Læs & tal sammen - Den magiske lænestol

Fra skitse til bog

Jacinta Madsen fortæller om tilblivelsen af 'Den magiske lænestol' Fra en skriveøvelse om et tabubelagt emne til en favnende billedfortælling om vores magiske kroppe, børns onani og om at blive klogere på sig selv

Historien–enidéopstår

Jeg går på Manuskriptskolen for Børnefiktion, og vi fik en dag følgende opgave: ”Skriv en ’tabutekst’ – en historie så tabubelagt, at den bare ikke kan udgives.” På det tidspunkt havde jeg lige skrevet en længere historie, der var tung og hård, og jeg længtes efter at være i et lyst og rart tekstunivers. Et tabu måtte kunne gøres til noget rart

Jeg talte med en af mine venner, der foreslog ’noget med seksualitet’, og så landede idéen nærmest sekundet efter. Noget med en pige og hendes lænestol. En magisk lænestol. Og den står inde i stuen Jeg skrev historien i løbet af en uge, hvor jeg gik til og fra teksten. Jeg trak på mine egne erfaringer, og jeg lavede research på onani blandt børn. Og så skrev jeg den historie, j l ill h k t ksisterede, da jeg var t med seksualitet’ at g kropsbevidsthed.

ermanettabu?

Hvordan skulle jeg gribe det an at tegne et tabu? Det var vigtigt for mig, at billedsiden blev tryg og blød, og at hovedpersonen Oda var sød uden på nogen måde at være sensuel. Med blød mener jeg, at man lander blødt i billederne Der er bogstaveligt talt ingen skarpe kanter.

Illustrationerne er malet i hånden med akvarel og pastelfarver og bygget op af forskellige lag, som jeg fysisk har placeret ovenpå hinanden med en pincet Der er ikke brugt photoshop; alt er analogt og er enten klippet med en saks eller revet ud med fingrene

Det giver en taktilitet, der taler sammen med tekstens budskab og giver en gennemsigtighed i processen, synes jeg, hvor beskueren let kan afkode tilblivelsesprocessen.

Odas sansninger

Det var vigtigt for mig, at illustrationerne både kunne vise, hvordan det føles for Oda og samtidig er åbne for, at det kan føles anderledes for andre. Derfor gjorde jeg sansningerne til landskaber, hun rejser igennem. De er ikke en facitliste eller en opskrift, men billeder på en rejse i et nok uendeligt univers, hvor der også er plads til læserens egne landskaber

Hvordan illustrerer man en kropslig følelse? Jeg har eksperimenteret i øst og vest for at finde den blødhed, historien kræver og den livsglæde, der ligger i teksten. Jeg håndfarvede bl.a. store stykker silkepapir, krøllede det, imens det var vådt og rev det i stykker for at se strukturen. På et tidspunkt købte jeg sæbeboblemaskiner og blandede sæbevand med blækfarve for at se resultatet. Jeg lavede også blomster af silkepapir og rev sommerfuglevinger ud af tyndt kina-papir. Jeg ville gerne have, at man som læser fik følelsen af, at det hele kunne lette fra siden og svæve afsted

"Jeghar eksperimenteretiøst ogvestfor atfindedenblødhed, historien kræver ogden livsglæde,derliggeriteksten."

- Jacinta Madsen

På sin magiske lænestol kan Oda flyve på en varm vind. Gnub, gnub, gnub, så kommer magien. En dag, hvor Oda leger med lænestolen, kommer mor og spørger, hvad hun laver. Oda ved, at når hun sætter det ene ben foran det andet, så går hun, men hun har ingen ord for det, hun gør med lænestolen. Hun ved kun, at det føles som sæbebobler og sommerfugle i tissekonen. Heldigvis kender mor ordet og hjælper Oda med at få et sprog for kroppens magi.

'Den magiske lænestol' er en favnende og fantasifuld billedfortælling om de sansninger, børn oplever, når de begynder at udforske deres egen krop. Læs og tal sammen om 'Den magiske lænestol' med afsæt i dette hæfte.

Læs og tal sammen om Den magiske lænestol DownloadGRATISpå

er uddannet journalist og bachelor i filosofi Hun har i en årrække arbejdet med formidling til børn og unge, blandt andet som vært og tilrettelægger på DRs ungdomsredaktion og sidenhen i B&U-afdelingen, hvor hun har produceret talrige programmer til den populære børnekanal Ramasjang