Teentalk by Heart Talk Kommunikation

Festivaltid Unge gi’r den gas på sommerens festivaler. Læs om sikkerhed, sundhed og glæde...

Læs i dette nummer:

JUNI 2014

TV-skuespiller: Teater for unge er en stor oplevelse Peter Bastian fortæller om ferierejser med sin datter 1 STORT TEMA: Computerspil og forældres bekymring

Fiktiv reklame

Dacia Sandero Hvad forventer du af din bil? Et attraktivt og prestigefyldt design, et omhyggeligt udført interiør med mange funktioner, en stor kabine, hvor du kan have hele familien med, veludført finish og det hele til en overkommelig pris. Du har lige beskrevet den nye Dacia Sandero. De fem store siddepladser får en til at føle sig velkommen. Den intelligente teknologi er garanti for komfort og sikkerhed. Hvordan kan man modstå det? Den nye Sandero er Dacia, det er garant for pålidelighed, sikkerhed og holdbarhed. Fra 99.990 kr. Fra 1.575 kr / md. – 0 kr i udbetaling

JUNI 2014

Indhold

Så glemmer man sig selv • 6

Ved ikke endnu • 4 3 hurtige spørgsmål om ferier • 4 Ved ikke endnu • 5 Så glemmer man sig selv • 6 COMPUTERBEKYMRING Psykiatrisk diagnose eller hverdagsfænomen • 16 Irriteret over den grimme snak • 16 Forsker folkesundhed • 18 Far vil også være med • 18 Ikke ludomani• 20 Af den gamle skole • 20 GAMER X: Computerspil er ikke farligt• 22 Svære at råbe op • 22

Ny ledelse til skoleelver • 24 3 hurtige spørgsmål om pligter • 24 Fritidsjob • 25

Hjælp!!!! Min datter vil på festival • 40

MUSIK FESTIVAL Den store fest • 30 Efterskoler på camp • 32 Sikkerhed for festivalsgæster • 34 Ingen kære mor • 44

Ingen kære mor • 44

DET FASTE Boganmeldelse • 26 Filmanmeldelse • 39 Spørg TeenTalk • 40

INSPIRATION TIL MIDDAGSBORDET Sommerferien står for døren og hverdagslivet skal have lidt fred. Både for forældre og børn. Denne udgave har ikke et egentligt ferietema, men alligevel rundet første udgave af TeenTalk forskellige emner, der knytter sig til ferietiden. Der er både om den store fest på Roskilde Festivalen og Peter Bastians vandreture med datteren Olga. Alt sammen ferieaktivitet med et særligt indhold.

forældre kunne bedømme en aktivitet, der ikke var almindelig, da de selv var unge. Temaet kommer omkring nyeste forskning og historier fra almindelige familier. TeenTalk forsøger at komme med indspark til middagsbordet. Give forældre noget at snakke med de unge om. Vi skal ikke være belærende, men give inspiration.

Første udgave af TeenTalk beskæftiger sig også med computerspil. Er det noget faretruende særligt eller er det et hverdagsfænomen. Hvordan skal 3

Flemming Nim Holm Redaktør

SMÅT OG GODT

Gratis

lydbøger

til ferien

Tilfældigt udvalgte lydbøger fra bibliotekernes tilbud www.netlydbog.dk

Står familieferien på lange køreture i en varm bil, kan det afhjælpe nogle af familiens konflikter, hvis køretiden kan bruges med en god bog. Det kan man afprøve gratis.

og bruger lydbøgerne mens man er på farten. Bøgerne er selvfølgelig kopibeskyttede (DRM) således, at låneren kan lytte i 30 dage. Her efter fungerer lydbøgerne ikke.

En lang række af landets kommunale biblioteker er gået sammen om www.netlydbog.dk, hvor borgerne fra de pågældende kommuner kan downloade lydbøger gratis.

Det kan være lidt besværligt, at bruge lydbøgerne på ferien. Men mon ikke, at en opvakt ung kan finde ud af det?

Tilbudet er let at overskue, da hjemmesiden er inddelt i litteratur til voksne, børn og unge og faglitteratur. Børne- og ungedelen er inddelt yderligere. For eksempel fantasy, science fiction, pigebøger med mere.

Bibliotekernes e-bøger findes på www.ereolen.dk, men de er nok ikke så gode, mens man kører bil.

www.netlydbog.dk

Hjemmesiden rummer en lang række anvisninger på, hvordan man downloader

Thilde Bach Svendsen, Taastrup. Mor til Freja på 13 år.

hurtige spørgsmål

Skal Freja med på ferie? Ja, hun er alt for ung til at være alene. Men hun vil også gerne. Har Freja indflydelse på ferien? Vi snakker om mulighederne, inden jeg beslutter, hvad der skal ske. Så lidt indflydelse er der til hende. Kan Freja stille krav til ferien? Freja kan ønske, og hvis ønskerne er rimelige og passer til økonomien, kan vi finde ud af noget. Men hun kan nok ikke stille krav, men komme med ønsker.

Om ferier 4

SMÅT OG GODT

Sommerlejr med bevægelse Ferie er måske lig med afslapning. Men mange børn vælger en aktiv ferie med idræt på skemaet på en idrætsskole eller -lejr.

De Danske Gymnastik og Idrætsfoeninger (DGI) har arrangementer over hele Danmark og med mange forskellige idrætsgrene.

Kilde: http://www.dgi.dk/udover/idraet_i _ferien.aspx. Eller brug QR-koden her.

Overnatningscamps er for unge over 10 år.

Flere steder kombineres idrætterne, så det også er en øjenåbner for aktiviteter, man måske aldrig har prøvet før ... Ifølge Max Rasmussen, som er konsulent for børn, leg og idræt i DGI, kan forældre trygt sende deres børn af sted. ”Du får nye kammerater og ideer til, hvordan du kan udvikle dig med din idræt. Det er meget bedre end at tage i tivoli, hvor legen er sat i system. Her bliver sat

Henrik Zacho, Hjarbæk ved Viborg. Far til Rune på 16 år:

Lisbeth Jørgensen, Engesvang. Mor til Martin på 15 år:

Skal Rune med på ferie? Ikke nødvendigvis. Han kan være hos venner eller bekendte, hvis det passer bedre med hans planer.

Skal Martin med på ferie? Ja, det skal han. Han er ikke gammel nok til at være alene alt for længe, og jeg kan heller ikke undvære ham.

Har Martin indflydelse på ferien? Ja, når han har fornuftige synspunkter (og det har han), så lytter vi til ham.

Har Martin indflydelse på ferien? Ja, han har en vis indflydelse, og jeg lytter da til hans idéer. Kan Martin stille krav til ferien? Nej, har får ikke lov at stille krav, men han kan have indflydelse over nogle ting på ferien.

Kan Martin stille krav til ferien? Han vil meget gerne have internet, når vi er af sted. Og det lytter vi til.

FOTO: WWW.DGI.DK

Der er mulighed for at prøve kræfter med både teknik, spil og leg. Det er både i yndlingsidrætter såsom gymnastik, håndbold, fodbold, badminton, tennis, svømning, kampidræt og basketball osv. Men man kan også prøve noget nyt f.eks. overnatning i det fri med mad over bål, kajakroning, orienteringsløb eller BMX.

nogle rammer, så alle kan være med, have det sjovt og blive udfordret.”

Fiktiv reklame

Wagner og Bendtsen spilles af Lars Brygmann og Ditte Ylva Olsen. Foto: Misofilm

Så glemmer man

sig selv

Skuespiller Ditte Ylva Olsen har mange års erfaring som instruktør for teaterinteresserede unge og hendes faglighed gjorde, at de unge kom fra ungdomsskolen med gode venner og følelsen af at have været med i noget, der var større end dem selv. Af Flemming Nim Holm

Ditte Ylva Olsen sidder i caféområdet på Scandic Hotel i Århus. Natteoptagelserne sluttede tidligt om morgenen og snart starter de op igen. Det er hårdt og sjovt at være med i TVserien Dicte. Foto: Flemming Nim Holm

TV-serien Dicte er klar med sæson 2, der sendes til efteråret. De sidste optagelser skal i hus inden sommerferien og hele filmholdet er derfor på arbejde i Århus, hvor serien udspiller sig. Skuespiller Ditte Ylva Olsen har rollen som politibetjent Linda Bendtsen, der er kollega til kriminalkommisær John Wagner (spillet af Lars Brygmann). Titelrollen spilles af Iben Hjejle, så man må konstatere, at Ditte Ylva Olsen er kommet i godt selskab. Det kan nu være svært at se indflydelsen fra det gode selskab, eftersom skuespilleren ser meget træt ud. Hun fortæller, at filmholdet har været på natteoptagelser fra kl. 16 i går og til ved 5-tiden denne morgen. Yderligere er sygdom måske på vej. Men det sidste kan ikke nytte noget, når hele holdet skal have nattescenerne i hus. Ungdomsskolens teater Før rollen som Bendtsen havde Ditte Ylva Olsen forskellige andre skuespillerjobs. En af dem var som leder og instruktør hos den københavnske ungdomsskoles teaterspydspids, Nuart. Idéen med Nuart var, at samle en række kreative fag og bruge den synergi, der opstod når skuespil, rap, musik, dans med mere, mødes.

Ditte Ylva Olsens opgave var at binde det hele sammen, men hun indrømmer, at skuespilsdelen overtrumfer de andre kunstarter. ”Sådan er det bare. Når nogen begynder at snakke på en scene, bliver det til skuespil og teaterforestilling,” slår skuespilleren fast. Ditte Ylva Olsen var ansat på Nuart i 6 sæsoner og medvirkede til en lang række ambitiøse forestillinger, hvor mere end femhundrede forskellige unge deltog. Den største forestilling havde over hundrede medvirkende. Ambitiøs instruktør De store opsætninger var ambitiøse og et af Ditte Ylva Olsens mål var at de unge skulle lære noget. Fagligheden skulle kunne mærkes. ”Jeg er ikke en skolelærer, der synes at det er pissehyggeligt. Jeg kommer fra den professionelle verden. ” Ditte Ylva Olsen drikker lidt mere kaffe, og man mærker tydeligt at kaffe og emnet får friskheden frem hos hende. Det er noget hun brænder for.

Ditte instruerer inden en forestilling på Folketeatret i København. Nuarts forskellige forestillinger spilles på forskellige scener i København. Der hvor der er plads til de unge skuespillere. Foto: Flemming Nim Holm

”Alle kan gå til teater og få en fed oplevelse, som de kan lide. Men min faglighed betyder, at de lærer noget”. Ditte Ylva Olsen er overbevist om, at teater er som andre fag. Niveauet bliver bedre, når man har en faglighed med sig. Når hun ser tilbage på Nuart-tiden, kan hun se, at de unge deltagere lærte at bruge deres kreativitet. De fik selvværd og turde noget. Forældre og medieverdenen Under de sidste øvedage op til en stor præmiere, havde en mor spurgt kritisk til al den tid, som de unge skulle bruge på de skrå brædder. Eleverne mødte lige efter skoletid og blev ved til meget sent hver aften. Moderen var bange for, at det blev for meget for datteren. Ditte Ylva Olsen havde forsøgt at svare uden om. Hun vidste at øvetiden var nødvendigt, hvis de unge skulle skabe den forestilling, som hun vidste, at de kunne. Men hun var ikke sikker på, at hun kunne forklare det og havde mumlet lidt undvigende.

Store opsætninger er en del af Nuarts arbejde. De største opsætninger har flere end 100 unge med. Foto: Flemming Nim Holm

Nuart - Kunstnerisk clash for unge Det er Ungdomsskolen i Københavns Kommune, der driver Nuart. Ungdomsskolen beskriver forløbet, som et kunstnerisk clash, der inddrager en række udtryk. I 2014 blev der inddraget rockmusik, rap, skuespil, revyviser, dans og meget mere. Alle undervisere er aktive i den danske kreative branche.

”Efter forestillingen kom denne mor og undskyldte, at hun havde brokket sig over, at jeg havde brugt så meget af datterens tid. Da hun havde set forestillingen forstod

Flere af de tidligere Nuart-elever er gået videre med scenekunst, musik eller anden performance. Den mest succesfulde er skuespillerinden Frederikke Dahl Hansen (f. 1994), der i 2013 fik en bodilpris for bedste kvindelige birolle i filmen You & Me Forever.

Fra Nuarts sommerforestilling 2011, der blev spillet på Folketeateret. Denne forestilling havde meget færre skuespillere end mange andre af Nuarts forestillinger Foto: Flemming Nim Holm

Dicte Da. Krimiserie fra 2012. Serien havde præmiere i januar 2013. Første sæsons ti afsnit blev alle set af mere end en million seere. Dicte Svendsen er kriminalreporter på Dagbladet i Århus. Dicte forsøger ihærdigt at få stof til sine artikler, og kommer ofte i modvind hos kriminalbetjenten Wagner og hans kollega Bendtsen. Serien er baseret på Elsebeth Egholms romanserie. Dicte spilles af Iben Hjejle, Wagner spilles af Lars Brygmann og Bendtsen spilles af Ditte Ylva Olsen. Sæson 2 bliver optaget sommeren 2014 og vises i efteråret 2014.

hun hvorfor. Det var fedt,” fortæller skuespilleren. ”Det havde givet mening, da hun havde set, hvad de unge kunne gøre.” I samfundet er der en tendens til, at det handler om mig, mig, mig. At man er nogen, fordi man er kendt. Det er noget af denne X-faktor mentalitet, som Ditte Ylva Olsen mærker. ”Det er super usundt og trist. Og de unge der går mest op i at blive kendte, er de mest hæmmede og ulykkelige. De er de mest usunde børn,” siger Ditte Ylva Olsen, ”de tænker på sig selv og ikke den sang, de skal synge.

Men generelt er skuespilleren kritisk i forhold til dagens mediebillede, hvor man kan være kendt for at være kendt. Hun mener ikke, at det var sådan tidligere. Da skulle man være kendt for noget. ”Man skal have noget, at arbejde hen i mod. Så kommer fællesskabet og ’kend-dig selv”, sige Ditte Ylva Olsen. ”Der skal være et mål.”

Brassband Ditte Ylva Olsen kommer selv fra et kunstnerisk miljø, med en far, der var musiker. Og i mange år var musikken, det hun gik op i. Næsten på et professionelt niveau. Større end en selv Hun spillede eufonie i et brassband og Nuart kan noget godt, mener Ditte Ylva nåede til at blive optaget i et landsOlsen. Hun fortæller, at nogle af Vesterbros ungdomsorkester, med hvad det medførte indvandrerdrenge oplever seriøsitet og af øveweekends og koncertturnéer. faglighed. Og pludselig gider de høre efter hvad der bliver sagt. Musikken fyldte rigtigt meget, men ”Det sker når man forstår, at der er noget, undervejs fornemmede hun, at der er større end en selv. Hvad enten det instrumentet var ’for smalt’. er kunsten eller fællesskabet.” ”Der var ikke et next-step,” siger hun. De andre i orkesteret ville søge ind på

Lars Brygmann og Ditte Ylva Olsen. Foto: Misofilm

foto: Flemming Nim Holm

Ditte Ylva Olsen F. 1977 i Næstved. musikkonservatoriet, men det ville hun ikke. En skolekomedie gav lysten til at lave skuespil og siden hun var 17 år, har hun haft ønsket om at få en karriere på de skrå brædder. Den karriere, hvor højdepunktet ind til nu har været rollen i Dicte. I hvert fald højdepunkt i forhold til antal tilskuere, da det første afsnit blev set af mere end en million seere. God støtte i hjemmet Ditte Ylva Olsens barndomshjem var præget af musikerens tilgang til tilværelsen, og det har præget hendes tilgang til skuespiller-tilværelsen. Hun har kollegaer, hvor forældrene har ’rigtige’ jobs med ’rigtige’ mødetider og fast løn. I de familier har forældrene ikke helt forstået skuespillertilværelsen og har derfor presset på i forhold til job og karriere. ”Det gjorde mine forældre ikke. De var ikke karriere-mindede og jeg tror, no shit, at det

har sat min karriere ti år tilbage,” griner den trætte skuespiller. Hun lader dog tydeligt skinne i gennem, at hun har været glad for forældrenes opbakning. Og karrieren er godt på vej. Når optagelserne i Århus er færdige med udgangen af juni måned, venter der en fortjent sommerferie. I efteråret er der turné med en teaterforestilling. ”Bagefter starter der noget nyt spændende. Men det må jeg ikke fortælle om.” Ditte Ylva Olsen har fået drukket sin kaffe, og klokken nærmer sig 16, hvor næste nats arbejde starter.

Uddannet skuespiller i 2003 ved Cantabile 2, School of Stage Art Har været underviser og instruktør på Nuart, der er en del af Ungdomsskolen i København. Ditte har været med i flere revyer og teaterproduktioner. Ditte Ylva Olsen har medvirket i kortfilmene Sidste Skud, Borderline og It’s Cold and It’s Stale. Ditte Ylva Olsen har medvirket i TV-serierne Sjit Happens og krimiserien Dicte med blandt andre Iben Hjejle og Lars Brygmann.

Ditte Ylva Olsen får blomster efter forestilling på Folketeatret. Foto: Flemming Nim Holm

Ditte Ylva Olsen spillede euphonie som ung og var meget ambitøs deltager i et brass-band. En euphonie er en messingblæser.

TEENDENS

Idoler ryger hash &

fans skær i sig selv i sympati To medlemmer af fænomenet One Direction er blevet taget i at ryge hash. Det har medført en række sympatitilkendegivelse fra gruppens fans. De skær i sig selv, tager et billede og lægger det på internettet af Flemming Nim Holm

One Direction bla bla bla Foto: Eva Rinaldi, Creative Commons

Si meliora dies, ut vina, poemata reddit, velim scire, chartis pretium quotus arroget annus. scriptor abhinc annos centum qui decidit, inter perfectos veteresque referri debet an inter vilis atque novos? Excludat iurgia finis, "Est vetus atque probus, centum qui perficit annos." Quid, qui deperiit minor uno mense vel anno, inter quos referendus erit? Veteresne poetas, an quos et praesens et postera respuat aetas? Iste quidem veteres inter ponetur honeste, qui vel mense brevi vel toto est iunior anno. Utor permisso, caudaeque pilos ut equinae paulatim vello unum, demo etiam unum, dum cadat elusus ratione ruentis acervi, qui redit in fastos et virtutem aestimat annis miraturque nihil nisi quod Libitina sacravit. Ennius et sapines et fortis et alter Homerus, ut critici dicunt, leviter curare videtur, quo promissa cadant et somnia Pythagorea. Naevius in manibus non est et mentibus haeret paene recens. Adeo sanctum est vetus omne poema. ambigitur quotiens, uter utro sit prior, aufert Pacuvius docti famam senis Accius alti.

quos et praesens et postera respuat aetas? Iste quidem veteres inter ponetur honeste, qui vel mense brevi vel toto est iunior anno. Utor permisso, caudaeque pilos ut equinae paulatim vello unum, demo etiam unum, dum cadat elusus ratione ruentis acervi, qui redit in fastos et virtutem aestimat annis miraturque nihil nisi quod Libitina sacravit. Ennius et sapines et fortis et alter Homerus, ut critici dicunt, leviter curare videtur, quo promissa cadant et somnia Pythagorea. Naevius in manibus non est et mentibus haeret paene recens. Adeo sanctum est vetus omne poema. ambigitur quotiens, uter utro sit prior, aufert Pacuvius docti famam senis Accius alti.

Si meliora dies, ut vina, poemata reddit, velim scire, chartis pretium quotus arroget annus. scriptor abhinc annos centum qui decidit, inter perfectos veteresque referri debet an inter vilis atque novos? Excludat iurgia finis, "Est vetus atque probus, centum qui perficit annos." Quid, qui deperiit minor uno mense vel anno, inter quos referendus erit? Veteresne poetas, an Si meliora dies, ut vina, poemata reddit, quos et praesens et postera respuat aetas? velim scire, chartis pretium quotus arroget Iste quidem veteres inter ponetur honeste, annus. scriptor abhinc annos centum qui qui vel mense brevi vel toto est iunior decidit, inter perfectos veteresque referri anno. Utor permisso, caudaeque pilos ut debet an inter vilis atque novos? Excludat equinae paulatim vello unum, demo etiam iurgia finis, "Est vetus atque probus, unum, dum cadat elusus ratione ruentis centum qui perficit annos." Quid, qui acervi, qui redit in fastos et virtutem deperiit minor uno mense vel anno, inter aestimat annis miraturque nihil nisi quod quos referendus erit? Veteresne poetas, an Libitina sacravit. Ennius et sapines et fortis

Fiktiv reklame

Se tv-serier og film, Når som helst, Hvor som helst Første måned gratis Her efter 79 kr pr. måned

Foto: Chase N./Flickr

Computer bekymring Danske drenge spiller computer og mange forældre og forskere bekymrer sig for drengene udvikling. Computerspil bruger tid, der kunne være brugt sammen med familien, venner, til sport eller søvn. Computerspil betyder, at unge får for lidt motion. Eller bekymrer de voksne sig for meget? Af Flemming Nim Holm

Psykiatrisk diagnose eller hverdagsfænomen Når drenge spiller computer eller spillekonsol, bliver forældre bekymrede og forskere begynder at se på fænomenet. Men der er delte meninger om bekymringsgrundlaget. Danske forskere og psykologer mener, at computerspil er et hverdagsfænomen af Flemming Nim Holm Lidenskab for computerspil er ikke en sygdom. Heller ikke selvom den unge spiller rigtigt meget. ”Man overvejede at tage det med i det nye diagnosesystem, men undlod det, da der ikke er forskningsmæssig belæg for, at tale om afhængighed,” fortæller psykolog Jonas Eklund fra psykologfirmaet Checkpoint, der blandt andet rådgiver bekymrede forældre og spillere, der kommer hos Center for Ludomani. Men selvom overdrevet computerspil ikke regnes som en psykisk lidelse, er mange forældre bekymrede for sønnernes spillelyst. I Hillerød udtrykker Anne Ryom det således: ”Vi ser unge i vores bekendtskabskreds, hvor det virker som om, at de er faldet i et sort hul og ikke vil

deltage i almindelig familiesamvær. Det ønsker vi ikke for vores søn.”

svarer meget til de bekymringer mange forældre har.

Amerikanske forskere er bekymrede En række udenlandske undersøgelse og forskeres udsagn giver anledning til yderligere panderynken hos forældre, pædagoger og politikere. I 2011 kunne Politiken referere en amerikansk undersøgelse, der angav at unge, der spiller computerspil oplever en afhængighed, der svarer til ludomani. Forskerne fra Iowa State University havde undersøgt 3000 børn og unge og konkluderede, at de spillende børn havde højere risiko for depression, angst, lavere social kompetence og dårligere resultater i skolen.

Danske forskere har andre fokusområder Center for Ludomani behandler ikke mennesker, der spiller computerspil. Computerspil (som for eksempel Leage of Legend eller Counter Strike) rummer ikke de elementer, som man bruger til at definere ludomani med. Ludomani kræver en stor del tilfældighed og mulighed for at vinde penge, og sådan er computerspil ikke konstrueret. I disse spil skal man træne og blive dygtig. Oftest foregår de i hold og spillene koster kun et engangsbeløb (eller en form for abonnement). I nogen udstrækning minder spillene om almindelig sport, som fodbold eller håndbold, mener psykolog Johan De amerikanske forskere har generelt fokus Eklund fra psykologfirmaet Checkpoint og på psykiske problemer, vanedannende specialiseret i unge og computerspil. adfærd, dårlig hukommelse, dårlige skoleresultater og dårligt socialt liv Checkpoint og Center for Ludomani har (isolation). Disse bekymringspunkter lavet et pilotprojekt for forældre, der er

Irriteret over den grimme snak Den ældste søn kunne spille op mod seks timer og det var nødvendigt at begrænse spillelidenskaben, hvis ikke det skulle gå ud over skolegang m.m. Af Flemming Nim Holm

Frank Ditlevsen fra Kjelleup er ansat ved Post Danmark. Han er far til Cecilie (18 år), Christian (16 år), Frederik (14 år) og Rasmus (12 år). Det er kun drengene, der spiller eller har spillet meget computer. Foto: Flemming Nim Holm

Når Frank Ditlevsen har lavet mad, kalder han på de tre knægte inden maden er færdig. Han ved, at de skal have tid til at spille banen færdig. Alligevel kan de sagtens ske, at de lige er gået i gang med en ny bane. Og det irriterer faderen rigtigt meget og kan give anledning til konflikt. Men andre ting, giver anledning til bekymring hos den midtjyske postmand.

Grim snak og sociale kompetencer ”Man bliver jo bekymret. For den barndom, man selv havde, med at klatre træer og så videre. Det har de aldrig gjort,” fortæller Frank Ditlevsen. Konkret er det dog andre ting, der vækker bekymring. Drengene taler meget grimt, og Frank Ditlevsen frygter, at det kan give problemer i samfundet.

”I min gruppe har vi en helt anden vurdering. At børns brug af computere er et hverdagsfænomen. At der kan være mange positive facetter ved at spille, og at det ikke er et psykiatrisk problem”

Hvad med

pigerne?

Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed

bekymrede for deres børns spilleadfærd og undervejs fandt man, at når forældrene oplevede hvor meget træning, der kræves for at være med på et højt plan, var det meget lettere at forstå drengenes fascination.

Holstein. Professoren mener dog ikke, at der er belæg for dette synspunkt, men mener, at børnenes brug af computere, skal ses som et hverdagsfænomen og at denne brug kan have mange positive sider. Statens Institut for Folkesundhed er dog ikke ganske ubekymrede for det store forbrug af timer foran computeren. Bjørn Holstein angiver tre bekymringspunkter. Den ene er, at det går ud over børns søvn, og det er alvorligt nok. Den anden er, at det går ud over den tid, børn er fysisk sammen. Den tredje er, at det formentlig bidrager til overvægt.

44% af pigerne spiller computerspil eller spil på deres mobiltelefon. Men pigernes spil er ofte karakter af kortere spil, der er lettere at afbryde.

Overraskende nok er de unge spillere ikke helt så bekymrede og spillerne giver et indtryk af, at voksne ikke er klar over, hvad de snakker om. At de ikke kender til spil, Computerspil er et hverdagsfænomen kravene til spillere og mulighederne for at ”Den mest udbredte holdning blandt have kommunikation med jævnaldrene. sundhedsforskere er, at det er et psykiatrisk Spillerne synes, at forældrene problem, en afhængighed som andre overreagerer. former for afhængighed,” siger Bjørn

Flere forældre fortæller, at de også er bekymrede for pigernes computeraktivitet, men den bekymring handler om pigernes brug af sociale medier.

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Folkesundhed har kigget på unges brug af computerspil og internet. Og der er en stigning i forbrugt tid. De seneste tal er fra 2010 og viser, at 33% af de 15 årige drenge bruger mere end fire timer foran computerskærmen. Bjørn Holstein, der står bag undersøgelsen, kender de udenlandske fokuspunkter og diskussionerne om hvilke problemer computerspil giver.

Kun 6% af pigerne spiller i mere end 4 timer pr. dag. Spillene har desuden en anden organisering, da spillene ikke foregår i grupper.

Den ældste søn i familien Ditlevsen var blandt de ti bedste i verden til spillet FIFA World Cup. Det var Frank Ditlevsen ret stolt af.

”Tag dog ud og drik nogle bajere og scor nogle piger.” Sådan har Frank Ditlevsen lyst til at sige til den ældste søn. Han vil gerne, at drengene kommer ud blandt andre mennesker, så de får nødvendige sociale kompetencer. Han har indtryk af, at det er ved at lykkedes. Breivik og stolthed Men den største bekymring er spillenes blodighed og mangel på moral. Måske ikke

så meget for hans egne sønner. Men for spillere generelt. ”De voldsomme og blodige spil er meget realistiske og jeg frygter, at de kan skabe en forskruet person. En Breivik, som i Norge.” Frank Ditlevsen har kigget drengene over skuldrene og kan se, at der også forgår mange gode ting. Samarbejde. Snak og dygtighed. 17

På et tidspunkt spillede den ældste fodboldspillet FIFA World Cup. Da sønnen var bedst, var han på top 10 i hele verden. Og der var mere en million spillere online. ”Så bliver man sgu’ lidt stolt,” siger Frank Ditlevsen

De tre danske bekymringer Bjørn Holstein er professor ved Statens Institut for Folkesundhed. Han mener ikke, at computerspil i sig selv, er vanedannende eller psykisk skadende. Men den megen skærmtid giver alligevel anledning til tre bekymringer af Flemming Nim Holm

Skolebørnsundersøgelsen 2010 kan hentes på www.hbsc.dk

Skolebørnsundersøgelsen 2010 fastslog, at drenge bruger mere og mere tid foran computer eller spillekonsol. Omkring en tredjedel af drengene sidder mere end fire timer ved computeren på hverdag. En hel del af disse, siger, at de bruger mere end 7 timer på spil. I weekenden er tallet højere. Udenlandske forskere er bekymret for, om den store aktivitet foran computeren, giver psykiatriske problemer, men sådan ser professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed, det ikke.

Professor kan dog ikke sige sig fri for, at have tre bekymringer på baggrund af den udbredte skærmtid til drengene.

Hverdagsfænonmen ”I min gruppe har vi en helt anden vurdering. At børns brug af computere er et hverdagslivsfænomen, at der kan være mange positive facetter ved det, og at det ikke er et psykiatrisk problem,” forklarer Bjørn Holstein.

Samvær med jævnaldrende Skolebørnsundersøgelsen fastslår, at unge ser mindre til jævnaldrende, end man gjorde tidligere. Samværet er vigtigt for den socialiseringsproces, der sker i ungdomsårene, men forskerne har ikke en egentlig forklaring på faldet, men Bjørn Holstein angiver computerspil som en mulighed (TV for pigerne).

Søvn Søvnen er et vigtigt aspekt for børn og unge. For lidt søvn kan blandt andet give mistrivsel og dårlige skolepræstationer. Overvægt Manglende fysisk aktivitet og dårlig søvn, kan medføre overvægt.

Far vil også være med Lars og Anne Ryom kender ikke så meget til de spil, som William på 13 år spiller. Og de er godt klar over, at uvidenhed er med til at give bekymringer. Af Flemming Nim Holm

Lars og Anne Ryom fra Hillerød arbejder henholdsvis med detailhandel og i forsikringsbranchen. Sønnen William (13 år) går i 7. klasse på den lokale folkeskole. Foto: Flemming Nim Holm

William fortæller, at han spille League of Legend og Counter Strike. Lige som mange af hans venner. Man kan høre i hans stemme, at han nyder at spille. Og hvis han får muligheden, kan han spille mere end tre timer. Men William skal også have plads til at spille håndbold og trommer. Alene håndbolden fylder på 3-4 af ugens dage og er derfor med til at begrænse spillene. 18

Bekymringen ”I bund og grund er jeg i tvivl om, hvor jeg skal sætte grænsen,” fortæller far Frank Ryom. ”Det er jo nu, vi skal nå ham.” Anne Ryom fortæller, at de i omgangskredsen ser ældre drenge, der spiller så meget, at det går ud over de familiemæssige aspekter.

OM DRENGES AF COMPUTERE:

FIGUR 1: Procent, som spiller på computer eller spillekonsol mindst 4 timer dagligt på hverdage (2010)

FIGUR 2: Procent, som spiller på computer eller spillekonsol mindst 4 timer dagligt i weekender (2010)

FIGUR 3: Procent, som flere gange om ugen er trætte om morgenen (2010)

FIGUR 4: Procent, som sover otte timer eller mindre om natten (2010)

OM DRENGES SØVN

OM DRENGES SOCIALE ADFÆRD

Procent, som er sammen med venner 4-5 eftermiddage om ugen (1988-2010)

Procent, som er sammen med venner mindst 5 aftener om ugen (1988-2010)

William Ryom spiller gerne kampspillet Counter Strike, men der skal også være plads til håndbold og trommespil

På samme måde, sker det, at William ikke møder op til spisningen, hvilket giver irritation hos forældrene. Man skal ikke gå ned på gear Frank Ryom tænker tilbage på ungdommen, hvor han nød at sætte rekorder på spillemaskinerne i den lokale biograf. Og spillene på den første Commadore 64. Frank Ryom kan godt huske, hvor sjovt det er at spille.

”Måske skal vi bruge lidt penge på lidt gear, deres håndbold og deres trommer, så vi kan smide det op på storskærmen, så men Williams spil, har jeg ikke jeg kan være med.” Udsagnet er mest kunnet rumme”. henvendt til sønnen William. Frank Ryum konkluderer, at han vil Ikke bekymret men irriteret finde ud af, hvilket udstyr han ”Jeg er egentlig ikke bekymret, men jeg er mangler til at kunne være mere aktiv irriteret over, at jeg ikke følger med. At jeg i sin søns spilleverden. ikke har mere pli til at sætte mig ind i, hvad det er, de render rundt og laver,” siger Mon Anne Ryom skal spise Frank Ryom, ”Jeg skal nok sætte mig ind i aftensmaden alene fremover? 19

Det er som et sportshold De store online-computerspil minder på mange måder om holdsport, der kræver træning inden man kan deltage i kampene. Det er vigtigt, at forældrene har sat sig ind i spillet, inden de begynder at tvinge sønnen væk fra banen. Af Flemming Nim Holm

"Jeg sammenligner det med et fodboldhold, og spørger forældrene, hvordan det kan være, at sønnen bliver sur over, at i siger, at han skal forlade fodboldbanen midt i en kamp, " fortæller psykolog Johan Eklund. Denne sammenligning gør, at forældre begynder at forstå, at computerspil ofte er en holdsport, hvor det er nødvendigt at aftale træningstider, placering på holdet og så videre. Alt sammen for at kunne deltage i kampe, der kan ligge forskudt i forhold til familiens spisetider og dansk døgnrytme.

så den ikke kolliderer med familiens samlingstidspunkter.

bliver ved med at spille, fordi man bliver bedre. Man stiger i level.

Ikke en psykiatrisk diagnose Johan Eklund er en del af Check Point Therapy, der blandt andet rådgiver forældre, der har drenge, der spiller meget. Samtidigt er han en del af Center for Ludomani og kender forskellene på ludomani og stort forbrug af computerspil.

"Man har kontrol og mærker en positiv udvikling."

"Ludomani er spil, hvor der indgår penge og tilfældighed. For eksempel rouletten eller spilleautomater," forklarer Johan Eklund. "Computerspil er med et engangsbeløb og evner. Det er som en sport, hvor man kan blive bedre."

Johan Eklund foreslår, at spisningen måske skal indrettes efter sønnens World of Warcraft og League of Legends er træning eller måske skal forældrene blandt de populære computerspil, som anbefale, at træningen skal placeres, psykologen nævner. Det er spil, hvor man

Da det psykiatriske diagnosesystem blev revalideret for nyligt, undlod man at tage computerspil med, da man ikke har forskningsmæssig belæg for at lave en diagnose. Det er Johan Elund glad for, da han synes at der er mange positive ting ved computerspil, men han anerkender, at der findes spillere, der har svært ved at frigøre sig. Men det er ret få mennesker, der ofte har andre problemer i tilværelsen. Pilotprojekt Check Point Therapy og Center for Ludomani lavede i starten af året et pilotprojekt, hvor bekymrede forældre

Af den gamle skole Leila Nielsen og Vagn Overgaard mener, at det er nødvendigt at begrænse sønnens spillelyst. Sønnen mener, at begrænsningerne gør, at han er blevet en dårlig spiller, der derfor må have pigevenner Af Flemming Nim Holm

Leila Nielsen og Vagn Overgaard fra Bjerringbro arbejder i den midtjyske produktionsindustri. Familien har to døtre (xx år og xx år) og sønnen Martin (16 år), der går i 9. klasse. Foto: Flemming Nim Holm

Lidt uden for Bjerringbro bor Vagn Overgaard og Leila Nielsen sammen med deres søn Martin på 16 år. Martin går i 9. klasse og synes, at han har en hård og uretfærdig ungdom, hvor forældrene stiller urimelige betingelser for hans udfordringer ved computeren. Vagn og Leila sætter nemlig begrænsninger for hvor meget og hvornår han må spille.

”Hvis Martin fik lov, kunne han sagtens spille mere end fire timer hver dag,” fortæller Vagn Overgaard. Men det får sønnen ikke lov til, for forældrene har valgt at sætte begrænsninger på brugen af computeren. Passe skole og arbejde Martin skal først og fremmest passe sin skole og sit arbejde. Og det kniber hvis

Johan Eklund er medejer af psykologfirmaet Check Point Therapy og tilknyttet Center for Ludomani. Foto: Flemming Nim Holm

deltog i en gruppe, der skulle afklare deres problemstilling. Gruppen mødtes to gange.

mål. Det er de ting, som de unge finder i spillene: Tydelige mål, med en forståelig feedback. Noget der udløser en masse "Ved det første møde, fortalte vi forpositive mekanismer, når man spiller og får ældrene om hvad spil er. De fik viden." de point, der skal til, for at nå næste trin i Psykologen fortæller om, hvordan denne spillet. viden blev omsat, så forældrene kunne se, Den opbygning kan man overføre til hvordan deres knægt spillede. Denne viden virkelighedens regler. betød, at bekymringerne blev mindre. "Man skal eksempelvis forklare, at reglerne "En af tilbagemeldingerne var, at hvis det er, at der skal laves mad, og forlange at var mig, ville jeg også være fascineret." sønnen gør det en gang om ugen," fortæller Johan Eklund. "Så kan målet Forældrene i gruppen havde fået en bedre være, at han får nye dele til sin cykel, når forståelse for spillet, og også fået en han har gjort det fire gange." mulighed for at lave aftaler for familielivet. Johan Eklund mener ikke, at der er noget Virkeligheden er i stykker specielt i denne form. En amerikansk spilforsker har nævnt, at "Alle der har arbejdet med virkeligheden er som et spil, der er i specialpædagogiske virkemidler, kan stykker. Hvor reglerne ikke er helt genkende den opbygning, men i spillene er forståelige, der mangler lidt logik og et der så designere, kunstnere, musikere og

så videre, der gør at de får skabt en fantastisk verden." Alting har en ende Det er meget almindeligt, at unge spiller når de er 15, 16, 17 år. Ja, helt op til 21 år. Men norske studier viser, at når krav fra uddannelse, job og kæreste kommer, så daler spilinteressen. "Jeg kender det fra mig selv. Da jeg var yngre kunne jeg spille meget langvarige spil. Nu spiller jeg kortere spil, der kan gennemføres på en til to timer. Jeg har simpelthen ikke tid til det andet".

Leila Nielsen og Vagn Overgaards søn skal lave lektier, inden han kan spille. Men der bliver også tid til at tage dykkercertifikat.

forældrene ikke sætter begrænsninger for computerspil.

”Han kan ikke selv finde ud af at sætte grænser,” fortæller Leila Nielsen.

”Det vi har set, når vi lader stå til, er at så begynder der at komme skriverier fra skolen. Lektier, der ikke bliver lavet. Mødetider, der ikke bliver overholdt.” Forældrene har oplevet, at Martin spiller hele natten og sover over sig næste morgen.

Den gamle skole ”Jeg er af den gamle skole og kan godt lide at han kommer ud og klatrer i træer eller får en skovl i hånden, så han kan grave et hul. Men det er nok fordi, jeg er lidt gammeldags,” siger Leila Nielsen.

Forældrene fortæller, at sønnen spiller League of Legends og World of Warcraft, men sønnen mener, at den stramme opdragelse og de mange begrænsninger, har gjort, at han ikke er blevet dygtig nok til spillene. Derfor er han blevet nødt til at have mange pigevenner. Drengene spiller jo og er meget bedre end han er.

TeenTalks computerspilsexpert:

Computerspil er ikke farligt Gamer X kan bruge rigtigt meget tid foran computerskærmen. Der bliver spillet til den store guldmedalje (eller i hvert fald til næste level) og han er ikke vild med at blive afbrudt midt i et vigtigt raid.

Voksne, der ikke spiller, bliver også bekymrede for, om man bliver afstumpet af at sidde med alle de nødvendige ”killings”, der skal til, når man gerne vil klare sig godt i League of Legends.

Gamer X har dog fundet tid til at kommentere kort på alle de voksnes beskyldninger mod unge der spiller. Og han giver ikke fædre og mødre ret, når de påstår, at spil er usundt og farligt.

Og igen... Hold op, hvor har de gamle forstået det helt rigtigt. For det giver jo fuld mening, at tro, at spil giver blodtørst, mens TV-apparatets evindelige visning af krig, mord og ulykke ikke betyder noget.

Noget af det han oftest mødes med, er tanken om, at han skal ud og finde venner. Det har han kun en hovedrysten til overs for og viser jo kun, hvor lidt de voksne har forstået.

Og mens vi er ved husalteret. Skulle det være bedre, at sidde foran den kasse ganske passiv - mens aktiviteter foran computeren er usundt. DØH... Giver ingen mening.

1) Hvor mange unge vader rundt på gaderne, for at finde venner. Det var da du var ung!!! Sådan er det ikke i dag.

Så er der jo sagen omkring motion. Bliver jeg federe og federe, hvis jeg ikke rør mig. Og desværre er det jo nok rigtigt. Her har de kloge fået en fuldtræffer ind. Jeg har forsøgt med Wii, men det er jo kun for børn.

2) Man får rigtigt gode venner, når man spiller. Nogle man skal lære af og nogle man skal lære til. Og i Så nu er jeg begyndt at hente min pizza mens man hugger øksen ned i sin selv, i stedet for at få den bragt. værste fjende, kan man sagtens chatte om lektier, skolelærere og andre mærkelige ting.

Det var bare en fase Der var et par år, hvor Kim Christensens sønner brugte al deres fritid med World of Warcraft. Det bekymrede ham meget, men idag ved han, at det bare var en fase Af Flemming Nim Holm

Kim Christensen fra Faaborg er uddannet mekaniker og arbejder på Faaborg Havn. Ved siden af driver han et mindre landbrug. Sønnerne Simon (18 år) og Andreas (22 år) er forbi grundskolen og i fuld gang med henholdsvis gymnasium og værnepligt. Foto: Flemming Nim Holm

Det lille landbrug ved Faaborg har mange maskiner til at bruge på marken. Men computere er ikke noget, som Kim Christensen bruger for sjovt. Til gengæld har sønnerne Andreas og Simon brugt umådeligt meget tid foran computerskærmen.

Det er nu nogle år siden, men da World of Warcraft kørte hele tiden, blev Kim Christensen bekymret. Det sociale ”Jeg blev bekymret over, at de ikke havde noget socialt ud over dem selv.” Kim Christensen fortæller, at drengene, og særligt den ældste, sad på værelset hele tiden.

populære

online

spil Hvem er Gamer X?

League of Legends (forkortet LoL) er et gratis spil, der er udviklet og publiceret af Riot Games til Microsoft Windows og Mac. Det blev udgivet den 27. oktober 2009.

Counter-Strike (CS) er et holdbaseret førstepersonsskydespil til pc og Xbox. CS var det mest spillede online-spil i verden i 2006.

Spillet går ud på at to hold spillere kæmper mod hinanden. Det gælder for holdene om at ødelægge modstanderens base. Fra Januar 2014, har spillet haft over 67 millioner spillere pr. måned.

Det danske hold Mortal TeamWork vandt i 2008 guld til OL (World Cyber Games) og blev kåret til Verdens bedste hold.

GAMER X ANBEFALER Wolfenstein The New Order Fædre, der var unge i starten af 90’erne, husker sikkert klassikeren Wolfenstein 3D. Nu er der en ny udgave i butikkerne: Wolfenstein The New Order. Historien er rykket frem til 60’erne og tager udgangspunkt i, at nazisterne vandt 2, verdenskrig. Nu skal nazisterne bekæmpes. Et godt udgangspunkt for fædre, der ikke har spillet i en årrække...

Det engelske bilprogram Top Gear har den anonyme racerkører The Stig. Teen Talk har Gamer X. Gamer X er en anonym 17 årig computerspiller, der har en kolossal viden om computerspil, computere til spil, udstyr og gamerkultur, sprogbrug med mere. Gamer X bruger det meste af sin tid på computerspil og vil have en fast spalte om et område og en kultur, som de færreste forældre kender til. Gamer X mener per definition, ikke, at computerspil er farligt. Til gengæld ville han nyde at udradere alle Apple-produkter.

Kim Christensens drenge er blevet voksne og spiller stadig computer. Men der er også blevet plads til Kongeskibet, vægttræning og uddannelse til blikkenslager.

”De kom kun ned, når vi skulle spise.” Kim Christensen kan huske, at Andreas let kunne sidde 6-8 timer, og han og hans hustru talte meget om deres bekymring.

Ind i mellem var de svære at få til spisebordet, men i det store og hele var der ikke så mange konflikter. ”Jeg måtte acceptere det, for det var jo det de ville,” siger den fynske landmand.

Accepterede det Selvom Kim Christensen ikke er en computerhaj selv, måtte han acceptere sønnernes interesse.

Bare en fase I dag aftjener Andreas sin værnepligt efter at han afsluttede sin uddannelse som VVSmand. Lillebror Simon går i 1.G. Ingen af de 23

to spiller mere i nævneværdig grad. ”I dag kan jeg jo godt se, at det bare var en fase, de skulle over,” fortæller Kim Christensen, ”og når jeg ser tilbage, må jeg sige, at jeg ikke skulle have være bekymret. Begge drenge er jo godt på vej.”

SMÅT OG GODT

Danske Skoleelvers ledelse efter april 2014. Fra venstre: Anders Solkær, Miranda Wernay Dagsson og Sandra Louise Harpøth Christensen.

Ny ledelse til Skoleeleverne Danske Skoleelever er en forening for alle skoleever i Danmark.

sag - Også over for meget ældre og mere garvede politikere.

De seneste år har foreningen fået mere indflydelse, idet undervisningsminister Christine Antorini ved flere lejligheder har inddraget foreningen i ny lovgivning på skoleområdet.

I april måned afhold DSE den årlige generalforsamling og foreningen fik ny ledelse.

En række medier har også fået øjnene op for, at de unge fagforeningsfolk kan tale elevernes

Ny formand blev Miranda Wernay Dagsson, der i disse dage afslutter sin tid på Christanshavns Skole (København). Efter sommerferien skal hun til Danske Skoleelevers sekretariat, der ligger i Randers.

hurtige spørgsmål

Næstformand blev nordjyske Sandra Louise Harpøth Christensen, der afslutter sin folkeskoletid på Tofthøjskolen i Storvorde uden for Aalborg. Også hun skal tage en tørn på sekretariatet efter sommerferien. Som noget nyt har foreningen valgt en politisk næstformand, der skal bistå formanden. Denne post varetages af August Solkær fra Trekronerskolen nær Roskilde. Kilde: www.skoleelever.dk

Merete Espersen, Bjerringbro. Mor til Jacob på 12 år.

Har Jacob pligter? Ja, men ikke fast. Han hjælper til med borddækning og oprydning på sit eget værelse. Har han nok pligter eller burde han hjælpe mere til? Han burde lave mere, men det er tit lettere, at de voksne gør det. Så bliver det gjort hurtigere. Får jacob betaling for sine pligter? Jacob får et fast lommepengebeløb, der ikke er afhængig af ting han gør i hjemmet.

Om pligter 24

SMÅT OG GODT

Jobpatruljens pjece om fritidsjob, kan hentes elektronisk på http://www.jobpatruljen.dk/~/media/Images/LO %20Jobpatruljen/Guide_til_fritidsjob%20201314.ashx Eller ved brug af QR-koden

Hvad må din søn eller datter? Jobpatruljen udgav i 2013 en pjece om unges job i fritiden. Dermed dækker pjecen også reglerne for et sommerferiejob, som en del unge påtager sig, når de siger farvel til klassekammeraterne inden ferien. Ikke realiseret...

FOTO: DANIEL LOBO

vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim.

Jesper Rosendal, Rungsted Kyst. Far til Anna på 14 år.

Har Anna pligter? Nej, hun skal passe sin hest og skole. I arbejdet med hesten lærer hun ansvar, planlægning og værdien af samarbejde. Har Anna pligter nok eller burde hun hjælpe mere til? Hun har rigeligt med skolen og hesten - alt sammen meget vigtigere end hvad hun kan lære af at tømme opvaskemaskinen. Får Anna betaling for sine pligter? Nej, men hun får lommepenge.

BOGomtale

Forælder til hashryger Jævnligt taler man om legalisering af hash. Som om, at der ikke er problemer med det euforiserende stof. Christopher Schmitz driver firmaet Komphash, der coacher hashmisbrugere og deres pårørende, ser mange problemer ved brugen af hash. Derfor har han skrevet en selvhjælpsbog til forældre af Flemming Nim Holm Hash er, i modsætning til alkohol, længe om at udskilles fra kroppens fedtceller. Det tager ca. 6 uger inden hashen har forladt kroppen, og i den periode er korttidshukommelsen påvirket og indlæringsevnen reduceret. Ved længere tids brug af hash, vil den unge blive inaktiv. Han eller hun vil stoppe med at drømme og holder op med at bevæge sig mod et mål.

institutioner bruger hans viden, når de skal lave en beredskabsplan i forhold til hash. For hash kan også komme på institutioner, lige som det findes alle mulige andre steder i samfundet.

”Den unge udvikler sig langsomt til en dårligere udgave af sig selv,” fortæller Christopher Schmitz.

En bog til forældre Senest har Christopher Schmitz skrevet bogen Forælder til Hashryger. Bogen er tænkt som en selvhjælpsbog til forældre, der har børn, der ryger hash. Bogen har åbenbart manglet, da den straks kom på Arnold Buscks bestseller-liste og kommer i 2. oplag efter kort tid på markedet.

Komphash ligger i Roskilde og coacher hashmisbrugere og pårørende til hashmisbrugere. Firmaet drives af Christopher Schmitz, der også holder foredrag på institutioner og skoler. Nogle

Bogen giver konkrete bud på hvordan forældre kan hjælpe en misbruger af hash. Christopher Schmitz har studeret i Sverige og benytter viden, der er undersøgt og som man ved virker. Bogen bygger på forfatterens erfaringer fra coaching af forældre.

Christopher Schmitz: Forælder til hashryger. Forlag Edito. www.edito.dk. Pris: kr. 149,00

Ved længere tids brug af hash, vil den unge opleve, at passiviteten er det normale og kan endda føle, at de får mere energi, når de ryger en joint. De oplever altså noget helt andet, end det forældre fortæller, at de oplever. Tre gode råd til forældre Christopher Schmitz bog giver en række gode råd og han har svært ved at plukke tre. Efter at have tænkt sig om, siger han: ”For det første skal forældre lade være med at fortælle, hvad han skal gøre. Han skal råde sig selv.” ”Det er også vigtigt, at vise den unge tillid i bred forstand.” Hash-coachen forklarer, at forældre skal huske, at den unge kan finde gode løsninger. Christopher Schmitz erkender, at hans tre råd er helt naturstridige, fordi de siger, at forældrene skal gøre det modsatte, af det de har lyst til.

Forældre opsøger Christopher Schmitz og Komphash, når de, gennem nogen tid, har prøvet at overbevise den unge om, at der er et problem. De synes at de har prøvet alt, uden at kunne komme i gennem til deres barn.

Men al forskning og erfaring viser, at det er hashrygeren selv, der skal afslutte sine eksperimenter, så hvis forældrene håndterer situationen på en rolig måde, kan de hjælpe ham eller hende til af afkorte perioden med forsøg.

”Der er flere grunde til, at forældrene må opgive, deres forsøg.” Christopher Schmitz fortæller, at det ligger til ungdommen ikke at ville modtage råd. ”Man kan jo næsten være sikker på, at et godt råd ikke bliver fulgt”.

”Mit tredje råd er, at give den unge ansvaret”.

Den anden ting er, at en hashmisbruger har svært ved opfatte og omsætte de gode råd. Det er en del af hashens virkning, at de kognitive evner bliver reduceret.

Senere, når den unge er klar, kan forældrene igen blive mere aktivt støttende, så den unge igen kan begynde at drømme om en anden fremtid.

Christopher Schmitz driver firmaet Komphash, hvor han vejleder forĂŚldre og unge. Desuden vejleder han skoler og institutioner, om hvordan man kan hĂĽndtere hash. Foto: Flemming Nim Holm 27

Hjælp!!! Min datter vil på festival De unge på datterens efterskole vil lave en fælles tur til Roskilde festival. Er det nu sikkert eller lærer hun bare at sprøjte sig med hash og deltage i nøgenløb? Hvad sker der egentligt på festivalen? Af Flemming Nim Holm

Ung mand pĂĽ vej til Roskilde Festival. Det er noget af dette, som mange forĂŚldre frygter? Foto: Flemming Nim Holm

ROSKILDE FESTIVAL Roskilde Festival startede i 1971, hvor ca. 10.000 mennesker kunne høre blandt andre Burnin Red Ivanhoe og Gasolin.

Den Store Fest Roskilde Festivalen har omkring 130.000 deltagere og blandt disse er en række helt unge gæster. Elever fra 9. og 10 klasse, der vil afslutte deres grundskoleforløb med et brag af fest. Mange af disse er efterskoleelever

Festivalen er i dag Nordens største festival og Europas næststørste musikfestival. I 2013 var der 130.000 mennesker samlet på Dyrskuepladsen i Roskilde.

af Flemming Nim Holm

Inden jul begynder de første efterskoleelever at ytre ønske om at komme på Roskilde Festival. Detsker når de afleverer året ønskeseddel til julegaverne og der står: Penge til Roskilde-billet.

løse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug fra presse. I en kant af landet går der blandt om, at de vil sætte den over forbehold for tiden. Vi flotter med et hold, der vil rundt og se sig om i byen. Det gør heller ikke mere. Men Få øjeblikke efter har den første forælder hvor vi nu overbringer denne størrelse til skrevet sin bekymring på efterskolens det den handler om, så kan der fortælles intranet og spurgt til, hvad andre forældre op til 3 gange. Hvis det er træet til dit bord tænker om denne plan. der får dig op, er det snarere varmen over de andre. Selv om hun har sat alt mere Man kan fremad se, at de har været udset frem, og derfor ikke længere kan betragtes til at læse, at der skal dannes par af som den glade giver, er det en nem ligheder. Dermed kan der afsluttes uden sammenstilling, som bærer ved i lang tid. løse ender, og de kan optimeres fra oven af Det går der så nogle timer ud, hvor det er at formidles stort uden brug fra presse. I en indlysende, at virkeligheden bliver tydelig kant af landet går der blandt om, at de vil istandsættelse. Det er opmuntrende og sætte den over forbehold for tiden. Vi anderledes, at det er dampet af kurset i flotter med et hold, der vil rundt og se sig morgen. Der indgives hvert år enorme om i byen. Det gør heller ikke mere. Men strenge af blade af større eller mindre hvor vi nu overbringer denne størrelse til tilsnit. det den handler om, så kan der fortælles op til 3 gange. Hvis det er træet til dit bord Man kan fremad se, at de har været udset der får dig op, er det snarere varmen over til at læse, at der skal dannes par af de andre. Selv om hun har sat alt mere ligheder. Dermed kan der afsluttes uden frem, og derfor ikke længere kan betragtes løse ender, og de kan optimeres fra oven af som den glade giver, er det en nem at formidles stort uden brug fra presse. I en sammenstilling, som bærer ved i lang tid. kant af landet går der blandt om, at de vil Det går der så nogle timer ud, hvor det er sætte den over forbehold for tiden. Vi indlysende, at virkeligheden bliver tydelig flotter med et hold, der vil rundt og se sig istandsættelse. Det er opmuntrende og om i byen. Det gør heller ikke mere. Men anderledes, at det er dampet af kurset i hvor vi nu overbringer denne størrelse til morgen. Der indgives hvert år enorme det den handler om, så kan der fortælles strenge af blade af større eller mindre op til 3 gange. Hvis det er træet til dit bord tilsnit. der får dig op, er det snarere varmen over de andre. Selv om hun har sat alt mere Man kan fremad se, at de har været udset frem, og derfor ikke længere kan betragtes til at læse, at der skal dannes par af som den glade giver. ligheder. Dermed kan der afsluttes uden

Roskilde Festivals varetegn: Orange Scene

Gennem årene har en lang række af internationale kunstnere gæstet Roskilde. Blandt andet Status Que, Bob Marley, Elvis Costello, Talking Heads, Santana, U2, Lou Reed, Leonard Cohen, The Clash, Eric Clapton, Nirvana, Pearl Jam, Red Hot Chili Peppers, Sex Pistols, David Bowie, Radiohead, Nick Cave, Neil Young, Snoop Dog, Bob Dylan, Prince, Björk, Bruce Springsteen, Muse og mange, mange andre. I 2014 er nogle af hovednavnene Rolling Stones, Stevie Wonder, Damon Albarn og Arctic Monkeys. Roskilde Festival 2014 foregår fra d. 29. Juni til d. 6. Juli. Prisen for alle dage er kr. 1.910,00 Roskilde Festival 2013: Savages spiller på Pavilion Scenen

Efterskoler på camp En del danske efterskoler afslutter den søde efterskoletid, med en tur

på festival. Roskilde Festival ligger næsten i forlængelse af ’storetude-dag’, så mange elever kommer direkte fra efterskolen til campingområdet i Roskilde

”Jeg synes godt nok, det er svært! På den ene side, synes jeg hun skal vente. På den anden side vil jeg gerne give hende muligheden for at få den oplevelse i fællesskabet fra efterskolen”.

på Fyn, fortæller, at Roskilde Festival IKKE er en farveltur.

En pige siger med overbe-visning: ”Ingen tvinger én til at drikke.”

Vesterdal er en blandt mange efterskoler, der ligger på område P. I deres camp er de 60 elever ud af 104 mulige.

Clean Out Loud

Citatet er fra en diskussion om efterskoleelevers ønske om at tage på Roskilde Festival. Det endte med, at denne forælders datter kom på festival sammen med mange andre fra efter-skolen. Det blev starten på elevernes liv efter efterskolen - Som venner, der skal holde et venskab ved lige, selvom man kommer fra hele Danmark.

”Det er skide ærgerligt, at vi ikke kunne være her alle sammen.” En ung mand fortæller, at der forskellige grunde til, at nogle ikke er med.

”Vi græd ud i lørdags, da vi sagde farvel til hinanden på efterskolen. Nu er vi på Roskilde Festival sammen.” En ung pige fra Vesterdal efterskole

De unge mener, at forældrene er bange for stoffer og druk, men synes ikke at det er så slemt, så forældrene behøver ikke være så nervøse.

”Der var nogle, der ikke havde lyst eller råd. Andre skulle på ferie med deres familie. Men der var også nogle, der ikke måtte for deres forældre.” En pige bekræfter: ”Det er skide synd”.

Lige som mange andre af efterskolerne, er Vesterdal tilknyttet projektet Clean Out Loud, der et forsøg på at få publikum til at blive bedre til at rydde op efter sig selv. Skolerne (eleverne) har tilmeldt sig projektet og skal deltage i fælles oprydning og nogle events, som de selv har planlagt. Ud over at få en renere lejr opnår skolerne også at få reserveret et område til campen og Roskilde Festivalen oplever, at Clean Out Loud er med til at skabe en fællesskabsfølelse omkring skoleårets afslutning. Clean Out Loud bestod af ca. 3200 elever fra efterskoler og højskoler (langt de fleste fra efterskoler).

Elevernes gode råd 1. Tag vare på dig selv! 2. Tag vare på hinanden! 3. Gå ikke alene

4. Vær påpasselig (brug din fornuft)

5. Holde hinanden fra at gøre dumme ting

Elever fra Faxehus Efterskole. Her står de klar til den musikalske åbning i ens t-shirts Foto: Flemming Nim Holm

En brækket hånd Et anden efterskole, der deltager i Clean Out Loud, er Svendstrup Efterskole. Deres camp består af 80 efterskoleelever (ud af 130 mulige). Svendstrupeleverne fortæller, at hver enkelt bruger mellem 1500 og 2000 kroner til de 9 dage. Der ud over har mange medbragt drikkevarer til dagene. Det varierer hvor meget, man har indkøbt, men en pige anslår, at de fleste har 3 rammer øl eller lignende med. Nogle har medbragt vodka, men det er ikke så mange. I Svenstrup-elevernes øjne, er det ret simpelt at lave en dejlig festival. ”Man skal bare medbringe mad, telt, sovepose og tøj. Og så skal campen have et anlæg.”

Svendstrupeleverne har haft et enkelt besøg hos samaritterne. En pige faldt over en teltbardun i mørket. Faldet betød en brækket hånd. Hun forklarer, at hun ikke var fuld - det var bare et almindeligt uheld. Pas på hinanden Vesterdal-eleverne har også talt om, hvordan man laver en god camp. Deres planlægning var forløbet i foråret, hvor en pige havde taget styringen sammen med et udvalg. Det var hende, der havde haft kontakt til Roskilde Festival og reserveret plads på Clean Out Loud. Ind i mellem havde hun indkaldt til møder, hvis noget skulle besluttes.

Eleverne er dog enige om, at det vigtigste er, at man hjælper hinanden og holder hinanden fra at gøre dumme ting. Vesterdal er sikker på, at alle efterskoleelever kan klare en lang Roskilde festival og da de bliver spurgt, om de skal afsted næste år, råber alle JA!

En anden pige havde bygget campanlægget i krydsfiner. Musik er vigtigt!

Hot Stuff til festival-camp Gaffa-tape (også kaldet Gaffer-tape) er godt, når der er kommet en rift i teltet eller pavillionen er blevet vakkelvorn.

Gaffa-tape Solcreme Pavillion til din camp

Pavillion Denne klassiker fra Jysk eller Silvan skal peppes op, men fungerer herefter som et fællesrum på campen (indtil den fulde nabo skal holde i en hjørnestang) 33

Solcreme Giv dit barn cremen med. Og husk at minde om, at han eller hun skal bruge det. Skoldning er ikke festligt.

Social Workere spejder ud over en del af campingområdet. En festivalgæst har det psykisk dårligt, lyder rapporten på. Hun har brug for en snak, men det er svært at finde hende blandt de mange gæster. Foto: Flemming Nim Holm

Sikkerhed for

festivalens gæster Roskilde Festival gør en stor indsats for gæsternes sikkerhed og velbefindende. En del af denne indsats er Social Workerne, der har en række fokusområder. Blandt andet gæsternes alkoholindtag Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Nogle yngre mennesker i hvide kitler har tilkaldt Det Opsøgende Team, da de passerer lejren Læger Uden Skrupler. En ung mand i lejren har taget godt for sig af de alkoholiske drikke og camp-vennerne er blevet bekymret for ham. Måske har han endda taget stoffer? Carsten Lindegaard Lauridsen arbejder til dagligt i skole-væsenet i Ringsted, hvor han er lærer i 7. til 10. klasse. 10 dage af sommerferien bruger han på Roskilde Festivalen, hvor han bland andet hjælper unge mennesker, der har drukket mere end rigeligt. Som nu denne fyr. Hjælpen er meget stille. Carsten Lauridsen sidder ved siden af den unge mand og snakker med ham om vennernes bekymring. Formålet er at finde ud af hvordan den unge mand har det. Efter ca. 15 minutters samtale kan han melde til de to øvrige på hans hold, at den unge mand tydeligvis er gået for hårdt til drikkevarerne og Carsten Lauridsen ønsker at den unge fyr, kommer til afgiftning isamaritteltet. Teamet giver melding til beredskabskontoret og alle begynder at gå mod samaritteltet. Briefing i partytelt Længe inden denne vandring mod samaritterne, havde der været den første briefing i Social Workernes telt. Teltet ligger i tilknytning til beredskabskontoret og er et større hvidt telt, der er indrettet til

formålet. Flipboard til meddelelser, opladere til radioer og mobiltelefoner, køleskab til vand, borde, stole og en enkelt sofa. Det er i disse omgivelser at alle vagter starter og slutter. Det er tirsdag og klokken er næsten 14. Festivalen er i sine optaktsdage, og gæsternes fest foregår primært på campingområdet. Det er også her, at Social Workerne skal gå rundt. I teltet mødes de ni SW’ere, der udgør de tre teams, der skal snakke med gæsterne. Beredskabskoordinatoren skal blive på kontoret og koordinere indsatsen, men først skal alle briefes om løst og fast. Det bliver fastslået hvem der skal være koordinator i området, hvis der sker noget alvorligt. Man sikrer sig, at der er mobiltelefoner, hvis radioerne svigter og hvert hold får en GPS-sender, så kontoret ved hvor alle befinder sig. Forberedelser, der forhåb-entligt er unødvendige, men alligevel kan vise sig at få betydning. Opfølgningsopgaver ”I går blev en pige antastet…” Koordinatoren fortæller om en episode fra den foregående nat. ”Hold 1 skal finde pigen og hendes veninde og følge op på episoden”. Hvert hold får forskellige opgaver, der skal tjekkes op på. Et hold skal tale med en fyr, hvis ven fik en skade dagen før.

”Vennen har vist brug for en snak”. Der udstikkes koordinator for opgaven, så holdet har en mulighed for at finde fyren blandt mange andre. Hold 2 består af Carsten Lauridsen, Randi Olsson og medicineren Anders Højer Karlsen. Deres opgave bliver at finde en ung kvinde, der havde det psykisk dårligt i dagene før. Alle ønsker hinanden god vagt og koordinator minder om, at man skal huske at holde pauser. ”Det er en follow up på noget fra søndagen”. Carsten Lauridsen fortæller om den opgave, holdet har fået. Han fortæller om SW-arbejdet, mens holdet går mod det campingområde, hvor man skal lede efter pigen. Det er tredje gang han er med Social Workerne og nyder tydeligvis at være på festival på denne måde. Hyggestemning i område G Det campingområde, der hedder G, ligner alle andre campingområder. Små telte til at sove i. Pavillion-telte til fest og hygge. Klapstole til festivalgæsterne. Umådelig mange øldåser. Der spilles fodbold på de veje, der er rundt i området og generelt er der en hyggelig stemning her midt på eftermiddagen.

De tre Social Workere går gennem området, men tager sig tid til at stoppe op og snakke med gæsterne. Randi Olsson og Carsten Lauridsen forklarer, at det er vigtigt, at gæsterne får kendskab til Social Workerne. En del af disse snakke handler om gode råd om indtagelse af alkohol. ”De unge kommer på festival og ender i samurai-teltet”. Randi Olsson bruger social worker-slang om samaritternes telt. Til dagligt arbejder hun i en fritids- og ungdomsklub, men under festivalen går hun blandt andet rundt på et kaotisk camping-område og fortæller de unge, at de skal huske at drikke vand, spise mad og bruge solcreme. De unge gæster er tydeligvist interesserede i de hvide veste. Flere gange anråbes de tre socialarbejdere med spørgsmålet: ”Hvad laver i egentligt”. Hver gang stopper holdet og snakker med den camp, der har spurgt.

Ønskes: Lægelig vurdering Hold 2 når til området, hvor de skal finde pigen, der har haft det dårligt. De bruger tid på at spørge forskellige unge, men finder umiddelbart ikke den rigtige camp. Mens de leder kommer der en melding fra beredskabskontoret. De skal gå til samaritteltet ved City Center West, hvor en ung mand har brug for en læge (på camping-områderne findes der to city centre, East og West. Begge centre har blandt andet Fakta, restauranter og samarittelt). Hele Hold 2 bevæger sig til West, men det er kun Anders Højer Karlsen, der skal bruges. Han er medicin-studerende på 7. semester og om et år kan han kalde sig læge. I samaritteltet er det en ung mand, der har haft en allergisk reaktion. Mens Anders Karlsen taler med ham, holder de to andre en lille pause. Det er en stille dag for Social Workerne og flere timer går på denne måde. Rundt på campingområdet. Snakke med de

Randi XXXX bliver standset af en ung, mandlig gæst. Han spørger om hun har nogle slikkepinde, hvilket hun har. I gennem flere år, har Social Workerne haft slikkepinde med rundt, da nogle gæster kan bruge et hurtigt skud energi. Og det er samtidigt en måde at komme i dialog med gæsterne. Foto: Flemming Nim Holm

yngste gæster. Tjekke gæster, der ser ud til at have det skidt. Læger uden skrupler Sidst på eftermiddagen kommer holdet til Dream City. Deltager i et arrangement med elektronisk musik på gulerødder. Snakker med gæster. I campen Læger Uden Skrupler holder lægestuderende til og en af campmedlemmerne har åbenbart drukket for meget og nu går turen til City Center East og samaritteltet. Den unge mand er ikke helt tilfreds med vennernes omsorg. Han mener nok, at han kan klare sin brandert, men han følger da med. Hos samaritterne bliver han tilset af en læge, der ikke finder tegn på, at der er indtaget narkotiske stoffer. Der er drukket rigeligt alkohol, så det skønnes, at han vil have bedst af at blive afruset i det lokale (telt), der er indrettet til formålet. Her kan gæster, der har indtaget for meget, sove rusen ud under sikre

Social Workerne stopper ved en pige-lejr. En af gæsterne er faldet i søvn i solen og hendes veninger har travlt med at dekorere hendes arm med en sprittusch. Det registrerer den sovende ikke og Social Workerne spørger til hendes brandert. Den har veninderne styr på og Social Workerne giver råd om solcreme, men også det, har pigerne styr på.. Foto: Flemming Nim Holm

forhold. Det er her den unge studerende skal blive. Debriefing Klokken 20:45 samles de tre hold i teltet bag beredskabskontoret. Nu er der fælles debriefing, hvor der samles op på gamle og nye opgaver. Det ene hold kunne fortælle, at de havde fundet den unge mand, der havde brug for en snak. Det havde han fået og dem skulle han sikkert have flere af. Socialarbejderne havde fået hans mobilnummer, så nu var det muligt at give omsorg over telefonen. Et andet hold fortalte om en pige, der var på anti-depressiv medicin. Man skønnede, at hun havde brug for vedvarende kontakt.

da han ikke rigtigt kunne finde ro. Holdet havde dog tjekket hans tilstand flere gange på vagten. ”Lige inden debriefing, virkede han mere samlet”, supplerede Randi Olsson. Hold 2 var ikke bekymrede for den unge mand længere og betonede også, at der var fornuftige folk i campen, der kunne hjælpe, hvis der kom nye problemer. Sådan sluttede denne tirsdags første vagt i campingområdet. Alle fortalte om dagens opgaver og de ting, der skal følges op på, er skrevet ind i en bog, så de næste kan arbejde videre på gæsternes sikkerhed.

Randi Olsson, Carsten Lauridsen og Anders Højer Karlsen fortæller, at de ikke havde fundet pigen i område G. De havde ledt af flere omgange, men havde til sidst indstillet eftersøgningen. De fortæller også om den unge studerende uden skrupler. ”Han virkede lidt grænsesøgende, ” siger Carsten Lauridsen og forklarer, at man måtte opgive, at have ham i samaritteltet,

Bliv frivillig på festivalen Det er ikke kun Social Workerne, der består af frivillige. Rigtig mange funktioner på festivalen udføres af frivillige og ulønnede medarbejdere. At være frivillig betyder, at man skal arbejde et bestemt antal timer, der veksler fra opgave til opgave. Ofte er der tale om 3 x 8 timer, men andre har 1 x 24 timer på job. At være frivillig betyder, at man kommer gratis på festival og nogle frivillige får desuden mad, drikke m.m. Afhængigt af funktion, kan man få adgang til særlige festivalområder. For eksempel et roligere campingområde. Der er forældre, der er på arbejde, mens deres ung er på festival. det giver selvfølgelig en mulighed for at være tæt på sit afkom og måske hjælpe med et måltid mad. Inden man melder sig som frivillig, skal man gøre op med sig selv om man er festivaltypen, om ens ung vil godtage denne indblanding og om man ønsker at være på arbejde (ellers kan man jo købe en billet).

En gæst fra Camp Læger Uden Skrupler følges til samaritteltet, hvor en læge kan tilse hans tilstand, der dog ikke er så alvorlig, som fyrens venner havde troet. Foto: Flemming Nim Holm

Man kan kigge efter frivilligt arbejde på festivalens hjemmeside www.roskildefestival.dk eller ved at søge på Facebook, hvor mange frivillige har grupper.

Fiktiv reklame

SPROGREJSER HASTINGS ENGLAND

Oplev England fra hesteryg

Her tilbydes kurset STS 2+1. To af ugerne har du almindelig skole med 20 lektioner per uge. Den tredje uge er afsat til ridning. Ridelektionerne afholdes mandag til fredag og er delt op i to blokke pr. dag. På den første dag deles I op i små grupper baseret på jeres forkundskaber. Og den sidste dag vil der blive uddelt præmier og diplomer.

Tag på ridelejr i Hastings til sommer! Dette kursus er for dig, som elsker heste og gerne vil tage på sprogrejse. Kurset STS Riding 2 +1 betyder, at du kan kombinere to ugers sprogkursus med en uges ridelejr. Alle, der vælger STS Riding 2 +1 i Hastings bor hos en værtsfamilie.

Husk! Tag dine ridestøvler eller sko med hæle og egen hjelm med. Vi anbefaler, at du medbringer din egen sikkerhedsvest. Og sidst, men ikke mindst - husk dit ridetøj!

To uger med sproglektioner - en uges ridelejr Hastings ligger på den engelske sydkyst med grønne naturarealer, så her er perfekt til rideudflugter. Ridekurset er en uge ud af de tre sprogrejseuger og byder bl.a. på terrænridning, grundtræning og ridebanespring. Grupperne inddeles ud fra forkundskaber. Træningen varetages af dygtige engelske instruktører således, at sprogtræningen fortsætter under selve rideugen.

STS er i hele verden. Hvor vil du hen? Destinationer: ● ● ● ●

Australien England Frankrig Japan

● Malta ● Spanien ● USA

Kontakt STS

E-mail: info@sts.dk

Telefon: Tlf: +45 88 51 01 67 Fax: +45 88 51 01 74

Adresse: Langebrogade 5 1411 København K Danmark

De tre piger fra punkbandet har fordelt tre drenge mellem sig. Og finder ud af, at der kun er to. Det giver problemer. Foto: P-A Jörgensen, Memfis Film

Vi er de bedste! Scenen sættes i 1983, hvor to piger danner et punkband og snart støder en tredje pige til. Det er dog ikke scenen, der er interessant, men pigernes indbyrdes forhold af Flemming Nim Holm

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim.

Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu ut arcu. Praesent eros metus, accumsan a, malesuada et, commodo vel, nulla. Aliquam sagittis auctor sapien. Morbi a nibh. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venena

Invitér din ung i biografen. Film kan rumme mange af de temaer, som unge må igennem. Derfor er det godt at snakke om en fælles oplevelse og måske mindes sine egne oplevelser. VI ER DE BEDSTE! Svensk film fra 2014. Instr.: Lukas Moodysson Skuespillere: Mira Barkhammar, Mira Grosin, Liv LeMoyne, David Dencik Varighed: 1 time 42 minutter Præmiere: 29. maj 2014

SPØRG

Min datter virker så trist Kære brevkasse. Min datter på 14 år virker meget trist og jeg er bekymret for, at der er noget alvorligt galt med hende. Hun går i 7. Klasse på en almindelig folkeskole og indtil for to år siden, var hun en glad pige, der tit havde venner med hjemme efter skoletid eller var på besøg hos dem. Sidste sommer stoppede hun med at ride, hvilket ellers var noget hun gik meget op i. Når hun får fri fra skole, kommer hun lige hjem og ofte går hun direkte til værelset, hvor hun sidder ved computeren eller fjernsynet. Hun kan bruge umådelig lang tid på at se TV-serier. Lærerne fortæller, at det går godt i skolen. Rent fagligt. De har ikke tænkt, at hun virkede trykket, men efter at jeg har spurgt, kan de godt se, at hun holder sig meget for sig selv. Jeg har forsøgt, at snakke med hende, men hun siger, at der ikke er noget galt, og at jeg skal lade være med at bekymre mig. Jeg kan i øvrigt fortælle, at vi kun bor os to sammen i vores lejlighed. Min datter ser sin far jævnligt, men ikke så tit som da hun var yngre. Hun siger, at det ikke er så hyggeligt, så før han mødte sin nye kone. Jeg har talt med ham om min bekymring, men han synes bare, at det ligner almindelig teenageadfærd.

PANELET

Hans Peter Klarmand (f. 1969) er uddannet skolelærer og arbejder på U&U Vejledningen i Viborg Kommune. Her vejleder han eleverne på byens skoler i uddannelsesvalg m.m.

Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal tro og gøre. Jeg håber, at panelet kan hjælpe med at gennemskue min datters adfærd og give gode råd til, hvad jeg kan gøre. Med venlig hilsen Den fortvivlede mor, Silkeborg

Kære fortvivlede mor. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu ut arcu. Praesent eros metus, accumsan a, malesuada et, commodo vel, nulla. Aliquam sagittis auctor sapien. Morbi a nibh. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu ut arcu. Praesent eros metus, accumsan a, malesuada et, commodo vel, nulla. Aliquam sagittis auctor sapien. Morbi a nibh. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. 41

Lotte Staal (f. 1965) er uddannet socialpæda gog og familieterape ut. Arbejder som selvstændig socialkonsulent, hvor hun vejleder kommuner, forældre og unge.

Nana Storm (f. 1961) er uddannet socialrådgiver og terapeut. Hun arbejder både fra selvstændig praksis og på behandlingsstedet Stolpegården, hvor unge med bl.a. angst kan få hjælp.

Jørgen Nodrugs (f. 1962) er uddannet børnelæge med speciale i unge mennesker. Har egen praksis i Hillerød.

SPØRG

fra foregående side:

Din datter kan få anonyme samtaler i Headspace, der har afdelinger over hele Danmark. Den nærmeste ligger i Horsens. Se mere på www.headspace.dk

Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu ut arcu. Praesent eros metus, accumsan a, malesuada et, commodo vel, nulla. Aliquam sagittis auctor sapien. Morbi a nibh. Hvis din datter har brug for anonym hjælp og samtaler, kan jeg anbefale den danske afdeling af Headspace. Til venstre stå der yderlige oplysninger. Med venlig hilsen Nanna Storm

Kære fortvivlede mor. I tilknytning til Nanas svar på dine spørgsmål, vil jeg knytte følgende kommentarer: Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu ut arcu. Praesent eros metus, accumsan a, malesuada et, commodo vel, nulla. Aliquam sagittis auctor sapien. Morbi a nibh. Med venlig hilsen Jørgen Nodrugs

lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Min søn....Lorem ipsum dolor sit amet, Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus consectetur adipiscing elit. Fusce quis dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin lectus quis sem lacinia nonummy. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. mollis lorem non dolor. In hac habitasse Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis Quisque facilisis mattis lacus. Fusce nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros bibendum, velit in venenatis viverra, tellus pretium dignissim. Aliquam aliquam ligula dignissim felis, quis euismod mauris sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida mattis lacus.. a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel Med venlig hilsen dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet tuvel, nulla. Aliquam Laila sagittis auctor sapien. Morbi a nibh. Kære TeenTalk.

Kære Laila. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem

Med venlig hilsen Lotte Staal

Kære TeenTalk.

vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse Min søn....Lorem ipsum dolor sit amet, potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. consectetur adipiscing elit. Fusce quis Quisque facilisis mattis lacus. Fusce lectus quis sem lacinia nonummy. Proin bibendum, velit in venenatis viverra, tellus mollis lorem non dolor. In hac habitasse ligula dignissim felis, quis euismod mauris platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros a, pretium vitae, bibendum nec, ante. pretium dignissim. Aliquam aliquam Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis elementum imperdiet tuvel, nulla. Aliquam mattis lacus.. sagittis auctor sapien. Morbi a nibh. Med venlig hilsen

Med venlig hilsen

Laila

Lotte Staal

Skriv til panelet TeenTalk Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Kære Laila.

Mrk. Spørg TeenTalk

Mail kan sendes til panelet@teentalk.dk

KUN FOR FÆDRE

KUN FOR FÆDRE er inspiration til fædrene. Markante personligheder fortæller om deres tanker om at være far, om opdragelse og håb og drømme for vores børn. Mødre skal ikke læse med, med mindre de kan tåle indsigtsfuld mandehørm

Peter Bastians datter Olga, er nået det mål, som hendes far havde sat. Og hun er meget tilfreds. Foto: Peter Bastian

Ingen kære

mor Musikeren Peter Bastian mener, at mænd skal have en mere fremtrædende rolle i forhold til opdragelsen af vores børn. Børn har brug for andet end omsorg, og den vej kan man starte på en ferie uden den kære mor af Flemming Nim Holm

Olga hygger sig ved en flod i Lapland. Foto: Peter Bastian

Luften er fyldt med sommerlyde. Fuglefløjt. Insektsummen. Lystige plæneklippere. Forfatteren og musikeren Peter Bastian bor idyllisk ved Esrom Sø, men idyl er ikke hans ærinde. Der skal også være plads til store mål, svære opgaver og dårligt vejr. Det Peter Bastian kalder den vertikale tilgang. Den maskuline tilgang. Målet. ”Hvis vi aldrig trøster vores børn, når de er ulykkelige, kommer der dårligt fungerende børn ud af det,” fremsiger Peter Bastian sin første forudsætning. Han fortsætter med den næste. ”Hvis vi altid trøster vores børn, når de er ulykkelige, får vi også dårligt fungerende børn ud af det.” Peter Bastian er i gang med at beskrive den opgave, vi har i forhold til børne-opdragelse. Hvad det er, som fædrene skal tænke og handle på. Lapland har en varieret fauna Foto: Martin Lauesen

”Hvis det vigtigste i vores liv, er hvordan vores børn har det, betyder det, at vi altid vil trøste dem, når de er kede af det.” Peter

Bastian holder en kort pause, og kommer så med den sidste streng til logikken. ”Altså. Hvis det vigtigste i vores liv er, hvordan vores børn har det, kommer der dårligt fungerende børn ud af det.” Peter Bastian kigger nysgerrigt, mens han spørger. ”Hvad er det i vores liv som opdrager, der er vigtigere end hvordan vores børn har det?” Han holder en pause, hvor tankerne bliver lidt utrygge. For hvad er vigtigere end vores børn velbefindende? Da utrygheden er på sit højeste, kommer svaret: ”Hvor vil vi hen med dem? Hvad er målet? Det er det, der er den vertikale dimension!” På ferie med far Tanken var, at Peter Bastian skulle fortælle om sine ferier i Lapland sammen med datteren Olga. Være til inspiration for andre fædre. Men den vertikale dimension er meget vigtigt for forståelsen af turene til

Peter Bastian ved Esrom Sø. Foto: Flemming Nim Holm

Lapland og Peter Bastians budskab til fædrene. ”Det er først når det vertikale er på plads, at vi kan administrere vores omsorg.” Peter Bastian har ikke noget i mod omsorg, men den skal bruges i forhold til det mål, der er for den handling, man er i gang med. Den rejse man er på. Noget der blev afprøvet på de hårde vandreture i Lapland. Olgas mor var rødstrømpe. ”Gud ske lov for det!” udbryder Peter Bastian, ”det betød, at hun tvang mig til at være far.” Og derfor kom Olga med sin far til Lapland. Til ferier med lange vandreture med oppakning på ryggen. Uden for stierne. Med mange strabadser, der betød at Olga voksede med opgaven og lærte at tage ansvar. Vrede og popsang En særlig oplevelse kom, da Olga og Peter Bastian var på vej til Luotulako. Et flot og utilgængeligt højfjeldsområde, hvor man kunne finde halvædelsten. Det var en hård tur.

”Jeg burde have læst signalerne, men jeg hader at ændre planer,” siger musikeren. Turen var trættende for dem begge. De havde ingen snesko og sneen var en meter høj og blød, så man hele tiden sank i. De kæmpede i flere timer, men pludselig kom det første klynk fra den 11 årige datter. Hun var parat til en større scene. ”Men da Olga ser mit ansigt, kan hun se, at jeg har det mindst lige så hårdt, som hun har. Og hun bliver rasende.” Man kan høre, at Peter Bastian morer sig over at tænke tilbage på denne tur. Olga vendte ryggen til sin far. Smed rygsækken og kravlede op en sten, hvor hun begyndte at synge en af tiden store popsange. ”Jeg faldt om af grin, for hun tog jo ansvar for situationen og brugte galgenhumor i stedet for at pibe.” De fik banket teltet op, der hvor det kunne lade sig gøre, og dagen

Vandretur uden sti. Foto: Martin Lauesen

Olga Bastian ved en flod, som skal passeres. Foto: Peter Bastian

efter vågnede de til en pragtfuld naturoplevelse. De havde nået målet Nogen der ved bedre Peter Bastians relation til Olga, var ikke et venskab. Han mener, at det er direkte skadeligt, hvis lærere beskriver, deres relation til eleverne, som et kollegialt forhold eller som et venskab.

Lapland kan give fantastiske naturoplevelser. Foto: Martin Lauesen

”Vi lever i en kultur, der ikke har eksisteret før. En kultur med frie kvinder. Det er fantastisk.” Peter Bastian ønsker ikke, at samfundet skal tilbage til den gang, hvor kvinder ikke havde indflydelse.

”Kulturen med frie kvinder, betyder at den maskuline identitet, som vi er vokset op med, ikke fungerer længere, ” fortæller han, ”den er udviklet til et samfund, der ”Den type venskaber mellem elev og lærer, ikke findes længere.” er hul i hovedet. Uautentisk!” Peter Bastian fortsætter med at fastslå, at i uddannelse Han mener, at fædrene skal turde sige, at og opdragelse, er der et naturlig hierarki, de ikke kan finde ud af at opdrage sine der fastslår, at læreren og den voksne ved teenage-sønner. Erkende at sønnerne har besked. svære betingelser at vokse op i. ”Sønnen du’r ikke i skolen. Far kan ikke ”Min viden omfatter din viden. Det holde ham ud og mor er bekymret,” siger modsatte er ikke tilfældet”. Dette naturlige Peter Bastian, når han skal sætte det på hierarki er en del af den vertikale spidsen. dimension. Nogen der ved bedre. Hvis man er nået frem til at spørge sig selv, Det handler om at være mand hvad man skal stille op, kan man være Peter Bastian forestiller sig ikke, at alle sikker på, at andre mænd også stiller det fædre skal drage til Lapland med deres spørgsmål. De skal ifølge Bastian, finde børn. Men han mener, at mændene skal i sammen og snakke om problemerne. gang med at finde sig selv.

”Mændene skal ikke snakke med kvinderne om det, for det handler ikke om, hvad det vil sige at være menneske. Det handler om at være mand!”

Peter Bastian F. 1943 i København. Uddannet i teoretisk fysik ved Københavns Universitet og klassisk fagottist ved Det Kgl. Musikkonservatorium.

”Kig dig om i din omgangskreds. Så finder du sikkert tre, der har ild i røven og hjerte nok til at tage sig af det og finde en løsning.” Peter Bastian vil have svar på, hvad det vil sige at være en mand i vores samfund. Han ønsker, at mænd finder sammen og får sat ord på problemerne. Finder løsningerne.

”Jeg kunne ikke tillade mig at ryste på hånden. Det havde været fuldstændigt umenneskeligt.”

Peter Bastian havde været i Lapland mange gange og kendte til forholdene og vidste hvad det handlede om. Han kendte sit metier. På den måde kunne han vise vejen, selvom ”Mændene skal ikke snakke med kvinderne de aldrig gik på stier. om det, for det handler ikke om, hvad det vil sige at være menneske. Det handler om ”Hvis man går på stier, er man på vej et at være mand!” sted hen.” Og det er ikke det Peter Bastian ønsker. Han ønsker pionerånd. Det er det pionerarbejde, som Peter Bastian synes, der bliver spændende. Turde stå fast Den lille historie fra Lapland, er en af mange fra Peter Bastian. Alle har de det formål, at beskrive den vertikale tilgang til opdragelse og læring. ”Det handler om, at være en mand i den situation. At kunne stå fast på den beslutning, man har taget. For unges skyld,” fortæller Peter Bastian.

Har medvirket på en lang række musikalbums. Peter Bastian spiller eller har spillet i Det Danske Blæserkvintet, Balkan Trioen og Bazaar. Peter Bastian er en meget benyttet foredragsholder, der havde mere end 300.000 tilhørere i 2013. Peter Bastian har skrevet bøgerne Ind i Musikken (1987) og Mesterlære (2011).

KO 12 . S MME EP R TE M 20 14 BER

NÆSTE UDGAVE AF TEENTALK Idrætstræner:

TEMA:

Det er svært, at holde de unge til ilden

Unges seksualitet og kærlighed

Tag til åbent hus og find den rigtige

Forældremagasinet TeenTalk udgives af Socialministeriet og Undervisningsministeriet i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Albertslund Kommune, Københavns Kommune, Ringkøbing Kommune, Viborg Kommune, Slagelse Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Århus kommune og Aabenraa Kommune. TeenTalk udkommer 6 gange årligt i februar, april, juni, august, oktober og december måned.

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm Layout: Flemming Nim Holm

TeenTalk Godthåbsvej 262 2720 vanløse Tlf. 50 49 16 18 www.teentalk.dk

Fiktiv reklame

Find et sted at bo. Lej fra folk i over 34.000 byer og 192 lande.

Domus Civita Lazio, Italien

51 Foto: airbnb.dk

Fiktiv reklame

God rente fra første til sidste krone

Reklame

Foto: rgbstock.com/Sanja Gjenero

SPRINTERKONTO Sprinterkontoen er din helt egen konto til lommepenge, penge du tjener på at arbejde, pengegaver og så videre. Fordelene ved en Sprinterkonto er: ● En god rente fra første til sidste krone. Det er rart at vide, når der skal spares sammen til en ny cykel eller en ny telefon. ● Du får et smart AL-Ungdomshævekort med en personlig kode. Du vælger selv motiv til kortet. Du kan bruge kortet i alle vores pengeautomater, når du skal hæve penge - men du kan aldrig komme til at bruge

flere penge, end der står på kontoen. Kortet er helt gratis. Du betaler ikke et årligt kortgebyr eller gebyr, når du hæver penge i pengeautomaten. ● Når du fylder 15 år udskiftes dit ALUngdomshævekort med et AL-MasterCard Cash. Det kan du benytte i forretninger, i biografen og i pengeautomater. ● Du kan have Sprinterkontoen, lige til du fylder 18 år.