Urterne i Esrum
Livets Glæder
På Esrum Kloster og Møllegård fortæller biolog Katrine de Waal, om tilblivelsen af klosterets urte- og køkkenhave. Det er både fascinerende og dragende, når hun tager gæsterne med på en historisk rundvisning mellem bedene. Og så er der også tid til at prøvesmage klosterets eget bryg Af: Sabrina Reuther
Mange af de urter og grøntsager, vi bruger i dag, blev anvendt i helt andre sammenhænge i 1100 tallet. Forestil dig et bed mod forkølelse og mave-tarm sygdomme. Hvidløget som datidens Skildrer skikke, madkultur og dagligdag i vidunder, der på den ene side gav smag til maden, og på den et nyt lys anden side er en righoldig C-vitamin bombe mod skørbug. Jo, cistercienser-munkene var datidens vidende. Og i dag kan vi takke kong Eriks læge Henrik Harpestreng for hans detaljeret urtesamling fra 1200 tallet. En ganske fornøjelig bog, som Katrine Info i boblerne stammer fra Henrik Harpestreng de Waal læser uddrag fra, mens vi gætter, hvilke urter, vi indtager gennem den eller serverede klosterbryg. folketro
Mens vi morer os over urternes virkning i øllet, guider Katrine de Waal os videre gennem klosterhaven med historisk snit og fine detaljer. Da vi når kørvelen, inddrages vi i munkenes medicinske urter. Afplukket fornemmes den svage duft af lakrids, som går igen i smagen. Imens vi bliver advaret: ”I må ikke selv gå og plukke planter her, for nogle af dem er særdeles giftige. Bare tag skarntyden, den ligner vild kørvel, men den er giftig. Hvis man drikker udtræk fra den, kan man i værste tilfælde dø.” De fleste, der smager på kørvelen, skiller sig diskret af med den og følger omhyggeligt med videre. Rundvisningen slutter af med en erkendelse, at vi ved mere, end før vi kom. Mange af urterne, vi i dag tager for givet og bruger i vores daglige madlavning, blev i middelalderen brugt af klosteret og kirken til at kurere sygdomme eller til at dyrke humle. Sidstnævnte var en vigtig urt, eftersom den var eneste ingrediens i øllet og øl blev der drukket rigeligt af blandt munkene i middelalderen. I dag derimod tilsætter vi urterne for at forædle maden. De giver smag og karakter. Næste gang kørvelen kommes i fiskeretten eller i suppen, citronmelissen lægges på isdesserten for ikke at nævne bolsjer med anissmag og rosmarinbagt foccacibrød, så tilsætter vi, ja et drys tradition og historie, der går langt tilbage i vores kristne tro. 8