4 dage i Marrakech

Flemming Nim Holm

4 dage i

Marrakech

Heart Talk Kommunikation

4 DAGE I MARRAKECH Tekst: og foto: Flemming Nim Holm © 2013 Flemming Nim Holm og Heart Talk Kommunikation Alle rettigheder forbeholdes.

Ingen dele af denne bog må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk , elektronisk, mekanisk, fotografisk, indspillet på plade eller bånd, overført til databanker eller på anden måde, uden forlagets skriftlige tilladelse.

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

ISBN: 978-87-996021-0-0

Forlag: Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 - 2720 Vanløse www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

Flemming Nim Holm

4 dage i

Marrakech Indtryk fra en miniferie i den marokkanske by Marrakech Inspiration til andre med f책 dage i en eventyrlig by

3

4

Flemming Nim Holm

4 dage i

Marrakech Fakta...........................................................6 Forord.........................................................9 Riad Les Oliviers........................................11 1. dag: Observation og planer..................18 2. dag: Rundt om Marrakech....................29 3. dag: Berbere og Atlas-bjergene............55 4. dag: Souken og de sidste handler.........91 5. dag: Hjemkomst og refleksion............111 Husk lige.................................................114

5

Fakta Rejsespunkt: Udrejse: 1. februar 2013 Hjemrejse: 5. februar 2013 Rejseform: Fly København-Marrakech t/r.

Selskab: Norwegian.

Rejsetid: ca. 4,5 timer, hver vej.

Overnatning: Riad Les Oliviers, fundet via Hotels.com Vejret i perioden: I dagtimerne var temperaturen 20-23 grader. Solskin. Forårsagtigt Faktisk var birketræer sprunget ud.

Aften og nat var køligt: 2-9 grader. Vi havde jakker på.

Påklædning: Som varm forår. Vi havde lange bukser på, men så turister i shorts. Vi havde sko på, men så turister i sandaler. Vi medbragte normalt en trøje, men brugte den ikke i dagtimerne.

Vi bar tasker på maven, hvor det er sværest at stjæle dem eller fra dem (råd fra hotelværten).

Af sikkerheds grunde medbragte vi ikke Visa-kort alle sammen - Hvis uheldet skulle være ude. Det var det heldigvis ikke.

Valtuta: Marokko har valutaen Dirham (DH), der ikke kan købes inden indrejse og ikke må udføres af landet.

100 Dkr. veksles til ca. 150 DH. Marrakesh har en del hæveautomater til internationale bankkort F.eks. Visakort.

6

7

Lige ankommet til vores riad. Der slappes af i den midterste g책rdhave.

8

Forord Marrakech er en gammel by i Marokko.

Alene navnet lover flyvende tæpper og 1001 og én nats eventyr. Vi måtte dog nøjes med 4 overnatninger, der dog gav et godt indtryk af arabisk markedsplads, hammam, tajine og prutteri om pris.

Marokko har ført kampagne for at lokke turister til landet og denne kampagne er vist ved at lykkes: Der var mange turister off season.

Vi - to par - havde ikke forberedt meget til denne forlængede weekend i en anden verdensdel. Vi vidste faktisk ikke meget andet end at vi skulle bo på Riad Les Olivier, der ligger midt i Marrakech’s gamle bydel Medinaen.

Resten måtte vi finde ud af undervejs.

Denne lille billedbog er mine betragtninger over fire dejlige dage i en beskidt, rodet og meget charmerende by.

Betragningerne vil bl.a. rumme noget om de dejlige ting i byen, men også lidt om de mere uvante og måske utrygge situationer - bl.a. følelsen af at blive snydt.

Marokkanerne er venlige mennesker, men ofte forventes det, at venligheden kan udløse klingende mønt. Gør den ikke det bliver blikkene noget ”skarpe”.

Trods skarpe blikke og uvante situationer, er Marrakech en fantastisk spændende by, der absolut er et besøg værd. Også i længere tid end fire dage.

God læselyst 9

Den midterste g책rdhave i riaden 10

Riad Les Oliviers Marrakech har en del riads. En riad er et meget lille hotel, der ligger i den gamle bydel Medinaen (den gamle by i centrum af Marrakech kort side 111). Det er traditionelle byhuse med en eller flere gårde med balkoner og labyrintiske gange rundt.

De traditionelle riader har den fordel, at byggemåden giver en naturlig beskyttelse mod den kraftige varme, der er i sommermånederne.

Og så er husene meget charmerende.

Vores riad var lige så sværd at finde, som de fleste andre riader. Det centrale af Marrakech er ikke et sted, hvor turister finder rundt på egen hånd, når de lige er ankommet.

Vores taxi-chauffør bragte os til den nærmeste parkeringsplads, hvorefter en selvudnævnt guide førte os gennem smalle gader til Les Olivier.

Vi havde lige hævet på vores visa-kort og havde desværre kun sedler. Guiden måtte derfor have en 100 dirham seddel for sin ulejlighed. Han

Begge billeder: Fra vores riad

11

12

Modsatte side: Døren til det ene af vores værelser Denne side: Værelse og rundt i riadens labyrint-gange

argumenterede dog for, at han bude have mere. Det fik han ikke og han skyndte sig væk, da døren til riaden blev åbnet. Han vidste godt, at han havde fået rigeligt.

Godt råd: Få vekslet en 100 dh seddel til mindre dele, så en guide kan få f.eks. 20 dh.

Indenfor riadens beskyttende vægge fik vi mynte-te og blev budt velkommen af dagens vært. Jamal.

Kort efter fik vi værelser og kunne senere få frokost på riadens tagterresse.

Ahr, hvor februar startede dejligt!

13

Første frokost i Marokko: Suppen er lige spist og der ventes pü tajine.

14

Tajine med oksekød, græskar og peberfrugt

Riad Les Oliviers har en dejlig tagterrasse - Som de fleste riader har.

Den er fyldt med højdeforskelle og trin mellem forskellige plateauer.

På den måde afspejler terrassen fint det labyrintiske præg, som huset har indvendigt.

Selv i februar var der mulighed for en god solstråle.

Vores første frokost blev traditionelt marokkansk. Forretten var en suppe. Herefter fulgte en tajine - denne omvendte ’snurretop’ af ler, der fungerer som en slags ’stegeso’. I løbet af de fire dage fik vi talrige tajiner og alle var velsmagende. Den første var med oksekød og forskellige grøntsager.

Desserten skulle også møde hver dag: Appelsinskiver med kanel. Fint første gang…

15

Aftenstemning fra den store gård i riaden.

Bordene i gården blev brugt til vores morgenmad, der bestod af pandekager, flutes, yoghurt og te/kaffe. Morgenmaden var ikke super, men udemærket.

Riaden havde i øvrigt wifi, der fungerede bedst, hvis man var i gården, hvor routeren sad.

Vi fik svaret på mails og lagt billeder på Facebook.

16

Riaden kunne servere rødvin, sü sidst pü aftenen kunne vi nyde et lille glas inden sengetid. Dejligt.

17

1. dag: Observation og planer

Vi ankom til riaden, fik værelser og frokost. Allerede ved frokosten kom riad-værten Jamal med en forespørgsel om ture rundt i området. Han pakkede det pænt ind i gode råd om færdsel og priser.

Hans gode råd og forespørsler var venlige og brugbare, så vi endte med at gå ”all in”. Vi købte både en heldagstur rundt om Marrakech og en heldagstur til berber-marked og vandretur i Atlas-bjergene.

Tilsammen løb det op i 2.000 dirham, svarende til ca. 1.400 kroner for os alle fire.

Måske kunne vi have fået det billigere?

Under alle omstændigheder er det vel billigt nok for vores egen eksklusive taxa i to dage.

Gade-café med udendørs servering

Jamal anbefalede også en hammam - 1001 og Én nat. Den skulle være ren og pæn. Der ville være ’fixed prices’, men hvis vi talte med en navngiven herre, ville vi få klækkelig rabat.

18

Hos den lokale frisør. Det blev pÌnt.

19

Læg mærke til Fatimas hånd over caféen. Et tegn man ofte ser.

Senere samme dag gik vil til hammamen og spurgte efter den pågældende herre. Det medførte, at pigen ved disken vidste hvor vi kom fra - men vi kom ikke til at tale med en bestemt. Og vi fik ikke rabat. Vi bestilte alligevel en omgang dampbad og massage til dagen efter.

Tilbage på riaden spurgte vi Jamal om den manglende rabat. Han svarede, at der var noget vi havde misforstået… Rabatten udeblev.

Ud over besøget i hammamen, kom vi rundt i den indre by Medinaen.

Her fik vi fornemmelsen af den heftige arabiske stemning, der synes at køre i døgndrift.

Om aftenen spiste vi på en restaurant anbefalet af Jamal. Vi var stort set de eneste i lokalet, men maden var da ok uden at give anledning til længere takkebreve 20

Kvinder på vej gennem Medinaens smalle gader med tøj og tasker

Første dag bød straks på muligheden for gode handler 21

22

Centralt i Medinaen ligger et torv, Djeema El Fna, der syder af aktivitet hele døgnet. Dette billede er fra den ene ende, men torvet er betydelig større end billedet viser. Rundt omkring findes slangetæmmere, musikere, små-boder og alskens anden gøgl. Det kan være problematisk at fotografere, da man straks afkræves betaling for billedet. Lige ledes synes slangetæmmerne, at alle europæere bør have en slange om halsen - Bagefter er der selvfølgelig betaling ved kasse 1.

Men det er et spændende område, der skal opleves i dagslys og om aftenen.

23

Det vil tage meget lang tid at nævne alle de typer af boder, der findes på pladsen, men det var en anseelig mængde.

Nogle skal dog nævnes: Berberkvinder med full-face tørklæde solgte henna-bemaling af hænder. Det virkede dog ikke som om, at de solgte mange ’tusser’. En enkelt kvinde var rimeligt desperat og malede en hånd, inden håndens ejer havde givet tilladelse. Det blev vasket af hurtigt.

24

Fattige kvinder med små børn solgte kager/brød til forbipasserende. Vi var noget imponerede over børnenes tålmodighed.

En mand sad med sit lille nummer. Vi så aldrig det hele, men nummeret bestod af fire duer, et marsvin og et pindsvin. Måske var selve fremvisningen selve nummeret?

25

Vores riad-vært havde henvist os til en restaurant i nabolaget. Da vi var nyankomne tog vi tilbudet, men undrede os da over, at det store lokale var gabende tomt.

På vej mod lokalet havde Jamal undret sig over, at en af os ikke gik med (han sov), men da vi nåede restauranten få minutter senere, var bordet dækket til tre personer - Telefonsystemet virker. Og mon ikke Jamal får lidt returpenge?

Som tidligere nævnt, var maden udmærket, uden at frembringe mængder af superlativer.

26

Slanger p책 Medinaens centrale plads 27

28

2. dag: Rundt om Marrakech

Næste morgen mødte vi taxa 180 for første gang. Det var en Mercedes 240D fra starten af 1980’erne. Man kan vel - alderen taget i betragtning - næsten sige, at den var velholdt.

Chaufføren var en venlig mand, der ikke talte for meget, men alligevel berettede lidt om de forskellige ting, vi kom rundt til.

Turen rummede seks forskellige stop: 1) Den store oliven-park 2) Majorelles Gardens (Yves Saint Laurents hus)

Taxa 180 fotograferet ved et stop, da der skulle hæves flere kontanter

3) Palmeparken 4) Garverierne 5) Konge gravplads 6) Bahia Paladset

29

Palmeparken kørte vi gennem. Ikke noget at skrive om eller fotografere. Det var vist et beboelsesområde for rige mennesker.

Vi nåede ikke Bahia Paldset, da vi var trætte, da vi nåede til stedet.

Idéen med en taxa til en hel dag, er ikke dårlig - Vi fik set meget for relativt få penge.

30

Den store olivenpark er fyldt med oliventrĂŚer. Og et vandhul med fisk.

Det var vist her de lokale gik tur.

Det er muligt, at vi ikke forstod konceptet - Men stedet var en skuffelse - Trods vandhul, fisk og et par kameler.

31

Hvis vi var lidt slukørede efter olivenparken, steg humøret hurtigt, da vi kom til Majorelles Gardens.

Denne fantastiske have var påbegyndt i 20’erne. I 40’erne blev der åbnet for publikum.

Yves Saint Laurent har ejet stedet og nu er det en fond, der sikre at denne unikke eventyrhave kan bestå.

Jeg er ikke havemand og har ikke grønne fingre. Men det til trods, vil jeg sige, at det var en fantastik oplevelse - Blandt de største på turen.

Haven er velholdt og rummer en masse palmer, kaktusser, blomster, bambus m.m. Det er labyrint-agtigt på en dejlig måde.

Havens hus er det koboltblå hus, der på smukkeste vis giver kontrast til de grønne planter.

32

Denne side: Det bl책 hus Side 34-35: Indtryk fra haven

33 33

34

35

Majorelles Gardens var en fantastisk oplevelse, som man ikke m책 snyde sig selv for, hvis man er i Marrakesh.

36

37

Efter den smukke have med det koboltblå hus, gik turen gennem palmeparken. Og hvad så vi så der?

Palmer! Mange palmer… Og store huse. Mange store huse. Ligegyldige huse og ligegyldige palmer.

Turen endte lige inden for den bymur, der afgrænser Medinaen. Her lå garveriet, hvor læder blev bearbejdet i en forfærdelig stank.

38

Da taxaen ankom, blev vi mødt af en guide, der starks gav os en buket mynte, som vi skulle bruge til at vifte os under næsen med. Så vi ikke kun havde den grimme lugt i næsen.

Guiden førte os til et område med en masse huller, hvor skin blev lagret i forskellige kemikalier, så de kunne bruges til taske og tøj.

Kamelskin skulle ligge i hullet i ca. seks måneder, men får og lam kunne nøjes med dage.

39

Det var et spændende besøg, der gav et billede af en produktionsproces, som man har brugt i århundreder. Hvis man har læst Fatimas Hånd, ved man at hovedpersonen arbejder med garvning i en periode.

Pludselig forstod man hvorfor han havde fundet, at det lugtede grimt.

40

41

42

Efter garveriet blev vi ført til en sælger, der lige ville vise os lidt tæpper og lidt lædervarer. Vi behøvede slet ikke at købe. Bare kigge og nyde ”marokkansk whisky” (mynte te).

Vi blev bænket i et show-room og demonstrationen af de fantastiske marokkanske kelimtæpper startede. Det ene tæppe efter det andet blev fundet frem. Og vi danske blev lidt beklemte - De stakkels mennesker skulle da ikke finde alt det frem. Når vi nu ikke ville købe.

Sælgeren var nærmest tankelæser. Fandt tæpper i de yndlingsfarver, der ikke var sagt højt. Kunne folde tæpper ”like a kleenex”, så de passede lige i kufferten og mærkede i det hele taget straks ønsker og spørgsmål.

Der blev snakket lidt priser, men vi endte med at gå fra tæppeafdelingen uden at købe.

I læderafdelingen blev det noget andet. Der blev kigget på slippers bl.a. herremodellen, som alle sælgere benævner ”berber adidas”.

Kærligheden faldt også på en kraftig lædertaske og et læderbælte.

Den samlede handel endte i 3 par slippers, en taske, et bælte OG et kelim.

Der blev handlet og pruttet, det bedste vi havde lært. Set i bagklogskabens ulidelige klare lys, må vi konstatere, at det bedste ikke var godt nok. Vi burde have ventet med at handle, til vi havde set flere butikker. Erkendelsen ramte os hårdere og hårdere i de kommende dage: Vi havde betalt rigeligt for vores varer.

43

44

Da vi satte os til frokostbordet vidste vi ikke, at vi havde betalt rigeligt for vores læderting. Vi kunne nyde en god frokost på en bedre café.

Jeg fik en kebab.

Overfor caféen var et storke-par i gang med at ordne en rede. Forår i februar.

45

Da vi havde spist frokost, gik vi ind og sĂĽ en gammel kongegravplads.

Nogle danske besøgende sammenlignede de forskellige ornamentikker med det der er i Alhambra, Spanien.

Smukt var det.

46

47

Da vi havde set den gamle gravplads, spurgte chaufføren om ikke vi lige skulle se en kryddeributik. Der ville også være kosmetik - bl.a.

Argan olie.

Det gjorde vi så…

En kvinde i kittel (meget seriøst) fik os bænket i et show-room og vi fik fremvist en række produkter. Forskellige olier og det naturlige viagra (en rod, der lignede ingefær).

Før vi fik set os om var der investeret i mange gode sager, der nok kan sikre en god tilværelse på mange områder.

48

Hammam

Mille et une nuits 49

Tæppe, læder, sko, garveri, haver, viagra, argan-olie. Sikke en dag!

Det hele skulle ”vaskes af” i hammam. Massage og dampbad.

Vi kom til aftalt tid og blev bænket i et ”kuppel-rum”, hvor vi fik mynte-te.

Kvinderne startede i badet. Vi mænd startede med massage. Efter en time byttede vi.

Efter massagen blev vi spurgt om lidt drikkepenge, men dels havde vi ikke småpenge og dels havde der været et skilt om, at drikkepenge var inkluderet i prisen.

50 50

Efter badet blev vi igen spurgt om lidt drikkepenge…

Det hele var dejligt. Efterfølgende måtte vi dog konstatere, at kvinderne fik mest forkælelse, men alt i alt var det en god oplevelse.

Da vi havde fået tøj på og skulle forlade hammamen, stod alle de ansatte og spurgte om det havde været godt nok - underforstået: Hvorfor får vi ikke drikkepenge?

Vi gav ikke drikkepenge, men vi burde have gjort det. Vores undskyldning var skiltet i hammamen, men de ansattes øjne sagde noget andet.

Læren er: Husk at give drikkepenge!

51 51

Nyvaskede kunne vi kigge p책 sko 52

Det virker næsten som om, at resten af den arabiske verden er taget på indkøb. Marrakech syder af aftenliv.

53

54

3. dag: Berbere og Atlas-bjerge Den første dag købte vi også en heldagstur til Atlas-bjergene. Den blev lagt på vores tredje dag, da vi blev bekendt med, at berberne i bjergene havde markedsdag om mandagen (vores tredje dag).

Igen kørte vi med taxa 180 og samme chauffør som dagen før. Han kørt pænt og roligt og vi følte, at vi var i sikre hænder.

Der var ca. 50 km til markedet, men den tid gik hurtigt, da der var meget at se på.

Marrakech ligger i en dal, der er meget flad, men turen gav et indtryk af en by i voldsom vækst. Chaufføren mente, at der var omkring to millioner mennesker - Han var dog ikke sikker.

Berber-markedet lå ved foden af Atlas-bjergene og jo tættere vi kom på markedet, jo flere mennesker var der.

Chaufføren belærte os om, at vi ikke skulle købe noget - Kvaliteten var for dårlig, sagde han. Jeg tror dog, at han ville spare vores penge til steder hvor han fik retur-penge. Bare en teori uden bevis.

55

56

Det var nok ikke alt, der kunne købes på markedet. Det udbudte var noget som lokalbefolkningen brugte i dagligdagen og vi så således ikke souvenirs. Hverken tæpper, tasker eller slippers.

Men der var masser af grøntsager, kød, dyr, sæbe, tøj osv.

Og gengrugsbølgen havde virkelig ramt berberne, der solgte rigtig mange brugte ting. F.eks. søm…

57

Handel med høns. I sandhed friske varer, da hønsene blev vejet levende.

58

59

friture-stegte fisk 60

Tajine-restaurant

61

62

63

Smeden arbejder ved b책let 64

Kebab 65

Berber-by ved foden af Atlas-bjergene

66

67

Da vi havde set det rigtige berber-marked, kørte chaufføren os til en berber-butik.

Vi blev straks hevet til taget, hvor vi blev iklædt et tørklæde (se billede) og fotograferet. Jo jo, vi så meget berber-agtige ud.

Bag efter fik vi fremvist alle de ægte berber-varer: Lamper, skåle, askebægre osv. Alskens gode sager.

Vi fandt en lampe, to skåle og et armbånd.

Handlen foregik i et seperat lokale (så kunne ingen andre høre det).

Sælgeren så gerne, at vi sad ned (så er det sværere at gå).

På vej til lokalet havde vi løseligt regnet ud, hvad tingene ville koste hos Tiger (der har tilsvarende ting) og var nået til ca. 100 kr. (højt sat).

Sælgeren startede med en pris på 1400 dh (ca. 950 kr.).

Vi forsøgte straks at gå og undskyldte at vi havde spildt hans tid. Vi vidste ikke, at vores småting var så dyrere. Han spurgte straks efter vores pris. Vi svarede 50 dh.

Han spillede fornærmet og forklarede, at skålene havde ægte sølv i kanten. Vi satte skålene væk og sagde, at så ønskede vi dem ikke.

For lampen og læderarmbåndet endte vi i 100 dh (knap 70 kr.). Det var nok stadig for meget.

Senere fik vi skålene tilbudt for 50 dh (stadig med ”sølv-kant”). Vi takkede nej. Senere købte vi tilsvarende skåle i souken for 30 dh.

Han startede på 1400 dh og vi kunne have købt det hele for under 100 i souken.

68

69

70

Efter berber-butikken blev vi kørt til ”en traditionel berber-produktion af argan olie”.

I et lerklinet hus sad kvinder på rad og række og producerede olie på traditionel vis. Andre kvinder i kitler (se også besøget i kryddeributik, side 42) gav rundvisning og demonstration.

Foran huset holdt taxaer, der havde sat selskaber af turister af. De samme turister, som vi lige havde hilst på i berber-butikken og siden skulle møde i restauranten og på vandreturen.

Vi takkede nej til rundvisning og demonstration. Kiggede lidt rundt men gik hurtigt til taxaen igen.

Gad vide om chaufføren fik betaling for det stop?

71

Det næste stop rummede mere autensitet. Vi stoppede ved et berberhus, der blev brugt som en form for frilandsmuseum.

Huset lå ved floden og havde en vandmølle, der lavede majsmel.

Indtrykket var, at der boede mennesker i huset. Blandt andet var der TV i stuen og der blev også lavet mad i køkkenet. Det blev spist af en dreng.

72

73

1

2

3

4

5

6

74

Modsatte side: 1. Opvarmningshul til hammam, 2. Belysning i køkken, 3. Dagligstue TV i indhak, 4. Værelse, 5. Tajine i køkkenet, 6. Fra den inderste gård.

Denne side: Køkkenet.

75

76

Denne og forrige side: En gangbro over floden afprøves. Den var sikker nok.

77

78

Frokost tid. Menuen var treretters til knap 100 kr. Senere sü vi, at naborestauranten havde samme menu til halv pris. Men det var ikke der, chaufføren havde bragt os

79

Berberhuse i bjergene

80 80

Vandretur i Atlas-bjergene. Så kan man se en-to-tre-fire vandfald.

Chaufføren havde fundet os en guide. Uden at spørge.

Tak for det - Vi havde aldrig klaret turen alene og Hassan var en knag til at føre os sikkert op af bjerget. Trods forskellige fobier - bl.a. højdeskræk.

På fineste og blideste måde kunne han lige give den hjælpende hånd, der bragte os videre. Han fik gode drikkepenge.

Vi valgte at nøjes med et vandfald. Man skal stoppe mens legen er god.

81

Denne og nĂŚste side: Guiden Hassen hjĂŚlper ganske roligt og forsigtigt gennem Atlas-bjergene

82

83

84

Vi nåede frem til det første vandfald og havde muligheden for at fortsætte til de næste tre. Men det havde været en dejligt tur og der var ingen grund til, at ændre det.

Med Hassans kyndige vejledning kunne vi begynde nedstigningen ad en anden rute.

85

86

Ruten ned var lidt lettere end op 87

På vejen hjem hjalp chaufføren os med at finde et supermarked. Her købte vi bl.a. rødvin.

88

Om aftenen skulle vi finde en rataurant

89

90

4. dag: Souken og de sidste handler Rejsens sidste rigtige feriedag skulle bruges i souken.

Midt i Medinaen ligger en labyrint af små boder. Souken.

Endeløse smalle gader med uendelig mange boder, der handler med slippers, tasker, tøj, trævarer, mad, instrumenter, kobberting, lamper, jern, keramik… (se kort side 92).

Vi var blevet advaret mod at købe noget der - ”90% er fra Kina”. Vi så dog aldrig bevis for denne påstand. Men en del indikerede noget andet, da der var mange steder, hvor man arbejdede i boderne. Blandt andet så vi læder blive skåret til slippers.

Det kan dog være rigtigt svært at se, om noget er lavet i Kina. Det lignede rigtige marokkanske varer, men hvordan ser man forskel?

Vi købte ikke så meget. Nogle slippers, et par skåle og fire bælter mere.

Og et par tasker. Og lidt flere skåle. Men ellers ikke noget. Nå jo, et par huer.

Det var en hård tur gennem soukens hovedgade, da alle faldbød varer.

Få fik solgt noget.

Det er i øvrigt et mærkeligt koncept: Mange ens butikker med ens varer.

Opleves skal det, hvis man havner i Marrakech.

I februar måned var der rimeligt fremkommeligt, men det må være uoverskueligt når turismen er på sit højeste.

91

92

En af de brede gader i souken. Den ligger lige i starten og dette billede er taget umiddelbart ved 책bningstid - derfor s책 f책 mennesker.

93

94

Lamper og andet ’flitterstads’

< Oliven-boder 95

Tørrede firben, gedehoveder og en levende falk.

96

Mange gode sagerâ&#x20AC;Ś 97

Der handles huer. Prisen endte i 30 dh for 3 huer. Altså ca. 7 kr. pr. hue. Det kunne være blevet billigere ved mere intensiv prutning og forsøg i andre butikker. Men vi kommer ikke til at gå fra hus og hjem på grund af den handel.

98

99

100

Trods smalle gader kom der både knallerter, cykler og æselkærrer. Ligesom i resten af Marrakech.

< Manuel drejebænk 101

Lamper til Aladdins hule

102

Slippers

Sølv eller noget der ligner 103

Vi var advaret om, at det meste i souken var produceret i Kina, men faktisk så vi mange værksteder, der lavede varer.

I riaden og mange andre steder så vi udskårne ting i væggene. En slags stuk-fliser. I souken så vi hvordan de blev lavet.

104

105

Souken / Djeema El-Fna

106

Argan-olie sælges billigt fra en vogn. Er olien ægte eller er det raps-olie?

Argan olie: Argan olie udvindes af rødderne fra argan-træet. Olien er en særlig marokkansk specialitet, der bruges til mange ting: hår, hud, rynker, åreforkalkning, sukkersyge og bumser. Og mange andre ting.

Det er ikke ren overtro, da olien indeholder omega3, evitamin og antioxidanter. Det helsebringende er ikke grebet ud af den blå luft.

107

Folkekøkken på Djeema El-Fnaa. Vi spiste ikke i en af disse boder, men fortrød det. Næste gang…

108

109

110 110

o

5. dag: hjemkomst og refleksion

At tale om den femte dag, er ikke rimeligt. Tidligt op og afsted til lufthavnen. Hotelværten bestilte en taxi og endnu en gang fik vi sikker kørsel fra taxi nr. 180.

Og alt forløb fint og kunne sikkert sætte foden på jorden i København.

Denne bog er mine hurtige tanker om vores korte tur til Marrakech. En forlænget weekend.

Jeg kan se, at jeg har brugt ret meget plads til, at berette om prutning om varer og penge til hotelværter, taxichauffører m.m. Det var også noget vi talte meget om undervejs, men generelt var det positivt.

Vi vidste godt, at vi kunne blive snydt og komme til at betale rigeligt for varer, der ikke var det, som vi fik at vide. Det system er så uvant og vi, der er så vandt til et andet system, bliver måske lidt forskrækkede.

Men det er vigtigt, at tage det som en del af oplevelsen. Sælgerne gør det ikke af personlige grunde. De gør det, fordi sådan har det altid været. Man handler.

Det letteste er at konstatere: Min taske købte jeg til halvdelen af prisen i Danmark. Den var billig. Og straks glemme, at med marokkanske øjne betalte du rigeligt.

111

En tur til Marrakech - og særligt få dage - kunne have godt af research af gode spisesteder. Det havde vi ikke gjort og vi famlede os lidt frem i blinde. På nettet findes der beskrivelser og artikler om bl.a. spisesteder, så man kan forberede turen lidt mere, end vi gjorde.

Det var skønt at mærke forårsvejr i februar. Birketræer, der er ved at springe ud. Storke, der bygger rede.

Samtidigt var februar ikke særligt turistet. Der var således en temperatur på lidt mere end 20 grader og alligevel plads på gader og stræder. Så hvis man ikke går efter en solferie, er tidspunktet ikke dårligt.

At rejse uden mange planer og med lidt viden om et sted, kan være meget rart. Der er plads til impulsivitet og programmet er ikke specielt hårdt. Marrakech er godt til den slags ferie, da der er meget at se på.

Så nyd byen, når du kommer forbi på en forlænget weekend.

112

113 113

Husk lige. . .

Disse råd er ikke sandheder, men blot mine oplevelser: 1. Husk at der kan komme penge retur til den venlige marokkaner, der giver dig et godt råd. F.eks. når riad-værten hjælper med en restaurant, får han givetvis penge for henvisningen.

2. En taxichauffør får sikkert penge fra en restaurant, når han kører dig der til. Nabo-restauranten kan være lige så god, men til halv pris.

3. Man giver drikkepenge!!! Også selvom et skilt giver indtryk af noget andet.

4. Hvis man går lidt væk fra de oplagte turiststeder, kan ting blive noget billigere - f.eks. taxier.

5. Marokkanere ved godt, at du forventer at prisen ender på ca. halvdelen af den første pris. I nogle tilfælde kan prisen komme længere ned.

6. Prøv en pris på 1/10 af startprisen. Hvis de ikke vil prutte, kan du prøve en anden butik, der har samme vare. Prøv da lidt højere og se hvornår, de vil prutte.

7. Det er deres boldgade og du bliver ikke super-prutter på fire dage.

De tager røven på dig! Glæd dig over dine gode ting, som du har købt billigt - trods alt.

8. Når varen går i stykker i Danmark. Smil!

9. Prøv at spise i folkekøkkenet på Djeema El-Fna.

114

115

4 dage i

Marrakech Det er blevet billigt, at rejse til fjerne destinationer og selv eksotiske steder kan nås på en forlænget weekend.

4 Dage i Marrakech er ikke en rejseguide i gængs forstand. Det er en beretning om en kort rejse til en spændende by.

Bogen er tænkt som en inspiration og appetitvækker til de mennesker, der får lyst til en smuttur til Afrika, Aladdins hule eller en arabiske by. Marrakech er det hele.

God rejse

Heart Talk Kommunikation

ISBN: 978-87-996021-0-0

116