Page 1

1


Forsidefoto: Flemming Nim Holm Motiv: Roskilde Festival 2013

KirkePlus er sognemagasin, der udgives i samarbejde mellem det lokale sogn og Mediebureauet Betty Media. KirkePlus udkommer : 15. november, 15. februar, 15. maj og 15. august. Ansv. redaktør: Astrid Binderup Jørgensen / Betty Media Redaktion / Betty Media: Sabrina Reuther, Uffe Rasmussen, Flemming Holm. Redaktionen i det lokale sogn: Navne fra jeres det lokale sogn. Eventuelt en kontaktperson

Du er sikkert vant til at finde en velkomst eller leder fra sognets præst eller menighedsrådsformand på denne side, når du slår op i det lokale sogneblad. Og det gør du måske også fremover. Pointen er, at menighedsrådet selv vælger, hvordan og af hvem denne side fyldes ud. Denne ’dummy’ er vores bud på et kirkeblad, der henvender sig til alle i sognet. Målgruppen er en læserskare, der har et typisk og gennemsnitligt forhold til kirken og kristendommen. Det kunne være det unge par, som planlægger barnedåb, eller dem, der siger farvel til et kært familiemedlem. Det kan også være dem, som bare holder af traditionen med at gå i kirke

Betty Media Godthåbsvej 262 2720 Vanløse Tlf. 50 49 16 18 www.bettymedia.dk

2

juleaften, og som ikke nødvendigvis kommer der hver søndag. Forhåbentlig vil de gerne vide mere om, hvad kirken kan tilbyde og måske ad den vej få lyst til at komme forbi lidt oftere, når de læser bladet. Vi håber selvfølgelig også at dem, der kommer hver søndag læser med. Vi har samlet en række spændende artikler, som eksempel på et lokalt kirkeblad. På de fire midtersider er der reserveret plads til sognets egne meddelelser, kirkekalender med mere. Bladet udkommer fire gange om året, og vi håber, I vil tage godt imod det – god læselyst!


Læs i dette nummer:

D et Da besø nske Pig g e Læk te The Big Akor ppl e ke

fra Sk

: rk and lang inav ien Læ s s id

4

Komikeren Sebastian Dorset spørger:

e

Hvad rimer på Jesus? Læs side

6

Øl i Kirke n? Læs sid e

14

3

Det Danske Pigekor synger i Carnegie Hall ........4 Der er ikke meget der rimer på Jesus.................6 Bordets Glæder...................................................8 Lokal information...............................................9 Lokal information.............................................10 Lokal information.............................................11 Lokal information.............................................12 Elvis i Kirken......................................................13 Fredagsbar i kirke på Vesterbro........................14 Pave Frans bringer overraskelser......................16 Hvad skal vi med faddere.................................18 Postkort fra en kirke: Hagia Sofia.....................20


Det Danske Pigekor synger i Carnegie Hall Det er mere tilfældigheder og en stor portion gæstfrihed, som ligger bag. For et par år siden besøgte den amerikanske korleder og dirigent Robyn Lana Danmark, hvor båndene blev knyttet. ”Hendes kor sang i Gentofte Kirke og det er jo sådan, at når man åbner op for verden, så bliver man altid inviteret ud i verden. Robyn Lana, som skulle lede dette års festival i Carnegie Hall for Manhattan Concert Productions, spurgte, om vi ville være med. Vi var faktisk Af Sabrina Reuther det eneste kor fra udlandet. De andre fire kor var Kort før påske tog 45 spændte piger i alderen 14 år og amerikanske.” opefter til New York sammen med korleder og dirigent Pia Boysen. Turen gav sammenhold og oplevelser for Der blev lagt mærke til danskerne livet. Med sig havde hun dirigent Ruben Munk og tre I løbet af festivalens tre dage blev der da også lagt mærke til de danske piger. Pia Boysen fortæller, at det forældre, som hjalp til med det praktiske. Oprindeligt var det ikke Pia Boysens idé, at Det Danske var morsomt at høre de amerikanske børns Pigekor skulle til New York og synge på en af USA’s mest bemærkninger og kommentarer. Især hvad angår vores lyse udseende og højde. Noget vi ikke selv lægger mærke prestigefyldte musikscener.

Manhattan Concert Produktion havde inviteret Det Danske Pigekor ved Gentofte og Jægersborg kirker til New York. Anledningen var en sangfestival, hvor fem børne- og ungdomskor gav en fantastisk koncert i Carnegie Hall

Foto: Udlånt af Det Danske Pigekor 4


til herhjemme, men som pludselig bliver synligt under andre himmelstrøg. Danske korsangeres klang er også anderledes. Det fik pigerne stor ros for. Pia Boysen forklarer, hvorfor vi er så forskellige, når vi udtrykker os gennem sang. For at demonstrere den amerikanske accent, slår hun over i at tale dansk med kraftige tryk på vokalerne. Med et glimt i øjet, lyder det næsten som om, hun har en stor portion kartofler i munden. ”Vi har en lys og meget lækker klang her i Skandinavien generelt, når det gælder korsang. Og det afspejler sig i vores sprog. De amerikanske kor derimod ligger meget længere tilbage med deres vokal og lyd. Simpelthen fordi deres sprog formes anderledes end de skandinaviske.”

En helt igennem professionel festival Pia Boysen fortæller, at pigerne arbejdede koncentreret i dagene og løftede en stor opgave. I alt 200 børn fra fem kor gav en meget smuk og mindeværdig koncert den tredje aften. Carnegie Hall var fuld af mennesker, og det var en fornøjelse. Manhattan Concert Productions er i den grad en professionel musikforening, som stod for et enestående arrangement. Det var krævende, men til gengæld manglede der heller ikke noget. Selv indkvarteringen var der tænkt over. ”Vi boede midt på Times Square, hvilket var fantastisk. Hotellet havde arrangørerne sørget for. Ellers havde vi ikke haft råd til at bo med så god beliggenhed. Og så synes pigerne jo bare, at det var dejligt.”

5


Hvidovres konfirmander var mødt talrigt op, da komikeren Sebastian Dorset fortalte om sit forhold til kristendommen. 6


Der er ikke meget der rimer på Jesus En fyldt sal i Hvidovre morede sig over komikeren Sebastian Dorset, da han onsdag aften gennemgik sit eget og danskernes forhold til kristendom. Aftenen var en hyldest til den tilgivende Gud og middeltroende danskere Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Sebastian Dorset er døbt og konfirmeret, men kommer ikke meget i kirken. Sådan fortalte han til de fremmødte i Hvidovre Kirke, da der var gratis standup i Magistergaardens store sal. Med et glimt i øjet fortalte han om amerikanere, der kan tegne en forsikring mod at blive bortført af rumvæsner. Dorset havde det lidt på samme måde med Folkekirken: Det er en god forsikring mod at komme i helvede. Sebastian Dorset fortalte, at han opfattede sig selv som troende, og at hans fokus var den tilgivende Gud. I Dorsets udlægning af Det Gamle Testamente er Noa en alkoholiker, der viser sin diller i offentlighed, og Gud, der holder hånden over ham. ”Noa, dit fulde apparat, du skal redde verden,” forsøgte Sebastian Dorset at levendegøre fortællingen om Arken.

Humor og alvor Efter showet kunne tilhørerne stille spørgsmål, som Sebastian Dorset svarede på efter bedste evne. Han blev blandt andet spurgt om Folkekirken mangler kant og trak lidt på det, da han svarede: ”Folkekirken skal i hvert fald ikke få mindre kant.” Dorset betonede dog, at han mente, at ordet folke i Folkekirke skulle tages alvorligt, uden at præsterne skulle begynde at prædike over Harry Potter. En anden tilhører spurgte, om der mangler humor i kirken. Komikeren ville dog ikke sige, at kirken mangler humor, men konstaterede, at humor og alvor gerne må følges ad. Arrangementet i Sognegården varede i to timer, og tilhørerne forlod salen med et lille smil om læben. Og et eftertænksomt blik i øjet.

Sylte – en progressiv juletradition Dorset undrede sig over, at der ikke var dørmænd på Arken. Han tog det faktisk som en tilgivende Gud, der også tog det urene dyr, grisen, med om bord. I dag er grisen blevet symbolet for danskernes progressive forhold til julen. ”Det viser den store danske foretagsomhed, når vi tager griserester og støber dem i gelatine og bagefter kalder det juletradition.” Salen morede sig godt over disse udlægninger. Sebastian Dorset kunne godt lide rockgudstjenester, men kunne ikke forstå begrebet kristen rockmusik. ”Hvad gør de kristne rock-musikere?” spurgte Dorset, ”der er ikke meget, der rimer på Jesus.” Sange og salmer var flere gange inddraget i showet, men Sebastian Dorset undlod at synge for tilhørerne. Han forklarede, at hans sangevner var bedst til fodboldsange, og Dorset mente ikke, at Grundtvig havde skrevet ’åh-åh-salmer’. 7


Urterne i Esrum

Livets Glæder

På Esrum Kloster og Møllegård fortæller biolog Katrine de Waal, om tilblivelsen af klosterets urte- og køkkenhave. Det er både fascinerende og dragende, når hun tager gæsterne med på en historisk rundvisning mellem bedene. Og så er der også tid til at prøvesmage klosterets eget bryg Af: Sabrina Reuther

Mange af de urter og grøntsager, vi bruger i dag, blev anvendt i helt andre sammenhænge i 1100 tallet. Forestil dig et bed mod forkølelse og mave-tarm sygdomme. Hvidløget som datidens Skildrer skikke, madkultur og dagligdag i vidunder, der på den ene side gav smag til maden, og på den et nyt lys anden side er en righoldig C-vitamin bombe mod skørbug. Jo, cistercienser-munkene var datidens vidende. Og i dag kan vi takke kong Eriks læge Henrik Harpestreng for hans detaljeret urtesamling fra 1200 tallet. En ganske fornøjelig bog, som Katrine Info i boblerne stammer fra Henrik Harpestreng de Waal læser uddrag fra, mens vi gætter, hvilke urter, vi indtager gennem den eller serverede klosterbryg. folketro

Mens vi morer os over urternes virkning i øllet, guider Katrine de Waal os videre gennem klosterhaven med historisk snit og fine detaljer. Da vi når kørvelen, inddrages vi i munkenes medicinske urter. Afplukket fornemmes den svage duft af lakrids, som går igen i smagen. Imens vi bliver advaret: ”I må ikke selv gå og plukke planter her, for nogle af dem er særdeles giftige. Bare tag skarntyden, den ligner vild kørvel, men den er giftig. Hvis man drikker udtræk fra den, kan man i værste tilfælde dø.” De fleste, der smager på kørvelen, skiller sig diskret af med den og følger omhyggeligt med videre. Rundvisningen slutter af med en erkendelse, at vi ved mere, end før vi kom. Mange af urterne, vi i dag tager for givet og bruger i vores daglige madlavning, blev i middelalderen brugt af klosteret og kirken til at kurere sygdomme eller til at dyrke humle. Sidstnævnte var en vigtig urt, eftersom den var eneste ingrediens i øllet og øl blev der drukket rigeligt af blandt munkene i middelalderen. I dag derimod tilsætter vi urterne for at forædle maden. De giver smag og karakter. Næste gang kørvelen kommes i fiskeretten eller i suppen, citronmelissen lægges på isdesserten for ikke at nævne bolsjer med anissmag og rosmarinbagt foccacibrød, så tilsætter vi, ja et drys tradition og historie, der går langt tilbage i vores kristne tro. 8


Denne side er forbeholdt tekster fra menighedsråd og andet sognearbejde

LOKAL INFORMATION Sogneblade skal informere menigheden om de tiltag, der sker i den lokale Kirke. Sådan skal det også være i Jeres udgave af

De lokale sider vil selvfølgelig blive sat op, så det passer til

Derfor er de fire midtersider reserveret til lokal information,

I denne dummy har vi valgt at bruge de fire midterste sider til

(læs mere om navnet på næste side)

magasinets øvrige layout.

betragtninger og meddelelser.

information om mulighederne i KirkePlus. Muligheder vi håber, at menighedsrådet har lyst til at høre mere om ved et møde.

Der vil således stadig være plads til kirketider, oplysninger om konfirmationsforberedelse, særlige arrangementer osv.

Hvad er en dummy? Denne udgave af KirkePlus er ikke et kirkeblad, der skal sendes til et sogns medlemmer. Det er en såkaldt dummy, der i dette tilfælde skal bruge til at informere menighedsråd om mulighederne ved at lave et kirkeblad i samarbejde med Betty Media. Fra Den Store Danske Encyklopædi (www.denstoredanske.dk) dummy, (eng., af dumb 'stum, tavs', bruges om forskellige størrelser, der er en foreløbig erstatning for noget andet), prøvebog uden tryk. En dummy fremstilles som led i bogfremstillingen, for at format, tykkelse og papir før trykningen kan vurderes af bogudgiveren og det tekniske personale, fx bogbinderen. 9


Denne side er forbeholdt tekster fra menighedsråd og andet sognearbejde

Navneforvirring Denne dummy hedder KirkePlus, og er vores koncept til et moderne kirkeblad. MEN… den lokale udgave skal have et navn, der passer til de lokale forhold. Altså det navn menighedsrådet ønsker.

Når et passende navn er fundet, vil Betty Medias grafiker udarbejde et logo til JERES kirkeblad, hvis der er behov for det.

10


Denne side er forbeholdt tekster fra menighedsråd og andet sognearbejde

Betty Media kan være behjælpelig med at finde et trykkeri, så kirkebladet kan komme på papir i en god kvalitet. Hvis menighedsrådet bruger eget trykkeri, vil kirkebladet blive leveret i en fil, der er klar til tryk. Under alle omstændigheder vil Kirkebladet blive leveret i en elektronisk udgave til brug på hjemmeside

Betty Media anbefaler, at kirkebladet distribueres via butikker i lokalområdet. Altså at kunne

kan tage kirkebladet, når de er i butikken.

Sognemedlemmer, der har et ønske om at få kirkebladet sendt eller bragt, kan selvfølgelig få

det, men vi finder, at det er vigtigt, at kirkebladet bliver eksponeret til de lokale borgere, så

man har lyst til at kigge i bladet.

11


Denne side er forbeholdt tekster fra menighedsråd og andet sognearbejde

Foruden den trykte udgave, vil Betty Media også lave en elektronisk

udgave af Jeres kirkeblad. Den kan lægges på sognets hjemmeside, så

besøgende kan læse kirkebladet online.

12


Elvis i Kirken Mange danske kirker har efterhånden fået et særligt forhold til Elvis Presley. Det skyldes entertaineren Karsten Holm fra Stjær, der siden 2007 har optrådt med en personlig udgave af de gospel-sange, som Elvis havde et særligt forhold til Af Flemming Nim Holm

Elvis Presley har altid haft en særlig plads i Karsten Holms musikalske hjerte, siden han i en ung alder hørte den amerikanske sanger i radioen for første gang. Det skete i 1970’erne, og kort efter fik han sin første guitar, og Elvis-sange kom straks på teenagerens øve-repertoire. Karsten Holm er født og opvokset i Blicher-byen Thorning, og musikken fyldte meget i ungdomsårene, hvor beatgrupper blev dannet, og musikfestivalen Træstok blev afholdt på familiens eng. Karstens forældre var dog nervøse for, om interessen kunne skaffe mad på bordet, så i første omgang måtte han tage en uddannelse som smed. Smedebrevet har dog aldrig været i brug, og kort efter søgte han ind på musikkonservatoriet i Århus, hvor

han blev optaget og uddannet som operasanger. ”Det var en teater-forestilling, der gav nyt liv til mit forhold til Elvis”, fortæller Karsten Holm, ”Svalegangen i Århus lavede i 2001 en forestilling om Elvis, og jeg fik titelrollen.” Rollen betød, at Karsten Holm begyndte at optræde som Elvisimitator. I 2007 blev han opfordret til at synge nogle af de gospel-sange, som Elvis også havde indsunget. Karsten Holm gav to numre til publikums store begejstring. Det gav idéen til showet ’Elvis i Kirken’, der nu har været opført i mere end 100 kirker i hele Danmark. ”Jeg optræder med min faste pianist, Christian Spillemose, og fortæller, mellem numrene, om Elvis’ liv og forhold til kristendom. Det er ikke 13

min tanke, at showet skal gå præsten i bedene, men fortællingen om Elvis må meget gerne givet en ny vinkel på både Elvis og en anledning til, at tilhøreren tænker over sin egen tro.” Elvis-showet er ikke lavet som en imitation af Elvis, men er Karsten Holms personlige fortolkning af de sange, som Elvis Presley holdt meget af. Meget tyder på, at mange danskere også nyder disse gospel-sange.

Se video fra Elvis i Kirken

http://bettymedia.dk/video1.html


Baggrundsbillede: Fuld gang i lyskanoner og ild i olietønder. Kirkebaren er åbnet på Vesterbro Lille billede: Gethsemane Kirke

Fredagsbar i kirken på Vesterbro I Gethsemane Kirke på Vesterbro har ungdomspræsten Thomas Nedergaard taget utraditionelle metoder i brug for at få fat i de unge. Fredagene op til jul står den på disko, fadøl og råhygge

den forladte prædikestol, er de mest iøjefaldende symboler på, at vi befinder os i en gammel kirke.

Fra kok til ungdomspræst

Vi befinder os i en guerillakirke, og begrebet stammer fra storbyfænomenet ’guerilla gardening’, hvor planter, blomster og ukrudt maser sig op gennem asfalten. Af Uffe Rasmussen ”Der skal være glæde og blomst i folkekirken. Vi vil gerne skabe en ny måde at lave kirke på. Indholdet er Der brænder ild fra fire olietønder, og to unge fyre står det samme, men udtrykket helt nyt. Mange steder er og justerer en lyskegle, der kaster grønt diskolys på kirken helt forstenet. Og i den forstenede verden vil vi kirkens røde mursten. En ungdommeligt klædt, skaldet gerne plante blomster, slyngplanter og egetræ”, lægger fyr stikker imødekommende hånden frem og inviterer Thomas Nedergaard ud. indenfor i det opvarmede kirkerum. Han stammer fra Holstebro, var kok og blev senere Thomas Nedergaard er ungdomspræst på Vesterbro og præst i Enghave Kirke. For et par år siden fik han initiativtager til eftermiddagens utraditionelle mulighed for at udleve sin drøm som ungdomspræst på arrangement. Vesterbro. Han forklarer, at der udskænkes fadøl til arrangementet, fordi det er en del af ungdomskulturen Thomas tager plads i fløjlssofaen midt på gulvet, hvor på Vesterbro. En ungdomskultur som han gerne vil der engang stod rækker af kirkebænke. Det gør der ikke have ind i kirken. Altså via uKirken. mere. Kirken bruges ikke længere til højmesser, men i ”Vi lægger ikke skjul på, vi er kirke, men vi er en kirke i stedet som et samlingssted for byens ungdom. En livet. Kirken er en del af livet, ikke kun noget man har ungdomskirke – eller rettere en uKirke som de indviede pligt til om søndagen. Vi vil vise, at troen er en del af kalder den. Orglet er dækket til og sat til salg, og de livet, både når det er røvsygt, og når det er pissefedt”, bløde møbler har gjort deres indtog. Det dominerende svarer Thomas Nedergaard på spørgsmålet om, alterbillede af tre knælende mænd foran Guds søn og hvordan han formidler det kristne budskab til arrangementer som det her. 14


Fadøl, klassikere og brændende olietønder Udenfor på pladsen foran kirken dukker de første gæster op. Den unge DJ, Jon, spiller danske hits, og Caroline skænker de første fadøl. Plantet i en meget lav sofa tager den 18-årige elektrikerlærling, Benjamin, en slurk af sin øl til tonerne af Kim Larsens gamle hit Joanna. Han kender en af de unge, der er aktiv i kirken og er blevet overtalt til en fredagsbajer. ”Det vil være synd at sige, at jeg normalt kommer i kirken. Det er faktisk første gang, jeg er til sådan et slags arrangement,” siger Benjamin, der tydeligvis hygger sig, men også håber, at der dukker nogle flere op. I baren sidder Carolines veninde Leonora og nipper til plastickruset. ”Det er fedt med sådan et arrangement i folkekirken”, lyder det begejstret, mens Natasja vil ha’ Danmark tilbage. Jon trykker på en knap og fylder pladsen og vores næsebor med en ordentlig portion sødlig diskorøg. Tusmørket bryder frem, og Eva Madsen synger om friheden, der flyver. Den er halv fem, flere forbipasserende gør stop, og pladsen tæller efterhånden en snes sjæle. Snakken går lystigt, og ungdomspræsten sludrer med sine gæster i den råkolde københavneraften.

Han giver følgende ord med på vejen, da vi hilser af: ”Jeg håber, de unge fortsætter videre i byen, når vi slutter klokken 18 og så siger: vi startede i kirken!”

15


Den nye Pave Frans har på kort tid vakt interesse og begejstring verden over. Det religiøse overhoved for de danske katolikker, biskop Czeslaw Kozon, mener, at vi har mange overraskelser i vente med Pave Frans Af Uffe Rasmussen

Valget af den argentinske kardinal fra Buenos Aires Jorge Mario Bergoglio som pave har atter sat global fokus på den katolske kirke. Dog i et mere positivt lys end under de senere års mange skandalesager. Knap nok havde den hvide røg sænket sig fra Det Sixtinske Kapels skorsten, før kirkekyndige verden over begyndte at spå om forventningerne til den nye mand i Peters stol. Kysser fanger og syges fødder Jorge Bergoglio blev født i 1936 som søn af en italiensk jernbanearbejder og blev ordineret som katolsk præst i 1969. Han var leder af jesuiterordenen i Argentina og blev i 1998 ærkebiskop af Buenos Aires. Han er en beskeden mand, der har afvist at gøre brug af privatchauffør og luksuriøs tjenestebolig. Ved sin udnævnelse til pave udtalte han, at der er brug for en fattig kirke. Og meget tyder på, at Pave Frans har tænkt sig at udvise stor ydmyghed i sin nye rolle. Som en af sine første embedshandlinger besøgte han ungdomsfængslet Casal del Marmo i Rom, hvor han vaskede og kyssede fødderne på tolv unge kriminelle som et tegn på, at han også er til deres tjeneste. Det var dog ikke første gang, at Frans viste en sådan hengivenhed til samfundets udstødte. For år tilbage fik et dusin aidspatienter på et argentinsk hospital den samme generøse behandling. Handlinger inspireret direkte af Johannes-evangeliet, hvor Jesus vasker disciplenes fødder ved det sidste måltid i Jerusalem.

Katolske Kirke i Danmark. Han mener, at den nye paves stil allerede har vagt opsigt. ”Det er vigtigt for kirkens budskab, at tingene kan siges klart. Formen skal være appellerende. Pave Frans har sin facon, lidt anderledes fra pave Benedikts, der nok var mere genert som person, selvom han var god til at forklare vanskelige emner,” siger Biskop Kozon til KirkePlus. Ifølge biskoppen vil paven stadig være garant for kontinuitet i kirken på trods af en mere åben stil: ”Pave Frans er en mand, der står fast på lære og tradition. Han kommer fra en del af verden med helt andre udfordringer politisk, økonomisk, socialt og kulturelt. Han vil nok ikke beskæftige sig så meget med teologiske småskærmydsler, men holde sig til de store linjer,” siger biskoppen. Frans vil dog næppe stå for en mere lempelig holdning til fri abort og brug af prævention: ”Vi holder fast på kirkens lære, og det vil Frans også gøre. Vi ser ikke os selv som konservative. Jo, måske i forhold til det liberale frigjorte samfund, vi har i dag. Men det centrale er, at kirken ikke selv har opfundet sit budskab. Det kommer fra Gud. Jeg kan dog håbe på en mere afdæmpet forkyndelse. Kirken bør ikke fare ud med bål og brand mod mennesker, der ikke lever i pagt med kirkens værdier. Kirken skal kunne sætte sig ind i, hvordan moderne mennesker tænker og forstå deres udgangspunkt. Jeg tror derudover, at vi har mange overraskelser i vente med pave Frans.”

Dansk biskop: formen er ny – indholdet det samme Czeslaw Kozon er biskop i den danske katolske Sankt Ansgars Kirke i København og overhoved for Den 16


Foto: Mazur/catholicnews.org.uk

17


Fotos (fra venstre): Søren rasmussen, Jimmy Damsgaard og Jimmy Damsgaard

Hvad skal vi med faddere Det er måske de færreste, der tænker nærmere over en fadders forpligtelser i dag, hvor dåben for mange ligeså meget handler om tradition som om troen på Gud. Men at være fadder kan sagtens være mere end blot en hædersbevisning Af Astrid Binderup Jørgensen De fleste af os har stiftet bekendtskab med en fadder på et eller andet tidspunkt i vores liv – enten er vi det selv, eller også kender vi nogen, som er det. Foruden at alle os, der er døbt, jo også har faddere. Men hvad vil det egentlig sige at være fadder? Ifølge hjemmesiden kristendom.dk, som Kristeligt Dagblad står bag, har en fadder flere funktioner: dels er fadderen et vidne på, at dåben rent faktisk har fundet sted, og dels skal fadderen træde til og sørge for, at barnet oplæres i den kristne tro, hvis det skulle ske, at dets forældre dør, eller på anden måde ikke er i stand til at tage vare på barnet, før det bliver voksent. Men mange i dag opfatter nok ligeså meget fadderrollen som en ære, barnets forældre viser én, for i dag er det trods alt sjældent, at forældrene ikke er der, til barnet bliver voksent. Sådan er det også for Mikkel Christensen på 33 år. Han skal til barnedåb inden længe, hvor han skal være fadder for sin søsters lille dreng, der skal døbes.

”Jeg ser det lidt som en måde, min søster og hendes mand gerne vil vise mig, at de har tillid til mig, og som et slags symbol på den tætte relation vi har.” En ekstra forælder Men en fadder kan ifølge kristendom.dk også forstås som en slags ekstra forælder eller bare ekstra ’hænder om barnet’, som hjælper til, måske særligt omkring det med den kristne tro – også selvom forældrene lever i bedste velgående. For fadderens rolle behøver nemlig ikke at være udspillet, når dåbsdagen er ovre. Én ting er, at fadderen har bevidnet, at barnet er blevet døbt, en anden er, at dåben har givet barn og fadder noget helt særligt at være fælles om. Fadderen kan komme og passe barnet og for eksempel synge salmer sammen eller måske tage barnet med til børnegudstjeneste – hvis forældrene vel at mærke er indforståede med det. Samværet kan også være en tur i Zoologisk Have eller andet, der ikke nødvendigvis har noget med kristendom at gøre. Det sidste kan Mikkel 18


Christensen godt være med på. Han håber, at han vil få et tæt forhold til sin nevø: ”Jeg har da tænkt mig at besøge ham og være sammen med ham, så tit det kan lade sig gøre og prøve at være onkel for ham, så godt jeg kan. Og dét, at jeg skal være hans fadder, har nok fået mig til at tænke ekstra over, at det er vigtigt med den tætte relation.” Det med den kristne opdragelse bliver der dog nok ikke noget af. ”Nej, det har jeg ikke tænkt mig – det tror jeg ikke, jeg ved nok om kristendom til”, siger han. Men kristendom handler også om at være sammen med sine medmennesker, og så er det op til den enkelte, hvordan man vil fylde fadderrollen ud. Det afhænger også af den relation, man i øvrigt har til barnet.

Alligevel er det et krav i Folkekirken, at der skal være mindst tre faddere – og højest fem – ligesom fadderne mindst skal have konfirmationsalderen, fordi de skal kunne leve op til det ansvar, der trods alt lægges på dem. Der står ikke omtalt noget om faddere ved Jesu dåb i Bibelen, og hvornår de første faddere blev indført er ikke helt entydigt. Man ved dog, at det især var efter reformationen i 1536, at skikken med faddere begyndte at brede sig – så meget, at der var prestige i at have så mange faddere som muligt. Dengang var det ikke unormalt, at et barn, især i velstående eller adelige kredse, havde op til ti eller tyve faddere.

Står ikke noget i Bibelen om faddere En fadder er ikke forpligtet rent juridisk, selvom deres ansvar udtrykkeligt læses op af præsten ved dåben. 19


Hagia Sofia Istanbul

Postkort fraen Kirke Korte beskrivelser af de kirker og religiøse steder, man kan møde på sine rejser

Hagia Sofia i Istanbul Hagia Sofia var verdens største kirke i mere end tusinde år. I dag er det er sekulært museum, hvor der er plads til kristne og muslimske symboler. Af Flemming Nim Holm

To gange mosaikker fra Hagia Sofia Foto: Mwanasimba, Flickr

I 007-filmen Skyfall starter James Bond, spillet af Daniel Craig, med at køre motorcykel rundt på Istanbuls tage og Hagia Sofias majestætiske kuppel ses tydeligt i baggrunden. Sådan er det også i Tekken 2, hvor Leam Neeson hopper fra tag til tag. Symbol-detektiven Robert Langdon (Dan Brown: Inferno) ender i Istanbul og Hagia Sofia spiller en markant rolle i bogen. Denne gamle, kæmpekirke er en ombejlet bygning. Og det er ganske forståeligt. Der har ligget religiøse bygninger på stedet i mange år, men den nuværende Hagia Sofia er bygget i 532-537 og var hovedkirken i det 20

byzantinske rige, hvor Konstantinopel var hovedstad (i dag Istanbul). Hagia Sofia er kendt for sin kæmpe kuppel, der er 56 meter høj (Rundetårn kunne sagtens stå indendørs her). Indvendigt er der mosaikker af marmor og guld og i dag, efter restaurering, ses mange fine kristne mosaikker. I 1453 blev Konstantinopel indlemmet i det Ostmanske rige og byen blev derved muslimsk. Hagia Sofia fungerede herefter som moske og fire minareter blev bygget. I 1934 valgte man at omdanne Hagia Sofia til et sekulært museum. Hagia Sofia betyder i øvrigt Den Hellige Visdom. Om man besøger Hagia Sofia i fodsporene på James Bond, Robert Langdon eller som almindelig turist er underordnet. Hagia Sofia er altid betagende.

KirkePlus Info-dummy  

Dette er en dummy, der skal vise hvordan et kirkeblad kan se ud, når det laves i samarbejde med Betty Media

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you