Stations tidende #5 by Heart Talk Kommunikation

September 2013 - Nr. 5

Magasin for Sillerup Station, VonsbĂŚk Station og Satellitten 1

’Stations Tidende’ henvender sig primært til opholdsstedernes forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Stations Tidende’ udkommer fire gange årligt.

Et opholdssted for unge Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode. Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside. Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til både iOS, android og windows). Søg efter QR reader.

Forsidefoto: Fra Satellittens tur til Italien, sommeren 2013

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: En frisk start efter en god sommer........................4 Filmanmeldelse: Nordvest...........................................................5 Medina og action i Nordafrika......................................................6 Fem dage i Støvlelandet..............................................................8 Aktiviteter og stiletter.................................................................10 Vi vil lyttes på.............................................................................12 Seks centre skal hjælpe unge...................................................14

Et magasin til forældre Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primært henvender sig til vores forældre. Mit håb er, at forældre, gennem bladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at der kommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor på opholdssted. Alt om Stationen skriver viselv, men den bredere del for forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation. Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af både udvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene. God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

Fra ledelsen:

En frisk start efter en god sommer Efteråret sætter ind Sommeren er forbi, men heldigvis har vi mange gode minder fra ferien. Alle 3 afdelinger har haft fantastiske ferieture, som I kan læse om her i bladet. Også de unges ferier hos familie og venner er stort set forløbet godt, men det ved I jo selv.

I løbet af efteråret vil der som vanligt blive en skoletur. Planlægningen er endnu ikke helt på plads, men I kommer helt sikkert til at læse om turen i næste nummer af StationeTidende. Godt efterår til alle.

Skole og job igen Alle de unge er startet i deres forskellige skoletilbud og på job igen efter ferien. For nogen har det været ekstra spændende at starte efter ferien, idet de er startet på nye skoler. De er blevet ældre og skal videre i forhold til at indfri deres ønsker for fremtidige uddannelser og job. Det er den helt rigtige udvikling, så det glæder os alle.

Karin Mikkelsen Forstander

Stationens Interne skole er startet efter ferien uden skoleleder Kenn Johnsen, som har valgt at søge nye udfordringer efter næsten 8 år som skoleleder på Stationen. Vi havde en lille afskedsreception for ham i august. Vi ønsker Kenn held og lykke i det nye job. Stationen er altså pt. uden skoleleder, men som flere af jer ved, har vi en kompetent lærergruppe, som med opbakning fra ledergruppen klarer opgaverne fint. Jeg forventer ikke, hverken I eller de unge vil mærke forandring i skoletilbuddet.

Nordvest Nordisk Film, 2013 Instruktør: Michael Noer Medvirkende: Gustav Dyekjær Giese, Oscar Dyekjær Giese, Lene Maria Christensen, Roland Møller m.fl. Nordvest kom på DVD d. 12. september 2013

Filmanmeldelse:

Dansk storby-realisme og aktiviteter får skær af noget faderligt. Bjørn tilbyder noget som Casper og Andy mangler.

Københavns nordvest kvarter er kendt som et fattigt kvarter med små lejligheder og sociale problemer. Dette kvarter er scenen for den socialrealistiske film Nordvest, hvor vi følger Caspers liv på kant med loven. I starten af filmen arbejder Casper for områdets kriminelle leder Jamal. Men Jamal betaler ikke meget for de designer-møbler, som Casper kan skaffe til hælervirksomheden. Og Jamal vil ikke lytte til Caspers gode råd, der kunne forbedre den lyssky forretning. Dårlig løn og manglende indflydelse gør, at Casper skifter arbejdsplads til rockeren Bjørn, der handler med kvinder og narko.

Nordvest er en stærk film, der tegner et realistisk billede af en familietragedie i et kriminelt miljø med sociale problemer. Man kan overveje om filmen idylliserer den kriminelle løbebane med de hurtige penge og gruppeidentitet. Det mener jeg dog ikke, at filmen gør: Billedet er realistisk og ingen, der ser filmen, kan være i tvivl om, at den kriminelle løbebane kan have en pris. En god film!

Filmen Nordvest er ikke en beskrivelse af en konflikt mellem en indvandrerbande og en rockerbande. Først og fremmest tegner filmen et portræt af en ung mand, der gerne vil hjælpe sin mor og resten af den forhutlede familie. Han vil gerne være familiens overhoved, der skaffer mad på bordet, fødselsdagsgaver og skønhedsbehandlinger. Alt det kræver penge. Filmen viser tydeligt det vigtige familiemæssige bånd. Hvordan Casper og lillebroren Andy forsøger at hjælpe deres mor. Man må undre sig over, at moderen accepterer det liv de unge tilbyder. At hun ikke kan se, at den kriminelle vej har lette penge, men også en mulig dyr pris. Inddirekte er filmen en beskrivelse af den fraværende far. Casper og Andys far er ikke tilstede i filmen og begge knægte forsøger at indtage denne plads i familien. Samtidigt betyder den manglende far også, at Bjørns ros

Rockeren Bjørn viser Casper hvordan man bruger en pistol 5

VonsbĂŚks stations sommerferietur gik i ĂĽr til Tunesien

Medina og action i Nordafrika

syntes det var ulækkert hvilket gav anledning til at glæde sig over hvordan der ser ud i de fleste danske byer. Vi fik en rundvisning i medinanen af en lokal mand som på engelsk forklarede, hvem der boede i denne bydel og hvordan man kunne se hvor mange børn der boede på husstanden om det var pige eller drengebørn der var i hjemmet Drengen lyttet interessere efter og ville gerne have hjælp til at stille spørgsmål

Mandag den 1 juli var drengene/ personale klar til at tage til sydens sol og varme Der florede en mild rejsefeber i form at spænding, nogen havde været ude og flyve før og andre skulle prøve for første gang Vi havde hjemmefra handlet ind til lidt frokost vi kunne nyde på vej til Billund lufthavn Humøret var højt Ved indtjekning i Lufthavnen krævede det lidt tålmodighed, hvilket alle klarede med et smil på læben Selv om man skal igennem flere kontroller vise pas og tømme taskerne.

I aften timerne var der underholdning på hotellet , der var også mulighed for at benytte hotelles vandpibecafe I aften timerne var der også tid til at sidde og små hygge lidt og være på nettet tjekke mail, Facebook skrive sammen med venner og kærester

Et par timer senere ankom vi til Marhaba Royal Salem hotel Hvor vi fik et armbånd på til All inclusive og fik udleveret nøgler til vores værelser Så var ferien for alvor i gang Hotellet havde flere pools, fitness center , egen købmand små 50 meter ned til stranden Vi var landet i ferieparadis.

Den anden sidste dag var der stemning for at komme ud at køre ATV det var en tur på 2 timer både i ørken og med bykørsel. Det startede ud med at vi alle skulle have en halv times teori omkring hvordan vi skulle køre og forholde os i trafikken. Da vi endelig blev sluppet løs på atv´erne var der smil på alles læber, der var ingen tvivl om at dette var noget der passede til drenges temperament . vi lavede en lille pitstop ved en lokal kamel farm hvor drenge klappede kameler og så på studser og aber.

Vi brugte dagene på hygge og afslapning ved stranden, hvor nogen af drengene var ude på bananbåden og diverse vansports aktiviteter. De sene eftermiddags timer blev brugt på at Shoppe i medinanen hvor man skulle prutte om prisen for at gøre en god handel og igen krævede det tålmodighed, da det ofte tog tid at få aftalt den rette pris Drengene syntes det var mægtigt man selv kunne være med til at bestemme prisen på varen.

Ferien var desværre ved at være slut så tasker skulle pakkes, og det var ikke lige nemt for alle da nogen havde handlet mere end andre og kufferten havde svært ved at lukke. Og endnu en gang havde vi en fødselsdag som skulle fejres Det blev gjort med maner tjenerne kom syngende hen til vores bord med en stor lagkage med lys i og fødselsdagsbarnet skulle puste lys ud hvilket ikke er nemt når der er sat snyde lys i kage som ikke kunne pustes ud

På trods af de høje varmegrader blev der trænet lidt i motionscenteret Vi var også ude at køre med de lokale Taxi, det var en oplevelse helt for sig selv De har stort set ingen regler i trafikken eller med rette vælger de ikke at følge nogen regler !!!!!!!! På vores ture ude i byen påtalte drengene flere gange hvordan folk bare havde smidt affald på gaden og at de

Satellittens sommertur til Italien

Fem dage i Støvlelandet gået - og så i ca. 40 graders varme. Men med masser af vand og lækker pizza og pasta, kæmpede vi os alle igennem med højt humør.

Søndag d. 14.7.2013 drog Satellitten mod Italien. En spændt og livlig flok, på 5 unge og 3 voksne, var klar til en uge i sydens sol og varme. Vi kørte til Hamborg, hvorfra vi tog flyveren til Italiens hovedstad Rom. En behagelig flyvetur uden problemer, og direkte ud i den italienske trafik i to lejede biler, mod den lille Italiensk landsby, Roccacasale, som lå oppe i bjergene. Sent søndag nat ankom vi til det fantastisk hyggelige hus, som vi havde lejet. De unge blev indlogeret to og to på værelserne, hvorefter vi alle fik en velfortjent lang nattesøvn.

Onsdag var det tid til at besøge det lokale marked, hvor der var mulighed for at handle alt mellem himmel og jord til billige penge. Efter besøg på markedet, gik turen over bjerget mod områdets største og mest populære grotte. Vores chauffører blev for alvor testet på deres køreevner, for hold op hvor gik det op og ned, og igennem meget skarpe nålesving. Et stop på vejen for at nyde den fantastiske udsigt - og så blev der også lige brændt lidt krudt af hos én af drengene, som lige valget at løbe et godt stykke op af bjerget. Den populære grotte var bestemt flot, men desværre kun med en italiensk talende guide, så selv om Michael de første 10 min forsøgte at forstå, hvad der blev sagt, forstod vi absolut intet. Og hvad sker der når vi ikke forstår hvad der bliver sagt - ja, så måtte vi jo digte vores egne historier J

Vi havde 5 dage til at udforske det dejlige Italien, se diverse seværdigheder, nyde solen og ikke mindst smage på det italienske køkken. Vi startede mandagen med at komme lidt på plads; fik pakket ud og handlet i det lokale supermarkedet, hvorefter vi kørte til en lækker flod, hvor der blev badet og slikket sol, hvilket resulterede i nogle brændte skuldre, fødder osv. Måske vi til næste år alle sammen husker, at bruge nok solcreme J

Torsdag kom den helt store stranddag endelig (for nogen), i byen Pescara, hvor der blev badet i det smukke Adriaterhav og taget sol for alle pengene. To af pigerne havde deres helt egen konkurrence om, hvem der kunne blive mest brune - hvem der vandt vides ikke - men de blev nu dejligt brune begge to. Til frokost blev der

Tirsdag var det tidligt ud af dynerne og af sted mod Rom. En varm og kulturel dag i vente, hvor vi fik stort kendskab til metroen, besøgt Colosseum, Trevi-fontænen, den spanske trappe og sidst men ikke mindst - Peters pladsen og skt. Peters kirken. En utrolig spændende dag, men helt sikkert en stor udfordring med alle de skridt der blev 8

konsumeret den absolut bedste pizza, man overhovedet kunne tænke sig. Så blev det fredag, hvor den sidste dag skulle nydes. Vi delte os op fra morgenstunden, da nogle ville til stranden og andre ville hygge sig i de lokale byer, og lade op til hjemrejsen samme nat. Fredag aften blev der pakket, og fælles afslutning med lækker aftensmad på byens restaurant, hvor vi fik skålet, holdt tale og takket hinanden for en fantastisk ferie. Planen var så, at vi skulle tidligt i seng og få sovet inden hjemturen - men tror næppe nogle fik lukket et øje. De unge fik så indhentet lidt søvn på den lange køretur til lufthavnen nær Rom. En hurtig flyvetur, efterfulgt af en lang og varm køretur fra Hamborg til Satellitten. Alle tyskerne havde åbenbart valgt at køre mod de danske sommerhuse lige præcis den lørdag, så der var rigtig meget trafik. Puha, det holdt hårdt… Lørdag kl. 17.00 landede nogle trætte, men glade unge og voksne på Satellitten, hvor Flemming ventede med nylavede frikadeller J Alle med en fantastisk oplevelse i bagagen.

Velkommen til Stilet-Slaraffenland 10

Satellitten i Tjekkiet

Aktiviteter og stiletter Sillerups sommertur gik i år til smukke Tjekkiet. Der havde vi lejet en lille lejlighed i byen Mala Skala, som er ca 1-times kørsel fra Prag By. En af de første dage var vi et smut i Turnov, Hvor Signe fik lavet flotte negle og Julie og Jessica tjekkede butikker ud. En lille hyggelig by med gamle bygninger og små hyggelige caféer. Vi havde de fleste dage høj solskin og det var bare skønt, da alle håbede på at få kulør. Turen var planlagt til at udbygge relationerne mellem voksne og elever, samt elev/elev. Alle piger tilknyttet Sillerup var inviteret med. Det var en aktivitets/oplevelses tur, hvor vi skulle lave noget sammen. Det gjorde vi også, bare ikke lige det som vi havde regnet med. Aktiviteterne passede bestemt ikke pigerne. Og efterrationaliseret var det nok ikke de rette aktiviteter der var bestilt. Vi oplevede nye ting og situationer sammen, og var tæt på til at korrigere hvis det blev nødvendigt. Vi oplevede piger, der var mere ydmyge overfor det, de mødte og der var mere tid til samtaler, om det de oplevede. Vi oplevede, at der var forståelse for, at man skal yde/vente/for at en gruppe kan fungere. De skulle underordne sig andre kulturer og regler, som også var med til at give dem en større social evne. Én af dagene havde vi afsat kun til shopping i fantastiske Prag og det ”Sorte marked”. Det var et slaraffenland, fordi at alt var så billigtJ Der blev købt alt fra fede stiletter, tasker, tøj, smykker og covers til iPhone. Det var en god oplevelse at ”prutte” om prisen, så vi følte virkeligt, at vi fik noget for pengene. I Prag blev der også tid til at se KarlsBroen og gamle smukke bygninger. Vi så også en meget mystisk mand, som imponerende lignede en som sad i luften og kun støttede sig til en pind. Hvordan det kan lade sig gøre er stadig os en gådeJ

Fotos fra øverste venstre hjørne: 1. Den mærkelige, svævende mand 2. Fire piger foran en af de gamle huse i Prag 3. Julie og Signe på at det bliver Signes tur til at få ordnet negle

En lille feriehilsen fra Mala Skala, (Sillerup)J

Vi vil lyttes på Cecilie Alfheim bor på opholdssted, selvom hun er ældre end 18 år. Hendes sagsbehandler gav lov til det, men Cecilie ved, at mange andre ikke får den samme ro til at blive flyvefærdige. Det er det problem, Cecilie gerne vil fortælle om Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Det regner i Nykøbing Falster, hvor jeg skal møde Cecilie Alfheim. Aftalen var, at jeg skulle møde hende uden for caféen på byens torv, men vejret gør, at jeg rykker indendørs. Derfor sidder jeg inde, da Cecilie dukker op og ligner en hvilken som helst gymnasiepige. Som en af mine egne døtre, der begge går i gymnasiet. Det bliver den sammenligning, der kommer til at fylde i mine tanker, i den tid jeg snakker med Cecilie. Hvor meget der ligner og hvor meget der ikke ligner. Cecilies spejl til samfundet. Et læserbrev I foråret bragte Gi’LOS (medlemsblad for medlemmerne af Landsforeningen af Opholdssteder) et læserbrev skrevet af Cecilie. Læserbrevet handlede om at være 18 år og gå i gymnasiet, mens man bor på opholdssted.

Hvordan hendes kommune havde givet lov (altså ville betale til opholdsstedet), mens en anden pige på et opholdssted, skulle i egen bolig, da hun var 18 år og derfor kunne bo som en voksen. For sig selv. Læserbrevet fortalte historien om, at anbragte unge ikke har samme betingelser. De afhænger af en sagsbehandlers velvilje. Den historie vil Cecilie gerne have frem. Da Cecilie træder ind i caféen fortæller hun straks, at hun fokuserer 100% på sin uddannelse. Hun har en drøm om at blive læge, så hun skal gøre en indsats for at få gode karakterer. ”Det er hårdt at gå på gymnasium og jeg laver ikke så meget andet. Tidligere gik jeg til boksning, men det har jeg valgt fra.” Cecilie bestiller en cappuccino og da den er ankommet, spørger jeg til hendes anbringelse. Hun fortæller, at hun var 12 år, da hun kom til opholdsstedet. Hun vil dog ikke fortælle mere om hverken baggrunden for anbringelsen eller om opholdsstedet. Det er ikke det, der er hendes historie. Ingen skal udleveres i min artikel. Jeg er imponeret over, at Cecilie kan være så afklaret om hvad hun vil fortælle. Mere modent end hendes alder tilskriver. Hun har tydeligvis tænkt over emnet længe og har sikkert overvejet dette interview. Forberedelse er altid en god strategi.

Cecilie bor stadig på opholdsstedet ”Jeg har i hvert fald, fået bevilget til januar, men jeg har lige fået ny socialrådgiver… Nu ved jeg slet ikke noget. Men jeg vil da tro, at jeg får lov til at blive boende til januar, som de sagde i første omgang.” Da Cecilie var 16 år, begyndte hendes kommune at tale om fremtiden, og i nogle måneder havde hun usikkerheden. Det endte dog med, at hun kunne blive på sit opholdssted. Men Cecilie har en veninde, der også bor på opholdssted og hun har ikke haft det på samme måde. ”Min veninde har været i uvished meget længere. Siden hun var 17. Det gør at hun hele tiden er usikker. Så vil hun næsten hellere have at vide, at hun skal flytte. Så hun kan forholde sig til det. For det der med at gå i uvished, det er jo meget stressende for hende, ikke?” Venindens sag er anket, så hun bor stadig på sit opholdssted. Men hun ved ikke hvor længe det kan vare ved.

Cecilie forklarer. ”Det er som om, at en sagsbehandler, der ikke kender én særligt godt, skal bestemme over én. Og man bliver ikke hørt. Så får jeg det sådan: Det handler kun om penge.”

Jeg tænker på mine egne dødtre, mens vi taler om det paradoksale i, at unge, der har haft en svær opvækst, skal klare ting meget bedre end almindelige unge. I Cecilies klasse er der kun en, der er flyttet i egen bolig. ”Det er jo ikke normalt at flytte hjemmefra i gymnasiet. Der er jo meget at tænke på. Der er mange lektier. Der er mange afleveringer. Det fylder jo hele ens hverdag. Så er det jo nok ikke der, man skal flytte ud.” Cecilie opremser de ting, der er vigtige, når man går i gymnasiet, men sammenligner også de anbragtes forhold, med almindelige unges forhold: Jeg kan ikke lade være med at tænke på mine egne døtre ”En almindelig ung kan jo flytte hjemmefra og fortryde to og den gymnasietid, som de også er midt i. Begge døtre måneder senere. Så kan de flytte hjem igen. Hvis jeg bor i deres barndomshjem, så de kan fokusere på den forlod opholdsstedet, har jeg jo ikke den mulighed. Når uddannelse, som hele samfundet ønsker, at de tager. Det man bliver tvunget til at flytte fra opholdsstedet, er der har aldrig været på tale, at de skal stå på egne ben i ingen vej tilbage.” deres gymnasietid. Jeg tør næsten ikke tænke tanken om at de selv skulle ønske at flytte. Jeg kan godt huske de Cecilie er glad for den mulighed hun har fået på krav gymnasiet stiller. opholdsstedet og håber, at hun stadig vil blive hørt på sine ønsker. Hensynet til pengene ”Det handler om penge. Sådan ser jeg det. De har Til allersidst siger hun: proppet penge i os. Jeg har boet her i snart syv år. Hvor ”Har jeg gjort det tydeligt, at vi vil lyttes på?” mange ting har de ikke betalt for. Psykolog og det hele. Det tror jeg! Og så kan de godt lige give mig halvandet år mere. Så har jeg en gymnasiel uddannelse, ikke” 13

Seks centre skal hjælpe unge Det er frivillige, der skal hjælpe de unge, der kommer for at få hjælp. Headspace fra Australien er åbnet seks steder i Danmark Tekst: Flemming Nim Holm, Heart Talk Fotos: Headspace på Facebook

Da Det Sociale Netværk afholdte Psykiatritopmøde i 2011, var temaet Ungeliv og psykisk sårbare unge. Derfor havde man inviteret Nick Prendergast fra Melbourne, Australien. Han fortalte om de centre, der åbnede over hele Australien under det fælles navn Headspace. Tilhørerne fik indtryk af et spændende og nytænkende projekt med gode resultater. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der er formand for Det Sociale Råd, fortalte på dette topmøde, at der blev arbejdet på, at Headspace skulle til Danmark. Denne september er der åbnet seks centre i henholdsvis København, Rødovre, Roskilde, Odense, Horsens og Aalborg. Centrene har ganske få ansatte med uddannelse, men drives fortrinsvis med hjælp fra frivillige unge, der måske selv har prøvet at have problemer. Håbet med Headspace er, at de unge skal hjælpes inden problemerne bliver for store. September 2013. Poul Nyrup rasmussen deltager i åbningen af et Headspace-center

Centrene samarbejder med den lokale kommune, men er ikke kommunen, og unge med brug for hjælp, kan henvende sig anonymt. Headspace er startet med støtte fra forskellige fonde. Blandt andet har Roskilde Festivalen doneret $50.000 (ca. Kr. 250.000). Det var bandet Metallica, der besluttede, at disse penge skulle gå til Headspace. Headspacecentrene har åbent tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12 - 20. Søndag er der åbent mellem 14 og 18.

Læs mere på www.headspace.dk eller følg Headspace på Facebook

Lederen af Headspace Bettina Post, modtager en check på $50.000 fra Roskilde Festivalen.

Fakta om headspace ● headspace er for unge mellem 12 – 25 år, som har nogle problemer, som de gerne vil tale med nogen om.

● headspace adskiller sig fra andre initiativer til børn og unge ved, at professionelle og frivillige indgår i et helt unikt samarbejde om opgaven.

● headspace er hjælp og rådgivning på de unges præmisser.

● headspace samarbejder med de kommuner, hvor headspace bor. Men headspace er ikke kommunen. Vi har ingen journaler eller notatpligt.

● headspace er en indsats, der kan virke før problemerne vokser sig store.

● Bag headspace står Foreningen Det Sociale Netværk, med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen som formand.

● headspace bliver oprettet i erkendelse af, at vi i dag ikke har tilbud, som giver tidlig hjælp til børn og unge, som er i risiko for at blive ”rigtig syge”, hvis hjælpen udebliver.

● headspace er primært finansieret af: VELUXFONDENE og Det Obelske Familiefond. Derudover er der en mindre kommunal medfinansiering.

● headspace er én indgang, hvor børn og unge kan komme med alle typer af problemer. ● De unge kan få hjælp i headspace anonymt og uden forudgående visitation eller ventetid.

● headspace er et 2-årigt forsøgsprojekt, som udløber i august 2015. Kilde: www.headspace.dk

Stationen Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Vonsbæk Station er godkendt til 7 drenge i alderen 12 – 18 år. Vonsbæk Station har til huse i en mere end hundrede år gammel stationsbygning (deraf navnet ”Stationen”), som blev totalrenoveret og udbygget i 2002. Vonsbæk Station ligger i landlige omgivelser ca. 7 km øst fra Haderslev.

Sillerup Station er godkendt til 6 piger i alderen 12 – 18 år. Sillerup Station har til huse i en tidligere stationsbygning på en stor grund og ligger i den lille by Sillerup mellem Haderslev og Christiansfeld.

Satellitten er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år. Satellitten har til huse i en hyggelig ældre villa, med nyere tilbygning. Satellitten ligger i Fjelstrup – en lille by mellem Haderslev og Christiansfeld.

Stationens Interne Skole er godkendt til 21 drenge og piger. Stationens Interne Skole modtager hovedsagligt elever fra Stationens 3 boafdelinger, men modtager også eksterne elever fra andre opholdssteder, eller institutioner.

Vi kan hjælpe unge, så deres fortid ikke bliver deres fremtid 16