Skæve Nuancer #10 by Heart Talk Kommunikation

alt behĂ¸ver jo ikke vĂŚre sort/hvidt 1 #10 - december 2014/januar 2015

’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’. Navne på børn er altid opdigtede navne. Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt. Tidligere udgaver kan læses på www.hearttalk.dk/nuancer/ Skæve Nuancer findes på www.facebook.com/SkaeveNuancer

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation. Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner. ISSN 2246-2112

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2 2

Foto: Flemming Holm. Snevejr sidst i december 2014. Blågårdsgade er meget stille

Skæve NUANCER #8: Leder: Det er jo ikke altid at klaveret lige spiller........................................4 Alle er gode til noget..................................................................................6 Tanker om praksis og practica.................................................................16 Huller i juletræskæden............................................................................30 God lyd.....................................................................................................36 NO - Ikke mere kaffe................................................................................39

Desuden: Markeringer af attentatet mod det satiriske blad Charlie Hebdo ....28, 38

Fremtrædende nuancer - leder:

Det er jo ikke altid, at klaveret lige spiller En gang læste jeg, at mennesker, der er i dårligt humør, bruger dobbelt så meget energi, som glade mennesker. Budskabet var, at det bedre kunne betale sig, at være i godt humør.

åbner op for, at det er i orden at have negative følelser. Jeg har endnu ikke læst bogen, men har nydt de ting, der har stået i aviserne om hans budskab: Vi skal stoppe med at mærke efter.

Jeg tror, at det er rarest at være i godt humør. Det er det i hvert fald for mig. Men da ikke for enhver pris, for når verden er en lort, skal humøret afpasses. Så er det i orden at være i dårligt humør.

Noget af det, jeg har været særligt glad for, er at hele tanken om 'at mærke efter', giver et meget individuelt udgangspunkt for positiv udvikling. Og omvendt - Hvis den positive udvikling udebliver, må det være ens egen skyld. Man har ikke mærket ordentlig efter. Man har ikke tænkt positivt nok. Man har ikke giver nok kærlighed.

På samme måde er det rimeligt, at man kan have en negativ grundstemning og en negativ forventning til livet, hvis livet ikke har budt så mange gode ting.

Jeg hører om arbejdspladser, hvor man skal sige positive ting. Som en ordre. Det virker usundt, at man fra ledelsen kan pålægge personalet, hvilke følelser de skal have.

Psykologiprofessor Svend Brinkmann har skrevet bogen 'Stå fast - et opgør mod tidens udviklingstrang', hvor han blandt andet 4

give lavt selvværd, hvis man har andre følelser. Ja-hatten skal ikke bruges altid!

Hvis vi taler om mennesker, der har haft et lorteliv, er det, i mine øjne, et stort overgreb, hvis de skal pålægges at tænke positivt. Lige som alle andre, skal de have lov til at have de relevante følelser. Det er forståeligt, hvis de negative følelser har overtaget. Der skal følelsespolitiet ikke have magt.

Jeg er et positivt menneske, der ofte er i godt humør. Men det er ikke noget, jeg har tænkt mig til. Det er ikke mit personlige resultat. Jeg tror, at min tilgang til verden, er et produkt af den verden, jeg har oplevet. Det betyder dog ikke, at jeg aldrig har negative følelser. Det er jo ikke altid, at klaveret lige spiller…

Som sagt har jeg ikke læst bogen, så denne klumme bygger på mine refleksioner over temaet 'fokuser på det negative i dit liv'. Det er så dejligt befriende, når et budskab går i mod strømmen og stiller spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse.

Så vær velkommen til at være negativ!

Jeg tror, at man skal være ærlig med sine følelser. Negative følelser er i orden, hvis man er i dårligt humør. Hvis parnasset dikterer bestemte 'tænk positivt', kan det 5

Alle er gode til noget Statistikkerne fortæller, at børn, der er anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution, klarer sig dårligere i skolen, end de børn, der ikke er anbragt. Egmont Fonden har derfor oprettet læringsprogrammet ’Lær for Livet’, der skal hjælpe mere end 1000 børn i løbet af projektets seks år af Flemming Nim Holm

”I stedet for bare at skrive, går vi rundt og hopper på bogstaver,” fortæller Nichlas i en af de videoer, der er lavet om sommercamps.

De første to uger af sommerferien mødes en række anbragte unge på Learning Camps. I løbet af de fjorten dag skal børnene bo under samme tag, og have intensiv undervisning i matematik, dansk og engelsk. De skal have udfyldt de faglige huller, så de, efter sommerferien, kan starte i skolen med fornyet energi.

Omsorgsfuld læring Det er Egmont Fonden, der står bag Lær for Livet. Fonden vil, i samarbejde med kommunerne, hjælpe omkring 1000 anbragte børn til en bedre uddannelse.

Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes behov, og består af både faglig undervisning, leg, fysiske Undersøgelser har vist, at anbragte børn og unge klarer sig dårligere i uddannelses og kreative aktiviteter. systemet, end deres jævnaldrende. Som 8

voksen betyder det et lavere uddannelsesniveau, lavere indkomst og dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Alt sammen noget der har betydning for livskvaliteten. Egmont Fonden vil genne projektet, give børnene bedre muligheder ved at give støtte til en bedre skolegang. Uddannelse er en beskyttelse mod yderligere udsathed. Udgangspunktet er, at alle mennesker har styrker og er gode til noget. Uanset hvor svært livet har været, besidder alle børnene nogle gode ressourcer, der danner

udgangspunktet for undervisningen på Learning Camps. Gennem børnenes styrker, bliver de inddraget i undervisningen, og lærer dermed at tage ansvar og træffe beslutninger. Alle er gode til noget Når Learning Camps bruger forskellige former for faglig undervisning, leg, fysiske og kreative aktiviteter, får den enkelte elev mulighed for at vise sine kompetencer på en positiv måde. Lær for Livets syn på børnene, er at alle er gode til noget, og at det er den 10

positive indgang der skal motivere til en deltagelse. Målet er, at de anbragte børn skal blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det skal nås gennem Øget selvværd

ligger under gennemsnittet (målt på stavning). Efter fjorten dage på Learning Camp er børnenes staveniveau over gennemsnittet. Det viser, at børn, der har haft sværere betingelser, kan hjælpes til en bedre skolegang.

Faglige succeser Stærkere tilhørs forhold til skolen På langt sigt skal de unge opleve en ”normal” identitet. De foreløbige resultater viser, at børnene starter med at have et fagligt niveau, der 12

Om Lær for Livet Projektet er startet af Egmont Fonden og løber i seks år. Det forventes at 1000 børn kommer til at deltage i forløbet. Projektet har tre dele: ● Learning Camps (sommer, efterår og forår) ● Mentorer, der hjælper eleverne med lektier og andre skolerelaterede udfordringer ● viden til fagfolk Læs mere på www.laerforlivet.dk

Vinterm책ger. Foto: Flemming Nim Holm 14

Tanker om praksis og practica Hver onsdag danses der tango på Nørrebro, og jeg er en af de nybegyndere, der forsøger, at lære den argentinske dans. Men i en vis forstand strider det i mod min vanlige tænkemåde. Min vanlige praksis

Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Alle fotos viser lærerne Bryndis Halldorsdottir og Hany Hadaya.

Mange fritidsbeskæftigelser er blevet trukket ind i den pædagogiske praksis. Styrketræning, sport generelt, sejlads og meget andet. Vi bruger forskellige betegnelser om dette, men oftes tales om det fælles tredje om det, man mødes om. Pædagogen og borgeren/den unge/forælderen/klienten. Det Fælles Tredje er den beskæftigelse, som er baggrunden for mødet mellem to mennesker. Det er den motor, begge har tilsluttet sig. Det logiske centrum, hvor der er plads til udvikling og relation. Det fælles tredje er et godt udgangspunkt for det pædagogiske arbejde, fordi der er en umiddelbar forståelig målsætning for mødet. Det handler ikke om psykologisk udvikling og det er ikke terapi. Begge parter er enige om, at gøre det, der er indeholdt i Det Fælles Tredje. Men selvfølgelig sigtes der efter en udvikling for den, man skal arbejde med. Så undervejs bliver der snakket om livet. De gode sider og

de dårlige sider. Om fortid og om fremtid. Om indre og ydre dæmoner. Så olieskiftet på crosseren (hvis det er den, man er sammen om), kan give associationer til fortidens flinke onkel og en mængde andre tanker, der kan bringe personen videre.

Lydhør Når jeg mødes med de mennesker, som jeg skal søge at hjælpe, forsøger jeg at være lydhør for personens budskaber. En sagsbehandler eller en forælder kan have ønsker om, at en ung skal i gang med en uddannelse. Og meget ofte er jeg helt enig i dette ønske. Måske er den unge også? Men sagen er, at der kan være mange andre ting, der presser sig på. Problemer, der skal sættes ord på. Ting, der skal løses. Det er de ting, jeg forsøger at lytte efter. 18

Hvad er personens rytme? Hvad er personens melodi? Hvor er der overtoner? Hvilke Astykker er der? Denne lytning skal give viden, der bringer mig i stand til at give gode råd. At være relevant i forhold til personen. Måske være så relevant i så lang tid, at det oprindelige mål nås. At den unge får en uddannelse, hvis det var den oprindelige plan Tango-praktica

Jeg er fører! Men jeg fører ikke så godt. Opgaven er, at jeg skal vide, hvor vi skal hen og hvordan vi kommer det. Jeg skal vide, hvilke trin, vi skal bruge på tangovejen. Men det er ikke nok at jeg kender vejen og hvilke trin vi skal bruge. Jeg skal også kunne vise min følger, begge dele. Jeg skal give tydelige impulser, så følgeren tager det ønskede trin, inden jeg gør det. Forstod du det?

Der skal to til en tango og helt konkret drejer det sig om en fører og en følger. Traditionelt Altså: set er føreren en mand, og følgeren er en ● Jeg giver en tydelig impuls. Det kan for kvinde, men den slags kønsstereotyper er på eksempel være at have vægten på højre vej væk. Man taler ikke om mænd og kvinder, ben og gå lidt ned i knæ på venstre ben men om fører og følger. ● Følgeren starter det trin, som han eller Det betyder også, at der er par med begge hun får impuls til køn og par hvor kvinden er fører og manden er følger. ● Og jeg følger straks efter

Og det var så idealet, der sjældent sker i min virkelighed. Min egen følger kender mig, så en del gange gætter hun rigtigt. ”Åh, han vil have en baglæns ocho”. Og det var det, jeg havde lagt op til. Andre følgere følger ikke Men når en anden følger, er i mine arme, er det straks værre. Ochoen kommer måske ikke, eller måske kommer der noget helt andet. Det værste er, når følgeren siger ”Jeg ved simpelthen ikke, hvad du vil have mig til.”

Måske skulle hun starte på begynderholdet igen b. Ambitiøst humør: ”Jeg ville lave en ocho. Kan vi prøve igen?” En lidt mærkelig tilgang, da hun jo nu ved, hvad jeg vil give impuls til. Jeg prøver dog, at være mere tydelig i impulsen. c. Overtræt eller i godt humør: ”Jeg vidste heller ikke, hvad jeg ville – Så det gik jo meget godt!” Fødderne fylder for meget

Mit absolutte begynderniveau, er selvfølgelig en del af problemet. Impulserne gives med Så står man der. Det er helt sikkert mig, der overkrop, hoften og tyngepunktet. Jeg drejer skulle give en impuls, som følgeren kunne skuldrene og flytter min vægt. Straks forstår reagere på, men reaktionen kommer følgeren. simpelthen ikke. Afhængigt af humøret, er Men jeg har mit fokus på fødderne og på der forskellige muligheder: rytmen i musikken (mest fødderne!). Hvor a. Dårligt humør: Tænker af følgeren er dum. Jeg gav da tydeligt signal til en ocho. skal foden hen? Alt det med overkrop og 22

andre småting, må være noget andre tager sig af. Efter en omgang tango, er der mange tanker om dansen. Hvad har vi lært? Hvad virkede? Hvad virkede ikke? Der tages lidt trin på stuegulvet uden musik og følger. Bare for at holde lærdommen i kroppen lidt længere. Tanker om praksis En af disse aftener kom jeg til at tænke på, at tangoen er så modsat af mit pædagogiske arbejde. Der skal jeg mærke en impuls og reagere på den. Jeg skal tilpasse min kommunikation til de små signaler, jeg modtager, men har selvfølgelig et stort ansvar for, at sende signaler retur, der kan bruges konstruktivt. Jeg er ikke en følger, der danser efter en andens pibe. Meningen var, trods alt, at den unge skulle få nye muligheder ved at bruge tid sammen med mig.

Så når jeg har fået en impuls fra en ung, forsøger jeg, at give en lille impuls tilbage. Jeg tror næsten, at jo mindre impuls, jeg kan give, des bedre. Mange af de mennesker, jeg møder, har oplevet meget kraftige impulser. For eksempel råb, vold eller underkendende kommunikation. Det har jeg ikke lyst til at fortsætte med, så jeg forsøger med små spørgsmål, lidt omsorg, ved hyggesnak om mindre emner og så videre (læs endelig ikke en pædagogisk facitliste). Den bløde mand Ved en tangofest sagde en følger, at jeg var sådan en blød mand. Der kunne være tale om håndtagene i siden, der kunne være tale om min bløde fjøjlsskjorte. Men jeg tror, at der mest var tale om mine meget svage impulser. Jeg ville jo ikke flå i den stakkels følger. Men i en tango skal impulserne være tydelige og det strider nok lidt i mod min natur. Den 25

natur, der bruges aktivt og bevidst i den pædagogiske praksis. Ikke en undskyldning Jeg er ikke sikker på, at dette selvbillede, som jeg spilder din tid med, er rimeligt eller retvisende. Det sker jo, at det man selv ser, er noget andre ikke helt kan genkende. Jeg skal dog slå fast, at jeg er en dårlig tangodanser, der er på absolut begynderniveau. Og disse refleksioner er ikke en undskyldning for den dårlige dans. Min pædagogiske praksis er ikke skyld i, at min følger savner impulser. Men som pædagog og menneske, ja, endog som danser, må man tænke over sine impulser og afpasse dem til konteksten. I både dans og det pædagogiske arbejde er det vigtigt, at følgeren får impulser, der kan bruges, at føreren er lydhør og at man sammen griner af sine fejl. 26

Tango: Tango er en form for dans, der opstod i Argentina i 1800-tallet, og begyndte at blive acceptabelt og vinde frem i begyndelsen af 1900-tallet. Den danses i 2/4 (eller 4/8) takt. Den argentinske tango er en mere improviseret dans, hvor det grundlæggende trin er almindelig gang, og der forekommer ofte også temposkift. Den argentinske tango er præget af et socialt element, som lægger vægten på føring, variation og flydende dans. Det viser sig bl.a. også i forskellen i dansefatning hvor den argentinske minder om en omfavnelse. Practica: Der findes forskellige sociale events i tangoverdenen. Practica er danseevents, hvor der lægges vægt på at kunne øve sig. Tangomusik: Kan findes på både WIMP og Spotify. Søg for eksempel efter afspillingslisten M2tango vol. 1. Moderne tango findes blandt andet fra grupperne/projekterne Bajofondo Tango Club, Gotan Project og Otros Aires. 27

”Til våben, kammerater!” - Oversat ved hjælp af Google…. I anledningen af terrorhandlingen mod det satiriske magasin Charlie Hebdo. Illustration fra Twitter: Francisco J. Olea 29

Huller i Juletræskæden

Højtider er forbundet med store ønsker for familiehygge. Det er ønsker børn har, men det er i sandhed også forældrenes ønsker. En højtid som julen, gør, at forældre tydeligt ser, at drømmen om en familie uden problemer, bliver tydelig. Lisbeth, en sjællandsk mor, fortæller om sine tanker om julen Af Flemming Nim Holm

eventyrfortælling. Men er det i bund og grund ikke det håb, alle har til vores højtider? At familien kan samles om god mad og fælles hygge. Lisbeth har fem børn, hvor af de tre ældste er blevet voksne, og derfor selv bestemmer hvor de vil holde jul. Men i mange år har der altid manglet et eller flere børn, når træet blev tændt juleaften. De har været et andet sted.

Drømmen er en juleaften, hvor alle børn er med, når der danses kædedans om det tændte grantræ i stuen. Den gode julemad er spist og efter sang og dans, skal børnene have julegaver. Det kan lyde som et banalt billede, på et glansbillede eller noget fra en

Familiens historie er præget af en del problemer, men er også en historie om en mor, der har søgt det bedste for sine børn. Om at mangle psykisk overskud i perioder. Selvfølgelig også kampe med det offentlige system med mere. Men det gennemgående tema er, at Lisbeth har søgt det bedste for sine børn. Også i forbindelse med julen.

Lille juleaften ”Lille Juleaften er vi næsten i mål,” fortæller Lisbeth. ”Der har jeg alle mine børn, så det er den bedste dag for mig.” Den dag er der samvær med den yngste, der bor i plejefamilie. Så er der tid og plads til at julehygge, så tiden bruges til at pynte juletræ, synge julesange og selvfølgelig give julegaver. Det ligner meget en almindelig jul, men alligevel ikke helt. ”Prikken over i’et ville være julemiddagen,” fortæller Lisbeth.

stege and og brune kartofler. Det havde ellers kunnet give den sidste del til julestemningen.

De fleste højtider er tæt forbundet med den hygge og de traditioner, der er omkring måltidet og de særlige retter. Men samværet er afmålt i tid, og det er ikke muligt at nå at

Men trods dette, er den 23. december, den bedste dag for Lisbeth. For da er hun sammen med alle sine børn.

Drømmen handler om fællesskab og traditioner. ”Og at kunne se glæden i ansigterne, når gaverne åbnes,” fortæller hun. Men sådan er det ikke hos Lisbeth eller mange andre familier, der er blevet adskilt. Drømmen om den bedste jul De fleste danskere har tanker om, hvordan en dejlig højtid er. Og den ligner sikkert Lisbeths tanker, der først og fremmest handler om, at alle børnene er hos hende. Hun drømmer om, at julen er præget af fællesskabet, hvor alle kan tage del i de praktiske gøremål og hvor hvert familiemedlem har opgaver, der skal løses, mens julefreden sænker sig.

”Den del af dine børn, du ikke er sammen med, dem deler du op i din krop.” Lisbeth forsøger at beskrive, hvordan hun må opdele sine følelser. En opdeling, der gør ondt. ”Det passer ikke til det billede, jeg har af en god jul.”

Telefon er ikke det samme I år skal Lisbeth holde jul med de fire store børn. Den yngste må hun ringe til, men det er ikke det samme, som at være sammen. Lisbeth er ikke i tvivl om, at de store børn også har et savn efter at holde jul med lillesøster Jasmin. Hun fornemmer, at de savner hende. ”Men det er ikke noget vi snakker åbent om,” fortæller hun. Og det er måske ret logisk, at man ikke bruger juleaftenen til at snakke om sin smerte.

FAKTABOX: Alle navne er ændret for at sikre anonymitet til familien. Redaktionen kender dog de rigtige identiteter.

De fleste forældre har tilsvarende følelser omkring andre vigtige dag som for eksempel fødselsdage

Den aften skal være hyggelig.

God lyd

Radio pĂĽ internettet er kommet for at blive, og kvaliteten stiger og stiger. Den gode lyd fra internettet er kommet for at blive. SkĂŚve Nuancer giver to anbefalinger af Flemming Nim Holm

Anbefaling 1: DEN ANDEN RADIO Den Anden Radio er startet af tidligere medarbejdere hos Danmarks Radio, men staben er udvidet siden den spæde start i 2008. Profilen er klassisk tale-radio. Lyt på http://den2radio.dk/

Anbefaling 2: HEARTBEATS RADIO Heartbeats Radio udspringer fra DR-programmet Ungabunga, som måtte lukke. DJ’en Le Gammeltoft har nu videreført stationen for seriøs elektronisk musik på internettet. Profilen er absolut musik (næsten ingen tale). Lyt på http://heartbeats.dk/

Illustration efter angrebet p책 det satiriske magasin Charlie Hebdo 38

Ikke mere kaffe! I alle foregående udgaver af Skæve Nuancer, har der været lidt fra Kaffeklubben. Fra og med dette nummer vil den del udgå, men det kan stadigt stærkt anbefales at deltage i netværksarbejde. Udveksle idéer. Lade sig inspirere. Berige andre…

Tiende udgave af de Skæve Nuancer er lidt utidigt, da der forekommer en julehistorie. Længe efter at julen er overstået. Men følelserne er altid relevante. Denne udgave rummer også tanker om tango, practica og pædagogisk praksis. Måske en søgt sammenhæng, men trods alt en refleksion over temaet: Egen praksis, når der kommunikeres med andre. Desuden en lille omtale af projektet Lær for Livet, hvor anbragte børn får bedre mulighed for at nå langt i uddannelsessystemet. To steder markeres attentatet på den franske satire-magasin Charlie Hebdo. Mest for at fastholde, at attentatet var frygteligt.

Skæve Nuancer er også på Facebook

Næste udgave af Skæve Nuancer #11 udkommer marts 2015 ISSN 2246-2112