Jeg hedder Folkví - læsekredsmateriale

Page 1

L Æ S E K R E D S M A T E R I A L E

Miniinterview & spørgsmål


ANMELDELSER

♥️♥️♥️♥️♥️ Politiken

"Spillet mellem gestik og indre liv gør Jeg hedder Folkví til en psykologisk roman af den fineste slags; hvor psykologien forbliver uudgrundelig, og hvor følelserne altid er blandede ... Hesselager skriver ikke blot med indsigt og indlevelse, hun besidder også et overlegent kompositorisk overblik, som frister mig til at sammenligne hende med en af de norner, der sidder under Yggdrasil og væver menneskenes liv."

★★★★★ Berlingske

"Jeg hedder Folkví er en udsøgt, af omfang lille, men kraftig kærligheds- og vikingeroman, der skaber tusind små, poetiske smagseksplosioner hos læseren. Det er en helt særlig, ny stjerne, der nu er trådt ind på dansk litteraturs scene."

★★★★ Jyllands-Posten

Foto: Lærke Posselt

"Maria Hesselager debuterer stilsikkert med en vikingeroman, der ikke byder på blod og bersærkergang, men et fint og foruroligende kammerspil om al livets sorg og uro." Weekendavisen "En naturskøn meditation over kærlighed, jalousi og vølvens magi ... Maria Hesselager lykkes med at fremmane et lige dele troværdigt og magisk vikingelandskab."

MARIA HESSELAGER Maria Hesselager (f. 1984), er uddannet fra Forfatterskolen. Jeg hedder Folkví er hendes debut. For bogen modtog hun MunchChristensens debutantpris 2021. Jeg hedder Folkví er solgt til udgivelse på det amerikanske forlag Riverhead.

★★★★★ Søndag

"Der er vølver og norner, skjoldmøer og hirdsmænd, guder og uforklarlige kræfter i den intense beretning om den unge Folkví og hendes bror Áslakr ... En anderledes debut, der lover godt i vente." Litteratursiden "En intens, smertelig, rørende, smuk og tankevækkende debutroman om søskendekærlighed og de tab, valg og hændelser, der kan forme et menneskeliv ... Maria Hesselager skriver utroligt rammende og smukke billeder frem, men samtidigt er plottet spændende og indlevende. Sproget er smukt og billederne utroligt stærke, stemningsfyldte og indimellem overraskende. Sprogets sanselighed gør personernes historier endnu mere levende."

2/5

På gutkind.dk kan du læse mere om forfatteren og bogen, se interview og videoer og blive inspireret til flere læseoplevelser. Du kan også abonnere på vores nyhedsbrev eller følge os på Facebook: gutkindforlag og på Instagram: @gutkind_forlag


SPØRGSMÅL • Jeg hedder Folkví er sat i en fri fortolkning af vikingetiden – hvad gør det ved fortællingen, at den foregår netop i vikingetiden?

• På hvilken måde er det guddommelige til stede i Folkvís liv? Hvordan tager hun tegn og varsler? På hvilken måde er forfædrene til stede i hendes liv?

• Folkví er vølve efter sin mor, hvilke evner har hun? Hvornår kommer hendes evner for alvor i brug? Og hvornår tager hun dem ikke rigtig alvorligt? Hvilke evner har hendes bror, Áslakr?

• Hvilken funktion har nornerne? • Áslakr møder vi igen, da han er midaldrende, og hans verden er i opbrud: Vejret opfører sig mærkeligt, det er et varsel om ragnarok, og hans datter Ranva skal forloves og forlade ham. Hvordan ser han sin datter, og hvordan er hans forhold til hende?

• Hvilket forhold har Folkví til Áslakr? Hvad betyder han for hende? • Mens Áslakr er på togt indleder Folkví et forhold til Od. Hvad søger hun hos ham? Og hvordan behandler hun ham, efter Áslakr er kommet hjem? Ligner Áslakr og Od hinanden?

• Áslakr skal ikke længere med på togt, hvad gør det ved hans selvforståelse?

• Første gang Folkví er ude som vølve, kommer hun lidt skævt ud ad døren og har svært ved at træde i karakter, da hun når frem, hvorfor? Hvad sker der?

• Hvad tænker Áslakr selv om sine evner til at tage tegn og varsler? • Hvad sker der i slutningen?

• Hvad tænker Folkví om Hvidekrist? Hvordan ser hun ham i forhold til de nordiske guder?

VIDSTE

DU?

• Jeg hedder Folkví er blandt andet inspireret af myten om Frej og Freja. Frej og Freja var søskende og af gudeslægten vanerne, der kom til at bo i Asgård med aserne. Vanerne associeres ofte med frugtbarhed, kærlighed og rigdom, men knyttes også til andre funktioner som døden. • Vølve betegner i den nordiske religion både en kvindelig kultleder og en tilbagevendende mytologisk figur. Vølven blev tillagt spådomsevner og kundskaber i sejd (magi). Vølverne nød stor respekt indtil religionsskiftet, men senere blev de associeret med skadevoldende magi. I middelalderen fik ordet vølve betydningen heks.

3/5


I N S P I R A T I O N

"AT

BLIVE

VEL

I

H E S S E L A G E R

O G

R E S E A R C H

F O R T Æ L L E R T I L

J E G

H E D D E R

VOKSEN

NOGEN

O M

HANDLER

GRAD

SELVSTÆNDIGGØRE STÅ

F O L K V Í .

OM SIG

AT OG

ALENE"

Foto: Lærke Posselt

M A R I A


Hvad handler Jeg hedder Folkví om for dig? Romanen foregår i min egen fortolkning af vikingetiden og handler om en ung vølve, Folkví, som på samme tid er meget følsom og meget bister. Hun er tæt knyttet til sin bror, Áslakr, og da han bliver forlovet, opdager hun, at hun selv er blevet forelsket i ham – eller måske har været det længe, bare uden at være nødt til at tage stilling til det. Folkví er en ret egenrådig karakter, og hun har ikke redskaber – eller for den sags skyld lyst – til at affinde sig med, at han gifter sig med en anden. Det, der for alle omkring hende virker naturligt, nemlig at hun må løsrive sig fra ham og formå at komme videre, er for hende dybt naturstridigt og sender hende ud i en viljeløs krise.

det er det, at Áslakr er hendes fortrolige helt tilbage fra barndommen, og at hun i ham tror, hun har en medsammensvoren – en hun står lidt på sidelinjen sammen med. At blive voksen handler vel i nogen grad om at selvstændiggøre sig og stå alene, og i vikingetiden betyder en forlovelse for en kvinde tilmed, at hun overgår til en anden familie. Jeg havde lyst til at skrive om en karakter, der modsætter sig den løsrivelse. Selvom det i forhold til den tid, romanen udspiller sig i, er en ret urealistisk præmis, har jeg ladet Folkví og Áslakr være de to eneste i deres slægt, der lever, for at Folkvís sorg over, at broren skal giftes med en anden, stikker dybere. At han rykker videre, er ikke kun et tab af en helt særlig relation for Folkví, men også af et bredere tilhørsforhold.

Hvordan kan det være, du har valgt at lade historien udspille sig i vikingetiden? Som barn var jeg optaget af omtrent alt, der kunne gå under betegnelsen ’gamle dage’. Jeg elskede at komme på Nationalmuseet og at høre fortællinger fra den nordiske mytologi, og jeg har altid haft en ret stemningsbåret interesse for den periode. Jeg fik ideen til Folkvís karakter en aften, hvor jeg sad og bladrede i en bog om de nordiske guder. Freja og hendes bror Frej er den nordiske mytologis frugtbarhedsguder og er derfor nært knyttet til sex og reproduktion. Desuden er de af en anden gudeslægt (formentlig remini-scenser fra en tidligere frugtbarhedskult) end den gudeslægt, aserne, som de lever sammen med, men som de på nogle punkter adskiller sig fra. Blandt andet er Frej og Frejas forældre søskende, ligesom der antydes en seksuel relation mellem Frej og Freja selv, og det var ud fra det, jeg fik ideen til at lade Folkví være forelsket i sin bror. Jeg ser ikke Folkví som ’et take’ på Freja, og som karakter har hun udviklet sig i en helt anden retning, men herfra opstod præmissen om at skrive om en trodsig og temperamentsfuld ung kvinde, som er tæt knyttet til sin bror, og som på nogle måder skiller sig ud fra det samfund, hun befinder sig i.

Det er, som du nævner, din egen fortolkning af vikingetiden. Hvor frit har du forholdt dig til de historiske kendsgerninger, og hvilke overvejelser har du gjort dig om det? Jeg har forholdt mig så frit, at det var muligt at skrive med indlevelse og forestillingsevne uden hele tiden at skulle standse op og tjekke op på noget – selvom det har der nu også været en del af. Det er også derfor, jeg bedre kan lide at sige, at romanen er inspireret af vikingetiden og af norrøn mytologi, end at den foregår i vikingetiden, fordi det med denne her bog ikke har været et ærinde for mig at skrive en historisk roman. I stedet har jeg ønsket at arbejde med et miljø, som jeg syntes var stemningsfuldt, og som kunne rumme magiske handlinger. Jeg har haft en fantastisk dygtig religionshistoriker, Tao Thykier Makeeff, på som læser for at gøre universet mere troværdigt, og derfor ved jeg også nogenlunde på hvilke punkter, romanen afviger fra en historisk virkelighed. Men jeg tror, det er at sende en læser i den forkerte retning. I sidste ende er al skønlitteratur vel en slags illusion, som man, hvis det er godt nok lavet, kan vælge at gå med på. I det her tilfælde er den illusion sat i et univers, som læner sig op ad en periode, men også af en – min – forestilling om den periode. Det synes jeg selv er forsvarligt, fordi det er på så stor afstand af vores tid.

Hvorfor valgte du at skrive om en søskenderelation? Jeg ved faktisk ikke, om det i så høj grad er det, at de er søskende, som interesserer mig, som 5/5