Stations tidende #6

December 2013 - Nr. 6

Magasin for Sillerup Station, VonsbĂŚk Station og Satellitten 1

’Stations Tidende’ henvender sig primært til opholdsstedernes forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos. ’Stations Tidende’ udkommer fire gange årligt.

Et opholdssted for unge Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode.

Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside.

Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til både iOS, android og windows). Søg efter QR reader.

Forsidefoto: Fra turen til København

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Nu er det jul igen....................................................4 Christiania - Here we come.........................................................5 I trygge hænder...........................................................................6 Juletur til København...................................................................8 Ditte, datter og jul......................................................................10 Julehygge..................................................................................13 At flyve fra reden.......................................................................14

Et magasin til forældre Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primært henvender sig til vores forældre. Mit håb er, at forældre, gennem bladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at der kommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor på opholdssted. Alt om Stationen skriver vi selv, men den bredere del for forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation.

Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af både udvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene.

God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

3

j f m Fra ledelsen:

u b

Nu er det jul igen, Nu er det jul igen…

Der er juletravlhed på Stationen. Men en god og hyggelig travlhed.

Der er blevet julepyntet alle steder med både hjemmelavet og købt pynt.

Der er blevet bagt småkager og holdt julebingo.

Der er adventsgaver til de unge og mon ikke også alle får julegaver, når afdelingerne holder deres “juleaften” inden juleferien. Det er en tradition, at afdelingerne holder “juleaften” for alle før ferien, men der er selvfølgelig også en almindelig juleaften den 24. december for de unge, der er på Stationen denne aften.

Juletur Traditionen tro, har Stationen været på juletur til København. Denne gang som en fælles tur for alle afdelingerne med både Strøgtur og Tivoli. Denne tur kan I læse om her i bladet.

Sammenlægning Som I alle ved, er Stationen ved at planlægge sammenlægning af afdelinger, så vi fra midt i januar har 2 afdelinger i stedet for de nuværende 3 afdelinger.

Der er rigtig mange ting at tage højde for i forbindelse med sammenlægningen og personalet forsøger at planlægge meget og detaljeret, så flytningen af de unge bliver bedst mulig.

Der er gjort ekstra meget ud af samværet mellem afdelingerne den seneste tid, så alle kender alle lidt bedre end tidligere.

Der bliver nu set frem til sammenlægningen i januar med både forventning, nervøsitet og spænding.

b

Rigtig god jul og godt nytår til alle Karin Mikkelsen Forstander

4

u

CHRISTIANIA - Here we come…

En gråvejrsdag i november var Stationens Interne Skole på tur til København. Hovedformålet med turen var et besøg på Christiania, hvor vi havde bestilt en guide, som skulle vise os de mindre kendte sider af Christiania.

Hjemmefra havde vi forberedt os ved at se forskellige dokumentarfilm om Christiania og Christianias historie. Vi havde en rigtig god og lærerig tur, hvor eleverne fik et noget mere nuanceret syn på, hvad Christiania egentlig er.

Efter Christiania gik vi imod Nettobådene til en kanalrundfart: en gåtur der også gav lidt smagsprøver på storbyens luner: En kvinde der blev bidt af en skræmt og stresset hund og en ubehøvlet håndværker der under erhvervelsen af dagens fyraftensbajer, svinede en

indvandrer til i dennes kiosk, samt smed ting fra disken på gulvet. Alt sammen til stor forundring og nysgerrighed fra vores unge mennesker.

Selve rundfarten blev desværre lidt tam, som følge af regn, kulde, dårlig lyd og meget beskidte ruder. Ikke desto mindre hyggede vi os, og vores unge blev beundret lidt i smug af pigerne fra en svensk 7. klasse på tur.

Efter aftensmaden, der blev indtaget på en kinesisk restaurant i det indre København, gik turen hjemad.

Klokken lidt over 22, kunne vi aflevere nogle trætte, men glade elever til bostederne, efter en helt igennem dejlig dag.

5

Billed 1: Rose Lorentzen finder julepynt. Billed 2: Steen Johansen dækker bord

I trygge hænder Baglandet er et frirum for tidligere anbragte. Her skal man ikke bevise noget eller forklare en masse, og de andre baglændere kender til det, at have været anbragt. Her er man i trygge hænder Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Baglandet i København befinder sig i en stor stuelejlighed tæt på Nørreport Station. Denne december mærkes vinden og det føles rart, at komme ind i de hyggelige lokaler, hvor tidligere anbragte mødes tre gange om ugen. Der er højt til loftet i den gamle lejlighed, men dufte og lyde vidner om, at hyggen og den gode stemning er vigtig for baglænderne. De tidligere anbragte.

I sofaen sidder Martin Nielsen og taler med medarbejderen Helle Lajer.

Steen Johansen er markant i sit sorte tøj, med den knaldrøde skjorte. Han dækker bord, for klokken seks skal de spise den thailandske kylling, der er ved at blive tilberedt i køkkenet.

Inde bag en dør kan man høre, at andre baglændere øver musik.

I krea-værkstedet er der stof, tråd, akrylfarver og lærreder, men denne aften er der ingen, der har behov for at udtrykke sig her.

”Der er en afsindig god stemning,” fortæller Steen Johansen, og beretter at han er kommet her i to år. Fordi han kan møde skønne mennesker i Baglandet, som han siger.

Rose Lorentzen har boet mange steder gennem sin opvækst og det har betydet, at det kan være svært at passe ind på en almindelig arbejdsplads eller i et almindeligt parforhold. ”Men her er man i trygge hænder. Her ved de, hvad det drejer sig om.”

Hun havde læst om Baglandet i en bog, hvilket har betydet, at hun nu er kommet her i mere end syv år.

En anden baglænder, Martin Nielsen, fandt Baglandet gennem en ven, der introducerede ham til stedet. Han er kommet her lige siden. ”Der er plads til at have en dårlig dag. Og det er sgu’ meget godt.” Martin Nielsen griner tørt og fortæller, at han næsten kommer hver gang Baglandet holder åbent. Og i hele åbningstiden.

”Baglandet er det første sted, at jeg har følt, at jeg hører til.” Hun fortæller om, hvor befriende det er, at man åbent kan fortælle om sin opvækst.

Rummelighed Stuen har flere spiseborde og et sofaarrangement. Ved det ene spisebord sidder Rose Lorentzen og Natasha Bøge Henriksen og laver julepynt. I mens snakker de om dagligdagens genvordigheder, drikker kaffe og griner.

”Det kan godt være at det er tusinde år siden, at man har været anbragt. Men man vil altid have nogle ting med sig.

Både godt og skidt.”

6

HelleLajer (th) og Natasha Bøge Henriksen laver julepynt

Den anden ved spisebordet, Natasha Bøge Henriksen, startede i Baglandet for halvandet år siden, hvor hun brugte det meget. Nu kommer hun sjældnere, men er stadig glad for, at have dette frirum, hvor hun kan være sig selv. ”Her skal jeg ikke bevise noget. Man kan komme som man er.”

Julen er mere gammeldags Rose og Natasha fletter julehjerter og Baglandet er i det hele taget fyldt med stearinlys, gran, nisser og hjerter. Der er pyntet godt op. Hyggeligt.

Rose fortæller, at julen i hendes familie kan være lidt anstrengt og konfliktfyldt. Sådan er det ikke i Baglandet. ”Her er det mere afslappet. Der er ikke gaveræs. Det er mere det sociale, der betyder noget.”

Rose deltager igen i Baglandets jul, der foregår d. 23. december. Så skal hun gense andre baglændere, der måske ikke har været så meget i værestedet i løbet af året. Og spise noget god mad.

Rose slutter med at sige, at det nok er en mere gammeldags og hyggelig jul.

Igen flettede ordet hygge sig ind i en sætning om Baglandet.

7

8

Juletur til København I år tog vi, traditionen tro, igen af sted på juletur til København. Dog på en lidt ny måde, for denne gang var det en fælles tur for hele Stationen og ikke afdelingsvis som vi plejer.

Onsdag morgen kl. 8.30 mødtes vi alle på Vonsbæk Station til dejlig morgenmad, hvor vi fejrede Mortens fødselsdag. En god start på dagen, hvor vi stille og roligt kunne mødes i vante omgivelser, inden turen gik mod København. Efter en times tid, blev vi opdelt i de to busser og afsted mod København i højt humør - spændt på, hvad dagen ville bringe.

Efter små tre timers kørsel holdt vi ved DGI byen, hvor vi lige skulle kickstartes af Jens’ skønne hjemmebag i form af pølsehorn og pizzasnegle. En bred enighed om, at nu var det tid til at udforske Strøget og shoppe enten ting til én selv eller diverse julegaver. At følges 17 mand på Strøget er en umulighed, så det gav sig selv, at vi valgte at dele os i lidt mindre grupper, hvor vi hver især kunne shoppe, i hver vores tempo.

Kl. 15.30 blev samlingstidspunktet, hvor vi alle var klar til at gå i tivoli og takke af til Strøget i denne omgang. Det var en flok unge mennesker med fortsat højt humør - dog begyndte trætheden og kulden at melde sin ankomst. Det glemte alle dog hurtigt, da vi så det smukke, julepyntede Tivoli, og folk kunne høre suset fra de vilde karruseller.

I Tivoli var der noget til ethvert temperament, så den sene eftermiddag blev brugt meget forskelligt. Nogle var på den helt vilde rundfart, hvor tingene ikke kunne gå stærkt nok og snurre nok gange rundt. For andre var der mere fokus på hygge, besøge de hyggelige boder og bare det at opleve de folk der kom rundtosset ned fra diverse karruseller. Men alt i alt en dejlig stemning blandt de unge, og der blev snakket og grinet på tværs af afdelingerne - voksne som unge. Helt som planlagt - når vi nu står overfor en sammenlægning.

Kl. 18.30 blev det farvel og tak til Tivoli. Sultne, trætte, forfrosne og rundtossede unge og voksne var alle klar til at slutte dagen af på en restaurant, hvor der kunne spises alt det salat og pizza, vi ønskede. Da vi først fik mad på tallerkenerne, sænkede der sig en ro over lejren, som dog hurtig blev forvandlet til fælles fødselsdagssang for Morten med trommer og hele molevitten. Rigtig hyggeligt – men lidt pinligt var det vidst også, hvis man spørger de unge J —Trætte, mætte og tilfredse, var det atter tid til at vende tilbage mod Stationen. En lang, men super god dag, var ved vejs ende. Samtlige unge mennesker klarede sig fantastisk. Det at gå fra tre individuelle ture til en stor fælles tur, når alle plejer at gøre tingene på hver sin måde, er ikke altid en let opgave, men med en flok positiv og omstillingsparate unge mennesker, var det bestemt en positiv oplevelse, og gør, at vi glæder os og ser frem til nye tider på Stationen.

Glædelig jul alle sammen!

9

Billede 1: De frivillige pakker gaver ind. Billede 2: Amy leger.

Ditte, datter og jul Julen er familiernes fest. Men der findes unge kvinder, der har stiftet familie i en tidlig alder og pludselig stilles der store krav. Ikke bare til julen, men også til andre ting i livet Af Flemming Nim holm

Ditte Gudnitz er 19 år gammel og hendes datter Amy, er 8½ måned. De bor på Alexandrakollegiet, hvor unge, enlige mødre, kan bo og få støtte til forældreopgaven og uddannelse. ”Jeg overvejede ikke at flytte ind hos mine forældre. Jeg var jo under 18, da jeg flyttede hjemmefra, så det var ikke rigtig på tale”.

fællesspisning. Men en aften i november bruges lokalerne af fem af kollegiets frivillige.

Det er Inger, Berit, Solveig, Kirsten og Karin, der skal sørge for, at mødrene får en pakkekalender.

De frivillige

På bordet foran de frivillige, ligger mængder af julepynt, servietter, lommetørklæder, chokolade, viskestykker, fyrfadslamper, honning og meget andet. Nogle af gaverne er pakket ind på forhånd. Det er gaven til d. 24. december. Det kan ses, at den er fra Matas.

Vinduerne er dækket til, så beboerne ikke kan smugkigge. Men de mødre, der har boet på Alexandrakollegiet i over et år, ved godt hvad der foregår.

Ditte fortæller ikke detaljeret fra opvæksten, men det Der skal pakkes små pakker ind, så alle mødre kan få en skinner igennem, at der har været problemer ind i mellem. sæk, der skal sprede julehygge frem til den 24. DecemSå Dittes forældre kunne ikke hjælpe. På samme måde ber. viste sig, at Amys far heller ikke kunne. ”Det startede ved et frivillig-møde, hvor forstanderen ”Siden hun blev født, har han cuttet fuldstændigt.” tænkte højt. Hun synes, at det kunne være alle tiders med en pakkekalender.”

Derfor endte Ditte og Amy på Alexandrakollegiet.

Denne strøtanke ledte til en masse hurtige beslutninger ”Jeg havde en slags kontaktperson som jeg snakkede og et lynvisit til indkøbscenteret Fisketorvet, hvor tre med om hvad jeg skulle gøre. Det vidste hun ikke. Så hun frivillige købte gaver til pakkekalendere. sendte mig pænt videre til Mødrehjælpen.” ”To af de frivillige havde døtre, der lige var flyttet hjemmefra. Så de havde rigtig mange gode idéer til, hvad Det var Mødrehjælpen, der henviste til Alexandrakollegiet. vi kunne købe.” Sådan fortæller Kirsten om traditionens ”Så begyndte det lige så stille at gå fremad.” start.

Alexandrakollegiet har en del fællesarealer. Blandt andet køkken og spisestue, der danner ramme for beboernes

10

Ditte og Amy hygger sig i lejligheden på Alexandrakollegiet

De frivillige fortæller om deres indsats på kollegiet. Den varierer meget. ”Jeg er her fast mandag og torsdag eftermiddag, hvor jeg leger bedstemor.”

Inger fortæller, at hun startede d. 1. juli 2013. ”Jeg rydder op og snakker med mødrene. Alle de der ting.”

Kirsten har været med siden kollegiet startede i 2001 og har både været barnepige og mentor. Mentorerne er de, der hjælper mødrene med uddannelsesforløbet.

Denne aften med gaveindpakning, er i julehyggens tegn. Men den daglige indsats på kollegiet, har en mere praktisk karakter. At hjælpe de små familier.

De frivillige fortæller, at børnene selvfølgelig ikke bliver glemt i julen. Der er både gaver, julemand og risengrød. Men de frivilliges pakkekalendere er til mødrene. ”Gaverne kan jo inspirere til at give overskud til børnene”, fortæller en af de frivillige, mens der rives gavepapir af.

Soundslide fra Alexandrakollegiet Hør Ditte Gudnitz fortælle om Alexandrakollegiet.

Soundsliden kan ses på http://soundslides.hearttalk.dk/alexan drakollegiet.html

Små lejligheder og fællesskab Inden de frivillige havde lukket fælleskøkkenet af, havde Ditte vist det frem.

Fortalt om de små indendørs lege-pladser for store og små børn. Om fællesspisningen.

Ditte og Amy har en lille tre-værelses lejlighed med køkken og bad. Udenfor er der en lille altan, hvor man også kan kigge ned i kollegiets fælles have, der tydeligt bærer præg af, at børneliv fylder mere end ungdomsliv. Sandkasse, gynger og små bilen.

Fortsættes på næste side 11

Billede 1: Gaveindpakning. Billede 2: Indendørs legeområde

”Hvis du har behov for hjælp, kan du komme til dem” Ditte Gudnitz, beboer på Alexandrakollegiet

Kollegiets gange bærer også præg af livet med små børn.

Alle steder ses legetøj og andre sikre børnetegn.

Men det er ikke disse forhold, som Ditte Gudnitz fremhæver. ”Det der med at man kan bo sammen med så mange andre piger, som kan bruge hinanden. Det er rigtigt fedt.”

Ditte giver et par eksempler på, hvordan pigerne bruger og hjælper hinanden. ”Det er måske bare et par småting.

Men småting kan altså gøre rigtigt meget. ”Det er også dejligt at have nogle at snakke med. Selvom vi ikke har helt samme baggrund, er der alligevel mange ting vi har til fælles.”

begge ting – Og meget andet.

Ditte pointerer, at Alexandrakollegiet ikke er en døgninstitution, hvor mødrene bliver overvåget. Det er et sted, hvor man kan få råd og vejledning. ”Hvis du har behov for hjælp, kan du komme til dem (personalet, red). De er jo uddannet i forskellige ting.

Nogle har med børn og nogle er studievejledere. Nogle er socialrådgivere. Så de har lige som hver deres, de kan bruges til.”

Fremtiden

Da Ditte Gudnitz blev gravid, gik hun i gymnasiet. Det Alexandrakollegiet har tre ansatte, der alle har socialfaglig måtte hun afbryde. Men til januar skal hun i gang med HF. I første omgang et par enkelt fag, men planen er at baggrund, så de kan støtte mødrene. Der er fokus på både børn og på uddannelse, så mødrene kan få hjælp til tage en fuld HF. Hun er ikke helt sikker på, hvad eksamenen skal bruges til, men har tanker om, at psykologi på universitetet, kunne være en mulighed. åbnede i 2001 Ditte kan bo på Alexandrakollegiet, så længe hun er og drives af Mødrehjælpen og Kristelig Forening til under uddannelse.

Bistand for Børn og Unge (KFBU). ”Det er fedt at vide, men det er også længe at bo på kollegium, hvis man skal på universitetet.” Hun har dog Kollegiet har tre ansatte, der skal støtte beboernes ingen aktuelle planer om at flytte. mulighed for uddannelse. ”Først vil jeg have min HF.” Kollegiet har en række frivillige, der hjælper med I den nærmeste fremtid skal Ditte have en pakkekalender. børnepasning, uddannelse og andre opgaver i Det ved hun godt – Hun boede også på kollegiet sidste dagligdagen. år. Og Amy skal holde sin første jul.

Læs mere på Julen er jo børnenes fest. www.alexandrakollegiet.dk

Alexandrakollegiet

12

y h g e l g u e J Så blev det december – måneden hvor vi julehygger til den store guldmedalje.

Der er pyntet op i alle huse, juletræet er købt og julestemningen breder sig blandt de unge og voksne.

Juletiden står på mange forskellige aktiviteter, både hver for sig på afdelingerne, men også fælles for alle på Stationen. Vi har fx været på juletur i København, holdt julebingo, jule bagning og lignende, hvor alle på Stationen er samlet til socialt samvær og hygge.

I ugen op til juleferien holder afdelingerne juleaften hver for sig, med de dertilhørende traditioner med julemad, mandelgave, sang, dans og gaver – en aften alle glæder sig til, unge som voksne.

13

At flyve fra reden…

Sommeren 2013 blev den sommer, hvor Tonni Jæger gik fra ”institutionsdreng” til ”herre i eget hus”. Han kan se tilbage på en anbringelsestid, som på både godt og ondt, har været med til at gøre ham, til den han er i dag.

Tekst og foto: Stationen

Tonni (19 år) har boet på Vonsbæk Station siden han var 14 år gammel. I sommers flyttende han i egen lejlighed i Aabenraa, da han 1. juli blev ansat som bagerlærling i byens ”Lagkagehus”.

At det lige skulle være bager, kom efter en tid på EUClinjen ”Mad Til Mennesker”. Forinden da gik Tonni på Stationens Interne Skole.

De udfordringer de forskellige skoleophold har givet, har været positive, og har samtidig givet nogle venskaber, som stadig eksisterer. Tonni husker stadig, at mange af de nye venner ikke troede, at Tonni boede på opholdssted. De havde et tydeligt billede inde i hovedet af, hvordan ”sådan én” så ud, og det var ikke som Tonni så ud. J Alligevel har Tonni altid været åben overfor sine omgivelser om, at han var anbragt. Han synes ikke at det var noget at skamme sig over.

Det sure med det søde Der er både fordele og ulemper ved at flytte for sig selv.

For Tonni har det fedeste været ”friheden”, forstået på den måde; ”at hvis jeg f.eks. ikke har lyst til at spise kl.

18, men kl. 21, så gør jeg det!”

Det værste er ensomheden og pligterne. Man kan godt blive ensom, når man er vant til at have mange mennesker omkring sig hele tiden, til pludselig bare at være sig selv i sin lejlighed. ”Det skal man lige vende sig til”, fortæller Tonni. Heldigvis er der en udendørs skøjtebane i Aabenraa i vintermånederne, hvor Tonni

elsker at stå på skøjter. ”Det giver både motion, og mulighed for at møde nogen nye mennesker”.

Derudover nyder Tonni at bruge sine fridage/friweekender på Vonsbæk Station. Både selskabet og det faktum, at der kan spares lidt penge på maden gør, at det er noget, der nydes i stor stil. Samtidig fastholdes ”sikkerhedsnettet”, og muligheden for at snakke med pædagogerne om store og små ting fra hverdagen. ”Mor er stolt!”

Familien i Århus er også imponeret over Tonni, og synes han klarer det rigtig godt.

Fremtiden Om 5 år arbejder Tonni som bager i Aabenraa eller Århus. Han har kørekort, en kæreste og en lejlighed/et hus, og hvem ved, måske børn…

Alt sammen drømme som bestemt er realistiske. For meget tyder på, at Tonni allerede har taget de sværeste skridt i livet.

Tonni er i udslusning fra Vonsbæk Station og har været det siden sommeren 2013. Planen er, at Tonni skal have udslusning fra Vonsbæk Station i den tid han er i lære som bager. Han får besøg 1-2 gange i ugen og tilbringer derudover nogle af sine fridage og friweekender på Vonsbæk Station. Personalet på Vonsbæk Station, som Tonni har kendt siden han var 14 år, står klar til at hjælpe Tonni med alt fra skattekort til kærestesorger.

14

15

Stationen Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Vonsbæk Station er godkendt til 7 drenge i alderen 12 – 18 år.

Vonsbæk Station har til huse i en mere end hundrede år gammel stationsbygning (deraf navnet ”Stationen”), som blev totalrenoveret og udbygget i 2002. Vonsbæk Station ligger i landlige omgivelser ca. 7 km øst fra Haderslev.

Sillerup Station er godkendt til 6 piger i alderen 12 – 18 år.

Sillerup Station har til huse i en tidligere stationsbygning på en stor grund og ligger i den lille by Sillerup mellem Haderslev og Christiansfeld.

Satellitten er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år.

Satellitten har til huse i en hyggelig ældre villa, med nyere tilbygning.

Satellitten ligger i Fjelstrup – en lille by mellem Haderslev og Christiansfeld.

Stationens Interne Skole er godkendt til 21 drenge og piger.

Stationens Interne Skole modtager hovedsagligt elever fra Stationens 3 boafdelinger, men modtager også eksterne elever fra andre opholdssteder, eller institutioner.

Vi kan hjælpe unge, så deres fortid ikke bliver deres fremtid 16