Nuancer #7 by Heart Talk Kommunikation

alt behĂ¸ver jo ikke vĂŚre sort/hvidt

1 #7 - marts 2014

’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’. Navne på børn er altid opdigtede navne. Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt.

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation. Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner. ISSN 2246-2112

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2 2

Foto: Flemming Holm. En del af udstillingen på Muserum. Læs side 22

Skæve NUANCER #7: Leder: Tanker om stress og fascisme.........................................................4 Tema straffeattest: Det skal være realistisk..............................................6 Tema straffeattest: Lærerplads kunne have stoppet kriminaliteten.......12 Tema straffeattest: Fordomme giver ekstra straf....................................16 Tema straffeattest: Fakta om unges straffeattest...................................20 En børneverden i farver...........................................................................22 Lytteriet...................................................................................................31 De unge er en del af en familie................................................................36 Slutspurt på DMJX....................................................................................42 Kaffeklubben............................................................................................43

3 3

Fremtrædende nuancer - leder:

Tanker om stress og fascisme Jeg er glad for mit liv og skal ikke klage over hverken fest eller dagligdag. Langt de fleste dage nyder jeg mit arbejde, min uddannelse, min familie og netværk. Der er sammenhæng og glæde.

træthed. Jeg vågnede alt for tidligt og spekulerede. Jeg havde stress eller var tæt på at få det. Nødbremsen blev trukket og jeg fralagde mig nogle opgaver og tog løsere på andre. Min opgave på studiet blev afleveret og igen var der lidt lys.

Men flere gange i løbet af vinteren, har jeg fået påmindelser om, at jeg ikke kan gå på vandet. Der er kun 24 timer i døgnet og de skal ikke gå med arbejde, opgaver og andre pligter. Der kan være for meget af det gode.

Jeg fornemmer stadig noget ubalance under overfladen. Jeg skal holde øje med de krav, jeg stiller til mig selv. Jeg skal være god ved mig selv. Tage pauser. Huske supervision.

I december blev jeg syg. Kastede op og smed mig med en influenza. Men inden da, havde jeg haft en fornemmelse af, at der var alt for meget at lave. Influenzaen gav et pusterum og senere kom juleferien.

For nyligt overværede jeg en stresscoach fortælle om søvnens vigtighed. Om træning og fysisk aktivitet. Om at skrive tankemylderet ned. Om at være i nuet.

Men sidst i januar begyndte der at komme tegn på et liv ude af balance. Jeg kunne ikke huske, jeg havde svært ved at sove, trods

Det er råd jeg skal følge og så ved jeg, at rejsen til Italien kommer til juli. Der er lys for enden af tunnelen. 4

Til gengæld kan de få en tur til Jobcenteret, hvor de kan få et uddannelsespålæg og en minimal økonomisk hjælp. Jeg vil påstå, at dette system giver endnu højere stress.

Men sådan er det ikke for mange af de unge, jeg arbejder med. De har mange symptomer på stress: Svært ved søvn, irritabel, manglende koncentration, manglende hukommelse. De sidder for meget ved computeren. Rør sig for lidt. Spiser for dårligt. Han mange bekymringer. Får ikke prioriteret.

Stress har måske de samme symptomer hos os alle, men mine muligheder for at finde lyset for enden af tunnelen er klart bedre end hos de mennesker, der knapt har til dagen og vejen.

Og de kommer ikke til foredrag med en stresscoach, hvor de får værktøjer til et stressfrit liv. Og når jeg forsøger at give rådene til dem, kan jeg se tvivlen i hele deres ansigt. ”Åh nej, slukke fjernsynet før jeg sover. Det kan jeg ikke!”

Hanne Reintoft siger i et radiointerview, at ”vi har jo fascistiske træk i samfundet”. Men det er dog ikke en studietur jeg skal på, når Italien kalder… Da er det bare mit lille hul for enden af tunnelen.

Det er også svært at vise dem lyset for enden af tunnelen. Deres ferien til Italien er ikke lige rundt om hjørnet.

Det skal være REALISTISK ellers bliver det ikke en SUCCES High Five matcher kriminelle unge med virksomheder. Det er ikke de unges projekt og High Five føler stort ansvar overfor de virksomheder, der ønsker at tage et socialt ansvar. Sidste år kom 259 unge ud af kriminaliteten med hjælp fra High Five Af Flemming Nim Holm

Ufravigelige krav En ung, der ønsker hjælp fra en af High Fives konsulenter, skal leve op til projektets krav, der er ufravigelige. Først og fremmest skal den unge være færdig med livet som kriminel. Euforiserende stoffer skal være lagt på hylden og der skal være en fast bopæl. Det er også vigtigt, at den unge er motiveret for at arbejde.

High Five er startet af en række virksomhedsledere på opfordring fra tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen. Hun var bekymret for, at unge mennesker med en plettet straffeattest, ikke blev samlet op. Det var i 2006 og siden er High Five vokset til en landsdækkende organisation med 20 ansatte.

High Five er ikke et pædagogisk projekt, fortæller Nanna Ravn Brems, konsulent i High Five. Det er heller ikke et aktiveringsprojekt, men et projekt, der skal finde reelle jobs

High Five er erhvervslivets repræsentant når det gælder kriminalitetsbekæmpelse. Bag organisatione står en række af erhvervslivets store spillere. Grundfos, Danfoss, IBM, Tryg Vesta, Dansk Supermarked, ISS, Falck med flere. Formålet er, at finde job eller uddannelse til unge, så man undgår marginalisering.

High Five vurderer de unge, der ønsker hjælp. Nogle unge er for ’lette’ og kan selv klare at finde et job. De behøver ikke hjælp fra High Five. Det drejer sig om 20% af henvendelserne. Andre unge er for ’tunge’ og har forskellige problemer, der gør, at de ikke er klar til et regulært arbejde. Det drejer sig om yderligere 20%. De resterende 60% af henvendelserne får god hjælp. Så god, at 84%

kommer i permanent arbejde eller uddannelse.

Fordomme fra begge sider Konsulenterne i High Five gør en stor indsats for at afklare den unges ønsker, så man kan foretage en god matchning mellem ung og virksomhed. Det er en af forudsætningerne for, om den unge kan få en succes på arbejdsmarkedet. De største barrierer for at High Fives arbejde lykkes, er, efter Nanna Ravn Brems menig, manglende forståelse på begge sider. Derfor er en vigtig del af arbejdet, at formidle information, så man kan undgå uvidenhed, fordomme og frygt.

Nanna Ravn Brems, konsulent hos High Five

Nå, var det bare sådan en, er en almindelig kommentar fra virksomheder, fortæller Nanna Ravn Brems. Jeg ved ikke hvad de forestiller sig. At de har horn i panden?

Foto: Flemming Nim Holm

DFDS ansĂŚtte mange unge fra High Five Foto: www.dfdsgroup.com 10

High Fives hovedkontor ligger i en bygning, der tidligere husede Carlsberg. Og sådan er det rundt i Danmark. Medarbejderne er tæt på de tilknyttede virksomheder og sidder blandt andet hos Falck i og Danfoss i Sønderborg. High Five er startet af en række virksomhedsledere på opfordring fra tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen. Hun var bekymret for, at unge mennesker med en plettet straffeattest, ikke blev samlet op. Det var i 2006 og siden er High Five vokset til en landsdækkende organisation med 20 ansatte. High Five er erhvervslivets repræsentant når det gælder kriminalitetsbekæmpelse. Bag organisatione står en række af erhvervslivets

store spillere. Grundfos, Danfoss, IBM, Tryg Vesta, Dansk Supermarked, ISS, Falck med flere. Formålet er, at finde job eller uddannelse til unge, så man undgår marginalisering.

Lærerplads kunne have

STOPPET kriminaliteten

I december blev Nick Buckflash løsladt efter endnu en tur i fængsel. Nu leder han efter en lærerplads, så han kan blive murer. Den skal helst komme inden han begynder at kede sig Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Nick Buckflash sidder i sin mors stue. Han er blevet inviteret til middag hos hende, men ellers bor han sammen med sin kæreste og deres dreng på 2½ år. Det er nok mest på grund af de to, at Nick Buckflash vil ud af kriminaliteten.

Skulle arbejdspladsen spørge til synderegistret, vil Nick Buckflash fortælle, hvad han har lavet. , siger han.

Nick Buckflash har indtryk af, at murerne selv har været nogle rødder, da de var unge. Derfor forventer han, at de vil kunne forstå hans situation. Nick Buckflash er 22 år gammel og har brugt en stor del af sit liv på kriminalitet. De seneste år har kriminaliteten givet fængselsstraffe, hvilket kæresten ikke er så glad for.

Den unge mand søger lærerplads i murerfaget. Han har tidligere været i gang i denne branche og tror at jobbet vil passe godt til ham. Han frygter ikke, at mestrene vil spørge til hans straffeattest. Det plejer de ikke.

Nick Buckflash kender symptomerne. Når han keder sig, kommer den kriminelle tankegang. Derfor skal han finde noget at lave.

I fængslet fik han at vide, at organisationen High Five kunne hjælpe ham med at finde en 14

læreplads. Derfor har han meldt sig hos dem, men de er endnu ikke sikker på, om han opfylder deres krav. High Five er bange for, at han ikke har lagt kriminaliteten bag sig, fortæller Nick Buckflash. Han håber dog, at de vil hjælpe ham. Nick er ikke sikker på, om han kunne have undgået sin kriminelle løbebane. siger ham. Men måske kunne en lærerplads, da han var færdig med grundforløbet, gjort at kriminaliteten var blevet lagt på hylden. Det håber han sker nu.

5 15

Lyt til Nick Buckflashs fortælling: https://soundcloud.com/flemmingnim holm/nick-interview

FORDOMME giver ekstra straf Kriminaliteten blandt unge falder og forskere mener, at dette kan skyldes frygt for en plet på straffeattesten. En plet der kan få fatale følger for fremtidsdrømmene. Unge der får en plet, kan blive ramt af lysten til at give op og blive i kriminalitet Af Flemming Nim Holm 16

Unge i stort antal, finder job i dagligvarehandlen. Særligt i supermarkeder. Her løser de opgaver som ufaglært arbejdskraft og lærer at begå sig på arbejdsmarkedet. En vigtig indgang til voksenlivet. Noget som de unge har opdaget og derfor bevidst søger mod. Anne-Julie Boesen Pedersen, konsulent i Justitsministeriet Forskningskontor og medforfatter til rapport om kriminalitet, angiver samfundets brug af straffeattester som en mulig faktor for den faldende kriminalitet. Hun pointerer, at man ikke kender forklaringen på det markante fald, men de unges frygt for en plettet straffeattest, er blandt de ting, man mistænker.

Frygten for et muligt nederlag Flere unge med plet på straffeattesten, fortæller at de har opgivet at søge en række almindelige job til unge. For eksempel ved unge, at dagligvarebutikken Netto altid beder om en straffeattest. Og når de ved, at den er plettet, er der ingen grund til at gå mod et muligt nederlag. Disse tanker om straffeattestens betydning er i kontrast til den officielle politik hos de største arbejdsgivere på dagligvareområdet. Både COOP (SuperBrugsen, DagligBrugsen, Fakta, Irma m.fl.) og Dansk Supermarked (Netto, Føtex, Bilka og Salling) afviser ikke nødvendigvis unge med en plettet straffeattest. Informationsdirektør i COOP Jens Juul Nielsen, udtaler:

”Vi spørger generelt ikke om straffeattester” Hos konkurrenten Dansk Supermarked siger pressechef Mads Hvitved Grand: ”Vi har gode erfaringer med at kigge individuelt på de ansøgere, som vi har til vores stillinger. Ligeledes gør vi i henhold til en plettet straffeattest. Vi har ansat flere med plettet straffeattest, som gør sit arbejde godt hos os”. Dansk Supermarked fremhæver resultater fra Ishøj, hvor tallene viser at kriminaliteten er faldet markant efter at der er indgået en samarbejdsaftale med Politiet.

Jens Juul Nielsen fra COOP

Unge med en plettet straffeattest bør ikke holde sig tilbage - ikke give sig en ekstra straf. De kan søge job i dagligvarebutikkerne.

Mads Hvitved Grand fra Dansk Supermarked

str Den straffeattest en virksomhed kan få at se, er den private straffeattest, der rummer oplysninger om overtrædelse af: ● straffeloven ● lov om euforiserende stoffer ● lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Der gælder særlige regler om private straffeattester for unge, der på gerningstidspunktet var under 18 år: ● Den første straf for en lovovertrædelse, der er begået før det fyldte 18 år, fremgår som udgangspunkt ikke af straffeattesten. Det kaldes betinget notering.

Fakta om unges

raffeattest ● Hvis der ikke begås et nyt strafbart forhold inden for tre år fra den første afgørelse, kommer den første afgørelse ikke til at fremgå af straffeattesten.

● Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt medtages ikke på den private straffeattest - heller ikke hvis det ikke er den første strafferetlige afgørelse. En straffeattest kan udstedes på en politistation ved personligt fremmøde eller bestilles på internettet ved hjælp af NemID.

● Hvis den unge begår et nyt strafbart forhold inden for tre år fra den første afgørelse, vil den første afgørelse også komme til at fremgå af straffeattesten.

Kilde: www.politi.dk

● Ordningen gælder ikke i sager, hvor du er idømt en ubetinget frihedsstraf, en ungdomssanktion eller en behandlingsdom. Dommen fremgår af straffeattesten, selvom det er den første strafferetlige afgørelse.

En børneverden

I FARVER Det er børnene og farverne, der er i centrum på Muserum. Roskilde Museum giver plads til et særligt museum for børn mellem 0 og 7 år, hvor børnene kan få et nyt indblik i farvernes verden og se på verden med andre øjne Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Der er ikke mange danske museer, der har lavet et særligt afsnit for børn mellem 0 og 7 år. Men det har man på Roskilde Museum, hvor kælderen er indrettet til børnemuseet Muserum. Her laver kunstformidler Anna Zieler og antropolog Marie Abel Hesse særlige udstillinger for de allermindste.

formidlingen. En formidling, der er tilpasset de mindste børn. ”De små kommer med sådan en ærefrygt, når de kommer ned af trappen og kommer ind i sådan en regnbue,” fortæller Anna Zieler men henvisning til de farvede stoffer, der hænger ved indgangen til Muserum.

Åbningsudstillingen handler om farver. Der er mange elementer af leg, men Børnenes egne sanser legen er ikke det centrale. Muserum er et Det er sansernes formidling, der giver museum og omdrejningspunktet er børnene en museumsoplevelse. På andre 24

”De små kommer med sådan en ærefrygt, når de kommer ned af trappen og kommer ind i sådan en regnbue,”

museer er en udstilling ofte fulgt af en tekst, så beskueren kan vide, hvad de ser. Sådan er det ikke på børnenes museum i Roskilde. Her er det børnenes egne sanser, der skal give en oplevelse. ”I oplevelsen ligger der noget formidling om farvelære,” fortæller Anna Zieler. Hun fortæller blandt andet om kuglebassinet, hvor kuglerne ikke har farver. Til gengæld kan børnene selv ændre belysningen og på den måde fornemme de kolde og varme farver.

Muserum er indrettet, så børn kan lege sig til en kunstnerisk oplevelse. Den nuværende udstilling har oplevelsen af farver i centrum og hele rummet er indrettet, så sanserne kan indfange de indtryk, der skal få børnene til at opleve verden og sig selv. Først skal man tage sine sko af (eller tager blå overtræk på) og gå ned ad trappen. Der er træbogstaver, der siger ’Muserum’ og tegninger på væggen. Man fornemmer, at børneæstetikken er ved at

Alle billeder til denne artikel er taget i Muserum

komme i højsæde. Neden for trappen mødes man af farver, farver og farver. Efter lidt tilvænning begynder børnene at genkende nogle ting og undres over andre ting. Antropolog Marie Abel Hesse fortæller: ”Der er en kunst-pædagogisk tanke med alt, hvad vi putter ned i vores rum.” Et af Muserums elementer er Viseur. Et legetøj udviklet af kunstneren Gottfried Honegger, hvor børnene kan placere farvede elementer, så man kan fremme nysgerrighed og kreativitet.

Tre år undervejs Tanken om et museum til børn har været undervejs i næsten tre år. Den oprindelige idé var et mobilt børne-museum bestående af fire pavilloner på 3 x 3 meter. Idéen var udtænkt af kunstnerne Nille Bech og Erik Trigger Olesen. ”Tanken var, at kunsten skulle ud til så mange børn som muligt,” fortæller Anna Zieler. Idéen forsøgte Anna Zieler og Maria Abel Hesse at få forskellige kommuner til at

”Der er en kunst-pædagogisk tanke med alt, hvad vi putter ned i vores rum.”

adoptere og flere var meget interesserede, men i første omgang blev det til et børnemuseum i Roskilde. Idéen om mobil udstilling lever stadig og man har blandt andet lavet forskellige miniudgaver fra udstillingen, som daginstitutioner kan låne med hjem. På samme måde arbejder man på at få konceptet ud til hele Roskilde Kommune og forsøger at få satellitter ud til andre dele af den store kommune.

Stor succes Børnemuseet har været en stor succes og i vinterferien var der mere end 200 besøgende pr. dag. Man har diskuteret om Muserum skal være til institutioner, der har booket plads. Men de to stiftere og Roskilde Museum vil gerne have, at børnemuseet er for alle gæster. Det gør også, at resten af museet bliver kendt af de yngste borgere.

Muserum ligger i forbindelse med Roskilde Museum. Roskilde Museum, Sankt Ols gade 18, 4000 Roskilde Åbningstider Privatpersoner: mandag - søndag, kl. 11-16 Daginstitutioner / indskoling: (0.-1.klasse) mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, kl. 9.30 - 11. Disse besøg skal bookes på info@muserum.dk www.muserum.dk 29

På nettet Skæve Nuancer fører sig frem ude på det store internet. Nuancerne har fået en dediceret hjemmeside på http://nuancer.hearttalk.dk Her kan man finde alle udgaver af magasinet og få gratis abonnement m.m.

Facebook Men ikke nok med det… Skæve Nuancer er også kommet på Facebook, hvor du kan like det lille magasin. Facebook-siden bringer ind i mellem information, der ikke kommer i selve bladet. Også her kan man finde alle tidligere magasiner. https://www.facebook.com/SkaeveNuancer

Lytteriet Radioudsendelser til genbrug. De ER blevet sendt, men SkĂŚve Nuancer anbefaler, at du henter dem pĂĽ podcast 31

Foto: Mikrofonholders facebookside

Mikrofonholder Radio 24syv Socialrådgiverne Puk Sabber og Hanne Reintoft mødes på i Dannerhuset til en snak om det sociale område anno 2014. Hanne Reintoft sammenligner det sociale system med fascistiske tendenser, som de der var i 30’erne. Brug din smartphone til at hente udsendelsen ved at scanne QRkoden

53 minutter http://arkiv.radio24syv.dk/video/9564274/mikrofonholderuge-13-2014

Foto: DR’s hjemmeside

Den Sociale Udfordring Danmarks Radio, P1 Socialpædagog, familieterapeut og tidligere formand for PSForeningen Mona Kjærulff Hansen fortæller om at være støtteperson og at hjælpe forældre til anbragte børn. God præsentation af støttepersonarbejdet. 29 minutter http://www.dr.dk/p1/den-sociale-udfordring/den-socialeudfordring-107

Brug din smartphone til at hente udsendelsen ved at scanne QRkoden

”Vi har jo FASCISTISKE TR i vores samfund” Citat: Den 80-årige socialrådgiver Hanne Reintoft i radioudsendelsen Mikrofonholder på Radio 24Syv

RÆK

MultifunC ligger i en af bygningerne p책 Sundholm

De unge er en del

af en familie En af Sundholms bygninger huser institutionen MultifunC København, der har plads til 8 udsatte og kriminalitetstruede unge. En del af behandlingen er familiebehandling, hvor forældrene også skal arbejde, for at nå de mål, der er sat for den unge Af Flemming Nim Holm

Det er den intensive løsning, der er i København. Institutionen MultifunC er ejet og drevet af Københavns Kommune, men med støtte fra Socialstyrelsen. Her arbejder man hårdt på at få hjulpet de unge bedst og hurtigt. Det mål betyder også hårdt arbejde til forældrene, der i perioder får besøg af MultifunCs familieteam flere gange om ugen. Målet er, at forældrene kan støtte de unge bedst muligt. Claus Toftekær er leder af MultifunCs Familieteam og beskriver institutionen sådan her: ”Der er otte døgnpladser og de unge er der fra seks til ni måneder. Det er en kort

intensiv indsats, hvor planen er, at de skal hjem igen til forældrene.” Tilbuddet er til unge udsatte og kriminalitetstruede unge mellem 14 og 18 år. Intensivt forløb Det intensive forløb har fire perioder. Udredningsperiode, behandlingsperiode, udslusningsperiode og opfølgningsperiode. Opfølgningsperioden på op til seks måneder, regnes ikke som en del af selve anbringelsen. Men det er dog en fast del af det samlede forløb. Familiearbejdet tager fart, når de unge begynder at komme på weekendbesøg i hjemmet.

”Hvordan er det gået? Har i haft det godt? Har i fået udfyldt tiden?” Claus Toftekær fortæller om den støtte, som familierne modtager. Familiebehandlingen foregår i MultifunCs lokaler i starten af anbringelsen, men i takt med, at den unge får mere og mere tid i hjemmet, betyder det også, at familiebehandlerne besøger familien ret ofte. Formålet med behandlingen er at inddrage forældrene ud fra devisen: Forældrene kender deres børn bedst. Familiebehandlerne kigger blandt andet på familiens styrker og udfordringer og taler med forældrene om, hvilke mål de har for den unge.

En del af en familie ”De mål er meget ofte de samme som vores mål. At den unge kan passe skolen. At den unge kan holde sig fra kriminalitet. At den unge kan få en bedre omgangskreds. At den unge kan få nogle fritidsaktiviteter.” Claus Toftekær er glad for, at målene ofte er de samme, for forskningen viser, at forældrene har en ret stor påvirkningsmulighed i forhold til de unge. ”De unge er ikke bare sig selv. De er en del af en familie.” Nogle gange oplever familiebehandlerne, at forældrene beskriver, at problemerne blandt andet skyldes de unges ”dårlige” venner.

Men når man kommer tættere på familien, kan forældrene beskrive, at der er konflikter i hjemmet. Konflikter, der gør, at den unge opholder sig meget ”på gaden”, hvor der ikke er opsyn med den unge. Så snakker familiebehandlerne med forældrene om, hvordan man kan mindske konflikterne og lave et bedre opsyn. Rådgivning og øvning Familiebehandlerne og forældrene snakker om forskellige situationer og hvordan de kan håndteres. Der er således meget rådgivning, men man bruger også tid på at øve, hvordan ting kan siges på en måde, der ikke er for hårdt eller for blødt. Og på det rigtige tidspunkt.

”Det kan være svært for forældrene at begynde at sætte rammer og sige: Nu er det os, der bestemmer. Det kan godt være en udfordring,” fortæller Claus Toftekær. Og selvom forældrene gør alle de rigtige ting og bruger alle de gode råd, kan forældrene opleve, at de unge fortsætter deres adfærd. Det tager tid inden man kan mærke en ændring. ”Man skal holde ud,” råder Claus Toftekær.

MultifunC rummer mange andre facetter end familiearbejdet. Læs mere på http://www.multifunc.kk.dk/ 40

Claus Toftekær på sit kontor 41

Slutspurt på DMJX De sidste måneder på Journalisthøjskolen er skudt i gang. Nu drejer det sig om afgangsprojekt. Det er hårdt. Så er det sagt! Så hårdt, at jeg har overvejet at springe fra lige før målstregen. Men det gør jeg ikke… Umiddelbart efter, at vi havde afleveret vores webproduktion (dele af min produktion kan læses som temaet om straffeattester), gik vi i gang med forprojektet, der skulle være et magasinkoncept. Vi valgte, at give et forslag til et forældremagasin fra Foreningen af Frie Børnehaver og Fritidshjem (artiklen om Muserum stammer fra denne dummy). Konceptet er afleveret og godkendt, men vi vil meget gerne gøre dummyen færdig til Frie Børnehaver. De sker i den kommende tid. Nu står den på afgangsprojekt, der for mit vedkommende foregår alene. Jeg kunne vælge at lave en webproduktion eller et magasinkoncept. Jeg har valgt det sidste og er gået i gang med endnu et magasin til forældre. Denne gang til forældre, der har børn i de fem ældste klasser i grundskolen. Min tanke er, at forældres dilemmaer og udfordringer skal beskrives og diskuteres. Forældrene skal klædes på til forældremøder og diskussionerne med de kære unge. Jeg vil gerne have et strejf af humor Vi har trods alt nogle fantastiske unge mennesker, der ikke altid skal problematiseres. Jeg skal aflevere d. 11. Juni og forsvare ca. 14 dage efter. Og så er jeg forhåbentligt fagjournalist! Har du brug for hjælp til din arbejdsplads årsrapport? 42

kaffeklubben et fagligt netværk Kaffeklubben er kommer i gang efter nytår. Vi har holdt to slabberaser, hvor der bliver diskuteret lystigt.

andre øjne. Kaffeklubben er også en anledning til at få blæst i gennem. Få sagt de ting, man ikke kan sige på arbejdet. Der er jo god grund til, at man ikke kan sige alt, hvad man tænker. Men det kan være rart, at få sagt sin unuancerede, skæve holdning. Uden omsvøb og politisk korrekthed. Det kan give anledning til overraskelser, men ind til nu, har alle kunnet klare duften i bageriet.

Slabberaserne ligger altid fra 19 til 21. I en periode forsøgte vi med andre tider, men fremmødet er bedst om aftenen. Og der skal trods alt komme nogle, hvis der skal være gang i snakken. Og ofte kommer der så meget gang i snakken, at klokken bliver 22. Så rejser vi os Og skal lige høre naboen om noget, som han eller hun sagde for et par timer siden. Så blev klokken 22:30 og man går træt hjem.

Det er ingen hemmelighed, at jeg nyder at være i en kaffeklub, hvor der er plads til hygge og faglig sparing. Om lidt er jeg, foruden at være socialpædagog, også journalist. Jeg har luftet en tanke om, at der kunne dannes kaffeklubber her også. Måske lykkes det?

Et af de store emner, har været penge eller politik. Hvordan sker de sociale tiltag? Hvilke hensyn tager man? Er det ideologi eller penge, der bestemmer? Kaffeklubben konkluderede ikke, den aften. Og det er heller ikke klubbens formål. Men vi fik rystet posen og kigget på området med

Syvende udgave af Skæve Nuancer kigger på straffeattester. Vel at mærke de plettede udgaver, der giver unge problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet. Og dermed ud af kriminaliteten. Står det så skidt til? Skæve Nuancer har også besøgt Muserum, der er et særligt museum for de aller mindste børn. MultifunC er et evidensbaseret behandlingstilbud. Skæve Nuancer har besøgt Claus Toftekær, der er leder af institutionens familiebehandling. Han fortalte om metoden og de krav der stilles til forældrene. Skæve Nuancer har lyttet til andre medier. Det sociale område bliver ofte behandlet i radio og på TV. Men sjældent med samme indsigt, som i de to programmer, som Skæve Nuancer anbefaler. Der er links og QR-koder til udsendelserne. Desuden er der lidt om journalistuddannelsen, der snart er forbi, og kaffeklubben, der forhåbentligt fortsætter i lang tid endnu.

Næste udgave af Skæve Nuancer udkommer Juni 2014 ISSN 2246-2112