Tour de chambre - læsekredsmateriale

Page 1

Læsekredsmateriale Miniinterview & spørgsmål


Anmeldelser

Tine Høeg

★★★★★★ Berlingske

Tine Høeg (f. 1985) brød stort igennem med Nye rejsende, som hun modtog Bogforums debutantpris for. Nye rejsende blev sat op som monolog på Det Kongelige Teater, hvor forestillingen spillede for fulde sale i to sæsoner. I 2020 udkom Tour de chambre og blev øjeblikkelig en anmelder- og publikumssucces. Uddrag fra Tour de chambre indgår i Østerbros Teaters Revolver Play, og Tine Høeg har skrevet manuskript til Det Kongelige Teaters dramatisering af romanen, som har premiere efterår 2021. Tine Høeg har desuden skrevet radiodramatik for AKT1 og bidraget til flere antologier. Begge bøger er solgt til udgivelse i en række lande. Tine Høeg modtog i 2020 Edvard P. prisen for sit forfatterskab.

"Et brillant bekendtskab. Tine Høeg (...) er en fucking speciel forfatter, og det er fucking specielt at kunne skrive så nært og varmt og flydende og fortvivlet og morsomt om både det særlige og det almene og om forskellige aldre og om det kvindelige (især) og det mandlige."

♥️♥️♥️♥️♥️ Politiken

"Tine Høeg brillerer med sin svære toer. Tour de chambre giver et sug i maven, som man kun vil have skal blive ved." Weekendavisen "Tine Høeg har skrevet den fineste kunstner- og kærlighedsroman om gabet mellem de livsfaser, som alle forbitrede romantikere kan kaste sig hovedkulds i (...) Det er fortryllende læsning."

Læs mere

Information "Sprog er sjovt hos Tine Høeg - med et mørke bagved. Hendes anden roman Tour de chambre har poesi i sig, fordi den lader ordene stå næsten nøgne. Det er på én gang sårbart og stærkt. Ligesom den ungdom, det handler om."

Læs mere på tinehoeg.net eller følg Tine Høeg på Instagram og Facebook: @tinehoeg På gutkind.dk kan du læse mere om forfatteren og bogen, se interview og videoer og blive inspireret til flere læseoplevelser. Du kan også abonnere på vores nyhedsbrev eller følge os på Facebook: gutkindforlag og på Instagram: @gutkind_forlag

★★★★★ Børsen

"Tine Høegs leg med ord er både sanselig og kraftfuld (...) Tour de chambre leverer et både douce og digert værk, som man bliver afhængig af."

Foto: Lærke Posselt

Euroman "Man flyver igennem Tour de chambre på en halv aften. Ikke kun fordi romanen er let læst, den er også fantastisk sjov. Tine Høeg skriver, så man får lyst til at være i hendes selskab. Hun skifter mellem fortid og nutid på en måde, der både en kløgtig og elegant (...) Det er stor kunst at skrive så tidstypisk og veloplagt, som hun kan." Magasinet Liv "En kantet, følsom fortælling med et skarpt øre for, hvordan mennesker rigtigt taler sammen (...) En spændstig og livsbekræftende roman."

2/6


Spørgsmål • Romanens hovedperson, Asta, er lige fyldt 33 og har læst et sted, at det kaldes ’ungdommens tredje fase’. Hvad synes hun om at være dette sted i livet? Hvilke udfordringer er der?

• Hvad betyder August for Asta og for Mai – dengang og nu? • Via Augusts mor bliver Asta introduceret til en skabende kunstner. Hvordan påvirker AnnaBarbros udstilling Asta?

• Asta og Mai har været venner i mange år, hvordan er deres venskab?

• Et begær efter at skrive og en længsel efter kærligheden fletter sig sammen for Asta, hvordan skildres de to former for begær?

• Der er to spor i romanen, et nutidsspor, hvor Asta skriver på sin anden roman, og et fortidsspor fra kollegietiden. Hvordan fletter de sig sammen?

• Tine Høeg debuterede med Nye rejsende, som i pressen blev kaldt en digtroman. Også i Tour de chambre spiller formen en stor rolle. Hvad synes du om denne måde at skrive på? Hvordan arbejdes der med pauser og flerstemmighed?

• Hvordan er Astas vej til at blive forfatter? Hvem bliver hun inspireret af? Hvordan er hendes liv som forfatter i nutidssporet? • Asta skriver i romanen først på en bog om en polsk kunstner, men opgiver det projekt og kaster sig over et nyt. Hvad er det for et projekt, og hvorfor bliver hun så optaget af det?

• Hvilken rolle spiller titlen i romanen? • Hvad ønsker Asta tilgivelse for hos Mai til slut? Og hvad er i Mais øjne det største svigt?

Vidste du? • Tine Høeg har med Simon Brinck omsat Tour de chambre til en romankoncert, som blandt andet har spillet på Østre Gasværk. • Filmrettighederne til Tour de chambre er solgt til Motor Productions. • Ligesom Nye rejsende bliver Tour de chambre sat op på Det Kongelige Teater, Tine Høeg står selv bag dramatiseringen. • Scan QR-koden og hør Tine Høeg fortælle om Tour de Chambre i Gutkind Bogcast. Eller find podcasten på Gutkind.dk eller på din fortrukne podcast-platform.

3/6


"Den perfekte ramme om et drama!" H Ø E G

I N S P I R A T I O N

F O R T Æ L L E R

O G

T O U R

R E S E A R C H D E

O M T I L

C H A M B R E .

Foto: Petra Kleis

T I N E


Tour de chambre. Hvad er det, og hvorfor er det titlen på din nye roman? Tour de chambre er en meget vild fest på et kollegium, hvor man bevæger sig fra værelse til værelse, og hvor hver beboer skal finde på et tema. Bryllup, techno, tid, jul – hvad som helst. En slags eskalerende druk- og udklædningsfest, en leg, et maskebal, hvor man kan få lov til at gå amok. Min roman har et fortidsspor, der foregår på et kollegium og kredser om et dødsfald, der finder sted netop til en tour de chambre-fest. En aften og nat, hvor alt kulminerer. Samtidig er der ret mange andre bevægelser gennem rum i romanen, passager og overgange, konkrete og mentale. Jeg har hele tiden vidst, at Tour de chambre skulle være titlen.

Asta har nogle solide hæmninger i forhold til kommunikation og samtidig en voldsom sult, et begær. Mai kæfter op og har et lysere sind. Dynamikken mellem de to er spændende at skrive på. At lade nogle meget forskellige karakterer være bundet sammen og kredse om en begivenhed, der er svær og farlig og gør ondt. Det interessante i et venskab er jo også, at du ikke kan knalde dig ud af noget som helst, der er ingen fysisk ventil, ingen nem vej ud af en konflikt. Alt er ord, alt er etik og moral.

"Et venskab er en kærlighedsrelation, som kan være lige så kompleks som den romantiske kærlighed, lige så stærk og lige så definerende for ens liv."

Hvorfor valgte du, at handlingen skulle foregå på et kollegium? Kollegiet er en slags trykkoger af følelser, et net af relationer. Venskaber, forelskelser, begær, jalousi – alting findes her. Presset ind på meget lidt plads og udfoldet blandt meget få mennesker. Den perfekte ramme om et drama! Kollegiet er også en slags mini-familie og et minisamfund. Jeg har selv boet på kollegium – det var det første sted, jeg flyttede hen, da jeg flyttede hjemmefra, og det er jo også et symbol på ungdom. På opblomstring, begyndende voksenliv. Hvad sker der, når døden bryder ind i det? Den kontrast er stærk at skrive på.

I romanen skildrer du kærlighed, begær og længsel med både ømhed og humor. Hvad er det ved de intime følelser, der optager dig mest? Begær er en evig joker. Det løber som sådan en konstant lavastrøm under alting og kan pludselig få alle faste rammer til at eksplodere, al moral til at smuldre. Det er smukt, og det er pissefarligt. Intet optager mig mere end det. Selvom jeg har skrevet to romaner nu med relativt unge hovedpersoner, så er det jo et fuldstændig alment og aldersløst tema. Masser af gange i et liv kommer vi til at stå i dilemmaer direkte udledt af drift og begær. Det er kompliceret, men ikke dårligt, tror jeg. Begæret vækker os og placerer os der, hvor alting kan mærkes allerstærkest. Det er godt at blive rusket i, det er vigtigt ikke at gå i dvale. Det er nu, det gælder! Og så må man træffe sine beslutninger så godt, som man kan. Begæret og længslen i Tour de chambre er ikke kun erotisk eller romantisk, men er også knyttet til kunsten, skabelsestrangen. Den har jeg ikke skrevet om før, men de to drifter er forbundne eller udspringer på en eller anden måde fra det samme sted i kroppen eller hjernen.

Asta og Mai er bedste veninder, men alligevel er det ikke alt, Asta tør dele. Hvorfor? Og hvad er det ved venskaber, som interesser dig? Et venskab er en kærlighedsrelation, som kan være lige så kompleks som den romantiske kærlighed, lige så stærk og lige så definerende for ens liv. Og fuld af bedrag og hemmeligheder. Asta bærer jo på noget, som hun aldrig har kunnet fortælle. En skam og en skyld, tror jeg. Knyttet til konkrete handlinger i fortiden og i nutiden til det at skrive – hun har en følelse af at bestjæle Mai, bedrage den hun elsker. Samtidig med at det er en drift, hun ikke kan modstå, og det er jo et issue for alle skabende mennesker, tror jeg. Det optager mig. Hvad kan et venskab holde til?

5/6


I begge dine romaner udfordrer du læserens forventninger til genren. Ved brug af korte sætninger, linjebrud og tegnsætning skaber du en poetisk og minimalistisk form. Vil du fortælle lidt om, hvad stilen betyder for dig – hvad synes du, den kan? Ordene er for mig en slags brikker, elementer. Som jeg pusler rundt med, sætter sammen, skiller ad og placerer på forskellige måder for at få scener og betydninger til at folde sig ud. Jeg har udvidet mit repertoire helt eksplosivt i den her bog i forhold til min debut, fordi jeg også har givet mig selv kommaer og punktummer til rådighed, hehe. Det skaber et væld af nye muligheder for at skifte tempo og skabe forbindelser, det har næsten været helt svimlende. Jeg bruger både tegn og linjebrud utrolig omhyggeligt, men jeg er skideligeglad med grammatik og gængse regler. Jeg har opfundet min egen form, som er den, der allerbedst forløser mit stof. Og så er det da virkelig lykkeligt samtidig at kunne udfordre folks forestilling om, hvordan en ”rigtig” roman ser ud.

Hvornår fandt du af, at du gerne ville skrive? Hvad betyder det at skrive for dig? Og hvor finder du inspiration? Jeg har altid været optaget af ord. At stave dem, tænke over dem, sætte dem sammen. I mange år var det at ville være forfatter en slags hemmelighed, noget som jeg ikke engang helt havde formuleret for mig selv. Og det at skrive var noget, jeg gjorde i mørke, i hast, ved siden af mit almindelige liv, mit almindelige arbejde. Det var egentlig først, da jeg vandt debutantprisen, at jeg tænkte: Okay, nu er det alvor. Luk øjnene, frit fald. Jeg har det lidt svært med ordet inspiration. Jeg ved ikke, om jeg ved, hvad det er. Jeg jagter ikke et eller andet lys, og jeg kan ikke forklare, hvad startskuddet til Tour de chambre for eksempel var. Jeg havde måske bare en idé om et sted. Kollegiet. Det var spændende. Død, forelskelse. Hvordan min roman med sit plot, sine karakterer, sine mønstre og forbindelser er vokset frem ud af det, er umuligt for mig at sige. Det sker i sproget, når jeg sidder med sproget, og skabelsen er på samme tid totalt i min kontrol og ude af mine hænder. Bevidst og ubevidst på samme tid. Jeg ved, at jeg hele tiden samler stof sammen. Det er ikke en aktiv handling, det er min måde at være til i verden på, tror jeg: at observere. Huske, lagre. At skrive handler om at være god til at se. Og om med sit sprog at kunne få andre til at se. Klarhed, præcision.

6/6