Stations Tidende #7

Page 1

Marts 2014 - Nr. 7

Magasin for VonsbĂŚk Station 1

og Satellitten


’Stations Tidende’ henvender sig primært til opholdsstedernes forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Stations Tidende’ udkommer fire gange årligt.

Et opholdssted for unge Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode. Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside. Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til både iOS, android og windows). Søg efter QR reader.

Fotos på forside og bagside: Stationens skiferie i uge 10. Læs side 8 og 9.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2


INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Forår igen..............................................................4 Dagligdagen og rytmen på Stationen..........................................5 Stationens fastelavnsfest.............................................................6 Uge 10 er lig med ski...................................................................8 De unge er en del af en familie..................................................10 Stationens samarbejde med forældre.......................................12 Den store fest............................................................................13

Et magasin til forældre Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primært henvender sig til vores forældre. Mit håb er, at forældre, gennem bladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at der kommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor på opholdssted. Alt om Stationen skriver vi selv, men den bredere del for forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation. Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af både udvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene. God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

3


Fra ledelsen:

Forår igen… ikke skulle blive på Stationen. Vi forsøger at tage hånd om de følelser, der kommer til udtryk i den forbindelse.

1. marts er det ifølge kalenderen forår! Og man må da sige, vi i år kan mærke det på temperaturen, ligesom vi kan se det på det spirende grønne derude. Der er dog en del fra Stationen, der har valgt det hvide og kolde. De er taget af sted på den årlige skitur. Så i skrivende stund er her meget stille. Næsten for stille! Men der meldes om alle tiders tur, så det er dejligt at høre. De kommer sikkert hjem med fornyet energi og er klar til at tage imod foråret, med alle de aktiviteter, der hører den årstid til. Skituren kan I læse om længere inde i dette blad, ligesom I kan læse om den nyligt afholdte fastelavnsfest.

Lige nu er det kun administrationen, der har til huse på Sillerup Station… Men hvem ved, hvad vi kan bruge huset til fremover???

Samarbejde På Stationen er vi rigtig glade for det gode samarbejde, vi oplever at have med forældrene. Vi prøver hele tiden at have det i fokus. Vi har i længere tid ønsket at blive bedre til, at benytte vores evalueringsskema vedrørende forældresamarbejde. Nogle af jer har nok set og udfyldt et. Vi vil i år have fokus på at benytte skemaet, så vi har noget godt materiale til vores evalueringer og justeringer. Jeg håber I vil hjælpe os med det og på forhånd tak.

Forandringernes vinde blæser Nu har vi sammenlagt afdelingerne. De unge fra Sillerup Station er flyttet ind på henholdsvis Satellitten og Vonsbæk Station. Alle har helt fra starten fået kendte voksne med sig fra Sillerup Station. Yderligere er der personale, der har flyttet afdeling, så vi får de bedst mulige teams på begge afdelinger. Det har været en både svær og spændende proces. Det sværeste har nok været afskeden med de voksne, som

Ha´ et godt forår!

Karin Mikkelsen Forstander

4


Dagligdagen og rytmen På Stationen

Dagligdagen på Stationen minder på mange måder om dagligdagen i en almindelig familie. Der bor bare lidt flere unge mennesker, som har forskellige interesser, hobbyer, skolegang, arbejde osv., som der skal tages højde for. Nogle af de unge går på Stationens Interne Skole. Deres skoledag er fra kl. 9.00 til 14.00. Vi har på Stationen valgt, at rykke skoledagen en time, så den starter kl. 9.00 fremfor kl. 8.00, som de fleste andre skoler, da teenagere generelt har brug for mere søvn, men samtidig ofte har svært ved at falde i søvn om aftenen. Vi kan klart mærke, at det hjælper de unge, både for deres fremmøde og for at de faktisk fungerer bedre i skolen. Andre unge går i skole i Haderslev eller Kolding eller har arbejde eller noget helt andet. Så det er lidt forskelligt, hvornår de unge står op om morgenen. Ligeledes er det så også forskelligt, hvornår de kommer hjem igen og hvad resten af deres dag indebærer. Når de unge kommer hjem fra skole, arbejde eller hvad de nu laver, skal de lige sørge for, at deres værelse ser pænt og nydeligt ud – det går nemlig ofte lidt hurtigt om morgenen. Der er enkelte dage, hvor der også er forskellige pligter som skal klares – såsom værelsesrengøring (hovedrengøring), badeværelsesrengøring og lignende. Når det er klaret, så kan de unge få internet. Vi kan ”styre” internettet til værelserne nede fra kontoret – og må lige vente med at give det, til ”det sure” er klaret, da internettet ellers ofte vinder deres opmærksomhed. Ellers går eftermiddagen med forskellige ting og gøremål. Nogle må sidde med hovederne i bøgerne og lave lektier, mens andre nyder at dyrke sport/motion. Nogle har måske et fritidsjob – og andre har brug for bare at nyde ”friheden” ved være for sig selv og slappe af eller være sammen med venner. Ellers er de unge meget sammen med de voksne, hvor de fx er ude at handle, på hygge/shoppe tur, gå tur, besøg på den anden afdeling eller hvad de nu kan finde på. Aftensmaden er som regel ”husets samlingspunkt”. Her tilstræber vi at alle kan spise samtidig – det betyder, at vi gerne lige venter, hvis nogen er til sport eller lignende. Så spisetiden er ikke præcis kl. 18.00 – men et sted mellem kl. 18.00 og 19.00. Aftenen er, ligesom eftermiddagen, forskellig fra ung til ung, hvad de gerne vil lave. Her bliver stuen og sofaerne ofte brugt til hygge og fjernsyn -og roen falder over huset. Internettet bliver slået fra på værelserne igen kl. 22.30, så de unge kan få ro til at sove, og kl. 23.00 bliver der sagt det sidste godnat, til de som ikke er faldet i søvn…

5


6


Stationens fastelavnsfest Både piger og drenge var klar til at slå katten af tønden Vi havde opdelt så der skulle findes en kattekonge og en kattedronning, i pigerækken og drengerækken. Pigerne lagde ud og efter et par omgange var tønden slået itu, og det flød med slik og træsplinter på gulvet. Drengene nåede 2 omgange så var tønden flækket eller rettere sagt slået ned i et slag, så Tonni fra Vonsbæk blev både kattekonge og dronning. Så Miss Tonni var dagens vinder. Der var flere der var udklædt og/eller sminket, til stor fornøjelse for alle de andre og egentligt også til dem selv. Dejligt med én dag om året, hvor man kan få lov til at være en andenJ Efter tøndeslagning satte vi os alle ind i Tv stuen og nød de skønne fastelavnsboller, som Satellitten havde medbragt og alt slik blev mere eller mindre fordelt. Alt i alt en super hyggelig aften på tværs af afdelingerne.

7


Uge 10 er lig med SKI Efter et helt års nedtælling blev det endelig uge 10, hvilket på Stationen er ensbetydende med den årlige skitur. Ligesom sidste år, gik turen igen i år til Sälen i Sverige – Nordeuropas største skiområde.

Forventningsfulde unge Det var nogle forventningsfulde unge og voksne som lørdag morgen hoppede i de to busser og vendte snuden mod det kolde nord. For nogle var det et dejligt gensyn med det at stå på ski, for andre, var det første gang nogensinde.

1

Køreturen derop blev ikke helt så let som ventet. Halvejs deroppe, stod turboen af i den ene bus. Den kom dog heldigvis igen, efter kyndig undersøgelse fra mange ”mekanikere…” (billede 1). Næste udfordring var sneen. Jo tættere vi kom Sälen, desto mere begyndte det at sne. Men på trods af ca. 100 km i sneglefart, var humøret højt. Og hvis det sneede meget, måtte det jo være ensbetydende med god sne på pisterne.

3

4

Igen i år fik vi os fordelt i nogle dejligt store hytter, med mulighed for at ”ski in, ski out”. Den første dag fik vi hurtigt udstyret i orden (billede 2), og så var det ellers bare med at komme af sted! Og som ventet, så var sneen fantastisk! I de næste dage blev der stået på ski til den store guldmedalje (billede 3 og 4). Alle, lige fra den øvede, til nybegynderen, blev bedre og bedre som ugen gik. Igen i år skulle der prøves kræfter med ”Væggen” og ”World Cup bakken”. Nogle tog den i stiv arm, mens andre måtte kapitulere og tage den på bagdelen ned – to gange J Efter flere timers skiløb stod den på hygge i hytterne. Nogle spillede Uno, mens andre tog en tur i saunaen (billede 5). Ens for alle var det, at de forskellige styrt, udfordringer og oplevelser der havde været i løbet af dagen, blev vendt og drejet. Det har været en fantastisk uge på ski. Både unge og voksne kommer hinanden meget nærmere på sådan en uge og vi får en fælles oplevelse, som ingen glemmer. En oplevelse som man også kan snakke om, når man er kommet hjem fra skitur, og en oplevelse som uden tvivl gør, at vi alle sammen er blevet en smule klogere på hinanden end før vi tog af sted. En ting er sikkert: vi glæder os alle til, at det bliver uge 10 igen, så vi atter kan komme af sted på ski J

8


2

5

9


De unge er en del

af en familie En af Sundholms bygninger huser institutionen MultifunC København, der har plads til 8 udsatte og kriminalitetstruede unge. En del af behandlingen er familiebehandling, hvor forældrene også skal arbejde, for at nå de mål, der er sat for den unge Af Flemming Nim Holm

Det er den intensive løsning, der er i København. Institutionen MultifunC er ejet og drevet af Københavns Kommune, men med støtte fra Socialstyrelsen. Her arbejder man hårdt på at få hjulpet de unge bedst og hurtigt. Det mål betyder også hårdt arbejde til forældrene, der i perioder får besøg af MultifunCs familieteam flere gange om ugen. Målet er, at forældrene kan støtte de unge bedst muligt. Claus Toftekær er leder af MultifunCs Familieteam og beskriver institutionen sådan her: ”Der er otte døgnpladser og de unge er der fra seks til ni måneder. Det er en kort intensiv indsats, hvor planen er, at de skal hjem igen til forældrene.” Tilbuddet er til unge udsatte og kriminalitetstruede unge mellem 14 og 18 år. Intensivt forløb Det intensive forløb har fire perioder. Udredningsperiode, behandlingsperiode, udslusningsperiode og opfølgningsperiode. Opfølgningsperioden på op til seks måneder, regnes ikke som en del af selve anbringelsen. Men det er dog en fast del af det samlede forløb. Familiearbejdet tager fart, når de unge begynder at komme på weekendbesøg i hjemmet. MultifunC København ligger i en af bygningerne på Sundholm, der er placeret tæt på centrum af hovedstaden

”Hvordan er det gået? Har i haft det godt? Har i fået udfyldt tiden?” Claus Toftekær fortæller om den støtte, som familierne modtager.

10


Claus Toftekær er leder af familieteamet på MultifunC

Familiebehandlingen foregår i MultifunCs lokaler i starten af anbringelsen, men i takt med, at den unge får mere og mere tid i hjemmet, betyder det også, at familiebehandlerne besøger familien ret ofte.

Rådgivning og øvning Familiebehandlerne og forældrene snakker om forskellige situationer og hvordan de kan håndteres. Der er således meget rådgivning, men man bruger også tid på at øve, hvordan ting kan siges på en måde, der ikke er for hårdt eller for blødt. Og på det rigtige tidspunkt.

Formålet med behandlingen er at inddrage forældrene ud fra devisen: Forældrene kender deres børn bedst. Familiebehandlerne kigger blandt andet på familiens styrker og udfordringer og taler med forældrene om, hvilke mål de har for den unge.

”Det kan være svært for forældrene at begynde at sætte rammer og sige: Nu er det os, der bestemmer. Det kan godt være en udfordring,” fortæller Claus Toftekær. Og selvom forældrene gør alle de rigtige ting og bruger alle de gode råd, kan forældrene opleve, at de unge fortsætter deres adfærd. Det tager tid inden man kan mærke en ændring. ”Man skal holde ud,” råder Claus Toftekær.

En del af en familie ”De mål er meget ofte de samme som vores mål. At den unge kan passe skolen. At den unge kan holde sig fra kriminalitet. At den unge kan få en bedre omgangskreds. At den unge kan få nogle fritidsaktiviteter.” Claus Toftekær er glad for, at målene ofte er de samme, for forskningen viser, at forældrene har en ret stor påvirkningsmulighed i forhold til de unge. ”De unge er ikke bare sig selv. De er en del af en familie.” Nogle gange oplever familiebehandlerne, at forældrene beskriver, at problemerne skyldes de unges ”dårlige” venner. Men når man kommer tættere på familien, kan forældrene beskrive, at der er konflikter i hjemmet. Konflikter, der gør, at den unge opholder sig meget ”på gaden”, hvor der ikke er opsyn med den unge. Så snakker familiebehandlerne med forældrene om, hvordan man kan mindske konflikterne og lave et bedre opsyn.

11

MultifunC er en drevet af Københavns Kommune. Institutionen samarbejder med Socialstyrelsen og Region Midtjylland om at gøre metoden evidensbaseret. Region Midtjylland driver en tilsvarende institution, der ligger i Viby ved Århus. http://www.MultifunC.kk.dk/


Stationens samarbejde med forældre og andre pårørende På Stationen vægter vi samarbejdet med forældrene meget højt. Vi tror på, vi hjælper den unge bedst muligt, når forældrene og vi er enige om, hvad vi skal gøre for den unge. Det er som oftest forældrene som kender deres børn bedst - og den viden skal vi da gøre brug af, da den kan hjælpe de unge rigtig meget. Det er forskelligt, hvordan samarbejdet med forældrene og familien er - det tilpasses individuelt efter familiens muligheder, ressourcer og ønsker. De unge på Stationen er tilknyttet 2 kontaktpersoner, som sikre kontinuiteten i forhold til den unge, forældre, skole, anbringende myndighed osv. Det er derfor primært de to kontaktpersoner, forældrene har kontakten med. Dette gør, at forældrene ikke behøver at forholde sig til så mange forskellige, men kan danne en god relation med en enkelt eller to.

Samarbejdet kan foregå på forskellige måder – det tilrettelægger forældrene sammen med kontaktpersonerne. De aftaler hvordan den telefoniske kontakt skal være – om det en gang i ugen, hver anden uge, om det er når der er ”noget nyt” –godt som skidt eller noget helt fjerde. Forældrene er selvfølgelig altid velkomne på Stationen. Vi tager også gerne på besøg hos forældrene – nogle gange i forbindelse med, at den unge skal hjem på weekend. I forbindelse med behandlingen og vores kendskab til den unge, vil vi gerne kende den unges ”livshistorie”. Her spiller forældrene en stor og vigtig rolle, da de ofte kender denne bedst. Ligeledes vil vi også meget gerne samarbejde med andre familiemedlemmer og pårørende, som har en plads i den unges liv, og de er selvfølgelig også velkomne til at besøge den unge på Stationen.

12


Skal de unge til den store fepå festival?

Den store fest I USA kaldes det ’spring break’, når unge mennesker rejser et sted hen for at feste i en længere periode. I Danmark har vi ikke et navn, men det sker alligevel. Sunny Beach. Prag i Vinterferien og Roskilde Festival. Roskilde Festival har de yngste gæster i tankerne, når festivalen planlægges. De skal helst have en god oplevelse Af Flemming Nim Holm

Roskilde 2013. Et af årets hovednavne er Rihanna og generelt er musikken vigtig. Det er derfor man afholder en festival og op til åbningen bliver programmet diskuteret indgående. Men en anden diskussion, der kører rundt omkring, er om familiens teenager kan tage på Roskilde Festival. Er det sikkert og kan den unge klare alle fristelserne. Nogle af festivalens yngste gæster er efterskoleelever, der bruger en sommerferieuge til at være sammen med mange af de venner, de fik på efterskolen. Det er derfor unge på 15-16 år, der lige har afsluttet 9. klasse eller 10.

klasse. Og forældrene er bekymrede for deres deltagelse i denne kæmpefest uden forældre. ”Jeg synes godt nok, det er svært! På den ene side, synes jeg hun skal vente. På den anden side vil jeg gerne give hende muligheden for at få den oplevelse i fællesskabet fra efterskolen”. Citatet er fra en diskussion om efterskoleelevers ønske om at tage på Roskilde Festival. Det endte med, at denne forælders datter kom på festival sammen med mange andre fra efterskolen.

Mange gæster på Roskilde festivalen vælger at have et tema til deres camp 13


Musikken er vigtig for en god festivaloplevelse

En god camp

Samaritter og Social Workers (Det Opsøgende Team) arbejder tæt sammen

vet en hyggelig camp og en af elverne fortæller, at det er ret simpelt: ”Man skal bare medbringe mad, telt, sovepose og tøj. Og så skal campen have et musikanlæg.”

Når de unge fra efterskolerne kommer til festivalen, er det ofte med en aftale om at have en samlet camp, hvor man kan være sammen og indtage resten af festivalen med en Sikkerhed og omsorg sikker base. Roskilde Festival giver mulighed for at unge kan reservere et område. Det kan blandt andet ske mod at hjælpe med at holde området rent (unge kan godt svine Roskilde Festival har et korps af socialarbejdere og medicinere, der frivilligt går rundt på campingplads og lidt). musikområde. Det Opsøgende Team er en del af festivalens beredskab (sammen med politi, brandvæsen Svendstrup Efterskole er mødt med 80 elever, der har la m.m.) og skal særligt have fokus på festivalens yngste gæster. Sikre at der er voksne, der kan hjælpe, hvis de

Roskilde Festivalens opsøgende team går med hvide veste, hvor der står Social Worker. Det Opsøgende Team består af 70 frivillige, der alle har en faglig baggrund til møde med unge mennesker. Der er tale om pædagoger, lærere, psykologer m.v.

Campens ølbeholdning. En ung venter, mens vennerne slæber bagage. Til sidst skal øllerne bæres til campen.

14


Læs mere om Roskilde Festivalen 2013

Der er tradition for at løbe ind på festivalpladsen, når den åbner

unge har brug for omsorg, råd eller en vurdering af noget helbredsmæssigt. Det Opsøgende Team må af og til følge en ung til afrusning i samaritteltet, men der bruges også meget tid på at fortælle de unge, at de skal huske at drikke vand, bruge solcreme og få noget at spise. Simple råd, der kan hjælpe til en god festival. Det Opsøgende Team forsøger også, at få kontakt til de unge, der måske ikke havde den psykiske styrke til en stor fest, hvor man kan komme til at føle sig ensom. Særligt hvis man i forvejen har psykiske problemer.

Skal man deltage i den store fest? Mange unge vil gerne med til de store fester: Musikfestival, Prag eller Sunny Beach – For at nævne nogle stykker. Blandt de bekymrede efterskoleforældre, kan man høre, at de siger: Jeg tror, at min datter/søn er moden nok og kan klare fristelserne. Andre siger: Jeg tror ikke, at mit barn er klar til den oplevelse. Det er vigtigt, at forældre og andre voksne, der kender den unge, vurderer om det er en god idé. Det gælder også Roskilde Festival, selvom Det Opsøgende Team (og resten af festivalen) kan holde lidt øje med de unge.

Unge fra en efterskole er på Roskilde Festival 2013

Det er godt med en lille vogn, når man skal have meget med til en festival

15


Stationen Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Vi kan hjĂŚlpe unge, sĂĽ deres fortid ikke bliver deres fremtid 16


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.