Nuancer #8

alt behøver jo ikke vÌre sort/hvidt 1 #8 - juni 2014

’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’.

Navne på børn er altid opdigtede navne.

Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt.

Tidligere udgaver kan læses på www.hearttalk.dk/nuancer/ Skæve Nuancer findes på www.facebook.com/SkaeveNuancer

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation.

Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner.

ISSN 2246-2112

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2 2

Foto: Flemming Holm. Festivalen 48 Timer på Nørrebro. Ved koncert med Lucy Love, blev der sendt lanterner af sted.

Skæve NUANCER #8: Leder: Facebook med ambivalens.............................................................4 Forældre kan dele oplevelser og erfaringer...............................................8 Ingen kære mor.......................................................................................16 Novelle: Fluesummen..............................................................................30 Oktober Boulevard...................................................................................40 Så glemmer man sig selv..........................................................................46 Kaffeklubben: Sortere mocca..................................................................59

Fotos: Feststemning.......................................................6, 14, 38, 44 og 56

3 3

Fremtrædende nuancer - leder:

Facebook med ambivalens Jeg kan godt sidde og undre mig over, hvorfor folk skriver de mest underlige ting: Hvad de skal spise. At deres kat sover. At solnedgangen er pæn. At deres børn er dejlige.

Er det ikke bare så ligegyldigt?!

glansbilleder frem: ”Se mig! Jeg er dygtigt til (indsæt det du tænker, der skal stå).

Ind i mellem dukker der beklagelser op. En, der virkelig fortæller, hvad han eller hun tænker om noget eller nogen. Ingen idylisering eller læggen fingre i mellem.

Og det sker, at jeg svarer. Forsøger at leve mig ind i problemet. Komme med et lille råd fra en midaldrende mand.

Og det lykkes aldrig, at få noget pænt ud af det. Jeg kommer bare til at lyde som en bedrevidende og irriterende pædagogjyde.

Nej, det ville være bedre, hvis vi alle gjorde grin med Løkkes indkøb af tøj. Skrev om de fattige i Afrika. Kom med henvisninger til små videoer af begavede mennesker, der på få minutter kan forklare, hvordan vi klarer verdens miljøspørgsmål.

Ja, at vi alle lavede smarte og begavede opslag, der kunne berige os alle. Selvfølgelig uden bagtanke om, at vi selv skal fremstå i det bedste lys.

Det er ikke min hensigt. Jeg vil bare involvere mig, når der kommer andet end et glansbillede frem. Give en hjælpende hånd.

Men det oprindelige budskab var ikke til mig og derfor får jeg fingeren.

Men sådan er det ikke. Der ’postes’ umådelig mange opdateringer, der skal vise hvor stort overskud vi har i dagligdagen. Vise vores

4

Og sådan er Facebook jo. Det står ikke tydeligt, hvem budskabet er til, men alligevel skal man kunne regne ud, hvornår noget er adresseret til en selv. Hvilken gruppe man tilhører.

Man må gerne skrive om noget, som jeg ikke går op i. For jeg har lært, at det ikke bliver gjort for at genere mig.

Det er dog svært, for Facebook fandtes ikke, da jeg var ung. Jeg har ikke lært færdelsreglerne. Dem må jeg samle op henad vejen. Og respektere, at andre har andre regler for deres færden.

Langt de fleste dage har jeg overskud til at gennemskue den skjulte målgruppeinddeling, der er på Facebook. Jeg ved, pr. instinkt, at når en ung 19 årig skriver om drukturen i weekenden, skal jeg ikke skrive om hans økonomi. Jeg skal ikke sige noget.

Til gengæld er jeg beæret over, at kunne få lov at følge en masse mennesker, der måske ikke er tæt på i dagligdagen, men alligevel har en betydning for min verden.

Så, trods min irritation og mine besværligheder, tak til Facebook og alle mine Facebook-venner.

Jeg ved, at jeg kan kommentere, når andre er på min alder og skriver om deres nye bil eller deres barnebarn.

Jeg skriver ikke en masse om, at jeg elsker mine børn. Det gør jeg alligevel og håber, at de ved det. Men det er faktisk OK at andre skriver det på Facebook.

5

En dør på Nørrebro. Festligt!

Foto: Flemming Nim Holm

6

FESTSTEMNING

7

8

Foldere fra Forældrelandsforeningen står klar.

Foto: Flemming Nim Holm

Forældre kan dele oplevelser og erfaringer Merete Laurén er leder af FBU ForældreStøtte i Roskilde. Her kan forældre og pårørende få støtte og rådgivning i samtale med uvildige fagfolk og mødes med andre forældre Af Flemming Nim Holm

9

Bedsteforældre vil gerne have et godt forhold til børnebørnene.

Tegning: Michaela Steininger

samtalegrupper. Der er også mulighed for at en af de to ansatte kan komme til samtale hos forældrene.

Merete Laurén sidder i FBU ForældreStøttes hyggelige stue og fortæller om stedet og de tilbud der er til forældre der er brugere af huset. Det er forældre på Sjælland og Øerne med en aktiv børnesag. Tilbuddet har eksisteret siden 2010 og i løbet af de næsten fire år, har omkring 500 forældre og pårørende været i kontakt med FBU ForældreStøtte. ”Vi siger til de fleste forældre, at det er en god idé at komme til Roskilde, hvis de har muligheden,” fortæller lederen. ”Det giver mulighed for at se stedet.”

Det giver tryghed at have set lokalerne og personerne, inden man kommer til en af ForældreStøttens arrangementer eller

Grupper FBU ForældreStøtte har haft flere grupper, der tager udgangspunkt i særlige problemstillinger eller svære følelser. En af de grupper, var gruppen for bedsteforældre. ”Mange bedsteforældrene har en stor betydning for deres voksne søn eller datter.

Men også for deres barnebarn,” siger Merete Laurén. Hun fortæller, at lovgivningen har fokus på, at barnet har ret til samvær med det nære netværk. Her under bedsteforældrene. ”Baggrunden for vores gruppe, var, at mange bedsteforældre ikke syntes, at de var en del af barnebarnets liv. Hverken som de kunne ønske sig eller som de syntes, at det var rigtigt for barnebarnet.” Det var det, der blev 10

Merete Laurén Foto: Flemming Nim Holm

det overordnede tema for den gruppe, som Merete Laurén var med til at lave.

Gruppen handlede meget om, at møde andre bedsteforældre. Høre om helt konkrete ting.

Høre om lovgivningen. Har du prøvet…? Har du tænkt på…? Jeg har hørt om… Jeg har selv forsøgt…

Andre grupper Der var et stort behov for at dele oplevelser og erfaringer, og i den henseende var bedsteforældrene ikke anderledes end forældre og andre pårørende. At have et anbragt barn eller være en del af en aktiv børnesag, kan være meget tabuiseret. Det er ikke noget man snakker om mange steder.

FBU ForældreStøtte er netop et sted, hvor man kan møde andre forældre. Hvor der er plads til, at man kan tale som man er og give mulighed for at fortælle om tanker og følelser. Disse tanker og følelser kan man også snakke om i forskellige grupper.

Grupper om samvær, tilknytning, livshistorier og de store følelser i forbindelse med at have et barn der er anbragt.

En del af FBU ForældreStøttes tilbud er arrangementer, hvor en oplægsholder udefra fortæller om relevante emner. Børns udvikling og behov, samarbejde med det professionelle netværk, advokatbistand og mange andre ting.

Der er også sociale arrangementer, hvor forældre og pårørende kan være sammen om noget hyggeligt. Mad, film, teater, besøg og udflugter. Hvert år er to arrangementer faste: 11

Et billede hos FBU ForældreStøtten i Roskilde.

Foto: Flemming Nim Holm

Ladywalk og julefest. Der er 3 – 4 arrangementer om året, hvor børn også inviteres.

Samlet for alle arrangementerne er, at de kan være med til at skabe netværk for forældre, børn og pårørende. ”Mange forældre vil gerne være sammen med andre, der har lignende oplevelser og erfaringer med samarbejde omkring deres barn,” fortæller Merete Laurén.

Bisidder En stor del af Merete Laurén og hendes kollegas arbejde, er at støtte og styrke forældrene. Ofte er der voldsomme følelser, der fylder meget. ”Forældrene oplever en ubegribelig smerte.

Særligt når de ikke føler sig respekteret og inddraget i deres børns liv,” fortæller Merete Laurén.

FBU ForældreStøtte hjælper forældrene i forbindelse med møder. Inden mødet snakker man om mødets indhold og dagsorden. Forbereder punkter og overvejer hvad der er vigtigt at tale om. Sammen finder de ud af, hvad der er vigtigt for forældreren at spørge om, og hvad der er vigtigt, at få svar på.

FBU ForældreStøtte går ikke ind og taler forældrenes sag, men vil gerne støtte forælderen, så han eller hun får sagt det, som de har planlagt. Merete Laurén opfordrer ofte forældre til at bede om en lille pause, så forælderen kan få plads til at tænke over mødet, inden det afsluttes. ”Det er meget centralt for os, at medvirke til samarbejde og dialog, ” slutter FBU ForældreStøttes leder.

12

13

14

FESTSTEMNING Bjørnø Fest 2014. Trioen Midnight Blues spiller en god gang rock. Her er det Peter Domtorp Hansen på guitar og sang.

Carsten Olsen aka Den Skaldede Kok er på bas.

15

Olga Bastian i Lapland.

Foto: Peter Bastian

16

Ingen kære

mor Musikeren Peter Bastian mener, at mænd skal have en mere fremtrædende rolle i forhold til opdragelsen af vores børn. Børn har brug for andet end omsorg, og den vej kan man starte på en ferie uden den kære mor af Flemming Nim Holm

17

Luften er fyldt med sommerlyde. Fuglefløjt.

Insektsummen. Lystige plæneklippere.

Forfatteren og musikeren Peter Bastian bor idyllisk ved Esrom Sø, men idyl er ikke hans ærinde. Der skal også være plads til store mål, svære opgaver og dårligt vejr. Det Peter Bastian kalder den vertikale tilgang. Den maskuline tilgang. Målet.

Hvad det er, som fædrene skal tænke og handle på.

”Hvis vi aldrig trøster vores børn, når de er ulykkelige, kommer der dårligt fungerende børn ud af det,” fremsiger Peter Bastian sin første forudsætning. Han fortsætter med den næste.

”Altså. Hvis det vigtigste i vores liv er, hvordan vores børn har det, kommer der dårligt fungerende børn ud af det.”

Peter Bastian kigger nysgerrigt, mens han spørger.

”Hvis vi altid trøster vores børn, når de er ulykkelige, får vi også dårligt fungerende børn ud af det.”

Peter Bastian er i gang med at beskrive den opgave, vi har i forhold til børne-opdragelse.

”Hvad er det i vores liv som opdrager, der er vigtigere end hvordan vores børn har det?”

Han holder en pause, hvor tankerne bliver lidt utrygge. For hvad er vigtigere end vores børn velbefindende?

”Hvis det vigtigste i vores liv, er hvordan vores børn har det, betyder det, at vi altid vil trøste dem, når de er kede af det.” Peter Bastian holder en kort pause, og kommer så med den sidste streng til logikken.

18

Da utrygheden er på sit højeste, kommer svaret: ”Hvor vil vi hen med dem? Hvad er målet?

Det er det, der er den vertikale dimen-sion!”

På ferie med far Tanken var, at Peter Bastian skulle fortælle om sine ferier i Lapland sammen med datteren Olga. Være til inspiration for andre fædre. Men den vertikale dimension er meget vigtigt for forståelsen af turene til Lapland og Peter Bastians budskab til fædrene. ”Det er først når det vertikale er på plads, at vi kan administrere vores omsorg.” Peter Bastian har ikke noget i mod omsorg, men den skal bruges i forhold til det mål, der er for den handling, man er i gang med. Den

rejse man er på.

Noget der blev afprøvet på de hårde vandreture i Lapland.

Olgas mor var rødstrømpe. ”Gud ske lov for det!” udbryder Peter Bastian, ”det betød, at hun tvang mig til at være far.”

Og derfor kom Olga med sin far til Lapland. Til ferier med lange vandreture med oppakning på ryggen. Uden for stierne. Med mange strabadser, der betød at Olga voksede med opgaven og lærte at tage ansvar.

Vrede og popsang En særlig oplevelse kom, da Olga og Peter Bastian var på vej til Luotulako. Et flot og 19

begyndte at synge en af tiden store popsange.

utilgængeligt højfjeldsområde, hvor man kunne finde halvædelsten. Det var en hård tur.

”Jeg faldt om af grin, for hun tog jo ansvar for situationen og brugte galgenhumor i stedet for at pibe.”

”Jeg burde have læst signalerne, men jeg hader at ændre planer,” siger musikeren.

Turen var trættende for dem begge. De havde ingen snesko og sneen var en meter høj og blød, så man hele tiden sank i.

De kæmpede i flere timer, men pludselig kom det første klynk fra den 11 årige datter. Hun var parat til en større scene. ”Men da Olga ser mit ansigt, kan hun se, at jeg har det mindst lige så hårdt, som hun har.

Og hun bliver rasende.” Man kan høre, at Peter Bastian morer sig over at tænke tilbage på denne tur.

Olga vendte ryggen til sin far. Smed rygsækken og kravlede op en sten, hvor hun

De fik banket teltet op, der hvor det kunne lade sig gøre, og dagen efter vågnede de til en pragtfuld naturoplevelse. De havde nået målet Nogen der ved bedre Peter Bastians relation til Olga, var ikke et venskab. Han mener, at det er direkte skadeligt, hvis lærere beskriver, deres relation til eleverne, som et kollegialt forhold eller som et venskab.

20

foto: Peter Bastian

21

”Den type venskaber mellem elev og lærer, er hul i hovedet. Uautentisk!” Peter Bastian fortsætter med at fastslå, at i uddannelse og opdragelse, er der et naturlig hierarki, der fastslår, at læreren og den voksne ved besked. ”Min viden omfatter din viden. Det modsatte er ikke tilfældet”. Dette naturlige hierarki er en del af den vertikale dimension. Nogen der ved bedre.

fantastisk.” Peter Bastian ønsker ikke, at samfundet skal tilbage til den gang, hvor kvinder ikke havde indflydelse. ”Kulturen med frie kvinder, betyder at den maskuline identitet, som vi er vokset op med, ikke fungerer længere, ” fortæller han, ”den er udviklet til et samfund, der ikke findes længere.”

Det handler om at være mand Peter Bastian forestiller sig ikke, at alle fædre skal drage til Lapland med deres børn. Men han mener, at mændene skal i gang med at finde sig selv.

Han mener, at fædrene skal turde sige, at de ikke kan finde ud af at opdrage sine teenagesønner. Erkende at sønnerne har svære betingelser at vokse op i. ”Sønnen du’r ikke i skolen. Far kan ikke holde ham ud og mor er bekymret,” siger Peter Bastian, når han skal sætte det på spidsen.

”Vi lever i en kultur, der ikke har eksisteret før. En kultur med frie kvinder. Det er

Hvis man er nået frem til at spørge sig selv, hvad man skal stille op, kan man være sikker 22

foto: Peter Bastian

23

på, at andre mænd også stiller det spørgsmål. De skal ifølge Bastian, finde sammen og snakke om problemerne. ”Kig dig om i din omgangskreds. Så finder du sikkert tre, der har ild i røven og hjerte nok til at tage sig af det og finde en løsning.” Peter Bastian vil have svar på, hvad det vil sige at være en mand i vores samfund. Han ønsker, at mænd finder sammen og får sat ord på problemerne. Finder løsningerne. ”Mændene skal ikke snakke med kvinderne om det, for det handler ikke om, hvad det vil sige at være menneske. Det handler om at være mand!”

Det er det pionerarbejde, som Peter Bastian synes, der bliver spændende.

Turde stå fast Den lille historie fra Lapland, er en af mange fra Peter Bastian. Alle har de det formål, at beskrive den vertikale tilgang til opdragelse og læring. ”Det handler om, at være en mand i den situation. At kunne stå fast på den beslutning, man har taget. For unges skyld,” fortæller Peter Bastian. ”Jeg kunne ikke tillade mig at ryste på hånden. Det havde været fuldstændigt umenneskeligt.”

24

25

foto: Flemming Nim Holm

Peter Bastian havde været i Lapland mange gange og kendte til forholdene og vidste hvad det handlede om. Han kendte sit metier.

På den måde kunne han vise vejen, selvom de aldrig gik på stier. ”Hvis man går på stier, er man på vej et sted hen.” Og det er ikke det Peter Bastian ønsker.

Han ønsker pionerånd.

26

Peter Bastian F. 1943 i København.

Uddannet i teoretisk fysik ved Københavns Universitet og klassisk fagottist ved Det Kgl. Musikkonservatorium.

Har medvirket på en lang række musikalbums.

Peter Bastian spiller eller har spillet i Det Danske Blæserkvintet, Balkan Trioen og Bazaar.

Peter Bastian er en meget benyttet foredragsholder, der havde mere end 300.000 tilhørere i 2013.

Peter Bastian har skrevet bøgerne Ind i Musikken (1987) og Mesterlære (2011).

27 25

&

social pædagog To års studier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er slut. Nu kan jeg kalde mig fagjournalist.

Nu skal der arbejdes!

Jeg håber, at institutioner, fagfolk, kommuner, organisationer, sociale tilbud, foreninger osv., vil tænke på, hvordan faglighed og det professionelle særkende kan bringes ud i lyset. Hvordan det sociale område kan formidles, så vores område er bedst belyst.

Jeg vil fortsat være socialpædagog og vil stadig gerne løse opgaver med alle de særlige personer.

MEN jeg vil også arbejde med journalistik.

Så hvis din praksis skal beskrives - Ring!

28

&

Jeg vil gerne hjælpe med: ● Den gode historie. Sker der noget på din arbejdsplads, som andre skal høre om. Er det en artikel? ● Den lille journalistiske bog. Årsrapporten, jubileumsskrift eller anden større formidling. ● Foreningens medlemsblad. ● Folder, hjemmeside m.m. ● Film og foto. En soundslide eller lille film kan formidle meget, som ord ikke kan.

fag journalist Flemming Nim Holm Socialpædagogisk konsulent: www.nimholm.dk Freelance journalist: www.hearttalk.dk Tlf. 50 49 16 18 29

30

FLUESUMMEN en novelle fra 90’erne

31

FLUESUMMEN På altanen summer en flue. Gang på gang rammer den forsatsruderne og summer aggressivt.

Han sidder ved skrivebordet, kigger ud på altanen og undrer sig over hvordan en flue kan ende på 10. Etage. Han tænker, at den måske er hoppet ned i en indkøbspose og kommet op sammen med ham i elevatoren. Han smiler lidt ved tanken om en blind passager sammen med en masse Knorr-pulversuppe.

Kan man overhovedet tale om en blind flue - Fluer har jo så mange øjne.

Fluen summer videre og rammer vinduet ind til stuen. Mon den kan se ham? Vil den tale med ham? Savner den nogen at tale med?

Han vinker, men selvom døren mellem altan og stue er åben, kommer den ikke ind til ham.

Han forsøger at lyde som en flue og bliver selv lidt forskrækket ved den uvante lyd i rummet.

Der kommer ikke så mange menneskelyde i hans rum.

Nogle gange ser han TV, men bryder sig egentlig ikke så meget om at høre, det de siger, dem på TV. Hvad ved de om at leve?

Det er jo bare film det hele; også nyhederne.

Ofte fjerner han lyden og tænker sig til hvad de siger.

32

Ricki Lake: Hvorfor spiser du ikke ordentlig mad.

Gæst på talkshow (aggressivt): Hvad er der galt med min mad? (Peger bebrejdende på en anden gæst. Er det hans Mor?).

Mor?: Han bliver så tynd og han hører ikke efter hvad jeg siger.

Gæst (rejser sig fra stolen): Skal en mor altid bebrejde?

Ricki Lake (går til en publikummer): Skal en mor bebrejde? (Holder mikrofonen hen til publikummet).

Publikummet (rejser sig): Først og fremmest vil jeg sige, at gæsten skal tage at børste tænder - Det er til at kaste op over at se de ulækre gule tænder. (Resten af publikum klapper).

Fluen rammer forsatsruden igen og summer aggressivt. Hvor længe kan den mon blive ved?

Han er gået ud på badeværelset. Kigger i spejlet. Smiler.

Tænderne er gule. Han ser sig om efter en tandbørste, finder den og skylder den under vandhanen. Han sætter tandbørsten på plads igen.

33

Han kan ikke lide den smag af jern, der kommer når tandkødet bløder.

Posten kommer. Netto-reklame - Så må det være mandag.

Et brev fra sagsbehandleren. Hun skriver, at kommunen vil indstille kontanthjælpen, hvis han ikke møder til aktivering.

Han forstår det ikke. Hvordan kan hun blive ved med at ville aktivere ham? Han har jo fortalt hende, at det ikke nytter.

Der er en rykker fra licenskontoret. Hvad er RKI? Han river brevene over og smider dem på gulvet i entreen.

Gæst: Post er stærkt overvurderet, for det hjælper jo ikke.

Anden gæst (mor?): Se Ricki, han opfører sig som et lille barn. (Peger bebrejdende på den anden gæst).

Gæst: Du forstår da heller aldrig noget. Jeg vil bare gerne have et ordenligt brev.

Ricki Lake: Det ville du måske få, hvis du startede i aktivering.

Gæst: Det kan jeg jo ikke, når det ikke nytter.

Fluen summer i en tom colaflaske på altangulvet. Mon den hænger fast i en rest på bunden af flasken?

34

Han koger vand til suppe.

I et hvid krus hælder han indholdet af et brev. Det er gult med grønne pletter. Da vandet koger, hælder han det i koppen og rører rundt med en kuglepen.

Han gå ud på altanen. Fluen sidder fast i en rest på bunden. Den summer en gang i mellem, men der bliver længere og længere i mellem. Det lyder mest som undskyldninger. Han forsøger igen at lyde som en flue. Denne gang bliver han ikke forskrækket.

Det er blevet koldt på altanen. Han rejser sig og går ind i rummet. Da han lukker altandøren ser han en sidste gang på colaflasken.

Ingen flue tør kravle ned i den flaske, tænker han.

Han kigger på suppen, der er i koppen.

35

Jerry Springer: Havde du ingen anelse om hvordan han havde det?

Gæst (mor?): Hvordan skulle jeg kunne vide at han ville drukne sig i et badekar?

(Kigger rundt på de øvrige deltagere. Er tydeligvis i forsvarsposition).

Publikummer: Jeg tror, du skulle have talt mere med din søn.

(Gæst (Mor?) løber truende mod publikummet. Nogle store mænd griber fat i hende).

36

OM NOVELLEN FLUESUMMEN: Novellen er skrevet sidst i 90’erne, da jeg arbejdede som kontaktperson for unge, der flyttede i egen bolig. De fleste flyttede ind i et højhus, hvor der var 91 lejemål i en opgang. Trods de mange lejligheder og de mange beboere, oplevede jeg, at mange følte sig ensomme-.

Novellen refererer til to amerikanske talkshows. Ricki Lake og Jerry Springer. Begge var meget tidstypiske og havde en ret aggressiv og bebrejdende tone. Det var ikke ualmindeligt, at gæster hos Jerry Springer kom i slagsmål.

Flemming Nim Holm

37

Fra festivalen ’48 Timer’ på Nørrebro i København.

Pludselig kom denne sambadanser forbi.

Foto: Flemming Nim Holm 38

FESTSTEMNING

39

Hjemmesider er noget man bruger, når man skal have information. Der skal være let adgang, til det man ønsker at vide. Men sådan er det ikke på Oktober Boulevard. Her kommer man til at fortabe sig med nysgerrighed Tekst af Flemming Nim Holm Billeder fra hjemmesiden

40

Tilfældigt stødte jeg ind i Søren Ulrik Thomsen, der var på vej mod Nørreport. Jeg kender ham ikke, men en del af hans digte, er en del af min ungdom.

Digtene handler ikke om mig og min ungdom.

Jeg voksede op på landet og Thomsens digte har tråd til et storbymiljø. Men det er digtene til en del af min ungdoms længsel.

Da jeg kom hjem, måtte jeg tjekke internettet for oplysninger om digteren og på den måde ankom jeg til Oktober Boulevard og her fortabte jeg mig i historier. Den ungdom jeg lægtes mod, da jeg var 15-16 år i Rødkærsbro.

At bolle med et digt ”Jeg skal aldrig glemme, hvordan han en af aftnerne hos Borum sad i sin fine skjorte med charmeklud i halsåbningen og med dirrende teenagestemme læste sit utroligt smukke ”alting er helt stille / lyset er stille / du og jeg er helt stille”-digt. Efter oplæsningen sad hele forsamlingen i tavs bevægelse, indtil F.P.Jac med grov Hvidovrerøst udbrød: ”Det er sådan et digt, jeg godt kunne tænke mig at bolle med”.

Ovenstående er et citat fra den del af hjemmesiden, der fortæller om Punktiden og de tidlige 80’ere.

41

Hjemmesiden kommer utroligt langt omkring i et myriader af links, fortællinger og billeder, man kan fortabe sig i.

Søren Ulrik Thomsen er digter og digtene er det centrale, når man taler om ham.

Men når Søren Ulrik Thomsen fortæller på sin hjemmeside, vikles alt ind i en større sammenhæng, hvor Ib Michael, Strunge, Kvium og umådelig mange andre optræder.

Oktober Boulevard bliver også en Memory Lane. www.oktoberboulevard.dk

42

43

Distorsion 2014. 300.00 unge mennesker laver en kĂŚmpe gadefest. De virkede til at hygge sig ganske fantastisk.

Foto: Flemming Nim Holm

44

FESTSTEMNING

45

Scene fra Dicte. Wagner og Bendtsen spilles af Lars Brygmann og Ditte Ylva Olsen.

Foto: Misofilm 46

Skuespiller Ditte Ylva Olsen har mange års erfaring som instruktør for teaterinteresserede unge og hendes faglighed gjorde, at de unge kom fra ungdomsskolen med gode venner og følelsen af at have været med i noget, der var større end dem selv.

Af Flemming Nim Holm

47

TV-serien Dicte er klar med sæson 2, der sendes til efteråret. De sidste optagelser skal i hus inden sommerferien og hele filmholdet er derfor på arbejde i Århus, hvor serien udspiller sig.

Skuespiller Ditte Ylva Olsen har rollen som politibetjent Linda Bendtsen, der er kollega til kriminalkommisær John Wagner (spillet af Lars Brygmann).

Titelrollen spilles af Iben Hjejle, så man må konstatere, at Ditte Ylva Olsen er kommet i godt selskab.

ikke nytte noget, når hele holdet skal have nattescenerne i hus.

Ungdomsskolens teater Før rollen som Bendtsen havde Ditte Ylva Olsen forskellige andre skuespillerjobs.

En af dem var som leder og instruktør hos den københavnske ungdomsskoles teater-spydspids, Nuart. Idéen med Nuart var, at samle en række kreative fag og bruge den synergi, der opstod når skuespil, rap, musik, dans med mere, mødes.

Ditte Olsens opgave var at binde det hele sammen, men hun indrømmer, at skuespils delen overtrumfer de andre kunstarter.

Det kan nu være svært at se indflydelsen fra det gode selskab, eftersom skuespilleren ser meget træt ud. Hun fortæller, at filmholdet har været på natteoptagelser fra kl. 16 i går og til ved ”Sådan er det bare. Når nogen begynder 5-tiden denne morgen. Yderligere er at snakke på en scene, bliver det til sygdom måske på vej. Men det sidste kan skuespil og teaterforestilling,” slår skuespilleren fast.

48

Ditte Ylva Olsen var ansat på Nuart i 6 sæsoner og medvirkede til en lang række ambitiøse forestillinger, hvor mere end femhundrede forskellige unge deltog. Den største forestilling havde over hundrede medvirkende.

Ambitiøs instruktør De store opsætninger var ambitiøse og et af Ditte Olsens mål var at de unge skulle lære noget. Fagligheden skulle kunne mærkes. ”Jeg er ikke en skolelærer, der synes at det er pissehyggeligt. Jeg kommer fra den professionelle verden. ” Ditte Olsen drikker lidt mere kaffe, og man mærker tydeligt at kaffe og emnet får friskheden frem hos hende. Det er noget hun brænder for. ”Alle kan gå til teater og få en fed oplevelse, som de kan lide. Men min faglighed betyder, at 47 49

Ditte Ylva Olsen F. 1977 i Næstved.

Uddannet skuespiller i 2003 ved Cantabile 2, School of Stage Art Har været underviser og instruktør på Nuart, der er en del af Ungdomsskolen i København.

Ditte har været med i flere revyer og teaterproduktioner.

Ditte Ylva Olsen har medvirket i kortfilmene Sidste Skud, Borderline og It’s Cold and It’s Stale.

Ditte Ylva Olsen har medvirket i TV-serierne Sjit Happens og krimiserien Dicte med blandt andre Iben Hjejle og Lars Brygmann.

Ditte Ylva Olsen på hotel i Århus.

Foto: Flemming Nim Holm

de lærer noget”. Ditte Ylva Olsen er ikke sikker på, at hun kunne forklare det overbevist om, at teater er som andre fag. og havde mumlet lidt undvigende.

Niveauet bliver bedre, når man har en faglighed med sig. ”Efter forestillingen kom denne mor og undskyldte, at hun havde brokket sig Når hun ser tilbage på Nuart-tiden, kan over, at jeg havde brugt så meget af hun se, at de unge deltagere lærte at datterens tid. Da hun havde set bruge deres kreativitet. De fik selvværd forestillingen forstod hun hvorfor. Det var og turde noget. fedt,” fortæller skuespilleren. ”Det havde givet mening, da hun havde Forældre og medieverdenen set, hvad de unge kunne gøre.”

Under de sidste øvedage op til en stor I samfundet er der en tendens til, at det præmiere, havde en mor spurgt kritisk til handler om mig, mig, mig. At man er al den tid, som de unge skulle bruge på nogen, fordi man er kendt. Det er noget af de skrå brædder. Eleverne mødte lige denne X-faktor mentalitet, som Ditte Ylva efter skoletid og blev ved til meget sent Olsen mærker. hver aften. Moderen var bange for, at det blev for meget for datteren. Ditte Ylva ”Det er super usundt og trist. Og de unge Olsen havde forsøgt at svare uden om. der går mest op i at blive kendte, er de Hun vidste at øvetiden var nødvendigt, mest hæmmede og ulykkelige. De er de hvis de unge skulle skabe den forestilling, mest usunde børn,” siger Ditte Ylva som hun vidste, at de kunne. Men hun var 50

51

To af Nuarts junior-skuespillere i en forestilling på Folketeateret.

Foto: Flemming Nim Holm

Olsen, ”de tænker på sig selv og ikke den sang, de skal synge.

Større end en selv Nuart kan noget godt, mener Ditte Ylva Olsen. Hun fortæller, at nogle af Vesterbros indvandrerdrenge oplever seriøsitet og faglighed. Og pludselig gider de høre efter hvad der bliver sagt. ”Det sker når man forstår, at der er noget, der er større end en selv. Hvad enten det er kunsten eller fællesskabet.”

Men generelt er skuespilleren kritisk i forhold til dagens mediebillede, hvor man kan være kendt for at være kendt. Hun mener ikke, at det var sådan tidligere. Da skulle man være kendt for noget. ”Man skal have noget, at arbejde hen i mod. Så kommer fællesskabet og ’kenddig selv”, sige Ditte Ylva Olsen.

”Der skal være et mål.”

Brassband Ditte Ylva Olsen kommer selv fra et kunstnerisk miljø, med en far, der var musiker. Og i mange år var musikken, det hun gik op i. Næsten på et professionelt niveau.

Hun spillede eufonie i et brassband og nåede til at blive optaget i et landsungdomsorkester, med hvad det medførte af øveweekends og koncertturnéer.

Musikken fyldte rigtigt meget, men undervejs fornemmede hun, at instrumentet var ’for smalt’. ”Der var ikke et next-step,” siger hun. De andre i orkesteret ville søge ind på musikkonservatoriet, men det ville hun ikke.

52

53

54

Ditte Ylva Olsen får blomster efter en Nuart-forestilling.

Foto: Flemming Nim Holm

En skolekomedie gav lysten til at lave skuespil og siden hun var 17 år, har hun haft ønsket om at få en karriere på de skrå brædder.

Den karriere, hvor højdepunktet ind til nu har været rollen i Dicte. I hvert fald højdepunkt i forhold til antal tilskuere, da det første afsnit blev set af mere end en million seere.

”Det gjorde mine forældre ikke. De var ikke karriere-mindede og jeg tror, no shit, at det har sat min karriere ti år tilbage,” griner den trætte skuespiller.

Hun lader dog tydeligt skinne i gennem, at hun har været glad for forældrenes opbakning.

Og karrieren er godt på vej. Når optagelserne i Århus er færdige med God støtte i hjemmet udgangen af juni måned, venter der en Ditte Olsens barndomshjem var præget af fortjent sommerferie. I efteråret er der musikerens tilgang til tilværelsen, og det turné med en teaterforestilling. har præget hendes tilgang til skuespillertilværelsen. ”Bagefter starter der noget nyt Hun har kollegaer, hvor forældrene har spændende. Men det må jeg ikke fortælle ’rigtige’ jobs med ’rigtige’ mødetider og om.” Ditte Ylva Olsen har fået drukket sin fast løn. I de familier har forældrene ikke kaffe, og klokken nærmer sig 16, hvor helt forstået skuespillertilværelsen og har næste nats arbejde starter. derfor presset på i forhold til job og karriere.

55

Sankt Hans aften p책 Bl책g책rds Plads.

Foto: Flemming Nim Holm 56

FESTSTEMNING

57

Kom med din historie:

Den dejlige bil Gennem mange år har vi talt om bilen som et sted, hvor man kan have pædagogiske snakke.

Der er ingen øjenkontakt. Der er plads til tavshed. Bilen har mange gode sider.

der også har oplevet samværet og forælderen. Der er plads til at snakke om tingene, på en stille måde, så brikkerne kan falde på plads.

I en anden grøft er en ældre mands erindringer om det første møde med en bil.

De lysende lygter i mørket. Den mærkelige lyd. Skræmmende.

Når man har samvær, kan en del af opgaven være at køre barnet eller børnene til og fra samværet. Her er der en unik mulighed for, at have en god snak. Den voksne er den eneste, Jeg selv husker tiden inden seletvang. Da forældrene havde en Volvo-stationcar, hvor der var en stor madras bagi. Her kunne man ligge og halvslumre på vej hjem fra en familiefest. Se lysglimtene i det lyse stof i loftet og langsom blive lullet i søvn.

Send et par ord om dine gode minder fra bilen. Både de pædagogiske, de underfundige, de tankevækkende og de skræmmende. Måske er der basis for et særnummer af Skæve Nuancer? htk@hearttalk.dk

58

kaffeklubben et fagligt netværk

Sortere mocca dilemmaer på bordet.

Vejrmeldingen er også der, hvor et medlem kan få luft og snakket. Og vi, der arbejder som selvstændige, kan savne kollegaer.

Nogle at sludre med. Åndsfæller.

Det skal der stadigt være plads til. men det skal også være sådan, at det faglige indhold skal prioriteres. Det er trods alt ikke en social klub, men et fagligt netværk.

Det var ikke for at kritisere, da en af klubbens medlemmer bad om mere struktureret indhold. Han ville bare gerne have, at der er højt, fagligt indhold på møderne. En dagsorden, der sikrer, at der ikke kun små-sludres. Forslaget var, at vi besluttede næste mødes tema, inden vi gik fra hinanden.

Og det blev ikke modtaget som kritik - Tvært i mod vil vi alle gerne fastholde et højt, fagligt indhold.

Hvis ikke det havde været der, hvad havde vi så lavet?

Kaffeklubben holder sommerferie og der er ikke aftalt emner til efterårets slabberaser.

Et emne kunne være socialpædagogik i biler (se side 58).

Der havde været et fagligt indhold. Oftest var det kommet gennem aftenens vejrmelding, hvor det enkelte medlem fortalte om udfordringer fra hverdagen. Og der havde været mange spændende

www.ungenet.dk/kaffeklub/

Men ind til da: God sommer til alle. Både kaffesøstre, kaffebrødre og alle jer andre!

59

Ottende version af Skæve Nuancer er en blandet bolchebutik.

Lederen af FBU Forældrestøtte i Roskilde Merete Laurén fortæller om tilbud til forældre og pårørende.

Musikeren Peter Bastian fortæller om sine ferier i Lapland sammen med datteren Olga. Og om opdragelse, set i et vertikalt perspektiv.

Skuespiller Ditte Ylva Olsen beretter om sin tid som leder og instruktør på Nuart, et tilbud til unge teaterinteresserede.

Der er også blevet plads til en ældre novelle og en omtale af en hjemmeside...

God læselyst og god sommerferie.

Næste udgave af Skæve Nuancer udkommer september 2014 ISSN 2246-2112

60