Herning og Gjellerup Valgmenigheder To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke
Vincent van Gogh: The garden of Saint Paul’s Hospital.
R · HERNI DE
RUP · VAL LE
OG GJE L NG
NUMMER 3 OKTOBER 2023 3 0 . Å RG A N G
ENIGHE GM
Det kriseramte menneske Prædiken, 14. s.e. Trinitatis til Luk 17,11–19. Af Jonas Jochumsen Krisens dom Vi kunne godt lige bruge en vækkelse, et ord, der kunne komme os til undsætning i de mange kriser, vi befinder os i. Og det kan kun gå for langsomt, for listen er lang: energikrise, identitetskrise, sundhedskrise, familiekrise, coronakrise, inflationskrise, klimakrise, folkekirkens arbejdsmiljøkrise. Er man ung, skal man høre om disse og andre former for kriser på skole-
Vincent Van Gogh: Wheatfield with Crows. 2
bænken: cubakrisen, oliekrisen, finanskrisen. Kriser er blevet horisonten for historieskrivningen. Spørg bare den nuværende regering. Skuer vi fremad eller tilbage, søger vi at besinde os på nutidens kontekst, skal der nok vise sig at være en krisesituation. De her oplistede kriser peger alle på et sammenbrud af en slags. Den gængse definition af kriser i den offentlige samtale er systemsammenbrud, at
tingene befinder sig på sammenbruddets rand. Sundhedsvæsenet kan ikke følge med på grund af manglende hænder. Menneskets identitetsforståelse kan lider skibbrud. Og samfundets energiressourcer kan ikke nå ud til alle. Denne betydning af ordet er dominerende i den kollektive bevidsthed. Hvad mange derimod ikke ved, og vel slet ikke den nuværende regerings politikere, er, at ordet krise er græsk og en hyppigt anvendt glose i det Nye Testamente. Her har det ikke med et sammenbrud at gøre, i hvert fald ikke i direkte forstand. Det nytestamentlige krisebegreb henviser til en “dom”, et “vendepunkt” eller en “afgørelse”. Som da Jesus går rettergang i evangeliernes langfredagfortællinger, en rettergang, der ender med, at Jesus på sarkastisk vis bliver udnævnt til jødernes konge. Hermed dømmes han til et nyt forhold. Krisebegrebets grundbetydning er altså juridisk. Når en dom udsiges, omdefineres livets videre forløb for den, der modtager dommen. Kriser er i den forstand definerende for, hvem man skal være. De har menneskets status for øje. Troens krise De græsktalende menigheder forstod ikke verdensomspændende sammenbrud, sådan som nutidens mange kriser typisk udlægges i globale sammenhænge. Det ville være dem en
J. K. Richards: Christ among the Lepers. fremmed, alt for abstrakt måde at tale om kriser på, som når vi f.eks. taler om coronakrisens globale nedlukning. Det hænger sammen med, at vi nu til dags – modsat de første menigheder – ønsker at understrege, at mennesket er subjektet for det, der udløser det krisefyldte. Menneskehedens udslettelse af sig selv er der kun menneskeheden at takke for. Mennesket skaber kriser, sådan lyder nutidens tale. Datidens græsktalende menigheder forstod kriseproblematikken anderledes. De var af den overbevisning, at mennesket er objektet for krisens situation; at mennesket passivt drages ind i et nyt forhold til virkeligheden i krisens dom. Således var det kriseramte menneske et evigt aktuelt tema blandt de første menigheder. Kriser var for dem ikke flygtige. Som domme var de noget, man skulle leve med og i. ➤ 3
ning i ydre forstand, for de fik ikke deres Herre at se igen på himmelskyen. I stedet fik de kirken, der fremstiller selve legemliggørelsen af troens egentlige krise: at Kristus ikke vendte tilbage.
Henry Herbert La Thangue: In the Orchard, Haylands, Graffham. Kun om søndagen meddeles det, at også troens krise er en realitet. Menigheden består, fordi den har erfaret, at der findes en krise, den ikke kan komme ud af, en dom, der er grundlaget for, at kirken overhovedet findes. Var der ikke en troens krise, var der heller ingen kirke på jord. Kristi apostle forventede, at Herren efter sin himmelfart ville vende tilbage til jorden med megen dom og herlighed. Med sit dømmende sværd og på den mægtige himmelsky skulle han vende tilbage for at udsige sin endelige dom. Menighederne forventede således et kosmisk nybrud i Kristi dom, men til deres store anfægtelse vendte Kristus ikke tilbage på himmelskyen. Krisen var altså ikke altings totale nedsmelt4
Vender man sig mod troens krise, bliver det klart, at den ikke er noget, der kommer og går, sådan som en pandemi eller inflation gør det. Troens krise forbliver evigt bestående, eftersom det er Jesu fravær, der er dens centrum. Kristi menneskeskikkelse kom ikke atter til syne, så tilbage står kun korset, denne rest af guddommens menneskeansigt. Træstumper Korset meddeler verden en til alle tider gyldig dom. Det forkynder virkelighedens kortslutning. I korsets forkyndelse ses en figur, der fremstiller troens til alle tider gældende krise: Guds død. Det afgørende er imidlertid, hvem der henholdsvis er subjektet og objektet for denne kortslutning. Gud blev menneske, så han kunne dø. Således er Gud både subjekt og objekt for sin egen død. Det kalder man i andre sammenhænge også for korsets gåde. Alene gennem Guds vilje hænger han selv på træstumperne. Korset er altså kun Guds at give, det er ikke op til mennesket at danne nye træstumper. Men hvad kan mennesket så? Hvad er det efterladt med i denne dom?
Kun korset! Al den trængsel, sorg og ensomhed, som mennesket erfarer i sit hjerte, finder det slået fast med søm. Korset ophæves ikke, dens dom forbliver gyldig. Troen er en i hjertet evigt forblivende krise. For hvordan kunne det gå til, at selv Gud skulle dø den vanskelige død? Det er jo ateisme i ordets egentlige betydning. Mennesket kan ikke skabe eller omdanne korset, og derfor hader det Gud. Det kriseramte menneske er dømt til at befinde sig i en limbo, og det strider imod selvforståelsen, at der findes noget, det ikke disponerer over. Tænk sig, at mennesket må modtage en dom på baggrund af korset, denne totale nedsmeltning, som mennesket ikke selv har forårsaget. Hvor dødsens ængsteligt! Ængstelighed og korsets dom Denne ængstelighed sætter sig i kroppen, den efterlader patologiske spor. I oldkirken var teologi, jura og medicin tre forenede størrelser, ja de var vel strengt taget det samme fag. Derfor fik det antikke krisebegreb en medicinsk betydning. Når man dør, skal man både juridisk og medicinsk konkludere, at døden er indtruffen. Det kaldes en epikrise. Dødens dom behandler juristen såvel som medicineren, de er fælles om den, og derfor blev døden selve billedet på menneskets krise i oldkirken. Teologisk blev døden ligeledes det primære billede
Henry Herbert La Thangue: Gathering Plums. på det kriseramte menneske, fordi Herren aldrig vendte tilbage på himmelskyen. Blandt de første menigheder var der en enorm var der i de første menigheder en enorm trængsel forbundet med at dø. For hvordan bliver man opvakt, når man fra dødens tunge grav ikke kan høre krisens dom? Frygten for ikke at udleve Herrens genkomst var så alvorlig blandt de første menigheder, at en flittig apostel måtte sende breve på kryds og tværs af det østlige middelhavsområde for at berolige de ængstelige hjerter. I evangeliernes fortællerunivers ser vi tegn på samme ængstelighed. I evangelieteksten hos Lukas hørte vi, at ti spedalske skulle søge hjælp hos ➤ 5
Albrecht Dürer: Traumgesicht. præsterne. De var syge og udstødte individer. De klynkede og klagede, det var kun et spørgsmål om tid, før de skulle dø den vanskelige død. Præster var dengang bestemte til at helbrede spedalske og fremsige medicinske domme. Gud ske tak og lov, at det i dag er undtagelsen frem for reglen, at præster skal helbrede kroppens sår. Præsterne nåede dog ikke at tilse de spedalske. Så måske blev de spedalske tilset af en læge, inden de nåede frem til templet? Eller måske erfarede de et vækkelsesord, der sagde, at de skal trøste sig med, at de ikke er skyld i troens krise og derfor ikke skal dømme sig selv og hinanden. 6
Korset er ikke et præparat, der kan gives som stikpille. Det har altid allerede hjemme i hjertet, fordi han, der hang på det, er med det kriseramte menneske indtil verdens ende. Og det er, hvad de spedalske erfarede, da de var på vej hen til præsterne: Træstumperne kan man ikke løbe fra, de er slået fast med søm. De bringer en dom, og dommen siger, at verden modtog kirken til trøst for dem, der befinder sig i troens ubehagelige krise. Amen
Tale ved altergangen Det er os mennesker meget imod at få at vide, at der er krisesituationer, vi ikke kan komme ud af, problemer, vi ikke kan løse. Det erfarede Jesu disciple den aften, da de blev fortalt, at Guds død var en uundgåelig dom. Under måltidet blev de draget ind i troens ubehagelige krise og gjort til modtagere af en dom, de ikke kunne sætte sig op imod.
Men netop som modtagere af troens krise modtog de også kærlighedens tilsagn. På grund af deres magtesløshed fik de at vide, at de ikke skulle være alene i krisens ubehagelige situation, men som menighed leve side om side med hinanden og indtage det daglige livs måltid, brød og vin, der er bundet til det daglige livs kærlighed. Amen
Hammerum valgmenighedskirke fylder (snart) 100 år Den 10. oktober 2023 blev fundamentet til Hammerum valgmenighedskirke lagt. Fire hjørnesten kom i den kolde efterårsjord, hvormed arbejdet tog sin spæde begyndelse. Tallet fire henviser til de kanoniske evangelieskrifter, hvilke de oldkirkelige, græske menigheder fortolkede i forlængelse af de fire verdenshjørner. Den første sten blev lagt af menighedens præst, Enevold Therkelsen. Den anden sten faldt i jorden fra folketingsmanden Rasmus Nielsens hånd. Den tredje sten sørgede menighedens formand, Morten Brøndlund, for. Brøndlund virkede som den primære
drivkraft bag kirkebyggeriet. Den fjerde og sidste sten blev lagt i jorden af forstander N.J. Nielsen, formanden for Herning Valgmenighed. Med god understøttelse fra oplandets gårdejere og almue blev det muligt at bygge en kirke på bakkedraget uden for Herning. Den 18. december 1924 blev kirken indviet ved biskop Johannes Gøtzsche. Derfor venter vi med den endelige fejring af kirkebyggeriets 100-års jubilæum til næste år. JoJo
7
Nyt medlem i Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Kære medlemmer af Herning og Gjellerup Valgmenigheder! Mit navn er Morten Thylstrup. Det glæder mig, at jeg er tiltrådt bestyrelsen i Gjellerup Valgmenighed. Jeg er 36 år og bor i Gjellerup sammen med min kæreste, Naja, og vores to børn, Andrea og August. Jeg arbejder som efterskoleleder på Hammerum Efterskole og har været der i 12 år. I fritiden bruger jeg tid på lidt løb, når vejret er godt, og ellers ser jeg det meste fodbold, der findes i tv. I valgmenigheden er jeg optaget af medlemstallets situation og sikringen af en bæredygtig økonomi for valgmenigheden. Mange venlige hilsner Morten Thylstrup
Karolinekoret er opløst Da Karolinekoret er gået i opløsning, er der i skrivende stund ikke et kor til at synge julen ind i Hammerum valgmenighedskirke. Der arbejdes på at finde et andet kor. 8
Mere herom følger, såfremt vi finder et nyt kor. Karen Marie Holm formand, Gjellerup Valgmenighed
Kalender: Litterære saloner i vinteren 2023/24: Bogstav, ytringsfrihed og religionskritik De mørke vinteraftener inviterer til megen læsning. Bogstavets frie kritik møder modstand fra statens hånd. Der lægges op til, at de frie kunster, som religionskritikken hører til, af diplomatiske hensyn skal bindes på mund og hånd. Om det sker eller ej, så er religionskritikkens forhold til kunst og satire på ny taget op til samfundsdebat. I en menighed er det en evigt aktuel problemstilling. Som baggrundstæppe for regeringens overvejelser om forholdet mellem loven og hellige bøger står nemlig Paulus’ velkendte ord (2. Kor 3,6): Bogstavet slår ihjel, ånden gør levende. Over tre møder vil jeg indbyde til at læse og diskutere Salman Rushdies klassiker De Sataniske Vers (org. The Satanic Verses). Det er ikke et krav for deltagelsen, at man har læst bogen. Man er mere end velkommen til at sidde med på en lytter og høre om bogens indhold, komposition og perspektiv. Fordi bogen er omfangsrig, vil jeg dog anbefale, at man har et vist kendskab til bogens historiske sigte og handlingsforløb, hvis man ønsker at deltage. Valgmenighedernes litterære saloner er gratis. The, kaffe og en let bid mad kan tilkøbes. Vi mødes kl. 19.30–21.00 på Hammerum Friskole på følgende udvalgte onsdage:
13. december: 17. januar: 21. februar
kapitel 1–3 kapitel 4–6 kapitel 7–9
Vel mødt!
JoJo
Søndagscafé i Toftebo Aktivitetscenter 22. oktober, 12. november, 3. december, kl. 14.00–16.00. Toftebos program for andet halvår af 2023 fortsætter. Den 22. oktober gæster Hernings egen Allan Christensen Toftebo og fortæller om “en Citychefs job”. Den 12. november vil Niels Adrian fra Aarhus tale over “alle tiders sang”. Den 3. december synges julen ind ved Annemarie Skovbjerg Hansen og Leif Hansen. Syng Dansk Aften i Herning valgmenighedskirke 26. oktober kl. 19.00–21.00 Alle er velkomne, når entrepreneur Elsebeth Pugflod Lamare, kapelmester Rasmus Steenberg og borgmester Dorte West gæster valgmenighedskirken for at motivere sangbare tekster og rytmiske toner fra Højskolesangbogen. Morgensang i Hammerum valgmenighedskirke 22. november kl. 08.50 Alle er velkomne til at deltage i valgmenighedens morgensang, som vil være beregnet på efterårets sidste tid.
➤ 9
Indsættelse af ny præst i Lemvig og Omegns Valgmenighed 3. december kl. 14.00
Foredrag v. Jonas Jochumsen i Herning Kirkehøjskole 6. januar kl. 09.30–11.45
Kusinemenigheden i Lemvig har ansat ny præst. Dette fejres med indsættelsesgudstjeneste i Johanneskirken. Efterfølgende vil menigheden være vært ved et traktement. Alle er velkomne. Tilmeldingen hertil rettes til forretningsfører Karin Brammer.
For prisen og anden information henvises der til www.herningkirkehoejskole.dk
Julekoncert v. Vocal Pleasure 7. december kl. 19.30 Herning valgmenighedskirke Vocal Pleasure synger traditionen tro julen ind, når de med rytmisk korsang fortolker alt fra klassiske julesalmer til amerikanske highlights. Koret, dirigent Kristian Bay og pianist Henrik Tjagvad ser frem til at holde traditionen i hævd. Vesper 3. søndag i advent 17. december kl. 17.00 Der afholdes en fælles aftengudstjeneste i Hammerum den sidste søndag i advent. Liturgien vil være samstemt med høj tiden. Adventsmøde på Herning Friskole 20. december kl. 16.00 Vi holder adventstiden i hævd som en stilfærdig forberedelse på den tid, der skal komme. Vi skal synge, høre en historie, drikke gløgg og ønske hinanden god jul. Der kan bestilles kirkebil. 10
Økologisk tænkning – en teologisk arv? Foredraget vil undersøge sammenhængen mellem økologisk bevidsthed og teologisk tænkning og inddrager til dette formål bl.a. Martin Luthers teologi og K.E. Løgstrups religionsfilosofi. Foredraget vil finde sted i Herning valgmenighedskirke. Kyndelmissevesper i Herning m. MidtVest Pigekor 4. februar kl. 17.00 Kyndelmissen (lat. missa candelarum, “lysenes messe”) vil blive markeret med lystænding, bøn og salmesang, sådan som den er blevet det siden den latintalende oldkirke. Fastelavn med Herning Valgmenigheds Skovbørnehave og Vuggestue 9. februar kl. 13.00–15.30 Sammen med børnene fra skovbørnehaven og vuggestuen vil der blive slået katten af tønden, sunget og fortalt historier i Herning valgmenighedskirke. Herning Valgmenigheds Højskoledage 24. og 25. februar Program foreligger senere og vil blive annonceret i begge valgmenighedskirker samt på hjemmesiden.
Valgmenighedernes personkreds Ansatte Pastor: Jonas Jochumsen, Nørre Allé 21, 9712 0652 Organist: Elena Zubakina, Møllehøj 8, 6027 7591 Forretningsfører: Karin Brammer, Højgaardvej 2C, Tjørring, 4026 0818 Kirketjener (Herning): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv., 5137 8114 Kirkeværge (Herning): Kristian Thalund, 20272413 Kirketjener og graver (Hammerum): Karen Marie Holm, Søndermarken 6, 2514 5271 Kirkeværge (Hammerum): Per Lambæk, Klokkehøj 54, Gjellerup, 2023 5210 Herning Valgmenigheds bestyrelse Formand: Morten Dybro, 5128 6595 Næstformand: Martin Lundsgaard-Leth, 5139 8584 Kasserer: Asbjørn Lyby, 4045 9820 Sekretær: Birgitte Toft, 6095 4609 Menigt medlem: Vibeke Lundbo, 3060 3940 Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Formand: Karen Marie Holm, 2514 5271 Næstformand: Anni Anette Kristensen, 4031 7851 Kasserer: Tove Bjerregaard Lauridsen, 2395 9293 Sekretær: Ursula Witt Aadahl, 2186 8642 Menigt medlem: Morten Thylstrup, 6019 8024 Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til de ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk Forretningsfører Karin Brammer har telefontid mandag, onsdag og fredag kl. 09.00–12.00.
Redaktionen
Jonas Jochumsen (ansvh.) Karen Marie Holm Karna Søgaard Morten Dybro
praest@h-g-valgmenighed.com karenmarie@holm.mail.dk karna.soegaard@gmail.com mortendybro@mac.com 11
Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Nørre Alle 21, 7400 Herning, ID-nr. 47962
Gudstjenester 22. oktober 29. oktober 5. november Allehelgensdag 12. november 19. november 26. november 3. december 10. december 17. december Juleaften 1. juledag 2. juledag Nytårsaften Nytårsdag 7. januar 14. januar 21. januar 28. januar 4. februar
Herning kl. 09.00 kl. 14.00
Gjellerup kl. 10.30 Fælles m. Herning
kl. 16.00 kl. 09.00 kl. 10.30 kl. 09.00 kl. 10.30 kl. 09.00 Fælles m. Hammerum kl. 16.30 kl. 14.00 Fælles m. Hammerum kl. 14.00 Fælles m. Hammerum kl. 09.00 kl. 10.30 Fælles m. Hammerum kl. 10.30 kl. 17.00 Vesper med MidtVest Pigekor 11. februar kl. 10.30 18. februar kl. 09.00 25. februar kl. 10.30
kl. 17.30 kl. 10.30 kl. 09.00 kl. 10.30 Fælles m. Herning kl. 10.30 kl. 17.00 Vesper kl. 15.00 kl. 15.30 kl. 10.30 Fælles m. Herning kl. 16.00 kl. 10.30 kl. 09.00 kl. 10.30 kl. 09.00 Fælles m. Herning kl. 09.00 kl. 10.30 Fælles m. Herning – se kalenderen
Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. JoJo
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på 15,- kr. lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.