Bladet fra storskoven 2013 #3

September 2013 - Nr. 3

I dette nummer: Bjarkes trÌ Filmen Nordvest Fødselsdag

’Bladet’ fra Storskoven henvender sig primært til opholdsstedets forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos.

Foto fra turen til biografen, hvor Storskoven så Nordvest og mødte skuespilleren Roland Møller. Læs side 8

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk

INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Stor aktivitet på Storskoven.................................4 Bjarkes træ................................................................................5 Når hash er et problem..........................................................6-7 Et møde fra syd og øst...........................................................8-9 Eksamen på Storskoven.........................................................10 Filmanmeldelse: Dansk storby-realisme.................................11 Vi vil lyttes på.....................................................................12-13 Hip Hip Hurra.....................................................................14-15

Akkreditering Den Selvejende Institution Storskoven er blevet akkrediteret Storskoven har fået meddelelse om, at Akkreditering Danmarks Nævn på sit møde den 19. august 2013 tildelte Storskoven akkreditering.

Akkreditering gælder for både bodelen og skoledelen.

Den Selvejende Institution Storskoven er det første opholdssted på Fyn, som er blevet akkrediteret.

Akkreditering betyder, at Storskoven har fået et validt kvalitetsstempel på at kvalitet, dokumentation, resultater og evaluering opfylder høje krav.

Leder Emil Raun udtaler i forbindelse med akkrediteringen: ”Det er en

meget stor dag for Storskoven. Det har været en lang proces, som startede i januar 2012, og nu er det lykkedes. Vi har altid været fantastisk stolte af vores resultater, og nu har vi papir at det pædagogiske arbejde medarbejderne udfører, er af højeste kvalitet. Akkrediteringen af Storskoven er det kvalitetsstempel på faglighed, som vi mener, Storskoven leverer."

For Storskoven betyder akkreditering at Storskoven også i fremtiden er klar til at levere pædagogisk ydelser af højeste kvalitet.

Yderligere oplysninger: Leder Emil Raun på telefon 20 30 01 36.

Fra ledelsen:

Stor aktivitet på Storskoven Af Emil Raun, leder

Der er sket rigtig meget i 2013 på Storskoven.

Ny hjemmeside Storskoven har fået en ny flot hjemmeside www.storskoven.com, hvor man løbende kan følge nyhederne på Storskoven.

Hjemmesiden er overskuelig, informativ og en giver et godt billede af Storskoven udadtil.

Renovering af bygninger Der har været igangsat et renoveringsarbejde. Der er kommet nyt tag på alle bygninger, som har pyntet, men som også har været tiltrængt. Der er blevet indrettet et nyt stort aktivitetsrum til glæde for beboerne.

Ny skoleleder og nye beboere Skolen har fået ny skoleleder, Søren Jochumsen og der er kommet nye beboere. Velkommen til jer. Jeg er sikker på at såvel Søren, som de nye beboere vil gå et godt og udbytterigt ophold på Storskoven.

Akkreditering Og efter en lang proces gennem det sidste 1½ års tid er Storskoven nu blevet akkrediteret. Det betyder, at Storskoven har fået et kvalitetsstempel på, at det pædagogiske arbejde medarbejderne udfører, er af højeste kvalitet. Stor ros til ledelsen og medarbejdere for det målrettede og ihærdige arbejde de har lagt heri og stort tillykke med, at man nu har nået målet.

Bestyrelsen og Jeg glæder os og ser frem til det videre forløb på Storskoven.

Bjarkes træ Det kan være svært at komme i gang med litteratur, når man har et anstrengt forhold til skolebøger. Bjarkes løsning blev et bogtræ, der kunne motivere og vise fremskridtene tydeligt.

Af Søren Jochumsen, lærer

Mange af de unge som til daglig går i Storskovens Interne skole har et anstrengt forhold til det at gå i skole.

Det kan der være rigtig mange grunde til, men det som vi oftest oplever er, at de unge siger noget i retning af; ”jeg forstod ikke den måde de (lærerne) sagde det på”, eller ”man skulle bare sidde dér på sin stol hele dagen”.

Ingen kritik Det gælder naturligvis om at møde de unge dér hvor den unge befinder sig. Det siger sig selv og det ved enhver lærer. Det er derfor bestemt heller ikke min hensigt at angribe alle de dygtige lærere som hver dag leverer en god undervisning i folkeskolen.

Jeg vil blot vise hvordan man også kan gribe undervisning an, når man står i en undervisningssituation hvor der ikke er så mange elever at koncentrere sig om.

Glad for at male Bjarke skulle efter en lang periode uden ret meget skolegang i gang med at læse igen og skulle samtidig begynde på et litteraturhistorisk forløb.

Vi talte lidt med Bjarke om hvilke interesser han havde og om hvad han havde lyst til.

Bjarke kunne godt lide at male og da vi samtidig havde et hjørne i skolen som så rigtig kedeligt ud opfandt vi ”Bjarkes træ”.

Træet er som udgangspunkt nøgent og hver gang en ung, lærer eller pædagog har læst en bog, skal personen skrive bogens titel og dato på et blad og hænge det på træet.

Med tiden skal træet blomstre i alle regnbuens farver og pynte i skolestuen.

Det var naturligvis Bjarke som satte det første blad på træet…

Når hash er et problem Jævnligt taler man om legalisering af hash. Som om, at der ikke er problemer med det euforiserende stof. Christopher Schmitz driver firmaet Komphash, der coacher hashmisbrugere og deres pårørende, ser mange problemer ved brugen af hash. Derfor har han skrevet en selvhjælpsbog til forældre Af Flemming Nim Holm, Heart Talk

Hash er, i modsætning til alkohol, længe om at udskilles fra kroppens fedtceller. Det tager ca. 6 uger inden hashen har forladt kroppen, og i den periode er korttidshukommelsen påvirket og indlæringsevnen reduceret.

Ved længere tids brug af hash, vil den unge blive inaktiv.

Han eller hun vil stoppe med at drømme og holder op med at bevæge sig mod et mål. ”Den unge udvikler sig langsomt til en dårligere udgave af sig selv,” fortæller Christopher Schmitz.

Komphash ligger i Roskilde og coacher hashmisbrugere og pårørende til hashmisbrugere. Firmaet drives af Christopher Schmitz, der også holder foredrag på institutioner og skoler. Nogle institutioner bruger hans viden, når de skal lave en beredskabsplan i forhold til hash.

For hash kan også komme på institutioner, lige som det findes alle mulige andre steder i samfundet.

En bog til forældre Senest har Christopher Schmitz skrevet bogen Forælder til Hashryger. Bogen er tænkt som en selvhjælpsbog til forældre, der har børn, der ryger hash.

Bogen har åbenbart manglet, da den straks kom på Arnold Buscks bestseller-liste og kommer i 2. oplag efter kort tid på markedet.

Bogen giver konkrete bud på hvordan forældre kan hjælpe en misbruger af hash. Christopher Schmitz har studeret i Sverige og benytter viden, der er undersøgt og som man ved virker. Bogen bygger på forfatterens erfaringer fra coaching af forældre.

Forældre opsøger Christopher Schmitz og Komphash, når de, gennem nogen tid, har prøvet at overbevise den unge om, at der er et problem. De synes at de har prøvet alt, uden at kunne komme i gennem til deres barn. ”Der er flere grunde til, at forældrene må opgive, deres forsøg.” Christopher Schmitz fortæller, at det ligger til

”Mit tredje råd er, at give den unge ansvaret” ungdommen ikke at ville modtage råd. ”Man kan jo næsten være sikker på, at et godt råd ikke bliver fulgt”.

Christopher Schmitz erkender, at hans tre råd er helt naturstridige, fordi de siger, at forældrene skal gøre det modsatte, af det de har lyst til.

Den anden ting er, at en hashmisbruger har svært ved opfatte og omsætte de gode råd. Det er en del af hashens Men al forskning og erfaring viser, at det er hashrygeren virkning, at de kognitive evner bliver reduceret. selv, der skal afslutte sine eksperimenter, så hvis forældrene håndterer situationen på en rolig måde, kan Ved længere tids brug af hash, vil den unge opleve, at de hjælpe ham eller hende til af afkorte perioden med passiviteten er det normale og kan endda føle, at de får mere energi, når de ryger en joint. De oplever altså noget forsøg. helt andet, end det forældre fortæller, at de oplever.

”Mit tredje råd er, at give den unge ansvaret”.

Tre gode råd til forældre Christopher Schmitz bog giver en række gode råd og han har svært ved at plukke tre. Efter at have tænkt sig om, siger han: ”For det første skal forældre lade være med at fortælle, hvad han skal gøre. Han skal råde sig selv.”

Senere, når den unge er klar, kan forældrene igen blive mere aktivt støttende, så den unge igen kan begynde at drømme om en anden fremtid.

”Det er også vigtigt, at vise den unge tillid i bred forstand.”

Hash-coachen forklarer, at forældre skal huske, at den unge kan finde gode løsninger.

Christopher Schmitz: Forælder til hashryger. Forlag Edito. www.edito.dk. Pris: kr. 149,00

Unge og voksne var taget til Odense for at se det barske drama Nordvest.

Et møde fra syd og øst, med manden fra Nordvest Unge og voksne fra Storskoven, tog til Odense for at se filmen Nordvest og møde en af filmens bagmand, Roland Møller, der selv har en baggrund med vold og stoffer. De ting filmen viser Tekst og foto: Storskoven

Faktaboks om Roland Møller Roland Møller er skuespiller, født 1972 i Odense.

Tilbragte fire et halvt år i fængsel, da han var ung, men har ikke være indsat siden 2002.

Fra Horsens Statsfængsel fik han job i Jokerens band, Hvid Chokolade, og fik siden kontakt til filmbranchen.

Har medvirket i tre spillefilm: ’R’, ’Kapringen’ og nu ’Nordvest’.

Arbejder med projekter, der hjælper udsatte unge ud af kriminalitet, og er en aktiv debattør i diskussioner om fængsler og retspolitik.

De unge fra Storskoven var meget interesserede i Roland Møllers historie

Der er bred enighed om, at filmen var virkelig god og at afslutningen var meget anderledes, end man havde forventet. De unge er netop kommet ud af biografen efter at have set filmen Nordvest. En barsk film om livet på den forkerte side af loven. De unge har nu en forventning om, at vi skal have noget at spise, men i stedet står filmens manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver, Roland Møller, og venter på de unge. Efter at have set Roland i den stærkt usympatiske rolle som bandelederen Bjørn, er det lidt overraskende at møde en smilende og venlig Roland.

Flere af de unge på Storskoven har lugtet til den kriminelle verden og flere af de unge har ikke haft held og muligheder til at få gjort alle de ”gode ting”, som de egentlig gerne ville gøre. Det kan være meget svært at komme væk fra misbrug, kriminalitet og vold. For nogen kan det virke helt umuligt. Roland har hurtigt en god dialog med de unge om at finde vejen ud af den kriminelle verden. ”Der er kun jer selv til at tage beslutningen”, siger Roland. ”I må tage ansvar for jeres eget liv”. Roland kender selv til problematikken, da han selv har levet et meget hårdt liv. Han har mange voldsdomme bag sig og stoffer og det liv som det medfører. Som regel fængselsliv.

Roland har nu lagt den del af sit liv bag sig og udskiftet sin store Mercedes på Fyn, med en gammel cykel i København. Han har besluttet, at bruge sit liv på de mennesker som vil noget godt og glemme alle dem som ikke har noget positivt at byde på. Han har nu været medforfatter og skuespiller i to film. Først fængselsfilmen ”R” og nu filmen Nordvest. Ved siden af skuespillerkarrieren har han valgt at holde foredrag for unge, og dermed gøre sit for at give dem et skub i den rigtige retning. Han vil nu forsøge at skabe et håb om en ”normal” fremtid for de unge og vise at tingene godt kan lykkes alligevel, selvom man er kommet lidt skævt fra start.

Filmen No rdvest Anmeldes på Side 11

Eksamen på Storskoven De fleste af de unge på Storskoven går til daglig i skole. Her har de mulighed for at få sig en eksamen og på den måde opnå alle de skolefærdigheder som andre unge også får. Særligt den sidste del af året er der travlhed, for eksamen lurer lige om hjørnet. Nervøsitet, spændthed og glæde er nok de ord som betegner de unges tilstand bedst. De unge tager deres eksamen på den lokale folkeskole under de samme vilkår som alle andre unge i Danmark. Det kan godt virke lidt skræmmende at komme ind i den store gymnastiksal, som i dagens anledning er udstyret med mere end 40 borde med computere, klar til brug. Dagens eksamen er færdighedsregning og problemregning. En vanskelig sag som ville få de fleste voksne til at ryste i bukserne. De unge drenge tager det dog roligt og fattet, men vil gerne lige sikre sig reglerne en sidste gang. Må vi godt gå ud og tisse under eksamen og hvad hvis man bliver færdig før tid? Vi taler om reglerne igen og viseinspektøren på den lokale skole, Tallerupskolen, kommer forbi og beroliger drengene. Jo det skal nok gå.

Efter følgende har det vist sig, at begge de to drenge som var oppe i matematik, bestod prøven og nu er de både et eksamensbevis og en oplevelse rigere.

”Hvis jeg består læseprøven, så er jeg den første i familien som har bestået en eksamen”.

”Er der kun tre dage til eksamen? Der plejer da altid at være en uge til…”

”Fuck, det var let.

Jeg troede, at eksamen var svær” ”Min gamle lærer sagde at jeg var ordblind og nu skal jeg til læseprøven”

Nordvest Nordisk Film, 2013 Instruktør: Michael Noer Medvirkende: Gustav Dyekjær Giese, Oscar Dyekjær Giese, Lene Maria Christensen, Roland Møller m.fl.

Nordvest kom på DVD d.

12. september 2013

Filmanmeldelse:

Dansk storby-realisme Københavns nordvest kvarter er kendt som et fattigt kvarter med små lejligheder og sociale problemer. Dette kvarter er scenen for den socialrealistiske film Nordvest, hvor vi følger Caspers liv på kant med loven.

I starten af filmen arbejder Casper for områdets kriminelle leder Jamal. Men Jamal betaler ikke meget for de designer-møbler, som Casper kan skaffe til hælervirksomheden. Og Jamal vil ikke lytte til Caspers gode råd, der kunne forbedre den lyssky forretning.

Dårlig løn og manglende indflydelse gør, at Casper skifter arbejdsplads til rockeren Bjørn, der handler med kvinder og narko.

og aktiviteter får skær af noget faderligt. Bjørn tilbyder noget som Casper og Andy mangler.

Nordvest er en stærk film, der tegner et realistisk billede af en familietragedie i et kriminelt miljø med sociale problemer. Man kan overveje om filmen idylliserer den kriminelle løbebane med de hurtige penge og gruppeidentitet.

Det mener jeg dog ikke, at filmen gør: Billedet er realistisk og ingen, der ser filmen, kan være i tvivl om, at den kriminelle løbebane kan have en pris.

En god film!

Filmen Nordvest er ikke en beskrivelse af en konflikt mellem en indvandrerbande og en rockerbande. Først og fremmest tegner filmen et portræt af en ung mand, der gerne vil hjælpe sin mor og resten af den forhutlede familie. Han vil gerne være familiens overhoved, der skaffer mad på bordet, fødselsdagsgaver og skønhedsbehandlinger. Alt det kræver penge.

Filmen viser tydeligt det vigtige familiemæssige bånd.

Hvordan Casper og lillebroren Andy forsøger at hjælpe deres mor. Man må undre sig over, at moderen accepterer det liv de unge tilbyder. At hun ikke kan se, at den kriminelle vej har lette penge, men også en mulig dyr pris.

Inddirekte er filmen en beskrivelse af den fraværende far.

Casper og Andys far er ikke tilstede i filmen og begge knægte forsøger at indtage denne plads i familien.

Samtidigt betyder den manglende far også, at Bjørns ros

Rockeren Bjørn viser Casper hvordan man bruger en pistol

Vi vil lyttes på Cecilie Alfheim bor på opholdssted, selvom hun er ældre end 18 år. Hendes sagsbehandler gav lov til det, men Cecilie ved, at mange andre ikke får den samme ro til at blive flyvefærdige.

Det er det problem, Cecilie gerne vil fortælle om Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Det regner i Nykøbing Falster, hvor jeg skal møde Cecilie Alfheim. Aftalen var, at jeg skulle møde hende uden for caféen på byens torv, men vejret gør, at jeg rykker indendørs. Derfor sidder jeg inde, da Cecilie dukker op og ligner en hvilken som helst gymnasiepige. Som en af mine egne døtre, der begge går i gymnasiet. Det bliver den sammenligning, der kommer til at fylde i mine tanker, i den tid jeg snakker med Cecilie. Hvor meget der ligner og hvor meget der ikke ligner. Cecilies spejl til samfundet.

Et læserbrev I foråret bragte Gi’LOS (medlemsblad for medlemmerne af Landsforeningen af Opholdssteder) et læserbrev skrevet af Cecilie. Læserbrevet handlede om at være 18 år og gå i gymnasiet, mens man bor på opholdssted.

Hvordan hendes kommune havde givet lov (altså ville betale til opholdsstedet), mens en anden pige på et opholdssted, skulle i egen bolig, da hun var 18 år og derfor kunne bo som en voksen. For sig selv.

Læserbrevet fortalte historien om, at anbragte unge ikke har samme betingelser. De afhænger af en sagsbehandlers velvilje. Den historie vil Cecilie gerne have frem.

Da Cecilie træder ind i caféen fortæller hun straks, at hun fokuserer 100% på sin uddannelse. Hun har en drøm om at blive læge, så hun skal gøre en indsats for at få gode karakterer. ”Det er hårdt at gå på gymnasium og jeg laver ikke så meget andet. Tidligere gik jeg til boksning, men det har jeg valgt fra.”

Cecilie bestiller en cappuccino og da den er ankommet, spørger jeg til hendes anbringelse. Hun fortæller, at hun var 12 år, da hun kom til opholdsstedet. Hun vil dog ikke fortælle mere om hverken baggrunden for anbringelsen eller om opholdsstedet. Det er ikke det, der er hendes historie. Ingen skal udleveres i min artikel.

Jeg er imponeret over, at Cecilie kan være så afklaret om hvad hun vil fortælle. Mere modent end hendes alder tilskriver. Hun har tydeligvis tænkt over emnet længe og har sikkert overvejet dette interview. Forberedelse er altid en god strategi.

Cecilie bor stadig på opholdsstedet ”Jeg har i hvert fald, fået bevilget til januar, men jeg har lige fået ny socialrådgiver…

Nu ved jeg slet ikke noget. Men jeg vil da tro, at jeg får lov til at blive boende til januar, som de sagde i første omgang.”

Da Cecilie var 16 år, begyndte hendes kommune at tale om fremtiden, og i nogle måneder havde hun usikkerheden. Det endte dog med, at hun kunne blive på sit opholdssted.

Men Cecilie har en veninde, der også bor på opholdssted og hun har ikke haft det på samme måde. ”Min veninde har været i uvished meget længere. Siden hun var 17. Det gør at hun hele tiden er usikker. Så vil hun næsten hellere have at vide, at hun skal flytte. Så hun kan forholde sig til det. For det der med at gå i uvished, det er jo meget stressende for hende, ikke?”

Venindens sag er anket, så hun bor stadig på sit opholdssted. Men hun ved ikke hvor længe det kan vare ved.

Cecilie forklarer. ”Det er som om, at en sagsbehandler, der ikke kender én særligt godt, skal bestemme over én. Og man bliver ikke hørt. Så får jeg det sådan: Det handler kun om penge.”

Jeg tænker på mine egne dødtre, mens vi taler om det paradoksale i, at unge, der har haft en svær opvækst, skal klare ting meget bedre end almindelige unge.

I Cecilies klasse er der kun en, der er flyttet i egen bolig. ”Det er jo ikke normalt at flytte hjemmefra i gymnasiet.

Der er jo meget at tænke på. Der er mange lektier. Der er mange afleveringer. Det fylder jo hele ens hverdag. Så er det jo nok ikke der, man skal flytte ud.” Cecilie opremser de ting, der er vigtige, når man går i gymnasiet, men sammenligner også de anbragtes forhold, med almindelige unges forhold: Jeg kan ikke lade være med at tænke på mine egne døtre ”En almindelig ung kan jo flytte hjemmefra og fortryde to og den gymnasietid, som de også er midt i. Begge døtre måneder senere. Så kan de flytte hjem igen. Hvis jeg bor i deres barndomshjem, så de kan fokusere på den forlod opholdsstedet, har jeg jo ikke den mulighed. Når uddannelse, som hele samfundet ønsker, at de tager. Det man bliver tvunget til at flytte fra opholdsstedet, er der har aldrig været på tale, at de skal stå på egne ben i ingen vej tilbage.” deres gymnasietid. Jeg tør næsten ikke tænke tanken om at de selv skulle ønske at flytte. Jeg kan godt huske de Cecilie er glad for den mulighed hun har fået på krav gymnasiet stiller. opholdsstedet og håber, at hun stadig vil blive hørt på sine ønsker.

Hensynet til pengene ”Det handler om penge. Sådan ser jeg det. De har Til allersidst siger hun: proppet penge i os. Jeg har boet her i snart syv år. Hvor ”Har jeg gjort det tydeligt, at vi vil lyttes på?” mange ting har de ikke betalt for. Psykolog og det hele.

Det tror jeg!

Og så kan de godt lige give mig halvandet år mere. Så har jeg en gymnasiel uddannelse, ikke”

Fødselsdag på Storskoven knytter sig til en række traditioner.

Lækkert morgenbord, gaver og senere en aktivitet, der kan fejre fødselaren Tekst og fotos: Storskoven

De fleste unge i Danmark har fejret fødselsdag mange gange. De kender til at blive vækket om morgenen, med gaver, morgenbord og måske endda en lille sang. Alt sammen selvfølgeligheder som børn og unge forventer en gang om året. Det er dog ikke alle som har grund til at tage dette som en selvfølgelighed.

I den målgruppe som kommer på Storskoven er der jævnligt drenge som aldrig har oplevet at blive fejret. Derfor er det vigtigt for Storskoven at de unge prøver det som alle andre unge opfatter som en naturlighed. At være dagens centrum og selv være med til at præge dagen, så den bliver en oplevelse som man husker.

Sådan er det også denne gang hvor X fylder 17 år. Fødselsdag var ikke noget man brugte mange resurser på i hans barndomshjem.

Faktisk kan han ikke huske hvornår han sidst fik en gave. Han har ønsket sig et computerspil, men desværre er det, på trods af en yderst ihærdig kontaktperson, ikke lykkedes at finde netop det spil som X ønskede sig. Det er i stedet blevet til et gavekort til en spilforretning.

Dagen starter med at alle unge og ansatte mødes ved morgenbordet, hvor der i dagens anledning er rundstykker og brunsviger. Der er flag på bordet og stemningen er god og uformel. X bliver naturligvis rigtig glad for gaven og glæder sig til om aftenen hvor den står på gokart og fællesspisning. En aften som nok skal bringe smil og glæde til fødselaren.

Storskoven et udviklingssted med ophold

Opholddstedet Storskoven er et professionelt drevet opholdssted, hvor vi søger resultater ved individualitet, relationer og professionelle tilgange.

Storskoven er tilknyttet Akkreditering Danmark, så vi kan blive vurderet af eksterne fagfolk. På samme måde er vi meget gerne i dialog med andre fagfolk - f.eks. sagsbehandlere.

Vi ønsker at drive et opholdsted med arbejdsglæde og udvikling, og den bedste målestok for udviklingen er, hvis de unge opnår højere selvværd, får 9. kl. afgangseksamen og bliver mere tilknyttet resten af samfundet.

Storskoven ligger ved Tommerup på Midt-Fyn og er således placeret i rimelig afstand til de fleste større danske byer.

Storskoven er placeret lige uden for by-skiltet, og det er således let at komme til Tommerups muligheder: Træningscenter, idræt, foreninger, ungdomssklub, virksomheder og forretninger.

Tommerup er ikke en stor by, men giver mulighed for at have en del bekvemmeligheder inden for rækkevidde - Bl.a. gode trafikale forbindelser med resten af landet.

Storskoven har et godt samarbejde med lokalsamfundet og derved har det været muligt at finde praktiksteder m.m. til Storskovens drenge.

Storskoven Storskovvej 17 - 5690 Tommerup Tlf. 64 76 18 30 eller tlf. 42 13 15 81 info@storskoven.com www.storskoven.com