Page 1

Oktober 2016 Nr. 17

Magasin for VonsbĂŚk Station 1

og Satellitten


’Stations Tidende’ henvender sig primært til opholdsstedernes forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Stations Tidende’ udkommer fire gange årligt.

Et opholdssted for unge Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 lb@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode. Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside. Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til både iOS, android og windows). Søg efter QR reader.

Forsidefoto: Fra Danmarksturen 2016. Læs mere på side

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2


INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Bagedage og filmaftener........................................4 At være studerende på Stationen................................................5 Fælles oplevelser i det fri.............................................................6 Stafet for livet...............................................................................8 Styrke, selvforståelse og sejre...................................................10 Fra bullerbasse til bager............................................................12 En rettighed til forældre.............................................................14

Et magasin til forældre Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primært henvender sig til de unges forældre. Mit håb er, at forældre, gennem bladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at der kommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor på opholdssted. Alt om Stationen skriver vi selv, men den bredere del for forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation. Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af både udvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene. God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

3


Fra ledelsen:

Bagedage og filmaftener Efter en lang og god sommer, samt en september måned, hvor vejret viste sig fra sin bedste side, er det tydeligt at mærke, at dagene nu bliver kortere og kortere. Det betyder, at flere og flere af de aktiviteter vi laver på Stationen, trækker indenfor. Frem for strandture bliver der nu mere arrangeret ”bagedage”, svømmehals-ture, brætspils-hygge og filmaftener. Til stor glæde for unge som voksne. Klar, parat, skolestart De unge er kommet godt i gang med deres dagtilbud efter sommerferien. Tidligere var de fleste af Stationens unge beskæftiget i traditionelle skoletilbud. Sådan er det ikke længere. I år har vi unge der går på kokke/tjenerskole, VUC, er i lære som murer, arbejder i industrien eller er i praktik. Der er dog stadig enkelte unge, som er i gang eller skal i gang, med mere traditionel skolegang såsom 9. eller 10. klasse. Kursus og uddannelse Det er ikke kun de unge på Stationen, som går i skole - pædagogerne går også i skole. Der er alt fra dagskurser til længerevarende uddannelser på programmet. Alt sammen med henblik på, at gøre os endnu dygtigere til at hjælpe jeres børn så godt som overhovedet muligt. Godt efterår til jer alle sammen.

Lasse Balsgaard Forstander

4


At være studerende på Stationen Jeg studerer til pædagog på UC Syddanmark, Aabenraa, og er nu i min 2. praktik (1. juni til 30. november 2016). Jeg har valgt Stationen som praktiksted, da jeg gerne vil have indblik i, hvordan det er at arbejde med unge på et opholdssted. Inden jeg valgte Stationen som mit praktiksted, overvejede jeg, om jeg kunne klare de opgaver, som jeg ville blive stillet på et opholdssted. Det viser sig heldigvis, at jeg er godt på vej - takket være personalet på Stationen. Både personalet og Stationens unge har været meget imødekommende over for mig. De accepterer og respekterer mine ”forskelligheder”. Personalet har sandelig også givet mig mod. Det gør de måske ubevidst, ved at vise mig deres arbejdsmetoder, tage mig med i deres arbejde – samt vise mig, at de altid er der for hinanden. Stationen er et de bedste valg, jeg har foretaget mig specielt for at få viden og erfaring inden for specialpædagogik. Hvis man ønsker god erfaring, læringsfuld praktikperiode og ikke mindst en spændende oplevelse 5 og en institution fuld af god humor, så er Stationen et af de bedste valg. Hülya Kizil

5


6


Danmarksturen 2016

Fælles oplevelser i det fri Endnu engang kan vi se tilbage på en fantastisk weekendtur i Danmarks skønne natur. Som de 2 foregående år blev den afholdt på Houens Odde spejdercenter i Kolding.

øksekast, bueskydning og kano/kajak i de smukke omgivelser. Ud over de nævnte aktiviteter, blev det til en masse kortspil, fodbold, kongespil og aftenhygge med bål.

Turen handler om at være i det fri, skabe nogen fælles oplevelser, hvor nærvær er højt prioriteret og værdsat. Vi kan leve længe på sådanne ture. De giver gode samtaleemner længe efter, hvor der grines af de sjove og til tider lidt skøre ting, vi har foretaget os. For nogen er en tur i det fri ganske grænseoverskridende - og ikke noget der ligger højest på ønskelisten for en tur, mens det for andre både er ønskeligt, og noget der falder dem helt naturligt.

Vores kanotur blev afsluttet med en meget spontan badetur - til trods for at vejret ikke helt viste sig fra sin pæneste side. Søndagen gik med at få pakket ned og generelt få det hele gjort klar til afgang – hvilket blev kombineret med spil mm.

Fælles for alle på turen blev dog alligevel, at det faktisk blev en rigtig god oplevelse – også for dem, der som udgangspunkt tænkte, at det umuligt kunne være en fornøjelse at være i naturen og leve lidt mere primitivt, end det vi oplever i hverdagen. Humøret var højt hos alle, og det blev til rigtig mange grin og utrolig meget hygge i naturen.

Alle var deltagende på hver deres måde og alle bidrog aktivt og positivt til fællesskabet. Som en af de unge sagde: Jeg havde aldrig forestillet mig at det ville være så fedt!

Turen startede fredag eftermiddag, hvor både Satellitten og Vonsbæk Station kørte mod Kolding. Aftensmaden blev varmet og indtaget over og ved bålet, som ligger helt ned til vandet - fantastisk beliggenhed. Lørdagen startede vi med fælles morgenmad, hvorefter vi gik i gang med aktiviteterne. Igen i år stod den på

7


Stafet for livet I weekenden den 10. og 11. september 2016, blev der afholdt Stafet for Livet i Haderslev. Stafetten har til formål at indsamle penge til kræftens bekæmpelse - blandt andet til forskning, behandling og forebyggelse. Stafet for livet i Haderslev er blevet kåret til verdens største stafet.

Det vigtigste var at støtte den gode sag. Simon var for eksempel super engageret og fik fuld udbytte af både hyggen og ikke mindst stafetten. Simon var med fra start til slut. Da vi kom til optælling af de tilbagelagte runder, viste det sig, at Simon havde gået/løbet, hvad der svarer til en halvmaraton - meget imponerende. Det var også Simon, der fik fornøjelsen af at hente de donerede penge hos de søde piger fra Jønne´s gril. Det var en kuvert, der blev modtaget med stor glæde og et bredt smil.

Deltagelse i Stafet for Livet var nyt for os - det var første gang vi, som institution, deltog. Vi havde i år en base på stafetten, så vi kunne være tilstede under hele stafetten og suge til os af alle de indtryk det giver at deltage i noget, der er så stort. Vi havde et stort telt, hvor der var plads til alle vores pakkenelliker, samt stole, madrasser og en sofa, så vi kunne hvile lidt mellem vores gå og løbe ”runder”. Der var lagt op til hygge og samvær begge afdelinger imellem (Vonsbæk Station og Satellitten), og der kom også tidligere anbragte unge forbi, som aktivt deltog i stafetten. Hvor mange timer og hvor mange runder deltagerne hver især fik gået/løbet, var meget forskelligt. Vi holdt ”regnskab” på en whiteboard tavle, hvor vi satte streger for de tilbagelagte runder – men det kunne være lige fra 4-5 runder på et par timer til en halv-maraton i løbet af hele døgnet.

Stafet for Livet var en fantastisk oplevelse for Stationen som helhed og et arrangement, som vi med sikkerhed og stor glæde deltager i igen.

8


Om Stafet for Livet i Haderslev ● Indsamlet: ca. 1,5 million kroner ● Pigerne, fra Jønne´s grill i Haderslev, donerede deres drikkepenge, og gav et flot sponsorat på kr. 1.000,- (Simon var med for at hente pengene, se billede) ● Hawks Gallari sponsorerede 60 sten til salg, de blev solgt på under 3 timer og gav kr. 1.200,● Alle pengene gik selvfølgelig til Stafet for Livet ● Derudover blev vi nomineret til prisen ”Holdenes Hold”, hvilket er en stor ære, da det er alle deltagerene til Stafetten der kan nominere. Efter afstemning på Facebook fik vi en flot 2 plads. 9


Alle fotos: STU-Akademiet

Styrke, selvforståelse og sejre Når man lærer at tage sig af heste, får man indblik i sig selv. Man lærer om egne styrker og hvordan man kan indgå i forskellige sammenhænge. På den måde gør hestelinjen på STU-Akademiet de unge klar til uddannelse Af Flemming Holm, journalist Der er mindre en to kilometer til Rådhuspladsen i København, og umiddelbart skulle man ikke tro, at det var stedet til en hestelinje. Men ikke desto mindre har STUAkademiet en linje for hesteinteresserede unge. Der er ikke heste på stenbroen, men de unge kører tre gange om ugen til en gård mellem Roskilde og Høje Taastrup. Det er her, de unge møder de islandske heste – og to Fjordheste.

”Bare det at stå på en mark, og at se en hest… Det giver ro.”

STU-Akademiet er startet for fire år siden og har tre linjer af Særligt Tilrettelagt Uddannelse. IT og Multimedie. Kunst og Design. Og Hestelinjen. I alt har STUAkademiet plads til 25 unge.

”Man kan aldrig fysisk vinde over en hest. Der skal noget andet til,” fortæller den linjeansvarlige skolelærer. ”Man bruger dens sprog, så den forstå, hvad man vil have den til.”

Det er Leise Møller, der er underviser på hestelinjen. Hun er uddannet skolelærer og har baggrund fra specialskoler. Desuden har hun en mas-se kurser i ridning, horse-manship og mind-fulness med heste.

Leise Møller forklarer, at de ting, de unge lærer om at omgås heste, kan overføres til mødet med mennesker. De unge lærer om egne grænser og de unge lærer at sige fra.

Rideterapi

Det er ikke altid, at de unge bliver på hestelinjen i alle tre år, som en STU varer. Det sker ret hyppigt, at en ung, der har fået selvtillid ved at arbejde med hestene, flytter til en af de andre linjer på STU-Akademiet.

Mødet med naturen og hestene er ikke kun et terapeutisk forløb. Man lærer at arbejde med dyrene med dyrenes eget sprog. Lærer egne grænser

”Det er en hestelinje, men nogle laver også andre ting”. Læreren fortæller om elevernes andre gøremål med at tage 9-10 klasse eller HF-fag. Hestelinjen er en meget fleksibel linje, hvor man ikke behøver komme med tre gange om ugen.

Afklaring Morten Birkehøj er leder for STU-Akademiet, og han fortæller, at STU er for unge mellem 16 og 25 år. De skal blive afklarede, så de bedre kan komme videre i livet. Morten Birkehøj mener dog, at de unge kan være for unge, og vil helst, at de starter, når de er 18 år eller senere.

Linjen har flest piger, men der er også drenge, der søger de muligheder, der er ved at arbejde med dyrene. Fælles for de nuværende elever, er, at de alle sammen lider af angst, og STU-Akademiet betegner også arbejdet som rideterapi. ”De falder til ro, når de er der”, fortæller Leise Møller, om de unges møde med de islandske heste.

”Hvis de er for unge, så er de uafklarede og er færdige på STU for tidligt”, fortæller skolelederen. ”Nogle har så svært ved at overskue, hvad de så skal.” 10


Særligt Tilrettelagt Uddannelse

Leise Møller og Morten Birkehøj fra STU-Akademiet

I daglig tale kaldes Særligt Tilrettelagt Uddannelse for STU og er et tilbud til de unge, der ikke vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår. STU varer tre år og indeholder både undervisning, praktiske aktiviteter og praktikophold i virksomheder og institutioner. Uddannelsen starter med et afklaringsforløb på op til 12 uger, hvor den unge sammen med en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), forældre og andre voksne laver en uddannelsesplan for forløbet. Udgangspunktet er den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Den uddannelsesplan justeres efter behov og mindst en gang om året. Uddannelsen består af: ● En almen del, der indeholder fag om samfundsforhold, husholdning, økonomi og det at klare sig selv

Han fortæller, at hvis den unge starter senere, og er 2122 år, når de afslutter, er de mere afklarede og parat til et andet uddannelsesforløb. Selvtillid til skolegang

● En specifikt målrettet del, der med udgangspunkt i interesser og evner indeholder undervisning i arbejds-markedsforhold og træning i beskæftigelsesmæssige færdigheder

Morten Birkehøj mener, at hestelinjen medvirker til nogle af elevernes afklaring. ”Det er tit, at man oplever – Og især med pigerne på hestelinjen – at når de kommer igennem det med, at det er rigtigt svært i det hele taget, så begynder de at åbne op. Det giver hestene dem i den grad.” Han oplever hvordan pigernes selvtillid fra hestene, bringer dem i stand til at gå i gang med den 9-10 klasse, som de aldrig fik gjort færdigt. Noget der også bringer dem videre efter STU-Akademiet.

● Praktikophold i virksomheder og institutioner, der skal give den unge erfaring med arbejdsforhold og samar-bejde på en arbejdsplads I elevens uddannelsesplan kan der indgå elementer af undervisning fra efterskoler, frie fagskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler og andre institutioner. Der findes skoler med STU-forløb over hele landet, og den lokale UU-vejleder kan hjælpe med at finde det rigtige tilbud.

”Selvtilliden vokser, når man kan styre en hest”, siger Leise Møller.

Læs mere på https://www.ug.dk/uddannelser/andreungdomsuddanne lser/ungdomsuddannelse-unge-med-saerlige-behov

Nogle af eleverne vil arbejde med dyr, når de er færdige på STU-Akademiet. Og så har forløbet givet kompetencer og erfaringer. Andre har fået en indgang til at lære noget, fordi hestelinjen handler om alt andet end skole. ”De ting vi gør, er for hestens skyld. Men det er også godt for den unge”, forklarer Leise Møller. Trods den korte afstand til storbyens pulserende liv, har STU-Akademiet vist, at mødet med natur og dyr kan være godt for de særlige unge, der tager en særligt tilrettelagt uddannelse.

11


12


Fra bullerbasse til bager Meget er sket, siden Tonni flyttede ind på Vonsbæk Station tilbage i maj 2010. Det stod bestemt ikke i kortene, at Tonni skulle ende med et svendebrev - men stålsat vilje og gåpåmod, er bestemt medvirkende til, at Tonni den dag i dag, kan kalde sig selv for bager. Svendegilde I juni måned blev Tonni behørigt fejret, efter en veloverstået svendeprøve. Kæreste, familie, venner og pædagoger igennem tiden, var alle med til at gøre det til en god og uforglemmelig dag. At flyve fra reden Efter 6 ½ år under ”Stationens vinger”, blev der i slutningen af september sagt farvel. Et nyt kapitel er startet, efter ”tiden som anbragt” og den afsluttede uddannelse som bager i Aabenraa. Tonni er flyttet sammen med sin kæreste i en lejlighed i Randers og er startet på nyt arbejde i Viborg, hvor han heldigvis stortrivedes. Tonni holdt, sidst i september, en afskedssalut for Satellitten og Vonsbæk Station. Der blev grillet, hygget og fortalt historier fra de gode gamle dage – dem er der heldigvis mange af ☺

Om uddannelsen til bager

Danmark er heldigvis ikke særlig stor, så i stedet for at sige farvel, vil vi hellere sige på gensyn. For selvom en ung, i dette tilfælde Tonni, flyver fra reden, så ved de, at de er mere end velkomne til at kigge forbi og sige hej. Vi altid klar – til en kop kaffe eller sodavand og en snak om det der var og det der kommer.

● Det tager ca. 3 år at blive bager (alt afhængig af skoleforløb og praktikplads) ● Man starter på grundforløb og i mellem skoleperioderne er man i praktik ● Hvis man har lyst, kan man videreuddanne sig til fødevareteknolog, ernæringsteknolog m.fl.

God vind Tonni.

13


En rettighed til forældre Paragraf 54 i socialloven er lige blevet 15 år. Det er paragraffen der sikrer, at forældre kan få en støtteperson, når deres børn er anbragte. Grethe Nikolajsen er formand for PSForeningen, hvis medlemmer tilbyder at være støtteperson efter §54. Tekst og foto: Flemming Nim Holm

I dette efterår er det 15 år siden, at det blev en mulighed at få en støtteperson, hvis man er forælder til et anbragt barn eller ung. Kort tid efter starten på denne mulighed, blev Foreningen af Professionelle Støttepersoner (PS Foreningen) dannet. I dag er det Grethe Nikolajsen, der er relativt nyvalgt formand for denne forening. Hun blev valgt i foråret.

omvendt har hun indtryk af, at mange forældre på for eksempel Fyn, ikke får en støtteperson. Det er en ret Det er forskelligt hvordan Grethe Nikolajsen får henvendelser. Det sker, at forældre finder hendes opplysninger på PS-Foreningens hjemmeside, eller at venner og familie fortællder forældre om muligheden for støtte.

Problemer i provinsen Grethe Nikolajsen fortæller, mens hun drikker en kop te på en café tæt på Christiansborg. Udenfor er demonstrationen ’Bekæmp Fattigdom Nu’ i fuld gang, og man kan tydeligt høre taler og rockmusik gennem caféens blidere jazzmusik.

”Oftest synes jeg, at det er sagsbehandleren, der er løftestang til at finde en støtteperson,” fortæller Grethe Nikolajsen. Når kontakten er etableret, betinger Grethe Nikolajsen, at forældrene bruger et par dage til at tænke over, om hun er den rigtige, og så bliver der lavet en endelig aftale med kommunen, der skal betale for støttepersonen. Når først aftalen er faldet på plads, har støttepersonen ikke mere med kommunen at gøre.

Grethe Nikolajsen vil gerne have fokus på udbredelsen af muligheden for en støtteperson. Hun fortæller, at hendes indtryk er, at i København og omegn, er der rimeligt styr på muligheden. ”I provinsen, og jeg ved ikke hvorfor, har jeg indtryk af, at der ikke er nogen automatpilot over, at når man taler om anbringelse, at der også er et tilbud til forældrene”. Formanden fortæller, at i hovedstaden ser det ud til, at forvaltningerne har forstået, at paragraffen findes. Men

”Jeg gør meget ud af, at fortælle om de vandtætte skotter, der er mellem mig og forvaltningen, ” siger formanden for PS-Foreningen. Forældrene skal være sikre på, at hun ikke taler med andre bag om deres ryg.

14


”Jeg gør meget ud af, at fortælle om de vandtætte skotter, der er mellem mig og forvaltningen,”

Juni 2015: PS-Foreningen deltog på Folkemødet på Bornholm. Grethe Nikolajsen havde mulighed for at tale med forældre, interesserede og politikere

Det kan mærkes Støttepersonarbejdet kan mærkes i hele systemet, mener den erfarne socialarbejder. Først og fremmest kan forældrene mærke, at de får støtte.

Støtteperson, §54 og PS-foreningen:

Grethe Nikolajsen fortæller om en mor, der blev bortvist fra rådhuset, hvor hun havde væltet skriveborde i afmagt og vrede. Senere havde samtaler med støttepersonen givet ro, og hun kunne nu høre hvad andre sagde, møde forberedt til møder og blive en ligeværdig samarbejdspartner.

Forældre, der er far eller mor til et anbragt barn, har ret til en støtteperson i henhold til Lov om Social Service §54. PS-foreningen er for professionelle støttepersoner - det vil sige fagpersoner, der har en relevant grunduddannelse samt foreningens grundkursus.

”Den støtte giver så meget menig i forhold til at hjælpe forældrene med at rumme den frustration, sorg og savn, der er omkring alt det her”, siger Grethe Nikolajsen.

PS-foreningens hjemmeside rummer en liste over støttepersoner i hele Danmark.

Grethe Nikolajsen fornemmer også, at støtten til forældrene, har betydning for børnene. Hun oplever, at der er nogle børn, der kan give udtryk for, at det er godt at mor har en støtteperson.

www.psforening.dk

”Jeg tror, at de bedre kan give sig fri, når de ved, at der er nogen, der tager sig af deres forældre”.

15


Stationen Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 lb@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Vonsbæk Station er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år. Vonsbæk Station har til huse i en mere end hundrede år gammel stationsbygning (deraf navnet ”Stationen”), som blev totalrenoveret og udbygget i 2002. Vonsbæk Station ligger i landlige omgivelser ca. 7 km øst fra Haderslev.

Satellitten er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år. Satellitten har til huse i en hyggelig ældre villa, med nyere tilbygning. Satellitten ligger i Fjelstrup – en lille by mellem Haderslev og Christiansfeld.

Stationens administration har til huse i en tidligere stationsbygning. Huset benyttes ligeledes til akutindskrivninger samt hjemmeundervisning af enkelte elever.

Vi kan hjælpe unge, så deres fortid ikke bliver deres fremtid 16

Profile for Heart Talk Kommunikation

Stations tidende #17  

Stations Tidende udgives af opholdsstederne Vonsbæk Station og Satellitten ved Haderslev

Stations tidende #17  

Stations Tidende udgives af opholdsstederne Vonsbæk Station og Satellitten ved Haderslev

Profile for hearttalk