Nuancer #11

alt behøver jo ikke vÌre sort/hvidt 1 #11 - marts/april 2015

’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’.

Navne på børn er altid opdigtede navne.

Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt.

Tidligere udgaver kan læses på www.hearttalk.dk/nuancer/ Skæve Nuancer findes på www.facebook.com/SkaeveNuancer

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation.

Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner.

ISSN 2246-2112

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2 2

Foto: Flemming Holm. Fastelavn i Vanløse.

Felix Becker sætter gang i festen. Februar 2015

Skæve NUANCER #11: Leder: Højskolemanér................................................................................4 Politisk dialogmøde i Køge.........................................................................8 Billedserie: Fastelavn i Vanløse................................................................18 Tema: Ung til ung....................................................................................36 En indgang til hjælp......................................................................38 De kan give hinanden så meget....................................................50

Desuden: Fotos fra Zoologisk Have, København .................................6, 16, 34 og 52

3

Fremtrædende nuancer - leder:

Højskolemanér Men det er også steder, hvor der er blevet diskuteret demokrati og politik. Sunget fællessange. Skabt fællesskaber. Det er min fornemmelse, at et langt højskoleophold har ændret deltagernes liv og anskuelser.

I min familie er der ofte blevet sunget sange fra højskolesangbogen, når bedstemor indledte med ”man siger jo, at vi synger for lidt, her i landet,” og uddelte eksemplarer af den blå sangbog.

En indrømmelse: Jeg har aldrig været på højskole. Ja, det vil sige, ind til denne påske hvor jeg deltog i et af højskolebevægelsens kurser. Og i denne sammenhæng er det ret ligegyldigt, hvad kurset var omkring, for jeg føler mig ret sikker på, at den stemning, jeg mærkede, er kendetegnende for alle kurser.

Og alle højskoler.

Det sidste postulat er underbygget af andre menneskers oplevelser, der fortæller om tilsvarende stemninger fra andre kurser og andre højskoler.

Den blå sangbog var også på mit højskolekursus i påsken, og vi fik sunget en masse nye og gamle sange. Med nydelse.

Der var også foredrag om dansk pop-musik.

Om det politiske klima i 1800-tallet. Om reklamernes historie set i et kønsperspektiv.

Stemningen tager, tror jeg, sit udgangspunkt i begrebet højskolebevægelsen. En gammel bevægelse, der skal oplyse om danskhed, historie, kultur osv. Gennem årene er der blevet oprette en række forskellige typer af højskoler. Gymnastikhøjskole, arbejderhøjskole, håndværkerhøjskole m.fl.

4

heller ikke, at et højskoleophold har den samme indflydelse på det enkelte individ, som det havde for 50 eller 100 år siden.

Der er mange steder, der giver konkurrence til højskoleophold.

På ganske få dage blev der etableret en fællesskabsfølelse og et positivt engagement, der gav en god glæde.

Flere gange tænkte jeg på, hvordan møder i min barndom, altid blev indledt med en sang fra højskolesangbogen. Hvordan morgensangen var en hadet indledning på skoledagen. Hvordan stemningen fra højskolen var meget synlig i 70’erne og hos en ældre generation, der hyldede nogle værdier, der udspringer fra højskolebevægelsen. En stemning af fællesskab.

Men jeg vil gerne slå et slag for, at unge og gamle bruger de danske højskoler. Det er dejligt at synge sammen med andre. Dyrke et fællesskab. Slukke for Facebook og være sammen på højskolemanér.

Jeg er klar over, at vi har fællesskaber i dagens Danmark. Vi mødes jo stadigt og nærvær opstår også i 2015.

Men højskolestemningen er ikke så udpræget i skoler, idrætshaller, politiske møder og hvor vi ellers mødes. Jeg tror 5

Zoologisk Have, København, februar 2015 Foto: Flemming Nim Holm

6

7

Uzma Ahmed fra Alternativet forsøger at skabe dialog i Køge

8

Politisk dialogmøde i Køge

Kulturhuset i Hastrupparken og folketingskandidat for Alternativet Uzma Ahmed inviterede til debat med temaet ’er du også bange efter terrorangrebet?’ Det kom der levende debat ud af tekst og foto: Astrid B. Jørgensen

9

Foto th: Tilhørerne til dialogmødet ville gerne tale om problemerne efter terrorangrebene i København

Først er der helt stille blandt de cirka 30 beboere og interesserede, der er mødt op i Hastrupparkens kulturhus.

Så siger én: ”Alle her har oplevet noget efter Østerbro”. Det er spørgsmålet om, hvordan folk oplevede tiden efter terrorangrebet i februar, som for en kort bemærkning dæmper lydniveauet – indtil Saria El-Safadi, en af de aktive unge beboere i Hastrupparken, sætter skub i debatten med sin kommentar.

Hun fortæller selv, hvordan hun har modtaget 38 hadefulde kommentarer på Facebook, efter hun var med til at arrangere en 'sammenholdsdemo' på Rådhuspladsen oven på attentatet i København.

Uzma Ahmed, idékvinden bag initiativet 'Et Nyt Vi', er taget til Køge på sit roadtrip, hvor

hun holder dialogmøder om integration, fællesskab og hvordan vi giver lige muligheder for alle. Aftenens møde er femte stop efter Nørrebro, Vejle, Bispebjerg og Tingbjerg.

- Det er som om, folk er bange for at tale om problemerne, som om det er lidt skamfuldt.

Men mit budskab er, at vi skal turde tale om det, der er svært, før vi kan begynde at gøre noget ved det, forklarer hun.

Uzma, der selv har pakistanske rødder, er også folketingskandidat for Alternativet, og hun er taget ud på sit roadtrip netop for at blive klogere på, hvordan hun som politiker kan gøre noget ved problemerne.

- Vi bliver mistænkt Flere af aftenens historier viser i hvert fald, at der er nok at tage fat på. Som Mohammed, 10

11

12

De unge er glade for deres klub i kulturhuset i Hastrupparken. ”Det eneste her mangler er nye håndvægte,” fortæller Muhammed.

13

Foto th: Der blev diskuteret meget på dialogmødet

der fortæller hvordan han og vennerne have bestilt fire limousiner i forbindelse med en fødselsdag i København – blot for at blive anholdt af politiet, da de nåede frem til festen.

Grunden var, at de var fra Køge, og at politiet derfor troede, at de var bandemedlemmer.

Mohammed fortæller historien med et smil på læben, og stemningen i lokalet er munter, selvom det fyger gennem luften med historier om diskrimination, manglende praktikpladser og fraværende fædre.

Men det er fordi, der bliver talt til folk i øjenhøjde, mener Rami Zouzou, sekretariatsleder i Helhedsplanen, der laver boligsocialt arbejde i blandt andet Hastrupparken.

- Det er en super god idé med et møde som det her, hvor der kommer folk udefra, som kan se på tingene og vores område her med et nyt perspektiv. Og de har været gode til at tale direkte med folk i stedet for at tale ned til dem.

Og Uzma Ahmed roser fællesskabet, der er blandt beboerne: - Det her sted er godt, det kan jeg mærke. Og det viser bare, at vi alle sammen har brug for at være en del af et fællesskab, siger hun og foreslår, at netop dén pointe skal være konklusionen på aftenens dialogmøde.

14

15

16

Zoologisk Have, København, februar 2015 Foto: Flemming Nim Holm

17

18

Billedserie:

Fastelavn i Vanløse Pladsen ved Vanløse Station fyldes med udklædte børn og voksne. Der skal være fastelavnsoptog med fuld hornmusik og gøgl.

Det er en meget anderledes fastelavnsfest, som foreningen Tryllehaven stabler på benene hvert år. Der er ingen fastelavnstønde, men til gengæld er udklædningerne fantasifulde og spændende. fotos: Flemming Nim Holm

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

Årets plakat lavet af Tryllehaven.

Læs mere på www.tryllehaven.dk 33

Zoologisk Have, København, februar 2015 Foto: Flemming Nim Holm 34

35

36

Flere steder i Danmark arbejder man med, at unge skal hjælpe andre unge. Tanken er, at unges tilgang kan give en anden kvalitet til det sociale arbejde.

Skæve Nuancer har besøgt to tilbud: Headspace bygger på frivillige unge, mens FABUs tilbud Ung til Ung inddrager unge, der får betaling for indsatsen.

Flere sociale tilbud i Danmark, forsøger at inddrage ressource stærke unge, når andre unge skal hjælpes. Denne udgave af Skæve Nuancer beskriver to tilbud: Headspace, der er landsdækkende, og FABUs ’Ung-til-ung’, der er et meget nyt tilbud i Storkøbenhavn.

37

38

En indgang til hjælp Idéen om Headspace stammer fra Australien, men i Danmark er der åbnet syv afdelinger, hvor frivillige unge hjælper andre unge, der har brug for en samtale og en håndsrækning. I Odense ligger den lokale Headspace i et baghus midt i byen Tekst og foto: Flemming Nim Holm

39

Vestergade er en gågade i centrum af Odense. Tøjbutikker, isenkram, dagligvarer og caféliv er det, der kendetegner området. Et stort, grønt skilt mellem to tøjbutikker, bekendtgør: Headspace, Center Odense – Nogen at snakke med. En glasdør giver adgang til en passage, som leder til et hyggeligt baghus. På vejen står der ’Headspace – 50 meter’.

Baghuset bliver besøgt af 5-6 unge hver gang Headspace er åbent, hvilket det er på hverdage i tidsrummet 12 til 19, og tidsrummet giver først og fremmest mulighed for at få en snak med en ung frivillig.

Centerlederen i Odense er Pia Bastrup, der forklarer, at Headspace henvender sig til unge mellem 12 og 25 år. ”Men vi har flest, der er over 18 år”, fortæller hun.

Fra Australien Idéen om Headspace stammer fra Australien, hvor det første Headspacecenter startede i 2006. I dag er der langt over 50 centre spredt over det store land.

I 2011 var Headspace på programmet ved det såkaldte Psykiatritopmøde, der afholdes hvert år af Det Social Netværk.

Netværkets formand, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, havde inviteret Headspacelederen Nick

40

41

42

Prendergast til at fortælle om idéerne bag projektet.

Prendergast kunne fortælle, at tanken er, at unge mellem 12 og 25 skal kunne henvende sig til Headspace. Man skal ikke visiteres eller have særlige typer af problemer. De eneste kriterier er, at alderen skal være rigtig.

På dette topmøde lovede Poul Nyrup Rasmussen, at Headspace skulle bringes til Danmark og i 2013 åbnede de første centre. I dag kan unge henvende sig i syv danske byer.

Limen til andre tilbud Når man åbner døren til baghuset, kommer man til receptionen, hvor en ung frivillig tager i mod. Pia Bastrup fortæller, at det er meget vigtigt, at de unge, der

kommer, bliver godt modtaget og anerkendt for modet til at træde ind over dørtrinnet.

Efter modtagelsen vil den unge få en samtale i et af centrets samtalerum, hvor de kan fortælle, hvorfor de er kommet. ”Mange er ensomme og kommer for at lære andre unge, at kende”, fortæller centerlederen.

Headspace har ikke fokus på særlige problemstillinger, men det er Pia Bastrups indtryk, at de unges hoved-problemer er ensomhed, tristhed og bekymringer.

Noget der kan ligne psykiske problemer, og Headspace fungerer også som et supplement til det psykiatriske system.

Headspace er dog meget mere end det.

Odense Kommune har leveret 43

44

medarbejdere, der bruger nogle af deres timer med at hjælpe i Headspace, og på samme måde er medarbejdere fra psykiatrien også med til at sikre, at unge får den rigtige hjælp, når de henvender sig. På den måde er Headspace blevet limen til andre tilbud, mener Pia Bastrup.

Ligeværd Alle Headspace-centre fungerer ved hjælp af frivillige, og i Odense er der 56, der tager sig af de unge, der møder op til en snak. De frivillige er i starten af 20’erne og er i den henseende meget som de, der søger stedet.

”Der er noget godt i, at unge møder unge”, fortæller Pia Bastrup. ”Man kan bedre relatere sig”.

Centerlederen oplever, at de unge gerne vil forstå de unge, og nærme sig deres oplevelsesverden. Headspace er ikke et behandlingstilbud og hverken frivillige eller ansatte sidder med alle mulige teorier og analyserer på det de unge fortæller. ”De unge, der kommer i Headspace, fortæller, at de føler et ligeværd”, siger Pia Bastrup.

Headspaces frivillige kommer med i et fællesskab, og det er den ånd, som de unge, der kommer i centret, kan mærke.

45

Og for manges vedkommende er det også følelsen af fællesskab, de opsøger.

Så de kan slippe for ensomhed.

finde frem til en i Haderslev Kommune, der kunne hjælpe.

Om onsdagen mødes en del af husets brugere med en række af de frivillige.

Hver anden onsdag laves der mad, og de Det centrale hos Headspace i Odense, er øvrige onsdage hygges der med brætspil. samtalen med en af de frivillige. Mange af Ud over hyggen ved mad og spil, er det stedets unge kommer i et længere forløb, også en mulighed for at øve at kunne hvor de mødes med en fast frivillig til snakke med andre, hvis man har været i samtale. isoleret i en længere periode.

Aktiviteter

Et andet af Headspaces tilbud er chatten på internettet. Her kan unge snakke med en frivillig. Blive mødt i deres historie og sammen finde frem til, hvem der kan hjælpe bedst muligt. Pia Bastrup fortæller om en ung fra Haderslev, der ringede.

Haderslev ligger et stykke vej fra et Headspacecenter, så hjælpen blev at

Headspace har også aktiviteter uden for den faste base. For tiden er frivillige i gang med at planlægge en kanotur i samarbejde med den lokale ungdomsafdeling af Odd Fellow. I det hele taget er et af formålene med Headspace at være i dialog med det lokale foreningsliv, og det sker løbende at 46

47

en ung kan opsøge en mulig interesse sammen med en ansat eller en frivillig. ”For eksempel skal Henrik (en ansat, red) tage en ung med til den lokale skydeklub”, fortæller Pia Bastrup.

Forældre

Men trods alle aktiviteterne, er det centrale hos Headspace, at unge kan komme til at snakke med frivillige på deres egen alder. ”Det er det menneskelige møde, der betyder noget”, siger Pia Bastrup.

Headspace er for unge mellem 12 og 25 år, men Pia Bastrup og resten af Headspace, taler gerne med bekymrede forældre. Hun beretter om en bekymret forælder, der ikke havde hørt fra sin unge søn i mange dage. I dette tilfælde kunne Headspace give udfordringen videre til Odense Kommunes opsøgende afdeling.

På den måde kunne forælderen få hjælp med sin bekymring.

48

FAKTA OM HEADSPACE Headspace er startet i 2006 i Australien, hvor der i dag er mere en 50 centre.

Headspace kom til Danmark i 2013 på foranledning af Det Sociale Netværk.

Headspace henvender sig til unge mellem 12 og 25 år.

I dag findes der 7 centre i Danmark. De beliggende i Odense, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Roskilde, Rødovre og København.

Alle centre har åbent på hverdage mellem kl.

12 og kl. 19.

Headspace har en chat på internettet, hvor unge kan stille spørgsmål. Der er live-chat på hverdage mellem kl. 12 og kl. 22.

Læs mere på www.headspace.dk

49

”De kan give hinanden så meget” Ung-til-ung er et nyt tilbud fra FABU. Tanken er, at ungevejledere skal hjælpe unge med for eksempel ensomhedsproblemer, isolation mv. af Flemming Nim Holm

50

Projekt Ung-til-ung henvender sig til unge mellem 10 og 18 år. Det er unge, der kan have problemer med ensomhed.

færdige med tilbudsbeskrivelsen i sommeren 2014. FABU har aftale med tre unge piger, der kan starte som ungevejledere, når det ønskes.

Projektkoordinator Eva Hanner, FABU, fortæller: ”De kan have svært ved at komme ud blandt andre. De tager ikke initiativ til at komme ud af døren, få gjort noget, få sig meldt til noget, være aktiv og opleve nye ting.”

”Vi vil rigtigt gerne have forskellige forløb i gang, hvor lidt ældre unge hjælper andre unge”, fortæller Eva Hanner. ”Det vil give nogle anderledes forløb end andre kontaktpersonordninger”.

FABU, der udfører en række socialfaglige opgaver, har ladet sig inspirere af Fonden Vita, der har hovedkontor i Kolding.

Fonden Vita har haft et lignende tilbud i 6-7 år og har god succes med tilbuddet.

Unge bliver hjulpet.

Eva Hanner og FABU har udviklet på idéen i nogle år, men er først blevet

På de unges præmisser FABU ønsker, at ungevejlederne er ansvarlige for kontakten, der som udgangspunkt sker 2 gange hver uge af tre timers varighed. ”Formålet er ikke så altfavnende og behandlingsagtigt,” fortæller koordinatoren. Udgangspunktet er, at

51

52

kontakten er mere ligestillet end i de tilbud, hvor det er en meget ældre person, der er kontaktperson.

forløb varer 3-4 år, og derfor er det vigtigt, at vejlederne er klar til de lange forløb.

Det skulle jo gerne føre til, at unges isolation brydes og sociale færdigheder Når ensomhed og isolation på værelset er bliver bedre. et problem, kan opgaven medføre, at ungevejlederen må bruge meget tid, hvor Læse mere på www.fabu.dk eller man snakke på den unges værelse og på www.vita-sca.dk den unges præmisser, men målet er, at den unge får brudt sin isolation.

Eva Hanner fortæller, at der kan være tale om unge med diagnoser. Det kan for eksempel være aspergers syndrom.

Ungevejlederne får supervision, så de bedre kan klare opgaven. ”Vi har fundet tre ungevejledere, der er indstillet på, at forløbet kan køre længe”.

Eva Hanner har hørt fra Jylland, at nogle 53

54

Zoologisk Have, København, februar 2015 Foto: Flemming Nim Holm

55

Skæve Nuancer er på gaden i sin 11. udgave.

Nuancerne har besøgt Headspace i Odense til en snak om at unge hjælper unge. Hvem kommer der? Og hvem tager sig af dem?

På tilsvarende vis har FABU et tilbud, der hedder Ung-til-ung.

Skæve Nuancer har desuden fået lov til at bringe en reportage fra et dialogmøde på Køgeegnen.

Men ellers er det en meget lille udgave af Nuancerne… Men der er mange billeder

Skæve Nuancer er også på Facebook

Næste udgave af Skæve Nuancer #12 udkommer juni 2015 ISSN 2246-2112

56