skæve
NUANCER
alt behøver jo ikke være sort/hvidt 1
#5 - september 2013
’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’. Navne på børn er altid opdigtede navne. Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt.
Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation
Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse
Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation. Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation. Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner.
www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2
Foto: Flemming Holm. Copenhagen Pride 2013
Skæve NUANCER #5: Leder: ADHD forebygger kriminalitet.............4 Faldet i ungdomskriminalitet....................6 Vi vil lyttes på...............................14 Filmanmeldelse: Nordvest.......................22 Gåden med fuglehusene på Nørrebro..............28 DMJX. Nu med lyd og billede....................38 Kaffeklubben...................................47
3
Fremtrædende nuancer - leder:
ADHD forebygger kriminalitet Siden 2006 er de unges kriminalitet faldet markant på alle områder.
kollegaer mærker det også. Der er ikke så meget at lave. Programmet om eftermiddagen var blandt andet en gennemgang af Udviklingen i Ungdomskriminalitet. Masser af statistik fra Justitsministeriets Forskningskontor. Foredragsholderen var AnneJulie Boesen Pedersen, der er uddannet sociolog.
Jeg sidder til erfa-møde i Odense. Socialstyrelsen har endnu en gang inviteret koordinatorer og vi har mulighed for at få viden og udveksle erfaringer. Som det er i den slags sammenhænge, bliver der også snakket i pauserne. Hvordan går det hos jer?
Ved hjælp af grafer viste hun, at kriminaliteten blandt unge er faldet markant siden 2006. I hvert fald når vi taler om vold, tyveri, røveri og den type kriminalitet. Materialet var både fra politi, domstole m.m. Men det var også fra Flemming Balvigs undersøgelser.
I en periode har der været en tendens til, at der kommer færre og færre sanktioner. Dog er der en svag tendens til en stigning det seneste år. Jeg mærker de færre sanktioner i min lille butik og mine 4
Anne-Julie Boesen Pedersen sammenlignede desuden med tilsvarende undersøgelser fra udlandet. Også her oplever man, at kriminaliteten falder blandt unge mennesker. Særligt blandt de unge mænd.
de ikke passer i vores snævre forståelse af normalitet. Men da snakken faldt på de fine tal for kriminalitet, kunne jeg ikke lade være med, at tænke på, om opmærksomhed og særlige hensyn til ADHDdrengen, havde betydet, at han (eller hun) ikke behøver lave kriminalitet.
Forskellige forskere havde overvejet hvorfor, det sker. Hvad er det, der gør, at de unge slet ikke starter på kriminalitet?
Jeg tænker således ikke, at ADHD-medicin gør unge mindre kriminelle. Men måske gør den ekstra opmærksomhed noget godt for ungdommen?
Sociologen havde en række forslag, men jeg savnede en særlig ting: Den store fokus på ADHD og udviklingsforstyrelser. Jeg er umiddelbart ikke tilhænger af, at alle skal have en diagnose. Bare fordi 5
Faldet i ungdomskriminalitet Siden 2006 er kriminaliteten hos unge, faldet betragteligt. Anne-Julie Boesen Pedersen fra Justitsministeriets Forskningskontor, fortalte om denne udvikling p책 erfadag hos Socialstyrelsen Af Flemming Nim Holm
Ungdomssanktionskoordinatorer og sagsbehandlere inviteres til Odense to gange om året. Anledningen er en tema- og erfadag om ungdomssanktioner og ungdomskriminalitet. Dagen forløber med oplæg og erfaringsudveksling. Den 18. September blev der budt velkommen til Anne-Julie Boesen Pedersen, der er uddannet sociolog og ansat i Justitsministeriets Forskningskontor.
Den generelle udvikling Det helt generelle billede af ungdomskriminaliteten er, at den er faldet markant siden 2006, hvor der sker et fald for alle aldersklasser. Når man tager hensyn til årgangenes størrelse, bliver faldet på 60 pct. for de 10-14-årige og på 43 pct. for de 15-17årige. (Se figur 1).
Figur 1: Antal forhold, hvor børn er mistænkt, samt antal sigtelser mod unge under 18 år pr. 1000 i aldersgruppen, 2001-2012. Indeks 2001=100.
Typer af kriminalitet Faldet i kriminalitet gælder alle typer af kriminalitet. Butikstyverierne toppede allerede i 2004, mens røverierne først toppede i 2009. Figur 2 viser tydeligt, at faldet gælder alle typer af forbrydelser.
Figur 2: Antal forhold, hvor børn er mistænkt, samt antal sigtelser mod unge under 18 år fordelt efter kriminalitetens art, 2001-2012
Antallet af gaderøverier er faldet markant de sidste fire ür. Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor
Figur 3: Antal forhold, hvor børn er mistænkt, samt antal sigtelser mod unge under 18 år fordelt efter køn, 2001-2012
Drenge og piger
Der er dog stadig forskel i den type kriminalitet som kønnene Drenge har altid været dem, der begår. Pigerne begår begår mest kriminalitet, og det fortrinsvis butikstyverier. er de også i 2013. Men Drengene der i mod, begår forskellen mellem piger og indbrud, hærværk og drenge mindskes tydeligt (se brugstyverier. figur 3).
Annie Frandsen fra Socialstyrelsen bød velkommen til sociolog Anne-Julie Boesen Pedersen fra Justitsministeriets Forskningskontor
Andre lande Anne-Julie Boesen Pedersen fortalte, at Forskningskontoret havde sammenlignet med tallene fra andre vestlige lande. Her oplever man også den samme tendens. Anne-Julie Boesen Pedersen henviste til Flemming Balvig,
der havde undersøgt hvorfor faldet var sket. Kilde: Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2012. Justitsministeriets Forskningskontor, marts 2013. ISSN 2245-8441 Rapporten kan downloades på Justitsministeriets hjemmeside
På nettet Skæve Nuancer fører sig frem ude på det store internet. Nuancerne har fået en dediceret hjemmeside på http://nuancer.hearttalk.dk Her kan man finde alle udgaver af magasinet og få gratis abonnement m.m.
Facebook Men ikke nok med det… Skæve Nuancer er også kommet på Facebook, hvor du kan like det lille magasin. Facebook-siden bringer ind i mellem information, der ikke kommer i selve bladet. Også her kan man finde alle tidligere magasiner. https://www.facebook.com/SkaeveNuancer
Vi vil lyttes på Cecilie Alfheim bor på opholdssted selvom hun er ældre end 18 år. Hendes sagsbehandler gav lov til det, men Cecilie ved, at mange andre ikke får den samme ro til at blive flyvefærdig. Det er det problem, Cecilie gerne vil fortælle om Tekst og foto: Flemming Nim Holm
Det regner i Nykøbing Falster, hvor jeg skal møde Cecilie Alfheim. Aftalen var, at jeg skulle møde hende uden for caféen på byens torv, men vejret gør, at jeg rykker indendørs. Derfor sidder jeg indendørs, da Cecilie dukker op og ligner en hvilken som helst gymnasiepige. Som en af mine egne døtre, der begge går i gymnasiet. Det bliver den sammenligning, der kommer til at fylde i mine tanker, i den tid jeg snakker med Cecilie. Hvor meget der ligner og hvor meget der ikke ligner. Cecilies ikke behøvede at være på spejl til samfundet. opholdsstedet. Læserbrevet fortalte historien om, at Et læserbrev anbragte unge ikke har samme I foråret bragte Gi’LOS betingelser. De afhænger af en (medlemsblad for medlemmerne af sagsbehandlers velvilje. Den Landsforeningen af historie vil Cecilie gerne have Opholdssteder) et læserbrev frem. skrevet af Cecilie. Læserbrevet handlede om at være 18 år og gå Da Cecilie træder ind i caféen i gymnasiet. Mens man bor på fortæller hun straks, at hun opholdssted. Hvordan hendes fokuserer 100% på sin kommune havde givet lov (altså uddannelse. Hun har en drøm om ville betale til at blive læge, så hun skal gøre opholdsstedet), mens en anden en indsats for at få gode pige på opholdsstedet skulle i karakterer. egen bolig, da hun var 18 år og
”Jeg vil da tro, at jeg får lov til at blive boende til januar”
”Det er hårdt at gå på gymnasium og jeg laver ikke så meget andet. Tidligere gik jeg til boksning, men det har jeg valgt fra.” Cecilie bestiller en cappuccino og da den er ankommet, spørger jeg til hendes anbringelse. Hun fortæller, at hun var 12 år, da hun kom til opholdsstedet. Hun vil dog ikke fortælle mere om hverken baggrunden for anbringelsen eller om opholdsstedet. Det er ikke det, der er hendes historie. Ingen skal udleveres i min artikel. Jeg er imponeret over, at Cecilie kan være så afklaret om hvad hun vil fortælle. Mere modent end hendes alder tilskriver. Hun har overvejet dette interview og har måske endda fået hjælp til disse vurderinger. Men det er selvfølgelig helt i orden. Cecilie bor stadig på opholdsstedet ”Jeg har i hvert fald, fået bevilget til januar, men jeg har lige fået ny socialrådgiver… Nu ved jeg slet ikke noget. Men jeg vil da tro,
at jeg får lov til at blive boende til januar, som de sagde i første omgang.” Da Cecilie var 16 år, begyndte hendes kommune at tale om fremtiden, og i nogle måneder havde hun usikkerheden. Det endte dog med, at hun kunne blive på sit opholdssted.
Men Cecilie har en veninde, der også bor på opholdssted og hun har ikke haft det på samme måde. ”Min veninde har været i uvished meget længere. Siden hun var 17. Det gør at hun hele tiden er usikker. Så vil hun næsten hellere have at vide, at hun skal flytte. Så hun kan forholde sig til det. For det der med at gå i uvished, det er jo meget stressende for hende, ikke?” Venindens sag er anket, så hun bor stadig på sit opholds-sted. Men hun ved ikke hvor længe det kan vare ved. Jeg kan ikke lade være med at tænke på mine egne døtre og den gymnasietid, som de også er midt i. Begge døtre bor i deres barndomshjem, så de kan fokusere på den uddannelse, som hele samfundet ønsker, at de tager. Det har aldrig været på tale, at de skal stå på egne ben i deres gymnasietid. Jeg tør næsten ikke tænke tanken om at de selv skulle ønske at
flytte. Jeg kan godt huske de krav gymnasiet stiller. Hensynet til pengene ”Det handler om penge. Sådan ser jeg det. De har proppet penge i os. Jeg har boet her i snart syv år. Hvor mange ting har de ikke betalt for. Psykolog. Og det hele. Og så kan de godt lige give mig halvandet år mere. Så har jeg en gymnasiel uddannelse, ikke” Cecilie forklarer. ”Det er som om, at en sagsbehandler, der ikke kender en særligt godt, skal bestemme over en. Og man bliver ikke hørt. Så får jeg det sådan: Det handler kun om penge.” Jeg tænker på mine egne dødtre, mens vi taler om det paradoksale i, at unge, der har haft en svær opvækst, skal klare ting meget bedre end almindelige unge. I Cecilies klasse er der kun en, der er flyttet i egen bolig. ”Det er jo ikke normalt at flytte hjemmefra i gymnasiet.
Foto: Cecilie Alfheim er 19 år gammel og går i 2. G. Hendes drøm er at blive læge
”Har jeg gjort det tydeligt, at vi vil lyttes på?”
Der er jo meget at tænke på. Der er mange lektier. Der er mange afleveringer. Det fylder jo hele ens hverdag. Så er det jo nok ikke der, man skal flytte ud.” ”En almindelig ung kan jo flytte hjemmefra og fortryde to måneder senere. Så kan de flytte hjem igen. Hvis jeg forlod opholdsstedet. Så har jeg jo ikke den mulighed.” ”Når man bliver tvunget til at flytte fra opholdsstedet, er der ingen vej tilbage. Så er der ikke noget at gøre.” Cecilie er glad for den mulighed hun har fået på opholdsstedet og håber, at hun stadig vil blive hørt på sine ønsker.
Til allersidst siger hun: ”Har jeg gjort det tydeligt, at vi vil lyttes på?”
Dronning Louises Bro i København. Små papir-sommerfugle er klistret på de gamle lygtestandere.
Dansk Storby realisme Dansk fil fortĂŚller pĂĽ en realistisk mĂĽde, om unges vej til kriminalitet. Og hvordan kriminaliteten kan vokse Af Flemming Holm
Nordvest tegner et fint portræt af to brødre Københavns nordvest kvarter er kendt som et fattigt kvarter med små lejligheder og sociale problemer. Dette kvarter er scenen for den socialrealistiske film Nordvest, hvor vi følger Caspers liv på kant med loven. I starten af filmen arbejder Casper for områdets kriminelle leder Jamal. Men Jamal betaler ikke meget for de designermøbler, som Casper kan skaffe
til hæler-virksomheden. Og Jamal vil ikke lytte til Caspers gode råd, der kunne forbedre den lyssky forretning. Dårlig løn og manglende indflydelse gør, at Casper skifter arbejdsplads til rockeren Bjørn, der handler med kvinder og narko. Filmen Nordvest er ikke en beskrivelse af en konflikt mellem en indvandrerbande og en
rockerbande. Først og fremmest tegner filmen et portræt af en ung mand, der gerne vil hjælpe sin mor og resten af den forhutlede familie. Han vil gerne være familiens overhoved, der skaffer mad på bordet, fødselsdagsgaver og skønhedsbehandlinger. Alt det kræver penge. Filmen viser tydeligt det vigtige familiemæssige bånd. Hvordan Casper og lillebroren Andy forsøger at hjælpe deres mor. Man må undre sig over, at moderen accep-terer det liv de unge tilbyder. At hun ikke kan se, at den kriminelle vej har lette penge, men også en mulig dyr pris. Indirekte er filmen en beskrivelse af den fraværende far. Casper og Andys far er ikke tilstede i filmen og begge knægte forsøger at indtage denne plads i familien. Samtidigt betyder den manglende far også, at Bjørns ros og aktiviteter får skær af noget faderligt. Bjørn tilbyder noget som Casper og Andy mangler.
Nordvest er en stærk film, der tegner et realistisk billede af en familietragedie i et kriminelt miljø med sociale problemer. Man kan overveje om filmen idylliserer den kriminelle løbebane med de hurtige penge og gruppeidentitet. Det mener jeg dog ikke, at filmen gør: Billedet er realistisk og ingen, der ser filmen, kan være i tvivl om, at den kriminelle løbebane kan have en pris. En god film!
Rockeren Bjørn træner med de to brødre. Helt faderligt…
Fra filmen ’Nordvest’
Nordvest Nordisk Film, 2013 Instruktør: Michael Noer Medvirkende: Gustav Dyekjær Giese, Oscar Dyekjær Giese, Lene Maria Christensen, Roland Møller m.fl. Nordvest kom på DVD d. 12. september 2013
Copenhagen Pride 2013
Gåden med
Fuglehusene på Nørrebro
To hundrede meter på Nørrebro er fyldt med farvestrålende fuglehuse, der er sat fast i træer, nedløbsrør, vejskilte og stakit. Sjove og lidt underlige. Uden forklaring. Hvorfor? Af Flemming Nim Holm
Det er en meget kort vandretur fra Dronning Louises Bro til Kristuskirken i Baggesensgade. To hundrede meter, der fører en forbi Kaffesalonen og stedet, hvor man kan leje vandcykler. Hvis man glemmer disse indlysende fixpunkter, og kigger på træer, vejskilte og nedløbsrør, vil man se en masse fuglehuse.
Fuglehusene er ens i størelsen. Alle bygget af krydsfinér og et lille hjerte under hullet. Husene er dog malet meget forskelligt. Der synes ikke at være nogen forklaring på opsætningen, men umiddelbart virker det ikke til, at disse mini-boliger KUN handler om at give fugle tag over hovedet.
Google og ordene ’fuglehuse på Nørrebro’ gav ingen brugbare resultater. Ingen forklaring dukkede op. Det gådefulde har også nogle fordele. Tankerne kommer i omdrejninger. Hvorfor skal der hænge så mange fuglehuse på så kort en strækning? Hvem har malet dem? Og hvorfor? Tankerne falder på de unge, der søger mod uddannelser i storbyen. De mangler boliger. Er fuglehusene en kreativ kommentar?
Samtidigt ender strækningen (eller starter, afhængigt af temperament og udgangspunkt) ved Kristuskirken, der huser hjemløse om vinteren. Er fuglehusene et budskab om næstekærlighed. Eneste klare budskab er fra en fuglekasse: ”Signe. Undskyld, jeg var voldstiv+skæv”
Er det bare undskyldninger? En fugleinteresseret konstaterede tørt, at det var en håbløs opsætning. Ingen fugle ville bruge fuglehuse, der sad som disse. Alt for tæt, alt for lavt og alt for befærdet. Noget tyder på, at fugle ikke tænker på central beliggenhed og design.
Løsningen på gåden om fuglehusene kom ved et tilfælde. En lørdag formiddag på Blågårdsplads, stod en ung fyr og solgte fuglehuse, der i en hver henseende lignede de ophængte.
hvor mange han havde hængt op, men han kunne se, at mange var pillet ned igen. Der var ingen særlig grund til husene, men de var lavet af affaldstræ fra Roskilde Festival, og han havde produceret mere end 3000.
Det var ham, der havde hængt Han fortalte intet om Signe… fuglehusene op. Han vidste ikke
DMJX - Det sidste 책r
Nu med LYD og BILLEDE
Underviserne Kurt Halkjær og Søren Prehn se på soundslides
August måned. Så er freden forbi. Fagjournalist-studiet kalder igen. Undervisningsministeriet har bestemt, at vi skal have et valgfrit modul og holdet har bestemt, at det skal være ’Billed og lyd’. Umiddelbart var min entutiasme ikke stor - Men det er den blevet. Af Flemming Nim Holm
For en gang skyld føler jeg mig lidt på hjemmebane. Jeg kan lide at nørde med billed- og lydprogrammer og har, ved flere lejligheder, klippet videoer fra fester, koncerter og kulturelle arrangementer. Modulet er ikke om video. Men alligevel er en del af metoden, den samme. Om ikke andet er nørderiet. Billeddelen foregår med eget digitalt kamera. Flere har været ude at investere i fine spejlreflekskameraer og jeg må
erkende: Jeg er misundelig. Deres billeder har lidt flere detaljer og lidt bedre farver. Jeg læner mig op af en god undskyldning til en nyinvestering. Men før der købes kamera, skal man også have en optager (trods digitaliering, taler vores underviser, Søren Prehn, om båndoptager - siger lidt om hans alder). Mens vi modtager undervisning og løser opgaver, låner vi en optager af skolen. Det er en ZOOM H1 digital
Mit første forsøg med lyd, var et interview med Sabrina Reuther Petersen, der også går på uddannelsen. Et portræt skulle følge med lydfilen.
ZOOM H1 optager, som vi l책ner af skolen
optager. Den fungerer OK, men er meget plastik-agtig. Lydene redigeres i et program, der hedder Hindenburg. Vi kan bruge en demoversion, mens vi går på skolen, men det er vist også til at betale, hvis man skulle have lyst til at købe det. Det er er fint program Så måske skal det i indkøbskurven.
Det gode, set med mine øjne, er, at lyd er med til at give indre billeder hos lytteren. Der kommer en anden fornemmelse og stemning end hvis det havde været video. Mine idéer Soundslide fra erfadag, kursus eller temadag. En beskrivelse af stemning og indhold.
Hvad er en støtteperson? Tre Vi undervises af fotograf Kurt Halkjær og lyd-journalist Søren støttepersoner fortæller om deres arbejde. Billeder kan Prehn. måske supplere… Opgaverne er såkaldte Samvær. Hvad er samvær. Hvad soundslides (opkaldt efter et laver en konsulent. Hvordan andet program, som bruges). forberedes. Skriftligt arbejde. Det er spændende Boligselskab. Sådan er det at Jeg tror, at de fleste på bo her. Sådan afholder vi holdet er faldet for dette generalforsamling. Sådan er der medie. Det er sjovt og fest hos os. Måske med spændende og vi får alle mange indtaling på forskellige sprog. idéer til, hvordan soundslides eller lyd kan bruges til beskrivelse af vores arbejde.
å
bliver En af opgaverne hed: ”Når jeg bliver stor…” Jeg interviewede Jordemoder-Mette om hendes karrierevalg og hvordan karrieren havde artet sig. Selvfølgelig forsøgte jeg at finde plads til en socialfaglig dimension. Mette fortalte i 55 minutter og opgaven lød: En soundslide på 2 til 2,5 minutter. Jeg endte i næsten tre minutter og havde skåret rigtigt meget væk. Alt for meget, synes jeg næsten. Hvis jeg havde tid, ville jeg gerne lave en kort montage på ca. 10-12 minutter. Det havde givet bedre plads til Mettes historie. Soundslides eller lyd egner sig meget dårligt til et magasin som Skæve Nuancer. Men du kan høre min soundslide på http://soundslides.hearttalk.dk
Copenhagen Pride 2013
kaffeklubben et fagligt netværk Kaffeklubben er efterhånden oppe på 14 medlemmer, hvilket nok er i overkanten, men omvendt skal der være så mange medlemmer, at der at nok til at skabe dynamik på møderne. Vi plejer at være mellem 6 og 8 til stede - Og det er fint.
Man kan ikke bare danne relation og så skride, fordi det ikke passer i ens program. Der er ingen i Kaffeklubben, der ”bare” skrider. Men det sker jævnligt, at medlemmer må stoppe med en opgave. For egen skyld. For borgerens skyld. Eller begge dele.
Efter sommerferien har vi afholdt en slabberas og vi kom vidt omkring. Selvom sommerferien havde givet et mentalt frirum, var der alligevel mange udfordringer, der gav anledning til diskussion.
Det er aldrig rart, at skulle stoppe med en opgave, fordi man er kørt træt i relationen. Der er mange overvejelser forbundet med beslutningen. Kaffeklubben har ingen fast holdning og anerkender at en beslutning har mange torne.
En af de tilbagevendende handler om, hvor længe man skal arbejde med en opgave. På den ene side er mange kaffesøstre og -brødre enige om, at man må hjælpe børn og voksne så længe som muligt.
Det er dog rart at få snakket om. Over en kop mocca…
47
I dette nummer er hovednyheden, at de unge ikke er så kriminelle som tidligere. Der er også et interview med en ung, der mener at anbragte børn skal leve op til forventninger, som ”almindelige” børn ikke skal. Og Skæve Nuancer introducerer soundslides. Lyd og billedmontager. God læselyst (og lytte-lyst, hvis du følger linket på side 44)
næste udgave af Skæve Nuancer kommer december 2013 48