Stations Tidende #14

December 2015 Nr. 14

Magasin for VonsbĂŚk Station og Satellitten

’Stations Tidende’ henvender sig primært til opholdsstedernes forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos. ’Stations Tidende’ udkommer fire gange årligt.

Et opholdssted for unge Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 lb@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode.

Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside.

Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til både iOS, android og windows). Søg efter QR reader.

Forsidefoto: Fra Stationens ”juleaften”, d.

16. December 2015

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Glædelig jul og godt nytår......................................4 Juletur til København...................................................................5 Helt ude i Hampen og retur.........................................................8 Messebygger i Sverige..............................................................10 Studerende på Satelitten...........................................................12 Jul på Stationen.........................................................................13 En tankevækkende affære........................................................14

Et magasin til forældre Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primært henvender sig til de unges forældre. Mit håb er, at forældre, gennem bladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at der kommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor på opholdssted. Alt om Stationen skriver vi selv, men den bredere del for forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation.

Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af både udvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene.

God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

Fra ledelsen:

Glædelig jul og godt nytår Så blev det atter december. Og som det efterhånden er blevet for vane med december måned, så går alting stærkt og lige pludselig er det juleferie og juleaften. Året går på hæld og lige straks skriver vi 2016. Året der gik.

2015 har været et år med mange udfordringer. Vi har sagt farvel til flere unge, som hver især skulle videre mod nye mål. De er flyttet i lejlighed og skal i gang med nye udfordringer i form af nye skoleforløb og for andre, nyt arbejde.

Heldigvis får vi i mange tilfælde lov til at følge de unge, så den relation og det tryghedsbånd der er skabt, imens de var på afdelingerne, kan bestå og stå sin prøve ude i ”den store verden”.

Samtidig med det, er der flyttet nye unge ind både på Satellitten og på Vonsbæk Station. Dem glæder vi os til at lære endnu bedre at kende, så vi på sigt, også kan sende dem videre med fornyet energi og tro på, at fremtiden er fyldt med spændende muligheder.

30 års Jubilæum 2016 bliver året hvor Stationen kan holde 30 års jubilæum. Det sker den 1. maj 2016 og vil blive markeret fredag den 29. april 2016. En begivenhed vi glæder os rigtig meget til, og hvor vi håber at gense en masse tidligere unge og ansatte, samt andre der har haft/har et bånd til Stationen. Det kommer I alle sammen til at høre meget mere om… ☺ Som I kan se på forsiden, bliver der hygget med juletræ og juleaftener på begge afdelinger. En dejlig tradition, hvor der blandt andet er julegaver til både de unge og personalet.

Herfra skal der lyde ønsket om en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår til jer alle sammen.

Lasse Balsgaard Forstander

4

5

På Vonsbæk Stations juletur havde vi i år, udover de unge som bor på Vonsbæk Station, også inviteret vore udslusningsunge med – unge som har boet på Vonsbæk Station, og som i dag bor i egen lejlighed, med støtte og hjælp fra Stationen.

Det var sjovt at høre de ”gamle elever” fortælle om tidligere års sjove oplevelser i Tivoli, og om de butikker der er værd at besøge, for at finde den helt rigtige gave.

December står for døren og julens traditioner træder til. Én af traditionerne på Stationen er den årlige juleshoppetur til København. Nogle år laver vi det til en fælles tur for hele Stationen, og andre år tager vi af sted afdelingsvis – hvilket vi gjorde i år.

Satellitten tilbragte mandag den 30. november i hovedstaden, hvor både strøget og Tivoli blev godt besøgt. En dejlig dag for både de unge og de voksne.

Dagen efter, den 1. december, var det Vonsbæk Station, der besøgte København.

Tidligere år har Strøget været målet for den første del af juleturen, men i år havde flertallet bestemt at det var indkøbscenteret ”Fields”, som skulle nyde godt af vores selskab og penge. Velankommet til Fields delte vi os op i grupper, og der kunne shoppes i det tempo, der nu engang passede de forskellige unge. Vi tilbragte nogle timer i centeret, hvor de unge bl.a. fik handlet julegaver til familien og lidt til sig selv. Sidst på eftermiddagen var shoppetrangen stillet af og Tivoli ventede.

For nogle af de unge, er det første gang, at de oplever den spænding og styrke det er, at være fælles om at glæde sig og opleve noget sammen. Målet med vores juletur er blandt andet, at de unge mærker at sammenholdet i ungegruppen bliver styrket. Men også at fællesoplevelser giver grobund for fællesforståelse, og større accept af hinandens og af menneskers forskelligheder generelt.

I Tivoli blev aftenen brugt meget forskelligt. En del af de unge skulle prøve alle de vilde forlystelser, hvor det ikke

6

kunne gå stærkt nok. Imens nød andre de hyggelige og søde juleboder, der var fyldt med brændte mandler, candyfloss og julepynt. Alle var vi enige om, at udsmykningen af Tivoli var helt fantastisk med alle de mange tusinde lyspærer.

Vi sluttede dagen i København af med at spise os mætte og få varmen igen på et pizzeria. Herefter gik turen igen vestpå og hjemturen bød på lystig snak på tværs af alder og køn. Turen havde igen udfyldt sit formål om at skabe fællesoplevelser, tryghed og sammenhold i ungegruppen. Vi glæder os allerede til næste års juletur… ☺ Glædelig jul til alle !

Helt ude i hampen og retur Det er ikke let, når familiens unge mand går i en forkert retning. Hos Jette og Claus begyndte sønnen Theis at ryge hash, da han gik i 8.klasse, og den adfærd kom til at sætte dagsordenen for hele familien. Men det hjalp, da forældrene fik den rigtige professionelle hjælp Af Flemming Nim Holm

HASH

8

Claus og Jette opdagede, at der var problemer med sønnen, da Theis gik i 8. klasse. Skolen meldte om massivt fravær, og mistænkte Theis og to venner for at ryge hash. En mistanke, der skulle vise sig at holde stik.

Det startede en tid med mange problemer og konflikter.

En tid hvor forældrene gjorde alt, de kunne, for at forhindre, at knægten skulle komme længere ud i problemer. ”Vi lavede alle de der kontroller, med hvor han var henne,” fortæller Claus. ”Og vi lavede aftaler: han skal være hjemme klokken dit og dut og dat.” ”Alt det som alle forældre gør,” supplerer Jette.

I 9. klasse kom Theis på efterskole, men det ophold varede ikke så længe, og Theis blev sendt hjem til en ny skole, hvor karaktererne styrtdykkede.

I halvandet år svingede familiens tilstand mellem perioder, hvor det gik bedre, og til konflikter med håndgemæng, smadrede døre og tudende forældre. ”Det gik helt op i hat og briller,” fortæller Jette, ”og vi var næsten klar til en anbringelse.” Sønnen lavede indbrud, stjal en bil og sågar Farmor blev bestjålet. Alt sammen i kølvandet af et stort hashmisbrug. ”Jeg tror, at han har lavet meget, meget mere lort, end vi har idé om,” siger Jette og beskriver, at de følte magtesløshed, ulykkelighed og afsky for sønnens gerninger.

Den første samtale med Theis gjorde det klart, da forældrene sagde: ”Vores ansvar er, at du kan få mad og tøj. Du kan leve. Men det med hashrygningen er noget du har valgt. Det har ikke noget med os at gøre.”

Den ansvarsfordeling gjorde, at de kunne starte på at etablere tillid til hinanden, og i dag kan Claus og Jette lave aftaler med Theis, og de ved derfor hvor han opholder sig og hvem han er sammen med.

Beskytte tilliden Et andet sted i byen, var situationen ikke med så meget tillid. Vennen Victors forældre forsøgte at hjælpe deres søn ved brug af kontrol. Kørte rundt og ledte efter ham, tog ham med i sommerhus og lavede tisseprøver. ”Vi kunne altid komme i kontakt med Theis, men de kunne ikke komme i kontakt med Victor, og så ringede de til os og spurgte hvor han var henne,” fortæller Claus. ”Vi prøvede, at forklare dem hvor vi stod i det her, og at vi ikke ønsker at lave en masse kontrol,” fortæller Jette. ”Men de syntes bare, at vi var langt ude.”

Det gav en masse konflikter mellem de to forældrepar, og Victors mor beskyldte endda Jette for, at det var hendes skyld, hvis der skete Victor noget. ”Men vi ville jo bare beskytte tilliden til Theis,” siger hun.

Vigtigt i livet

En aften ledte Jette på nettet. Hun ville gerne finde noget hjælp til familien, og i den forbindelse stødte hun på Christopher Schmitz og hans bog Forælder Til Hashryger. Den bog blev lånt på det lokale bibliotek og kort efter ringede de til Christopher Schmitz.

I dag har Theis stadig problemer, men Jette og Claus synes, at de begynder at kunne have et liv. Claus mener endda, at samtalerne med Christopher Schmitz har reddet ægteskabet, for det slider hårdt på familien, når et af medlemmerne har problemer.

Snot for sig

”Nu er der et lille håb,” siger Claus, ”for han har ikke røget hash i nogen tid. I hvert fald ikke i de samme mængder, som han ellers har gjort det.”

Claus husker de første samtaler med Christopher Schmitz: ”Vi skulle finde ting som var godt ved Theis, og det var selvfølgelig svært, når man er i sådan en situation, at han hænger én langt ud af halsen.”

Jette fortæller, at hun også synes, at problemerne med sønnen, har betydet, at de har set på hvad der er vigtigt i livet:

Men Jette og Claus begyndte at forholde sig anderledes til Theis, og de fandt ind til kernen i forholdet til deres søn.

”Det vigtigste er sgu’ kærligheden. At vi er der for hinanden.”

”Han er min søn og jeg holder af ham,” siger Jette.

OBS: Af hensyn til familien er alle navne ændrede i artiklen

De gode råd fra hashbehandleren handlede først og fremmest om at genetablere tilliden mellem forældrene og sønnen, og et vigtigt skridt var at skille snot for sig og skidt for sig.

Messebygger i Sverige til ”arbejdspladsen” om morgenen. Der holdt flere lastbiler, som skulle tømmes for al det udstyr, der skulle bruges til at danne rammerne for messen. Men vi fik dog forholdsvis hurtigt overblikket…. ☺

I uge 46 var Mathias og jeg i praktik som messebygger hos Compass Fairs.

Compass Fairs arrangerer og bygger messer i Norge, Danmark og Sverige. Messen, vi skulle bygge, fandt sted i en større by som hedder Eskilstuna, tæt på Stockholm i Sverige. Ugen skulle bruges til at bygge en messe op, som i weekenden skulle rumme 6.000 besøgende.

Søndag, når selve messen var forbi, skulle det hele så pilles ned igen.

Vi havde nogle lange arbejdsdage, som startede kl. 8.00 om morgenen og ofte var vi først hjemme på hotellet igen kl. 22.00. Mathias lod sig ikke mærke af de mange timer – selvom han var tydeligt træt om aftenen, når vi fik fri.

Vi blev også godt bespist alle dagene, hvor vi ofte var på restaurant eller fik pizza i messehallen. Det passede både Mathias og pædagogen godt.

Efter en køretur på 900 km, ankom vi mandag aften trætte og sultne til Eskilstuna, hvor vi blev indlogeret på hotel midt i byen. Vi mødtes med de andre messebyggere på hotellet og gik derefter på restaurant, hvor vi fik en ordentlig omgang mad. Derefter hjem på hotellet og på hovedet i seng, da vi skulle tidligt op næste morgen og påbegynde opbygningen af messen.

Mathias brugte en del timer sammen med en, der hedder Jonas. Jonas har bygget mange messer og scener i sin tid og er en dygtig messebygger. Jonas var super god til at sætte Mathias i gang og sprogbarrieren – svensk/dansk blev hurtigt nedbrudt. Mathias hjalp især Joans med at bygge messens store scene, hvor der hen over

Det så noget uoverskueligt ud for os begge, da vi ankom

10

weekenden kom både foredragsholdere og tv-kendisser.

Der var i vores ugeplan indlagt nogle fridage, hvor vi kunne tage ud og se på området omkring Eskilstuna og Stockholm. Mathias fik dog tilbudt at gå vagt på messen, af den lokale forening, som havde det ansvar. Mathias takkede ja til det og gik vagt både fredag, lørdag og søndag fra 9.00 til 18.00 - i stedet for at holde fri. Mathias gav udtryk for, at en af de store bonusser ved at være vagt, var alle de søde svenske piger der var at se på eller snakke med :-) Det viste sig ret hurtigt, at Mathias let kunne begå sig som arbejdsmand. Han blev taget helt fantastisk imod af alle omkring messen, både ansatte, men også alle de lokale, som hjalp til med at få messen klar til tiden. Mathias fik masser af skulderklap og hans pædagog fik fortalt, hvor imponerede de alle var over Mathias´ arbejdsomhed. Hele vejen igennem havde Mathias knoklet på og altid gjort, hvad han blev bedt om – helt uden at klage.

Herfra skal lyde en tak til Compass Fairs og Eskilstuna by, for en helt igennem fantastisk uge i praktik hos vores svenske naboer.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke Mathias, for at have været en fornøjelse at være på tur med.

Mathias fik vist mig, hvilket stof han er gjort af og at han kan nå de mål han sætter sig, hvis han virkelig vil det.

Per Flugt Sørensen

Studerende På Satelitten Hej alle sammen!

Jeg er den nye studerende på Satellitten.

Mit navn er Kim Jeppesen og jeg er 33 år, født og opvokset i Sønderborg. Jeg er bosat i Aabenraa, hvor jeg har boet siden 2007. Jeg er uddannet tømrer, hvilket jeg har været rigtig glad for. Desværre har jeg måtte finde nye veje i form at job/uddannelse, da min ryg begyndte at give mig problemer.

Derfor startede jeg på UC Syd i Aabenraa som pædagog. Jeg har altid kunne lide at arbejde med og sammen med andre mennesker, og dermed være en del af et fællesskab. Derfor besluttede jeg mig for at vælge denne vej, da den altid har lagt i mine tanker. Havde jeg ikke valgt at blive tømre i mine tidlige dage, var jeg sikkert startet som pædagog den gang, men heldigvis dukkede muligheden op nu.

Min praktik på Stationen, er en ”praktik 3” og er i perioden fra den 1. december 2015 og et halvt år frem. Den tredje praktik er den sidste praktik i min uddannelse, inden den står på opgaver og eksamener. Forinden denne, var jeg først i praktik i en børnehave i Rødekro. Derefter var jeg i praktik på et bosted i Haderslev, hvor jeg arbejdede med mennesker i alderen 50 – 99, som havde fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Jeg glæder mig rigtig meget til min praktik på Satellitten, da min største interesse inden for det pædagogiske felt, er at arbejde med unge mennesker inden for dette område. Jeg har glædet mig rigtig meget, og de første par dage har allerede vist, at det nok skal blive lærerigt og nogle spændende 6 måneder, hvor jeg kan lære en masse og få styrket mine kompetencer, sammen med et dygtigt fagligt personale.

Hvis nogen har et spørgsmål, eller der kunne være noget andet I gerne vil vide om mig, er I meget velkommen til at kontakte mig Ser frem til 6 spændende måneder!

Kim Jeppesen 12

Jul på Stationen Der står december på kalenderen - hvilket på Stationen betyder jul og traditioner.

Måneden er præget af hygge og samvær omkring de traditioner der er på Stationen; julebag, juleklip, juledekorationer, juletur - og adventsgaver ☺

Kreativiteten blev i den grad sluppet løs, da der skulle laves juledekorationer. Formiddagen blev brugt i skoven, hvor der blev samlet materialer – mos, bog, kogler og lignende. Eftermiddagen blev brugt på at få sammensat forskellige flotte juledekorationer til stuen og værelserne.

Traditionen tro, har vi forskellige dage i december, som emmer af jul; en dag som står på klippe, klistre og kreativ juleklip, en dag i dekorationernes tegn, og en dag med julebag. De unge deltager i det omfang, de har lyst til – de behøver ikke ”elske julen” for at være med. Det handler mest af alt om hygge og samvær.

Dagen med julebag er et højdepunkt for mange af de unge, da hele huset dufter af bagværk. Der blev i år bagt pebernødder og brunkager til den store guldmedalje, og julebarometeret røg helt i vejret. De efterfølgende aftener i december nyder vi godt af julebagen til aftenskaffen ☺

Det er nemlig meget forskelligt, hvad julen betyder for os, og hvordan vi hver især har det med julen. Nogle går meget op i julen og kan slet ikke få nok af at ”jule”. Andre holder slet ikke jul. Og andre igen kan have et lidt anstrengt forhold til julen, da den måske ikke vækker lutter gode minder. For nogle kan julen være forbundet med savn og afsavn, samt påmindelse om svære tider.

På Stationen prøver vi, sammen med de unge, at skabe nye minder og værdier for julen – værdier som fællesskab, nærvær og hygge.

December blev for alvor skudt i gang, da vi havde juleklippe-dag, hvor de unge var samlet om bordet for at sætte deres eget personlige præg på juleudsmykningen.

Resultaterne af juleklipperiet er ikke det afgørende - det er derimod hyggen og nærværet der er i fokus, hvilket de unge nyder godt af.

En aften i ugen op til juleferien begynder, holdes der juleaften – denne holdes altid afdelingsvis, så Satellitten og Vonsbæk Station holder hver deres juleaften – men traditionerne i de to huse er stort set de samme. Fælles kan i hvert fald nævnes; and, flæskesteg, ris a la mande, mandelgave, juletræ, julegaver – måske endda besøg af julemanden…. Og en masse hygge ☺ Vores juleaften er en aften, hvor alle de de unge og alle de voksne er samlet til god mad, hygge og samvær. En dejlig ”afslutning” på året, inden de unge tager hjem til familier eller andet på juleferie ☺

En tankevækkende affære Forestillingen En Pinlig Affære består af oplæsninger fra oplæserens dagbøger. På den måde får vi et indblik i en teenagers tanker og drømme. Vi hører om forhold til venner, veninder, forældre og ikke mindst kærester. Det er ikke ukendte størrelser, for vi har alle været unge en gang – Men det er både sjovt og tankevækkende Af Flemming Nim Holm

blødgøres først. Jeg føler mig splittet for tiden. Gad vide om det hører med til kærligheden?”

Ungdommen er en central tid i dannelsen af vores identitet og vores ungdom er præget af livets store spørgsmål og dilemmaer. Hvem er jeg? Hvad skal jeg være? Hvad har jeg lyst til? Er jeg er godt menneske?

Kan andre lide mig? Sådan har det været i generationer.

Det første citat i forestillingen En Pinlig Affære på Rialto Teatret på Frederiksberg, stammer fra Rødkærsbro, hvor Irene trådte sine ungdomssko, og beskrev sine følelser i sin dagbog.

Rialto Teatret har givet plads til ungdommens store overvejelser. Ikke som et dramatisk teaterstykke eller en ungdommelig musical. Vi er langt fra Grease eller andre teaterstykker om ungdommens problemer og glæder.

Rialto Teatrets forestilling En Pinlig Affære er oplæsninger fra teenageres dagbøger og læst af skribenten selv (undtaget i et tilfælde). Det giver en særlig autenticitet, når den unge selv læser op – Også selv om den unge er langt ud over teenagetiden. Det er ikke teatrets drama, men ungdomslivets drama.

”Onsdag, d. 28/12 1988: Nu er jeg ved at optage Top 100 (et radioprogram, red.). Jeg var også til halfest i Kjellerup og mødte Paw. Vi dansede og snakkede meget sammen og han spurgte om jeg ikke nok ville glemme Søren. Men det kan jeg da ikke. Jeg elsker jo drengen. Jeg synes Paw er smaddersød, men at svigte Søren på grund af ham – Never! Ikke med så kort varsel!”

Mere end 30 år tidligere havde skuespilleren Lisbeth Lundquist betroet sig til sin dagbog. Også om kærligheden. ”25/11 1957: Kære nye dagbog. Jeg glæder mig til at skrive i dig, men du bliver nok træt af at jeg hele tiden skriver Klaus, Klaus, Klaus. Men det er fordi jeg er så forelsket, som jeg aldrig har været i hele mit liv. I Klaus.

Han har blå øjne og lyst hår. Og vi er næsten lige høje.

Han går med en blå anorak og har sådan et sødt udtryk.

Gitte siger, at han tit ser på mig i frikvartererne.”

En Pinlig Affære er en engangsoplevelse, der gentager sig, så oplevelsen i starten af december, var den eneste mulighed for at få netop denne oplevelse. I næste sæson vil der komme nye muligheder med andre oplæsere.

Den store kærlighed i provinsen ”Torsdag, d. 29/9 1988: Jeg er begyndt at komme sammen med med én der hedder Søren. Jeg har aldrig haft det sådan her før. Jeg er helt ved siden af mig selv.

Det er en utrolig dejlig følelse, men også lidt forvirrende.

Ja, jeg er faktisk lige ved at tro, at jeg elsker ham. Bare en lille smule. Men jeg ved ikke hvad det vil sige at elske en dreng. Han er ikke bare den type, der bare sidder og siger sine inderste følelser – Sådan lige vupti. Han skal

Hvad vil jeg være Mange teenagere tænker over, hvad de vil være, hvordan de skal se ud og hvordan man skal opføre sig.

14

Fra venstre: Irene, Tomas, Lisbeth og Elianna

Teenagetiden er den periode, hvor vi danner vores voksen-identitet, og mange unge mennesker afprøver forskellige muligheder, måder at se ud og væremåder.

Elianna fra Nørrebro læser fra sin dagbog: ”3/12-95. I dag var jeg til juletræ på Sandras gymnastikhold. Sandra vil gerne være ligesom to på hendes hold, som hedder Rose og Marie. Hun klippede hul ved numsen, ligesom Maries slidte cowboybukser.

Mette, Sandras mor, blev lidt sur over det, og så måtte Sandra gå med en lang T-shirt over.”

Elianna fortæller også om de første eksperimenter med seksualiteten: ”Juli 96. … Så gjorde jeg noget perverst, men alligevel normalt. Jeg opdagede, at cyklen jeg altid låner af Gunner og Lilly, at sadlen er på højde med mit skridt. Om aftenen, da vi alle fire sad ude foran huset, sagde jeg, at jeg ville cykle en tur. Jeg tog cyklen og cyklede først om bag Gert og Lillys skur og så ned til bi-kasserne. Der stod jeg så og førte mit skridt op og ned ad sadlen. Og så ind til undbukserne og til sidst ind til selv kussen. Det var kort tid, men nok til at det var dejligt. … Når jeg tænker over det, lyder det så perverst. Men det er vel bare naturligt, at give sin krop det den har behov for. Det føles jo godt.”

I salen på Rialto Teatret griner publikum. Ikke ad Elianna, men med hende. Publikum kan vist godt huske den gryende seksualitet, der kommer i teenagetiden.

Identitetsdannelse Ungdomslivet består af overvejelser om hvem man er, og hvem man gerne vil være. Hvem er den udkårne?

Hvilken uddannelse vil jeg have? Drømme og visioner.

Store følelser og drama.

Som forælder kan det være godt, at blive mindet om ungdommens temaer. Blive husket på, hvad nutidens unge også går og tænker på i dagens Danmark.

Forståelsen kan hjælpe forældrene til at kunne støtte.

Den sidste historie kom fra Tomas, der var vokset op på Amager. Han fik god støtte og forståelse: ”28. april 1986. (…) Og så siger jeg, at der er noget, jeg rigtigt gerne vil sige. Min lillesøster siger, at jeg bare skal sige det. Hun glæder sig helt vildt til, at jeg siger det. Og så siger jeg, at jeg er bøsse. Min mor siger, at det ved hun godt. Og det siger min far også. (…) Og så siger min lillebror meget, meget højt, at der også er noget han vil sige. Så bliver alle helt stille. Og så siger han, at han ikke gider at gå til teater mere. Han vil meget hellere gå til fodbold. Bang! Så faldt den store bombe.

En Pinlig Affære var først og fremmest en sjov oplevelse, men de syv oplæseres dagbogsnotater var også tankevækkende, fordi fortællingerne mindede om, hvilke følelser, der er i ungdomslivet. En påmindelse, der kan være god at have i baghovedet, når man er tilskuer til ungdommens dramaer.

Stationen Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 lb@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Vonsbæk Station er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år.

Vonsbæk Station har til huse i en mere end hundrede år gammel stationsbygning (deraf navnet ”Stationen”), som blev totalrenoveret og udbygget i 2002. Vonsbæk Station ligger i landlige omgivelser ca. 7 km øst fra Haderslev.

Satellitten er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år.

Satellitten har til huse i en hyggelig ældre villa, med nyere tilbygning.

Satellitten ligger i Fjelstrup – en lille by mellem Haderslev og Christiansfeld.

Stationens administration har til huse i en tidligere stationsbygning.

Huset benyttes ligeledes til akutindskrivninger samt hjemmeundervisning af enkelte elever.

Vi kan hjælpe unge, så deres fortid ikke bliver deres fremtid 16