Moderelementet

moderelementet

moderelementet antologi

Redigeret af Liv Duvå, Kirstine Reffstrup, Ditte Holm Bro, Mia Degner og Julie Sten-Knudsen

Gutkind

Moderelementet © Forfatterne og Gutkind Forlag A/S, København 2024 1. udgave, 1. oplag, 2024 Omslag: © K Vang Sat med Minion og Aktiv Grotesk hos Christensen Grafisk og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-0731-7

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Udgivelsen er støttet af:

POLITIKEN-FONDEN

Politiken-F_logo.indd 1

11/02/14 12.01

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · gutkind_forlag

INDHOLD Forord Manifest

7 15

Marianne Larsen: Uddrag fra Modsætninger 17 Eva Hemmer Hansen: Uddrag fra En lille tøs og hendes mor SYV SPØRGSMÅL TIL FRIT FLET-GRUPPEN

19

32

Charlotte Strandgaard: Uddrag fra Hans 41 Maria Gerhardt: Uddrag fra Der bor Hollywoodstjerner på vejen SYV SPØRGSMÅL TIL SHADI ANGELINA BAZEGHI

56

Amalie Skram: Uddrag fra Professor Hieronimus 63 Kirsten Thorup: Uddrag fra Den yderste grænse 71 SYV SPØRGSMÅL TIL ROLF SPARRE JOHANSSON

86

Jette Drewsen: Uddrag fra Hvad tænkte egentlig Arendse?

Charlotte Strandgaard: Uddrag fra Brændte børn 97 Hulda Lütken: Uddrag fra Degnens Hus 101 SYV SPØRGSMÅL TIL SABITHA SÖDERHOLM

104

Pia Tafdrup: Uddrag fra Når der går hul på en engel Marie Bregendahl: Uddrag fra En Dødsnat 119 SYV SPØRGSMÅL TIL LONE ABURAS

93

111

128

Vita Andersen: Uddrag fra Tryghedsnarkomaner 133 Dorrit Willumsen: Uddrag fra Programmeret til kærlighed SYV SPØRGSMÅL TIL GRY STOKKENDAHL DALGAS

142

137

47

Dea Trier Mørch: Uddrag fra Vinterbørn Tove Ditlevsen: Uddrag fra Gift 159 SYV SPØRGSMÅL TIL MAJA LUCAS

149

172

Bodil Bech: Uddrag fra Vi der ejer Natten 179 Pia Juul: Uddrag fra sagde jeg, siger jeg 183 Tove Meyer: Uddrag fra Drømte dage 187 Pia Tafdrup: Uddrag fra Den inderste zone 191 SYV SPØRGSMÅL TIL SHËKUFE TADAYONI HEIBERG

192

Inger Christensen: Uddrag fra Brev i april 199 Ursula Reuter Christiansen: Uddrag fra Skarpretteren Hulda Lütken: Uddrag fra Skærsilden 207

203

SYV SPØRGSMÅL TIL HANNE HØJGAARD VIEMOSE

210

Jytte Rex: Uddrag fra Kvindernes bog 217 Pia Juul: Uddrag fra Mit forfærdelige ansigt 221 SYV SPØRGSMÅL TIL RASMUS NIKOLAJSEN

226

Sandra Holm: Uddrag fra Barnlige slagsmål 233 Naja Marie Aidt: Uddrag fra Tilgang 241 Inger Christensen: Uddrag fra Som var mit sind lidt græs der blev fortalt 247 SYV SPØRGSMÅL TIL IDA MARIE HEDE

248

Hanne Marie Svendsen: Uddrag fra Mathildes drømmebog Vita Andersen: Uddrag fra Tryghedsnarkomaner 261 Suzanne Giese: Uddrag fra Derfor kvindekamp 265 SYV SPØRGSMÅL TIL MIKAS LANG

270

Dorrit Willumsen: Uddrag fra Pligten til lykke 277 Ida Jessen: Uddrag fra Ramt af ingenting 285 SYV SPØRGSMÅL TIL URSULA ANDKJÆR OLSEN Forfatterbiografier Redaktion 301

294

288

255

forord Velkommen til Moderelementet Vi har lavet denne bog til dig, der engang blev født. Til dig, som selv har født eller er tæt på en, der har født. Vi har lavet den til dig, der lever med børn eller med andre væsener, der kræver din omsorg.

Men også til dig, der er interesseret i velfærdsstaten og dens institutioner, i fremtiden, i fortiden eller bare i dansk litteratur. Og dig, som måske umiddelbart ville tænke: “Det her er nok ikke noget for mig”, dig er den også til. Vores håb er, at bogen for nogle vil være et sted at spejle sig, et sted at finde trøst og nye kræfter, mens den for andre kan åbne mod nye horisonter.

Vi er Julie, Kirstine, Mia, Ditte og Liv, fem forskellige mennesker, der lever forskellige liv forskellige steder i forskellige familiestrukturer, men som har det til fælles, at vi alle er forfattere, skriver digte, romaner, essays og noveller, at vi alle har børn, og at vi på et tidspunkt akut manglede denne bog.

Nogle af os har kendt hinanden længe, andre kom til i 2018, hvor vi fandt sammen i en slags litterær basisgruppe for at tale om moderskab. På det tidspunkt havde vi helt små børn og følte en stor undren, nærmest chok, over, i hvor høj grad vi manglede et sprog for det, vi oplevede i de første år af vores forældreskab. Vi havde læst og skrevet bøger om at være nogens barn, men kun læst meget lidt om at være nogens forælder. Det var, som om vi hver især stod alene med verdens mest almindelige erfaring. Det var både fri­gørende og kraftfuldt at begynde at dele vores erfaringer, dele lykken, 7

fremmedgørelsen og desperationen, gøre det til et fælles anliggende.

Vi delte oplevelsen af, at der i forældreskabet fandtes værdifulde indsigter, der kunne sætte os i forbindelse med eksistensens helt store spørgsmål: Hvad er et liv, en krop, et samfund?

Vi ledte i litteraturen efter bøger, der kunne spejle vores oplevelser, men også efter tekster, der kunne udfordre os og vende det hele lidt på hovedet. Vi læste om patriarkatets idealer og myter om moderskab. Med patriarkatet mener vi den kultur, der er vokset ud af et mandsdomineret system, hvor religion, magtstrukturer og arveregler historisk har favoriseret manden. Det er et system, som i høj grad har været med til at skabe de eksisterende rammer for og fortællinger om forældreskabet som en institution bestående af en mor og en far, der forventes at følge nogle bestemte kønnede roller. Ikke alene sætter den patriarkalske familiestruktur en alt for snæver ramme for kønsidentiteter, den rummer også en dunkel økonomi med store mængder skjult og ulønnet arbejde. Efterhånden som vores samtaler og læsninger af skøn- og faglitterære tekster om moderskab skred frem, blev det tydeligt for os, hvor mange skæbner der har slået sig – og stadig slår sig – på denne institution.

Vi blev interesserede i, hvordan man kan ryste og befri begrebet mor.

To mother, siger man på engelsk om omsorgshandlinger, der kan udføres af alle kroppe, og som ikke kun begrænser sig til arbejdet med små børn. På engelsk kan man mother de udsatte, de syge, man kan mother en velfærdsstat, en plante. Da vi begyndte at tale om handlingen – at mødre, drage omsorg for – frem for identiteten mor, åbnede nye perspektiver sig. Omsorg, eller mangel på omsorg, findes ikke kun i de intime familierelationer, men er også ord, vi må bruge, når vi taler om velfærdssamfundet og dets institutioner, og om forholdet mellem mennesket og naturen, mellem menneskelige og ikkemenneskelige væsener. Her og nu, hvor vi befinder os i en akut økologisk krise, er behovet for mere omsorg for mennesker, 8

dyr og natur måske endda større end nogensinde før. Vi talte om, hvordan man kan skrive om dette pludseligt svimlende åbne felt. Og også om, hvordan man kan skrive om det intime rum med børn, der i sig selv rummer de helt store dramaer. I selv de mindste handinger ligger spørgsmål som: Hvad er det, jeg gerne vil give videre? Hvad kræver det at være menneske? Hvad er det for et samfund, der er menneskene værdigt?

Samtidig mødrede vi videre, børnene voksede, og de ældre blev ældre.

Vi skrev vores bøger, og indimellem fandt vi hinanden i hverdagens yderpunkter og på skrattende Zoom-forbindelser midt i en pandemi.

Vi talte om, hvordan vi sammen kunne lave en bog om moderskab, forældreskab og omsorg. Vi forestillede os et kollektivt og flerstemmigt værk, en bog, der både pegede fremad og bagud i tiden. En bog, der kunne udvide begrebet mor, ikke for at afskaffe eller annullere det, men for at åbne, nuancere og underliggøre det. Mor som et navn, en følelse, en funktion. Mor som en mytologisk og kulturel beholder.

“Efter halvfjerds kilometer vil vi være tilkoblet moderelementet og idrætshallernes dynamik. Åh, hvilken glæde i vores menighed. Kom med os! Slut jer til os! Vær ikke generte! Lad flokken vokse!” Sådan skriver Sandra Holm i en kortprosatekst fra bogen Barnlige slagsmål fra 1969. Vi forelskede os umiddelbart i tekstens absurde humor og i idéen om moderelementet som noget, alle og enhver kan tage del i. Vi blev enige om at låne det mærkeligt dragende og sci-fi-agtige ord og bruge det som titel. Hvad er et moderelement, og hvordan tilkobler man sig det? Det undersøger den her antologi.

Havet I løbet af de seneste år er der blevet talt om en bølge af moderskabslitteratur, og det er også rigtigt, at der er udkommet en række forunderlige og stærke bøger om emnet. Det er vigtige tekster – tekster, der har haft en enorm betydning for os, og som vi ikke 9

ved, hvor vi ville være uden. Men en bølge er en enkeltstående begivenhed, noget forbigående. En bølge kommer pludseligt, og pludselig aftager den igen. Moderskabet, forældreskabet, omsorgsarbejdet går derimod ikke over. At drage omsorg for børnene og for hinanden er et arbejde, der har været i gang lige så længe, som der har været mennesker på kloden, og som fortsætter lige så længe, som kloden kan huse os. Da vi begyndte arbejdet med antologien, havde vi et stærkt ønske om at undersøge moderskabets historiske vilkår, lytte til dem, der kom før os, og finde det hav, der måtte være under bølgen.

Men hvor skulle vi starte? Fordi vores ærinde var at udforske begrebet mor, koncentrerede vi vores læsning omkring nogle af førstehåndsvidnerne til moderskabets historiske kampe og erfaringer: de kvindelige forfattere. Og i erkendelsen af, at det ville blive svært at yde flere sprogområder retfærdighed i en enkelt bog, dykkede vi først og fremmest ned i den danske litteratur, det vil sige værker skrevet på dansk og/eller udgivet i en dansk kontekst.

Helt fra begyndelsen aftalte vi, at arbejdet med at finde tekster skulle være drevet af glæde og begejstring og ikke af pligtfølelse. Vi ville skabe en lystfyldt og vildtvoksende samling af tekster, valgt idiosynkratisk og med kærlighed – ikke en kanon over moderskabslitteratur. Efterhånden som vi opdagede, hvor mange gode tekster der lå og gemte sig i det tyvende århundredes danske litteratur, blev vi enige om, at det var dem, vi ville fokusere på. Mere præcist er vi endt med en samling tekster udgivet mellem 1895 og 2014. De seneste ti års romaner og digte om forældreskab ville kunne fylde deres helt egen antologi, så for at gøre plads til de ældre tekster har vi valgt at afslutte vores udvalg ved året 2014. Antologiens ældre tekster har gjort os klogere på en del af moderskabets historie, mens dens nyskrevne tekster peger fremad mod en åbning af omsorgsbegrebet og det at mødre.

10

Moderskabslitteratur er et vidt begreb, og vi har både forsøgt at udvide det endnu mere og at komme rundt om så mange aspekter som muligt. Vi har samlet en række vidunderlige og litterært stærke tekster, som på tværs af generationer og fra forskellige samfundspositioner behandler hårde og vigtige emner som abort, fødsler, barnløshed og bortadoption. Tekster om at være pårørende til et sygt barn og om at være en syg forælder, der ikke er i stand til at tage sig af sit barn. Tekster om at være for fattig og udsat til at kunne få lov at være mor. Tekster om kvinder, der er så mast af deres roller i kernefamilien og ægteskabet, at de føler sig omgivet af en tæt, hvid tåge, eller kun kan græde, når de tager et tæppe over hovedet.

Tekster om patriarkatets vold og om mange slags oprør imod det.

Og mere til: en novelle om at have frit dinglende ammebryster i regionaltoget, et kortprosastykke om at skrige af smerte over, at ens barn flytter hjemmefra, og digte om at løbe gennem højt græs med et lille barn i hånden.

Samlingen af ældre tekster er bestemt af, hvilke tekster vi har fundet, og af, hvilke tekster der er blevet skrevet. Hvad det har været muligt at skrive på forskellige tidspunkter, og hvad der har trængt sig på hos forskellige forfattere. Der er helt sikkert stadig tekster, som mangler at blive gravet frem, og tekster, som mangler at blive skrevet. Derfor håber og ønsker vi for havet, at det vil blive ved med at vokse.

Nye perspektiver Verden ser anderledes ud, end den gjorde omkring år 1900, og den ser allerede anderledes ud, end den gjorde i 2014. I en hverdag præget af økologisk krise, en udpint velfærdsstat, gentrificering, strukturel racisme, ulighed, krige og bekymringer er sårbarheden til at tage og føle på.

For at få et bud på, hvilke kampe og indsigter der venter, og hvordan vi kan tænke over omsorg, har vi inviteret en række samtidsforfattere 11

til at bidrage med ny tekst. Det er forfattere, som på hver deres facon har beskæftiget sig med spørgsmål om forældreskab, penge, køn, krop, fællesskaber og politisk forandring, og vi mente derfor, at netop de ville kunne bidrage med vigtige perspektiver. Forfatterne har svaret åbent og fabulerende i et kort Q&A-format; en form, vi har lånt fra fællesbogen Frit flet, som vi på denne måde gerne vil sende en hilsen og hyldest til.

Tilsammen danner de nyskrevne tekster, som du finder inde mellem de ældre tekster, et flerstemmigt og kraftfuldt svar på spørgsmålene om, hvad omsorg og fællesskaber kan være. Fra gratis hjemmehjælp, opvask og chosen family til at deltage i en demonstration mod transfobisk vold, drømmen om globale arbejdsfællesskaber, queerfælleskaber og samhørighed på tværs af arter. Forfatterne skriver om en sygeplejerskes løn, og om hvad en vuggestueplads koster, om racisme og patriarkatet, om mænds morgenkvalme, om klasse, omsorgsudbrændthed og folkeskolen; om at lære alt det, der spirer, at kende og om at brække asfalten op, for at noget nyt kan gro.

Kom med os!

Moderelementet er et opråb til fællesskabet, en opfordring til at anerkende værdien af omsorg. Moderelementet er et forsøg på at fastholde nogle af de samtaler, vi har haft med hinanden, og nogle af de tanker, vi har tænkt hver især. Moderelementet handler om ikke at lade disse erfaringer blive affejet og gå til spilde, men i stedet tænke over, hvad vi kan bruge dem til.

Vi vil gerne takke alle bidragydere til antologien for at lade os bringe deres tekster – både de forfattere og arvinger, der har givet os lov til at genoptrykke ældre tekster, og de forfattere, der har leveret helt nye tekster som svar på vores spørgsmål. Sammen med alle disse forfattere inviterer vi dig med ned i moderskabs- og omsorgslitteraturens omfattende hav. Vores håb er, at du vil blive udfordret og foruroliget, 12

men også at det bliver et sted, hvor vi alle kan samle vores kræfter, hvor vi kan blive bedre til at drage omsorg for hinanden og for vores fælles jord.

Manifest Moderelementet er en mulighed i os alle. Moderelementet er mangeartet. Moderelementet er af jord og stål og vildt elastisk hud.

Moderelementet er omsorg for det mindste og det største. Moderelementet er en frekvens, du kan koble op til. Moderelementet skratter med sine forbindelser. Moderelementet strækker sig ud over tid og rum og videre ud af trit med tidsånden. Moderelementet afblomstrer og heler. Moderelementet spreder sig, er handlinger og ikke identitet. Moderelementet har millioner af fødder og et øje på hver finger. Moderelementet møder dig der, hvor du er. Moderelementet gentager og afbryder, åbner og lukker. Moderelementet kan ikke ejes. Moderelementet er et ældgammelt hav. Moderelementet forvrænger kroppene, er et fremmedlegeme, der kommer indefra.

Moderelementet er sultent. Moderelementet er fuldt af begær.

Moderelementet er en del af en større historie. Moderelementet er det næste store øjeblik i historien, og det tilhører alle. Moderelementet er et varmelegeme. Moderelementet flekser ikke med sine muskler, men holder dem tæt. Moderelementet er hårdkogt realisme og inderlig utopi. Moderelementet er blod og ord gennem lange gange, halvfjerds tusinde meter af gentagne bevægelser. Moderelementet er en ufo er en livmoder er en drøm om en ømmere samtid.

Moderelementet er tekster trukket ud af et hult træ. Gemte glemte strittende ambivalente, er flaskeposter, der vugger rundt i havet under bølgerne. Moderelementet er en støvsuger og en ladestander.

Vrede og kærlighed. Moderelementet undersøger omsorg mudder moder moderskib.

15

Marianne Larsen er en af Danmarks bedste ly­ rikere med over 40 digtsamlinger bag sig. Hendes digte er kendetegnet af politisk og social indignation, kombineret med et sprog fuldt af overraskende og fantasifulde billeder.

Digtet “Først fæstner jeg mig” stammer fra digtsamlingen Modsætninger fra 1975. Her er forældre ikke forældre, men arbejdere og “opdragere”. Det lyser rødt i digtet, rødt for blod og hårdt arbejde, rødt for solidaritet. I enkle og skarpe billeder tegner Marianne Larsen et samfund op, hvor det stressende og nedslidende lønarbejde skiller livene ad. Er omsorg muligt under disse rammer, synes digtet at spørge. For os fortæller digtet ikke bare om vilkårene for forældreskab, men om vilkårene for at yde omsorg i det hele taget. Billedet af børnenes forgrædte ansigter bliver siddende som et knytnæveslag i maven.

Marianne Larsen: Fra Modsætninger (1975)

først fæstner jeg mig ved børnenes rå øjne deres øjne er så røde og grædefærdige deres opdragere har blodbidte læber og solgte liv når de arbejder for løn fra morgen til aften om aftenen ser de i tusmørket børnenes rå øjne de bliver bange og kysser dem vildt alt bløder i deres ansigter

17

Eva Hemmer Hansen er et fund! Vi havde ikke hørt om hende før, hun er gledet helt ud af historien, til trods for at hun var anerkendt og meget læst i sin samtid.

Hendes forfatterskab beskæftiger sig med mennesker i udsatte positioner – arbejderen, den enlige mor, abortlægen – helt tæt på deres situation og følelser, og altid i relation til en politisk og samfundsmæssig struktur.

Romanen En lille tøs og hendes mor fra 1952 er et slående portræt af klasse og moderskab; den umulige situa­tion, som ugifte og fattige kvinder befandt sig i, hvis de blev gravide. Den giver et enestående indblik i moderskabets historiske vilkår og i de institutioner, der gennem tiden har taget sig af kvinder og børn. Bogen rummer også en skildring af den første organisering af fagforeninger gennem hovedpersonen Anne-Maries arbejde på en systue.

En lille tøs og hendes mor er kort sagt et stykke Danmarkshistorie. Men først og fremmest er den en fremragende roman, der med skånselsløs realisme og kærlighed skildrer sine karakterer i historiens favntag.

Romanen følger den ubemidlede Anne-Marie fra barn til voksen. Da hun bliver ufrivilligt gravid, havner hun på kvindehjemmet, et kristent og disciplinerende arbejdsfællesskab, hvor unge piger kunne opholde sig, når de var blevet gravide uden for ægteskab. Vores uddrag begynder, kort før Anne-Marie skal videre til fødselsstiftelsen – 18 år gammel, højgravid og uden en mønt på lommen.

Eva Hemmer Hansen: Fra En lille tøs og hendes mor (1952)

Når en pige begyndte at vise tegn til, at nu skulle det være med fødslen, forsvandt hun fra hjemmet, som om hun var død. Det sidste, man så af hende, var hendes ryg, når hun stod ind i taxaen, for frøken Wilhelmsen sendte principielt sine piger den sidste tur i taxa.

Bestyrelsen kunne ikke se, det var nødvendigt, der gik jo gode sporvogne. Men taxa blev det. En sjælden gang var det en ambulance.

Man vidste, at kammeraten nu lå alene der oppe på fødselsstiftelsen.

Gang på gang besluttede man sig til at tage op og se til en særlig god veninde. Men det blev aldrig til noget. Turen var lang, pigernes penge var små, deres tøj og udseende var sådan, at de generede sig for at gå ud mellem folk. Desuden — ville de selv bryde sig om, når de først lå deroppe, at der kom besøgende med “kvindehjem” skrevet over hele personen?

Efter at Anne-Marie i måneder havde spekuleret som en gal over, hvad der skulle blive af hende efter fødslen, faldt hun i de sidste uger hen i ligegyldighed. Hun orkede simpelthen ikke at tumle med det mere. Hun kom jo ingen vegne alligevel. Hun måtte vel finde noget arbejde. Barnet ...? Hun kunne ikke forestille sig barnet som noget virkeligt.

Omkring ved den tid, da det kunne ske for hende, hvad dag det skulle være, kom frøken Wilhelmsen en aften ind på hendes værelse med noget tøj over armen. – Se her, hvad jeg har til dig, Anne-Marie.

En dejlig spadseredragt, to gode bluser, undertøj, er det ikke nydeligt? Det var nydeligt. Langt over, hvad hun nogensinde før havde ejet. En stengrå dragt med en lille pelskrave. Hun følte usikkert på 19

det fine, bløde skind og så op på frøken Wilhelmsen. – Ja, det er ægte nertz. Når det nu sidder der ... Ja, brugt er den jo. Du ved, vi får en del gaver til hjemmet. Den er måske lige i det største til dig, men jeg tror, den vil klæde dig.

Hun trængte til den. Ærlig talt anede hun ikke, hvad hun skulle have gjort uden den. Hun var ligesom vokset fra sit tøj, blevet ­bredere over skuldrene, fyldigere over brystet. Hendes nederdel var jo slidset op og dækket med hjemmets trekvart-lange bomulds­k itler. Hvis Vivi ikke havde været så lumpen, kunne hun selv have købt tøj ...

– Sæt dig ned, Anne-Marie ... nej, på stolen, jeg tager sengekanten.

Sig mig, har du tænkt over, hvad du vil gøre bagefter? Anne-Marie fik tårer i øjnene og pressede læberne sammen, kunne kun ryste på hovedet. Frøken Wilhelmsen foreslog hende at tage ud på et mødrehjem på landet, hvor mange piger fra hjemmet opholdt sig de første måneder. Hun kunne blive der sammen med barnet et helt år, eller hun kunne efterlade barnet og betale lidt for dets pleje. Barnet kunne blive der, til det var tre år.

– Jeg vil hellere adoptere det bort med det samme. Adoptere det bort til gode mennesker. Jeg behøver slet ikke at se det.

– Det ville jeg ikke tage nogen bestemmelse om nu, hvis jeg var dig, sagde frøken Wilhelmsen. Det kan i øvrigt slet ikke lade sig gøre, der må en betænkningstid til, før du kan tage så alvorlig en beslutning. Nu tror du, at du slet ikke føler noget for dit barn. Det ved jeg godt, det har jeg set så tit. Jeg har også set det blive anderledes, så snart barnet er født. Netop hos vore bedste unge piger.

Anne-Marie hang med hovedet og lukkede af indvendig, som altid når der blev snakket om at være mor og føle for sit barn.

Hun følte ikke noget. Ikke andet end tyngde og kvalme, træthed og dybt nede under trætheden og sløvheden var der desperation og en blind og vild angst for at få det barn lagt i sine arme. – Jeg vil ha’ det adopteret bort, gentog hun lavt. Straks. Det er der så mange af de andre piger, der får. I må gerne ta’ den og gå bort med den med det samme.

20

Vi har lavet denne bog til dig, der engang blev født.

Til dig, som selv har født eller er tæt på en, der har født. Vi har lavet den til dig, der lever med børn eller med andre væsener, der kræver din omsorg. Men også til dig, der er interesseret i velfærdsstaten og dens institutioner, i fremtiden, i fortiden eller bare i dansk litteratur. Og dig, som måske umiddelbart ville tænke: “Det her er nok ikke noget for mig”, dig er den også til. Vores håb er, at bogen for nogle vil være et sted at spejle sig, et sted at finde trøst og nye kræfter, mens den for andre kan åbne mod nye horisonter.

moderElementet er en mosaik af tekster om

den radikale erfaring at skabe og drage omsorg for andre mennesker – fra dansk litteratur i perioden 1895-2014 og med nyskrevne bidrag fra 15 aktuelle forfattere. På tværs af generationer og litterære genrer beskæftiger teksterne sig med fødsel, revolution, fremmedgørelse, krop, skønhed, glæde, abort, familie, blod, natur, penge, klasse og køn.

Teksterne er udvalgt af forfatterne Ditte Holm Bro, Mia Degner, Liv Duvå, Kirstine Reffstrup og Julie Sten-Knudsen med kærlighed og ud fra et ønske om at skabe samhørighed og et fælles rum at tænke og handle fra.

moderElementet

Rolf Sparre Johansson Pia Juul Mikas Lang Marianne Larsen Maja Lucas Hulda Lütken Tove Meyer Dea Trier Mørch Rasmus Nikolajsen Ursula Andkjær Olsen Jytte Rex Amalie Skram Charlotte Strandgaard Hanne Marie Svendsen Sabitha Söderholm Pia Tafdrup Kirsten Thorup Hanne Højgaard Viemose Dorrit Willumsen

moderElementet

antologi

Redigeret af Liv Duvå, Kirstine Reffstrup, Ditte Holm Bro, Mia Degner og Julie Sten-Knudsen 9 788743 407317

gutkind

Lone Aburas Naja Marie Aidt Vita Andersen Shadi Angelina Bazeghi Bodil Bech Marie Bregendahl Inger Christensen Ursula Reuter Christiansen Gry Stokkendahl Dalgas Tove Ditlevsen Jette Drewsen Frit Flet Maria Gerhardt Suzanne Giese Eva Hemmer Hansen Ida Marie Hede Shëkufe Tadayoni Heiberg Sandra Holm Ida Jessen