Stations tidende #4

Juni 2013 - Nr. 4

Magasin for Sillerup Station, VonsbĂŚk Station og Satellitten 1

’Stations Tidende’ henvender sig primært til opholdsstedernes forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos. ’Stations Tidende’ udkommer fire gange årligt.

Et opholdssted for unge Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode.

Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside.

Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til både iOS, android og windows). Søg efter QR reader.

Forsidefoto: Fra Stationens tur til Heide-Park. HeidePark er en stor forlystelsespark syd for Hamburg i Tyskland.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Forår og nye ansigter.............................................4 Skitur til Sälen..............................................................................5 - Nye udfordringer i Sälen............................................................6 - Flere billeder fra Sälen..............................................................8 Den RØDE TRÅD i overgangen til voksenlivet.........................10 Skolegang på en anden måde...................................................12 Det er rart at have én udefra.....................................................14 En helt almindelig dag på Satelitten..........................................16 Den Gode Anbringelse..............................................................19

Et magasin til forældre Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primært henvender sig til vores forældre. Mit håb er, at forældre, gennem bladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at der kommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor på opholdssted. Alt om Stationen skriver viselv, men den bredere del for forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation.

Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af både udvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene.

God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

3

Fra ledelsen:

Ferietiden er lige om hjørnet Alle disse ture får vi forhåbentlig mere at vide om i næste nummer af StationsTidende.

Så står sommerferien for døren igen.

På Stationen mærker vi allerede nu, en spændt feriestemning. Der er da også kun et par uger til skolerne holder ferielukket.

Tilbage er kun at ønske jer alle en fantastisk sommer og en god ferie med jeres børn.

De unge (og personalet) glæder sig.

Glæden er også blandet med spænding.

Alle planerne og ønskerne skal falde på plads.

Hvornår og hvor længe skal/kan jeg være hos mor og far? Hvad skal vi lave sammen i familien? Hvordan kommer det til at gå?

Bliver det udelukkende godt eller bliver der også konflikter?

Det er svært helt at undgå konflikter i en familie. Men når/hvis det sker, ved både de unge og forældrene, at de altid kan kontakte Stationen, så vi sammen kan prøve at løse dem. Det er der ind imellem nogle, der benytter sig af.

De unge kan også altid komme tidligere tilbage til Stationen, så tingene ikke går helt i hårdknude.

Heldigvis er det dog som oftest en stor succes at være samlet i familien i kortere eller længere tid.

Karin Mikkelsen Forstander

Ferie med Stationen.

I år indtager Vonsbæk Station det afrikanske kontinent.

Turen går til Tunesien i uge 27.

Sillerup Station tager i uge 28 til Tjekkiet. Det bliver en aktiv ferie med bl.a. ridning, klatring og kanosejllas.

Satellittens tur går til Italien (nær Rom) i uge 29. Sidst på ferien er der mulighed for cykel- og kanotur i Danmark.

4

Verden venter:

Når tiden på Stationen når sin ende

Det er forskelligt, hvortil de unge skal, når de ikke længe- Stationen kan hjælpe for forskellige måder, når den unge skal videre ud i verden. Det kan for eksempel være: re skal bo på Stationen.

Nogle gange har de nået en alder, hvor de er klar til at ● Efterværn, hvor vi besøger en ung, der bor i egen flytte for sig selv, andre gange skal de hjem til forældrene, lejlighed. Efter behov kan det ske mellem to pg på efterskole eller noget helt andet. syv gange om ugen. Denne støtte kan være Vi ser ikke udelukkende på den unges alder, når vi praktiske ting i dagligdagen, såsom; økonomi, begynder at drøfte udslusning (af flytte fra Stationen), madlavning, lektier, arbejde, rengøring osv. Det men tværtimod på hvorvidt de er modne og klar til at kan også være hjælp til mere personlige skulle videre - derfor kan de unge godt blive boende på problemstillinger Stationen efter det 18. år - det aftales i samarbejde med den unges hjem-kommune. ● Unge som får skolestøtte, lektiehjælp, hjælp til at komme på arbejde Lige meget hvor den unge skal flytte hen, er det vigtigt at udslusningen fra Stationen til noget andet, er et forløb ● Kontakt og støtte til unge på efterskole hvor trygheden og dialogen med den unge er i højsædet. ● Støtte og hjælp i hjemmet, hvis en ung er flyttet hjem

Mange af vores unge vil opleve at være på Stationen i op til 4-5 år, og skulle gerne have opbygget væsentlige og betydende relationer til de voksne. Det er derfor vigtigt, at forløbet afsluttes på en for den unge ordentlig og tilfredsstillende måde.

Da det som sagt er meget forskelligt, hvad og hvortil de unge skal efter Stationen, vil udslusning altid være et helt individuelt tilbud, der udarbejdes i et samarbejde mellem den unge, forældre, anbringende kommune og Stationen.

Den optimale udslusningsmodel ser vi derfor også, når de voksne som har knyttet en bæredygtig relation til den unge, kan være med "hele vejen", indtil den unge er klar til at stå på egne ben.

5

Det er ikke fedt det hele Vi ved alle sammen, hvad der skal til for at leve sundt og måske tabe et par kilo: Sund mad og motion.

Siden januar har unge og voksne på Vonsbæk Station forsøgt at ændre dårlige vaner til gode vaner

6

”Projekt tab dig” er bygget op på den måde, at drengene bliver belønnet med kr. 50 pr. kilo de taber.

Derudover kan de tjene stjerner ved at være fysisk aktive. Eksempelvis udløser en time aktivitet i hallen en stjerne. Når de har optjent 30 stjerner udløser det kr. 300.

Kosten bliver selvfølgelig også rettet til, så det udelukkende er sundt mad der bliver serveret i rigtige portioner. Derudover er der planlagte aktiviteter i alle hverdage. Eksempelvis skøjtning, Hardball, Mini fodboldbane mv.

Målet med hvor meget man skal tabe sig er individuelt.

Når drengenes mål er nået, tager vi på indkøbstur til Århus og shopper nyt tøj for de optjente penge

Der blev målt og vejet til den store guldmedalje, og alle mål og tal blev noteret

Efter 5 måneder har alle tabt sig af Vonsbæk Station På Stationen prøver vi, som så mange andre, på at leve og spise sundt. Og det er ikke altid lige let…

For det første kræver det ofte en smule ekstra planlægning. Det kan være svært i en travl hverdag.

For det andet kan det være rigtig svært, at styre hvad de unge mennesker bruger deres lommepenge på. Nogen gange lokker McDonalds burgere, Statoils franske hotdogs eller Brugsens ”bland-selv” slik lige lovlig meget! Vi ved dog, at det at have et par ekstra kilo på sidebenene, ikke gør tingene meget nemmere for de unge.

DERFOR startede vi i januar ”projekt tab dig” på Vonsbæk Station. Hele projektet blev skudt i gang med flagkanoner for at markere, at nu var vi i gang.

Nu, ca. 5 måneder efter at vi gik i gang, har alle tabt sig!

Nogen mere end andre selvfølgelig, men alt i alt har forløbet været fantastisk! Og vi vil foresætte de gode takter og blive ved med at lave en masse motion og servere sund mad.

Jens, Morten og Troels i gang med at lave P90X i stuen, som er et hjemme træningsprogram, bestående af 10 dvd`er. Hoved fokus er på styrke og forbrænding – kort sagt kommer pulsen op, sveden springer frem og kalorierne forbrændes. Deltagerne kan hele tiden se hvor lang tid der er tilbage af programmet…..Bring it !

Det kan dog godt være, at der sniger sig en brun sovs ind i ny og næ…J 7

Når hash er et problem Jævnligt taler man om legalisering af hash. Som om, at der ikke er problemer med det euforiserende stof. Christopher Schmitz driver firmaet Komphash, der coacher hashmisbrugere og deres pårørende, ser mange problemer ved brugen af hash. Derfor har han skrevet en selvhjælpsbog til forældre Af Flemming Nim Holm, Heart Talk

Hash er, i modsætning til alkohol, længe om at udskilles fra kroppens fedtceller. Det tager ca. 6 uger inden hashen har forladt kroppen, og i den periode er korttidshukommelsen påvirket og indlæringsevnen reduceret.

Ved længere tids brug af hash, vil den unge blive inaktiv.

Han eller hun vil stoppe med at drømme og holder op med at bevæge sig mod et mål.

En bog til forældre Senest har Christopher Schmitz skrevet bogen Forælder til Hashryger. Bogen er tænkt som en selvhjælpsbog til forældre, der har børn, der ryger hash.

Bogen har åbenbart manglet, da den straks kom på Arnold Buscks bestseller-liste og kommer i 2. oplag efter kort tid på markedet.

Bogen giver konkrete bud på hvordan forældre kan hjælpe en misbruger af hash. Christopher Schmitz har studeret i Sverige og benytter viden, der er undersøgt og som man ved virker. Bogen bygger på forfatterens erfaringer fra coaching af forældre.

”Den unge udvikler sig langsomt til en dårligere udgave af sig selv,” fortæller Christopher Schmitz.

Komphash ligger i Roskilde og coacher hashmisbrugere og pårørende til hashmisbrugere. Firmaet drives af Christopher Schmitz, der også holder foredrag på institutioner og skoler. Nogle institutioner bruger hans viden, når de skal lave en beredskabsplan i forhold til hash.

For hash kan også komme på institutioner, lige som det findes alle mulige andre steder i samfundet.

Forældre opsøger Christopher Schmitz og Komphash, når de, gennem nogen tid, har prøvet at overbevise den unge om, at der er et problem. De synes at de har prøvet alt, uden at kunne komme i gennem til deres barn. ”Der er flere grunde til, at forældrene må opgive, deres forsøg.” Christopher Schmitz fortæller, at det ligger til

8

”Mit tredje råd er, at give den unge ansvaret” ungdommen ikke at ville modtage råd. ”Man kan jo næsten være sikker på, at et godt råd ikke bliver fulgt”.

Christopher Schmitz erkender, at hans tre råd er helt naturstridige, fordi de siger, at forældrene skal gøre det modsatte, af det de har lyst til.

Den anden ting er, at en hashmisbruger har svært ved opfatte og omsætte de gode råd. Det er en del af hashens Men al forskning og erfaring viser, at det er hashrygeren virkning, at de kognitive evner bliver reduceret. selv, der skal afslutte sine eksperimenter, så hvis forældrene håndterer situationen på en rolig måde, kan Ved længere tids brug af hash, vil den unge opleve, at de hjælpe ham eller hende til af afkorte perioden med passiviteten er det normale og kan endda føle, at de får mere energi, når de ryger en joint. De oplever altså noget forsøg. helt andet, end det forældre fortæller, at de oplever.

”Mit tredje råd er, at give den unge ansvaret”.

Tre gode råd til forældre Christopher Schmitz bog giver en række gode råd og han har svært ved at plukke tre. Efter at have tænkt sig om, siger han: ”For det første skal forældre lade være med at fortælle, hvad han skal gøre. Han skal råde sig selv.”

Senere, når den unge er klar, kan forældrene igen blive mere aktivt støttende, så den unge igen kan begynde at drømme om en anden fremtid.

”Det er også vigtigt, at vise den unge tillid i bred forstand.”

Hash-coachen forklarer, at forældre skal huske, at den unge kan finde gode løsninger.

Christopher Schmitz: Forælder til hashryger. Forlag Edito. www.edito.dk. Pris: kr. 149,00

9

God ferie!

Jeg er støtteperson for en mor, der har børn boende hos en plejefamilie. Nu nærmer sommerferien sig og moderen glæder sig til skulle være sammen med sine børn i en længere periode.

Men hun får også en frygt for, at ferien ikke bliver så idyllisk, som hun ønsker sig.

Når man er støtteperson hos en forælder, taler man om mange ting, der kan være svært. Det er ikke altid noget, forælderen har lyst til at dele med andre, for usikkerheden skulle jo nødigt betyde, at sagsbehandleren (eller andre) misforstår situationen.

Alle forældre oplever følelser, der kan kaldes negative. Man bliver sur på ungerne. Man kommer i tvivl om noget. Man bliver nervøs.

Det kender alle forældre, men hvis ens barn er anbragt, kan man opleve, at ærligheden om disse følelser er blevet misforstået og brugt til noget andet, end det man havde tænkt sig.

Hos den nævnte mor taler vi om de svære, men naturlige følelser.

Og sammen kan vi kigge på, hvordan man kan leve med de svære ting - Uden at det giver problemer Hvordan gik det sidste sommer? Hvornår blev ferien svær? Hvad gik godt? Hvad kan moderen lære af det?

Denne mor havde haft en følelse af stress og fornemmelsen af ikke at leve op til sine egne forventninger.

Derfor kom vores samtale til at handle om, hvordan en god sommerferie skal være. Hvad forventer børn? Hendes børn er ikke så store endnu, så de behøver ikke den store underholdning med tivolibesøg og andre store udflugter. For børn i den alder kan en skovtur være spændende eller lave snobrød over bål. Det behøver hverken være stort, omfattende eller dyrt.

Af Eva Holm, medlem af PSforeningens hovedbestyrelse

Støtteperson, §54 og PS-foreningen: Forældre, der er far eller mor til et anbragt barn, har ret til en støtteperson i henhold til Servicelovens §54.

Faktisk nåede vi så langt i vores samtale, at moderen besluttede sig for, at det kunne være godt at invitere en anden voksen med. For noget af det der stressede i hendes ferie, var at det var svært at få en voksensnak en gang i mellem.

Hun valgte at dele sin usikkerhed om ferien med sin sagsbehandler, der godt kunne forstå situation. Det betød faktisk, at der blev bevilget ekstra feriehjælp for at sikre gode oplevelser for den lille familie.

Ja, denne snak gav også mig en masse tanker om den gang min egen sammenbragte familie var på de første ferier. Vores ferier var heller ikke lutter idyl med friske jordbær og høj solskin. Ferier kan være hårdt arbejde.

PS-foreningen er for professionelle støttepersoner - det vil sige fagpersoner, der har en relevant grunduddannelse samt foreningens grundkursus.

PS-foreningens hjemmeside rummer en liste over støttepersoner i hele Danmark.

I hver udgave af ’Stations Tidende’ vil et medlem af PS-foreningens bestyrelse skrive om forskellige problemstillinger.

Problemstillingerne har ikke nødvendigvis direkte relevans for alle læsere, men indirekte beskriver det ofte elementer, der er vigtige for alle forældre.

Detaljer i denne beretning er ændret for at sløre personlige oplysninger MODELFOTO: RGBSTOCK.DK

www.psforening.dk

10

Ny medarbejder på Stationen:

Særlig livserfaring “For mig er det et stort privilegium at få lov at arbejde med unge mennesker”, siger Tommy Kjerkegaard. Han er med virkning fra 1.April 2013 ansat i en 30-timers stilling som psykolog på Stationen.

Tommy er uddannet cand. psych. fra Aarhus Universitet, hvorfra han dimmiterede i efteråret 2012.

Tommy er 42 år og sidder i kørestol, fordi han mistede benene ved en ulykke, da han var seks. Det er et handicap, der har været med til at give Tommy en livserfaring, der rummer andet og mere, end de fleste kan forestille sig.

Selvom Tommy er nyuddannet, har han allerede været vidt omkring inden for sit fag: I regionspsykiatrien har han haft et halvt års praktik på det psykiatriske ambulatorium i Horsens. Lidt usædvanligt omfattede praktikpladsen også Geronto, hvor man arbejder med neuropsykologi, primært i forhold til ældre mennesker. Gennem det

halve år i Horsens var Tommy med til såvel behandling som udredning, også ved ambulant modtagelse.

Før han havde fået sin sidste karakter fra universitetet, blev Tommy i 2012 ansat på den sikrede ungdomsinstitution Egely på Fyn, der huser unge med meget svære livsbetingelser og med kriminalitet til følge.

I relation til sit nye job på Stationen siger Tommy: “De unge er interessante i sig selv. Fordi de er unge!

Jeg har et åbent sind, er nysgerrig og vil gerne møde de unge lige der, hvor de er. Det er jo netop i kraft af deres unge alder, jeg mener, der er noget at arbejde med. Og det vil naturligvis glæde mig usigeligt, hvis jeg kan hjælpe nogen ud på den gode side af livets vej. Her tror jeg, min egen livserfaring er et godt supplement til mine faglige kompetencer.”

Tommy bor i Kolding sammen med sin kone, Dorte, og fire børn: Theresa på 13, Annika på ti samt tvillingerne Liv og Felix på tre.

11

Stationens Interne Skole:

Når eksamensfeberen rammer Stationen Foråret på Stationens Interne Skole er altid præget af den kommende eksamenstid og selvom eksamen ALTID ligger lige før sommerferien, virker det som en overraskelse for nogel af de unge. af Stationen Det er ganske tydeligt når ”eksamensfeberen” indfinder sig og rammer de unge, der aldersmæssigt og fagligt er indstillet til eksamenen.

Men år efter år kommer det for de fleste unge alligevel ganske overraskende, til trods for at der jo igennem hele skoleåret på Stationens Interne Skole, er arbejdet målrettet med sigte på eksamenen.

Vi oplever at eksamen kan være en ”svær størrelse”, de fleste af vores unge er utrygge ved at skulle bedømmes på deres faglighed og præstationsangsten fylder derfor meget.

Vores opgave på Stationens Interne Skole er derfor, at forberede de unge så grundigt som muligt, det være sig fagligt – men mest af alt på det at skulle præstere i andre rammer end de vanlige og under tidspres.

Vi tror på, at den læring der ligger i at kunne evne den omstilling det kræver for at præstere blandt jævnalderende på en folkeskole, er en god udfordring for vores unge. Og samtidig kan det være et afsæt for at komme ”tilbage på sporet”, med mulighed for at forfølge egne drømme og en uddannelsesplan.

En positiv oplevelse Vi ser ofte, at de unge efter endt eksamen, uanset karakter og resultat, efterfølgende har en positiv oplevelse med sig. De har nu oplevet sig selv i en krævende og udfordrende situation og får øje på, at det kunne de også mestre.

Og den refleksion giver altid mulighed og motivation for at komme videre med sin faglighed.

Den store afslutningsfest Hvert år ved skoleårets afslutning, holder vi dimissionsfest med grillmad og hjemmebag for hele skolen.

Her inviteres forældre, søskende, bedsteforældre for at skabe den mest festlige ramme på denne store dag, hvor de unge modtager deres eksamensbevis.

Samarbejde med lokal folkeskole Vi har et tæt samarbejde med Favrdal Folkeskole i Haderslev. Her går vi til terminsprøver og eksamen. Det er noget vi har i stedet for at holde terminsprøver og eksamen på vores egen skole.

12

FOTO: FAVRDALSKOLEN PÅ FACEBOOK

MODELFOTO:RGBSTOCK

13

Den Gode Anbringelse I april måned havde Foreningen af Professionelle Støttepersoner inviteret til konferencen Den Gode Anbringelse.

Formålet var at komme med idéer og synspunkter, der kunne give anbringelser endnu større effekt. Et gennemgående tema var: Lyt til forældre - De kender deres børn Tekst og foto Flemming Nim Holm, Heart Talk Konferencens hovedtaler var Lisbeth Zornig Andersen, den tidligere formand for Børnerådet, der i dag arbejder med at udvikle det sociale område og i særlige situationer fungerer som støttepersoner.

Hun fremhævede selv, støtten til moderen i den såkaldte ’Brønderslev-sag’.

Lisbeth Zornig Andersen betonede, at hun aldrig har mødt onde forældre. Hun mener, at forældre ønsker det bedste for deres børn, men der kan være omstændigheder, der gør, at de må lade andre hjælpe med den opgave.

Den tidligere formand for Børnerådet anbefalede at støtte forældrene meget mere. Kigge på deres livssituation og finde ud af om der er behov for hjælp på den front. ”Børn har nytte af, at der er ro på”. Lisbeth Zornig hentyder til, at nogle børn og unge bruger meget energi på, at tænke over om forældrene har det godt. Energi de gerne måtte bruge på sig selv.

Lisbeth Zornig Andersen

Udvikling En anden af dagens talere var Lonnie Johansson, der er forælder til et anbragt barn. Hun fortalte om den udvikling, der var sket, siden hun havde fået en støtteperson.

At have en støtteperson havde først og fremmest givet selvtillid, og Lonnie

Lonnie Johansson

14

- i et forældre-perspektiv Johansson havde bedre kunnet deltage i møder på forvaltningen.

Sammen med støttepersonen havde Lonnie Johansson forberedt møder sammen, lavet punkter til dagsorden og mange andre ting, der alle havde til formål, at give en bedre andringelse.

For hende havde det haft stor betyding, at få viden om de små ting. Hvad får sønnen til morgenmad? Modtage billeder fra hverdagen. Være med til at købe skoletasken.

Det handler om at blive anerkendt som mor.

Politikerinteresse Konference blev holdt i den gamle rigsdagssal på Christiansborg. dette var kommet i stand med hjælp fra medlem af Folketinget, Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard (MF)

Karin Nødgaard beskrev sin egen baggrund for sin politiske virke. Hun er uddannet folkeskolelærer og vil gerne tilbyde bedre forhold til udsatte borgere.

Karin Nødgaard fortalte, at hele anbringelsesområdet har stor bevågenhed blandt Folketingets politikere.

Hun og de fleste andre politikere vil gerne udvikle området, så forholdene bliver til gavn for borgerne. ”Der skal laves gode anbringelser, hvor alle hjørner er med.” Karin Nødgaard tænkte blandt andet på inddragelse af forældrene.

Folketingsmedlemmet betonede vigtigheden af, at socialpolitiken bygger på brede forlig. Politiken skal være holdbar.

15

Stationen Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Vonsbæk Station er godkendt til 7 drenge i alderen 12 – 18 år.

Vonsbæk Station har til huse i en mere end hundrede år gammel stationsbygning (deraf navnet ”Stationen”), som blev totalrenoveret og udbygget i 2002. Vonsbæk Station ligger i landlige omgivelser ca. 7 km øst fra Haderslev.

Sillerup Station er godkendt til 6 piger i alderen 12 – 18 år.

Sillerup Station har til huse i en tidligere stationsbygning på en stor grund og ligger i den lille by Sillerup mellem Haderslev og Christiansfeld.

Satellitten er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år.

Satellitten har til huse i en hyggelig ældre villa, med nyere tilbygning.

Satellitten ligger i Fjelstrup – en lille by mellem Haderslev og Christiansfeld.

Stationens Interne Skole er godkendt til 21 drenge og piger.

Stationens Interne Skole modtager hovedsagligt elever fra Stationens 3 boafdelinger, men modtager også eksterne elever fra andre opholdssteder, eller institutioner.

Vi kan hjælpe unge, så deres fortid ikke bliver deres fremtid 16