kt i F fra Den
iv
ø D e
i n g
ion t itu t ns
Dette er et magasin, der skal vise hvordan et opholdsted eller døgninstitution kan give informationer til forældre og andre pårørende… Og samtidigt vise kommuner, at institutionen har ”noget at byde på”
Denne udgivelse er en oplysning om konceptet Quarterly.
ikt fra Den F
ive
g Dø
n
n tio u t i st n i
Quarterly er information fra døgninstitutioner og opholdssteder til forældre og andre pårørende. Sekundært skal Quarterly informere sagsbehandlere og andre interesserede om livet på institutionen.
Opsummering Quarterly er et magasin, der henvender sig til forældre og pårørende på døgninstitutioner og opholdssteder.
Quarterly skal byde op til dialog og samarbejde. Der skal være gode historier og informationer, der kan give lyst til positiv undren og udvikling.
Magasinet må gerne kunne bruges til information af Magasinet skal primært fortælle om livet på institutionen. Dagligdag og ferier. Pædagogik, ansatte sagsbehandlere og andre fagpersoner, der kan have glæde af at modtage informationer på jævnlig basis. og oplevelser. Quarterly kan have det navn, som en institution ønsker. Quarterly udkommer altid i web-udgave, men kan også laves på tryk. Når det sker er kvaliteten som dette prøve-eksemplar (hvis du har en trykt udgave). Dette er en reklame-udgave, der skal informere om Quarterly og give et indtryk af, hvordan et magasin kan se ud og føles. Der er derfor oplysninger om produktet og eksempler på artikler, der har været bragt i tidligere udgaver af Quarterly. Jeg håber, at I finder Quarterly interessant (se s. 16).
Flemming Nim Holm
Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse
Heart Talk Kommunikation www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk
Den positive historie Opholdssteder og døgninstitutioner i hele Danmark arbejder seriøst med den pædagogiske indsats. Magasinet Quarterly er et professionelt magasin, der fortæller den positive historie fra de opholdssteder, der er tilknyttet
Det er ikke altid rart, når medierne har fokus på anbringelser og døgninstitutioner. Det er ofte historier om personalernes overgreb på børnene. Historierne har deres berettigelse, da børn og unge skal beskyttes mod overgreb. Men historierne betyder desværre, at forældre og andre pårørende bliver utrygge. ”Sker det også for mit barn”. Quarterly er et magasin, der fortæller den positive historie om livet på døgninstitutionen. Artikler om rejser, skole, dagligdag, ansatte, fritid… Stort og småt. Magasinet indeholder mange billeder, der viser de ting, som ordene fortæller. Billeder og tekst skal danne grundlag for dialog mellem børn/unge, institution og forældre. Give viden, der danner grundlag for et konstruktivt samarbejde. Quarterly skal vise fra hverdag og fest. Og det skal vises på en måde, så en sagsbehandler kan se, at her er en institution, der laver et anstændigt stykke arbejde.
Opslag fra en udgave af Quarterly. Det er en beskrivelse af en afdelings ferieuge ved Skagen.
Magasinet må gerne være det, som sagsbehandleren viser til forældre: ”Se, her er noget af det, der sker på institutionen”. Quarterly skabes i en fælles arbejdsproces mellem Heart Talk Kommunikation og institution. Heart Talk leverer halvdelen (8 sider) og institutionen leverer den anden halvdel. Heart Talk laver opsætning og det hele udgives elektronisk. Den elektroniske udgivelse var den oprindelige tanke, men de nuværende brugere af Quarterly, får trykt magasinet i lækkert 4-farvet udgave. Udtrykket er selvfølgelig kvalitet. Udgangspunktet for magasinet er den positive historie fra den socialpædagogiske virkelighed. Målgruppen er forældre og pårørende. Men andre - f.eks. sagsbehandlere - kan roligt læse med.
Hvad skal ”barnet” hedde? Quarterly er navnet på konceptet. Det er ikke navnet på det magasin, som institutionerne får i hånden. Stederne bestemmer selv, hvilket navn deres magasin skal have. Kært barn har mange navne og i tilfældet Quarterly er det meget beskrivende. Institutionerne finder nemlig et nyt navn til deres udgave af magasinet. Når samarbejdet med Heart Talk etableres, er der en proces, hvor en række ting falder på plads. Institutionen finder et navn, der er passer til sted og magasin. Der udarbejdes et logo til forsiden og vi finder ud af, hvad bagsiden skal bruges til. Det kan være brugbart for Heart Talk, at tage billeder på institutionen, så der er billeder, der kan bruges, når det er nødvendigt. Den slags ting kan selvfølgelig ændres, hvis det er nødvendigt. Quarterly skal afspejle virkeligheden på institutionen.
Super eller Light At være medudgiver på et magasin koster energi for en institution. Der skal arbejdes for sagen, hvis man vil have et optimalt udbytte. Derfor findes der to udgaver af Quarterly: Super og Light. Quarterly er tænkt som et magasin der kommer fire gange årligt. Deraf navnet. Der kommer 16 siders veltilrettelagt information til forældre i marts, juni, september og december. Mellemstore og store institutioner kan sagtens fylde alle disse sider - og endda flere - og har også de personalemæssige ressourcer til opgaven. Den udgave hedder Quarterly Super. Mindre institutioner kan have svært ved at klare opgaven. Derfor er der nu mulighed for Quarterly Light, der er samme magasin, men kun to gange årligt. Light-udgaver kommer enten juni og december eller marts og september. Heart Talk anbefaler, at institutioner med flere afdelinger bruger Super udgaven (måske endda flere sider end 16 sider, hvis der er 3-4 afdelinger), mens mindre institutioner overvejer hvilken udgave, der passer til deres behov.
Bag ved Heart Talk Flemming Holm er bagmanden bag Quarterly og mediebureauet Heart Talk. Foruden fagjournalist er Flemming også socialpædagog og har mange års erfaring fra institutionsområdet. Der er faglig viden bag artiklerne
Det daglige arbejde foregår i Storkøbenhavn med forskellige socialpædagogiske opgaver (se www.nimholm.dk), men i stigende omfang fylder journalistikken for Flemming Holm. Idéen om Quarterly opstod efter en masse negativ omtale af forskellige opholdssteder og en irritation over, at den positive historie ikke havde plads i det almindelige mediebillede. Flemming arbejder bl.a. som støtteperson for forældre, og hver gang medierne har fortalt en negativ historie, spurgte forældre til, om det også skete for deres børn. Tanken bag Quarterly, var, at institutionerne skal have plads til at fortælle om de ting, der foregår på stederne. Noget der skal åbne for en positiv dialog og et konstruktivt samarbejde. De artikler som Heart Talk leverer, er tænkt som information til forældre og derfor samarbejdes der med bl.a. Foreningen af Professionelle Støttepersoner og FBU - Forældre LandsForeningen. Der indhentes viden fra Socialstyrelsen, forskere og socialarbejdere. Disse artikler skal danne baggrund for en forståelse hos forældrene, så forældrene måske oplever, at de kan støtte deres børn på en anden måde end de hidtil har gjort. Magasinet vil også afsøge viden om ungdomsliv generelt. Ind i mellem vil der blive bragt artikler, der skal fortælle om ”almindeligt” ungdomsliv årgang 2013 (eller hvornår artiklen nu skrives). Disse artikler skal være et forsøg på, at give et billede af et ungdomsliv, der ikke nødvendigvis indeholder bogstavforkortelser (f.eks. LTF, ADHD eller HA). Målet er, at forældre skal få viden, der gør det lettere for dem, at leve med i deres børn udvikling. Målet er også, at børn og unge skal se deres liv i et mere positivt lys og målet er, at socialrådgivere og andre samarbejdsparter får indtryk af, at der sker noget på institutionen. Noget positivt.
Et Quarterly - side for
Forsiden: Billede fra intitutionen. Billedet skal vise noget fra indholdet af dette nummer.
Side 2-3: Kolofon og andre oplysninger om magasinet. Side 3 viser indholds-fortegnelsen og en særlig besked til læseren.
Side 4: En klumme fra institutionens ledelse. Her gives en kort hilsen og lidt om institutionens liv. Side 5: Dette eksempel kom op mod jul og viser lidt om bagning af julesmåkager.
Side 6-7: En baggrundsartikel om forskning blandt unge på sikrede institutioner. Hovedkilden er Thea Bengtsson fra Københavns Universitet. En SSP-konsulent giver, på den baggrund, gode råd til forældre.
r side
Side 8-9: Institutionens skole har været på tur til Berlin.
Disse sider viser screen-shots fra en institutions udgave af Quarterly. Hver institution har sit eget udtryk, men disse billeder giver et indtryk af 16 sider til forældrene.
Side 10-11: Interview af mor til en tidligere anbragt ung mand. Artiklen handler om hendes tanker, da hun i juledagene måtte anmelde sin søn til politiet.
Side 12-13: Beskrivelse af institutionens indslusningstur. Hvorfor og hvordan.
Side 14: Klumme skrevet af formanden for Foreningen af Professionelle Støttepersoner. Denne gang om julen. Side 15: Reportage fra en afdelings juletur til København.
Bagsiden: Denne institution har valgt at vise institutionens afdelinger og kontaktoplysninger. Her kunne også bringes kalender
Den første skoledag har betydning for alle forældre… Skoletasken er pakket i god tid. Penalhuset bugner af ny-spidsede blyanter. Digitalkameraet har nyopladede batterier... Første skoledag er en stor dag for børn og forældre. Også i de familier, hvor børnene bor på institution. af Mona Kjærulff Hansen, formand for PS Foreningen. Et barns første skoledag er en stor begivenhed, i både barnets og forældrenes liv. I en familie, hvor man bor samme sted, er det en dag, der planlægges længe og forberedelserne er både hyggelige og vigtige for det barn, der skal træde ud i skoleverdenen og være forberedt på og i stand til at absorbere læring og nye sociale færdigheder. Det ved vi alle sammen. En stor dag med dilemmaer Lad os lige et øjeblik tage det perspektiv der hedder, at barnet bor et andet sted end hjemme hos forældrene: Det kan være på et opholdssted, i familienetværket eller i en plejefamilie.
Så opstår der flere dillemmaer - mest for barnet, men osse for forældre og opholdsstedet. Som barn er man stolt og glad denne dag, og hvem vil ikke gerne have sine forældre med til første skoledag? Der er mange følelser på spil og sårbarheden er næsten til at se, hos de små. Som forælder synes man næsten, at det er en ret, at få lov til at opleve denne dag og måske burde det være sådan. I dag er det dog ikke altid sådan: Nogle gange beslutter forvaltningen, at det er bedre for barnet at forældrene ikke er til stede. Det kan forstyrre barnets oplevelse og skabe uro. Sådan kan det jo være nogle gange, men hvordan kan man så skabe de bedste betingelser for, at forældrene får muligheden for at opleve den første skoledag?. Brug teknologien Der er i nutidens mediesamfund nogle muligheder, så man som forældre alligevel kan få del i oplevelsen.
Eksempel på opslag
Jeg vil tillade mig at komme med et par fif: Dels kan man i så god tid som muligt, snakke med sagsbehandleren og opholdsstedet eller plejefamilien om hvor vidt det er muligt at deltage - altså fysisk være til stede – så det kan planlægges og barnet kan forberedes på at mor og/eller far er der, men ikke skal blive bagefter. Og bliver det gjort i god tid kan forældre nå at klage hvis forvaltningen siger nej til deltagelsen. Hvis det ér afgjort, at forældre ikke må deltage, bør opholdsstedet optage dagen på video eller tage masser af fotos, så barnet kan fortælle forældrene om det bagefter. Sidst, men ikke mindst, er det en mulgihed, hvis forældre ikke har mulighed for at deltage, at forældrene, sammen med barnet, udpeger en anden i barnets netværk som kan være repræsentant for familien. Det betyder rigtig meget for et barn, at familien er repræsenteret, osse når det ikke kan bo hjemme.
Støtteperson, §54 og PS-foreningen: Forældre, der er far eller mor til et anbragt barn, har ret til en støtteperson i henhold til Lov om Social Service §54. PS-foreningen er for professionelle støttepersoner - det vil sige fagpersoner, der har en relevant grunduddannelse samt foreningens grundkursus. PS-foreningens hjemmeside rummer en liste over støttepersoner i hele Danmark. I hver udgave af ’Stations Tidende’ vil et medlem af PS-foreningens bestyrelse skrive om forskellige problemstillinger. Problemstillingerne har ikke nødvendigvis direkte relevans for alle læsere, men indirekte beskriver det ofte elementer, der er vigtige for alle forældre. www.psforening.dk
Eksempel på opslag
Med omvendt kasket & armycut Det er i høj kurs, at være fra den københavnske vestegn, gå i hiphop-tøj, have armycut-frisure og tale et dansk, der er blandet op med tyrkiske, arabiske og pakistanske ord. De unge mænd kalder sig ’gangstere’ og sætter en ære i, at være udenfor det etablerede Danmark.
kalder de subkulturen for ’gangster-stil’ og udstråler, at man er ”ikke-dansk”. Det er ikke cool at være dansk. I det officielle Danmark er Vestegnen eller ghettoer ikke kendt for noget godt. Der er ikke den store prestige i at komme fra Høje Taastrup. Men disse drenge vender det og gør det til noget sejt at høre til de udstødte.
af Flemming Holm, Hearttalk
Tilfældig kriminalitet De unge på de sikrede institutioner er anbragte der på grund af kriminalitet, men Thea Bengtsson har fundet ud af, at kriminaliteten er ret tilfældig, når vi taler om berigelseskriminalitet (tyveri eller røveri). Det er noget, der opstår uden mange tanker om konsekvenserne. Vold er noget andet, for vold er en del af miljøet på gadeplan – Vold er, synes de unge, en del af livet og noget der altid kan opstå, når man skal forsvare sit område. Forældre frygter, at bestemt tøj eller en armycut er tegn på, at sønnen er på vej ud af en kriminel løbebane, men Thea Bengtsson understreger, at de fleste unge på sikrede institutioner har mange forskellige problemer: Det er ikke kun kriminalitet, men kan også være f.eks. stofmisbrug, psykiske lidelselser eller problemer i familien. De unges ydre udtryk er udtryk for en ungdomskultur, der findes over hele den vestlige verden. Bekymring er mere på sin plads, hvis de unge har flere slags problemer og føler sig skubbet væk fra samfundet.
Sociologen Thea Bengsson har brugt en del måneder på forskellige sikrede institutioner – Ungdomsfængsler. Her har hun studeret normer, udseende og talemåde. Hun fortæller, at en del af de unges kommunikation tager udgangspunkt i internationale strømninger og nævner bl.a. postnumre: ”På de sikrede institutioner bliver postnumre brugt som udsmykning, der fortæller hvor man kommer fra. Det er bedst at have et postnummer fra Vestegnen – f.eks. 2620.” Thea tager en slurk kaffe, og fortsætter: ”men denne brug af postnumre til at vise sit tilhørsforhold, er noget man ser mange steder i den vestlige verden, bl.a. i England.”
”Prøv at invitere de unges venner ind i stuen”
Sejt at være blandt de udstødte De unge på de sikrede institutioner føler sig udenfor det etablerede samfund og har oplevet en række nederlag med samfundets institutioner. De har ikke haft et godt skoleforløb og har måske også oplevet, at det er svært i fritidsklubben eller med at finde et arbejde. Nu viser de tilknytning til miljøet på gaden gennem deres sprog, tøjstil, frisure og sprog. Men inspiration fra rap-tekster
Fasthold kontakten SSP-konsulent i Egedal Kommune, Troels Birk, har mange års erfaring i arbejdet med marginaliserede unge
og kender derfor de unge. Hans råd til bekymrede forældre er at lægge mærke til de unges signaler – ikke kun påklædning og attitude. ”Prøv at invitere de unges venner ind i stuen. Hils på vennerne og fornem om der er en god tone,” råder Troels Birk. Troels fortæller, at den sociale trivsel er vigtig: Man skal bemærke om den unge trives i de sammenhænge han er i – for eksempel i skolen. ”Det er vigtigt at fastholde kontakten til den unge, også selvom den unge ikke viser interesse.” Troels fortæller, at det er vigtigt at forældre spørger ind til den unge, men uden at virke snagende. Hvis man opdager, at der sker noget man ikke er tilfreds med – for eksempel at den unge ikke overholder aftalerne – er den første reaktion, at man bliver bekymret og senere frustreret. ”Det kan betyde, at man reagerer med vrede og bebrejdelser – At man skælder ud,” fortæller SSPkonsulenten, ”men man skal passe på, at man ikke kommer til at skubbe den unge endnu længere væk.” Troels Birk råder til, at man fortæller den unge om sin bekymring og forsøger at fastholde en dialog om disse følelser. Man skal vise omsorg for den unges trivsel. ”I sidste ende er del hele et spørgsmål om omsorg,” slutter Troels Birk.
Sociologen Thea Bengtsson er ansat ved Københavns Universitet
Sociologi Sociologi er studiet af samfund. Det er en samfundsvidenskab — et begreb som det nogle gange er synonym med — som bruger forskellige former for empirisk undersøgelse og kritisk analyse til at udvikle og forfine viden omkring menneskers sociale aktivitet, ofte med det mål at benytte denne viden til at opnå social velfærd. Emner rækker fra mikroniveau som agens og interaktion til makroniveau som systemer og sociale strukturer. Kilde: da.wikipedia.org Mere simpelt kan man sige, at sociologi er at undersøge hvordan mennesker fungerer i samfundet.
Eksempel på opslag: FIKTIV ARTIKEL… med mumletekst
Pasta, opera og masser af sol Det Fiktive Opholdssted drog til støvlelandet og fik en oplevelse, vi sent vil glemme. Der var plads til kultur, lækker mad og dejlig afslapning ved Lago D’Iseo i Norditalien af Det Fiktive Opholdssted
Lørdag morgen stod bussen klar med fuld oppakning. Foran ventede mange timer på europæiske motorveje. Det var ikke sjovt, men den lange rejse blev belønnet med et fantastisk oplevelse ved foden af de italienske Alper. Vi ankom efter en rimelig tur ned gennem Europa og fandt vores lejede hus, hvor vi skulle være de næste 10 dage. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante.
Opera i Verona. Carmen sang godt igennem på den gamle arena.
Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu ut arcu. Praesent eros metus, accumsan a, malesuada et, commodo vel, nulla. Aliquam sagittis auctor sapien. Morbi a nibh. Nullam non metus. Quisque tellus lorem, pellentesque sit amet, blandit ac, nonummy eget, augue. Donec eu metus sed lorem auctor vehicula. Fusce dolor. Nulla iaculis congue leo. Mauris risus velit, pulvinar ut, dignissim non, sagittis in, leo. Phasellus aliquet mi vel metus. Maecenas vestibulum lorem at velit. Morbi consequat metus a tellus. Nullam quis dui. Sed enim odio, bibendum at, ultricies et, ullamcorper sit amet, neque. Curabitur porttitor dolor. Vivamus vulputate. Donec sit amet augue eu risus rutrum vestibulum. Etiam pede. In hac habitasse platea dictumst. Vivamus non erat. Vivamus congue vehicula ante.
Der er emner nok Når dagligdagen kører for fuld damp, kan det være svært at se den gode historie. Dagligdagens historier kan virke lidt banale. Men for forældre, der ønsker at tage del i børnenes dagligdag, er institutionslivet ikke banalt. De ønsker viden om mange ting og Quarterly giver mulighederne måde og med mange dejlige billeder. Institutionen er på rejse. Det er et oplagt emne til en artikel og der er sikkert en masse dejlige billeder fra turen. Men dagligdagen har også fået sin plads, hvor både livet på afdeling eller i skolen er blevet beskrevet. Men så ”særligt” behøver det ikke være, for der sker så meget i løbet af en dag, en uge eller en måned. Der er også blevet plads til beskrivelser af lidt særlige ting - f.eks. indslusningsturen, hvor den unge bliver modtaget Hvordan foregår en almindelig dag? på en særlig måde. Hvad spiser man på institutionen? Et opholdssted har brugt en ung, der har fortalt om sit liv. En biograftur? han er på tærsklen til sit voksenliv og gjorde - meget fint status over gode og dårlige anbringelser. Fodboldkamp? Op til hvert nummer vil Heart Heart Talk fortælle hvilke I de numre, der artikler, der arbejdes på, og komme med gode råd til allerede er kommet, artikler, som institutionen kan arbejde med. Hvis der er har der været et meget behov for yderligere sparing, kan dette klares over telefon højt niveau. eller mail. Først og fremmest er rejser og ture blevet beskrevet på en god
Billederne er meget vigtige Et magasin uden billeder bliver tørt og kedeligt. Derfor skal Quarterly bugne af gode billeder fra hverdag og fest. I dag kan man købe et digitalt kamera for ret få penge. Et sådan kamera vil kunne tage billeder, der er brugbare i magasinproduktion. Kameraerne i mobiltelefoner er knap så gode. Kvaliteten rækker til brug på Facebook, men når et billede bliver forstørret og trykt, kommer billeder fra mobiltelefonen til kort. Der er dog undtagelser: Det er bedre med et billede fra en mobil end intet billede. Faktisk er der billeder fra mobiltelefoner, hvor det umiddelbare og autentiske giver billedet en særlig kvalitet. Det bedste er dog, at huske at medbringe et rigtigt kamera, når institutionen sætter drage op, er til
styrketræning, på skovtur, laver mad eller har fredagshygge.
Heart Talk kan levere filer direkte til et opholdssteds eget trykkeri, hvis magasinet skal trykkes og man ikke ønsker at benytte Heart Talks vanlige trykkeri.
Tryk og internet Oprindeligt var det meningen, at Quarterly skulle være et web-magasin, hvor distributionen kunne klares med en email med et link til magasinet. Allerede det første opholdssted bad om at få en trykt udgave. ”Vi tror ikke, at alle vores forældre vil læse magasinet, hvis det kun er på nettet”.
Trykt udgave For at få en god fornemmelse af kvalitet, bliver magasinerne trykt på kraftigt papir beregnet til farvetryk på begge sider. Heart Talk bruger et trykkeri i Hvidovre, der kan lave meget små oplag (i modsætning til offset). Opholdsstederne efterspørger normalt omkring 50 eksemplarer, hvorfor offset er helt udelukket.
I dag udkommer alle udgaver af Quarterly i både trykt og i web-udgave.
Trykker-Kim laver et eksemplar for omkring 25 kr.
Magasin på internettet
Valget er dit
De fleste magasiner udkommer også i en internetudgave Et opholdssted kan vælge at levere deres magasin som og Heart Talk har indgået aftale med Issuu, der er et af de en email. De kan også få en trykt udgave - Enten hos firmaer, der leverer løsninger til internet magasiner. deres lokale trykkeri eller hos Trykker-Kim i Hvidovre. Alle magasiner udkommer derfor på internettet og det er muligt at lægge magasinerne på opholdsstedets hjemmeside - Endda i en udgave, hvor man kan bladre i en lille udgave. Ikke læsbart, men lidt sødt :-)
Det lyder da interessant Disse 16 sider skulle gerne have givet et indtryk af Quarterly og de muligheder magasinet tilbyder for information til forældre og marketing overfor sagsbehandlere. Næste skridt kunne være at undersøge Heart Talks hjemmeside og bede om et møde
Hjemmesiden www.hearttalk.dk fortæller lidt om kommunikationsbureauet og Quarterly. Det vil være muligt at bladre i et par elektroniske udgaver. Men nogle gange er det bedre at mødes og kigge på tingene. Heart Talk stiller gerne op til et møde hos Jer. Der kan medbringes et par trykte udgaver og vi kan tale mere om emner, målsætninger, layout osv. Prisen er nok også interessant: Quarterly Super koster kr. 16.000 for et år (fire udgaver). Quarterly Light koster kr. 10.000 for et år. Hvis man ønsker ekstra sider, kan dette tilkøbes. Quarterly kan bruges i en bredere markedsføringsstrategi, hvor magasinet indgår som en del af institutionens samlede udtryk sammen med hjemmeside, brocure m.m. Hvis I ønsker at indlede et samarbejde eller høre mere, er I meget velkomne til at ringe eller skrive.
tre udgaver af et Quarterly-magasin
Godthåbsvej 262 - 2720 Vanløse Tlf. 50 49 16 18 htk@hearttalk.dk