Page 1

flemming nim holm

TOPPEN AF INDBILDSKHED Fra slutningen af 2014 og 52 uger frem er venner på Facebook blevet udsat for billeder og kommentarer i albummet ’Det Ugentlige Billede’. Nu bliver de samlet i en lille bog… Det er da toppen af indbildskhed

1


2


TOPPEN AF INDBILDSKHED Fra slutningen af 2014 og 52 uger frem er venner på Facebook blevet udsat for billeder og kommentarer i albummet ’Det Ugentlige Billede’. Nu bliver de samlet i en lille bog… Det er da toppen af indbildskhed

Flemming Nim Holm

3


TOPPEN AF INDBILDSKHED © 2015 Flemming Nim Holm Indhold og design: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alle rettigheder forbeholdes. Fotograftisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er forbudt uden forlagets skriftlige tilladelse i følge gældende dansk lov om ophavsret. Institutioner, der har indgået aftale med Copydan, kan kopiere inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse www.hearttalk.dk 4


INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...............................................................................................s. 7 December 2014 - Uge 49, 50, 51 og 52.............................................s. 9 Januar 2015 - Uge 1, 2, 3, 4 og 5.....................................................s. 15 Februar 2015 - Uge 6, 7, 8 og 9.......................................................s. 21 Bygspytkirtlen og Vandreture.........................................................s. 28 Marts 2015......................................................................................s. 35 April 2015.......................................................................................s. 41 Når billedet skal have lidt touch.....................................................s. 48

S. 28: Bygspytkirtlen og vandreture

Maj..................................................................................................s. 51 Arbejdsliv i forandring....................................................................s. 56 Juni 2015.........................................................................................s. 61 Juli 2015..........................................................................................s. 67 Sommer i Sydpolen.........................................................................s. 73 August 2015....................................................................................s. 81 September......................................................................................s. 89 Nowe zęby Polski............................................................................s. 94 Oktober 2015................................................................................s. 103

S. 56: Arbejdsliv i forandring

Nærhed i nuet...............................................................................s. 110 November 2015............................................................................s. 117

S. 73: Sommer i Sydpolen

5


”Min lille leg: Et billede hver uge, med en fortælling fra de forgangne dage. Det er ikke fotoet, der er i højsæde. Der i mod er det en historie fra ugen, der gik. En betragtning, der kan vække til eftertanke eller glæde. Jeg starter denne billedmappe i uge 49, 2014, og afslutter mappen med uge 48, 2015” Fra Facebook - Beskrivelsen af mappen ’Det Ugentlige Billede’

6


FORORD Et selfie er et billede af en selv. Så man kan vise sig selv frem på sociale medier. Med eller uden sminke. I godt humør eller i dårligt. Hovedet på skrå eller i den positur, som man finder mest klædelig. Er det ikke lidt selvoptaget? Andre tager billeder af det mad, de spiser. ”Se mig Jeg har overskud til lækkert mad!”. Er det ikke lidt selvoptaget? Endnu andre lægger deres resultater op, når de har været på løbetur. ”Bemærk lige hvor sporty, jeg er”. Er det ikke lidt selvoptaget? Facebook er jo en stor selviscenesættelse. Se mig, se mig, se mig. Se hvor dygtig, jeg er. Eller: Se hvor dumme, andre er. Kan vi holde det ud? Ja, åbenbart! For mange af os, tjekker de sociale medier med få timers mellemrum, og mange af os nyder at få likes på opslag. Er det ikke lidt selvoptaget? Modsætningen er de mennesker, der ikke er på Facebook, eller som ikke poster ret meget. De mennesker bliver man jo sjældent irriteret over. Det er ikke dem, der virker selvoptagede, for de er jo nærmest usynlige. Ja, gad vide om de eksisterer? Ja, de er jo lidt højt hævet over os andre. På den lidt fede, verdensfjerne måde. Lidt bedre end os andre. Er de ikke lidt selvoptagne? Jeg må nok tilstå, at jeg synes, at det er ærgerligt, når mennesker, jeg finder interessante, ikke lægger tanker og billeder op. Jeg bliver nysgerrig på deres ligegyldige detaljer. Får de noget ordentligt at spise?

Er deres hund blevet rask? Havde de alle deres børn med på ferie? Det er så ambivalent med de sociale medier (jeg bruger i øvrigt kun Facebook). Der er så mange ligegyldige ting. Synes jeg. Ting jeg finder uinteressante. Kedelige. Banale. Men jeg har fundet en metode. Hvis jeg mener, at det er ubrugbar information, er min tanke, at jeg ikke tilhører målgruppen. Så skal jeg bladre videre. Hvis der kommer en reklame for menstruationsbind eller hundefoder. Ja, så er det ikke noget, jeg skal tage mig af. Og på samme måde, må man gerne sortere information på Facebook. Denne bog er så skridtet videre ud af ligegyldighedernes petitesse-vej. Nu samler jeg opslag fra Facebook i denne lille bog og publicerer den lige op til jul. En slags årbog for min brug af Facebook. Der er ikke en masse billeder af mig selv, men det er jo alligevel et selfie. Jeg mener dog, at jeg prøver på, at putte lidt indhold ind. Give plads til lidt inspiration. Men grundlæggende set er det jo et eksempel på narcisistisk selvoptagethed. Det er toppen af indbildskhed. Men hvis du finder det kedeligt, uinteressant eller ligefrem frastødende. Ja, så er du ikke en del af målgruppen! Så kan du bare bladre videre. Kærlig hilsen Flemming

7


Bl책g책rdsgade en dag sidst p책 책ret

8


DECEMBER 2014

Årets afslutning. Julemåneden. Gaver og familie. Den første vintermåned. December startede hos tandlægen i Szczecin (også kaldet Stettin) i Polen. Det var første gang, jeg prøvede det. Men det var fint - Bortset fra tandlægeskræk og influenza. Billige priser og et behageligt ophold på Hotel Radisson. Mindst 2 ture mere venter i løbet af 2015, men så er gebisset vel også klar til de næste 50 år. Ellers var der jul, som der jo altid er. God måned!

9


Uge 49

14/49. Startbilledet i denne mappe er vist ikke særligt spændende – Og det er der en grund til. Fredag tog jeg med toget til Aalborg, hvor jeg skulle besøge en indsat. Normalt kører jeg i bil, men da jeg ikke havde andre ærinder og da arresthuset ligger tæt på stationen, var det en oplagt mulighed for at genopdage togrejsen. Min første erfaring var, at man ikke kan få vådt eller tørt på rejsen (heller ikke i en automat). Så er der lidt langt til Aalborg. Dernæst erfarede jeg, at DSB skal have 29 kroner for at man kan bruge WIFI. Øh… er vi ikke i 2014, hvor selv en pølsevogn tilbyder internetadgang? Og så kom der et lille ’tø-hø’ over, at sidst jeg var på Aalborg Station, var der cafeteria i den ene del, restaurant i den anden ende. Og kunne man ikke få pølser i selve ventesalen? Sådan er det ikke længere. Nå, jeg overlevede turen, men prisen røg da pænt op (med lidt taxa i begge ender), så på mange måder er toget en mærkelig oplevelse. Dyr, ufleksibelt og kedeligt. Men jeg fik da sovet undervejs.

Bemærkning: I august måned tog Eva og jeg en tur med toget. Denne gang købte jeg en returbillet til Rødkærsbro, og endnu en gang blev jeg forfærdet over det voldsomme træk på dankortet: Pris for to voksne, København-Rødkærsbro-København. To pladser begge veje. I alt Kr. 1720,00. Altså en smule dyrere en en returbillet i Barcelona, Rom eller Paris.

10


Uge 50

14/50. Mandag i uge 50 parkerede jeg på et vejstykke ved Åboulevarden, hvor jeg havde et kort ærinde hos en lokal forretning. Da jeg kom tilbage, sad der en parkeringsbøde. Min forseelse var, ifølge den medfølgende udskrift, at jeg havde parkeret på cykelsti eller fortov. Som man måske kan se, holder jeg i et indhak mellem to træer, hvor det er et meget almindeligt sted at parkere. Jeg mener ikke, at jeg skal have en bøde for det – Det er hverken fortov eller cykelsti. Derfor har jeg klaget over bøden og er spændt på resultatet. Det irriterer mig i øvrigt på en anden led: I starten af året satte jeg mig for, at jeg ikke ville have bøder. Det er røvsyge penge, at betale, og normalt kan man selv regulere mængden af sure penge… Jeg har dog fået en parkeringsbøde i løbet af året (foruden ovenstående), men det er intet i mod tidligere års beløb på 2-4.000 kr.

Bemærkning: Det er meget pinligt at indrømme, men bøden var udstedt korrekt. Den var givet et andet sted og havde siddet i forruden siden aftenen før. Det havde jeg ikke set i mørket eller da jeg tog bilen næste morgen. Derfor antog jeg, at bøden var frisk og læste ikke, hvor bøden var udstedt - Kun hvorfor, den var udstedt. Da jeg fik svar på min (fejlagtige) klage, kunne jeg se, at jeg havde parkeret på et fortov, hvilket man ikke må i København (to hjul på fortovet). Bøden er betalt - Sure penge

11


Uge 49

14/51. Jeg bliver i transportsektoren, og viser den pris, jeg måtte betale for en liter diesel. 8 kroner og 6 ører. Det er jo helt vildt billigt!! Jeg må nok konstatere, at jeg er rimelig ambivalent omkring disse priser. Jeg er trods alt fra Jylland, og ønsker at købe mine varer billigst muligt. Omvendt tror jeg ikke, at billige priser gavner miljøet. Samme dag som dette billede er taget, varslede trafikselskaber stigninger på kollektiv trafik, hvilket bekymrer mig en del. Dels er jeg bekymret for miljøet (meget), men jeg er også bekymret for, at der kommer for mange biler, der fylder i gaderne - Skaber trafikprop og endnu mere unødig forurening. Det er ikke godt for København og os, der har brug for en bil, når vi arbejder.

Bemærkning: Efter dette billede faldt brændstofprisen yderligere og var under 8 kr. pr. liter diesel flere gange

12


Uge 52

14/52. Jo, du ser et billede af et ganske fortrinligt måltid, som jeg indtog i denne uge. Men det er ikke selve måltidet, der er historien. Næe, kig du på bøffen. Kan du kende den? Det kan du sikkert ikke, men jeg kan fortælle, at den (og alle de andre bøffer, den aften) hed Niels. Bøffen sad tidligere på Tyren Niels, der flyttede til Bjørnø for lidt mere end to år siden. Den gang tog jeg en masse billeder, der blev til børnebogen 'Niels Flytter Til Den Lille Ø' (kan læses på http://issuu.com/hearttalk/docs/niels_flytter_til_den_lille_oe). Tyren var blevet lidt "psyko-agtig", så Kim, der ejer dyrene, havde besluttet, at den var bedre på tallerkenen, end i avlen. Niels var god!

”Niels flytter til den lille ø” kan læses på http://issuu.com/hearttalk/docs/niels_flytter_til _den_lille_oe

13


Julen 2014 blev holdt på Bjørnø som så ofte før.

14


JANUAR 2015

Årets første måned kan føles lang, kold og trist. Det vil være en overdrivelse, at kalde måneden for spændende, men så var det heller ikke værre. Der kom lidt sne og slud. Men vejret artede sig og stormen Egon holdt sig væk fra vores sommerhus. Ja, januar var ikke helt spændende, men heller ikke frygtelig, som januar kan være.

15


Uge 1

15/01. Nytårsaften blev fejret på Halmtorvet sammen med gode venner. God mad, vin og hygge. I år var der ingen af os, der havde købt fyrværkeri. For mit vedkommende er det fordi, jeg er lidt bange for skidtet og i øvrigt synes at andres krudt er pænere end mit. Billedet viser lidt af Tivolis fyrværkeri, der var super flot - Og meget svært at indfange på kamera. Godt nytår til alle.

16


Uge 2

15/02. Jeg er ikke Charlie, men i denne uge har jeg alligevel haft et profilbillede, der fortæller, at jeg er Charlie. Det har jeg valgt for at vise solidaritet med de mennesker, der døde da satirebladet Charlie Hebdo blev angrebet. Og for at fastholde, at ytringsfrihed er en vigtig rettighed. Jeg kan godt være noget forvirret omkring religiøs satire, og er ikke vild med, at man gør grin med andre menneskers tro. Men jeg kan omvendt godt acceptere satirens væsen og værdi, og grundlæggende set, er jeg overbevist om, at en tegning ikke kan fjerne en troende fra sin tro. Og en ting er sikkert: Man skal ikke dø på grund af en tegning. Vi må forsvare retten til, at der kan tegnes satire, laves politiske tegninger og laves magasiner, der har til formål at gøre grin med en hvilken som helst religion, politiker eller anden magthaver. Je suis Charlie!

17


Uge 3

15/03. Onsdag i uge 3 var første dag på tangoholdet (i 2015). Vi har danset siden efteråret, og har haft meget sjov ud af det. Vi er ikke – og bliver sikkert ikke – superdansere, men det er OK. Jeg er ikke den store kropslige person, og synes at det kan være lidt utrygt, når jeg er i sammenhænge med fremmede. Så er selvsikkerheden ikke størst. Men en del lektioner med de samme mennesker og med nogle dejlige lærere, har betydet, at jeg slapper af (sådan da) og kan se det dejlige i, at danse med min kone i halvanden time. Desværre var det trygge hold blevet mindre og mindre siden vi startede som absolut begyndere. Og holdet var gået fra otte par til fire par, hvilket betød, at holdet ikke kunne fortsætte. Det er bare så ærgerligt, men omvendt også forståeligt. Det betyder, at vi starter på et nyt tangohold i den kommende uge og det skal nok blive godt. Trygheden vil indfinde sig igen. Billedet viser i øvrigt fødderne af de lærere, vi har haft fornøjelsen af siden september.

Bemærkning: Se også nærhed i Nuet på side 110.

18


Uge 4

15/04. Tirsdag bød på gratis underholdning. En af ”mine” unge (det vil sige en, jeg er kontaktperson for) og jeg var tilskuer til optagelsen af et afsnit af TV2s underholdningsprogram, Klipfiskerne. Et program med Felix Smith som vært og Thomas Warberg og Lasse Rimmer, som de gennemgående holdkaptajner. Programmet er, synes jeg, ikke det sjovest, og er endnu et af de programmer, der suger morskab ud af Youtube. De to hold skal gætte noget ud fra nogle morsomme videoklip. Og så skal de selvfølgelig sige noget sjovt. Nå, jeg synes ikke, at det er så sjovt. Men det er sjovt at opleve optagelserne og få et indblik i forholdene bag kulisserne. For eksempel er studiet mindre, end det ser ud til på TV. På fjernsynet.dk kan man finde gratis billetter til en del forskellige programmer.

19


Uge 5

15/05. Dette billede er taget søndag i uge 5. Det viser Gedser færgehavn og en del af færgen Prins Joachim. Jeg er på vej til Polen, hvor tænderne skal have den næste "tur". Noget med kæbeopbygning og starten på implantater. Bagefter skal der være ro i ca. seks måneder, inden, der kan sættes "tænder" på. Det er en ordentlig tur, med minimum tre ture til Szczecin (se på www.avmintand.dk). I øvrigt er det mærkeligt at være på Prins Joachim, der tidligere sejlede Nyborg/Korsør - Hvor har jeg taget den mange gange, når Signe og Emil blev hentet til weekend i København. (Billedet er lidt grumset, da det er taget gennem vinduet).

Bemærkning: Se også Nowe zęby Polski på s. 94

20


Klar vinterdag i januar 2015

21


FEBRUAR 2015

Februar er officielt set den sidste vintermåned og samtidigt årets korteste. På Facebook begynder der at komme kommentarer om og billeder af vintergækker og erantis. Alle venter på foråret. Februar havde fine dage, men alligevel var gråvejr og temperaturer omkring frysepunktet, de vejrmæssige omdrejningspunkter. Et stort lyspunkt var fødslen af Laura, der gjorde Kristina (niece) til mor og Jesper (bror) til morfar. Min far blev dermed oldefar og min bedstemor fik sit første tipoldebarn. Februar var fin!

22


Uge 6

15/06. Vindmøller i Nordtyskland taget gennem busvindue med mobilkamera. Sne og tåge. Næsten aften. Jeg bliver altid lidt glad, når jeg ser vindmøller. Tanken om en energiform, der ikke giver forurening (ved godt at der går til produktion og transport). Turen var i øvrigt hjemrejsen fra tandlæge i polen (del 2 af 3), og det var rart at komme hjem til konen. Dea kom hjem lørdag efter 14 dage på Jomfruøerne. Dejligt at se hende også.

Bemærkning: Se også Nowe zęby Polski på s. 94

23


Uge 7

15/07. Billedet er taget foran synagogen i Krystalgade. Stilhed i respekt...

Bemærkning: Blomsterne foran den københavnske synagoge var i respekt for den skudte vagtmand, efter skudattentaterne på Østerbro og i Krystalgade. Ved disse attentater blev to mand skudt og seks mand sårede.

24


Uge 8

15/08. Fredag aften gik vi til Vor Frue Kirke, hvor der var 'God Goes Deep'. Konceptet er, at en DJ spiller electronica/ambient og kirken er oplyst med et lysshow. Der er ikke prædiken eller andre elementer fra en gudstjeneste, men rummet, musikken og stemningen giver alligevel plads til en andæktighed, en eftertænksomhed og stille meditation. Det er nok at presse konceptet lidt rigeligt, at tale om en religiøs oplevelse, men det skaber ikke afstand til kirke og tro. Det kan klart anbefales (findes også i andre kirker). Jeg havde ikke taget kamera med, så dette billede er "lånt" fra https://www.facebook.com/godgoesdeep?fref=ts

25


Uge 9

15/09. Martin og Mette, vores to tangolærere, viser "dronningetrinnet". Det skete onsdag i uge 9. Dagen før havde vi snuppet en practica og i dag, søndag, har vi været til danseeftermiddag i Kulturhuset i indre by. Det er ikke fordi, at vi er dygtige. Det er heller ikke fordi, at vi er ambitiøse (selvom vi gerne vil blive bedre). Men der er noget afstressende ved at danse. Noget jeg tror, andre oplever, når de spiller fodbold, maler et billede, cykler en tur (eller kører løb) eller gør noget, der hverken er praktisk eller nødvendigt. Fordelen ved en svingom på en søndag, er at gøre noget hyggeligt med sin kone. Jeg tror, at Benny Andersen burde skrive en vise: Svantes Søndagstango

Bemærkning: ”Dronningetrinnet” kaldes også bolero. Bemærkning 2: Se også nærhed i Nuet på side 110.

26


Vanløse, d. 15. februar 2015. Tryllehaven har arrangeret fastelavnsoptog og der er gøgl, musik og gode udklædninger

27


Fra en aftengåtur i sensommeren. De københavnske søer lægger ofte stier til vandringerne 28


BUGSPYTKIRTLEN OG VANDRETURE I februar satte jeg mig for, at jeg ville gå mindst en time hver dag. Vandreturene skal give motion og være en del af en vigtig opmærksomhedstrekant

Der havde været en del tegn på helbredsmæssig risiko. Det mest markante var pludselig søvnbehov, hvor jeg kunne være midt i noget, og pludselig blive umådelig træt. Det var meget uheldig, når jeg sad bag rattet i bilen. Jeg havde talt med min daværende læge om dette, men han havde ikke ment, at det var noget særligt. Når jeg kigger tilbage, var der også andre tegn på helbredsproblemer. Mere tørst og tissetrang om natten. Men det afgørende blev en blærebetændelse, der kom i juledagene 2014. Mænd får ikke blærebetændelse så tit som kvinder. Vi er bedre beskyttet, men det kan forekomme. Og i juledagene fik jeg fornemmelsen af, at jeg skulle tisse meget ofte, og vandladningen var med udpræget smerte. Som at tisse glasskår. Det efterfølgende lægebesøg blev til en snak om diabetes. Og urinprøver, blodprøver m.m. gav ikke anledning til at ændre emne. Men det var også fint nok, for jeg havde tænkt på diabetes i forbindelse med mine søvnanfald, så det var ikke en overraskelse.

Der skulle dog en række undersøgelser til, inden diagnosen kunne stilles sidst i februar. Så nu er mit hjerte, min lever og mine øjne undersøgt. Det samme er mine fødder, der ved samme lejlighed fik ordnet hård hud og negle. Livsstilssygdom Diabetes 2 er en livsstilssygdom, der rammer flere og flere mennesker. I Danmark har mere end 300.000 mennesker diabetes, men man skønner at yderligere 200.000 har sygdommen, men mangler at blive diagnosticeret. De lever med sygdommens symptomer, der kan være ret milde, men mangler den nødvendig behandling. Man skønner desuden, at 750.000 danskere har forstadiet til diabetes. I vores familie findes der ikke diabetes, så min diabetes skyldes forkert livsstil, der primært knytter sig til overvægt, dårlig mad og manglende motion. I de senere år har jeg arbejdet fra min bil, så næsten alle cykelture er forsvundet. Jeg har også spist meget sammen med de unge, jeg har arbejdet med, så pizza og lignende, var næsten dagligt på kostplanen. Så manglende motion og fed, 29


usund mad gav en pæn overvægt, der endda tog til, da jeg stoppede med at ryge. Nålen stod på 115 kg i starten af 2015, en del over ungdommens kampvægt på 85 kg. Sygdommen opstår fordi mine muskler ikke kan optage energien, som den skal. For at man kan optage energi fra kulhydraterne laver bugspytkirtlen insulin. Men af en eller anden grund fungerer insulinen ikke optimalt, og kroppen giver besked til bugspytkirtlen, at der skal produceres mere insulin, for at kompensere for den manglende funktion. I sidste ende betyder det, at bugspytkirtlen går i stykker, og man må have sin insulin med sprøjte (diabetes 1). De 3 M’er Siden jeg fik min diagnose, har mange mennesker fortalt om nogen de kender, der har arbejdet sig ud af diabetes. De er blevet raske. I starten blev jeg ret glad, og tænkte at det ville jeg også gøre, men min læge, min sundhedsplejerske og min diætist har lært mig, at det ikke kan ske. Diabetes skyldes en bugspytkirtel, der har taget skade. Og den skade kan ikke rettes op igen. Men de omtalte raske personer har måske haft forstadiet til 30

diabetes, og er rykket ud af risikozonen ved at ændre livsstil. Det kan jeg ikke gøre, og min diabetes er en følgesvend resten af livet. Behandlingen består af de tre M’er: Medicin, mad og motion. Der findes en række præparater til behandling af diabetes, men den mest almindelige til type 2, er metformin. Det er den jeg tager morgen og aften, og præparatet hjælper min krop til en øget følsomhed over for insulin. Det betyder, at mine muskler lettere optager energien, og der kommer derfor ikke besked til bugspytkirtlen om, at kroppen mangler insulin. Og bugspytkirtlen slipper for overarbejde. Mad er også et vigtigt fokusområde. I gamle dage kaldte man diabetes for sukkersyge, men det er ret misvisende, for det er ikke kun sukker, der giver problemer. Problemerne kommer af de letomsættelige kulhydrater, der er i brød, ris, pasta og selvfølgelig slik, sodavand m.m. Det går meget bedre med grove grøntsager, hvor fibrene medvirker til, at min krop optager energien langsommere, så bugspytkirtlen kan følge med. Der er ikke diabetesproblemer med proteiner og fedt, men mange diabetespatienter har problemer med


31


32


Modsatte side: Butik på Strøget. Det er klart, at der er tomt, når man forsøger at sælge yogurt som is Denne side: Svane og hendes ”grimme ællinger”

overvægt, blodpropper, dårligt blodomløb m.m., så det er bedst at undgå for stort fedtindtag. Studier viser, at motion er meget effektivt over for diabetes. Brugen af musklerne betyder at kroppen lettere kan optage energien i musklerne. Motion har således samme effekt som medicinen, og styrker jo også alle mulige andre ting og forbygger en lang række af diabetesfølgesygdomme.

må stadig tage mig sammen. Jeg hører tit om mennesker, der slet ikke kan undvære den daglige løbetur, men jeg tror ikke, at jeg har det gen. Jeg burde lave intervalgang, for diabetesforskere har fastslået, at det er den mest effektive motionsform til diabetespatienter, men det irriterer mig, at jeg skal gå langsomt. Meget langsomt. Så de fleste ture foregår i højt tempo hele vejen – omkring 6-7 km/t.

Indsatsen kan måles. Mit blodsukker ligger meget stabilt, så hvis jeg fastholder mit program, bør sygdommen ikke få store konsekvenser for Jeg får min medicin og snupper samtidigt fiskeolie, da helbredet. Og jeg vil stadigt kunne nyde et glas jeg gerne vil hjælpe mit blodomløb. Familien har rødvin, spise kartofler og en portion is. ændret kost, så der kommer flere grøntsager indenbords, og jeg går ikke på pizzaria med de unge Jeg kan godt ærgre mig over, at jeg lod min livsstil på jobbet – Og hvis jeg gør, spiser jeg en salat. blive så dårlig, for jeg vidste jo godt, at min kost var usund og at jeg burde dyrke mere motion. Men jeg Jeg har tabt mig omkring 12 kg, men kunne ønske skulle åbenbart have en tydelig udsigt til mig, at der røg mere af. Men de sidste seks måneder, helbredsmæssige dårligdomme, inden jeg ændrede har nålen stået stille, og jeg tror, at jeg må gøre en ting i mit liv. større indsats, hvis jeg vil under 100 kg. Motion er blevet et fast indslag, og det er mest vandreture i storbyen, der er på programmet. Jeg forsøger at gå en time hver dag i gennemsnit. Det bliver mest til nogle lange ture hver 2.-3. dag, og jeg Vandreture

33


En tur til Zoologisk Have i februars gr책vejr.

34


MARTS 2015

Marts kan være lang og trist. For meget vinter og for lidt forår, og sådan var årets marts også. Men måneden havde sine lyspunkter. Gode vandreture i København, hvor tempoet gav plads til at nyde ting, men ikke oplever, når man se byen gennem en bilrude. Fra denne måned var turene blevet en fast del af hverdagen: I gennemsnit bliver der gået en time hver dag, og derfor er der ofte anledning til at tage et billede undervejs. Jeg kan varmt anbefale, at gå en tur i rask tempo.

35


Uge 10

15/10. Motion er ikke den store hofret, og jeg kigger lidt misundeligt på de jævnaldrende, der snupper et maratonløb eller et længere cykelløb. Veltrænede, ungdommelige kroppe, der ikke helt er ramt af midaldrende forfald og fedme, som min krop er. Jeg har ikke helt taget kroppen alvorlig, og forfaldet har fået lov at bredde sig, men min læge har bedt mig gøre noget, og der er ingen tvivl om, at hun har ret. Så jeg forsøger at tage budskabet alvorligt og har ordineret en times motion hver dag. Meget ofte bliver det til en travetur i højt tempo (6-7 km/t) rundt om de københavnske søer. Det tager ca. en time. Pulsen kommer op og rigeligt med sved. Jeg standser ikke op undervejs, men jeg nyder alligevel turen, der går gennem fem postdistrikter (hvem har lignende muligheder). Et ophold blev der en aften i denne uge – Søpavillonen var badet i trafiklys og måneskin. Så er motion smukt!

Bemærkning: Se også Bygspytkirtlen og Vandreture på s. 28.

36


Uge 11

15/11. Denne uge har givet en del ture til provinsen. Middelfart, Viborg og Kalundborg. Billedet viser lidt fra Viborgs Nørresø, som jeg gik rundt om torsdag formiddag, mens jeg ventede på at skulle vidne i Landsretten. Det var en dejlig tur med mange dufte og lyde, der peger mod forår. Farverne er, som det ses, stadigt lidt vinter-agtige, men andre sanser var helt enige om, at foråret er meget tæt på. Foråret er en skøn tid!

Benærkning: Landsretten dømte ”min unge” skyldig og fastholdt, at han skal udvises til det land, han forlod, da han var ni år gammel. Afgørelsen er ikke principiel, så sagen skal ikke for Højesteret. Jeg kan rigtig godt lide fyren, så jeg beklager denne del af dommen. Bemærkning 2: Se også Bygspytkirtlen og Vandreture på s. 28.

37


Uge 12

15/12. Sådan ser København ud, når man står på Herstedhøje i Vestskoven ved Albertslund. Højene er kunstige. Bygget af 3.000.000 m3 jord, murbrokker og betonklodser. Højene blev påbegyndt i 1968 og fungerer som et rekreativt område. Det er et besøg værd, hvis man alligevel skal have lidt tid til at gå mellem to besøg. Billedet er taget i dag (22/3), og trods den blå himmel, var det en vinterkold fornøjelse. Men foråret skal nok komme til Vestegnen!

Bemærkning: Se også Bygspytkirtlen og Vandreture på s. 28.

38


Uge 13

15/13. Modstand mod ledelsesmetode? En lygtepæl på Nørrebrogade med et hjemmelavet klistermærke med påskriften: Uproduktive queerfeminister i mod LEAN. Den type statements vil ændre verden... Eller…

Bemærkning: Se også Bygspytkirtlen og Vandreture på s. 28.

39


Fra en gütur ved Sønderborg

40


APRIL 2015 Folkehøjskolen har, mig bekendt, haft hårde år, hvor det har været svært at få elever. Men højskolen er slet ikke død, hvilket vi mærkede i påsken, hvor Idrætshøjskolen i Sønderborg lagde gulv til tango fra morgen til aften. En stor fornøjelse, der skal gentages. April er også en rigtig forårsmåned. Varmen kommer. Planter springer ud. Sommer er lige om hjørnet. Det er så dejligt.

41


Uge 14

15/14. For første gang i mit liv, har jeg været indskrevet på en Højskole. Det bliver nok ikke sidste gang, for det har været en god oplevelse. Tango har været omdrejningspunktet, men alt det, som jeg forbinder med højskole, er blevet indfriet. Foredrag, musik, sang, fællesskab. Engagerede højskolefolk og undervisere. Og selvfølgeligt en masse søde kursister. Det kan jeg klart anbefale!

Bemærkning: Se også nærhed i Nuet på side 110.

42


Uge 15

15/15. Så sprang tulipantræet ud. Træet står i gården og spreder forårsglæde. Det er en ret flygtig glæde, for blomsternes store blade har det med at blæse af ret hurtigt. Men forår er det! I går, lørdag, kunne solen rigtig tage fat og svinge temperaturen over tyve grader flere steder. Det er en dejlig tid, hvor jeg får lyst til at gå i sommerhuset og ordne... I stedet må arbejdet passes og Nørrebros tulipantræ nydes.

43


Uge 16

15/16. Fredag aften, på vej til God Goes Deep i Vor Frue Kirke (se også 15/08), gik vi forbi Nørreport Station, der er blevet renoveret i gennem længere tid. Nu er området ved at være færdigt, og fremstår smukt og sammenhængende. Der er kommet orden i et af Danmarks travleste trafikknudepunkter. Der er mere plads og der er fundet løsninger for mange af dagligdagens små problemer. Når du kommer næste gang, skal du kigge på de nedsænkede cykelområder. Jeg nyder de ”svævende” tage og neonlyset. Nordisk i sit udtryk. Simpelt, funktionelt og smukt. Se i øvrigt på http://www.nynoerreport.dk/

Bemærkning: Se også Bygspytkirtlen og Vandreture på s. 28.

44


Uge 17

15/17. I denne weekend har der været kulturfestival på Nørrebro - Den hedder 48 Timer, fordi den varer 48 timer (:-)). Vejret har ikke været med festivalen, så det har ikke været meget, vi har været kulturelle. En byvandring fredag, hvor vi hørte om likvideringer under 2. verdenskrig. I dag, søndag, stødte jeg på det rullende klaver. Det stod på Skt. Hans Torv i silende regn (overdækket dog). Der var ikke mange tilhørere. Til næste år vil vi sikkert være mere kulturelle!

45


Uge 18

15/18 Et aftenbillede fra cykelparkeringen ved Nørreport. Der er nærmest udsolgt. Det er et område, som vi må finde en løsning på, for flere og flere steder står cyklerne hulter til bulter. I vores nærmiljø (Blågårdsgade ved Nørrebrogade), står der tit så mange cykler, at det er svært at komme forbi. Det er dejligt, at cyklen bliver brugt - Og selvfølgelig skal den parkeres. Jeg ser frem til, at der findes på smarte løsninger, der kan rumme mange cykler på en praktisk og æstetisk måde. Nørreport er lavet fint, men mon det kan rumme alle fremtidens cykler, når der allerede er udsolgt en fredag aften kl. 22?

46


Fredag aften i Vor Frue Kirke. Her er der 책ben kirke kaldet God Goes Deep

47


NÅR BILLEDET SKAL HAVE LIDT TOUCH Aldrig har vi taget så mange billeder, som vi gør nu. Mobiltelefonernes kameraer er tilgængelige og bliver brugt flittigt. Og billederne er fine og hvis man bruger lidt efterbearbejdning, kan man måske tilføre noget

Jeg har et digitalt spejlreflex (DSLR), som jeg bruger, når jeg vil gøre mig umage. Der er flere objektiver til og jeg har en del ekstraudstyr. Men det fylder og derfor er det ikke altid ved hånden, når motivet er indenfor rækkevidde. Men det er mobilens lille objektiv.

To af billederne (tango-fødder) er taget fra videoer, der er behandlet i Pixlr. Et nyt kamera Som nævnt har jeg et spejlreflekskamera, der tager gode billeder, men ofte tager jeg det ikke med, når jeg går min vandretur. Det fylder for meget, og i en længere periode var det mobilkameraet, der måtte agere kamera.

Mobilkameraet har sikker mange pixels, men der er to forhold, der begrænser kvaliteten. Objektivet er noget småt noget og censoren er også meget lille. Altsammen betyder billeder fra mobilen har et stykke Men det sluttede, da jeg købte et Panasonic Lumix vej endnu, inden de kan erstatte et rigtigt kamera. DMC-TZ70, der er et lille kamera, der let går i lommen. Objektivet er lavet af Leitz (der også laver Men selvom kvaliteten har mangler, kan billedet bruges alligevel, og en del billederne i denne samling, Leica), og der er 30x zoom, hvis jeg vil have detaljer. er taget med min HTC-telefon. Lumixen tager supergode billeder, og ofte gider jeg ikke slæbe det store kamera med. Når billedet er taget, kan det bearbejdes, så der kommer et særligt udtryk eller stemning. Jeg har flere billedbehandlingsprogrammer, men det sker, at jeg benytter et gratis program, der findes på nettet Pixlr. De viste billeder er alle bearbejdede i programmet, der også kan lave almindelig billedbehandling a la Photoshop fra Adobe.

48


En del af de ugentlige billeder er blevet bearbejdede i pixlr

49


Grøntsager ved Torvehallerne

50


MAJ 2015

Det sene forår er min favorittid. Varmen kommer i glimt. Luften føles frisk og alle virker så glade, når man bevæger sig rundt i byen. Det er også ved denne tid, at de første gadefester og festivaler kommer. Byen får bølger af entutiasme og mennesker, der ønsker nydelse, glæde, fest og farver. Og når man bor midt i det, må man jo nyde sammen med de andre. Ellers skal man jo nok flytte på landet. Ja, kom maj, du søde milde…

51


Uge 19

15/19 Lørdag var der gadefest i Blågårdsgade. Fire udendørsscener og en i koncertkirken (den tidligere Blågårds Kirke). Desuden boder med mad og drikke. Vejret var ikke godt. Men stemningen var god og der var meget god musik. Det er rart at bo et sted med aktiviteter, musik og stemning.

52


Uge 20

15/20 Tirsdag gav Nick Cave koncert i DR-Byen. Cave spillede intimt og nærværende. Mere stille end han ellers er oplevet, men stadig med bid, saft og kraft. Han spillede mange kendte numre, men også flere numre, jeg ikke kendte i forvejen. Nyt og gammelt. Cave var god til at kommunikere med publikum, og de forreste rækker fik en særlig koncert, da de blev inviteret til at sidde på scenen. Meget intimt.

foto: Morten Rygaard. Bragt på Gaffe.dk Anmeldelsen af koncerten kan læses på Gaffe.dk

53


Uge 21

15/21 Jeg burde have vist et billede fra Cabaret på Det Kongelige... Bare sådan lidt overskudsagtigt ;-) Bortset fra det: Super forestilling. I stedet bliver ugens billede noget fra en skulptur, der er lavet af plastikting. Statuen forestiller en fisk og står på Islands Brygge, som er blevet en del af en af mine vandreture. Det er så skønt, at gå langs vandet.

Bemærkning: Se også Bygspytkirtlen og Vandreture på s. 28.

Kunstværket er lavet af plastikaffald fra Øresund. Kunstnerne er Yudogawa Technique og Yukari Art

54


Uge 22

5/22 Kender du Den Gule By eller Kineserbyen? Det er en lille samling gule huse, der ligger et par kilometer fra Rådhuspladsen. Som en lille landsby midt i København. Jeg kom til Kineserbyen fra Enghavevej, hvor en gangtunnel fører under jernbanespor og ind på området for DSB’s enorme centralværksted. Og i en krog af dette område, ligger de gule huse, der er bygget i 1909 til DSBs medarbejdere. Jeg kom der tirsdag i denne uge, og det er jo ikke fordi, at der er meget at se på. Men det er alligevel en mærkelig ting, at stå i en lille landsby gemt mellem en masse jernbanespor. Man kan i øvrigt komme til Kineserbyen fra Otto Busses Vej.

55


56


ARBEJDSLIV I FORANDRING Det sociale område er under pres og det er det journalistiske også. Det betyder, at ordrebogen ikke har de opgaver, som vi kunne ønske. Men der er opgaver nok. Og de er både spændende og godt betalte. Der er endda tid og overskud til at lave et nyt firma. Så forandringen fryder

Umiddelbart er der ikke sket det store. Både Eva og jeg kører rundt i hver vores bil og besøger forældre, samler børn og unge op, holder møder o.s.v. Den socialpæda-gogiske del ligner det, vi har lavet alle de foregående år. Men der sker alligevel forandringer, og nogle af forandringerne er positive, men kan ramme pengepungen.

dagligdag. Tilføre ressourcer til forældrene og forsøge at undgå en anbringelse. Men når der ikke anbringes så mange børn og unge, vil der blive færre samværssager og færre opgaver som støtteperson. Når et barn anbringes, skal barnet have mulighed for at se sine forældre. Og det kan være nødvendigt med en samværskonsulent.

Faldende ungdomskriminalitet For få år siden var jeg en af de socialarbejdere, der var koordinator i flest ungdomssanktioner. En ungdoms-sanktion gives til unge, der har lavet alvorlig kriminalitet. Men ungdomskriminaliteten falder drastisk og derfor er der også færre sanktioner, og i 2015 har jeg ikke haft en eneste koordinatoropgave.

Og på samme måde skal forælderen have et tilbud om en støtteperson. Både Eva og jeg påtager os begge typer af opgaver, og har endnu ikke mærket, at der bliver færre anbringelser. Så vi overlever. Samvær i Centrum

Det er godt for ungdommen og samfundet, men selvfølgelig skidt for mine arbejdsmuligheder. Men jeg skal nok overleve.

Det virker nok ikke helt gennemtænkt, at starte et firma, der laver støttet og overvåget samvær, når antallet af anbringelser falder.

Færre anbringelser

Det til trods, har vi stiftet et anpartselskab sammen med to gode kollegaer. Firmaet hedder Samvær i Centrum, og skal lave samvær på Sjælland.

Det er dyrt at anbringe børn og unge, og mange kommuner kigger efter alternativer, der kan hjælpe børnene i deres familier. Det betyder blandt andet, at Det har været en langvarig proces, hvor vi har skullet tage stilling til alle mulige ting. Hvad hvis en ejer Eva får opgaver, hvor hun skal hjælpe i familiernes 57


58


Modsatte side: Forsiden af den folder, der er lavet til Samvær i Centrm, vores nye firma. Der er flere oplysninger på www.samvaericentrum.dk Denne side: Forsider fra de seneste fire udgaver af Skæve Nuancer. Magasinerne kan læses på http://nuancer.hearttalk.dk eller på Facebook (søg Skæve Nuancer)

bliver syg? Hvad hvis en ejer vil sælge sine anparter? Hvad hvis en ejer er doven? Vi har selvfølgelig også arbejdet med vores virksomhedsprofil. Hvorfor skal der være endnu et firma, der laver samvær? Er det nødvendigt, når der bliver færre anbringelser? Nu er Samvær i Centrum er realitet. Vi har lavet folder og andet materiale. Vi har fået hjemmeside. Og vi har sendt en masse til sagsbehandlere. De første kunder er på vej, og alt tyder på, at vi får firmaet til at fungere. Narrativ samtaleterapeut

Der har været lavet forslag til udseende og indhold. Der har været beregninger for økonomi m.m. Men ingen af projekterne kom i trykken, for de, der skulle være udgiver, sagde nej. Derfor er det største journalistiske tiltag mit magasin Skæve Nuancer. Det kommer fire gange årligt og giver absolut ingen penge i kassen. Hver udgave har mellem 800 og 1500 læsere, hvilket er helt tilfredsstillende. Og Nuancerne er med til at holde den journalistiske tankegang intakt. Måske kommer der andre projekter: Magasiner, årsrapporter, projektbeskrivelser, markedsføring eller lignende.

Eva har knoglet med sin terapeutuddannelse på Alt i alt: Arbejdslivet ligner sig selv, men er i instituttet Dispuk i Snekkersten. Tre år er der gået, og forandring. den afsluttende opgave er afleveret og godtaget. Det var en lettelse for alle, men selvfølgelig mest for Eva selv. Hun siger, at hun ikke vil læse videre, så nu ser det ud til, at hun kan bruge tiden til noget andet. Journalistisk stilstand Jeg har haft en række journalistiske projekter i støbeskeen. Et magasin til forældre med børn i børnehaver og et magasin til forældre til teenagere. 59


En aftentur om de københavnske søer, gav anledning til at se måger jage insekter ved vandoverfladen

60


JUNI 2015

Juni er den første sommermåned, og der er noget ambivalens ved denne måned. På den ene side er vi glade for lyset, for varmen, for sommeren. Men vi er også ved at gøre os klar til ferie og måske skal man afslutte et skoleår - Ja, måske en hel uddannelse. I vores familie var der en student, og selvom en studenterhue ikke er det vigtigste, er den i dette tilfælde en passende start på det kommende liv. Den passer godt til den unge kvinde. Årets juni indeholdt en del politik. Dels var der folketingsvalg og dels deltog vi i Folkemødet på Bornholm. Begge ting var spændende. Dejligt med demokrati - også selvom resultatet ikke var jublende godt.

61


Uge 23

15/23. Valget er godt i gang, og plakaterne er kommet op rundt omkring. For år tilbage mente jeg, at plakaterne var grimme og overflødige. Nu synes jeg, at det er hyggeligt og en markering af en festdag med indbygget spænding. Her på Nørrebro (hvor billedet er taget), kan man komme i tvivl om der findes kandidater fra den blå blok, men når jeg er på besøg andre steder, er billedet lige omvendt. Et besøg i Kalundborg viste næsten kun kandidater fra DF og V. Jeg synes man kan fornemme, hvor de forskellige partiforeninger er store. Jeg håber, at I alle bruger jeres ret til at stemme - I mine øjne er det en pligt!

Bemærkning: Min stemme gik til SF’eren Özlem Cekic, der desværre ikke opnåede valg. SF blev straffet hårdt for deres tur i regering og slingrekursen med formænd, prominente SF’ere, der skiftede parti osv. Men jeg tror, at Özlem Cekic kommer ind næste gang.

62


Uge 24

15/24. Det meste af ugen foregik i Allinge på Bornholm, hvor Folkemødet løb af stablen. Jeg arbejdede journalistisk, og forsøgte at finde historier til det den kommende tid. Få snakket med folk og filmet en masse video. Arrangementet var fantastisk og jeg var meget glad for, at jeg kan kalde mig dansker, med alt hvad det medfører af hygge og god stemning. Trods højrefløjens forsøg på at ødelægge hyggen, var stemningen fantastisk og det er noget særligt, at man her kan møde og tale med høj som lav. Det var en god idé, Bertel Haarder fik. Og dejligt at Bornholm og alle deltagere deltager i den rette ånd. Det er nok ikke sidste gang, at jeg vil til Folkemødet.

63


Uge 25

15/25. Trætheden efter Folkemødet har været mærkbar en stor del af ugen. Det har præget vores uge med tango. Tirsdag dansede vi lidt til praktica, men var energiforladte. Onsdag måtte vi gå efter opvarmning. Jeg havde det dårligt (tror jeg havde spist noget skidt). I dag var vi til tango i Dome of Visions. Og det var en dejlig oplevelse. Skønt (varmt) sted, og ind i mellem kom der lidt flow i dansen. Domen står måneden ud, så det er nu, den skal nydes på sin nuværende plads - Og jeg ved ikke hvor den så kommer hen…

Bemærkning: Se også nærhed i Nuet på side 110.

64


Uge 26

15/26. Vi var i sommerhuset i dag (søndag), og jeg blev grebet af søndagsstemning og købte en søndagsavis, der kunne blive læst sammen med indtagelsen af morgenbrød og morgenkaffe. Lytte til fuglefløjt i haven og blive beriget med begavede journalistiske artikler. Det første chok var prisen. 37,00 kroner. Nå, jeg ville jo få en masse sektioner og flere kilo, der siden skulle bringes til aviscontaineren. Der tog jeg fejl. Avisen var en rimelig tynd sag med tre sektioner. Jeg tror, at avisbranchen er under hårdt pres – Men dagens køb gjorde ikke, at jeg fik lyst til at bruge flere penge på aviser. Artiklerne var for så vidt begavede nok, men jeg var alligevel skuffet, når jeg sammenlignede pris og forventning. Jeg glæder mig til, at jeg kan købe et ”netflix-avisabonnement”. Altså adgang til alle/mange aviser, som jeg kan læse på min tablet eller computer, og betale et fast månedligt beløb. Ikke 37 kr. om dagen, men noget á la 100 kr. pr. måned. Det må kunne lade sig gøre!? Hvad tænker I? Køber i aviser?

65


Det jødiske kvarter i Krakow. Gene Kelly danser sin regnvejrsdans pü en mur.

66


JULI 2015

Udendørs tango i Fælledparken og på Islands Brygge. Sommerluft, solnedgang og kulørte lamper. Sikke en måde at spilde tiden på. En god omfavnelse sammen med en god melodi. Der blev også tid til lidt sommerhus, så næste år, kan huset nok bruges til afslapning. Nu er der malet indvendigt og møbler kan følge. Juli er også feriemåned, og det var en fornøjelse at holden den sammen med børn og svigerbørn. Det skete i Krakow, der er en skøn by til storbyferie. Og endnu en gang gav Airbnb en spændende feriebolig til en rimelig pris. Afslapning og gode indtryk!

67


Uge 27

15/27. Så er valget overstået og vi har fået en Venstre-mindretalsregering, der er støttet af den såkaldte blå blok. Det er en lidt spinkel konstellation, men det var, hvad valget kunne give os. Der kunne ikke blive enighed om et bredere regeringsgrundlag - Og så må det jo være på den måde. Pia Kjærsgaard blev formand for Folketinget, og det er vist ikke den værste nyhed fra ugen. Så vigtig er den post heller ikke. Jeg er mere optaget af miljøet, hvor det ser ud til, at Løkke-regeringen har tænkt sig at fjerne miljøtiltag, der absolut skulle have være udbygget eller i det mindste bevaret. Det synes så kortsynet. Der er også andre tiltag, der giver panderynken... Ja, jeg håber ikke, at det går så skidt, som jeg frygter.

68


Uge 28

15/28. Jeg går en del ture og tit om aftenen. Jeg kommer forbi mange gallerier og så er der anledning til at gøre et stop. Se om der er noget interessant, hvilket der jo ofte er. Men i min optik, er dette noget af det mest interessante: Et billede af Michael Kvium. Jeg kan ikke se prisen og galleriet holder ferielukket... Og så må jeg jo bare gå videre.

Bemærkning: Se også Bygspytkirtlen og Vandreture på s. 28.

69


Uge 29

15/29. Jeg flyttede til København i 1987, og byen virkede fattig og nedslidt. Men sådan er det ikke længere. Når man bevæger sig rundt, kan man se, at gader, pladser og parker er renoverede og indbydende. Der er lavet spændende belægninger. God belysning. Legepladser for børn og unge. Små haver. Bredere fortove. Listen er uendelig. Billedet viser en del af Fælledparken. Her har kommunen etableret en udendørs danseplads (legeplads for voksne?), og sommeren i gennem kan man danse alle typer af danse. Onsdag havde vi fornøjelsen af en aften med tango under hyggebelysning og DJ. Det er da kommunal luksus, der nok ligger ud over den kommunale forpligtelse, men det betyder, at jeg værner om byen. Mon ikke at den type tiltag er med til at tiltrække og fastholde det gode liv…

Bemærkning: Se også nærhed i Nuet på side 110.

70


Uge 30

15/30. Ferie i Krakow. Otte mand i to biler - en OK tur gennem Tyskland og Polen. Lørdag ankom vi til Willa Kronenbergow (https://www.facebook.com/pages/Willa-Kronenbergów/166727200017592?fref=ts), der lever op til vores forventninger. I dag har vi været rundt i byen og set på nogle af de almindelige attraktioner. Her er hyggeligt, historiefyldt og dejligt. Det skal nok blive nogle gode dage. Billedet er taget på aften-gåtur, og viser en af de hestevogne, der kan transportere turister rundt. I modsætning til mange andre steder, virker hestene velnærede og velplejede.

71


Uge 31

15/31. Auschwitz/Birkenau var ikke et rart besøg. Koncentrationslejrene var gruopvækkende, og samtidigt ganske ubegribelige i al sin vederstyggelighed og umenneskelighed. Lejrene slog mere end 1.300.000 mennesker ihjel. De fleste blev gassede, men mange døde af udsultning og anden umenneskelig behandling. Og det var ikke tilfældige handlinger, men noget der var planlagt på møder, tilrettelagt og udført ved hjælp af byggeri, maskiner og systematisering, så enhver tanke om, at det kan undskyldes, må pakkes af vejen. Folkemord og udrensninger sker desværre stadigvæk. I det tidligere Jugoslavien skete det. Flere steder i Afrika er det sket. Der tales om tilsvarende i Syrien. Når den type handlinger er på tegnebrættet, er det på baggrund af et sprogbrug, hvor hele befolkningsgrupper gøres til umennesker. Som nazisternes brug af rotter om jøder. Vi må sikre, at vi taler pænt om de mennesker, vi ikke kender. På den måde bevarer vi menneskeligheden. Besøget i Auschwitz var ikke rart, men en god påmindelse om, hvad vi ikke vil have. Billedet viser det jernbanespor, der kørte jøderne ind på Birkenau. Her blev de fordelt efter arbejdsevne. 30% kom til at arbejde og 70% kom direkte i gaskamrene. Der var kapacitet til 18.000 mennesker i døgnet.

72


SOMMER I SYDPOLEN

Den centrale plads i Krakow

73


SOMMER I SYDPOLEN Det gamle østeuropa har ikke den bedste klang i forhold til ferier, rekreation og kulturelle oplevelser. Men Kroatien, Prag og Budapest er kommet på danskerne besøgs-landkort. Og jeg forudser at Krakow også bliver et af vores yndlingssteder, for byen har rigtigt meget at tilbyde

I gennem flere år har Krakow stået på min liste over steder, der skulle besøges. Et ønsker der har skabt morskab og givet anledning til hån og mobning. Men i år har jeg fået min vilje og familien er taget til den gamle kulturby i Sydpolen.

Villaen er bygget i 1920erne og er en rigtig herskabvilla. Højt til loftet. Sildebensparket. Altan. Rummene er lidt specielt indrettet, men her er charme. Fire store værelser og tre badeværelser. Ganske fortrinlige forhold.

Mit ønske startede, da vi talte om at tage til Prag, der som bekendt er en dejlig by. I den forbindelse kiggede jeg på et kort, for at undersøge eventuelle alternativer. Krakow ligger ikke mange spytklatte væk fra Prag (ca. 550 km øst). Søgningen fortalte også om en gammel kulturby, der er er på UNESCOs lister over verdens kulurarv. En by, der kan nås i egen bil.

Største anke var køkkenforholdene, der manglede en masse almindeligt udstyr. Jeg tror ikke, at gæster bruger megen tid i køkkenet, hvilket sikkert hænger sammen med et stort udbud af fine restauranter til meget lave priser.

Det tog et par år eller fire, inden hånen forstummede og familien slap ønsket om ferie ved Middelhavet. Årets ferie gik til Krakow i to biler, der medbragt os gamle, fire børn, der jo er voksne, og to kærester. Otte i alt. Willa Kronenberg I flere år har vi brugt at leje ferieboliger hos private og det foretrukne sted er Airbnb, der har et stor udbud. Allerede i januar valgte vi at lave aftale med Ewa Kronenburg, der har en kæmpe villa tæt på Krakows centrum. Vi lejede den ene etage, som vi ankom til en lørdag i juli. 74

Willa Kronenburg ligger 15 minutters gang fra Rynek, der er det centrale torv i byen. Flere dag- og aftenture gik til denne plads, hvor kaffen blev indtaget. Historisk Byen er gammel og i modsætning til mange andre polske byer, overlevede Krakow 2. Verdenskrig med de fleste gamle bygninger intakte. Inden turen havde vi besluttet, at vi ville se Auschwitz, der ligger en times kørsel fra vores resistens. Eva og jeg havde set Schindlers Liste, der foregår i Krakow, og vi tog derfor til Schindlers Fabrik, der ligger tæt på bymidten. I dag fungerer fabrikken


Willa Kronenberg

75


Fra Ojcow Nationalpark

som museum for 2. Verdenskrig og særligt jødernes forhold. Spændende oplevelse. Et par dage senere handlede det om koncentrationslejren Auschwitz/Birkenau. Et besøg man bliver meget påvirket af. En ting er, at der findes ondskab og at der sker drab på uskyldige. Det ved vi jo. Men lejren gav et indblik i en systematik, der virker nærmest overmenneskelig (kan man tillade sig, at sige det?). Hele lejren var indrettet med henblik på, at aflive flest mulige jøder. Ikke på en human måde, men på en måde, der var billig og uproblematisk. Der var mange steder, hvor turen var svær, men rummet med to tons hår, var slem. Når fanger ankom til lejren, blev alt hår klippet af. Indtil besøget i Auschwitz troede jeg, at det var for at undgå lus og andet utøj. I dag ved jeg, at håret blev solgt til fabrikanter, der blandt andet brugte det til fabrikation af stof. Besøget i koncentrationslejren var ikke rar, men det er godt at se historien i øjnene, for den historie skal ikke gentages, hvis det kan undgås.

Turisme Krakow er en turistby på godt og ondt. Men ikke mere end andre byer, og vi oplevede ikke, at det var alt for påtrængende. Undervejs lærte vi, at man skal bestille billetter i god tid (købe online), til de store steder. Men andre turistting, som de forskellige udgaver af byture, bliver man tilbudt jævnligt – Og til meget rimelige priser. Vi havde en fin tur med en lille el-bus, der bragte os rundt i bymidten, forbi Wawel-slottet, til den jødiske bydel, ghettoen og Schindlers Fabrik. God oplevelse. Hvis man ikke har mange penge, er der vandreture med guide. De er helt gratis. Byen har både kirker, synagoger og museer, så i den henseende, er byen parat til en rigtig storbyferie. Og på samme måde er der caféer, restauranter, isbarer og værtshuse, så alle den type behov kan stilles på bedste vis. Og absolut til konkurrencedygtige priser. Undervejs blev vi særligt glade for det jødiske kvarter, der er Krakows svar på en hipster-bydel. Det er her ungdommen finder værthuse, sjove

76


Auschwitz-Birkenau. De helt umenneskelige koncentrationslejre.

77


Fra saltminerne i Wieliczka

spisesteder, mærkelige caféer og gallerier. Det er et godt sted, at tage en kop eftermiddagskaffe. Børn og tosser Hvis man har mindre børn, der skal underholdes, er byen måske ikke et oplagt valg. Der er, så vidt jeg ved, ingen forlystelsesparker, og generelt så vi ikke mange aktiviteter til de mindste. Vi ved, at der findes en zoologisk have, der er meget billig – Men vi nåede ikke at besøge den. Mit bud er, at byen er bedst til lidt større børn. Til gengæld er der meget for voksne, og vi, der danser tango, er blevet opfordret til at opsøge tangomiljøerne på de steder, hvor vi rejser hen. Det havde Eva og jeg gjort, og sjovt nok var vores udlejer at finde blandt de krakowanske tango-tosser. Ja, hun har sågar arrangeret milongaer i den store villa. På forhånd havde hun leveret en liste over byens dansemuligheder, så vi havde medbragt dansesko i kufferterne. Det blev til en enkelt milonga, der foregik i et stort og varmt baglokale til en bar i det jødiske kvarter. Rigtige gode forhold. Musikken var fra tangoens guldalder og tandaerne var på tre numre, hvilket var fint, da lokalet var så varmt, at der ofte var brug for en tur ud af lokalet. 78

Milongaen var velbesøgt og en af de lokale tangueros fortalte, at denne milonga var så besøgt, at man havde indtryk af, at alle byens tangotosser var mødt op. Vi vidste, at det ikke var rigtig, da vores værtinde ikke var til stede. Danserne i Krakow er i øvrigt yngre end i København, og deres niveau var også lidt højere end vores. Men der var også andre newbies til stede, så vi var ikke de eneste, der ikke lavede show-off. Fin måde at møde lokale, og når danseevnerne bliver bedre, bliver oplevelsen sikkert også større. Krakow igen? Krakow er en overskuelig og hyggelig by. Der er meget at se, men det meste ligger i gå afstand, så det er let at nå de ting, man har lyst til. Krakow er også en billig by. Mad og drikke koster meget lidt. Faktisk så lidt, at det har været den billigste ferie vi har haft (måske bortset fra en campingferie i Kroatien). Så på alle måde anbefaler jeg, at voksne tager til Krakow, og jeg snupper gerne en eller flere forlængede weekends i den hyggelige og historierige by.


Der findes mange hyggelige cafĂŠer og spisesteder i Krakow

79


Det argentinske tangoorkester spillede op til dans i Kedelhallen p책 Frederiksberg. Koncert og milonga var udsolgt, og vi havde en dejlig tirsdag aften i august m책ned

80


AUGUST 2015

Årets sidste sommermåned var dejlig. Vejret var fint og selvom arbejdslivet startede op efter ferien, var det hele til at udholde, for trivialiteterne blev afbrudt jævnligt af dejlige oplevelser: En koncert. En dansefoestilling. En rund fødselsdag. En halvrund… Og lidt tango. Der var stillads oppe, for vi skulle have nye vinduer. Ikke smukt eller rart. Men når arbejdet er færdigt, er der støjdæmpende og isolerende vinduer i hele ejendommen. Så er vi klar til efterår og vinter.

81


Uge 32

15/32 For 1½ år siden ramte Bodil Kulhuse og vores sommerhus. Siden da har vi ikke brugt huset, da det ikke har været beboeligt. MEN i denne uge har vi overnattet der to gange, mens vi har lagt sidste hånd på det indre af det ene hus. Det er nu klar til brug (bortset fra, at der mangler møbler). Der er malet, sat køkken op og nyt køleskab og komfur. Billedet viser en aftenstemning fra Roskilde Fjord, der ligger mindre end 100 meter fra vores grund. Ahhhhh!!!!

82


Uge 33

15/33 I sidste uge demonstrerede Reclaim The Streets på Nørrebro, og brugte anledningen til at smadre vinduer og kaste molotovcocktails. Det skulle angiveligt være en protest mod storkapitalen og biler i gaderne, hvis jeg har forstået konceptet. Ugens billede har intet med den demonstration at gøre. Ugens billede viser et rekordforsøg, hvor en masse mennesker (de der har lyst) maler med farvekridt på Nørrebrogade. Målet er, at det bliver en verdensrekord. Forsøget bevirker, at Nørrebrogade er spærret af for biler, der er musik og en umådelig hyggelig stemning, hvor deltagere og beskuere hygger sig med det store gademaleri. Her er nogle mennesker, der i den grad har taget gaden tilbage. I morgen er trafikkanterne tilbage, og det er vel også derfor, at vi har gade - Altså så vi kan komme frem til hinanden.

83


Uge 34

15/34 Endnu et billede fra København, men det er faktisk ikke det, der er motivet. Motivet er dansk hygge i sommeraftenen. Denne uge - uge 34 - har været begunstiget med fantastisk sommervejr med temperaturer, som de fleste har været glade for. Og den stemning finder man vist i hele landet. Lun aften og hyggebelysning. Livet flytter til terrasse, fortov, park, strand osv. Vi går ture og nyder de simple ting. Og måske et glas køligt hvidvin? Jeg er gladest for sommeren, så den forgangne uge har været fantastisk!

84


Uge 35

15/35. Cirkelbroen er en ny bro, der gør det lettere at færdes langs inderhavnen i København. Broen blev åbnet for nyligt og er tegnet af kunstneren Olafur Eliasson. Den består af fem cirkeldele, der kan åbne sig, så skibe kan komme ind i Christianshavns Kanal. Jeg har tidligere nævnt, at jeg ofte går langs havnen, og denne bro gør, at mine ture ikke nødvendigvis skal væk fra havnen. Så på den måde er broen en stor kvalitet. Det er også en stor kvalitet, at broen er tænkt anderledes. Det er en lille nydelse, at gå over de cirkulære broplatforme, og man kan se, at mange snupper en lille pause, læner sig op af rækværket og nyder miljøet, Den Sorte Diamant (der funkler i solskin) og det livlige havnemiljø. Jeg mener ikke, at byen skal plastres ind i kunst, for så drukner de enkelte ting. Men når kunst og arkitektur kan kombineres i et ungdomshus (Det Maritime Ungdomshus), en badebro (Kalvebod Bølge) eller en færdselsbro (Cirkelbroen) bliver kunsten, i disse tilfælde, noget helt særligt. Noget der giver en praktisk glæde, samtidigt med en kunstnerisk oplevelse. Det er overskudsagtigt!

Bemærkning: Se også Bygspytkirtlen og Vandreture på s. 28.

85


En lørdag aften i august overværede vi forestillingen Looking for Courage, der var et samarbejde mellem Opera Nord og Sifenlv New Media Studio fra Beijing. Det meste foregik på Tietgen Kollegiet, hvilket var den største oplevelse. Handlingen var svær, og der var meget ventetid, der ødelagde stemningen. Men da vi stod i kollegiets runde gård, var det overvældende med lys og opera. Ikke årets kulturoplevelse, men som en anden publikum sagde: "Det var enten det her eller Barnaby..." Det betød nok også noget, at Dea medvirkede…

86


87


Kongens køkkenhave ligger selvfølgelig i Kongens Have midt i København. Her er der opstillet højbede, hvor lokale beboere kan dyrke grøntsager og lidt blomster (de der orange, der kan puttes i salat)

88


SEPTEMBER 2015

Efteråret startede stille og roligt. Ingen storme og alt virkede næsten mere sommerligt end sommeren selv. Milde aftener og meget solskin. Men vi mærker alligevel, at det ikke er sommer, for pludselig er det mørkt, når klokken er 8. September var også særlig på grund af de flygtninge, der gik mod Europa. De flygtninge, som det officielle Danmark ikke ville tage i mod, men som mange danskere gerne ville hjælpe. Dilemmafyldt og medmenneskeligt.

89


Uge 36

15/36 Denne uge har ikke været en super uge set med mine politiske øjne. Det er som om, at Venstreregeringen ønsker, at Danmark skal være en isoleret nation. Europas svar på Nordkorea. Jeg forstår ikke, at man vil slække på miljø-ambitionerne. Ikke bare en lille smule – Men ret meget. Det giver ingen mening. Jeg forstår ikke, at vi ikke søger at være aktive i at finde løsninger på flygtningeproblemerne. Være en del af et ansvarligt verdenssamfund. På den måde kunne vi hjælpe de europæiske lande, der har store problemer. Men vigtigst af alt: Vi kunne hjælpe de syriske flygtninge, så de kunne få en bedre hverdag. Og jeg forstår ikke, at regeringen vil genoptage behandlingen af 2500 statsborgersager. De har fået brev fra Justitsministeriet, og, med mindre der er sket fejl, må man stå ved sit ord. Det giver jo ingen mening, hvis man ikke kan stole på de breve, man får fra en statslig instans. Man bliver let sur på Støjberg, men man skal huske, at hele regeringen står bag hende. Heldigvis blev dette forslag ikke til noget, men viser alligevel, at regeringen vil gå langt for at fiske stemmer i DF-farvand. I mine øjne virker det som om, at Danmark sætter hegn om sig selv, og undlader at tage ansvar. Det giver ingen mening.

90


Uge 37

15/37. Lørdag kom jeg forbi Nyhavn, hvor frugtavlerne fra Fejø havde et salgsfremstød. Det havde de haft hele ugen, men der var stadig frugt i kasserne. Jeg er et let offer, når jeg får fornemmelsen af, at jeg kan få gode varer for få penge. Når det ligner en vejsidebod (kajsidebod?). En hjælpende hånd, skar lidt af et æble, så jeg kunne smage om æblede passede til mine smagsløg. God service. Danske æbler har en fantastisk smag. God syre og passende sødme. Saftigt og sprødt. God smag. Jeg endte med at købe en pose æbler og en pose pærer. Kajsideboder med dansk frugt er dejligt!

91


Uge 38

15/38 Efteråret er ankommet, men vel egentligt ret blidt. En af ugens dage besøgte jeg en veninde på Christiania, og på vejen hjem gik jeg forbi Christianshavns Kanal og denne lille jolle sejlede forbi. Det regnede lidt, og der var lidt mørkere end for en måned siden. Efteråret her, men mildheden gør, at vi stadig tænker på sommeren - Fremfor at tænke på vinteren.

92


Uge 39

15/39 Vand gør altså et eller andet ved mig. Det er godt at se på, det er dejligt at drikke, fint til bad og skønt at gå langs. Her er det en aftentur ved Frederiksholms Kanal, der ligger lige ved Christiansborg og Nationalmuseet. Der bygges ved kanalens udløb i Københavns Havn, så derfor står der en kran med lys i. Og månen var næsten fuld, vandet helt stille og vejret lidt sommeragtigt. En dejlig aftentur.

Bemærkning: Se også Bygspytkirtlen og Vandreture på s. 28.

93


Szczecin led stor skade under 2. Verdenskrig, og der findes ikke mange gamle huse. Men der er dog nogle ind i mellem. Her er det fra et forlystelsesomrüde, som mange kalder ’den gamle by’

94


NOWE ZĘBY POLSKI Sætningen betyder ’nye polske tænder’ og dækker over et længere varende projekt hos en tandlæge i Szczecin. Han fjerner dårlige bisser, forstærker kæber og laver implantater. En hård omgang for en fyr med tandlægeskræk

En del tandlæger har undret sig over, at mine tænder er så dårlige, og der er nok ikke en simpel forklaring på problemerne. Men mit eget bud kunne være: 1) Tidligere borede man godt ud, når man skulle behandle caries. Senere har det vist sig, at et stort hul ikke forstærker tænderne 2) Et voldsomt cykelstyrt i 1. klasse har sikkert skadet en del kindtænder – Også de blivende, der lå under mælketænderne 3) Amalgam-fyldninger, særligt de store, gav mange flækkede tænder 4) 12 år uden besøg hos en tandlæge. Jeg har tandlægeskræk, der gjorde at jeg ikke fik bestilt tid i mange, mange år Om disse punkter er dækkende for årsagerne til mine tandproblemer, skal jeg lade være usagt. Men siden jeg var 25 år, har jeg manglet kindtænder. Og i takt med at de forsvandt, belastede jeg de andre endnu mere – Så de også gik i stykker. I en del år fik jeg behandling på Tandlægehøjskolen. Det var hård for en fyr med tandlægeskræk. 4 timer i stolen hver mandag i næsten fire år. Hvert halve år kom der en ny afgangselev, der havde brug for en afgangsopgave.

Undersøgelse i Taastrup Da tandlægehøjskolen var færdig, gik der ikke længe, inden mine tænder begyndte at gå i stykker. Efter nogle år var situationen næsten som før, jeg startede i skolestolen, og jeg var klar over, at der kunne komme endnu en hård omgang med nye afgangselever. Men sådan skulle det ikke gå, for Tandlægehøjskolen afviste at tage mig som patient. Jeg overvejede at klage, men faktisk var jeg helt lettet over ikke at skulle i gang med en meget langvarig behandling. Og den sidste omgang havde jo heller ikke holdt særligt længe. Jeg undersøgte nettet for behandlinger i udlandet, og faldt over siden avmintand.dk, der har kontakter i mange lande. Jeg kunne læse, at Av Min Tand havde inviteret en polsk tandlæge til Taastrup, så jeg kunne få et gennemsyn og et overslag på behandlingen og prisen. Det bestilte jeg tid til. Undersøgelse var meget tillidsvækkende og prisen var det halve af, hvad noget tilsvarende ville koste i

95


Fotos fra venstre: 1. Bussen er lige ankommet fra Danmark. 2. Verdens ældste, fungerende biograf ligger i Szczecin.

Danmark (taget ud fra de listepriser, jeg kunne finde på nettet). Jeg endte med at takke ja til de polske tænder. Stor provinsby Tandlæge Cezary Turosrowski har en stor klinik i Szczecin, der er en by på størrelse med Århus. Den ligger meget tæt på den tyske grænse og byen har umådelig mange tandlægeklinikker, for borgere fra hele Nordeuropa tager turen til de polske tandlægestole. Og efter tre ture til byen, kan jeg godt forstå, at man vælger besværet. Besvær er nok så meget sagt, for Jane hos Av Min Tand sørger for at bestille tid hos tandlægen, bestille busrejse og hotel. Så den del er ikke så svær. Prisen for denne ydelse er også til at overse. Vi kører fra København søndag morgen og er tilbage ved midnatstid næste torsdag. Fire overnatninger og tilsvarende antal dage i de polske tandlægestole. Min sidste tur kostede omkring 1800 kr. for bus, hotel og morgenmad. Der var inklusive gebyr for eneværelse og efterårsferie.

96

Tandbussen Med tre ture til Szczecin er jeg ved at være en garvet polensfarer. Det generelle billede er, at de fleste tager til polen for at få ordnet tænderne – Eller for at bistå en ægtefælle, der skal have ordnet bisserne. Der kan være nogle, der skal have lavet 97 silikonebryster eller en tatovering, men generelt er passagererne tandlægepatienter og deres private tandfe. Når bussen kører retur mod Danmark er det tydeligt, at mange har været i stolen. Hævede kinder. Manglende evne til at snakke og tygge. Jo, det er et ømt syn. Turen med bus er ikke så slem. Det tager ca. 3 timer fra København til færgen. Der er opsamlinger flere steder undervejs og det er selvfølgelig vigtigt, at bagagen pakkes, så den kommer med til det rigtige hotel. Færgeoverfarten tager 2 timer. Ikke spændende, men alligevel en pause. Efter færgen venter der ca. 3 timers kørsel igen. En tablet eller iPad med nogle film, gør turen tålelig.


3. Fra kunstmuseet. 4. Der er to stormagasiner i centrum af Szczecin

Behandling Tandlæge CezaryTurosrowski eller en ansat henter mig på hotellet mandag morgen. Så går turen til klinikken, hvor den der laves en 3D-scanning. Den viser tændernes øjeblikkelige status, og giver grundlag for at lave en slagplan. Jeg er vildt imponeret over disse scanningers detaljerigdomme, og undervejs har scanningen afsløret både problemer, men også bedring, der var uventet. Doktor Cezary har været meget bekymret for mine kæber i overmunden. Han har, på baggrund af scanningerne, fundet at de var for spinkle til implantater, og har frygtet, at de ville lide alvorlig skade, når han skulle bore i dem. I den ene side medførte det, at han lavede en 4-ledet bro. I den anden side skulle der også laves en bro, men i første omgang fosøgte han med kæbeforstærkende operation. Noget han selv var i tvivl om, det ville hjælpe nok.

sætte starten på et implantat. Det skal nu have ro i endnu 8 måneder, og så vil jeg sikkert have tænder på alle pladser i munden. Lige nu mangler jeg kun en tand i tandrækken, hvilket er den største mængde af tænder i 25 år. Szczecin Tandlægestolen lægger ikke beslag på alle 24 timer i døgnet, og nogle gange er behandlingen så skånsom, at der også er plads til at opleve byen, der dog ikke er vanvittig spændende.

Byen er som sagt på størrelse med Århus, og har en række af de samme kulturinstitutioner som i den jyske hovedstad. Der er opera, teater, symfoniorkester m.m. Men disse steder har ikke åbent på daglig basis, eller også foregår forestillingerne på polsk (f.eks. teateret). Det er endnu ikke lykkedes mig at overvære nogen af disse ting, selvom priserne skulle være ganske overkommelige. Ventetiden var 8 måneder, hvor operationen skulle Der er flere biografer, der også viser engelske film hele og forstærkningen vokse sammen med min egen med polske undertekster. Det er derfor muligt at gå i kæbe. Det var denne sammenvoksning, som biffen, hvis man ønsker. Verdens ældste fungerende biograf ligger i Szczecin, og der har jeg flere gange tandlægen var bekymret for, men ved det sidste besøg, hvor jeg troede, at jeg skulle have en bro, var overvejet at snuppe en film – det er dog ikke sket kæbeforstærkningen lykkedes så godt, at han kunne 97


Fotos fra venstre: 1. Et af de hoteller, jeg har benyttet - En båd. 2. De smarte, grønne bycykler. 3. Streetart på bropille.

endnu. Biografen er fra 1907, så det kunne være en sjov oplevelse. Byen har flere indkøbscentre og man kan gøre gode indkøb af tøj og sko. Det er dog mit indtryk, at Polens priser nærmer sig det almindelig prisniveau i Europa, men der er stadig mulighed for gode køb, hvis man ser sig for… Byen har masser af spisesteder og priserne er meget, meget rimelige. Jeg har nydt flere supergode måltider til under 75 kroner. Desværre kan diverse tandoperationer ødelægge disse fornøjelser, men ved sidste besøg fik jeg, på anbefaling af tandlægen, en dejlig kold agurkesuppe, der ikke gav anledning til forøget smerteniveau. Gode transportmuligheder Ved det første besøg brugte jeg taxier. Priserne er små og på taxameter, og jeg har ikke indtryk af, at der køres omveje. Så da tandlægen havde hentet mig første gang, skete de øvrige ture med taxa. Anden omgang gav anledning til at udforske sporvognene. Szczecin har et fint sporvognsystem, og jeg lærte hurtigt at komme rundt. Man indkøber en billet, der passer til rejsens varighed. Korteste tur er 15 minutter, men det passer faktisk til de fleste ture i byen. Sådan en tur koster 2 zloty (kr. 3,60). 98

Jeg har købt en samling billetter, jeg kan have med mig. De koster jo ikke en formue, og det eneste jeg nu skal gøre, er at klippe, når jeg kommer på sporvognen. Så kan jeg køre i 15 minutter. Jeg synes det system er genialt, og kunne ønske mig, at man havde noget tilsvarende i København – Det er jo sjældent, at man skal køre med metroen i 60 minutter, der er mindste periode hos os. Ved mit foreløbige sidste besøg kom der et nyt transportmiddel på min liste: Bycykel. Szczecin har nogle grønne cykler, der kan lejes af de mennesker, der er registrerede i systemet. Registreringen foregår på internettet og kræver en paypal-konto. Når man er registreret kan man låne cykler, som man har lyst til (næsten). Tanken er, at cyklerne skal bruges til korte ture og her efter afleveres i et stativ. Så kan andre få glæde af cyklen. Derfor er det lavet sådan, at timeprisen bliver højere, jo længere tid man bruger en cykel. De første 20 minutter er gratis. Op til en time for 1 zloty. 2 timer for 3 zloty. Jeg havde en tur, jeg måtte betale for. Resten af mine ture var på under 20 minutter og derfor gratis.


99


Fotos fra venstre: 1. Sporvogn på en af de store, centrale rundkørsler 2. Billetautomat til busser og sporvogne.

Et besøg mere Jeg bruger mest at komme rundt ved at gå. Når jeg ikke har aftaler med en tandlæge, er der jo ikke meget jeg skal nå, så en gåtur er ikke så dårlig – Hvis vejret er til det. Szczecin kaldes for Polens Paris (måske bare noget de selv siger). De har en masse boulevarder, pladser og alléer, så sammenligningen med den franske hovedstad er måske ikke helt misvisende. Byen er, som hele Polen, i gang med at investere i veje, cykelstier, fortove, renovation af huse osv. Jeg er ikke i tvivl om, at polakkerne har et brændende ønske om, at få samme standarter, som i for eksempel Tyskland. Men den iver, der lægges for dagen, skal det nok lykkes. På nuværende tidspunkt kan man af og til fornemme ’det gamle Østeuropa’, men for hvert besøg er der kommet nye ting, der peger væk fra tiden før 1992. Butikkerne er på vej mod H&M, Ikea, Nette og Jysk. Bilerne er som i Danmark (eller bedre). Og tandlægen fortæller om projekter, der peger mod integration til resten af Europa. Ved sidste besøg fortalte han om en kommende sejlrute mellem Szczecin og Berlin. Turen vil tage tre dage og byde på luksus til et kræsent publikum. 100

Polakkerne er generelt gode til engelsk, og klart bedre end tyskere og franskmænd, så kommunikationen går ret let. Befolkningen kan virke en smule reserverede og ikke helt gode til at smile, men også dette synes at ændre sig fra besøg til besøg. På den sidste tur havde bussen en sort pige med. Hun og kæresten skulle have en fornøjelsestur og så frem til shopping, billige øl og god mad, men hun fik ikke samme gode indtryk, som jeg havde. Flere gange var hun udsat for racistiske tilråb og en restaurant afviste at lukke hende ind. Det var ikke rart at høre om hendes oplevelser. Jeg mangler mit sidste implantat, inden mit polske tandsæt er fuldtalligt. Undervejs er behandlingen ændret, og i takt med min tryghed, har jeg bedt om bedre ting, end vi oprindeligt planlagde (flere kæbeforstærkende operationer). Mit skøn er, at jeg har sparet mellem 50 og 75 tusinde kroner. For en jyde er det ikke uvæsenligt, og uden denne besparelse, var mine tænder ikke blevet lavet på denne ultimative måde. Men det har også givet anledning til at møde et naboland, der absolut er værd at besøge.


Szczecin-sporvogn i fuld fart

101


Kongens køkkenhave ligger selvfølgelig i Kongens Have midt i København. Her er der opstillet højbede, hvor lokale beboere kan dyrke grøntsager og lidt blomster (de der orange, der kan puttes i salat)

Sommerhuset i Kulhuse. Efterårets bær sidder på træer og buske. Her er det slåenbær, der mangler frost, hvis de skal bruges til en snaps.

102


OKTOBER 2015

Oktober bød på rigtigt efterårsvejr med rusk i træernes mangefarvede blade. Pludselig kunne vi mærke vinterens komme. Det blev køligt og vi talte om, at nu måtte de gerne åbne for varmen i huset. Det blev der også. Oktober var måneden hvor der var efterårsferie, kulturnat og andre af de gode ting i efteråret. Hygge!

103


Uge 40

15/40 Vi er nu i oktober og efterårsferien nærmer sig - For de der hygger sig med den slags. Det er også den tid, hvor sommerhuset gøres klar til vinteren, og denne weekend bød på en overnatning i ro, frisk luft og varme fra brændeovnen. Lidt god mad og en tur rundt i området. Solen hang lavt og gav et fint, gyldent lys på planter og vand. Smukt. Næsten morgen var det gråt og diset - Men også smukt på sin egen måde.

104


Uge 41

15/41 Kulturnatten er blevet en tradition, hvor vi skal ud i den københavnske aften og se på de tilbud, der er til de kulturelt hungrende eller nysgerrige. Byen syder af positivt liv, og det alene er en fornøjelse. Vi nåede Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg, en messe i Helligåndskirken (sang af pigekoret fra Skt. Annæ og en sopran), lidt koncert i det Nordiske Ministerråd og en anden i Nikolaj Kirke. Vi så lidt kunst. Spiste lidt og endte på Tranquebar, hvor der var tangokoncert. Superhyggelig aften - Men måske skal vi prøve at bevæge os væk fra Indre By til næste år... Billedet viser noget fra Thorvaldsens Museum, hvor der var lagt nyt lys på skulpturerne i dagens anledning.

105


Uge 42

15/42 Mange har holdt efterårsferie, men jeg har brugt det meste af ugen i Szczecin i Polen. Formålet har været at få nye tænder. Det var tredje gang, at jeg besøgte min polske tandlæge og denne gang skulle jeg have implantater i undermunden. Jeg troede også, at jeg skulle have en bro i overmunden, men den kæbeforstærkning, som tandlægen havde lavet tidligere, havde vist sig så effektiv, at der vil kunne laves en implantat til næste forår. Så må jeg til Szczecin igen. Jeg ankom søndag og var tilbage i København torsdag, og nok var jeg i stolen hver dag under mit ophold, men der var også tid til andet. Endnu en gang blev byen udforsket på gåben, med sporvogn og denne gang også på bycykel. Szczecin har nemlig lavet bycykler, der bliver billigere, jo mindre du bruger dem. Det er gratis, hvis du afleverer inden for 20 minutter. En time koster 1 zloty. To timer koster 3 zloty. Og så fremdeles. De fleste af mine ture varede lidt under 20 minutter. På en af disse ture opdagede jeg en masse malerier på bropiller. Senere har jeg er erfaret, at man tager street art meget alvorligt i Polen – Og det er der en lang tradition for. Sådan måtte det også gerne blive i Danmark. Teksten siger i øvrigt noget med: Universet i harmoni. Nu og for altid.

Bemærkning: Se også Nowe zęby Polski på s. 94

106


Uge 43

15/43 Jeg er opvokset i nærheden af Gudenåen og burde vel være en habil lystfisker. Men det er jeg ikke, for jeg har aldrig helt forstået, hvorfor det er hyggeligt. Det siger sikkert mere om mig end om fiskeri. Og i mange år er jeg ikke blevet konfronteret med fiskeri i andre sammenhænge, end når venner fortæller om fisketure til eksotiske steder som Sverige, Skotland og Stoholm. Men denne weekend blev jeg noget overrasket, da de københavnske søer havde besøg af en masse lystfiskere til et "street-fishing-arrangement". Jeg har siden hen fundet ud af, at søerne skulle være fint fiskevand, hvis man går efter aborre og gedde, men fandt også ud af, at fiskene sættes ud igen, når de er fanget. Hvad kan jeg sige ud over: Knæk og bræk!

107


Uge 44

15/44 Lørdag aften blev brugt i Den Blå Lotus (Kedelhallen på Frederiksberg). Der var god stemning og fin plads på dansegulvet. Ved 23-tiden var der flot opvisning af Eva Lehrmann og Sebastian Arrua - Hele fire danse kunne vi sidde og blive inspireret af (som om vi nogen sinde når den slags præcision). Inden milongaen havde vi spist sammen med Torben og Vicki - Hyggeligt. Ja, det var en fin aften. Billedet viser danseskoene, der fik en omgang med pudsekluden inden afgang.

Bemærkning: Se også nærhed i Nuet på side 110.

108


Ă…rets Kulturnat bragte os forbi Thorvaldsens Museum i Indre By. Her er en af hans statuer.

109 109


Argentinske Narcotango gav koncert i kedelhallen

110


NÆRHED I NUET Det startede i september 2014 og undervejs har der været mange frustrationer, irritationer og lyst til at springe fra. Men dansen har givet så mange glæder, at det har opvejet udfordringerne. Der krammes stadigt på livet løs

Vi havde talt om at gå til tango, men det var aldrig blevet til noget. Dagligdag. Børn. Og hvad der eller kan spænde ben for gode intentioner. Måske var der også denne spirende tvivl: Tør jeg, en klumpedumpe, kaste mig ud i noget, der kræver rytme, koordination og andre mennesker. Men i efteråret 2014 blev vi spurgt, om vi kunne tænke os at danse tango. Der var rødvin i glasset og tanken var jo ikke helt fremmed, så vi sagde ja. Ugen efter startede vi hos M2Tango på Kapelvej. Det hold vi startede på, var allerede i gang. Det var tredje lektion, og allerede der blev det svært for mig. Usikkerheden var lige under overfladen, og jeg følte, at vi var langt bag ud. På vejen hjem talte vi om, at det jo egentligt havde været sjovt, men også meget svært. Vi ville give det en ekstra chance. Kinasko Vi havde ikke købt dansesko, så de første gange, dansede vi med kinasko. De sorte, man køber i supermarkeder for en 30-40 kr. De har den fordel, at de glider godt, hvilket man ofte bruger i dansen.

Men da vi havde danset en del gange, blev vi enige om, at tiden var inde til dansesko, så en lørdag formiddag gik vi til Dansemessen, hvor der blev indkøbt et par herresko og et par damesko. Det hævede danseniveauet. I starten dansede vi hos Hany og Bryndis, der kommer fra henholdsvis Østrig og Island, og deres humoristiske og professionelle tilgang betød, at vi overvandt alle de gange, hvor dansen gik i stå. Hvor vi trak ind til siden og diskuterede. Mod uret Når man danser, danser man mod uret. Det er den danseretning, alle par skal følge, og da kvinderne (følgerne) ofte danser baglæns, er det herrerne (førerne), der må holde øje med det eller de par, der er i umiddelbar nærhed. Jeg har aldrig været god til at danse, og et par genstande kunne være en god ting, hvis dansegulvet skulle betrædes. Evner på det niveau, bliver udfordrede, når trinene skal tages, rytmen skal holdes, kvinden skal fornemmes og der skal være fokus på andre par. Det er ikke let - Men det kommer dog med øvelsen

111


Danseaften på Islands Brygge (august)

Nyt hold Inden julen nåede vi til vores første milonga (tangosalon), der blev afholdt på danseskolen. Det var ret angstprovokerende, for pludselig skulle vi være sammen med andre dansere. Alle sammen var helt sikkert bedre end os, og alle ville helt sikkert kigge. Men så slemt var det nu ikke. Det blev en hyggelig aften, og vi havde prøvet at være en del af tangomiljøet - Og ikke kun været på et dansehold.

Påsketango

Tangoen var ikke kun nervøsitet længere. Det var også ved at være sjovt, og med det i baghovedet - Og for at indhente vores nye hold - tilmeldte vi os påsketango på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Det blev en fantastisk oplevelse sammen med en masse tangotosser fra hele landet. Gode undervisere og meget hygge. Vi fik nogle trin i benene, fik rettet holdning og moret os meget. Samtidigt blev der hældt godt på med højskolesange, foredrag, Efter jul skulle vores sædvanlige hold starte igen, fællesspisning m.m. Det er ikke sidste gang, at vi skal men allerede første aften, fik vi at vide, at holdet ville til påsketango. blive nedlagt, da der havde været for stort frafald. I dag har vi danset i over et år, og dansen er blevet Da vi tit arbejder om aftenen, var der ikke mange meget sjovere. Nu er det sjældent, at vi tænker, at valgmuligheder, og efter at have afprøvet endnu et det er helt håbløst - Som vi gjorde i starten. Vi tager hold, der blev nedlagt, endte vi på et hold, der var gerne til milongaer ’ude i byen’, hvor vi kan møde startet seks måneder inden os. Stor nervøsitet. dansere, som vi ikke er på hold med. Vi er endnu ikke nået til, at det er helt sjovt at danse med ukendte Og det var svært. Og de var længere fremme end os. partnere. Det er stadigt grænseoverskridende, men De havde flere trin i benene, end vi havde. Men de ikke angstprovokerende. Vi skal nok lære det. var fantastisk søde, og meget hurtigt faldt vi til og fik samlet op på en del af trinnene Sommeren har budt på en del milongaer i fri luft. Københavns Kommune har en danseplads i Samtidigt kastede vi os ud i de prakticaer (steder hvor Fælledparken, hvor tangorytmerne har lydt på man kan øve trin, flow, abrazo m.m.), som vi havde onsdag. Der har også været trægulv på Islandsbrygge tid til. og Den Maritime Ungdomsklub har lagt planker til 112


Påsketango på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Alle underviserne gav opvisning i, hvad det kan føre til. Her er det Anna Sol og Aldo Velasquez, der går til den.

113


Milonga på Islands Brygge

otios og tæt stil. Det er frygtelig hyggeligt at danse i den lune sommeraften! Det er svært at beskrive hvorfor, det er sjovt at danse. Men den vigtigste ting er, at få lov til at være i en omfavnelse med sin kone. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Kropsholdning, impulser, trin, rytme, hastighed, partneren, nærvær, omfavnelsen, danseretningen osv. Når det lykkes, er det fantastisk. Fik jeg nævnt at danseskoene var med i Krakow - Og blev brugt!

114


D:\Users\Flemming Nim Holm\Pictures\151107 tango\P1000948.JPG

Milonga (tangocafé) i Kedelhallen på Frederiksberg. Det er stadigt tidligt på aftenen, så der er stadig rigeligt med plads på gulvet

115


Kastellet ligger centralt i København, og selvom formålet med stedet er militært, er der en del idyl over stedet. Her en lille vindmølle på forsvarsværket

116


NOVEMBER 2015

Kalenderen siger stadig efterår, men årets november gav sne i pæne mængder, så hvis jeg tidligere mente, at jeg fik vinterdæk på for hurtigt, kunne jeg glædes over, at jeg stod godt fast, da vinteren sendte et tidligt sendebud. Er det ikke digteren Henrik Nordbrandt, der beskrev november meget trist? Han har vel lidt ret. Gråt og farveløst. Stadig venter vi på julelysene og dagene bliver kortere med hastige skridt. Sådan var årets november. Og det store attentat i Paris gav ikke lys - Tvært i mod. Men så trist var det jo ikke hele tiden, for der blev danset tango, der blev gæstet og vi fik gæster. Mad, vin og dans kan give meget lys i en november. Og lige om lidt ønsker vi hinanden glædelig jul og godt nytår…

117


Uge 45

15/45. Mandag i denne uge startede vi på at få lavet det nye badeværelse. Vores lejlighed er sammenlagt af to mindre lejligheder, og rummet vi skal bruge til badeværelse, er et tidligere køkken. Processen op til starten på arbejdet har været lang: Flere VVS-firmaer har kigget, beskrivelse af projektet, snak med bank, ansøgning om byggetilladelse osv. Men mandag kunne byggefolkene starte med at tage det gamle køkken ned og fjerne gulvet (der skal jo laves nyt gulv med det rigtige fald). Og håndværkerne virker dygtige, så det er et fint samarbejde. Desværre synes naboer ikke helt at have samme tilgang, og det er lykkedes en nabo at få givet et påbud (via ejendomsadministrator) om at arbejdet skal stoppe. Ja, vi måtte jo sende de folk hjem, der skulle lave gulv, indtil trådene er redt ud. Jeg skriver dette pænt og relativt nøgternt, men tro endelig ikke, at det er sådan, jeg føler det indvendigt: Der består ordforrådet af gloser som Kaptajn Haddock og Egon Olsen ville have nydt at have brugt. Pladderaber!!!

Bemærkning: Byggeriet er i gang igen og vi bliver færdige inden jul. Vi kender stadig ikke de økonomiske konsekvenser af byggestoppet, men vi ved nu, at vores byggeri ikke fejlede noget.

118


Uge 46

15/46. Fredag aften blev der begået en række terrorhandlinger i Paris. Syv steder med skud og bomber. Mere end 100 uskyldige døde. Mennesker, der var på restaurant eller til koncert. Angrebet på franskmændene kom fra Islamisk Stat, og umiddelbart virkede det helt formålsløst. Hvorfor dræbe en masse uskyldige mennesker på den måde? Jeg er godt klar over, at befolkningen i Mellemøsten må leve i daglig frygt, og jeg er helt på det rene med, at jeg ikke ændrer mit profilbillede til et syrisk flag, hver gang, der bliver slået mennesker ihjel. Jeg er også klar over, at problematikkerne har mange facetter, at de vestlige lande er i krig der, at de vestlige lande overser Tyrkernes overgreb på kurderne, at… Jeg forsøger, at have lidt indblik i situationen. Men fredagens angreb i Paris har alligevel en anden status. Det er tæt på, og jeg kunne have kendt folk der blev dræbt. Det kunne have været i København. Det er et angreb på vestlig – og min – livsførelse. Det føles bare tættere på mig. Jeg er helt på det rene med, at Islamisk Stat ikke tegner islam, og jeg får ikke frygt, når jeg går på gaden og møder de af mine naboer, der er muslimer. Jeg mener også, at vi må hjælpe alle de mennesker, der flygter fra de rædsler, som IS er med til skabe, og håber at EU kommer med en samlet plan på det område.

119


Uge 47

15/47 Weekenden gav et besøg i det midtjyske, hvor jeg blandt andet var omkring Brandstrup, hvor mine forældre bor. Der var fint vejr, da jeg kørte fra Hovedstaden, og det var der egentligt også i Midtjylland. Lørdag morgen gik jeg en tur ved højmosen i Brandstrup, og bemærkede jo, at vandet havde is på. Ikke tykt, men dog et varsel om vinterens komme. I løbet af lørdagen kunne jeg høre om, hvordan sneen var på Sjælland. Vist ret voldsomt. Den nåede jo også hovedlandet natten mellem lørdag og søndag, men ikke i de mængder, som der var på Sjælland. Søndag kørte jeg hjem, og bemærkede ikke, at der var meget sne, for motorvejen var både ryddet og tør. Det største spørgsmål i mine tanker, var ikke snemasserne, men vores sommerhus, der ikke er lukket ned, som det burde være. Der er stadig vand på rørene. Nu må vi håbe på noget tøvejr, så vandet kan komme af og huset blive klar til vinteren.

Bemærkning: Se også Bygspytkirtlen og Vandreture på s. 28.

120


Uge 48

15/48 Ugen startede med et besøg hos Dispuk i Snekkersten, hvor Allan Holmgren havde inviteret fotograf og vagabond Jacob Holdt til at fortælle om sine rejser i USA. Jacob Holdts bog og foredrag Amerikanske Billeder, har altid fascineret mig. Jeg hørte ham første gang i starten af 80erne og fik bogen i julegave i samme periode. Siden har jeg fulgt Jacob Holdt på TV, Facebook og hvor han ellers dukker op. Foredraget mandag aften var for så vidt ikke nyt. Jeg havde set mange af billederne før og jeg havde hørt de fleste historier. Jeg kender også Jacob Holdts grundsynsvinkel, om kærlighed og indlevelse. Om at forstå andre på de andre præmisser. Jeg vil faktisk påstå, at han har være medvirkende til, at jeg har det pædagogiske ståsted, som jeg har. Selvom nyhederne ikke stod i kø, var foredraget fantastisk på flere måder. Først og fremmest er Jacob Holdts fortælling om møderne med de udstødte og fattige altid spændende. Men hans historier var koblet på en dansk nutid og virkelighed. Om vores forhold til de af vores naboer, der har en anden religion, en anden etnicitet, en anden hudfarve og en anden kultur. Om hvor gavnligt det kunne være, hvis kom mere på besøg hos hinanden. Jacob Holdt sagde flere gange, at man først forstod hinanden, når man havde sovet sammen. Vores samfund og verdenssamfundet har store udfordringer, og jeg tror, at Jacob Holdts tilgang kunne være en meget vigtig tilgang, hvis vi gerne vil forstå hinanden. Omfavnelser til alle!

121


D:\Users\Flemming Nim Holm\Pictures\151009 Kulturnatten\IMG_9107.JPG

Når Kulturnatten løber af stablen, bliver der åbnet til Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg. Vi har efterhåndet været der mange gange, men hver gang forbløffes jeg over dette kunstværks storhed. Det burde være offentlig tilgængeligt hver dag.

122


D:\Users\Flemming Nim Holm\Pictures\151009 Kulturnatten\IMG_9107.JPG

123


Toppen Af Indbildskhed er en årbog om 2015 i ord og billeder. Billederne og ordene kommer omkring transport, brændstofpriser, folketingsvalg, terrorisme i ind- og udland, årstiderne, rejser, tandlægebesøg, tallerkener med mad, tango, musik og kunst. Alt sammen med udgangspunkt i opslag på Facebook. Facebook er jo bare en stor omgang selviscenesættelse. Små portrætter af én selv - Set fra den pæne side. Denne årbog - samlingen af opslag fra Facebook - er derfor en frygtelig narcissistisk ting. Det er Toppen Af Indbildskhed. God læselyst!

124

Profile for Heart Talk Kommunikation

Toppen af Indbildskhed 2015  

Toppen Af Indbildskhed er en årbog om 2015 i ord og billeder. Billederne og ordene kommer omkring transport, brændstofpriser, folketingsval...

Toppen af Indbildskhed 2015  

Toppen Af Indbildskhed er en årbog om 2015 i ord og billeder. Billederne og ordene kommer omkring transport, brændstofpriser, folketingsval...

Profile for hearttalk