Kirkeblad Oktober 2022 - Nummer 3

Herning og Gjellerup Valgmenigheder

To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke

Solskin i den blaa stue af Anna Ancher

Blå er uendelig hedens og åndens farve.

Om ånd og Helligånd

Prædiken over Matt. 12,31 – 42, bespottelse af Helligånden.

Af Morten Kvist

For halvtreds år siden lå ordet ‛ånd’ i dvale; det lå ubrugt hen og ventede på bedre tider. Digtere og debattører var ikke meget for at bruge det og videnskabsfolk slet ikke. Ånd var forbundet med overtro og gammeldags mystik, som videnskaben tog afstand fra, og videnskabens autoritet var den højeste blandt de autoriteter, der var tilbage. Det gik selvfølgelig også ud over fænomenet Helligånd. Helligånden blev det problematiske led i Treenig heden. Ordet Gud kunne man i det mindste diskutere betydningen af, og det gjorde man. Jesus Kristus havde man jo trods alt noget om på skrift, og kunne man ikke sige meget faktuelt om ham, så havde man i ham et smukt billede på sand menneskelig hed. Helligånden derimod bragte folk til tavshed, hvilket ikke var så godt; for er der noget, Helligånden ifølge historien kan, er det at få mennesker til at tale.

Meget har ændret sig. Det er som om, ordet ånd har rejst sig af dvale og nu igen kan bruges uden at skabe forle

genhed. Det gælder selvfølgelig også Helligånden. Det er sket samtidig med, at videnskaben har strammet sit greb om os, dvs. at alt skal dokumenteres videnskabeligt for at blive taget alvorligt. Selvfølgeligheder og almin delig sund fornuft skal nu dokumente res for at have gyldighed. Det ser vi i de mange systemer, der som et net lægges ned over vores daglige liv, videnskabeligt udarbejdede systemer, som har gjort mindst lige så meget skade som gavn i skolerne, på sygehusene, i politiet osv.

Fænomenet ånd kræver igen sin ret

Og hermed nærmer vi os en forklaring på, at ordet ånd igen har rejst sig og kræver sin ret. Videnskaben, de mange systemer, alt som kendetegner det, vi kalder ‛det moderne’ kan for det første ikke forklare andet end begrænsede delområder af tilværel sen, og selvom man lægger alle disse områder sammen – det er netop, hvad vi forgæves forsøger, forbliver der store huller i forklaringerne. Videnskab kan

aldrig give en samlet forklaring på livets gådefuldhed. For det andet og meget afgørende har videnskaberne og systemerne ikke noget væsentligt at sige om livets mening.

Det er som om, videnskabelig tænkning og systemteori har erobret sproget, det daglige sprog folk i mellem, så f.eks. digtning og alminde lige menneskelige erfaringer er blevet kuriositeter, som der da også er en lille boks til i fritiden, men heller ikke mere. Disse har tilsyneladende ingen vægt, og forbliver det rigtigt, så har videnskabeliggørelsen og systematiseringen af tilværelsen overskredet sine beføjelser.

Er åndens genkomst en protest?

Er det måske, hvad vi kan iagttage i de mange diagnoser, som både børn og voksne får tildelt, så rummet for normalitet bliver mindre og mindre?

Er det måske, hvad vi kan iagttage i de mange stressmeldinger, at menne sker bliver buret inde i et præstations kammer, hvor pulsen er høj og rytmen hektisk, hvor vi først og fremmest betjener systemer, der ikke levner plads til at spørge efter systemets dybere mening.

Anthony Van Dyck – Descent of the Holy Spirit.

larm fra samfundet, vil den dog ikke være forgæves, for fænomenet ånd er uudslukkeligt; det kan ikke udryddes, og det gælder i særdeleshed Helligån den, for den er selve skabelsens ånd, kraften i hjertets puls og vejrtræknin gens rytme, energien i udvekslingen af f.eks. tillid, tilgivelse og taknemmelig hed mellem mennesker.

To åndelige spørgsmål Nu kan man forsøge at definere ånd på mange måder. Fælles for dem alle er, at de er ufuldstændige, ja mangel fulde, og det er der endda en pointe i. Fænomenet ånd bærer en grundlæggende gådefuldhed med sig. Bestan

Er dette rigtigt, så er åndens genkomst en protest og en protest, som vil møde meget modstand, for overdreven videnskabelighed og systemtilpasning har godt fat i os alle. Selvom åndens protest vil drukne i den almindelige ➤

Charles Lebrun – The descent of the holy spirit.

digt vil det pege tilbage på selve tilværelsens gådefuldhed, som i forenklet forstand kan samles i to spørgsmål: Hvordan i al verden er alting blevet til? Og hvad i al verden er meningen med et menneskes tilværelse? Hvorfor er vi her?

At forsøge at besvare disse to spørgs mål er en aldrig afsluttet, åndelig beskæftigelse. Den kræver et sprog for de erfaringer, som vi har fælles, hvad enten vi erfarer sammen eller indivi duelt. Og beskæftigelsen kræver et sprog for det indre liv, hjertets og hjernens egensindige vitalitet.

Helligånden

Kristendommen vil give os det sprog, som både er udvendigt og indvendigt, og som endda vil forbinde de to. Kilden er Helligånden. Derfor er det en utilgivelig synd at bespotte Hellig ånden. Man ødelægger sit eget og dermed andres mulighed for at blive udsat for Helligåndens gerning, for hvad man selv har fået, vil Helligån den befordre, at man giver videre til andre.

Lad os forenkle sagen lidt. Helligån den er den ånd, som beherskede Jesus. Alle mennesker er til enhver tid behersket af en ånd, som på en eller anden måde også giver sig til kende. Det er tydeligt ved stor sorg eller glæde f.eks., og knap så tydeligt ved de mange mellemtilstande, som en almindelig hverdag kan byde på.

Jesu ånd, som gjorde ham til Kristus, var i enestående grad tydelig og samtidig ubegribelig varieret og derfor uforudsigelig. Det viser de mange situationer, lignelser og hændelsesfor løb, som er beskrevet i NT. Selv var Jesus ikke i tvivl om, at selve skabermagten var eksponeret i ham, og dog blev også han klogere undervejs. End ikke Kristus havde fra begyndelsen forudset, hvad Helligåndens uforudsigelighed ville bringe ham ud i, men han var klar over, at han måtte bære det hele. Han havde kun én vej at gå, og det var den, Helligånden førte ham ad. I den forstand (og kun i den) var hans liv enkelt.

Helligånden som vores ånd Denne ånd kan vi altså ikke alene lære at kende ved at stifte bekendtskab med Jesu Kristi historie sammen med kvinderne og disciplene; den kan også blive vores. Den er det på en måde allerede, fordi vi er alle født af denne ånd. Vi skal huske, at det er skabelsens ånd, hvis første, levende ytringer er puls og åndedrag. Men vi kommer også på afstand af den fra begyndelsen. Det viser jo alle tilværelsens sørgelige sider, de hårde begrænsnin ger, livets forkrænkelighed, håbløshed, mistillid, som alt sammen samles i ordet synd. Syndens oprindelse er lige så gådefuld som åndens oprindelse.

Helligånden er da en modsigelse af syndens virkelighed, dens gerning en stadig genoprettelse af syndens

ødelæggelser, som en genopbygning af et ødelagt hjem. Det er baggrunden for, at de kristne altid har brugt ord som frelse og forsoning, frelse fra den seneste ødelæggelse, forsoning med den seneste sorg f.eks.

Det er vigtigt, at Helligånden er gammel og ny samtidig. Den stammer fra før verden blev til og medbringer selve skabelsens mysterium, idet den folder sig ud. Og idet den folder sig ud, gør den verden ny ved at genop rette verden under forhold, der er anderledes, end de var i går. Den

skaber nye hjem, uden at lade menne sker glemme de gamle. Den lader os opdage nye sider af verden, idet den omskaber os, tvinger os ud i den ydre verden, fordi vi ikke må svigte vores næste og må stille os til rådighed for almenvellet; tvinger os til at tage vores indre liv alvorligt, fordi vi uden et indre liv visner som en blomst uden vand.

Oplevelse og erfaring Helligånden og dermed kristendom men giver os et sprog, for de erfarin ger, vi gør, idet den lærer os at være

Dove of holy spirit and the virgin – Detalje fra et fresco maleri fra Recanati Marche.

opmærksomme på f.eks. tilgivelse og taknemmelighed i stedet for det modsatte. Og den giver os samtidig mulighed for at gøre nye erfaringer, idet den giver os sprog for det, vi oplever. Vi kan opleve en masse, tusind ting, men har vi ikke sprog for det eller får det, oplever vi i realiteten ingenting. Sproget gør forskellen mellem en oplevelse og en erfaring, og Helligånden trækker i det stykke både på skabelsens dybe mysterium, Jesu rigt varierede, egenartede liv og virksomhed, og alt hvad der sket i denne histories kølvand, kirkens historie – på godt og ondt. Helligån den er kort sagt i stand til at opsamle erfaring, lade os bære den, så den igen

og igen kan give os, hvad vi mangler, for alting begynder med ånden. Tænk blot på, at hvis man sørger, tager alt farve af sorgen, og for den forelskede er verden en lykkelig legeplads.

Uden ånd er vi ingenting. Uden Helligånd er vi mindre, end vi behøver at være, og vi får svært ved at komme i det rette forhold til det faktum, at vi er åndelige væsener. Derfor er bespottelse mod Helligånden ikke alene utilgivelig. Den er også utilgivelig dum, for vi eroderer vores eget grundlag for at være de menne sker, vi skal forblive for hinanden. Amen

Peter Brandes – Detalje fra dekoration i Hvidbjerg Kirke Vester Aa.

Tale ved altergangen

Ved dåben og nadveren kan vi være sikre på, at Helligånden er til stede. Det kan vi ikke alene, fordi Jesus har sagt det, og vi stoler på hans autoritet. Vores sikkerhed og hans autoritet kommer også af, at han satte sin tilværelse ind på at leve Helligåndens liv og det til døden.

Disciplene og kvinderne blev efter hans død grebet af ånden og kom derpå i tanke om, at de skulle spise aftensmåltidet i Jesu navn. Hans liv smeltede sammen med deres ånd, og nadveren blev da til det daglige livs måltid, bundet til det daglige livs kærlighed.

Amen

Manglende fradrag for medlemsbidrag 2021

I begyndelsen af oktober udsendte begge valgmenigheder et brev til medlemmerne om den manglende mulighed for at få skattefradrag for medlemskontingent 2021. Som det fremgår af brevet, har det desværre ikke været muligt at få fradraget og begge bestyrelser har valgt at lade 4. kvartal 2022 være en “frivillig indbe taling”. Hvis man vælger ikke at indbetale kontingentet for 4. kvartal 2022 vil dette næsten kompensere for det beløb, som medlemmerne har mistet på grund af det manglende fradrag for 2021.

Hvis opkrævningen kommer pr. post kan man således blot undlade at indbetale og hvis kontingentet trækkes via Betalingsservice, skal man selv aktivt afvise betalingen på netbank eller ved personlig henvendelse til din bank.

Det skal understreges, at det kun er forretningsføreren, der har adgang til oplysningerne om, hvem der har betalt for 4. kvartal, og hvem der ikke har.

Karen Marie Holm og Morten Dybro

Ansættelse af ny præst

Trods to runder af indrykninger af jobannoncer i relevante medier, har det været småt med ansøgninger til stillingen som Morten Kvist’s efterføl ger. Men via en stor indsats fra med lemmer og ansættelsesudvalg er der dukket flere spændende kandidater op på det seneste. Dette gennem gode kontakter i forskellige netværk.

Vi håber snart at kunne præsentere menighederne for nogle gode og spændende kandidater. Morten Kvist stoppede officielt den 30. september, men har vist os stor venlighed og fleksibilitet til at vikariere for sig selv i en periode.

På vegne af ansættelsesudvalget, Karen Marie Holm og Morten Dybro

Horace Vernet – Angel of Death.

Kalender:

Søndag den 13. november, den 4. december og den 22. januar 2023 kl. 14.00-16.00:

Søndagscafé på Toftebo.

Gjellerup Valgmenighed arrangerer Søndagscafé i samarbejde med Tof tebo Aktivitetscenter og Gjellerup Kirke. Programmet ligger som flyer i Gjellerup Valgmenighedskirke. Kaffe 25,00 kr.

Søndag den 20. november kl. 16.00 i Herning

Valgmenighedskirke: Messe i mørke.

Sammen med MidtVest Pigekor afhol des en gudstjeneste beregnet på den mørke tid, som både musikken og liturgien vil være afpasset til.

Onsdag den 16. november kl. 8.50 i kirken: Morgensang i Hammerum.

Alle er velkomne.

Torsdag den 24. november kl. 17.00: Stillestund og aftensang i Herning Valgmenighedskirke ved Vibeke Lundbo og Morten Kvist.

Der læses en tekst velegnet til fordy belse, og der bliver mulighed for stille indadvendthed evt. til dæmpet musik. Vi afslutter med en aftensang. Varig hed ca. 45 min.

Onsdag den 7. december kl. 19.30 i Herning Valgmenighedskirke: Vocal Pleasure synger julen ind.

Vocal Pleasure er glad for at vise nogle af vores traditioner ved at slutte året 2022 med en julekoncert i Valg menighedskirken. Nyd dejlige melodier udsat for rytmisk kor.

Der kræves ingen forberedelse og ingen tilmelding.

Koret præsenterer danske sange, selvfølgelig et julerepertoire som kommer rundt om årstidens sange, amerikanske highlights og selvfølgelig også traditionelle julesalmer, hvor arrangementerne dog har fået en lille twist, så de ikke helt ligner sangen omkring juletræet. Vocal Pleasure glæder sig sammen med dirigent Kristian Bay og korets faste huspianist Henrik Tjagvad til at fylde det smukke

kirkerum i valgmenighedskirken med vellyd og til at give publikum en lille pause i juletravlheden. Et par fælles sange med et par af julens mange dejlige sange og ikke mindst for publikum at komme i en rigtig fin julestemning.

På gensyn onsdag den 7.12 kl. 19.30.

Entré: 100,00 kr. Billetter købes ved døren (børn under 15 år – halv pris).

Onsdag den 14. december kl. 15.00: Adventsmøde på Hammerum Friskole.

Søndag den 11. december kl. 14.30:

Julekoncert i Gjellerup

Valgmenighedskirke med Karolinekoret.

Dirigent Erling Kyvsgaard. Program foreligger senere.

Entré: 50,00 kr.

Vi holder adventstiden i hævd som en stilfærdig forberedelse til højtiden. Vi skal synge, høre en historie, drikke kaffe og have en hyggelig optakt til julen.

Alle er velkomne. Der kan bestilles kirkebil.

Vi forventer et fælles arrangement for vore konfirmander og forældre tilret telagt i Hammerum i anledning af Helligtrekonger. Program og dato for arrangementet vil foreligge senere.

Det vil være gratis og alle er velkom ne.

Søndag den 5. februar kl. 16.00: Kyndelmissemesse, en vesper.

En vesper er en aftengudstjeneste (vesper = aften, latin) og var oprinde ligt navnet på en af de tidebønner, der blev (og bliver) afholdt i de kristne klostre.

Vi afholder vores egen udgave i samarbejde med MidtVest Pigekor.

Lørdag og søndag den 25.-26. februar: Højskoledage i Herning. Program foreligger senere.

Onsdag den 15. marts kl. 19.00: Generalforsamling i Gjellerup Valgmenighed på Hammerum Friskole.

Torsdag den 16. marts kl. 19.00: Generalforsamling i Herning Valgmenighed på Herning Friskole.

VORES AFTALE med MidtVest Pigekor og Vocal Pleasure

Vil man have en af de 12 gratis billetter til en af korenes koncerter, skal man henvende sig til vores forretningsfører Karin Brammer på mail kbr@h-g-valgmenighed.dk

Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk

Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. Enegenbetalingpå15,-kr.læggesivåbenhusetvedankomsttilkirken.

NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.

Domenichino – Guardian angel. Horace Vernet – Angel of Death.

Valgmenighedernes personkreds

Valgmenighedernes præst

Morten Kvist, Nørre Alle 21 9712 0652

Herning Valgmenigheds bestyrelse

Morten Dybro (formand)

Gjellerup 5128 6595

Martin Lundsgaard-Leth (næstformand)

Herning 5139 8584

Asbjørn Lyby (kasserer)

Sdr. Felding 4045 9820

Birgitte Toft, (sekretær)

Herning 6095 4609

Vibeke Lundbo

Herning 3060 3940

Kristian Thalund (kirkeværge, uden for bestyrelsen) Snejbjerg 2027 2413

Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse

Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum 2514 5271

Anni Anette Kristensen (næstformand), Toften 11, Hammerum 4031 7851

Tove Bjerregaard Lauridsen (kasserer), Michael Anchersvej 35, Ikast 2395 9293

Lene Bækgaard Andersen, (sekretær), Hesselbjergvej 6, Hammerum 5095 4950

Ursula Witt Aadahl, Rugmarken 9, Hammerum 2186 8642

Per Lambæk (kirkeværge, uden for bestyrelsen), Klokkehøj 54, Gjellerup 2023 5210

Ansatte

Forretningsfører: Karin Brammer Højgårdvej 2C, Tjørring 4026 0818 kbr@h-g-valgmenighed.dk

Telefontid: Mandag-onsdag-fredag kl. 9.00-12.00

Organist: Elena Zubakina, Møllehøj 8, 2 6027 7591

Kirkesangere:

Priscilla Rudratheesan Laura Nurmisto Nadia Liv Alstrup

Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv. 5137 8114

Hammerum: Graver og kirketjener Lilian Kjær 6016 8414 Østergade 60, Vildbjerg

På kirkegården: Hjælp ved GA Service, Ørnhøj

Herning.

www.h-g-valgmenighed.dk

Redaktionen

Morten Kvist (ansvarshv.) praest@h-g-valgmenighed.dk

Karen Marie Holm karenmarie@holm.mail.dk

Karna Søgaard karna.soegaard@gmail.com

Morten Dybro mortendybro@mac.com

Gudstjenester

Herning Gjellerup

oktober kl. 16.00

Trine Hostrup Dige Fælles m. Herning

oktober Fælles m. Hammerum kl. 10.30

november, Allehelgen kl. 10.30 kl. 9.00

november Fælles m. Hammerum kl. 10.30

november kl. 16.00

Fælles m. Hammerum Messe i mørke m. MidtVest Pigekor, se kalender

november Fælles m. Hammerum kl. 10.30

december kl. 10.30

Fælles m. Herning

7. december kl. 11.00 Gudstjeneste for beboerne på Toftebo, Hammerum. Toftebokoret medvirker. Alle er velkomne. Prædikant: Morten Kvist.

december Fælles m. Hammerum kl. 10.30

december kl. 10.30

Fælles m. Herning

kl. 16.30 kl. 15.00

kl. 10.30 Fælles m. Herning

Ingen

1. januar kl. 16.00 Fælles m. Herning

januar Fælles m. Hammerum, se kalender kl. 19.00, se kalender

januar kl. 10.30 Fælles m. Herning

januar Fælles m. Hammerum kl. 10.30

januar kl. 10.30 Fælles m Herning

februar kl. 16.00, Vesper Fælles m. Herning

februar Fælles m. Hammerum kl. 10.30

februar kl. 10.30 Fælles m. Herning

februar kl. 10.30, se kalender Fælles m. Herning

marts Fælles m. Hammerum kl. 10.30

marts kl. 10.30

Fælles m. Herning

Bemærk! Nogle gudstjenestetidspunkter i Herning er ændret fra kl. 9.00 til kl.16.00