Herning og Gjellerup Valgmenigheder To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke
Kan man gå på vandet?
R · HERNI DE
RUP · VAL LE
OG GJE L NG
NUMMER 1 M A RT S 2 0 2 2 2 9 . Å RG A N G
ENIGHE GM
Om at gå på vandet Af Morten Kvist Når religionskritikere, kristendomshadere, ateister og rationalister af forskellig slags har noget at udsætte på kristendommen, og det har de jo, er det ofte historier som f.eks. vandringen på søen, der må holde for. De kristne bliver foreholdt, at historien befinder sig fantastisk udenfor virkeligheden, altså ikke alene er den en fantasi eller et drømmesyn, men hinsides enhver kontakt med virkeligheden. Sådan noget kan aldrig finde sted eller betyde noget. Tror man på den slags, at Jesus og Peter bogstaveligt vandrede på søen endda i blæsevejr, så må man selv befinde sig hinsides virkeligheden, lyder ræsonnementet. Nu er de kristne gennem tiderne blevet skudt meget i skoene. I begyndelsen i Romerriget blev de beskyldt for ateisme, fordi de ikke ville dyrke de romerske guder og kejseren som Gud. Senere fik de skyld for, at goterne kunne erobre Rom i år 410. Da kristendommen gennem de følgende århundreder sejrede og blev det åndelige fundament i Europa, kom der beskyldninger om undertrykkelse, magtmisbrug, tvangsdåb og mange andre ting, som stater og magthavere 2
Prædiken over Matt. 14, 22-33. benytter sig af, for at opretholde ro og orden eller, deres egen magt eller begge dele. En del af kritikken var fuldt berettiget, for også den sejrende kristendom skulle forvaltes af mennesker, og mennesker er som bekendt både gode og onde de fleste endda begge dele samtidig. Vi skal altså blot være opmærksomme på, at der altid er noget at kritisere, når de levende skal forvalte den kristendom og kirke, som skal føres videre til næste generation. Den moderne fornuft Med fremkomsten af det moderne samfund og dets videnskab indtrådte der imidlertid en ny æra i kritikken. Hvad der stod i Det nye Testamente skulle svare til virkeligheden helst én til én eller næsten, for at kunne blive troet. Virkeligheden var, hvad den videnskabelige fornuft var i stand til at beskrive eller forventedes snart at kunne beskrive. Videnskaben kunne ikke beskrive nogen søvandringer og forventedes heller ikke at kunne komme til det; heller ikke de andre undere i NT kunne fornuften rumme og jo slet ikke en opstandelse fra de døde.
Jesus walking on water af Yim Maukun De kristne måtte som alle andre efterhånden strække våben overfor denne fornuft, ja mange videnskabsmænd var selv kristne og anvendte ivrigt deres fornuft til at udskille underne og andet overflødigt fedt fra Det nye Testamente, så en lille, men også næringsrig kerne kunne blive tilbage: Kristendommen handlede om syndernes forladelse; hverken mere eller mindre. Man gjorde sig dermed immun overfor den kritik, der forudsatte, at man som kristen læste Det nye Testamente bogstaveligt, altså som et skrift der én til én svarer til virkeligheden. Den udvikling har mange ateister ikke opdaget, og derfor er den genopdukkede ateisme mindst hundrede år bagud. Den lader vi derfor ligge.
Vores virkelighed Da den videnskabelige fornuft, dvs. den moderne bevidsthed, af sig selv opgav at forklare alting, hvilket skete omkring 1980, og fordi opgaven var for uoverkommeligt, udviklede to forhold sig samtidig, og det er den virkelighed, vi lever i nu. Det ene forhold er, at den videnskabelige fornuft definerer mere af vores tilværelse end den nogensinde tidligere har gjort. Selv den mest simple henvendelse til kommunen er videnskabelig baseret; den er digitaliseret. Vi er hegnet ind af et videnskabeligt baseret bureaukrati, og det kan være svært at skaffe sig ørenlyd for noget som helst, hvis der ikke er såkaldt videnskabelig evidens for det. ➤ 3
Samtidig er der sket en kolossal åbning mod menneskelige erfaringer som den videnskabelige fornuft intet kan sige om. De får nu lov til at være, hvad de er, nemlig menneskelige erfaringer i deres egen ret. Helt afgørende fænomener i tilværelsen, kærlighed og venskab f.eks., hjertets anliggender, ånd, bevidsthed og skabelsens mysterium har så at sige skilt sig ud som evigt uforklarlige og fulde af betydning. Samtidig har vi altså aldrig været tættere på at sende et menneske eller to til Mars. Dette dobbelte forhold, at den videnskabelige fornuft hegner vores tilværelse mere og mere ind i parceller og definerer hverdagen i detaljer og samtidig må give plads til større fænomener end den selv, præger selvfølgelig vores måde at læse og høre NT på i dag.
Det nye Testamente er en erfaringsbog Det betyder, at vi uden svækkelse i stemmen kan sige, at der ikke står noget i Det nye Testamente, som ikke er udtryk for menneskelige erfaringer. Der er intet frit opfundet. Der er ingen indbildningskraft, der fantastisk er gået på egen hånd. Vi kan ikke altid gennemskue hvilke erfaringer, og de bliver heller ikke altid mere gennemskuelige af, at de kan sandsynliggøres. Tager vi f.eks. Jesu mange helbredelser, er de i dag sandsynliggjort af, at fænomenet healing er kommet til ære og værdighed igen. Der findes virkelig mennesker med ganske særlige evner, og mange af os har mødt mindst én. Jesus var uden tvivl én af dem. Helbredelsesberetningerne svarer altså til erfaringer, vi selv har fået lov til at gøre, men det gør jo ikke fænomenet healing gennemsku-
Vadehavet. Foto af Thomas Høyrup Christensen 4
eligt. Det er stadig et stort under, at det kan findes. Lidt anderledes forholder det sig med f.eks. brylluppet i Kana og Lazarus’ opvækkelse og altså vandringen på søen, som vi kunne kalde for ’hårde’ undere; de ligger langt fra vores egen erfaringsverden. Det forandrer dog ikke ved, at spørgsmålet vi skal stille til disse historier er: Hvilke menneskelige erfaringer beretter de om? Vi spørger altså ikke: Har begivenheden virkelig fundet sted som beskrevet? Måske. Sandsynligvis ikke, ville de fleste sige, men hverken det ene eller det andet svar kan vinde tilfredsstillende genklang. Vi spørger heller ikke, om der er tale om et drømmesyn eller en vision. Måske. Måske ikke. Det rigtige spørgsmål åbner Vi spørger derimod: Hvilken erfaring møder vi her? Og den kan så være meget anderledes end dem, vi selv har gjort. Som så ofte i Det nye testamente er der tale om en erfaring, der åbner verden. For at komme det lidt nærmere, skal vi tilbage til de første kristne menigheders situation og den kritik, de måtte lægge øre til, og som ofte udviklede sig til forfølgelse. De er bange, og frygt er den udtalte erfaring i billedet af disciplene på den oprørte sø og Jesus, som kommer vandrende ud til dem.
Det er imidlertid ikke en helt almindelig frygt. Følelsen er sikkert den samme, som når man frygter alt muligt andet, den legemlige reaktion den samme, gåsehud, maven trækker sig sammen m.v., men disciplenes frygt har de på en måde selv nedkaldt over sig. De kristne er bange, fordi de kristne menigheder lever udsat og farligt. De frygter for deres liv og fremtid, at de skal gå under, fordi de ikke har tro nok, og fordi de har fjender. Den frygt kunne de for så vidt komme ud af ved ikke at være kristne længere. De kunne have sagt, at nu bliver det for meget; nu er det vist tid at finde tilbage til de gamle guder igen eller blot holde lav profil. Det gjorde de imidlertid ikke, fordi de netop ikke kunne. Hjertet strittede imod. De var bundet af den ånd, som havde indtaget dem. De var bundet af en ny samvittighed, som fødtes med Jesu liv, og dette liv er nu blevet en ubrydelig del af deres historie, koste hvad det vil. Deres fremtid er at fortsætte denne historie. Der gives ingen anden, for alt andet giver ingen mening. De gamle guder er blot stendøde statuer. De kristne har følt tomheden, og det kan ikke gøres ugjort. Deres gamle liv var blot grådig natur. Hvad betyder det for frygten? Det betyder, at den må vokse, for der er ingen bagvej, ingen retræte i forhold til hjertets og samvittighedens ➤ 5
nye stemme i dem. Der er kun én vej at gå for de kristne, og det er igennem den stigende frygt. De bliver mere og mere bange, og de har grund til det, for mange vil dem det ikke godt. Det er i den situation, Jesus kommer til dem, hvordan de så end har erfaret det, Walking on water af Gary Neal Hansen og mødet har været så stærkt, at det kan have givet anledning til, lad os da kalde det gennem frygten ud i verden, billigere en vision om vandringen på søen. fås denne verdensudvidelse ikke, men Gennemskue erfaringen kan vi som netop derfor skal vi heller ikke holde sagt ikke, og derfor skal vi også blot os tilbage. Det kalder vi så mod. Mod lade den stå. Den er et udtryk for, at er åndens frugt. frygten kan overvindes, at Jesu egen ånd giver anledning til forøget frygt, Derude i verden har vi tilsvarende en som den så også selv overvinder. forpligtelse til at tage imod andre, når disse andre er grebet af frygt, og i Jesu Det kunne lyde som en risiko, man ånd fortælle dem, at de er i færd med ikke skal løbe: At udsætte sig for mere at få udvidet deres verden. Håbet frygt i håb om, at den vil blive overarbejder i dem, og det kunne være vundet. Det er, må vi sige, bestemt en ånden, der er årsagen til frygten. Det mulighed at vige tilbage, men den er ikke nødvendigvis den rigtige svarer så også til den arbejder, som af bemærkning i situationen, det afhænfrygt for sin herre gravede sin ene ger af frygtens karakter, men råder talent i jorden; og da stiller man sig man og handler i forhold til andre i udenfor det liv, som Jesu ånd kalder os Jesu navn, vil det for første påvirke en ud til. selv; for det andet tror vi på, at den, der grebet af frygt, vil kunne tage den Mod er åndens frugt ånd til sig, som vi råder og handler i. I stedet skal vi altså svare på denne Det er bl.a. hvad vores tro retter sig kalden, som vil gøre tilværelsen større imod. Og tro er nært beslægtet med ved, at frygten vokser og håbet om mod. dens overvindelse også vokser. Vi skal Amen 6
Tale ved altergangen Når vi modtager nadveren, stilles vi i samme situation som disciplene: Først mister vi noget. Siden får vi mere tilbage.
livs måltid, brød og vin, bundet til det daglige liv kærlighed, som kan føde hver dags mod. Amen.
Disciplene mistede deres gamle, i detaljer veldefinerede liv under loven. Det skabte frygt og vrede. Dernæst fik de et nyt liv i frihed og mod, idet de stod frygten igennem. Det var ikke deres egen fortjeneste, men åndens kraft i dem. Det kaldte de siden tro på, at nadveren er det daglige
Døde i 2021:
Døbte i 2021:
Gjellerup Anna Grethe Stengaard Kirkegaard Inge Nielsen Hans Lind Kirkegaard Holger Nielsen Hanna Hunnerup Svend Paulsen Ravn
Gjellerup Laura Cecilie Kleban Lambæk Merle Marie Øster Jørgensen Dicte Bjørn Nielsen Mie Bjørn Nielsen Ludvig Elsborg Højris August Skov Thylstrup
Herning Niels Halborg (død 2020) Bent Agerfeld Siggaard Jens Buur Rasmussen
Herning Ebba Hauris Slebsager Søs Præst Thomsen 7
Konfirmander i Hammerum Palmesøndag den 10. april 2022: Kl. 9.00: 1. Isabella Rønning Agerbo 2. Margareta Dal Andersen 3. Laura Gotlieb Andersen 4. Smilla Voldberg Bach Andersen 5. Martin Chen Birkelund 6. Emma Lynge Bodenmüller 7. Lærke Bossen-Thomsen 8. Aksel Christian Buur 9. Linus Elling Enevold 10. Victoria Dræby Frederiksen Kl. 11.00: 11. Joachim Bergmann Gladov
12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22.
Andreas Villads Hansen Emma Rye Hansen Mikkel Kragbæk Haurum Anne Caroline Kattrup Mille Kjær Kloster Victor Wimmer Kjærsgaard Klara Damsgaard Lau Freya Lautrup Hjalte Lautrup Johan Staugaard Mikkelsen Asger Nygaard Thygesen
Konfirmander i Herning 1. s. e. påske den 24. april: 1. Maria Vad Berthelsen 2. Ellen Kvols Hvidbjerg
Indskrivning af konfirmander 2022-23 Indskrivning af konfirmander foregår ved at ringe til præsten: 9712 0652, maile: praest@h-g-valgmenighed.dk eller skrive til: Nørre Allé 21, og melde sig til.
Jeg har et konfirmandhold på Herning Friskole og Hammerum Friskole, hvor jeg træffer aftale med skolerne vedrørende indskrivning og undervisning. Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot direkte til mig. MK
8
Ny hjemmeside For et par måneder siden lancerede Herning og Gjellerup Valgmenigheder en ny fælles hjemmeside. Vi er egentlig ret stolte af resultatet og synes også, den er både logisk og let at finde rundt i. Men det vigtigste er selvfølgelig, at medlemmerne også finder den brugbar, og derfor modtager vi gerne ros og ris, forslag og rettelser.
Det er forretningsfører Karin Brammer, der er redaktør af siden, så jeres kommentarer kan sendes til hende på mail: kbr@h-g-valgmenighed.dk Hjemmesiden har den samme adresse som hidtil: www.h-g-valgmenighed.dk
9
En kort bemærkning om religiøsitet Religiøs er igen noget, man gerne må være i Danmark. Efter at vi op igennem det tyvende århundrede gjorde op med alle former med religiøsitet, som blev ensbetydende med ensidighed og fanatisme, er det igen blevet nødvendigt at tage religiøsitet alvorligt
Gud, som nu viser sig aldrig at have været forsvundet.
som et positivt fænomen. Skiftet skete fra ca. 1980 og frem, og det er gået langsomt. Det skyldes for det første vores møde med nye og fremmede religioner, først fra Østen og siden islams ankomst sammen med indvandringen. For det andet skyldes det, at den moderne videnskabelighed har opgivet at forklare alle menneskelige fænomener, og intet har at sige til en række basale forhold i ethvert menneskes liv som f.eks. kærlighed og venskab. Eller altså menneskers forhold til
dende og dog sammenhængende spørgsmål at stille: Hvorfor falder antallet af folkekirkemedlemmer samtidig med, at religiøsiteten vågner? Og hvordan kan det alligevel være, at hele 75% af befolkningen stadig er medlem af folkekirken? (Kristeligt Dagblad d. 16.02.22).
10
Med dette skift er der yderligere sket det, at den langsomt vågnende religiøsitet i høj grad er gået udenom folkekirken. Der er to væsentlige, modstri-
Der findes ikke klare svar på disse to spørgsmål. Og vi kan heller ikke vente på, at de findes, for menneskets religiøsitet, f.eks. længslen efter det
største i livet, at livet kan føles trangt, skønt ingen forhindrer én i noget, at man kan gøre erfaringer, som overskrider almindelig fornuft og samtidig er så håndfaste som konkrete ting, denne religiøsitet rører på sig som et vink fra skabelsens morgen og kræver at blive set og hørt. Hvad skal vi da gøre? Man må anerkende religiøsitet som et evigt fænomen og et fælles anliggende. Det vil sige, at det ikke forsvinder; og det vil gå tæt på enhver. Dernæst kan man gå i sig selv og spørge, hvordan det angår netop mig? Endelig må man se at få talt med nogen om det. Præmissen er, at religiøsitet findes som en oplysende mulighed i ethvert menneske, og at der skal være noget helligt i ethvert samfund, hvis samfundet ikke skal drukne i materialisme.
Kan dette hellige så ikke splitte? Muslimerne har deres hellighed, de kristne deres, de asatroende…osv! Jo, det kan splitte, men ikke nødvendigvis mere end et samfund allerede er splittet, for så vidt som meget forskellige grupper gør brug af religionsfriheden. Splittelsen bliver blot synlig. Diskussionen om, hvad der så udgør sammenhængskraften, slipper vi ikke for; heller ikke diskussionen om de enkelte religioners indhold, ytringskraft, styrke o.m.a. slipper vi for. Og endelig følger spørgsmålet om forholdet mellem en religion og så et samfunds konkrete udformning. Således peger meget tilbage på menneskers religiøsitet. Det viser sig senest, når man bevæger sig en smule væk fra dagen og vejen og økonomien. MK
Stillestund / Mørkning Vi har nu indhøstet nogle erfaringer med at holde stillestund i Herning Valgmenighedskirke, bl.a. har vi på det seneste kaldt det ’Mørkning’. Vi
har holdt det fem gange, vi har fundet en form, der både kan holde og udvikle sig, og vi har konstateret, at det sandsynligvis passer bedst netop til den mørke tid på året. Vi genoptager derfor mørkning, når den mørke tid igen er over os både før og efter vintersolhverv. Vibeke Lundbo Morten Kvist 11
Kalender: Torsdag den 24. marts kl. 17.0018.00: Fyraftensang på Herning Bibliotek
konfliktløsning, internationale relationer og Mellemøsthistorie.” Dette arrangement er det sidste af de tre aftener om Israel, som blev udskudt af Covid19-pandemien.
Morten Kvist leder os gennem gamle og nye sange. Ved klaveret Lars Sørensen, bassist Christian Eriksen. Tirsdag den 5. april kl. 19.30 på Hammerum Friskole: Foredrag ved Sarah Arnd Linder: “Det politiske er personligt” – hvordan Israel-Palæstina konflikten påvirker især kvinders hverdag (“Political is Personal”, PiP) Interview med ca. 100 kvinder indtil i dag er baggrunden for foredraget. PiP har fået en del omtale både i IsraelPalæstina, men også i Danmark og ved det Europæiske Parlament i Bryssel, hvor en udstilling om PiP blev afholdt for tre år siden (www.politicalispersonal.org). “Sarah Arnd Linder er dansker med israelsk far, bosiddende i Israel de seneste 14 år. Hun er uddannet i 12
Lørdag den 23. april kl. 9.3016.00: “Dannelse og folkeoplysning for en ny tid” Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle Program Kl. 9.30 Ankomst og kaffe. Kl. 9.45 Velkomst. Sekretariatschef Lise Korsgaard, Vartov: Fremtiden for Grundtvigsk Forum. Kl. 10.15 Brian Degn Mårtensson, pædagogisk filosof og samfundsdebat-
tør: “Skolens dannelses- og oplysningsopgave i dag. Har arven fra Grundtvig stadig betydning?” Kl. 12.00 Frokost Kl. 12.45 Lisbeth Trinskjær, højskoleforstander og formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark: “Det danske ideal om folkeoplysning og dannelse må ikke stivne, hvis også fremtidige generationer skal leve i et demokrati”. Kl. 14.00 Kaffe Kl. 14.30 Mogens Kirkeby, DGI, politisk ansvarlig for Folkeoplysning & Aktivt medborgerskab: “Hvordan ser vi i DGI vores bidrag til folkeoplysningen?” Pris: 275 kr. Indbetales på dagen kontant eller på mobilepay 518210. Tilmelding senest den 19. april 2020 på telefon 9748 1322 eller e-mail: kontor@folkeuniversitetscenteret.dk Sted: Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle, Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb. Mandag den 9. maj kl. 19.30: Herning Amatørsymfoniorkesters jubilæumskoncert. Valgmenighedspræst Enevold Terkelsen tog i sin tid initiativ til etablering
af en sangforening og et privatorkester på Herning Højskolehjem. Orkestret der i dag hedder Herning Amatørsymfoniorkester, havde i 2020 virket i 100 år; – kun midlertidigt afbrudt af to verdenskrige. Som følge af de seneste års Covid-19-restriktioner er det først nu muligt at afholde ork estrets 100 års jubilæumskoncert, som naturligvis afholdes i Herning Valgmenighedskirke. Koncerten afholdes under ledelse af dirigent Milica Obucina og koncertmester Hanne Askou. På programmet står bl.a. værker af Ludvig van Beethoven og Johannes Brahms. Det bliver en festlig aften, hvor klassiske toner vil fylde kirkerummet. Mandag den 16. maj: Forårsudflugt Turen går til Statens Museum for Kunst, Købmandsgården, Doverodde i Thy. Vi får en rundvisning, tid til at se os om samt kaffe og brød. Har vi tid i overskud, kører vi på vej hjemad omkring bronzealderhøjene ved Skibsted Fjord. Pris 100 kr. pr. person.
➤ 13
Piedmont East Bay Children’s choir er en mangeårig samarbejdspartner med MidtVest Pigekor, og korene har flere gange besøgt hinanden for at udveksle musik og kultur. Afgang fra Herning Friskole kl. 17.00, fra Hammerum Efterskole (p-pladsen) kl. 17.15. Tilmelding til Karin Brammer på mail: kbr@h-g-valgmenighed.dk Lørdag den 18. juni kl. 16.00: Koncerten i Herning Valgmenighedskirke. MidtVest Pigekor koncert i Valgmenighedskirken sammen med vores gæster fra USA, Piedmont East Bay Children’s choir. Korene vil synge sammen og hver for sig, og repertoiret vil være dansk og amerikansk musik. Koncerten indgår i Kulturfest Herning.
14
Entre: 80 kr. for voksne og 20 kr. for børn. 12 gratis billetter for medlemmer af Valgmenigheden efter sædvanlig procedure. Lørdag den 25. juni i Ubberup: Årsmøde i Foreningen af grundtvigske Valg- og Frimenigheder. Program kan læses her: https:// friegrundtvigske.dk/item/222-arsmode-2018-vallekilde.html Tilmeldingsfrist den 6. maj, samlet tilmelding for menighederne. Kontakt menighederne formænd eller forretningsfører Karin Brammer for tilmelding.
Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nørre Alle 21
9712 0652
Herning Valgmenigheds bestyrelse
Morten Dybro (formand), Vestertorp 52, Gjellerup 5128 6595 Martin Lundsgaard-Leth (næstformand), Lindegårdsvej 54 5139 8584 Asbjørn Lyby (kasserer), Sdr. Feldingvej 32, Sdr. Felding 4045 9820 Birgitte Toft, (sekretær), Th. Nielsensgade 76 6095 4609 Vibeke Lundbo Jørgensen, Ved Volden 5 3060 3940 Kristian Thalund (kirkeværge, uden for bestyrelsen) Nørretanderupvej 32, Snejbjerg 2027 2413
Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse
Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum 2514 5271 Ingrid Hagelskjær (næstformand), Kastanie Allé 12, Hammerum 4036 3941 Tove Bjerregaard Lauridsen (kasserer), Michael Anchersvej 35, Ikast 2395 9293 Lene Bækgaard Andersen, (sekretær), Hesselbjergvej 6 5095 4950 Anni Anette Kristensen, Toften 11, Hammerum 4031 7851 Per Lambæk (kirkeværge, uden for bestyrelsen), Klokkehøj 54, Gjellerup 2023 5210
Ansatte
Forretningsfører: Karin Brammer Højgårdvej 2C, Tjørring kbr@h-g-valgmenighed.dk
4026 0818
Telefontid: Mandag-onsdag-fredag kl. 9.00-12.00
Organist: Elena Zubakina, Møllehøj 8, 2
6027 7591
Kirkesangere: Amalie Bülow, Laura Durmisto,
Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv. 5137 8114
Hammerum: Graver og kirketjener Lilian Kjær Østergade 60, Vildbjerg
6016 8414
På kirkegården: Hjælp ved GA Service, Ørnhøj
Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk
Redaktionen
Morten Kvist (ansvarshv.) Karen Marie Holm Karna Søgaard Morten Dybro
praest@h-g-valgmenighed.dk karenmarie@holm.mail.dk karna.soegaard@gmail.com mortendybro@mac.com
15
Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Nørre Alle 21, 7400 Herning, ID-nr. 47962
Gudstjenester 13. marts 20. marts 27. marts 3. april 10. april Påske: Skærtorsdag Langfredag Påskedag 2. påskedag 24. april 1. maj 8. maj Bededag 15. maj Kristi Himmelfart 29. maj Pinse: Pinsedag 2. pinsedag 12. juni 19. juni 26. juni
Herning kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 Ingen
Gjellerup kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 Konfirmationer kl. 9.00 og kl. 11.00
kl. 10.30 Fælles. Hammerum kl. 10.30 Fælles m. Hammerum kl. 10.30 Konfirmation kl. 9.00 kl. 10.30 Ingen kl. 9.00 kl. 10.30 Ingen
Fælles m. Herning kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 Ingen kl. 10.30 kl. 9.00 Ingen kl. 10.30 Fælles m. Herning Ingen
kl. 10.30 Fælles m. Hammerum kl. 19.00, Line Peters kl. 9.00 Fælles m. Hammerum
kl. 9.00 kl. 10.30 Fælles m. Herning kl. 10.30 kl.19.00, Line Peters
NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenesterne forbliver uændredet året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag.
Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på 15,- kr. lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.