Stations Tidende #3

Marts 2013 - Nr. 3

Magasin for Sillerup Station, VonsbĂŚk Station og Satellitten 1

’Stations Tidende’ henvender sig primært til opholdsstedernes forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos. ’Stations Tidende’ udkommer fire gange årligt.

Et opholdssted for unge Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode.

Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside.

Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til både iOS, android og windows). Søg efter QR reader.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Forår og nye ansigter.............................................4 Skitur til Sälen..............................................................................5 - Nye udfordringer i Sälen............................................................6 - Flere billeder fra Sälen..............................................................8 Den RØDE TRÅD i overgangen til voksenlivet.........................10 Skolegang på en anden måde...................................................12 Det er rart at have én udefra.....................................................14 En helt almindelig dag på Satelitten..........................................16 Den Gode Anbringelse..............................................................19

Et magasin til forældre Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primært henvender sig til vores forældre. Mit håb er, at forældre, gennem bladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at der kommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor på opholdssted. Alt om Stationen skriver viselv, men den bredere del for forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation.

Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af både udvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene.

God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

3

Fra ledelsen:

Forår og nye ansigter Hele personalegruppen har arbejdet med beskrivelser af vores arbejde igennem næsten 2 år. Så vi er meget stolte over, det nu er lykkedes så flot.

Vi kan dog ikke bare læne os tilbage og hvile på laurbærbladene. Der skal hele tiden udvikles og dokumenteres, for at beholde det fine stempel. Men det er forår med ny energi, så det klarer vi også.

Forår Ifølge kalenderen er det forår! Men vejret er i skrivende stund ikke helt med. På Stationen fornemmes forårsstemningen dog helt klart. Ny energi breder sig sammen med lyset hos både de unge og de voksne. Det er en skøn tid og snart er det også tid til planlægning af sommerferier på afdelingerne.

Vinteren er blevet afsluttet med den årlige fælles skitur.

Denne gang i Sverige. Det har endnu engang været en fantastisk oplevelse, som I kan læse mere om andet sted i dette blad.

Godt forår, med ny energi til alle.

Nye ansigter Afdelingen i Sillerup er kommet rigtig godt i gang igen.

Trods den nye godkendelse til både drenge og piger, har vi pt. udelukkende piger boende. Vi håber faktisk lidt, det kan fortsætte, for det giver god mening og andre muligheder for os med en ”ren” pigeafdeling.

Stationen har lige ansat en ny afdelingsleder til afdelingen Sillerup. Han hedder Daniel Kristensen og starter d.18. marts, så ham vil I, der har unge på Sillerup, helt sikkert støde på fremover.

Også en ny psykolog, Tommy Kjerkegaard, er blevet ansat til alle afdelingerne fra d. 1. april, da vores tidligere psykolog, efter 6 år på Stationen, har valgt at blive selvstændig. Også den nye psykolog, vil I fremover komme til at høre fra, både her i bladet og i forbindelse med møder på Stationen.

Karin Mikkelsen Forstander

Kvalitet Stationen har netop fået Akkreditering Danmarks godkendelse og stempel. Det er et kvalitetssikrings stempel i forhold til det arbejde vi laver på Stationen.

4

Skitur til S채len 5

Stationen på skiferie i Sverige

Nye udfordringer i Sälen Stationen tog på skiferie i Nordeuropas største skiområder. Der blev hygget og prøvet grænser på stejle pister af Stationen Stationens årlige skitur gik i år til Sälen i Sverige. De seneste mange år har vi været i Trysil i Norge, men i år skulle turen gå til Sälen, havde vi besluttet.

Det var forventningsfulde unge og voksne, der, søndag morgen den 3. marts, kørte af sted mod Sälenfjällen, der er Nordeuropas største alpine skiområde.

Og glade halvgamle "skibumser" fra Stationen - som ikke går ned på udstyr

Vi har på Stationen formået at skabe en årlig og traditionsrig skitur - og flere af de unge er nu sammen med os voksne blevet kulturbærere, når vi sammen med nye unge og nye ansatte drager af sted mod de sneklædte fjelde i nord.

Vi bor i hytter i små grupper Hyttekonceptet i Norge/Sverige dækker til fulde vores behov - når vi i små enheder af 2-3 voksne & 2-3 unge bor sammen.

På en uge får vi skabt nære og bæredygtige relationer så alle får en fantastisk oplevelse af den samhørighed vi på Stationen værner meget om.

Ved at vælge Sälen i år, så stod vi over for nye og spændende udfordringer, men med erfaringer, knowhow

6

og traditioner, skabte vi sammen med de unge, en helt enestående tur.

Mange udfordringer Vores skipas dækkede fire skisportsområder i Sälen; Lindvallen, Högfjället, Tandådalen og Hundfjället hvor der i alt findes 116 løjper, 86 lifte og 13 rullebånd - alle fire steder blev udforsket og pisterne blev kørt tynde.

Vi filmede med vores nye Go Pro-kamera´er og der blev downloaded apps til vores smartphones, der fortalte hvor hurtigt vi kørte på de mange pister.

"Væggen" var områdets største udfordring en meget "mørke-sort" piste - nogen besejrede den og andre måtte kapitulere.

Om aftenen blev der hygget i hytterne på kryds og tværs – der blev spist dejlig mad - spillet kort og leget ”gæt og grimasser” mm. Sengetiderne gav helt sig selv – en lang og aktiv dag med masser af skiløb og dejlig frisk luft – det giver en helt naturlig træthed.

gruppe prøvet kræfter med at snowkite, en helt ny og udfordrende måde at angribe fjeldene på - wauw det var spændende !

Humøret var allerede højt fra dag 1, men som dagene gik blev både humør og vejr bedre og bedre !! Vi havde de absolut bedste betingelser for en helt igennem vellykket tur.

Lørdag den 9. marts blev busserne pakket og lidt over middag gik turen atter hjemover til "landet uden bjerge", trætte med solbrændte kinder ankom vi alle på Stationen tidligt søndag morgen - mætte af go´e oplevelser, smil og sne !! Og så er der forøvrigt kun 358 dage til at Stationen kører på skitur igen igen ....

Ingen alvorlige skader Heldigvis slap vi for alvorlige skader, mange af de unge har løftet deres skiløb til et højere niveau og er nu habile og erfarne skiløbere og som noget helt nyt, så fik en lille 7

flere billeder fra Sälen

"Væggen" er det den vej ??? ........Sælens absolut vildeste piste !!! Stationens svar på Tomba La Bomba

Dag 1 i Sælen - humøret var i top ! Men humøret blev faktisk - ligesom vejret bedre og bedre dag for dag !! Vi havde en helt fantastisk tur !!! Pigerne fra Sillerup styrede for vildt !!!

En tiltrængt smøgpause til Stationens super seje snowboarder - der ikke er bleg for at udfordre de "mørke-sorte" pister i Sælen.

Uden mad og drikke, du’r helten ikke.

8

9

Glade unge "skibumser" fra Stationen !!

Den

i overgangen til voksenlivet

Når en ung flytter fra opholdssted og i egen bolig, er der tit store forventninger til den nye frihed og fremtiden generelt. Overgangen fra institution til egen bolig kan være svær og efterværn kan være en god støtte til den unge af Flemming Nim Holm, Heart Talk

Pia Damsgaard er en af de ansatte, der hjælper unge i Projekt Smallegade, der er Frederiksberg Kommunes efterværnstilbud. Her har Pia og hendes kollegaer gennem mange år hjulpet unge, når de skal bo i egen bolig. For tiden kan 22 unge få efterværn gennem Smallegade-projektet, der, trods navnet, ligger i et butikslokale på Nylandsvej i hovedstaden.

Pias arbejde er blandt andet en række praktiske opgaver, der knytter sig til at blive voksen. Man skal have sin egen bolig, klare sin egen økonomi og komme i gang med job eller uddannelse. Økonomien er en særlig udfordring. ”De er sgu’ fattige,” konstaterer Pia og tænker på, at hverken kontanthjælp eller SU giver millionærstatus. Hun fortæller, at det kan være nødvendigt at hjælpe en ung med lidt mad sidst på måneden.

Efterværn hjælper De senere år har Socialstyrelsen haft særligt fokus på overgangen fra anbringelse til selvstændig tilværelse, og der har været en række tiltag, der skal rette fokus på området. Undersøgelser har nemlig vist, at tidligere anbragte har sværere ved at finde fodfæste i egen tilværelse, end andre unge har.

Socialstyrelsen har derfor taget en række initiativer, der skal hjælpe kommunerne til en styrket efterværnsindsats.

Initiativerne er bl.a. en bog om efterværn, tilbud fra frivillige organisationer og startsæt til unge (om forskellige udfordringer).

Thisted Kommune har været en af de kommuner, der har været særligt inddraget og her har man fået en masse erfaringer, der nu bruges dagligt og i øvrigt gives videre til andre kommuner.

Det er ikke alle anbragte unge, der skal have efterværn, men i hver enkelt situation, skal man vurdere om tilbudet er relevant.

Den røde tråd I Thisted skal efterværnet være den røde tråd fra anbringelse til selvstændig tilværelse. I samarbejde med familien, skal efterværnet være tovholder omkring bolig, budget, forsikring og studier. ”Mange unge kommer rigtigt godt på vej,” fortæller Maria Hove Andersen.

Arbejdet med efterværn er det samme i den anden ende af landet. Pia Damsgaard fortæller om, hvordan man meget gerne vil samarbejde med forældrene, så den unge mærker at opbakningen er hele vejen rundt.

Det er ikke let at stå på egne ben. Det er det heller ikke for såkaldte almindelige unge, men hvis den unge er lidt skrøbelig, kan det være ekstra svært og Smallegade træder til i mange sammenhænge. Det kan være helt praktiske opgaver med indkøb, rengøring og madlavning.

Det kan også være budgetlægning, tilmelding til SU, aftaler med studievejleder, UU-vejleder eller jobcenter. I særlige tilfælde kan det være kontakt til misbrugsbehandling eller psykiatri.

Ikke for alle Det er altid en konkret vurdering om en ung skal have efterværn og hvordan efterværnet skal være.

På Frederiksberg er der 22 unge (nogle gange lidt flere), der kan få hjælp fra Projekt Smallegade, men efterværnet sker altid efter en vurdering fra sagsbehandleren. Sådan er det i alle kommuner.

Maria Hove Andersen, projektleder, fortæller, at man har lært, at overgangen til voksenlivet skal inddrages tidligt.

Loven siger, at når den unge er 17,5 år, skal man tale om fremtiden, men i Thisted har man fundet, at allerede et år tidligere, er en god start.

10

Efterværn gives efter Servicelovens §76 til unge, der Efterværn kan for eksempel være kontaktperson, op til de fylder 18 år, har fået støtte efter Servicelovens fortsat anbringelse eller udslusning. §52, stk. 3. (for eksempel anbringelse).

Efterværn skal sikre overgangen til en selvstændig tilværelse og have særligt fokus på arbejde og uddannelse.

Læs mere på http://www.servicestyrelsen.dk/born-ogunge/eftervaern

11

Skolegang p책 en anden m책de

12

På Stationens Interne Skole er vi rigtig gode til at motivere, opildne og begejstre de unge til at arbejde med deres skolegang. Vi lykkes med at få de unge til at se vigtigheden af at dygtiggøre sig, gennemføre minimum 9 års undervisning og allerhelst; at få sin eksamen i hus

Stationens interne skole samarbejder også med uddannelsesvejlederne fra Haderslev Kommune, så alle de unge får lagt en uddannelsesplan, der for eksempel kan indeholde praktikker og brobygning, hvor eleverne kommer ud og mærker verden blandt jævnaldrende.

Skoledag med nye fag Skoledagen starter med, at eleverne ankommer til skolen sammen med en ansat fra deres afdeling. Så hører En skoledag på Stationens Interne Skole foregår ikke helt lærerne om hvordan afdelingen har haft det siden sidste som på almindelige skoler. Men målet er det samme: skoledag.

Eleverne skal blive dygtige nok til at klare sig videre i livet. Så går skoledagen i gang med fire lektioner og frikvarter ind i mellem. Der arbejdes blandt andet med dansk, Det er vigtigt, at de unge på Stationen får en god matematik, engelsk og tysk, men dagen kan også byde skolegang, hvor der tages højde for de unges individuelle på mange andre ting, hvor man bruger andre dele af behov. Derfor har alle elever deres helt eget skoleskema, kroppen, end bare hovedet. Vi finder også tid til at fiske, lave bålmad, lave små byggeprojekter, tage på der er lavet i samarbejde med en af lærerne. Skemaet moutainbiketure i skoven, vi har købt masser af kiteudstyr tager udgangspunkt i elevens alder og kunnen – og den tilhørende fagrække. Meningen er selvfølgelig, at den og dygtiggør os nu i kitesurfing. Flere elever har enkelte elev får undervisning, der giver det bedste gennemgået et kitekursus hos en certificeret instruktør. resultat.

Der ud over løber vi på rulleskøjter, vi spiller ishockey i Vojens Ishockeyarena og vi tager på adventure ture med kajaksejlads, bueskydning og øksekast og meget meget Samarbejde med en lokal folkeskole For de ældste elevers vedkommende, arbejdes der mod mere.

Folkeskolens Afgangseksamen. Det sker i samarbejde med Favrdalskolen i Haderslev, hvor der også er Skoledagen slutter kl. 13:45 hvor afdelingernes terminsprøver og eksamen. pædagoger får et referat fra dagen, inden alle drager mod afdelingerne igen. af Stationen

13

Det er rart at have én udefra Tinas fjortenårige datter har boet på et opholdssted i næsten to år. Det er en situation med meget sorg. En sorg som Tina snakker med sin støtteperson om af Flemming Nim Holm, Heart Talk

I første omgang ville Tina ikke have en støtteperson. Det gik jo meget godt. Senere kom der en ny sagsbehandler og der kom også problemer på det første opholdssted.

Efter mange tanker om, at kunne klare tingene selv, sagde hun alligevel ja til en støtteperson. Det har hun aldrig fortrudt.

faglighed, der kan hjælpe Tina. Den faglighed er både i forhold til juridiske ting – Tinas rettigheder – men mest af alt, er støttepersonen en følelsesmæssig støtte, der hjælper med at få tankerne på plads.

”Man snyder sig selv for noget, ved ikke at have det.”

Når et barn bliver anbragt i plejefamilie eller på opholdssted, kan forældre få en støtteperson. Det får man i sin egen kommune, også selvom barnet er anbragt af en Tina mener, at forældre skal prøve det. anden kommune. Det var dette tilbud Tina i første ”Man kan jo altid sige det fra, hvis man ikke synes, at det omgang sagde nej til, men senere sagde ja til. er givende.”

Støttepersonen kommer hos Tina to gange per måned.

Det afhænger af behovet, så i nogle perioder er det oftere og andre gange går der længere mellem samtalerne.

Oftest mødes de hos Tina, men det sker også, at de tager på café, hvis et af Tinas andre børn er hjemme. Der skal være plads til en fortrolig samtale.

Neutral sparingspartner Tina synes der er forskellige ting, som støttepersonen hjælper med. Først og fremmest har støttepersonen en

Op til møder er støttepersonen særlig vigtig, for så kan møderne blive forberedt grundigt. De snakker om mødets indhold, skriver Tinas tanker og ønsker ned, så de bliver husket og på det seneste, er de begyndt at forberede punkter til dagsordenen. Disse punkter sender Tina til de mennesker, der skal med til møderne.

Støttepersonen lytter og husker Støttepersonen er også med til møderne om anbringelsen. Det kan være møder på opholdsstedet eller hos sagsbehandleren. Det er ikke meningen, at støttepersonen skal sige noget, men hun kan hjælpe med at huske ting. Tina fortæller, at det hænder, at støttepersonen må minde hende om, at hun skal huske at sige

14

et eller andet, som de havde talt om i forvejen. Under mødet tager støttepersonen referat, så de kan snakke om mødet bagefter. ”Hvis der er en situation, hvor man bliver meget berørt, kan klappen godt ryge ned, og så kan jeg slet ikke tænke og huske alt det der bliver sagt.”

Så kan det være godt, hvis der et referat, man kan snakke ud fra.

Støtte til skriftligt arbejde

liv og ind i mellem føler hun, at hun ikke er rigtig mor for datteren.

Alle disse følelser taler Tina med sin støtteperson om, og de taler om omverdenens syn på urolige børn (Tinas datter har ADHD), anbragte børn og samarbejdet med en sagsbehandler, der måske ikke selv er gået i gang med at danne familie.

Tina og støttepersonen taler også om fremtiden. Hvilke udfordringer, der kan opstå, når datteren fylder 18 år og skal videre i livet. Ved samme lejlighed kan Tina ikke have støtteperson længere - Det er kun et tilbud så længe datteren er anbragt.

På et tidspunkt oplevede Tina, at det ikke gik godt med hendes datter. Opholdsstedet var ikke i stand til at håndtere vanskelighederne og Tina oplevede, at det gik helt galt. I starten forsøgte hun at tale med opholdssted og Sådan er reglerne… sagsbehandler, men det var svært at blive hørt. I den proces var det godt, at Tina kunne få hjælp til at formulere sine oplevelser, så de kunne komme med i betragtning.

Tinas kommunikation medførte, at datteren kom til et nyt sted, så hun igen kunne komme ’på rette spor.’

Sorgen er det værste Noget af det Tina finder sværest, er sorgen over ikke at være så stor en del af datterens liv. Tina savner hverdagen med datteren og at være en større del af hendes

I virkeligheden hedder Tina et andet navn, men af hensyn til Tinas børn er hendes identitet skjult.

illustration: fotos af messingfigur lavet af Eva15 Nim Holm, uden titel

En helt almindelig dag p책 Satellitten

16

På Satellitten sker der meget og alle dage er forskellige. Alligevel kan man godt give et indtryk af en almindelig dag på afdelingen af Stationen På Satellitten starter dagen på forskellige tidspunkter, alt efter om man går på Stationens interne skole, på skole inde i Haderslev eller om man har arbejde. De unge vækkes på det tidspunkt, de har aftalt aftenen inden med den voksne, der har været på afdelingen om natten.

Nogle gange kan det godt være lidt svært at få liv i dem om morgenen, og andre gange står de op af sig selv, og er i fuld gang med bad, madpakker og lignende, når vi kommer ned for at vække dem.

De unge som går i skole på vores interne skole bringes hver morgen, hvor dagen starter med et lille ”overlap” med lærerne, hvor vi kort snakker om det, der kunne være relevant i forhold til at få en god skoledag – fx om det har været en rolig nat, om dagen forinden var god/dårlig osv.

Derefter siger pædagogen farvel og skoledagen kan begynde….

Biksemad og pligter Når så skolen slutter, er der som regel mødt et nyt hold friske pædagoger op, og de interne skoleelever afhentes igen. Igen et lille overlap, hvor vi hører om skoledagen, og så tager vi retur til Satellitten.

Her starter vi gerne med lidt frokost - nogen gange er vi så heldige at der er gode rester fra gårsdagens aftensmad. Så laves der gerne biksemad eller lignende…. uhm… Ellers tager vi en skive brød og sidder ofte lige og snakker om, hvad der skal ske resten af dagen - om der er nogen der har planer eller ønsker for, hvad de gerne vil lave og hvem der evt. har nogle ”pligter” de skal have klaret først… Ja - for på Satellitten er der også enkelte pligter til den enkelte unge.

Nogen har for eksempel rengøringsdag. Så skal deres værelse have en omgang oprydning og rengøring.

De unge må i gang med klud, sæbevand og støvsuger.

Hvis det er lidt svært at komme i gang, så tilbydes de hjælp af de voksne, da det godt kan være en uoverkommelig opgave at få startet på – det kender vi vist alle sammen! Så ved fælles hjælp, eller med lidt støtte i form af organisering, så får vi styr på det. Én gang ugentligt er der også én ung fra pigegangen og én fra drengegangen der skal gøre deres badeværelse rent. Det foregår på samme vis som værelsesrengøring.

17

Aftensmad og aftenhygge ”Uden mad og drikke - dur helten ikke”, så vi skal selvfølgelig have noget aftensmad. Der laves madplan for en måned af gangen, hvor de unge får lov til at komme med alle deres ønsker til menuen, og så tages der udgangspunkt i dem. Vi har ingen der tvinges til at hjælpe Middagslur og computerspil med at lave mad, men der er som oftest meget hyggeligt i Det kan også være der er nogen der har brug for en middagslur – så trækker de ind på deres eget værelse og køkkenet omkring madlavningen, så der er ofte nogen der gerne vil hjælpe til. Nogle vil gerne hjælpe lidt ved at røre snupper en lur og vi kigger til dem lidt senere, så de ikke i gryden og få en lille snak om alt mellem himmel og jord, sover hele dagen væk. mens andre er mere fokuserede på, at de gerne vil lære Andre har bare lyst til at slappe af ved enten computer eller fjernsyn. Internetforbindelsen kan slås til og fra på de at lave mad, så de er klar til den dag, hvor de skal flytte for dem selv. For der er i virkeligheden ingen der gider at enkelte værelser nede fra kontoret. De unge må få leve af spaghetti og ketchup til den tid.

Internet når værelset ser fornuftigt ud og man har passet sin skole og ordnet sine pligter.

Nogle af de unge elsker at bage – så der bliver til tider Som oftest er der også nogle der gerne vil en tur med ind også bagt kage eller cupcakes til weekenderne. til byen hvis det er muligt. Hvis der skal handles, så kører Vi spiser i samlet flok og hygger omkring bordet. Der kan være dage, hvor snakken bliver lang og vi sidder længe – de med ind og hjælper til, eller tager selv en tur ind til andre dage er vi hurtigere færdige, og alle går hver til sit byen og shopper lidt. Det er rigtig hygge, hvis der og fortsætter med dét, de nu var optaget af inden arrangeres en tur til storcenteret i Kolding og man har måltidet. tøjpenge på kontoen.

Andre skal vaske tøj, hvilket nogen klarer på egen hånd, mens andre får hjælp. De fleste synes dog, at det er hyggeligt, hvis der er nogen der vil hjælpe med at lægge tøj sammen efterfølgende og få det lagt i skabet.

Vi har også unge der går til fritidsaktiviteter, så det skal også passes, og vi følger gerne med derhen og er der tid til det, bliver vi også gerne og kigger på, hvis de unge gerne vil have det. Det kunne fx være på rideskolen eller til boksetræning.

Fælles ting med andre afdelinger Nogen gange har vi også fælles aktiviteter med alle tre bo-afdelinger - og det er bare super hyggeligt og sjovt. I vinters var vi alle bl.a. til ishockeykampe og fodboldkampe, og der har været et par ture til ”Hardball” i Århus. Det har også været jule-bankospil og fælles træningsture til fitnesscenteret.

Da de fleste unge på alle tre afdelinger går i skole sammen, eller kender hinanden på anden vis, så vil de ofte gerne ses efter skoletid. Så det hænder ofte, at vi har besøg af en ung fra enten Vonsbæk Station eller Sillerup Station, eller at vi sender én på besøg hos dem.

Aftenerne er lidt mere afslappende. Alle dagens gøremål er ved at være ordnet og der hygges – enten i fællesstuen eller på værelserne. På en varm sommerdag går vi måske i haven og spiller lidt bold, og her i vinterhalvåret har vi mulighed for at bruge hal og fitnesscenter i byen, ligesom vi kan tage et slag bordtennis på Satellitten.

Mulighederne er mange - det gælder bare om at udnytte dem.

Når klokken nærmer sig 22.30 så skal dagen til at slutte, og de unge lukker ned for dét de er i gang med – der skal børstes tænder og siges godnat. Vi voksne er rundt til alle og sige godnat, samt lave aftaler for vækning til næste dag.

Når klokken er 23.00 er der ro på gangene og en helt almindelig dag på Satellitten er slut .

18

Den Gode Anbringelse PS Foreningen afholder konferencen Den Gode Anbringelse i april måned. Her skal der fokus på tiltag, der kan give anbringelserne kvalitet og udvikling. Et af emnerne bliver støtteperson til de anbragte børn Af Mona Kjærulff Hansen, formand for PS Foreningen PS Foreningen er vært ved en konference i april måned, hvor vi stiller skarpt på, hvad der gør en anbringelse god.

Der er mange gode bud på hvad sådan en konference skal indeholde.

Noget af det jeg ofte hører, er blandt andet at anerkendelsen af at anbragte børn sørger og skal have hjælp til at bearbejde sorgen, for at anbringelsen kan blive en succes. Det at forældrene også får hjælp, har stor betydning for om børnene tør mærke deres følelse af sorg. Og det at de oplever at forældrene kan anerkende sorgen, når de møder den, både hos sig selv og hos børnene, giver børnene en stor frihed til at have de følelser, der er på spil. Uanset om det sker, at følelserne dukker op på et samvær eller på opholdsstedet. Det er forældrenes oplevelse at der ikke tages hånd om dette, der hvor børnene bor. At de ikke får lov at tale om at savne den forælder, de ikke kan bo hos.

Forvaltningerne rundt omkring har muligheden for at tilbyde børnene voksne at snakke med. Blandt andet har børn ret til en støtteperson, svarende til den forældrene har ret til, men det er ikke særlig tit at den mulighed benyttes, og det er en skam – for der findes mange mennesker derude, der har gode egenskaber og kan fylde sådan en rolle. Her, i selskab med en støtteperson, kunne barnet få et rum, hvor der kunne tales om sorgen, om det at være ked af og savne.

Forældrene taler meget om, at de oplever at børnene i mange tilfælde afledes, når sorgen banker på. De oplever, at opholdsstederne ikke anerkender, at selv om et forældreskab ikke har været optimalt, kan barnet stadig savne og sørge over tabet.

Sammen med en støtteperson ville barnet få et rum, uden loyalitetskonflikt, med helt sin egen person at tale med.

Det og mange andre emner vi komme i spil på konferencen d. 18. april som skydes i gang af Lisbeth Zornig Andersen.

Der er stadig pladser at få 499,- kroner for denne spændende dag – tilmelding hos Lone.Hundahl@mail.dk

Mona K. Hansen Støtteperson, §54 og PS-foreningen: Forældre, der er far eller mor til et anbragt barn, har ret til en støtteperson i henhold til Servicelovens §54.

PS-foreningen er for professionelle støttepersoner - det vil sige fagpersoner, der har en relevant grunduddannelse samt foreningens grundkursus.

PS-foreningens hjemmeside rummer en liste over støttepersoner i hele Danmark.

I hver udgave af ’Stations Tidende’ vil et medlem af PS-foreningens bestyrelse skrive om forskellige problemstillinger.

Problemstillingerne har ikke nødvendigvis direkte relevans for alle læsere, men indirekte beskriver det ofte elementer, der er vigtige for alle forældre. www.psforening.dk

19

Stationen Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Vonsbæk Station er godkendt til 7 drenge i alderen 12 – 18 år.

Vonsbæk Station har til huse i en mere end hundrede år gammel stationsbygning (deraf navnet ”Stationen”), som blev totalrenoveret og udbygget i 2002. Vonsbæk Station ligger i landlige omgivelser ca. 7 km øst fra Haderslev.

Sillerup Station er godkendt til 6 piger i alderen 12 – 18 år.

Sillerup Station har til huse i en tidligere stationsbygning på en stor grund og ligger i den lille by Sillerup mellem Haderslev og Christiansfeld.

Satellitten er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år.

Satellitten har til huse i en hyggelig ældre villa, med nyere tilbygning.

Satellitten ligger i Fjelstrup – en lille by mellem Haderslev og Christiansfeld.

Stationens Interne Skole er godkendt til 21 drenge og piger.

Stationens Interne Skole modtager hovedsagligt elever fra Stationens 3 boafdelinger, men modtager også eksterne elever fra andre opholdssteder, eller institutioner.

20