Stations Tidende #9 by Heart Talk Kommunikation

September 2014 Nr. 9

Magasin for VonsbĂŚk Station 1

og Satellitten

’Stations Tidende’ henvender sig primært til opholdsstedernes forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Stations Tidende’ udkommer fire gange årligt.

Et opholdssted for unge Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode. Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside. Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til både iOS, android og windows). Søg efter QR reader.

Forsidefoto: Fra Stationens fælles danmarkstur.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Nye tider................................................................4 Stationens sommer......................................................................5 - Fællestur til Houens Odde Spejdercenter.................................6 -Vonsbæk Station i Tyrkiet..........................................................9 - Relationen i centrum...............................................................12 Man skaber noget ny sammen..................................................14 Det har du ret til.........................................................................16 Fælles aktiviteter skaber sammenhold......................................17 Ingen skal sidde alene i livskriser..............................................18

Et magasin til forældre Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primært henvender sig til vores forældre. Mit håb er, at forældre, gennem bladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at der kommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor på opholdssted. Alt om Stationen skriver vi selv, men den bredere del for forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation. Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af både udvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene. God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

Fra ledelsen:

Nye tider Den skarpe læser har sikkert allerede bemærket, at det ikke længere er et billede af Karin Mikkelsen på denne side. Karin valgte i sommers at søge nye græsgange, efter knap 10 år som forstander på Stationen. Herfra skal der lyde en stor tak for Karins kæmpe indsats, for at være med til at forvandle Stationen fra et godt opholdssted, til et fantastisk behandlingssted for udsatte unge. Ændringer I forlængelse af Karins afgang, er der sket flere ændringer på Stationen, som vi tænker er rare for jer at vide. Lasse Balsgaard, som tidligere var afdelingsleder på Vonsbæk Station, er blevet ny forstander og Conny Kurup, som var afdelingsleder på Satellitten, har fået en ny rolle, nemlig som stedfortræder på hele Stationen. Både Lasse og Conny vil fortsat have deres gang på Vonsbæk Station og Satellitten, så omvæltningen bliver så begrænset som overhovedet muligt. Stationens Interne Skole Inden sommerferien afsluttede nogle af Stationens unge deres 9. klasses skolegang på Stationens Interne Skole. Der blev vanen tro afholdt dimensionsfest, hvor de unge hver især fik overrakt deres eksamensbevis. En stor dag med flotte bestået karakterer og højt humør. Desværre er der ikke længere det samme behov for interne skoler som tidligere – den nye skolereform vil gerne inkludere alle unge i folkeskolen, hvorfor Stationens interne skole desværre er lukket. Det er vi rigtig kede af, da vi tror på, at det for nogen unge giver god mening med et andet skoletilbud end det folkeskolen kan tilbyde. De unge prøver vi at imødekomme ved at tilbyde hjemmeundervisning – og lige nu bruger vi derfor skolens bygning til hjemmeundervisning for nogle af Stationens unge. Efteråret kommer Sommeren 2014 vil formentligt være én vi alle vil huske for det fantastiske vejr! Satellitten og Vonsbæk Stations ferieture i sommerferien til henholdsvis Tyrkiet og Malaga var ikke mindre fantastiske. Tværtimod beretter begge afdelinger om nogle herlige dage i dejlige ferieomgivelser og med masser af ferieminder med hjem i rygsækken. I kan læse mere om turene og den fælles Danmarkstur her i bladet. Udvikling På Stationen tror vi hele tiden på at vi kan gøre tingene en smule bedre, end det vi allerede går og gør. Derfor går noget af efteråret også med at opkvalificere os rent fagligt. Alle medarbejdere deltager i et kursusforløb omkring metalisering (”at have den andens sind på sinde”, oversat til dansk J - At blive bedre til at se tingene fra den unges perspektiv). Det skal nok blive godt! Tilbage er kun at sige rigtig godt efterår til jer alle sammen.

Lasse Balsgaard Forstander

Stationens

sommer Satellitten i Spanien side 12

FĂŚllestur i Danmark side 6

VonsbĂŚk Station i Tyrkiet side 9

Fællestur til

Houens Odde spejdercenter

Hvert år tager Stationen på en danmarkstur. I år indtog unge og voksne et spejdercenter ved Kolding Fjord. Her var der masser af aktiviteter og store muligheder for at pleje fællesskabet Af Stationen

Den første weekend i august var det tiden til Stationens årlige danmarkstur. Vi har i årenes løb lavet forskellige ting, såsom kanotur og bornholmertur. I år var det blevet besluttet at vi skulle på en tur, hvor fællesskabet virkelig skulle plejes. Det blev til en tur på Houens Odde Spejdercenter, som ligger i et naturskønt område i en stor skov ud til Kolding Fjord og Lillebælt. På centeret er der et utal af muligheder, for at udfolde sig aktivt både til lands og til vands. Vi startede første dag på tømmerflådepladsen, hvor de unges og de voksnes evner som ingeniører og designere af en holdbar tømmerflåde, skulle udfordres. De fleste deltog meget aktivt i bygningen af flåden, som viste sig at blive en meget holdbar en af slagsen. Derfor kunne der efterfølgende sejles på flåden i flere timer, hvorfra der blev svømmet, solbadet og snakket på tværs af både alder og afdelinger. Driverlivet stoppede dog, da det pludselig var blevet tid til at lave aftensmad. Alle hjalp til med at få snittet salat, dækket bord og tændt op i grillen, så det var en ren fornøjelse. Da det var en tur med fællesskabstanken i højsædet, blev der til aften lavet et stort lejrbål, hvor vi lavede snobrød og sang lejrbålssange så det var en fryd for både øre og mave. Lasse bidrog med at fortælle historier til alles fornøjelse. En gruppe af de unge havde fået den gode idé, at sove ved bålet om natten, så der blev pustet luftmadrasser op og gjort klar til nattehygge. Natten forløb rimeligt roligt og de unge bragte fællesskabets muligheder mere i spil end vi havde set komme.

Efter en nat, hvor de udendørs sovende unge ikke havde fået alt for megen søvn, stod lørdagen på kanotur til en ubeboet ø, hvor planen var at vi skulle overnatte. Vi ændrede dog lige i planerne, da vi ankom til Kidholmene… I store dele af året er Kidholmene et fredet fuglereservat. Det faktum at det blot var en uge siden fredningen var sluttet, betød at øen var belagt med fugleekskrementer i en grad, så ingen af os havde lyst til at sove derovre. Efter en god lang tur i kano, en gåtur rundt om øen og middagsmad i den lille hytte på øen, blev det tid til at sejle, i det noget oprørte vand, mod spejdercenteret i Houens Odde. Det var blæst op, så bølgerne rullede lystigt under kanoerne og gjorde udfordringen større. Den ene kano fik en ekstra udfordring, da de tabte en pagaj undervejs og derefter ikke havde mange muligheder for at styre kanoen. Drengene drev derfor i land et par hundrede meter fra broen, og måtte trækkes gennem vandet af den heltemodige pædagog og hen til de andre. Det afstedkom en del kommentarer og grin. Da vi ændrede i planerne og blev boende på fastlandet, i et varmt hus med gode senge, blev resten af lørdagen, efter kanoturen og indtil aftensmaden, brugt på hygge og spille kongespil. Til aften tog vi på fisketur med håbet om at fange en ørred eller to. Vejret var på det tidspunkt slået over i blæsevejr, men det afholdt ikke de unge fra at give fiskene chancen for at bide på de lækre sild, vi havde på krogen. Fiskene bed dog ikke på maddingen, så vi måtte efter et par timer forlade dæmningen, lettere frysende og uden sprællende ørreder. Det ødelagde heldigvis ikke humøret, at ørrederne ikke ville bide på, og resten af aftenen forløb i god ro og orden. Vores hovedtenor, Lasse, var ikke med om lørdagen, så aftenshyggen blev uden så megen sang, men med en masse hygge, snak og snobrød om det tændte bål. Efter endnu en lang og god dag, gik alle til ro inden midnat. Dagen efter stod den på pakning og oprydning af hytten, inden vi efter en oplevelsesrig weekend vendte snuden hjemad. Turen var alt i alt en stor succes for alle. Stationens unge og voksne som var med på turen lærte hinanden og sig selv endnu bedre at kende og især de unge fik udbygget deres venskaber og relationer på tværs af afdelingerne.

Vonsbæk Station

i Tyrkiet På Vonsbæk Station passer vi på hinanden når vi er i udlandet….

brug for at klemme rigtigt hårdt i hånden, men det er ok, for vi skal jo alle have det godt med det hele.

Det er mandag d. 30. juni 2014 Seks forventningsfulde unge og tre pædagoger sætter kursen mod Hamborg Lufthavn, som er første pitstop på vores sommertur til Alanya, Tyrkiet. Ankommet på langtidsparkering får vi vores første udfordring – bussen skal ”bakses” ind på en meget lille parkeringsplads, som nok mest er velegnet til biler. Straks er der nogen der stiger ud og hjælper Jesper med guide bilen ind på plads, mens vi andre holder styr på al bagagen. Hjælpen er rigtig god og bussen holder nu trygt parkeret til vi skal hjem igen.

Endelig lander vi i Antalya Lufthavn…..og her er bare varmt. Vi skal nu finde den bus der skal køre os det sidste stykke til vores hotel. Klokken er blevet mange og vi er alle ved at være trætte, så der er stille i bussen mens vi kører. Omsider - midt om natten når vi til hotellet. Vi får i en fart fundet vores værelser og så skal vi ha noget søvn. Desværre er det snart morgen, og der er frygtelig varmt på værelserne. Hos nogle af drengene virker airconditionen ikke, og det er nærmest ulideligt. Heldigvis får vi ved fælles hjælp kontaktet hotellet så de kan få det ordnet.

I lufthavnen skal vi slå en del ventetid ihjel og tiden går med at drysse lidt rundt og se sig omkring. Nogen bliver ved kufferterne og prøver at få internettet til at virke.

På tur med udfordringer I de næste dage nyder vi solen og varmen, selvom vi bliver slået lidt ud over at det er SÅ varmt – lige ved 40 grader – det er vi ikke helt vant til. Der bliver badet både ved strand og pool og vi får taget en tur ind til basaren i Alanyas centrum.

Tiden føles lidt lang, men omsider bliver det tid til at gå om bord og sætte kursen mod sol og varme. Flyveturen er for nogen en stor fornøjelse og for andre en kæmpe udfordring. Ikke alle bryder sig om det, så vi har selvfølgelig indgået aftaler omkring hvem der sidder med hvem, så vi kan passe på hinanden undervejs. Der bliver

Turen derind er en stor udfordring. De små busser der kører langs med hovedgaden er meget fyldte, og ikke alle 9

de unge har det lige godt med at stå så tæt pakket op af fremmede mennesker. Men det er der hurtigt råd for. Dem af os, som har det ok med det, vi danner en ring om de andre eller sørger for at de får en siddeplads, så de ikke bliver mast. Vi passer nemlig godt på hinanden når vi er ude sammen. Nu skal der handles ind, for alle har sparet godt op til turen så der er masser af tøj- og lommepenge der brænder i lommen. Hen over alle dagene i Tyrkiet får vi kigget på rigtig meget tøj og prøvet rigtig mange sko på mange forskellige markeder som sælger næsten de samme varer alle sammen. Vi går i samlet flok og venter på hinanden undervejs. Egentlig ville vi dele os lidt op, men det fungerer så fint med at følges ad og alle er forholdsvis tålmodige selvom det kan være træls at vente når man nu selv er færdig med sine egne indkøb.

På stranden er der mulighed for ren afslapning og en dukkert og ved poolen er der i løbet af dagen lidt underholdning og nogle deltager i vandpolo mod en flok russiske gæster. Maden er der delte meninger om. Men der er rigeligt af den. Vi har ”All Inclusive” og der er stor buffet tre gange dagligt. Derudover så er der hver eftermiddag lækker kagebuffet hvor vi ofte mødes alle sammen over en kop kaffe eller en sodavand. Om aftenen er der også lidt diskotek på hotellet og den sidste aften samler nogen endelig mod til at komme ud på dansegulvet og ”får rystet lidt røv”. Der er mange russiske gæster som synes det er hyggeligt at vi vil være med. Skidt med at vi ikke kan sproget – vi bruger bare arme og ben til at kommunikere. Jeep-safari

Løb, træning og afslapning Ugen i Alanya lægger meget op til at alle kan lave dét de nu lige har lyst til og som er muligt dér hvor vi er. De morgenfriske tager en løbetur før morgenmaden. Andre besøger det lokale fitnesscenter om eftermiddagen og får trænet kroppen godt.

Midt på ugen skal vi på Jeep Safari. Vi har booket en tur hos et selskab som kører os i en stor jeep med plads til os alle. Ud på de små veje skal vi - indimellem endda offroad. Det er bare super sjovt og vildt fedt. Imens buldrer bassen afsted i bilens radio. Det er musik for fuld udblæsning og bilen kører ganske vildt efter danske forhold. Ind imellem skal vi i al fald holde godt fast. Da vi 10

stiger ind i bilen undrer vi os lidt over de mange tomme vandflasker der ligger og flyder, men guiden gør os hurtigt opmærksom på, hvad de skal bruges til. De skal fyldes op hver gang der er et stop, og så er der ellers vandkamp bilerne imellem. Vi sprøjter ganske mange liter vand efter hinanden og hold nu op hvor bliver vi våde.. Men det er bare så sjovt. Vi griner og har det bare så fedt. Guiderne som kører bilerne er heldigvis gode chauffører og derfor tør vi også at stå op under terrænkørslen ude i bjergene. På turen er der flere pitstops. Vi er blandt andet på besøg i en bjerglandsby hvor vi smager deres lokale mad og får lidt at drikke. Guiderne underholder med små lege og konkurrencer. Det er rigtig hyggeligt. Vi holder også ind ved en moské, hvor der er mulighed for at komme ind og se hvis man har lyst.

Hjemve Sidst på ugen begynder nogen at få hjemvé og trænger til at komme hjem til vennerne, dansk mad, mor, far og alt det man savner. Andre kunne godt blive en uge længere, men sådan er vi jo så forskellige. Vi har i hvert fald haft en super dejlig uge i Tyrkiet hvor vi har slappet af, haft det sjovt, passet rigtig godt på hinanden og taget rigtig mange hensyn til hinanden. Det har været super fedt at opleve hvor gode alle er til at tage det sure med det søde og få det bedste ud af tingene, hvis de driller lidt. Det har dog ikke været dét der fyldte mest. De gode oplevelser fra turen er dem der bliver husket og talt om, hver gang turen kommer på tale. ”Hvad var det bedste ved Tyrkiets-turen?” Jeepsafarien svarer de unge!!

Godt våde kører vi igennem det støvede landskab med vind i håret og høj musik som vi kan skråle med på….sikke en fest. Retur i Alanya er én ting helt sikkert – vi trænger til et bad!

Satellitten tog til Malaga i Spanien

Relationen

i centrum Satellittens sommerferietur gik i år til Malaga i Spanien, i starten af juli måned. Der var mange refleksioner og overvejelser forud for turen, for de 6 unge og 3 voksne, som skulle af sted. To af de unge var flyttet ind på Satellitten kort før turen, så kendskab til dem og deres ”rejse erfaringer” var noget begrænset. Spænding og en smule nervøsitet var naturligvis at spore hos alle de unge - ukendte omgivelser, tankerne omkring, hvordan det ville gå med hinanden og ikke mindst, hvordan skulle det dog gå uden internet i så mange dage…! Pædagogerne var derimod mere spændte på, hvad det ville være for et hus de kom ned til, hvordan det ville være for de to ”nye” i flokken, hvordan de alle fungerede indbyrdes og om de nu havde forudset alt det de kunne forudse. Relationen er i den grad i højsædet under sådan en tur både unge og voksne imellem, men også de unge imellem på kryds og tværs. Disse ture danner en god grobund for en bæredygtig relation. Vi kommer meget tæt

på de unge, når vi er sammen med dem 24 timer i døgnet i 5 døgn, hvilket giver os en god chance for bl.a. at observere de nye unge, så vi hurtigere får et indblik i, hvad de har brug for og hvad de kommer med i rygsækken. De unge oplever ligeledes at komme tæt på os voksne og lærer os at kende som ”helt almindelige mennesker” – og ikke ”bare pædagoger”. Dette tætte samvær styrker forhåbentlig den tillid og tryghed de gerne skal have til os, for at turde vise os, hvem de egentlig er og hvad de har med sig. De unge er også sammen på en anden måde end de er hjemme på Satellitten. De er på udebane og rykker derfor automatisk lidt tættere sammen. De har tiden til at få nye oplevelser sammen, som de kan tage med hjem. Der vil dog altid være en risiko for flere konflikter, netop fordi vi er så tæt sammen døgnet rundt, og vi/de ikke har samme behov hele tiden. Dette klarede de unge dog rigtig fint i Malaga.

Efter en ”lille” køretur, startede turen med flyveren fra Hamborg, hvor vi oplevede de første forskelligheder blandt ungegruppen. Nogle havde aldrig prøvet at flyve før og var derfor meget utrygge. Andre havde fløjet mange gange og elskede det. Så der blev hurtigt fordelt siddepladser ud fra, hvad der var behov for, så vi alle kom helskindet derned med nerverne i behold. Velankommet til Malaga, stod der to leje-biler klar, og så gik turen af sted mod et lækkert hus på en bjergtop. Værelsesfordeling foregik i samarbejde med de unge – men det var lidt et sats, da det var svært at forudse, hvad der var optimalt for denne nye gruppe. Fire hele dagen forløb med det klare formål, selvfølgelig at nyde sommer og sol – men også at skabe relationer på kryds og tværs – og det lykkes. Vi fik et godt kendskab til de to nye unge og de fik et godt kendskab til os – og vi fik styrket relationen yderligere til de ”gamle unge”. Vi fik kørt

en masse timer i bil, oplevet bl.a. vandland og tivoli, grinet og pjattet, spillet kort og badet både i havet og ved vores lille mini pool. Vi oplevede en ungegruppe, hvor de fleste ønskede at være sammen med os og hinanden hele tiden, og som trives bedst med, at de voksne satte rammerne. Det var en ungegruppe, som først og fremmest skulle lære hinanden at kende, og de havde derfor også en lidt forsigtig tilgang til tingene. En god flyvetur hjem – ikke kun med den bagage vi kom med, men alle med en del erfaringer rigere på hinanden og vores forskelligheder, samt en god grobund for styrkelse af relationerne og kulturen hjemme på Satellitten J

Man skaber noget nyt sammen Den Økologiske Produktionsskole er ikke som skoler er flest. Det er en rigtig storbyskole. Men alligevel gør den det samme som alle produktionsskoler. Tilbyder en overgang til en ungdomsuddannelse ved at give de unge mulighed for lærdom om sig selv og et fag Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Der er baggårdsmiljø og storbydufte, når man nærmer sig Den Økologiske Produktionsskole på Nørrebro i København. I porten er der masser af graffiti og i skolens opgang er der tags på døre og vægge. Produktionsskolen er helt sikkert mere på ungdommens præmisser, end de fleste skoler er. Men det skal ikke lyde som en beklagelse, for i sidste ende er det fin storbyidyl. Ikke poleret, men trygt alligevel. Det er Jesper Lund, der fortæller og viser rundt på indre Nørrebro. Det gør han også hver tirsdag, hvor interesserede unge kan se skolens tilbud. Og noget af det han fortæller om, er netop tryghed og plads til unge, der er lidt indadvendte og forsigtige. ”Vi har en kontorenhed, hvor der er plads til fire unge. Måske starter de med at krybe langs panelerne, men hurtigt de finde tryghed ved skrivebordet og så kan de møde alle de andre unge, når de kommer på kontoret.” Jesper Lund fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at der kommer unge med psykiske problemer. Unge, der skal bruge tiden på produktionsskolen til at få styrke til, at komme i gang på en ungdomsuddannelse.

Lærer noget ved at lave noget Den Økologiske Produktionsskole udspringer af aktivistmiljøet på Nørrebro og på den måde, er den noget anderledes end andre produktionsskoler. Gennem årene har man justeret tilbuddene, så det passer til de unges ønsker og den gældende lov for produktionsskoler. Den sidste del betyder, at der skal være en produktion, der kan sælges til andre mennesker. På linjen til Kulturcoach, der blandt andet rummer hip hop og dans, er der specifikke mål om forestillinger mod betaling. Så kan produktionskravet opfyldes – Også for et kreativt værksted. Den Økologiske Produktionsskole har en række linjer. Foruden Kulturcoach, med hip hop, dans, idrætspædagogik og kokkeværksted, har skolen træværksted, kunst og projekt, beklædningsdesign, foto og grafik, kampagneværksted, økologisk køkken og den nævnte kontorlinje. Produktionsskolen driver desuden en café på Nørrebrogade, hvor der serveres for almindelige kunder. Jesper Lund fortæller, at både ansatte og elever værdsætter kravet om produktion, da det er med til at give struktur i hverdagen. ”Jeg plejer at sige, at i folkeskolen producerede de en stil, der bagefter aldrig blev brugt. Sådan er det ikke på en produktionsskole. Her laver vi ting, der skal bruges.”

Om produktionsskoler: Der findes produktionsskoler i hele Danmark. Elever kan optages, hvis de ikke er fyldt 25 år og ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Eleverne får skolepenge for fremmøde. Skolepengene afhænger af alder og bopæl. Læs mere på www.produktionsskoler.dk

Stolthed Den Økologikse Produktionsskole har plads til 150 elever, men det er ikke altid, at der er helt fyldt op. ”I praksis er her vel omkring 130 elever,” fortæller Jesper Lund. Der er 14

Alle fotos: Fra værkstederne design, kunst, træ og kantine

løbende optag på skolen, så et skoleforløb er meget individuelt, men fælles for alle eleverne, er formålet at hjælpe de unge i overgangen til en ungdomsuddannelse. ”Vi måler på hvordan det går, med vores tidligere elever, og vi kan se, at 70 % fastholder den ungdomsuddannelse, vi hjalp dem til.” På turen rundt på værkstederne, mærker man en stolthed hos elever og ansatte. Der hænger fine kostumer på designlinien. Der er tapsamlede snedkermøbler på træværkstedet. Kantinen har lige hentet det fineste økologiske kød. Skolen har nogle visioner for at medvirke til en bedre verden og er engageret i det lokale miljø. ”Hos os er økologi mere end bare mad. Det er en tænkemåde, hvor der skal være plads til det sociale og kulturelle forskelligheder,” fortæller Jesper Lund. På den måde er nørrebroskolen anderledes end mange andre produktionsskoler.

Fremtiden Produktionsskolen i København skal, som alle andre produktionsskoler, gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse. Jesper Lund forventer, at produktionsskolerne vil få fokus på, at give mulighed for at få karakteren 2 i dansk, matematik og engelsk. Det er den karakter, der er nødvendig for at komme på teknisk skole, så derfor vil det være et vigtigt punkt i fremtiden. Men Jesper Lund vil også gerne fastholde fokus på den enkelte elevs udvikling. Eleverne kommer med en masse 15

spørgsmål om hvem de er og hvor de er på vej hen. De spørgsmål skal være en del af undervisningen, så de unge forlader skolen med en plan, der har tre punkter: De ved hvilken uddannelse, de vil starte på. De ved hvordan, de bliver tilmeldt. Og de har mod på at starte. Så er man videre i livet.

Hæfte fra Socialstyrelsen:

Det har du ret til Socialstyrelsen har, i samarbejde med ForældreLandsforeningen FBU, udarbejdet en pjece om, hvilke rettigheder forældre har, når deres barn skal anbringes eller er anbragt. Pjecen gennemgår på 28 sider, de rettigheder forældre har, paragraffer og andre ting, der er relevante for forældrene.

Pjecen har flere eksempler, hvor man fortæller om specifikke anbringelser (anonymiserede). Pjecen har selvfølgelig også vejledninger om, hvad man gør hvis man ikke er tilfreds med anbringelsen eller den hjælp, man har fået. Pjecen kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside:

Pjecen beskriver handleplan, bissidder, støtteperson, valg http://shop.socialstyrelsen.dk/products/det-har-du-ret-tilaf anbringelsessted, skolegang, fritidsaktiviteter, samvær til-foraeldre-hvis-barn-skal-anbringes-eller-er-anbragt og meget meget mere.

Et opslag fra pjecen Det Har Du Ret til, der henvender sig til forældre 16

Fælles aktiviteter skaber sammenhold Udfordringerne stod i kø, da Stationen tog fejl af grøn og sort. Den grønne rute skulle have været den lette start i klatreparken Funky Monkey Park i Kolding. I stedet blev holdarbejde og fælles motivation meget nødvendigt Af Stationen Klatreparken i Kolding har en masse forskellige baner og en svævebane på 150 meter. Klatrebanerne starter i 3 meters højde, men de sejeste kan komme helt op i 17 meters højde. Der er udfordringer nok. De unge fra Stationen kendte til dagens mulige strabadser, så der var lidt anspændt inden afgang. Men på den gode måde. Da vi kom, stod en instruktør klar til at hjælpe med sikkerhedsudstyr og klatrevejledning. Det var erfarne mennesker og alt gav udtryk for stor sikkerhed. Det hjalp til, at alle blev meget fokuserede på den opgave, der ventede rundt om nærmeste træstamme.

Alle var supergode til at samarbejde i øvelserne, hvilket der også var behov for, når banerne skulle gennemføres. Alle gik op i at samtlige unge skulle gennemføre banerne og derved opnå stoltheden ved at have overvundet personlige grænser. En sand fornøjelse at opleve! Med god opbakning og lidt hjælp fra instruktøren, kom alle frem til svævebanen, der gav en god tur på 150 meter. Og på den måde komme alle ned i god behold.

Banerne er lavet af stålwire, reb og træ og går fra træ til træ. Alle deltagerne havde sikkerhedsudstyr på, så et Dagen sluttede med masser af latter og småjokes over at fejltrin ikke ville give skader. Men trods den høje sikkerhed, var der udfordringer nok, for Stationen startede vi startede bagfra med en sort – ”vi kan hvad vi vil!” med at tage den sorte bane i stedet for den grønne. Så i stedet for en god starterbane, startede vi med at tage den sværeste bane. Fakta: Funky Monkey Park har afdelinger i både Odense og Kolding. Kolding afdelingen har flere kilometer baner i trætoppene. Banerne kan bruges af børn og barnlige sjæle i alderen fra 6 år og op. Læs mere på www.funkymonkeypark.dk

En af de unge skal fra en platform til den næste platform. Det kræver fart, for at glide hele vejen over på stålwiren. Da det ikke lykkedes, måtte de andre unge hjælpe. ”Vi skal nok hjælpe dig,” lød det fra de andre unge, og med godt samarbejde kom alle gennem prøvelserne. Samarbejdet foregik to og to igennem alle banerne, med megahøjt humør og overskud til at vente på hinanden. 17

Ingen skal sidde alene i livskriser Forældre til anbragte børn har ret til en støtteperson, og Foreningen af Professionelle Støttepersoner forsøger at samle den største viden om området og give den til nye støttepersoner. Til forældrenes bedste. I starten af september var der grundkursus for nye medlemmer af foreningen Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Det er ikke helt let at blive optaget i Foreningen af Professionelle Støttepersoner; også kaldet PSForeningen. Foreningen optager kun medlemmer, der har en grunduddannelse på mindst tre år, der retter sig mod børne- og familieområdet. Og medlemmerne skal have erfaring i arbejdet med sårbare børn og familier. Ud over disse krav, skal en ansøger godkendes af foreningens bestyrelse og gennemføre foreningens grundkursus. I starten af september afholdt PSForeningen endnu et grundkursus for nye medlemmer. Det var hovedbestyrelsesmedlem Lotte Pilgren, der stod for undervisningen i de to dage, som kurset varede. Etik er vigtigt ”Kurset skal give viden om foreningen, vores vedtægter og etiske regler,” fortæller Lotte Pilgren, ”men vi underviser også om den lovgivning, der knytter sig til en anbringelse.” Kurset finder denne gang sted på et dejligt kursusted, der ligger ned til Bagsværd sø. Her er der et intensivt program, der på to dage skal give de nye medlemmer

viden om handleplaner, hjemgivelser, samvær, økonomi og meget andet. ”Vi bruger meget tid på, at gennemgå Socialministeriets vejledning, der fortæller om forældrenes ret til en støtteperson.” Lotte Pilgren pointerer, at det er denne vejledning, der danner grundlag for foreningens etiske regler. ”Støtteperson er en unik opgave, hvor fagpersonen ikke har forbindelse til sagsbehandleren. Vi arbejder alene sammen med forælderen,” fortæller Lotte Pilgren. ”Vi har ikke kendskab til andet end det, forældrene fortæller os og vi har ikke aktindsigt.” På grundkurset undervises der i kommunikation og der gives pædagogiske redskaber. Kursisterne lærer om rolleafgrænsning og relationsarbejde. Det hele øves gennem rollespil, så kursisternes medmenneskelighed og faglighed kan komme i spil inden de skal have samtaler med forældrene. Dette er vigtigt i forhold til at støtte forældrene bedste muligt og have respekt for de voldsomme følelser forældrene ofte sidder alene med.

1 og 3: Lotte Pilgren underviser. 2. En deltager lytter. 4. Sanne Hansen. 5. Fay Grand

Nogen at tale med Fay Grand fra Hørsholm er uddannet socialpædagog og arbejder som familiekonsulent. Hun ser frem til, at komme i gang med støttepersonopgaver. ”Jeg er rigtig glad for, at jeg nu kender til, hvad min opgave er,” fortæller Fay Grand, ”det er vigtigt, at jeg ved, hvad jeg må og kender til lovgivningen.” En anden deltager, socialpædagog Sanne Hansen, fortæller, at støttepersonretten er meget vigtig, for hun oplever, at mange forældre har behov for støtte. ”Det er vigtigt for folk i krise, at have nogen at tale med”, siger hun. Inden grundkurset er Sanne Hansen begyndt som støtteperson for to familier og har derfor allerede en fornemmelse af, at funktionen har stor virkning.

”Vi skal have en basal viden om børns normaludvikling og fejludvikling. Den viden hjælper, når vi skal støtte forældrene,” fortæller Lotte Pilgren. Hun giver eksempler på, hvordan ukvalificerede støttepersoner har dannet venindeforhold og lavet alliancer. ”En støtteperson er neutral, så man fastholder fokus på at støtte forældrene,” siger Lotte Pilgren, ”vi skal rumme mange følelser, blandt andet vrede hos forældrene, men vi skal ikke tage stilling til selve anbringelsen.” Lotte Pilgren fortæller, at hun er overbevist om, at alle parter kan mærke, hvis forældrene får kvalificeret støtte. På den måde kommer der ro på mange ting, så barnets udvikling kan komme i fokus.

Fagfolk PS-Foreningen har til formål at udbrede kendskabet til støttepersonordningen og sikre, at der er personer med den rette viden og erfaring. Lotte Pilgren fortæller, at foreningen gerne vil kvalitetssikre rettigheden, så forældrene får den bedste og mest kompetente støtte.

Læs mere om PS-Foreningen og find en støtteperson på www.psforeningen.dk 19

Stationen Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Vonsbæk Station er godkendt til 7 drenge i alderen 12 – 18 år. Vonsbæk Station har til huse i en mere end hundrede år gammel stationsbygning (deraf navnet ”Stationen”), som blev totalrenoveret og udbygget i 2002. Vonsbæk Station ligger i landlige omgivelser ca. 7 km øst fra Haderslev.

Satellitten er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år. Satellitten har til huse i en hyggelig ældre villa, med nyere tilbygning. Satellitten ligger i Fjelstrup – en lille by mellem Haderslev og Christiansfeld.

Stationens Interne Skole er pt. lukket. Lokalerne bliver lige nu brugt i forbindelse med hjemmeundervisning for nogle af Stationens unge

Vi kan hjælpe unge, så deres fortid ikke bliver deres fremtid 20