alt behøver jo ikke vÌre sort/hvidt 1 #12 - juli 2015
’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’. Navne på børn er altid opdigtede navne. Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt. Tidligere udgaver kan læses på www.hearttalk.dk/nuancer/ Skæve Nuancer findes på www.facebook.com/SkaeveNuancer
Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.
Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse
Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation. Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner. ISSN 2246-2112
www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2 2
Foto: Flemming Holm. Folkemødet i Allinge på Bornholm bød på mange farverige indslag. Juni 2016.
Skæve NUANCER #12: Leder: Mødet med folket...........................................................................4 Nørrebros gadefester................................................................................8 Fædre skal inddrages...............................................................................16 Tal om de psykiske problemer.................................................................22 Tiden efter pædagogerne........................................................................28 Uaktuelle anmeldelser: Spidse ord med skarpe guitarrifs.......................36 Lobbist for første gang.............................................................................44
3
Fremtrædende nuancer - leder:
Mødet med folket Ved disse møder i det midtjyske, var der en både hyggelig og højtidelig stemning. Man var en del af et fællesskab, hvor man lyttede til en mands tanker og visioner, og mødte naboer til en øl eller en kop kaffe. Det sidste var ikke det mindst vigtige. Disse mærkedage havde en seriøsitet, som jeg ikke kendte substansen af. Men det var noget andet end 70ernes gadefester og ”abefester”. Så meget vidste jeg.
Jeg har aldrig deltaget i et Folkemøde før i år. Men det bliver ikke sidste gang, så meget ligger fast. Og når vi nu er ved det, vil jeg straks bringe en anbefaling: Hvis du har den mindste interesse i politik må Folkemødet prøves. Så er det sagt! Da jeg var barn i Rødkærsbro, var der særlige lejligheder, hvor der blev holdt taler og sunget en fædrelandssang. Det var til Grundlovsdag og Skt. Hans aften, hvor en lokal ping stillede sig, så flest muligt kunne høre ham (det var altid en mand). Bagefter klappede man og diskuterede med sidemanden, om det havde været en god tale. Som ung opdagede jeg 1. maj, og så at systemet var på samme måde.
Folkemødet i Allinge har samme stemning. Men i dag ved jeg godt, hvad substansen er. Det er en glæde og stolthed over, at vi kan mødes og diskutere de ting, som vi finder spændende, vigtige og interessante. Allinge samler alskens godtfolk, og mange vigtige mennesker ligger vejen forbo klippeøen i de fire dage folkets festival løber 4
færdig, rejste han sig. Sagde velbekomme og tak for sludderen. Det var ikke odiøst, men illustrer alligevel stemningen på Folkemødet: Her kan menigmand møde samfundets top. Lytte og snakke.
af stablen. Disse pinger holder taler og deltager i paneldiskussioner. Og vi - de knap så vigtige - klapper og diskuterer om det er synspunkter, vi kan tilslutte os. Alt sagt med en stor respekt for det andre mener. Men det er nok ikke så meget talerne, der er det gode ved Folkemødet. Det er muligheden for at møde sin nabo til en øl eller en kop kaffe. Og denne sammenhæng skal begrebet nabo forstås i meget bred forstand, for til Folkemødet er alle naboer, når man træder ned fra podiet.
Folkemødet er fantastisk!
En af dagene sad jeg og spiste en burger lavet af bornholmsk kalvekød. Ved nabobordet sad Bertel Haarder med et lignende festmåltid. Han spiste også med fingrene og talte med de mennesker, der sad ved samme bord-bænke-sæt. da han var 5
Nørrebros gadefester Nørrebro er det sted i Danmark, hvor der er den yngste befolkning. Og det spiller sikkert ind, nür der skal festes i gaderne. Og fester er der nok af - Her beskrives de to af dem Tekst og foto: Flemming Nim Holm
6
7
Der er gade- og byfester i hele Danmark, og Nørrebro er ingen undtagelse. Det hører sig til i forår og sommer, hvor vi vil ud fra huse og lejligheder. Mærke solen, luften, naboerne og livet. Nørrebro er, formoder jeg, et lidt specielt sted i den henseende. Befolkningen er meget ung, og det sætter selvfølgelig sit præg på de fester, der afholdes. I foråret og forsommeren har der været flere større offentlige fester i gaderne. Blandt andet var der festivalen 48 timer og en del af den store københavnske gadefest Distortion, blev afholdt i de nørrebroske gader.
8
9
48 Timer Kulturfestivalen 48 Timer er en ren Nørrebroting. Her samarbejder Københavns Kommune med lokale foreninger, erhvervsdrivende, borgere og andre ildsjæle om at skabe en festival for kulturelle tiltag i bydelen.
Politimuseet på Fælledvej viste rundt på Nørrebro. I Dødens Fodspor var en alternativ byvandring, der gav et indblik i modstandsbevægelsens steder i bydelen. En lille film kan ses på https://vimeo.com/126776983
Festivalen rummer film, teater, foredrag, musik, kunst litteratur, mad og meget, meget mere. I 48 timer syder området med aktiviteter, som man kan tilmelde sig og dermed få en gratis oplevelse. Måske et indblik i noget, man ikke ville have oplevet.
Et andet indslag under festivalen, var Det Rullende Klaver, der blev fragtet rundt på Nørrebro, så en fast pianist kunne spille for de forbipasserende. Men de forbipasserende kunne også få lov at spille, hvis de havde lyst. En film fra dette event kan ses på https://vimeo.com/126776982
Vejret var ikke super i 2015. Regn er ikke befordrende for udendørs tiltag, så i den henseende var festivalen ikke begunstiget.
10
11
Distortion Nørrebro danner også rammen om en af Københavns største fester, når bydelen er åbningsstedet for Distortion. De efterfølgende dage rykker festen til andre bydele, men åbningen foregår på en mængde scener på Nørrebro.
Gadedelen af festen slutter klokken 22, så alle kan komme op næste dag – Enten til sit arbejde, endnu en dag på Distortion – eller begge dele. Mine indtryk fra en kort tur på Nørrebro, kan ses på https://www.facebook.com/flemming.n.hol m/videos/vb.1067484128/102058645491073 Musikken er fortrinsvis techno og andet elektronisk musik. Tunge basrytmer er eneste 71/?type=3&theater lyde på Nørrebro i de timer festivalen gæster bydelen. Og så danser alle 100.000 gæster, for man kan slet ikke lade være. Uanset om man er til techno eller ej.
12
13
48 TIMER, den 24.-26. april 2015 48 TIMER er en ung og dynamisk kulturfestival, hvor alle events er skabt af foreninger, erhvervsdrivende, borgere og andre ildsjæle på Nørrebro. 48 TIMER er rammen der samler og koordinerer de gode og forskelligartede kræfter, og skaber en platform hvor alle aktører, kunstnere og ildsjæle kan mødes, og indgå i nye spændende samarbejder. Det er aktørerne og deres unikke, nichebestemte og kulturtilbud, der samler Nørrebros borgere om kulturoplevelser af høj kvalitet, og samtidig inviterer hele København og andre gæster indenfor, for at vise alt det Nørrebro rummer af inkluderende kulturliv. Kilde: www.48timer.com
14
Distortion, den 3.-7. juni 2015 Distortion begyndte i 1998, men har udviklet sig en del de senere år. I 2015 startede festivalen på Nørrebro. Dagen efter var den på Vesterbro og de sidste dage foregik på Refshaleøen, hvor der ikke er mange naboer, der kan blive forstyrret af den gode musik. Gennem årene har en lang række danske og internationale musikere og Dj’s medvirket til at skabe en god fest. Næste udgave af Distortion sker 1-5 juni 2016. Kilde: www.cphdistortion.dk
15
foto: Justyna Furmanczyk
16
Fædre skal inddrages En klubleder i Fredensborg går nye veje, når de unge skal hjælpes. Khaled Mustapha forsøger at inddrage fædrene, for de kan nogle gange nå de unge kriminalitetstruede bedre Af Flemming Nim Holm
17
Ungdomsklubben i Kokkedal havde været lukket i længere perioder. Det havde den, fordi den havde været ramt af hærværk, og fordi målgruppen i området var en vanskelig målgruppe. Der var blandt andre en del kriminalitetstruede unge. Da Khaled Mustapha startede som leder af klubben valgte han derfor, at inddrage fædre og andre voksne mænd fra området. ”Jeg søgte mænd med det, jeg kalder en onkelprofil,” fortæller pædagogen fra Nordsjælland. ”De besidder nemlig nogle kompetencer, der kan bruges: autoritet, lokalkendskab og netværk.” Khaled Mustapha vurderede, at fædrene havde vigtige relationer til både de unge og til nogle af problemerne. Fædrene kunne derfor hjælpe de unge, klubben og lokalområdet på en anden måde, end en kommunalarbejder kunne.
Inspireret til noget nyt Khaled Mustapha er uddannet pædagog og har arbejdet på gadeplan, hvor han skulle opsøge unge med problemer. Senere var han med til at opbygge lektiecafé på et bibliotek i Nivå. Det var erfaringer fra disse opgaver, der ledte til at bruge fædrene mere aktivt. I Nivå skulle frivillige hjælpe de unge med lektierne, men der var en gruppe, der ikke
18
mødte op, eller forstyrrede, hvis de endelig kom til lidt arbejde med skolebøgerne.
hærværken er faldet og der er kommet styr på cikaneriet mod klubben.
Khaled Mustapha forsøgte derfor at inddrage fædrene, og i dag kan han konstatere, at det har givet ro i lektiecaféen.
Så selvom der ikke er en undersøgelse, der viser resultaterne, er Khaled Mustapha sikker på, at eksperimentet har gode resultater. Det giver mening, at inddrage fædrene. Det sker ind i mellem, at der opstår problemer. Khaled Mustapha nævner et eksempel, hvor han opdagede, at en ung eksperimenterede med hash. Da han var gadeplans-medarbejder, ville han ikke have sagt noget til forældrene.
”Det er ikke fædrene, der hjælper med lektierne, men de er supergode til at motivere til uddannelse, ” siger klublederen, ”og hvis en ung ikke kommer, har fædrene lokalkendskab og kan opsøge den unge, og spørge om han har glemt noget.” Khaled Mustapha erfarede, at fædrene kunne bruges. Også de, der er på førtidspension. ”Denne unge ville have opfattet det som et Den erfaring tog han med til fritidklubben i tillidsbrud, ” fortæller Khaled Mustapha, ”og Kokkedal. det ville være svært at fortsætte med gadeplansarbejdet, hvis de unge ikke havde Eksperiment med resultater tillid.” Khaled Mustapha har ikke lavet en videnskabelig undersøgelse af fædrenes arbejde, men han kan konstatere, at samarbejdet med de voksne med ”onkelprofil”, har givet resultater, der kan mærkes: Kriminaliteten i området er faldet,
Men i klubben er det noget andet. Her ved de unge, at forældrene (fædrene) er en del af klubben, og at problemer bliver drøftet med forældrene. Også hvis det er hash.
19
klublederen. ”De unge har et stort savn, og oplever, at de er blevet svigtet af faderen.” Han påpeger, at en forbedring af relationen mellem far og søn/datter vil være en hjælp for den unge. Det er ikke familieterapi, som pædagogen peger på. Målet er, at faderen skal kunne spørge sin søn eller datter om, hvad han kan ”Den unge bliver sur, men han oplever ikke et hjælpe med. Ikke at han skal påpege fejl og tillidsbrud, for de kender min relation til mangler. Man skal ikke starte med forbud og forældrene.” hård opdragelse. Det tætte samarbejde giver mulighed for større åbenhed, og i sidste ende er det til de ”En mulighed kunne være, at lave en far-sønunges bedste. aften, hvor der blev lavet pizza og spillet fodbold,” foreslår Khaled Mustapha. Anbragte unge Der skal ikke være en pædagogisk dagsorden, Khaled Mustapha kender en del unge, der er mener han, men der skal laves en platform, blevet anbragt på døgninstitutioner, og han hvor der kan skabes tillid og hvor fædrene kan være mere synlige. opfordrer til, at arbejde med fædrene relationer til de unge. ”Måske kan fodboldkampen ende med det kram, som både far og søn gerne vil have.” ”Fædrene har en særlig rolle, men ofte er det også et kompliceret forhold,” fortæller
20
Institutionens rolle Khaled Mustapha har et særligt blik for familierne med anden etnisk herkomst end dansk. Han er klar over, at disse familier har svært ved at samarbejde med institutionerne, og at særligt fædrene kan virke fraværende i samarbejdet. Han opfordrer til, at institutionerne finder en kontaktperson, der kan skabe ”kemi” til familien. Hvis forældrene mærker, at pædagogen kan lide deres søn eller datter, er der basis for et samarbejde. Et sådan samarbejde vil også give mulighed for, at kontaktpersonen kan tale med faderen om, hvordan han bedst kan hjælpe sin søn. Det kunne være at forklare faderen, at sønnen vil have glæde af, at du ringer til ham eller besøger ham.
Khaled Mustapha (foto fra Facebook)
Khaled Mustapha opfordrer til, at alle tænker på en ny måde, og giver plads til at forældrene kan blive mere synlige. 21
22
Tal om de psykiske problemer En af Os er en fem årig kampagne, der retter sig mod alle danskere. Formålet er at nedbryde fordomme om psykiske sygdomme, og vise at man ikke er sin diagnose. Nana Højlund Skjødt på 26 år, fortæller om at komme videre efter en psykisk lidelse Tekst og foto: Flemming Nim Holm
23
24
Allinge på Bornholm er rammen for det store Folkemøde, der er et mylder af mennesker og boder med forskellig information om snart sagt alle typer af foreninger og formål i Danmark. I en roligere sidegade finder man et lille telt, hvor kampagnen En Af Os holder til. Her fortæller Nana Højlund Skjødt om kampagnen, der har til formål at fjerne tavsheden, tvivlen og tabuerne om psykiske sygdomme. ”Det er vigtigt, at vi taler om det,” siger hun, og oplyser, at der er omkring 500.000 danskere, der lider af psykiske sygdomme, og i dag ved man, at jo tidligere, man taler om det, jo bedre bliver den syge hjulpet. Når vi taler om vores psyke, er vi med til at forebygge problemerne, fortæller hun. Benægtende familie Nana blev syg i 2009, da hun flyttede til København og kom væk fra sit netværk. Hun fik diagnosen paranoid skizofren, og
oplevede at samtalerne hos lægen mest var snakke om symptomerne. Hun fandt, at det var bedre når veninder spurgte hende om, hvordan hun havde det. Når hun mødtes med dem, kunne de både tale om, hvordan hun havde det nu, men de kunne også tale om, hvordan Nana var inden sin sygdom, hvor hun var åben og udadvendt. Det at tale om de gode tider, var med til at bringe Nana på fode igen. ”I starten var min familie benægtende”, fortalte Nana. De var meget optaget af, at medicinen var problemet, men det var ikke den rigtige måde at se tingene, vidste Nana. Hun havde brug for sin medicin i den fase af sin sygdom. Og da hun så forlod medicinen i takt med, at hun fik det bedre, var familien overbevist om, at medicinen var problemets kerne. Meget medicin betød at man blev meget syg. Ingen medicin betød at man ikke blev syg. I virkeligheden var det omvendt og i dag har Nana lært dem om sammenhængen 25
og de har accepteret, at Nana havde en periode, hvor medicin var nødvendig. Mere empatisk Nanas vej til at blive rask, gik forbi behandlingsprojektet Opus i København. Her fik hun en behandling, der hjalp hende ud af den alvorlige psykiske lidelse. Sammen med den gode støtte fra veninder og familie.
”Jeg tror, at min sygdomsperiode, kan være en styrke i mit arbejde. Det gør mig mere empatisk,” fortæller Nana Højlund Skjødt. På den måde er de hårde år med en alvorlig sygdom, blevet vendt til noget positivt. www.en-af-os.dk
Behandlingen har været så effektiv, at Nana i dag er erklæret rask og arbejder som SOSUassistent i Randers. Hendes plan er, at uddanne sig til sygeplejerske.
26
27
28
Tiden efter pædagogerne Mange unge flytter fra opholdsted til egen bolig. Nu skal de klare sig selv og nyde, at der ikke er voksne, der bestemmer. To unge kvinder fortæller om den første svære tid i egen bolig Tekst og foto: Flemming Nim Holm
29
Josefine Sif Kobberdal bor langt ude på landet på Sjælland. For enden af en lang grusvej, med naturen lige uden for vinduerne. Her bor hun sammen med sin kæreste og deres datter Lua, der er få måneder gammel. Josefine serverer kaffe og sødt, mens hun fortæller om tiden efter pædagogernes hjælp.
Fra far til kollegieværelse I Sønderborg bor Tamara Lykke Petersen på 24 år. Hun flyttede fra et opholdssted i 2008, da hun fyldte 18 år.
”Meningen var, at jeg skulle flytte til Kolding eller Vejle, men det blev vi enige om, at det var ingen god idé,” fortæller Den første lejlighed var en lille 1-værelses Tamara. Hun flyttede hjem til sin far, som med te-køkken. 22 kvadratmeter. hun ellers kun havde besøgt i weekends, ”Det var maga-fedt! Nu havde man sit helt mens hun boede på opholdsstedet. eget, og man kunne gøre hvad man ville,” griner Josefine, ”men der gik jo ikke så Hun nåede at bo hos far i omkring et år, lang tid, før man fandt ud af, at man er ret men det var svært, at få tingene til at alene.” fungere, da det var en stor omvæltning for dem begge. Hun kunne ikke holde ud, at Før den lille lejlighed, havde hun haft være sammen med sin far hver dag. mulighed for at mødes med en Derfor flyttede hun på kollegieværelse. kontaktperson. Måske få lidt aftensmad. Men nu var der ingen pædagoger, der ”Det var også fint nok, men når man er kom og tjekkede op. vandt til at bo på en institution, hvor der er Tanken om, at det var ensomt, at bo for nogen hele tiden, kan det også være sig selv, kom efter et par uger. Hun fandt sådan lidt hvad-skal-jeg-nu-lave.” Tamara ud af, at tilværelsen som voksen, også fortæller, at hun kunne have brug for at kunne være lidt trist. tale med en pædagog.
30
31
32
En dårlig udvikling
Savnede en køretur
Både Josefine Sif Kobberdal og Tamara Lykke Petersen fortæller, at den første tid i egen bolig, var svær. Begge beskriver hvordan tiden blev præget af en dårlig udvikling.
I Sønderborg fik Tamara, der var ved at udvikle store psykiske vanskeligheder, hjælp fra sin far. Han hjalp med økonomi og lignende. Men hun kunne have ønsket, at han havde brugt mere tid sammen med hende. ”Vi kunne have kørt en tur, når jeg havde brug for det,” siger Tamara uden bitterhed.
På kollegieværelset i Sønderborg fik Tamara en masse venner, som hun beskriver som dårlige. ”De tog stoffer og drak hver weekend”. På Sjælland faldt Josefine i det hun kalder dårligt selskab, og hun begyndte at ryge alt for meget hash. På den måde var voksenlivet svært for dem begge. ”Man sad tit og ønskede, at hun kom forbi med en kop kaffe, eller bare et eller andet,” siger Josefine om sin mor. Hun drømmer om, at mor kom forbi med fyldte poser fra supermarkedet. At køleskabet blev fyldt op. ”Det hørte man fra så mange andre venner og veninder.”
Tamara har en meget lille familie, og der er ikke andre end far, der kan hjælpe. Hun kunne have ønsket sig, at kommunen havde været mere klar, da hun kom hjem fra opholdsstedet. Tilbudt en bolig med tilsyn. Stablet et tilbud på benene. Josefine kan huske, at der var tale om noget støtte, da hun fyldte 18 år, men kommunen valgte vist at droppe det. Den gang var Josefine glad for, at hun slap for pædagogerne. Men i dag kan hun godt se, at hun havde brug for noget støtte.
33
”Jeg har for eksempel savnet hjælp til breve og økonomi. Det har jeg aldrig fået lært,” fortæller den nybagte mor, ”men i dag får jeg hjælp fra min kæreste.”
Tamara beskriver det således: ”Man skal tage hånd om de unge, når de kommer fra institutionen, så de ikke sidder alene. For så går det hurtigt ned ad bakke igen.”
Hjælp fra gode venner
De tidligere anbragte er godt i gang med voksenlivet, og begge nyder at have fået et barn. Nu skal de i gang med uddannelse, og pudsigt nok er begges plan, at blive sygeplejerske. Så kan de drage omsorg for andre.
Al hjælp behøver jo ikke kun at komme fra mor eller far, men for begge unger kvinders vedkommende, har familien ikke været en mulighed. I Sønderborg består familien kun af far, og på Sjælland er familien nok stor, men der har ikke været plads til at hjælpe Josefine. Begge unge kvinder har brugt deres venner, når det har været muligt. Josefine Sif Kobberdal fortæller: ”Når der har været et eller andet, jeg ikke selv har kunnet finde ud af - noget med SU eller den slags småting – Så er det venner og veninder, jeg er gået til.” Men selv om både Josefine og Tamara har fået hjælp fra venner, mener de begge to, at der kunne være hjulpet mere.
34
35
Uaktuelle anmeldelser er en serie af oplevelser med kunst, koncerter, teater, bøger eller udstillinger. Jeg er ikke ekspert, så alle anmeldelser er mine personlige betragtninger gjort ud fra den viden, jeg bringer med til oplevelsen. Udgangspunktet er, at jeg vil være positiv, og vurdere ud fra de tilstedeværende præmisser - Som jeg har kendskab til. Det betyder ikke, at jeg vil skamrose bare for at være positiv. Men en gratis koncert med Yul Anderson midt på strøget, skal selvfølgelig ikke nødvendigvis have samme fokus, som en dyr koncert i Koncerthuset. Første anmeldelse er en koncert med Niels Skousen. 36
Spidse ord med skarpe guitarrifs Niels Skousen er en institution p책 den danske musikscene, og i anledningen af Copenhagen Jazzfestival var denne legende inviteret til Kulturhuset p책 Islands Brygge. Det var der ikke meget jazz over Tekst og foto: Flemming Nim Holm
37
I Roskilde skulle Paul McCartney på Orange Scene samme aften, og målt på helte- og legendestatus vandt den store festival med flere længder. Den britiske kunstner er større end de største danske. Mange vil endda tænke, at det er lettere blasfemisk, at sammenligne de to, og endnu andre vil spørge ”Hvem pokker er Niels Skousen?” (og hvis du spørger om hvem Paul McCartney er, kan du bare stoppe med at læse her).
Jazzkoncert
Det er den anden dag i Copenhagen Jazzfestival og byen syder med alle de danske jazzartister, der drøner rundt på alle scenerne og i mange forskellige konstellationer. Udendørs og indendørs. Gratis og mod betaling. Bryggens Kulturhus deltager også i denne festivitas, og har derfor inviteret Niels Skousen til at give en koncert. Den sammensmeltning er ret mærkeligt, da Denne mindre kendte legende spillede på en Skousen ikke laver jazzmusik og heller ikke fantastisk sommeraften ved et af Københavns denne aften er der andre takter, end de der findes i almindelig rockmusik. Det er ikke en fantastiske åndehuller. Solen gik ned over Islands Brygge, mens Skousens skarpe tunge jazzkoncert, selvom det er en del af festivalprogrammet. lavede ridser i danskernes pæne overflade. Ikke mindst i overfladen af Skousens egen Generelt var publikum, der var bænket på generation. den københavnske mole, af ældre dato. En del var så gamle, at de kunne have været med, da der var releaseparty på Herfra Hvor 38
39
40
Skousen var flere gange forbi politik, og havde kritiske bemærkninger om de nuværende takter på Christiansborg. Noget han dog smilende fejede af bordet, ved at sige ”nå, vi skal jo ikke snakke om politik.” Det gjorde han så alligevel, på sin egen Skarp backing finurlige måde, når han sang om at bruge sin coach (Lyt Til Din Coach) eller om at være ung Det var mest Niels Skousens musik fra de og være i medierne (Smil eller Dø). Begge senere år, der bar koncerten. Gennem aftenen blev der spillet numre fra de fire numre, og alle andre numre denne aften, studiealbums, som Skousen har udgivet siden blev fremført skarpt og forfinet. 2002. Fire unge musikere stod for den musikalske Mest kendt er comeback-albummet Dobbeltsyn, og aftenen bød på nummet 68, backing af Skousens skarpe lyrik: Kristoffer Munck Mortensen (g, voc), Anders Mathiasen der på skarp vis forholder sig til (g), Mads Brinch Nielsen (g, b, key) og endelig flippergenerationen med en fantastisk Bjørn Heebøll (dr). klarsyn og indlevelse. Skarpt og kærligt på samme måde. Bagskiden, der har varet siden Særlig kunne man nyde Kristoffer Muncks klare guitarfigurer, der stod skarpe og vitale i 68, blev godt modtaget af publikum. sommeraftenen og dannede en fin modvægt til Skousens fraseringer, der kan virke en vi Står i 1971. En milepæl i dansk rockmusik, der også blev citeret denne aften, da Skousen gav ”en hilsen fra en gammel dame” og fremførte albummet åbningsnummer Isabel.
41
smule sløsede. De øvrige musikere passede også fantastisk til den klare nordiske minimalisme, der giver god plads til et tekstunivers fyldt med brod og dobbelttydighed. Ikke helt i mål Niels Skousen er en stjerne og en legende. Ingen tvivl om det. Hans band står skarpt og virilt. Erfaring, overblik og ungdommelighed i samme indpakning. Men var det fantastisk? Noget virkede ikke helt i top. Det kan skyldes, at denne koncert var en pludselig opstået mulighed, hvor jeg ikke havde forberedt mig ved at lytte hele bagkataloget. Det kan også skyldes, at Kulturhuset serverede grillbuffet, så der blev spist, drukket og raslet med bestik. Hyggeligt, men også lidt forstyrrende, når man gerne ville høre mere Skousen og mindre smalltalk.
Måske er det også en fejlplacering, at have Skousen med som en del af Jazzfestivalens program. Det virker ikke skarpt nok, når nu Skousen er blandt de skarpeste rocklyrikere. Men jeg hører ham gerne en anden gang, for selv om oplevelsen ikke kom helt i mål, var der mange perler ved Islands Brygge. Niels Skousen, Kulturhuset Islands Brygge, Lørdag, d. 4. juli 2015
42
43
44
Lobbyist for første gang
45
Lobbyist for første gang PS-Foreningen er en lille interesseorganisation, der gerne vil udbrede kendskabet til støttepersonordningen og forøge at hverve nye medlemmer. Det meste af foreningens hovedbestyrelse var taget til Folkemødet på Bornholm, for at arbejde for disse ting Tekst og foto: Flemming Nim Holm
46
Normalt er Allinge på Bornholm en lille by i den nordlige del af Bornholm. Men midt i juni måned eksploderer befolkningstallet, når Folkemødet rykker ind med mere end 100.000 deltagere, der alle ønsker at høre om og diskutere politik og demokrati. Folkemødet har deltagelse af politiske partier, politiske bevægelser, fagforeninger, institutioner, interesseorganisationer og mange, mange andre. Alle laver events, paneldiskussioner og uformelle snakke på gader, torve, hoteller, skibe og moler. Rundt om alt dette virak sværmer journalister fra de fleste danske medier.
er almindelige danskere, der går rundt fra event til event, får foldere, snakke og oplevelser. For første gang Foreningen af Professionelle Støttepersoner (PS-Foreningen) er ikke stor, men vil gerne udbrede kendskabet til sig selv og muligheden for at forældre, der har et barn anbragt, skal have tilbudt en støtteperson. Noget der ikke sker i alle anbringelsessager. Det er dette ærinde, der har gjort, at PSForeningen stiller op i Allinge. Seks af bestyrelsens medlemmer har afsat fire dage til arbejdet som lobbyist på Bornholm.
Og som det ikke skulle være nok, er der masser af almindelige danskere, der kommer for ”Jeg er blevet lobbyist. Det troede jeg aldrig, at opleve stemningen, lytte til de kloge og fejre demokratiet, når det er mest afslappet. at jeg skulle sige om mig selv,” fortæller Omkring halvdelen af Folkemødets deltagere, Grethe Nikolajsen. Hun sidder i bestyrelsen 47
Lobbyist for første gang
og er, som de øvrige medlemmer, med til Folkemødet for første gang. Hun fortæller også, at starten var lidt svær, for ingen havde jo kendt forholdene og mulighederne, og derfor måtte man ændre i de planer, der var lavet inden Folkemødet. En anden ting var, at de nybagte lobbyister måtte arbejde med, deres egen generthed. De skulle kontakte forbipasserende, hvilket kunne være svært, når man ikke er vandt til det. Den første dag lærte PS-foreningen, hvordan man tager kontakt til alle typer af forbipasserende, og allerede tidligt i forløbet havde man haft kontakt til en masse almindelige borgere, fagfolk og kendte fra TV. Per Larsen fra Børnerådet. Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. Mikkel Warming fra Enhedslisten. Mads Steffensen fra Mads og Monopolet.
”Det der har overrasket positivt, er tilgængeligheden,” fortæller Grethe Nikolajsen, ”hvor nemt det faktisk er at få talt med nogen. Det er folkeligt!” TV-indslag ”Vi fik gjort opmærksom på vores lille forening, og den støtte, som forældre har ret til at få,” fortæller Eva Holm, der også er en del af PS-Foreningens bestyrelse. På Folkemødets dag 2, var PS-Foreningen placeret i et område, hvor der var flere events og boder med sociale formål, og foreningen havde inviteret en forældre, der gjorde brug af tilbuddet om en støtteperson. Forbipasserende kunne spørge hende, om ordningen, set med forældreøjne.
48
Lobbyist for første gang
Synligt logo
”Det krævede lidt mod hos forælderen, men det gav også en god stemning,” fortæller Eva Holm.
Lotte Pilgren oplevede også, og i lighed med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, at foreningen var synlig på Folkemødet. Trods mødets størrelse. Hun oplevede blandt andet, at en person kontaktede hende, for at spørge til foreningens logo, som hun fandt fantastisk.
Foreningen havde fået lavet strandflag, der kunne markere foreningens deltagelse ved Folkemødet, og bestyrelsen stod i T-shirts med foreningens logo. Det gav synlighed, blandt mange andre tilbud. Denne synlighed betød, at et hold fra Christiania TV ville høre mere om foreningen og støttepersonordningen. Midt på havneområdet blev Jamshid Salemi-Rad interviewet om rettigheden til en støtteperson. Eva Holm oplevede, at det var et godt interview, selvom foreningens deltagere ikke er medievante.
”Hun kendte en plejefamilie, hvor der er altid er problemer i samværene med faderen,” fortæller bestyrelsesmedlemmet, ”og nu ville hun gå hjem og sige, at faderen kunne få en støtteperson.” Personen fik selvfølgelig foldere med hjem. ”Det var så rart, at nogen havde lagt mærke til os,” siger Lotte Pilgren. Hun havde også været i kontakt med socialrådgivere fra en jysk by, hvor støttepersonordningen ikke var særligt udbredt. De
49
Lobbyist for første gang
Carsten Høgsberg, formand for PSForeningen, deler foldere ud i Allinge
50
Lobbyist for første gang
51
Lobbyist for første gang
ville tage foldere med til familieafdelingen, så og dens effekter. Når der kom mere statistik fra området, ville han muligvis lave et indslag forældre også her kan få det tilbud, som om støttepersonordningen. Interview med loven siger, at de skal have. både forældre og støttepersoner. Brugt meget energi Grethe Nikolajsen havde mødt Anna Mee Alderslev, der blandt andet er formand for Carsten Høgsberg, formand for PS-foreningBørne- og Kulturudvalget i Kommunernes en, erkender, at der er brugt mange ressourcer og meget energi på de fire dage på Landsforening. Hun opfordrede til at PSBornholm. Men han mener, at det har været foreningen sender en mail til hende. Endnu det hele værd, da foreningen er blevet synlig- en mulighed for at gøre støttepersonordningen synlig. gjort. ”Vi har mødt virkeligt mange mennesker og sået rigtig mange frø. Vi har udbredt Bestyrelsesmedlem Inge Gaarskjær mener også, at indsatsen har båret frugt. Der har kendskabet til foreningen – Både hos været faglige debatter med interesserede og politikere og i befolkningen.” glade deltagere. Hun fremhæver den sidste Jamshid Salemi-Rad supplerer: ”Vi er kommet dag på Folkemødet, hvor foreningen var i dialog med Niels Christian Barkholt på landkortet”. Han fremhæver mødet med (Socialrådgiverforeningen), Lisbeth ZornigTV-lægen Peter Qvortrup Geisling, der var meget interesseret i støttepersonordningen 52
Lobbyist for første gang
Fakta om
Folkemødet Folkemødet er et årligt politisk arrangement i Allinge på Bornholm. Formålet er at samle alle interessegrupper og enkeltpersoner med interesse for demokrati på tværs af politiske partier og holdninger. Det sker igennem uformelle samtaler, taler og møder. Bertel Haarder har kaldt det "en politisk Roskilde Festival med mindre øl og mere snak". Folkemødet finder sted hvert år i uge 24, og er en årlig påmindelse om, at det åbne danske demokrati er værd at værne om og påskønne. Folkemødet 2015 åbnede torsdag den 11. juni og lukkede søndag den 14. juni. I 2016 foregår Folkemødet d. 16.-19. juni. Formålet med Folkemødet Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Det sker ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt. Folkemødet er et non profit-foretagende under Bornholms Regionskommune. Kilde:
https://da.wikipedia.org/wiki/Folkem%C3%B8det http://www.brk.dk/folkemoedet/om_folkemoedet/Sider/Om_Folkemoedet.aspx
Baggrundsfoto: Berit Hvassum
53
Lobbyist for første gang
Fotos: S.47: 1) Fra åbningssceancen, 2) Carsten Høgsberg 3) Deltagere. s.48: 1) TShirt, 2) Inge Gaarskjær. s.49: 1)+2): Stemning. s.52: 1) Grethe Nikolajsen deler foldere ud, 2) Fra åbningssceancen. s.54: stemning
Politikere med tid
en familie og nyder frokosten, og sammen med dem, sidder den erfarne politiker Bertel Haarder og spiser en bornholmsk burger. Han er Folkemødets idémand, men derfor skal han selvfølgelig også have mad. Samtidigt får familien en mulighed for at snakke politik på en anden måde end ved det hjemlige frokostbord.
En tur rundt i Allinges gader, betyder mødet med en lang række kendte mennesker. Folkemødet tiltrækker politikere af enhver afskygning, og stemningen er rolig og afslappende. Folkemødet 2015 var begunstiget med et fantastisk vejr med høj solskin og god varme, og der har givetvist medvirket til den afslappede stemning.
Den tilgængelighed oplevede Grethe Nikolajsen også. ”Der hvor jeg kom til at sidde med min pizza, sad Naser Khader lige skråt over for mig”, fortæller hun. Hun brugte anledningen til en lille salgstale, og politikeren gik fra bordet med en folder om støttepersonordningen og PS-Foreningen.
En bod serverer burgere lavet med den fineste kalvebøf fra bornholmske kreaturer. Velsmagende og lækkert. Ved et bord sidder
Carsten Høgsberg fortæller, at tilgængeligheden hos politikerne, har været en stor
Andersne (Huset Zornig) og Hanne Veje (StøtteCompagniet). ”Vi er alle lidt trætte og matte, men alle er glade. Det har været en god tur”, fortæller Inge Gaarskjær med et smil.
54
Lobbyist for første gang
Fakta om
lobbyist oplevelse. At kunne møde politikere, der har tid til at snakke, diskutere og lytte.
Lobbyist er en betegnelse for en person, som søger at påvirke beslutningstagere på vegne af en virksomhed eller en interesseorganisation så som Dansk Metal eller Dansk Arbejdsgiverforening.
”Jeg mener, at PS-foreningen skal være på Folkemødet de næste 2-3-4 år”, slutter formanden for PS-Foreningen.
Lobbyisme kan således ses som enten et gode for en beslutningstager, der dermed får adgang til balanceret information. Det kan imidlertid også være af det onde, hvor enkelte lobbyister evner at skaffe goder til en lille gruppe på bekostning af en stor gruppe. Det er denne tankegang, der ligger bag Aristoteles, som sagde at mænd rejser sammen for at drage fordel af de goder, som et sammenhold giver. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Lobbyist 55
Skæve Nuancer er på gaden i sin 12. udgave, og vejene går fra Nørrebro, inddragelse af fædre, livet efter pædagogerne, via Niels Skousen til det store folkemøde i Allinge. Der er gang i hippe Nørrebro, og den unge bydel laver gadefest med techno, historiefortælling og et rullende piano. Khaled Mustapha inddrager fædre. Det giver gode resultater. En-af-os er et projekt, der vil bryde tavsheden om psykiske sygdomme. To unge fortæller om, hvordan det er, når man skal klare livet efter opholdssted og faste pædagoger. Niels Skousen spider danskerne akkompagneret af ungdommelige toner. Og skæve Nuancer har været med PSForeningen til Folkemødet
Skæve Nuancer er også på Facebook
Næste udgave af Skæve Nuancer #13 udkommer oktober 2015 ISSN 2246-2112
56