Stations tidende #12

Juni 2015 Nr. 12

Magasin for VonsbĂŚk Station 1

og Satellitten

’Stations Tidende’ henvender sig primært til opholdsstedernes forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos. ’Stations Tidende’ udkommer fire gange årligt.

Et opholdssted for unge Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 lb@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode.

Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside.

Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til både iOS, android og windows). Søg efter QR reader.

Forsidefoto: Grisefest på Stationen. Læs på side 5

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Sommer, sol og ferie..............................................4 Sommerfest med traditioner........................................................5 Tiden efter pædagogerne............................................................8 Eksamenstid..............................................................................10 Motion der batter.......................................................................12 Tal om de psykiske problemer...................................................13 Fædre skal inddrages................................................................14

Et magasin til forældre Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primært henvender sig til vores forældre. Mit håb er, at forældre, gennem bladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at der kommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor på opholdssted. Alt om Stationen skriver vi selv, men den bredere del for forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation.

Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af både udvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene.

God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

3

Fra ledelsen:

Sommer, sol og ferie Vi nærmer os juli måned, hvilket betyder sommer og ferietid.

Som I kan læse inde i bladet, er nogle af de unge så småt færdige med deres eksamener. Andre går fortsat i skole, på arbejde eller noget helt tredje.

Uanset hvad, så gælder det for alle, at sommerferien står for døren og giver en velfortjent pause fra hverdagens trummerum. Samtidig giver ferien tid og plads til at samle ny energi og gøre nogen af de ting, der ellers ikke altid er tid og plads til. Der bliver tid til at fordybe sig og tid til at tage tingene lidt mere som det kommer.

Der er vanen tro, også planlagt forskellige ture på Stationen: Satellitten tager til Tjekkiet i uge 27 og Vonsbæk Station til Tyrkiet i uge 30.

I slutningen af ferien bliver der også holdt en lille fællestur for alle unge i Houens Odde, hvor der skal laves bål, bygges tømmerflåder og meget mere.

Der bliver selvfølgelig også tid til at komme hjem på ferie og nyde nogle dagen sammen med familien. Vi håber I alle får en dejlig sommer med alt hvad dertil hører af sol, strand og højt humør.

Lasse Balsgaard Forstander

4

Sommerfest med traditioner Sommerfesten p책 stationen indeholder mange traditioner.

Blandt andet spilles der rundbold, og dette 책r vandt de voksne og fik dermed revanche for sidste 책rs nederlag

5

Sommerfest med traditioner hånd med til at få snittet salat og lavet flødekartofler. Der er selvfølgelig også sørget for mad til vores muslimske unge, som i stedet for helstegt pattegris får lækkert grillet kyllingebryst.

Traditionen tro, har vi igen i år holdt grisefest på Stationen. Den 26. maj måned slog Stationen dørene op for det årlige ”svineri” J En eftermiddag og aften hvor hygge, spil, god mad og godt humør er i højsædet for de unge og de voksne på Stationen. Ud over de unge som bor på Vonsbæk Station og Satellitten, er de unge som nu bor i egen lejlighed – i udslusning – også med til fællesarrangementet.

Rundbold-revanche Vejret var heldigvis med os, så vi kunne være udenfor hele dagen og aftenen.

Dagen startede ud med en dyst i rundbold – de unge mod de voksne, hvor de voksne efter en tæt kamp fik revanche Forud for dagen er der en del forberedelse. Grisen skal hentes og klargøres til grillen, hvor den ligger i ca. 5 timer, fra sidste år.

Lettere trætte og forpustede, kunne vi sætte os til et før vi kan sætte tænderne i den. Tilbehør skal der også veldækket bord, hvor den stod på lækker helstegt til… Heldigvis giver de unge mennesker ”gladeligt” en pattegris – det smagte øf’me godt J Støvlekast Efter aftensmaden stod den på dagens sidste dyst – støvlekast. Det er slet ikke så let endda, at få den støvle sendt af sted, så det frembragte grin og latter hos de unge og voksne.

Vi sluttede aftenen omkring bålet, hvor der blev hygget, snakket og delt røverhistorier, mens vi nød hjemmebagte cookies - bagt af en af de unge.

En dag og en aften hvor der har været godt humør, god mad og skøn stemning – en mindeværdig aften og en skøn tradition.

Nogle af Stationens unge beboere hygger sig til sommerfesten

6

Indtryk fra Stationens sommerfest, hvor unge og voksne hygger sig med rundbold, støvlekast, bül og dejligmad. Gode traditioner.

7

Tiden efter pædagogerne Mange unge flytter fra opholdsted til egen bolig. Nu skal de klare sig selv og nyde, at der ikke er voksne, der bestemmer. To unge kvinder fortæller om den første svære tid i egen bolig Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Josefine Sif Kobberdal bor langt ude på landet på Sjælland. For enden af en lang grusvej, med naturen lige uden for vinduerne. Her bor hun sammen med sin kæreste og deres datter Lua, der er få måneder gammel.

Josefine serverer kaffe og sødt, mens hun fortæller om tiden efter pædagogernes hjælp.

Hun nåede at bo hos far i omkring et år, men det var svært, at få tingene til at fungere, da det var en stor omvæltning for dem begge. Hun kunne ikke holde ud, at være sammen med sin far hver dag. Derfor flyttede hun på kollegieværelse. ”Det var også fint nok, men når man er vandt til at bo på en institution, hvor der er nogen hele tiden, kan det også være sådan lidt hvad-skal-jeg-nu-lave.” Tamara fortæller, at hun kunne have brug for at tale med en pædagog.

Den første lejlighed var en lille 1-værelses med tekøkken. 22 kvadratmeter. ”Det var maga-fedt! Nu havde man sit helt eget, og man kunne gøre hvad man ville,” griner Josefine, ”men der gik jo ikke så lang tid, før man fandt ud af, at man er ret alene.”

En dårlig udvikling Både Josefine Sif Kobberdal og Tamara Lykke Petersen fortæller, at den første tid i egen bolig, var svær. Begge beskriver hvordan tiden blev præget af en dårlig udvikling.

Før den lille lejlighed, havde hun haft mulighed for at mødes med en kontaktperson. Måske få lidt aftensmad.

Men nu var der ingen pædagoger, der kom og tjekkede op.

Tanken om, at det var ensomt, at bo for sig selv, kom efter et par uger. Hun fandt ud af, at tilværelsen som voksen, også kunne være lidt trist.

På kollegieværelset i Sønderborg fik Tamara en masse venner, som hun beskriver som dårlige. ”De tog stoffer og drak hver weekend”.

På Sjælland faldt Josefine i det hun kalder dårligt selskab, og hun begyndte at ryge alt for meget hash. På den måde var voksenlivet svært for dem begge.

Fra far til kollegieværelse I Sønderborg bor Tamara Lykke Petersen på 24 år. Hun flyttede fra et opholdssted i 2008, da hun fyldte 18 år.

”Man sad tit og ønskede, at hun kom forbi med en kop kaffe, eller bare et eller andet,” siger Josefine om sin mor.

Hun drømmer om, at mor kom forbi med fyldte poser fra supermarkedet. At køleskabet blev fyldt op. ”Det hørte man fra så mange andre venner og veninder.”

”Meningen var, at jeg skulle flytte til Kolding eller Vejle, men det blev vi enige om, at det var ingen god idé,” fortæller Tamara. Hun flyttede hjem til sin far, som hun ellers kun havde besøgt i weekends, mens hun boede på opholdsstedet.

8

Foto: Josefine Sif Kobberdal (tv) og Tamara Lykke Petersen (under)

Savnede en køretur I Sønderborg fik Tamara, der var ved at udvikle store psykiske vanskeligheder, hjælp fra sin far.

Han hjalp med økonomi og lignende. Men hun kunne have ønsket, at han havde brugt mere tid sammen med hende. ”Vi kunne have kørt en tur, når jeg havde brug for det,” siger Tamara uden bitterhed.

Tamara har en meget lille familie, og der er ikke andre end far, der kan hjælpe. Hun kunne have ønsket sig, at kommunen havde været mere klar, da hun kom hjem fra opholdsstedet. Tilbudt en bolig med tilsyn. Stablet et tilbud på benene.

Begge unge kvinder har brugt deres venner, når det har været muligt.

Josefine Sif Kobberdal fortæller: ”Når der har været et eller andet, jeg ikke selv har kunnet finde ud af - noget med SU eller den slags småting – Så er det venner og veninder, jeg er gået til.”

Josefine kan huske, at der var tale om noget støtte, da hun fyldte 18 år, men kommunen valgte vist at droppe det. Den gang var Josefine glad for, at hun slap for pædagogerne. Men i dag kan hun godt se, at hun havde brug for noget støtte.

Men selv om både Josefine og Tamara har fået hjælp fra venner, mener de begge to, at der kunne være hjulpet mere.

Tamara beskriver det således: ”Man skal tage hånd om de unge, når de kommer fra institutionen, så de ikke sidder alene. For så går det hurtigt ned ad bakke igen.”

”Jeg har for eksempel savnet hjælp til breve og økonomi.

Det har jeg aldrig fået lært,” fortæller den nybagte mor, ”men i dag får jeg hjælp fra min kæreste.”

De tidligere anbragte er godt i gang med voksenlivet, og begge nyder at have fået et barn. Nu skal de i gang med uddannelse, og pussigt nok er begges plan, at blive sygeplejerske. Så kan de drage omsorg for andre.

Hjælp fra gode venner Al hjælp behøver jo ikke kun at komme fra mor eller far, men for begge unger kvinders vedkommende, har familien ikke været en mulighed. I Sønderborg består familien kun af far, og på Sjælland er familien nok stor, men der har ikke været plads til at hjælpe Josefine.

9

Eksamenstid Lige som mange andre danske unge, er Stationens unge godt i gang med årets eksamener. Stationens unge skal have de samme muligheder som andre unge, og det betyder ofte, at man skal gennem forskellige eksamener

Det er vigtigt, at de unge på Stationen får de samme muligheder som alle andre unge. Skolegang og ungdomsuddannelse har derfor stor fokus i dagligdagen vi støtter de unge under hele deres uddannelse fra første skoledag til sidste eksamen.

Rundt i det ganske land er elever og studerende i folkeskoler, 10. klasser, gymnasier, handelsskoler og diverse uddannelser i fuld gang med deres eksamener.

Flere af Stationens unge er også til eksamen på de forskellige skoler eller ungdomsuddannelser, hvor de har deres virke.

Christopher, Tim og Naja arbejder med 9. klasses prøverne, mens Malene pukler med 10. klasse og Annika er tæt på at afslutte HF i Kolding. Annika har faktisk også bestået HG, for to år siden.

Stationens elever arbejder vidt forskelligt alt efter hvor de går i skole og hvad de skal bruge eksamen til fremadrettet.

Christopher vil gerne være mekaniker og

Modelfoto: Sanja Gjenero, Rgbstock

10

Fotos: Der terpes analysemodeller og Christopher forbereder sig til engelsk eksamen

ser frem til at skulle på Teknisk skole til august.

Naja fortsætter i 10. klasse, Tim vil på HG, Malene skal læse HF på VUC, mens Annika gerne vil på frisørskolen.

I skrivende stund har vores elever færdiggjort de skriftlige prøver. Ikke alle er blevet færdige med de mundtlige prøver endnu. Malene nåede dog op til to mundtlige prøver i 10. klasse inden deadline og efter en dedikeret arbejdsindsats, og med støtte fra personalet, har hun scoret flotte karakterer i både dansk og matematik. Det bliver spændende, hvad de sidste prøver bringer. Mere om det i næste udgave af Stations Tidende.

Men inden de unge kan optages på ungdomsuddannelserne skal de igennem forårets eksamener og prøver med alt hvad det indebærer af sved på panden og forsømte forårsdage.

11

Motion der batter Igen i år fik vi Dennis Due til at åbne op for Crossfittraileren. Denne gang ude på Vonsbæk Station, hvor der var god plads til at lave en masse forskellige øvelser.

Det at motionen kommer til én og at man ikke behøver at tage ind til et motionscenter eller en idrætsklub, gør også at det hele ikke bliver så farligt. For mange af de unge, kan det være grænseoverskridende at skulle møde op et nyt og fremmed sted. Ved at få Crossfit-traileren ud til os, minimerer vi risikoen for at de unge melder fra på grund af frygten for det ukendte.

Sved på panden Der blev virkelig gået til den! Høj intensitet og sved på panden, på et niveau hvor alle kan være med. Ligesom sidste gang blev der kastet med kugler, sjippet med kæmpe-tov, løbet med vægtkugler, lavet mavebøjninger og meget mere. Alt sammen til god musik og i højt humør. Alle deltagere – unge som voksne - kunne dagen efter godt mærke, at der var blevet aktiveret nogle muskler, som ikke havde været i brug i længe. Èn af de unge blev så bidt af sporten, at hun efterfølgende har meldt ud, at hun gerne vil begynde at gå til crossfit. Fedt når grænser bliver prøvet af, og man lærer nye ting om sig selv.

12

Tal om de psykiske problemer En af Os er en fem årig kamagne, der retter sig mod alle danskere. Formålet er at nedbryde fordomme om psykiske sygdomme, og vise at man ikke er sin diagnose. Nana Højlund Skjødt på 26 år, fortæller om at komme videre efter en psykisk lidelse Tekst og foto: Flemming Nim Holm Allinge på Bornholm er rammen for det store Folkemøde, der er et mylder af mennesker og boder med forskellig information om snart sagt alle typer af foreninger og formål i Danmark. I en roligere sidegade finder man et lille telt, hvor kampagnen En Af Os holder til. Her fortæller Nana Højlund Skjødt om kampagnen, der har til formål at fjerne tavsheden, tvivlen og tabuerne om psykiske sygdomme. ”Det er vigtigt, at vi taler om det,” siger hun, og oplyser, at der er omkring 500.000 danskere, der lider af psykiske sygdomme, og i dag ved man, at jo tidligere, man taler om det, jo bedre bliver den syge hjulpet. Når vi taler om vores psyke, er vi med til at forebygge problemerne, fortæller hun.

Benægtende familie Nana blev syg i 2009, da hun flyttede til København og kom væk fra sit netværk. Hun fik diagnosen paranoid skizofren, og oplevede at samtalerne hos lægen mest var snakke om symptomerne.

Hun fandt, at det var bedre når veninder spurgte hende om, hvordan hun havde det. Når hun mødtes med dem, kunne de både tale om, hvordan hun havde det nu, men de kunne også tale om, hvordan Nana var inden sin sygdom, hvor hun var åben og udadvendt. Det at tale om de gode tider, var med til at bringe Nana på fode igen.

”I starten var min familie benægtende”, fortalte Nana. De var meget optaget af, at medicinen var problemet, men det var ikke den rigtige måde at se tingene, vidste Nana.

Hun havde brug for sin medicin i den fase af sin sygdom.

Og da hun så forlod medicinen i takt med, at hun fik det bedre, var familien overbevist om, at medicinen var problemets kerne. Meget medicin betød at man blev meget syg. Ingen medicin betød at man ikke blev syg. I virkeligheden var det omvendt og i dag har Nana lært dem om sammenhængen og de har accepteret, at Nana havde en periode, hvor medicin var nødvendig.

Mere empatisk Nanas vej til at blive rask, gik forbi behandlingsprojektet Opus i København. Her fik hun en behandling, der hjalp hende ud af den alvorlige psykiske lidelse. Sammen med den gode støtte fra veninder og familie.

Behandlingen har været så effektiv, at Nana i dag er erklæret rask og arbejder som SOSU-assistent i Randers.

Hendes plan er, at uddanne sig til sygeplejerske. ”Jeg tror, at min sygdomsperiode, kan være en styrke i mit arbejde. Det gør mig mere empatisk,” fortæller Nana Højlund Skjødt. På den måde er de hårde år med en alvorlig sygdom, blevet vendt til noget positivt. www.en-af-os.dk

13

Fædre skal inddrages En klubleder i Fredensborg går nye veje, når de unge skal hjælpes. Khaled Mustapha forsøger at inddrage fædrene, for de kan nogle gange nå de unge kriminalitetstruede bedre Af Flemming Nim Holm

Ungdomsklubben i Kokkedal havde været lukket i længere perioder. Det havde den, fordi den havde været ramt af hærværk, og fordi målgruppen i området var en vanskelig målgruppe. Der var blandt andre en del kriminalitetstruede unge.

Da Khaled Mustapha startede som leder af klubben valgte han derfor, at inddrage fædre og andre voksne mænd fra området. ”Jeg søgte mænd med det, jeg kalder en onkelprofil,” fortæller pædagogen fra Nordsjælland. ”De besidder nemlig nogle kompetencer, der kan bruges: autoritet, lokalkendskab og netværk.”

Khaled Mustapha vurderede, at fædrene havde vigtige relationer til både de unge og til nogle af problemerne.

Fædrene kunne derfor hjælpe de unge, klubben og lokalområdet på en anden måde, end en

kommunalarbejder kunne.

Inspireret til noget nyt Khaled Mustapha er uddannet pædagog og har arbejdet på gadeplan, hvor han skulle opsøge unge med problemer. Senere var han med til at opbygge lektiecafé på et bibliotek i Nivå. Det var erfaringer fra disse opgaver, der ledte til at bruge fædrene mere aktivt.

I Nivå skulle frivillige hjælpe de unge med lektierne, men der var en gruppe, der ikke mødte op, eller forstyrrede, hvis de endelig kom til lidt arbejde med skolebøgerne.

Khaled Mustapha forsøgte derfor at inddrage fædrene, og i dag kan han konstatere, at det har givet ro i lektiecaféen. ”Det er ikke fædrene, der hjælper med lektierne, men de er supergode til at motivere til uddannelse, ” siger klublederen, ”og hvis en ung ikke kommer, har fædrene lokalkendskab og kan opsøge den unge, og spørge om han har glemt noget.”

Khaled Mustapha erfarede, at fædrene kunne bruges.

Også de, der er på førtidspension. Den erfaring tog han med til fritidklubben i Kokkedal.

Eksperiment med resultater Khaled Mustapha har ikke lavet en videnskabelig undersøgelse af fædrenes arbejde, men han kan konstatere, at samarbejdet med de voksne med ”onkelprofil”, har givet resultater, der kan mærkes: Kriminaliteten i området er faldet, hærværken er faldet og der er kommet styr på cikaneriet mod klubben.

Så selvom der ikke er en undersøgelse, der viser resul-taterne, er Khaled Mustapha sikker på, at eksperimentet har gode resultater. Det giver mening, at inddrage fædrene.

Det sker ind i mellem, at der opstår problemer.

Khaled Mustapha nævner et eksempel, hvor 14

Khaled Mustapha er pædagog og klubleder i Kokkedal.

Khaled Mustapha mener, at fædre skal være mere synlige i børnenes dagligdag. Det skal ske ved, at der gives plads til fædrehygge med fodbold og pizza. Og måske det knus, som både unge og fædre ønsker sig. Foto fra Facebook.

han opdagede, at en ung eksperimenterede med hash.

Da han var gadeplans-medarbejder, ville han ikke have sagt noget til forældrene. ”Denne unge ville have opfattet det som et tillidsbrud, ” fortæller Khaled Mustapha, ”og det ville være svært at fortsætte med gadeplansarbejdet, hvis de unge ikke havde tillid.”

Men i klubben er det noget andet. Her ved de unge, at forældrene (fædrene) er en del af klubben, og at problemer bliver drøftet med forældrene. Også hvis det er hash. ”Den unge bliver sur, men han oplever ikke et tillidsbrud, for de kender min relation til forældrene.”

Det tætte samarbejde giver mulighed for større åbenhed, og i sidste ende er det til de unges bedste.

Anbragte unge Khaled Mustapha kender en del unge, der er blevet anbragt på døgninstitutioner, og han opfordrer til, at arbejde med fædrene relationer til de unge. ”Fædrene har en særlig rolle, men ofte er det også et kompliceret forhold,” fortæller klublederen. ”De unge har et stort savn, og oplever, at de er blevet svigtet af faderen.”

Han påpeger, at en forbedring af relationen mellem far og søn/datter vil være en hjælp for den unge.

”Måske kan fodboldkampen ende med det kram, som både far og søn gerne vil have.”

Institutionens rolle Khaled Mustapha har et særligt blik for familierne med anden etnisk herkomst end dansk. Han er klar over, at disse familier har svært ved at samarbejde med institutionerne, og at særligt fædrene kan virke fraværende i samarbejdet.

Han opfordrer til, at institutionerne finder en kontaktperson, der kan skabe ”kemi” til familien. Hvis forældrene mærker, at pædagogen kan lide deres søn eller datter, er der basis for et samarbejde.

Et sådan samarbejde vil også give mulighed for, at kontaktpersonen kan tale med faderen om, hvordan han bedst kan hjælpe sin søn.

Det er ikke familieterapi, som pædagogen peger på.

Målet er, at faderen skal kunne spørge sin søn eller datter om, hvad han kan hjælpe med. Ikke at han skal påpege Det kunne være at forklare faderen, at sønnen vil have fejl og mangler. Man skal ikke starte med forbud og hård glæde af, at du ringer til ham eller besøger ham. opdragelse.

Khaled Mustapha opfordrer til, at alle tænker på en ny ”En mulighed kunne være, at lave en far-søn-aften, hvor måde, og giver plads til at forældrene kan blive mere der blev lavet pizza og spillet fodbold,” foreslår Khaled synlige.

Mustapha.

Der skal ikke være en pædagogisk dagsorden, mener han, men der skal laves en platform, hvor der kan skabes tillid og hvor fædrene kan være mere synlige.

15

Stationen Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 lb@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Vonsbæk Station er godkendt til 7 drenge i alderen 12 – 18 år.

Vonsbæk Station har til huse i en mere end hundrede år gammel stationsbygning (deraf navnet ”Stationen”), som blev totalrenoveret og udbygget i 2002. Vonsbæk Station ligger i landlige omgivelser ca. 7 km øst fra Haderslev.

Satellitten er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år.

Satellitten har til huse i en hyggelig ældre villa, med nyere tilbygning.

Satellitten ligger i Fjelstrup – en lille by mellem Haderslev og Christiansfeld.

Stationens administration har til huse i en tidligere stationsbygning.

Huset benyttes ligeledes til akutindskrivninger samt hjemmeundervisning af enkelte elever

Vi kan hjælpe unge, så deres fortid ikke bliver deres fremtid 16