t e d B la
September 2012 - Nr. 1
I dette nummer: Forening for forÌldre Mulighed for støtteperson Sommer i Tommerup 1
Skolen starter Det kommer nok og meget mere‌.
t e d B la
’Bladet’ fra Storskoven henvender sig primært til opholdsstedets forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos.
Friedrich Nietzsche, tysk filosof
Den modstand, der ikke slår dig ihjel - gør dig stærk
Læs Bos historie på side 12
Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse
Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.
www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2
INDHOLD i dette nummer:
Fra ledelsen: Storskovens Spændende Liv..............................4 Danfoss Universe...................................................................5-7 Den første skoledag har betydning for alle forældre..............8-9 En god snak om følelser....................................................10-11 8 år og 9 måneder for længe..............................................12-13 Storskoven kigges efter i sømmene........................................13 Unge på egne ben - Voksne SKAL hjælpe........................14-15
3
Fra ledelsen:
Storskovens spændende liv Kære læser. Det er med stor fornøjelse, at jeg kan byde velkommen til den første udgivelse af Storskovens magasin, ”Bladet”. Bladet er et nyt initiativ, som er sat i værk, for at få kommunikeret så mange oplysninger fra Storskoven ud som muligt. Bladet vil blive udgivet fire gange om året og indholdet vil varierer fra gang til gang. Det meste vil blive skrevet af redaktøren og personalet, men de unge har også mulighed for at få deres ting med. Jeg håber, at I vil give jer tid til at læse om de mange spændende ting, der sker i dagligdagen på Storskoven. Vi mener selv, at vi har en masse at byde på og det vil være synd, hvis ikke I får lov til at opleve det med. Jeg er netop tiltrådt som ny pædagogisk leder på Storskoven og glæder mig meget til at tage fat på alle de gode idéer og tiltag, som jeg brænder for. Jeg er uddannet pædagog og har haft min gang på Storskoven i et par år. Jeg kender de unge på stedet ret godt og de kender også mig, så på den måde vil de unge ikke opleve de store forandringer i deres dagligdag. Det første større tiltag jeg vil give mig i kast med er Akkreditering af Storskoven. Dette både for at sikre Storskovens fremtid, men også for at komme helt til bunds og se, om vi kan gøre ting endnu bedre. Der vil i dette nummer være en lille artikel om akkreditering. En spændende proces som alle medarbejdere er involveret i. Med ønske om nogle gode læseoplevelser. Daniel Molls Jensen Pædagogisk leder.
4
”Jo, naturvidenskab kan sagtens være sjovt”
Storskoven besøgte
Danfoss Universe 5
”Adddhhh… hvor ulækkert. Ser huden virkelig sådan ud?”
Danfoss Universe De tre unge mænd går målrettet hen imod det elektroniske forstørrelsesglas som om et øjeblik vil kaste nogle overraskende og lidt ubehagelige billeder op på skærmen. Den ene unge mand væmmes ved synet, og råber uden omtanke for alle de øvrige gæster i rummet: ”Adddhhh… hvor ulækkert. Ser huden virkelig sådan ud?”
Hver enkelt af de unge har hver sin grund til at bo på Storskoven og forskellige udfordringer, som de skal have hjælp med. Fælles er dog et skoleliv, som ikke har været optimalt. De synes derfor ofte, at skolegang er noget fremmed og kedeligt. De er skoletrætte!
Et mikroskopisk månelandskab Forstørret mere end 100 gange er huden som et månelandskab, med bakker og dale, skidt og en hel del overraskelser. Den unge mands reaktion får kun opfindsomheden hos de andre to unge til at vokse. Snart befinder det lille kamera sig langt oppe i næsen på en ung mand med hanekam og alle bryder ud i latter. Jo, naturvidenskab kan sagtens være sjovt.
Skolegang med leg og undren Som lærer er det et helt lille studium at opleve de unge, når vi er på tur til Danfoss Universe. Man kan fristes til at sige, at de unge på sådan en dag træder et skridt tilbage til barndommen. Her må man lege og undres. Man kan eksperimentere og udforske. Alt sammen uden at sidde på en stol i klasselokalet og blive draget til ansvar for uvidenhed af en ældgammel lærer, som kun interesserer sig for grammatik og ting som burde befinde sig på et museum.
En tradition for skolen Det er måske derfor at det er blevet en tradition for Storskovens interne skole, at tage til Danfoss Universe ved skoleårets afslutning. Her kan man tilbringe nogle sjove og fornøjelige timer og de unge er glade. Men stedet må vel kunne mere end det? Der er vel en grund til at netop dette sted er efterspurgt af alle vores unge, på trods af deres store forskelligheder?
Segway De unge har travlt. Den ene af de unge kender en aktivitet, som han også prøvede sidste år: Segway (se side 5). Et gyrostyret køretøj på to hjul, som man imod al sund fornuft, kan holde balancen. Han løber af sted og det smitter af på de andre. Lærerne halser efter. Man må jo sikre sig, at de unge ikke maser sig foran i køen, eller på anden måde generer de øvrige gæster. Da vi når frem, 6
Danfoss Universe står de unge (naturligvis) pænt i køen og venter på at det bliver deres tur. Vi samler os i en lille gruppe og modtager instruktionerne om hvordan man skal gebærde sig på en Segway.
Danfoss Universe er en science park på Als i Sønderjylland. Parkens midtpunkt er den blå kube, hvori man kan se en islandsk gejser på 18 meter, opleve rigtige lyn, og se et lavaudbrud. Parken er delt op i forskellige temaer, hvor man kan lære om forskellige emner. En del af parken er også den helt nyåbnede bygning Cumulus, hvor man kan lære alt om deres nye udstilling om kroppen. Her kan man både prøve deres nye 5D biograf samt lærer om, hvordan kroppen kan gå fra ven til fjende. Udover parken er der også et museum, der viser hvordan Danfoss' grundlægger Mads Clausens liv var. Baggrunden for at etablere parken var at skabe et rum, hvor alle kan få en oplevelse og læring om naturvidenskabelige fænomener. Centralt for parken er det lærende menneske, der gennem aktiviteter og oplevelse tilegner sig viden om den verden, det indgår i.
Rollerne er pludselig byttet lidt rundt ”Du skal holde kroppen mere lige og oprejst - Så kan du bedre styre,” forklarer en ung med entutiasme i stemmen. Pludselig er det ham, der er læreren og mig der er elev. Ja, man lærer som bekendt bedst, når man underviser andre. Herefter byder dagen på mange andre ting. Samarbejdsøvelser med robotter. Tekniske studier med musik og sproglyd. Hvordan kan vand løbe opad? Undersøgelser om vulkaner, gejsere og is. Hvordan virker kroppen egentlig og man forundres over de unge ikke bliver trætte. Trætheden melder sig Efter 5 timer i naturvidenskabens tegn bevæger vi os i retning af bilen. De unge er nu blevet mere stille og ser efterhånden lidt trætte ud. På vej hjem taler lidt om hvad der var sjovest, mærkeligst og om vi skal af sted næste år igen. ”Helt sikkert, men så vil vi altså også have noget mere tid”!!! Der er nu skabt grobund for endnu mere viden og læring.
Parken blev åbnet 5. maj 2005 af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. 7
Den første skoledag har betydning for alle forældre… Skoletasken er pakket i god tid. Penalhuset bugner af ny-spidsede blyanter. Digitalkameraet har nyopladede batterier... Første skoledag er en stor dag for børn og forældre. Også i de familier, hvor børnene bor på institution. af Mona Kjærulff Hansen, formand for PS Foreningen. Et barns første skoledag er en stor begivenhed, både i barnets, men osse i forældrenes liv. I en familie, hvor man bor samme sted, er det en dag, der planlægges længe og forberedelserne er både hyggelige og vigtige for det barn, der skal træde ud i skoleverdenen og være forberedt på og i stand til at absorbere læring og nye sociale færdigheder. Det ved vi alle sammen.
Så opstår der flere dillemmaer - mest for barnet, men osse for forældre og opholdsstedet. Som barn er man stolt og glad denne dag, og hvem vil ikke gerne have sine forældre med til første skoledag? Der er mange følelser på spil og sårbarheden er næsten til at se, hos de små. Som forælder synes man næsten det er en ret, at få lov til at opleve denne dag. Måske burde det være sådan, men i dag er det ikke altid sådan: Nogle gange beslutter forvaltningen, at det er bedre for barnet at forældrene ikke er til stede. Det kan forstyrre barnets oplevelse og skabe uro. Sådan kan det jo også være nogle gange, men hvordan kan man skabe de bedste betingelser for, at forældrene får muligheden for at opleve den første skoledag?.
En stor dag med dilemmaer Brug teknologien Lad os lige et øjeblik tage det perspektiv der hedder, at barnet bor et andet sted end hjemme hos forældrene: Det kan være på et opholdssted, i familienetværket eller i en plejefamilie.
Der er i nutidens mediesamfund nogle muligheder, så man som forældre alligevel kan få del i oplevelsen. Jeg vil tillade mig at komme med et par fif: 8
Støtteperson, §54 og PS-foreningen: Forældre, der er far eller mor til et anbragt barn, har ret til en støtteperson i henhold til Lov om Social Service §54. Dels kan man i så god tid som muligt, snakke med sagsbehandleren og opholdsstedet eller plejefamilien om hvor vidt det er muligt at deltage - altså fysisk være til stede – så det kan planlægges og barnet kan forberedes på at mor og/eller far er der, men ikke skal blive bagefter. Og bliver det gjort i god tid kan forældre nå at klage hvis forvaltningen siger nej til deltagelsen.
PS-foreningen er for professionelle støttepersoner - det vil sige fagpersoner, der har en relevant grunduddannelse samt foreningens grundkursus. PS-foreningens hjemmeside rummer en liste over støttepersoner i hele Danmark.
Hvis det ér afgjort, at forældre ikke må deltage, bør opholdsstedet optage dagen på video eller tage masser af fotos, så barnet kan fortælle forældrene om det bagefter.
I hver udgave af ’Stations Tidende’ vil et medlem af PS-foreningens bestyrelse skrive om forskellige problemstillinger. Problemstillingerne har ikke nødvendigvis direkte relevans for alle læsere, men indirekte beskriver det ofte elementer, der er vigtige for alle forældre.
Sidst, men ikke mindst, er det en mulgihed, hvis forældre ikke har mulighed for at deltage, at forældrene, sammen med barnet, udpeger en anden i barnets netværk som kan være repræsentant for familien. Det betyder rigtig meget for et barn, at familien er repræsenteret, osse når det ikke kan bo hjemme.
www.psforening.dk
9
En god snak om følelser Der er mange følelser forbundet med, at ens barn er anbragt. Ikke alle forstår disse følelser, men Alice gør. Alice Sørensen er landsformand for Forældrelandsforeningen og har prøvet på egen krop at skulle anbringe sit barn. af Flemming Nim Holm, Heart Talk Gågaden i Herning ligner mange andre gågader med tøjstativer, tilbud, bænke og familier på shoppingtur. Men en opgang har et tilbud, man ikke finder mange andre steder i Danmark: FBU-Forældrestøtten. Det er i disse lokaler på 1. sal, at Alice Sørensen arbejder med at hjælpe forældre til anbragte børn. Det er her jeg kan få en god snak med hende. Ingen ville høre hvad mor vidste om søn ”Jeg er mor til to børn og den yngste var en dreng, som var et anderledes barn.” Sådan starter Alice beretningen om de år, hvor hun og hendes mand måtte kæmpe for at hjælpe sønnen bedst muligt. Hjælpen fra det offentlige var svingende og betød anbringelser flere steder. Undervejs var der fagfolk, der antydede, at problemet var i familien. ”Det jeg vidste om min egen søn – det var der ingen interesse i at høre”
Oprindeligt var FBU blevet startet for at skabe opmærksomhed på, at der manglede døgninstitutionspladser (1969). I dag er foreningens fokus helt anderledes og rådgivning af forældre er blevet en central del af foreningens virke. Alice’s første gruppe har bredt sig. Plads til forældre Alice mener ikke at anbringelsesområdet giver plads til forældrene. På papiret burde inddragelsen af forældrene være blevet meget bedre, men det er ikke det hun hører, når hun taler med forældre og fagfolk. At få forældrene inddraget bedre, er blevet en del af Alices kamp gennem FBU.
”Inddragelse af forældrene er lige så svært i dag, som det var den gang. Det hører jeg igen og igen.”
I dag er det mange år siden, at Alice’s søn var anbragt, men følelserne husker hun stadigt og når hun i dag taler med forældre til anbragte børn, kan de let få en god snak om, hvor svært det kan være.
Når hun møder forældrene kan de snakke om de svære følelser - bl.a. sorg, vrede eller lettelse. Mødet med en anden forælder, der kan genkende følelserne, kan betyde, at man ikke behøver at kæmpe hele tiden. ”Man kan snakke med nogle, der ikke bestemmer en skid - Jeg ved, at det har stor betydning,” fortæller Alice. Hjælpen til forældrene
FBU har forskellige veje til foreningen, men langt de fleste finder vej via FBU-linien, der er en rådgivnings-telefon som forældre, pårørende og fagfolk kan søge hjælp hos. Linien er bemandet med fagfolk, der har stor viden om anbringelser og forældres situation. FBU-linien kan også modtage mails og breve, hvilket en del også benytter sig af.
Mødte andre mødre På et af sønnens opholdssteder lærte Alice om FBU og gennem foreningen kom hun i kontakt med andre mødre, der også havde behov for at tale om de svære følelser. Denne gruppe udviklede sig og kvinderne begyndte at rådgive andre forældre.
FBU driver desuden to støttecentre, hvor forældre kan snakke med medarbejdere eller andre forældre. Når man er medlem af foreningen kan man deltage i arrangementer i lokalforeninger, der drives på frivillig basis.
10
FBU-ForældreLANDSforeningen: FBU er en forening af forældre til anbragte børn. Foreningen har mere end 500 medlemmer og giver rådgivning til forældre gennem FBU-linien pr. telefon, mail eller brev. FBU har lokalforeninger, hvor forældre har mulighed for at møde andre forældre. FBU afholder kurser for forældre. FBU driver to rådgivningscentre i Danmark: FBUForældrestøtte i Herning og i Roskilde. www.fbu.dk / www.fbuforældrestøtte.dk Dette magasin vil jævnligt bringe viden og problematikker fra FBU
Forældrekursus
Den store viden og indsigt
To gange årligt arrangerer FBU forældrekurser, hvor medlemmer kan få ny viden om anbringelser, lære om forskellige relevante emner (næste gang om forældrekompetencer), deltage i temagruppe og erfaringsgrupper. Alice er ikke i tvivl om, at forældrene har nogle hårde, men spændende dage, hvor særligt mødet med ligesindede har betydning. ”For mange forældre har det stor betydning at erfare, at det godt kan lykkes,” fortæller Alice. Kurserne har plads til 100 deltagere og den eneste udgift er transporten. Nogle kommuner yder hel eller delvis betaling af denne udgift.
Det kan godt være at Alice ikke er faguddannet, men hun ved alligevel mere end en gennemsnits socialrådgiver og der ud over kender hun til de følelser, som forældre til anbragte har. FBU er et tilbud til forældre, der kan hente god viden, forståelse og netværk til andre forældre. Og for de mennesker, der har brug for det tilbud, er det nok gågadens bedste.
Rådgivning til forældre på telefon eller mail
FBU - LINIEN
FBU - LINIEN er en åben, anonym rådgivning for familier, der er i kontakt med kommunen, fordi deres børn og deres familie har behov for særlig støtte.
Tlf. 70 27 00 27 FBU - LINIEN kan benyttes af støttepersoner for forældre og af f.eks. sagsbehandlere, pædagoger og plejefamilier.
Telefontid: Mandag:
10:00 - 13:00 16:00 - 20:00
Tirsdag:
10:00 - 13:00
Onsdag:
10:00 - 13:00
Torsdag:
10:00 - 13:00 16:00 - 20:00
Skriftlig vejledning sker ved at sende sit spørgsmål til:
Der rådgives bl.a. om lovgivning på området, om forældre og børns rettigheder og pligter og om kommuners opgaver og sagsbehandling. Der ydes vejledning og støtte i forbindelse med mere følelsesmæssige problemstillinger, f.eks. i forbindelse med børns anbringelse uden for eget hjem. Rådgivningen drives af FBU ForældreLANDSforeningen og varetages af socialrådgivere. Læs mere på www.fbu.dk
FBU Bernstoffsvej 20 2900 Hellerup eller brevkassen@fbu.dk
ForældreLANDSforeningen Du er ikke alene - i fællesskab kan vi mere 11
8 år og 9 måneder for længe Den værste tid i mit liv, var da jeg boede på et behandlingshjem, hvor det var helt umuligt at være barn. Livet var utroligt hårdt og da jeg endelig slap væk, måtte jeg afprøve alle de ting, som jeg ikke havde haft lov til af Bo Siegel, beboer på Storskoven Jeg er meget glad for at bo her på Storskoven. Men jeg har ikke altid haft det så godt som nu. Jeg boede før på et behandlingshjem, hvor jeg aldrig havde det godt. Det var mega-hårdt - hver dag. På børnehjemmet fik jeg aldrig lov til at være barn. Det fik jeg først, da jeg var 15 år gammel. Så det var lige 8 år og 9 måneder for længe. Frihed gav lykke og tossede råb I starten var det var underligt at være væk fra Børnehjemmets stramme regler. På Storskoven kunne jeg løbe, råbe og skrige og te mig tosset. Og jeg behøvede ikke være bange for, at der blev lavet overgreb på mig. Jeg blev så lykkelig. Det var fantastisk. Nogle gange føltes det som om, mit liv først begyndte, da min tid på børnehjemmet var forbi. Nu nyder jeg min frihed til, at kunne gøre, hvad jeg vil. Jeg fortryder intet. Jeg ved nu hvad frihed er og hvad frihed ikke er. Jeg har oplevet begge dele. Og det har gjort mig, til den jeg er i dag. Måtte spørge om lov om alt Min tid på behandlingshjemmet var en tid, jeg ikke ønsker for min værste fjende. Ingen fortjener det, jeg har været ude for. Jeg boede på en afdeling med døgnbemanding. Jeg skulle spørge om lov til alt. Jeg skulle spørge om lov til at gå på wc’et. Jeg ku ikke låse min dør, hverken til mit værelse eller ud til mit wc, så jeg havde ingen privat liv. Jeg har oplev et en
episode med et barn, der fik fjernet sin dør til sit wc. Så kunne alle de andre børn åbne døren ind til hindes værelse. Med armen på ryggen Vi sad i køkkenet, da vi fik at vide, at vi skulle gå tur. Jeg strakte min hånd ud mod venstre og var ca. 30 cm. fra drengen, der sad ved siden af mig. Pædagogen så på mig, og sagde så med vred stemme, at jeg skulle gå på mit værelse og tænke ovre hvad jeg havde gjort. Jeg forstod ikke noget, for jeg havde ikke gjort noget. Det sagde jeg til ham, men det var han lige glad med - Hans ord var lov. Jeg gik hen til ham. Så ham lige ind i hans øjne og sagde min mening. ”Jeg hader dig”!!! Jeg løb ca. 2,3 meter ned af gangen, da han rev hårdt fat i mig. Han tog min arm og rev den helt om på min ryg. Så rev han mig igennem køkkenet, sparkede en stol ud og smækkede mig ned på den. Han råbte, at jeg skulle holde min kæft. Da han var færdig med de andre, så han på mig igen. Så sagde han helt roligt, at nu skulle jeg gå ned til mig selv og når de kom hjem, skulle jeg give ham en undskyldning. Da jeg gik forbi ham og ned af gangen sagde han, at jeg skulle starte forfra. Helt hende fra min stol. Jeg skulle gå om to gange. Jeg græd. Jeg bed i mig selv. Jeg raserede mit værelse. Jeg glemmer aldrig den dag.
12
Billederne til dette indlæg stammer fra filmen ’Sleepers’, der handler om drenge på et børnehjem.
Skrigende børn Det var sjældent mig, der fik ørerne i maskinen, men hver dag skete det for børn på behandlingshjemmet. Skrigene og grædende børn, der blev fasthold, var hverdag for mig og jeg havde det dårligt fra jeg stod op til jeg gik i seng. Det eneste trøst var håbet om et bedre liv. Man skulde adlyde og behandle pædagogerne pænt, ellers var det ens egen skyld. ”Hvad syntes du?” Jeg kan læse Jeg har nu boet her på Storskoven i ca. 3 år. Da jeg kom, kunne jeg ikke skrive mit navn eller læse noget som helst. Jeg var analfabet. Min gamle skolelærer sagde hele tiden til mig: ”Bo, jeg tror ikke at du kan lære at læse”. De gad ikke hjælpe mig! Jeg gik på deres skole i 8 år og lærte ingenting. Idag læser jeg flydende og kan også skrive. Jeg skal til min eksamen næste sommer. Dengang jeg startede her, turde jeg ikke gå ind i en butik alene. Det havde jeg ikke prøvet før. Jeg var 15 år og
kunne kunne ikke cykle. Det havde jeg aldrig fået lov til uden en pædagog. Nu elsker jeg at cykle. Jeg elsker mit liv, men jeg tror ikke, at jeg ville sætte så stor pris på det, hvis jeg ikke havde prøvet at være på behandlingshjemmet. Nu respekterer folk mig. De behandler mig som et menneske og ikke som et dyr. Livet handler nogle gange om at få lort til at smage af lagkage. Mit liv smager i hvert fald mest af lagkage nu.
Storskoven kigges efter i sømmene TV har i de senere måneder vist en del eksempler på institutioner og opholdssteder, der ikke har overholdt alle aftaler og forpligtelser. Den slags historier rammer alle institutioner hårdt og skaber utryghed hos forældre.
Ud over at det er med til at sikre, at de unge bliver behandlet ordentligt, er det også en sikkerhed for kommunerne, når de skal finde et bosted til de unge. Med akkrediteringen sikres det, at kommunerne får det de betaler for og at kvaliteten af opholdet er, som bostedet har beskrevet.
På Storskoven vil vi rigtigt gerne gøre et godt stykke pædagogisk arbejde, som alle kan have glæde af – de unge beboere, deres forældre, kommunerne og medarbejdere. Det er et stort ansvar man påtager sig, når man tager andre børn i sin varetægt. Derfor bør der også stilles store krav til opholdsstedet – Også Storskoven. Storskoven har valgt at koble sig på Akkreditering Danmark, der er en uvildig instans, der sikrer, at alt forgår, som hensigten var. Akkreditering er en godkendelse af, at bostedet i virkeligheden gør det, som de siger, at de vil gøre. I praksis foregår det ved, at vi beskriver Storskoven i mindste detalje. Derefter ankommer der et ekspertkorps til bostedet og gennemgår alt, hvad der er beskrevet. Bliver de unge behandlet ordentligt? Bliver brandtilsynet overholdt? Hvad får de unge at spise? Udfører pædagogerne det arbejde, som de skal? Bliver pengene brugt til det de skal? Alle sammen spørgsmål, som man med rimelighed bør stille, når man har med unge mennesker at gøre.
Storskovens akkreditering er færdigt i starten af 2013 og vil kunne ses på vores hjemmeside.
13
Dette symbol viser, at et opholdssted bliver kigget over skuldrene
Det er svært for alle unge at flytte i egen bolig. Der er mange ting, man skal være opmærksom på og man kan let tabe overblikket. Socialstyrelsen har lavet et ’startsæt’ for unge, der har været anbragt. Alle voksne kan dog have glæde af, at læse sættet. Så er man forberedt på mange af de udfordringer, de unge skal have hjælp til.
Videoer på hjemmesiden Startsættet har fået plads på Socialstyrelsens hjemmeside, hvor der også er lagt seks videoer, hvor en ung mand fortæller om indholdet af materialet. Det er fint, hvis man ikke læser så godt, men omvendt fortæller han så hurtigt, at man skal holde tungen lige i munden.
af Flemming Nim Holm, Heart Talk På tærsklen til voksenlivet kan mange unge glæde sig til, at de får deres egen bolig. Drømmen er, at de slipper for voksne, der blander sig og håber, at der bliver plads til gode fester, hygge med kæresten, smukke møbler osv. Alt det bliver der forhåbentligt også plads til, men virkeligheden rummer også mange andre ting – Det er faktisk ikke helt let, at tage ansvar overfor alting i sin egen bolig. Startsæt fra Socialstyrelsen Socialstyrelsen har udarbejdet materiale til unge, der flytter fra institution, opholdssted eller plejefamilie. Materialet kommer omkring emnerne: Dine penge, Uddannelse og job, Bolig, Sex og sundhed, Rengøring og tøjvask, Fritiden og Kontakter. Startsættet er først og fremmest materiale i pdf-format, som man kan downloade. Den fulde pakke fylder 24 sider, så det er ikke voldsomt stort. Stilen er korte overskrifter, med en beskrivelse af emnet og eventuelt hvordan man klarer et problem.
Hjemmesiden har små videoer, der forklarer om de forskellige emner. Screenshot fra hjemmesiden.
Hjemmesiden har også links til andre sites, hvor man kan hente gode råd og hvilke ord, der kan være gode at google på. Hjemmesiden fungerer udmærket som appetitvækker for de enkelte områder. 14
illustration fra pdf-materialet
Ikke uden en voksen Startsættet giver en indføring i de ting, man skal være opmærksom på, når man flytter i egen bolig. Det er dog meget få ord, der bliver brugt om de forskellige ting, og hvis man er uden erfaring, kan man let miste overblikket. Hvis materialet skal blive rigtigt brugbart, kan forældre eller andre voksne læse materialet og hjælpe den unge. Mange unge bliver helt optaget af nogle enkelte ting, f.eks. møbler og indretning, og det kan være godt, hvis voksne hjælper med de lidt kedeligere emner. Budget er ikke spændende, men ofte er det nødvendigt.
Den store flyttehjemmefra bog af Jan Wejp-Olsen 3. udgave Hæftet , 176 sider ISBN: 9788770630023 Documentas, 2007 Bogen er udsolgt fra forlaget men kan købes antikvarisk eller lånes på biblioteket
LINKS m.m.
Startsæt med mangler Socialstyrelsen har lavet et sæt materiale, der kommer langt omkring på kort tid, og det kortfattede er vel materialets største problem, for forfatterne forudsætter, at de unge ved meget. Men ved alle unge hvad f.eks. Borgerservice er? Jeg er sikker på, at de fleste unge vil have godt af, at voksne hjælper. Biblioteket har bøger, der kan supplere sættet. Min favorit er Den Store Flyttehjemmefra Bog, der har humor og stor viden – Lån den på biblioteket. Bogen er ved at være lidt gammel, men sammen med Socialstyrelsens startsæt er man godt på vej til en god tid i egen bolig. Og så er det jo en stor hjælp, hvis man kan komme hjem til mors frikadeller sidst på måneden.
Socialstyrelsens Startsæt: http://www.servicestyrelsen.dk/born-ogunge/kort-fortalt (i højre side er der link til hele sættet i pdf)
Andre sites om at flytte hjemmefra: www.flytte-hjemmefra-guide.dk www.flyttehjemmefra.info www.farvelmor.dk
15
Storskoven et udviklingssted med ophold
Opholddstedet Storskoven er et professionelt drevet opholdssted, hvor vi søger resultater ved individualitet, relationer og professionelle tilgange. Storskoven er tilknyttet Akkreditering Danmark, så vi kan blive vurderet af eksterne fagfolk. På samme måde er vi meget gerne i dialog med andre fagfolk - f.eks. sagsbehandlere. Vi ønsker at drive et opholdsted med arbejdsglæde og udvikling, og den bedste målestok for udviklingen er, hvis de unge opnår højere selvværd, får 9. kl. afgangseksamen og bliver mere tilknyttet resten af samfundet.
Storskoven ligger ved Tommerup på Midt-Fyn og er således placeret i rimelig afstand til de fleste større danske byer. Storskoven er placeret lige uden for by-skiltet, og det er således let at komme til Tommerups muligheder: Træningscenter, idræt, foreninger, ungdomssklub, virksomheder og forretninger. Tommerup er ikke en stor by, men giver mulighed for at have en del bekvemmeligheder inden for rækkevidde - Bl.a. gode trafikale forbindelser med resten af landet. Storskoven har et godt samarbejde med lokalsamfundet og derved har det været muligt at finde praktiksteder m.m. til Storskovens drenge.
Storskoven Storskovvej 17 - 5555 Tommerup Tlf. 64 76 18 30 eller tlf. 42 13 15 81 info@storskoven.com www.storskoven.com
16