Kirkeblad marts 2024 - Nummer 1 by h-g-valgmenighed

Herning og Gjellerup

Valgmenigheder

To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke

NUMMER 1 MARTS 2024 31. ÅRGANG H ERNING OG GJELLERU P · REDEHGINEMGLAV ·

ukendt kunstner.

Map-Making -

Livets kartografi

Prædiken julesøndag (nytårsaften) 2023 til Matt 2,12–23.

DDS: 135 – 716 – 300 – 125 – 712.

Af JonAs Jochumsen

Kartografi hører til menneskehedens ældste videnskaber. I flere tusinde år har man i øst og vest kreeret billeder af land, vand og stjernebaner. Fremstilling af kort er en praksis, der tjener livet, når det er i bevægelse. Vejvisende illustrationer er livsnødvendige. Uden kort kan man ingenting finde, hverken den bestående omverden eller sig selv. Altid har det været nødvendigt med navigation. Tilværelsens ydre, legemlige betingelse fordrer det.

Men at frembringe kort bærer også på en inderside. Det er primitiv symboldannelse; primitiv i den forstand, at verdens civilisationer er født ud af de grænser, man i fordums tid har tegnet på papir. Ånd og civilisation spirer frem, når grænser tegnes. Folk opstår og kan udfolde sig bag egne grænser. Frembringelse af kort og globusser fordrer geometriske og matematiske udregninger, man kan ikke gengive verden på papir, hvis ikke man besidder naturvidenskabelig tæft. Men kartografi er altså mere end præcise

opmålinger. Det er en kunstform. Måske man endda kan kalde kortoptegnelse for det antikke menneskes mest kreative foretagende. For når man tegner kort med hjælp af pen, passer, og papir, ridser man en del af sin menneskelige forståelse ind i omgivelsernes medfødte, geometriske dimensioner. Det foregår i en flydende bevægelse. Man søger at gengive naturens indretning, men opdager, at man selv bliver udlagt i dimensionerne. Man er på en måde selv undervejs i materialet.

Som håndværker lægger kartografen en del af sig selv i arbejdet. Gør han ikke det, kan man vel slet ikke tale om menneskeligt fremstillet håndværk, men om sekundært brugsgods. Lægger håndværkeren ikke sin foreløbige eksistens ind i det, hænderne skaber, er der ikke tale om kunst eller håndværk, men tilfældige fremstillinger af ting og sager.

Altså ridser kartografen sin plastiske, endnu ikke færdigskabte bevidsthed ind i det faste papir. Det er han nødt til, ellers kan kortet ikke blive fremstillet. For fremstillingen af kort afspejler fortolkning og horisontforståelse. Hvor bevidstheden slutter, hvor kartografens forestillingsevne når det yderste af bevidstheden, ender kortets udstrækning og mål. Og derfor kan man kalde kartografi for symboldannelse: Kort er tegn, der peger mennesket i retning af det selv.

Således er land- og søkort udtryk for menneskets udlægning af menneskehedens plads i verden og universet. Det er frisat tænkning for opdagelsesrejsende. Kun nye koordinater sætter grænser.

Denne frie, kunstneriske udtryksmåde har været årsag til megen tumult. Da den fattige, kristne menighed gik hen og blev en dogmatisk middelalderkatedral, var kirkens mænd sig det dobbelte forhold i kartografiens kunstneriske udfoldelse bevidst. Menneskets frie – og således syndige

➤

Stiefmütterchen af Emil Nolde.

– inderside kom til udtryk i kartografiens tegninger, hvorfor romerkirken med vold og magt tilskrev sig monopolet til at beregne skaberværkets mål. Kirken ønskede ikke kunstneriske tegninger, frie tegn og symboler. Menneskene var allerede i besiddelse af det eneste nødvendige symbol i form af kirkens bekendelse.

Nye erkendelser af Jordens indretning kunne man dengang kun billige, såfremt pavens hånd velsignede dem. Kontinentets ydre grænser i landskabet såvel som sindets indre stjernehimmel kontrollerede gejstligheden.

Men hvem der har monopol på tanker, fantasi og videnskabeligt arbejde, sidder også med forklarings-

problemet, når ydre og indre forhold ikke stemmer overens. Monopol har derfor aldrig været godt for noget. Når kirkens mænd ikke evnede at leve op til monopolet og egenhændigt komme videre på på de syv have, når de ikke vidste, hvilke landskaber der var at finde hinsides verdenshavene, måtte de lade sø- og landkort være ufuldkomne og ufærdige. Men det var der ingen, der måtte vide. Det gavnede ikke kirkens centralmagt, at der fandtes ubekendt territorium, som ingen nogensinde havde betrådt. Frygten for, at almuen blev bekendt med kirkens mangelfuldhed, voksede sig stor. Derfor skrev kirkens lærde mænd tre ord de steder, hvor verdenskortene hørte op. De skrev: “Hic sunt dracones” – her er der drager! Her hviler der en fare, som vi ikke forstår, og som vi er bange for at vække.

Således tegnede kirkens mænd søuhyre, dæmoner og uhyggelige fabelvæsner i atlasser og på søkort for at forhindre folket i at gå op opdagelse i ukendt territorium. Hic sunt dracones! her er der drager.

Det drager definitionsmagten i tvivl. Definitionsmagt handler om retten til at sætte grænser, så når magthavere ikke formår at sætte levende grænser, sætter de gang i skræmmekampagner og spreder frygt iblandt folket. Det fænomen, man ikke kan definere, kan man omskrive og manipulere. Hvad der var ukendt for kirken, måtte også være ukendt for folket.

Angelus Novus af Paul Klee.

Kong Herodes er den typiske magthaver, der i kampen om grænser og definitionsmagt lider skibbrud. I dagens tekst hører vi om det landområde, han som konge ikke kan nå frem til. De vise mænd får drømme, og drømme fungerer i åndeligt regi som ukendt territorium. Drømme er land, kun den drømmende kan betræde.

Herodes er rig og mægtig, han nyder opbakning af gejstligheden og kender sit land. Han mener at besidde sandheden, for ypperstepræsterne har med profetens ord sikret sig koordinaterne, de koordinater, der skal lede folket hen til frelseren, der kaldes messias. Kortet er optegnet. Gejstligheden

sidder ved roret og kan med udgangspunkt i det optegnede kort forudsige den endnu ukendte fremtid.

Profeten talte sande ord, men selvom man har ridset koordinaterne ind i kortet og kan se det kryds, der markerer skattens lokation, kan vinden blæse veje, man ikke kan forudse. Pludselig kan den opdagelsesrejsende komme på afveje, men det betyder ikke nødvendigvis, at målet ikke nås. I drømme hører de vise mænd, at de ikke skal fortælle jødernes konge, hvor messias er født. De blev ganske vist udsendt af kongen for at finde Jesusbarnet. De tjener altså majestæten, men beslutter sig for ikke at vende tilbage ad den vej, de kom fra. De vil ikke tilbage til kongen og røbe, hvor

Gespenst eines Genies af Paul Klee.

skatten ligger begravet. Hic sunt dracones – for her er der drager! på vejen tilbage til Herodes hviler der farefulde kræfter, et ondskabsfuldt komplot, som de vise mænd ikke forstår eller kan forudse, og derfor finder de en anden hjemvej. Eller rettere: De vise mænd bliver selv fundet. Er de vise mænd vise, så skyldes det, at de uden omsvøb lader ånden gøre sin gerning. Vinden blæser dem i en anden retning end den, de kom fra.

Inden længe tilskikker det nye kalenderår os, at vi betræder nyt, ukendt territorium. Det gjorde Josef, Maria og Jesusbarnet også i Ægypten. Derfor lyder Josefs drømme til os som et fortrøstningsfuldt evangelium ved ➤

indgangen til det nye år. At være åben og modtagelig for drømme er en slags åndelig kartografi. Det er bevidsthedens fortsatte skabelse og optegning. Drømme viser os, at der stadig er streger, der skal ridses ind i kortets papir. Drømme minder os om, at det skabte stadig tager form, at naturens dimensioner ikke er entydige, men gør indtryk på forskellig vis. I det aktive liv arbejder vi som en håndværker, der arbejder med sit materiale, men i det sovende, drømmende liv erfarer vi, at tilværelsens geometri arbejder med os, at vi selv er en del af materialet og de symboler, der opstår af håndværket.

Maria og Josef er i ånden åbne for det, der kommer til dem i drømme, og det er de, fordi de fornemmer, at de ikke selv sætter skabelsens grænser, men ser sig ført af den vind, der under den optændte stjernehimmel har fat i sejlene.

Ham, der kaldes Gud Fader, kaldes sådan, fordi han har magten til at sætte grænser i ukendt territorium og være vejviser i drømme. Det mørke, der herskede, før der blev sagt: Lad der være lys! var intethedens ukendte territorium. I urdybet fandtes der kun monstre og mørke kræfter, det var menneskets dybe underbevidsthed. Og ud af underbevidstheden satte

The Dream of Joseph af Rembrandt.

Gud grænser, ud af det ukendte skabte han land, vi kan betræde. Over menneskets plads i verden kan man kun bestemme, hvis man evner at skabe alt ud af intet. Nye opdagelser kan man kun kontrollere, hvis man af kærlighed kan omforme tomhed og intethed til fylde og frelse.

Man må derfor spørge: Hvem er kartografen, når vi om lidt træder ind

i det nye år? Vi går på opdagelse i det landskab, vi på forhånd ikke ved, hvad vil tilskikke os, men som vi ikke desto mindre er åbne for, fordi vi i tro, håb og kærlighed bekender, at ånden skal være navigatøren. Vinden blæser, hvorhen den vil. Vi skal høre den suse og se, at den tager os over dragernes dybeste afgrunde og glædens højeste tinder, og det skal vi, fordi vi stoler på det håndværk, som menneskets hånd

The Death Struggy af Egon Schiele. ➤

ikke kan skabe. Dette er evangeliets ord: Som kartograf lægger Gud Fader hele sin fylde og ånd ind i det kort, han tegner. Vi er papiret, det papir, som han af kærlighed til håndværket ridser i for at skabe nye horisonter i det for os endnu ukendte, men snart kendte territorium.

Må det nye år være velsignet af Faderen.

Glædelig jul og godt nytår.

Amen.

Tale ved altergangen

Med bøn, sang og ritualets direkte tale kan vi ikke andet end at forsamle os, rykke tættere på hinanden og håbe, at det kommende år må være horisontudvidende. Ingen går uskadt hen over afgrunden, men så længe ånden svæver med over urdybet, kan vi uforsagt gå den nye tid i møde.

Det erfarede disciplene, da Jesus som Kristus delte brødet, holdt om kalken

og tilsagde dem syndernes forladelse. Han ridsede dermed en del af sig selv ind i deres kollektive bevidsthed. Det er dette rids, vi kalder for menigheden.

Således vil vi som menighed fatte mod, bryde brødet og gribe om kalken, når vi sammen hengiver os til det daglige livs måltid, brød og vin, der er bundet til det daglige livs kærlighed.

Amen.

Jakobs Traum af Ferdinand Bol.

Forkyndelse som forkyndelseskritik

Fredag den 13. oktober 2023 forsvarede valgmenighedspræst Jesper Tang Nielsen sit magnum opus for erhvervelsen af den teologiske doktorgrad. Værket, der har set dagens lys, bærer titlen “Den johannæiske konflikt mellem filosofisk progression og teologisk tradition. En kommentar til Johannesbrevene med særligt henblik på forholdet til Johannesevangeliet”.

Det var en begivenhedsrig affære, da forsvaret løb af stablen på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Til de fremmødtes udsøgte fornøjelse tog præses imod verbale tæsk i godt og vel fem timer. I Danmark er det ikke just hverdagskost, at nytestamentlig forskning vil stå distancen til et doktorforsvar. Forud for begivenheden fandt den seneste nytestamentlige disputats på Københavns Universitet sted for mere end 20 år siden.

Jesper Tang Nielsens tese er simpel: Johannesbrevene kritiserer Johannesevangeliet. Brevene er opstået på baggrund af en polemisk strid i den menighed, hvor evangelieskriftet blev forfattet og nød status. Den i troen opståede modstand, som brevene

artikulerer på forskellige teologiske niveauer, er at identificere med Johannesevangeliets fremstilling af Jesus som Kristus.

Med denne simple tese angriber afhandlingen en problemstilling, man på ingen måde kan forholde sig simpelt til. Da man i forskningen går ud fra, at der er sammenfald mellem evangelieskriftets forfatter og ophavsmanden til brevene, er det ikke en afholdt tese at spille Johannesbrevene ud mod Johannesevangeliet. Men i sagens natur er det vel ikke så underligt, at en ny doktorafhandling formår at skabe røre i andedammen.

De seneste 20 år har bibelforskningen redegjort for den johannæiske menigheds historiske tilhørsforhold til den jødisk-romerske verden, det vil sige den verden, som evangelieskriftet såvel som brevene er født ud af. Det har afstedkommet frugtbare læsninger af den johannæiske menigheds forbindelser til stoisk filosofi, græsk-romersk retorik og rabbinsk tekstfortolkning. At særligt Johannesevangeliet har dybe rødder i stoisk kosmologi og aristotelisk fortællekunst, er læsninger, ➤

der er svære at gendrive i det eksisterende eksegetiske landskab.

Men var den johannæiske menigheds åndelige forfatning nu også så homogen, som disse og lignende læsninger lægger op til? Var der slet ingen i menigheden, der anfægtede overtagelsen af stoiske begreber til at forkynde Jesu undfangelse, ånd og guddommelige fornuft? Fandt der ingen samtidskritik af menighedens forkyndelse sted?

Det tyder noget på, at der gjorde. I hvert fald hvis man spørger Jesper

Tang Nielsen. Og antager man, at hans tese eller blot dele heraf holder stik, er næste skridt at spørge, hvilken betydning det har for forkyndelsen.

Hæver man blikket ud over de akademiske indsigter og spørger, hvad hans tese har af betydning for nutidens menighedsarbejde, for vor tids forhold til hellige tekster, åbnes der op for en diskussion om åndens virke.

Denne diskussion kan man anskueliggøre i tre punkter. For det første: Hvis det Ny Testamente visse steder kritiserer sig selv, vidner det om den kristne ånds elasticitet i historien. Ånden virker historisk, men er ikke historisk bundet. Forkyndelse kan derfor bedrives som forkyndelseskritik. Således undgår man at læse de nytestamentlige skrifter harmoniserende, det vil sige, som om skrifterne hviler på en robust, åndelig kongruens. Forsvarer man tanken om en åndelig

kongruens i skrifternes interne forhold, binder man ånden på mund og hånd og begrænser dens historiske virke i nutiden.

For det andet: Bibelens kanoniske autoritet, som folkekirkens højmesse holder i hævd, kan ikke fikseres, sådan som det er tilfældet i folkekirkens bekendelsesgrundlag. Tilskriver man Bibelen åndelig autoritet, er det en autoritet, der altid er undervejs i menighedsarbejdet.

For det tredje, og dette vedrører tidens aktuelle, lovgivende praksis: Forholdet mellem tekst og ånd er forskudt og ikke analogt. Det vil sige, det skrevne bogstav løber ikke parallelt med forkyndelsen, hvorfor bogstavet gennem politisk indblanding ikke kan beskytte ånden. Tekster, der ikke påberåber sig entydig autoritet, kan parlamentarisk lovgivning ikke beskytte.

Har Jesper Tang Nielsen ret i, at Johannesbrevene fremstiller en kritik af Johannesevangeliets forkyndelse, er der intet i vejen med at mene, at det Ny Testamente er verdens bedste bog.

JoJo.

Døde i 2023

Herning

Ellen Ydun Pedersen

Bo Jeppesen-Evald

Hanne Haugstrup Wegener

Kurt Ravn Nielsen

Bjarne Ankjær

Inger Schermer Nielsen

Hans Kofoed Richter

Jørgen Kjærgaard Dohm

Jens Ørskov

Gjellerup

Solveig Skov Virkelyst

Jytte Mariane Nørgaard

Anders Steengaard Kirkegaard

Bente Alice D. Fuglsbjerg

Ejvind Johannesen

Charlotte Hauge Jørgensen

Erling Otto Nielsen

Søren Madsen

Henrik Vejen Hovgaard

Ella Rytter

Aase Hovgaard

Ingeborg Nielsen

Bryllupper i 2023

Gjellerup

Sanne Ricketts Lodahl

Mads Ricketts Lodahl

Christina Jelle Elkjær

Martin Elkjær

Døbte i 2023

Herning

Leah Erasmus Lundemark

Anna Hauris Slebsager

Gjellerup

Maya Mørch Dürr Astrid Busk Mathiasen

Ny graver og kirketjener i Hammerum

Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere Gjellerup Valgmenigheds nye graver og kirketjener. Tony Toftgaard Wisholm begynder hos os 1. marts. Tony er 59 år. Han bor i Vildbjerg og er uddannet landmand

fra Hammerum Landbrugsskole. Derudover er Tony uddannet skov- og naturtekniker fra Skotland.

Vi ser frem til samarbejdet.

Karen Marie Holm, formand 11

Konfirmander i Hammerum

Palmesøndag, 24. marts 2024

kl. 09.00

Elliot Bekke Skov

August Villads Steen Nørgaard

Frida Melgaard Kaag

Sophia Bøgelund Vestergaard

Teodor Wimmer Kjærsgaard

Rasmus Moesgaard Lauridsen

Maya Bossen-Thomsen

Troels Munksgaard Aronsson

Linus Toftegaard Bareuther

Victoria Bach Larsen

kl. 11.00

Sebastian Højer Hansen

Christopher Bengtson Smith

Signe Kruchov Haahr

Julie Ben Mabrouk

Alberte Kruchov Thygesen

Johannes Brogaard Høj

Nicklas Hove Riksted

Konrad Christian Buur

Benedikte Borggreen Nellemann

Hector Gotlieb Andersen

Ludvig Erik Halmø Sørensen

Konfirmander i Herning

Første søndag efter påske, 7. april 2024

kl. 10.30

Cal Gonzales Curtz

Marius Meedom

Rasmus Maul Vidriksen

Sigurd Magnus Majlund Steenberg

Steven Smith Treldal

Sylvester Blak Averhoff

Indskrivning af konfirmander 2024/25

Indskrivning af konfirmander foregår ved at ringe til præsten: tlf. 9712 0652 eller ved at sende en e-mail: praest@h-g-valgmenighed.dk. Man er også velkommen til at sende brev til Nørre Alle 21.

Der er konfirmandhold på henholdsvis Herning Friskole og Hammerum Friskole. Undervisningen finder sted efter aftale med skolerne.

Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot til præsten.

Organist går på pension

Vores fælles organist siden 2005, Elena Zubakina, har valgt at gå på pension ultimo april 2024. Bestyrel-

serne har påbegyndt arbejdet med at finde menighedernes nye organist.

Karen Marie Holm, formand Morten Dybro, formand

Nyt fra forretningsføreren

Kære medlemmer af Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Jeg vil minde jer om at oprette, eller i rigtig mange tilfælde forny, min adgang til jeres skatteattest. Dette gøres nemmest ved at følge instruktionen på vores hjemmeside under “ny indmeldelse”.

Det er naturligvis også en mulighed at ringe til mig på tlf. 4026 0818 for assistance til at give adgangen. Jeg kan træffes mandag, onsdag og fredag fra kl. 09.00 til 12.00.

Kalender:

Ordinære generalforsamlinger Generalforsamlingerne for året 2024 finder sted i Herning Valgmenighed den 19. marts kl. 19.00 og Gjellerup Valgmenighed den 20. marts kl. 19.30. Friskolerne i henholdsvis

Endvidere har vi fortsat mange medlemmer, som endnu ikke har meddelt deres mailadresser og mobilnumre til vores kartotek og mailingliste. Dette gøres nemmest ved at sende en mail til kbr@h-g-valgmenighed.dk med oplysning om navn, mobilnr. og mailadresse.

På forhånd tak for hjælpen. Karin Brammer, forretningsfører

Herning og Hammerum lægger hus til. Generalforsamlingernes dagsordener afvikles i henhold til de respektive menigheders vedtægter.

➤

Søndagscafé på Toftebo

Aktivitetscentret i Hammerum byder velkommen til forårets foredrag og underholdning.

Prisen for kaffe og brød er kr. 50,00.

17. marts: “Fra Christiansborgs bonede gulve til Folkekirkens skæve fliser” ved fhv. kultur- og kirkeminister Mette Bock.

21. april: “Noget om min plads ved klaveret” ved musiker og friskolelærer Bodil Lisby.

26. maj: “Musikalsk underholdning ved de tre P’er” ved pædagogen, pedellen og den praktiserende læge.

Herning Kirkehøjskole

Kirkehøjskolens forårsprogram fortsætter. Foredragene begynder kl.

09.30 og koster kr. 90,00.

2. marts i Hedeagerkirken:

“Teologi og samfund ud fra Hartmut Rosa” ved Peter Lodberg.

6. april i Fredens Kirke: “Unge og klimaapati, klimaangst og klimahåb” ved Jens Christian Kirk.

Fyraftenssang på Herning

Bibliotek

18. april kl. 17.00

Vi mødes på Herning Bibliotek til højskolesang og kolde drikkevarer. Tag naboen eller squashmakkeren under armen. Alle er velkomne. Jonas Jochumsen motiverer og fortæller, mens hans kollegieven Gustav Purreskov tager alle klaverets tangenter i brug.

Forårsudflugt til Holstebro Museum

7. maj kl. 17.00-20.00

Pris: kr. 100,00 for museumsbesøg, sandwich og øl/vand.

Holstebro by fylder 750 år. I den anledning åbner Holstebro Museum en jubilæumsudstilling, der afslører nogle af de seneste arkæologiske fund fra Holstebro og omegn. Udstillingen tilføjer ny historie til det gamle vestjyske “holdested ved broen”.

Afgang er kl. 16.00 fra Hammerum

Efterskole og kl. 16.15 fra Herning Friskole. Tilmelding rettes til forretningsfører Karin Brammer senest 20. april.

Årsmøde i Frie Grundtvigske

8. juni fra kl. 09.30-21.00.

Foreningen for grundtvigske valg- og frimenigheder afholder i 2024 generalforsamling i Odense Valgmenighed. Programmet kan man finde på www.friegrundtvigske.dk eller få tildelt ved at henvende sig til Jonas Jochumsen. Samlet tilmelding fra hver menighed skal ske senest den 20. april.

Midsommervesper i Herning

Valgmenighed 23. juni kl. 16.00

I anledning af Sankt Hans holder vi gudstjeneste i fælles vennelag. Gudstjenesten vil være beregnet på midsommerens varme glød og de lyse nætters tid. Der arbejdes på at få et kor til at deltage i gudstjenesten.

Valgmenighedernes personkreds

Ansatte

Pastor: Jonas Jochumsen, Nørre Alle 21, 9712 0652

Organist: Elena Zubakina, Møllehøj 8, 6027 7591

Forretningsfører: Karin Brammer, Højgaardvej 2C, Tjørring, 4026 0818

Kirketjener (Herning): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv., 5137 8114

Kirkeværge (Herning): Kristian Thalund, 2027 2413

Kirketjener og graver

(Hammerum): Tony Wisholm, Østergade 10, 7480 Vildbjerg, 6016 8414

Kirkeværge

(Hammerum): Per Lambæk, Klokkehøj 54, Gjellerup, 2023 5210

Herning Valgmenigheds bestyrelse

Formand: Morten Dybro, 5128 6595

Næstformand: Martin Lundsgaard-Leth, 5139 8584

Kasserer: Asbjørn Lyby, 4045 9820

Sekretær: Birgitte Toft, 6095 4609

Menigt medlem: Vibeke Lundbo, 3060 3940

Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse

Formand: Karen Marie Holm, 2514 5271

Næstformand: Anni Anette Kristensen, 4031 7851

Kasserer: Tove Bjerregaard Lauridsen, 2395 9293

Sekretær: Ursula Witt Aadahl, 2186 8642

Menigt medlem: Morten Thylstrup, 6019 8024

Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.

Mailadresser til de ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk

Forretningsfører Karin Brammer har telefontid mandag, onsdag og fredag kl. 09.00–12.00.

Redaktionen

Jonas Jochumsen (ansvh.) praest@h-g-valgmenighed.dk

Karen Marie Holm karenmarie@holm.mail.dk

Karna Søgaard karna.soegaard@gmail.com

Morten Dybro mortendybro@mac.com

Gudstjenester

Herning

3. marts kl. 09.00

10. marts kl. 10.30

17. marts kl. 09.00

Palmesøndag Ingen

Skærtorsdag kl. 09.00

Langfredag kl. 10.30

Gjellerup

kl. 10.30

kl. 09.00

kl. 10.30

kl. 09.00 & 11.00 Konfirmation

kl. 10.30

kl. 09.00

Påskedag kl. 09.00 kl. 10.30

2. Påskedag kl. 10.30 kl. 09.00

7. april kl. 10.30 Konfirmation Ingen

14. april kl. 09.00

21. april kl. 10.30

Store Bededag Fælles m. Hammerum

28. april kl. 09.00

5. maj kl. 10.30

Kristi Himmelfart kl. 10.30

12. maj kl. 09.00

Pinsedag kl. 10.30

2. Pinsedag kl. 09.00

26. maj kl. 10.30

kl. 10.30

kl. 09.00

kl. 16.00

kl. 10.30

kl. 09.00

Fælles m. Herning

kl. 10.30

kl. 09.00

kl. 10.30

kl. 09.00

2. juni Fælles m. Hammerum kl. 20.00

9. juni kl. 10.30

kl. 09.00

16. juni kl. 09.00 kl. 10.30

23. juni kl. 16.00 Midsommervesper Fælles m. Herning

30. juni kl. 10.30 kl. 09.00

Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. JoJo

Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk

Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. Enegenbetalingpå15,-kr.læggesivåbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.

Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Nørre Alle 21, 7400 Herning, ID-nr. 47962