

Filip M. Lund – hemmelig detektiv. Altid på sporet af livets store spørgsmål.
Karlo – gammel bokser og ejer af Karlos Kiosk.
Gurli – posedame og fuglemor.
Gemmer alt i sine poser. Og lidt til.
Børge B og Kalle – skolens bøller og Filips ender nummer 1 og 2.
Drenge! Ikke om jeg fatter dem.
Nu tænker du nok, at det plejer at være piger, jeg ikke fatter.
Og det er sandt nok. Piger fatter jeg slet ikke.
Men drenge fatter jeg heller ikke.
Hvad er det nu for noget med drenge og fodbold?
Det har jeg aldrig kunnet få øje på. Måske fordi jeg ikke har boldøje.
Måske fordi jeg ikke har en far.
Nå. Men det var det, jeg satte mig for at nde ud af i sagen om
Olé!
Jeg holder meget af at gå tur. Især når det er mørkt.
Og det var det den a en, hvor det hele begyndte.
Man behøvede ikke være detektiv for at se, at der var noget på færde. Store Storby var stille. Det er den ellers aldrig.
Blåt lys strømmede ud fra vinduerne.
Så lød der råb fra alle huse:
Godt, jeg er cool.
Ellers var jeg blevet skræmt.
Så lød der sang fra alle huse:
’Nå,’ tænkte jeg. Så er jeg med.
Der er fodbold i tv.
Og som sagt, det har jeg aldrig fattet.
Men nu besluttede jeg mig for at komme til bunds i sagen.
Som det første gik jeg hen til Karlo.
Måske vidste han det.
Da jeg kom til Karlos Kiosk, hang der et skilt på døren:
Næste dag læste jeg min avis. Ganske som jeg plejer.
Men i dag havde avisen fået pip.
Hm, tænkte jeg.
Det her var helt klart kode. Dansk var det i hvert fald ikke.
Jeg tog avisen under armen og gik ned til Karlo.
”Tag
en kop ka e, Filip. Så skal jeg nok forklare det hele.
Hvad er det, du ikke forstår?”
”Altså. Dynamitdrengene sprængte bamsen betyder, at Danmark vandt over Rusland.”
”Okay.”
”Næste gang tyrer vi tyren betyder, at vi vinder over Spanien.”
”Okay,” sagde jeg. ”Men hvorfor skriver de så ikke bare det?”
”Tja.” Karlo kløede sig i det hår, han ikke har. ”Det kan jeg vist ikke svare på. Men ved du, hvad det gule kort og det røde kort er?”
”Ja da,” sagde jeg køligt. ”Det gule kort er Skæld ud, og det røde kort er Smidt ud. Præcis som i skolen.”
Næste søndag mødtes jeg med Karlo og Frank hos FC Store Storby. Der var masser af mænd, øl og pølser.
Karlo gik hen for at købe en hotdog til os hver.
”Nå, Filip,” sagde Frank. ”Er det din første kamp?” ”Ja,” sagde jeg køligt.
”Det var da også på tide.” Han gav min ryg et dask, så jeg sank halvt i knæ.
”Jo, det er vi vel,” sagde jeg.
I
det samme råbte Karlo: ”Grib!”
To hotdogs sejlede gennem lu en. Frank greb sin.
Min røg på jorden med et
”Hvad er den af, Filip? Har du ikke boldøje?” sagde Frank. ”Jeg har mere øje for forbrydelser,” sagde jeg.
”Det er nemlig lige, hvad du har,” sagde Karlo. Og gav mig et klem, så jeg tabte pusten.
Men nu gik kampen i gang.
For at gøre en lang historie
kort: Vi havde det rigtig skægt.
Vi råbte og skreg.
Spiste hotdogs og drak øl og ka e. Jeg kunne godt se lidt af dusen.
Men for at komme til bunds i sagen var der kun en vej frem.
Og det var i dybden.
”Her er den,” sagde Gurli fra dybet af en pose. Hun hev en dragt frem.
”Ja da,” sagde hun glad. ”Min bror brugte den, da han spillede for Store Storby i 1950. Den er antik!”
”Sejt,” sagde jeg og tog den på.
Jeg lod min frakke og mappe ligge.
Nu gik det løs. Det var på tide for Filip M. Lund at komme på banen.
Jeg gik ind på banen hos FC Store Storby.
Og gæt, hvem jeg så.
Ingen andre end Børge B, det dumme dyr, og Kalle, det dumme dyrs dumme dyr.
”Arj, Filip,” hylede Kalle. ”Skal du til at spille fodbold?” ”Ja,” sagde jeg køligt. ”Jeg tænkte, I havde brug for én, der kan bruge bolden.” Børge B hev ud i min trøje.
”Hvad fanden er det for noget kluns?”
I det samme kom vores træner.
”Den dragt skal du ikke lave grin med, Børge,”
sagde han.
”Den er mange penge værd.”
1-0 til Filip M. Lund, siger jeg bare!
Træneren stak næven frem.
”Hej, jeg hedder Jens. Er du den nye spiller?”
”Ja. Navnet er Lund.
Filip M. Lund. Jeg er den nye stjerne-spiller.”
”Velkommen på holdet, Filip,” sagde Jens. ”Hvad plejer du at spille?”
”Jeg spiller mest cool. Men nogle gange spiller jeg også smart,” sagde jeg.
”Årh,” sagde Kalle. ”Det kan man da ikke!”
”Det kan godt være, du ikke kan, Kalle. Men så kan du jo spille dum.”
3-0 til mig, siger jeg bare!
Nå. Først blev vi varmet op.
Så delte Jens os i to hold.
Børge B og Kalle kom på blåt hold.
Jeg kom på rødt.
Første gang jeg k bolden, lød der et brøl fra sidelinjen:
Jeg vendte mig e er lyden. Og der var ingen tvivl.
Børges far var på banen.
råbte jeg og sprang over Børges store krop, der strøg over plænen. Børge røg ind i sin far.
Og fældede ham i stedet for mig. Børge blev rød i bærret af raseri. Hr. Bæ blev hvid. Til sammen lignede de det danske ag.
Meget passende. Som man siger.
”Bare vent,” hvæsede Børge, da kampen gik videre.
Fodbold handler om taktik.
Det havde Karlo lært mig.
Og nu var min taktik på plads.
Fem år i skolen havde lært mig
én ting: At tackle et par bøller
som Børge Bæ og Kalle
Klaphat. Så sig ikke, at man ikke lærer noget i skolen.
Nå. Rødt hold var i angreb.
Jeg løb hen til Børge.
sang jeg.
Ganske lavt, så kun Børge hørte det. Han fnøs af raseri.
sang jeg.
Og så tacklede han mig. Selvom ingen af os havde bolden.
Jeg gik omkuld med et brag.
Det samme gjorde Børge B.
Han jamrede som en tøs.
Jens kom straks hen til os.
”Er der sket noget med din dragt?” sagde han.
”Øh, jeg mener … er der sket noget med dig, Filip?”
”Nej-nej,” sagde jeg.
”Nå, det var godt,” sagde Jens.
Han bøjede sig ned
og hjalp mig op.
Stille sagde han: ”For jeg vil gerne købe din dragt. Jeg samler.”
Højt sagde han: ”Børge, du holder dig fra Filip.” Og så gav han Børge B det gule kort.
”Arj!” hylede Kalle, ”det var Filip, der begyndte.” Og så k Kalle også det gule kort.
Sådan! Min taktik var tiptop. Hvem siger, det kræver boldøje at læse spillet?
Fod på det
Lidt e er var vi i angreb.
Jeg k bolden helt inde foran målet.
Børge kom trampende mod mig. Som en tyr, der havde fået det røde kort.
Jeg vendte mig om, væk fra målet, og tyrede.
Bolden ramte Børge på benet og røg i mål. 1-0 til os!
”Flot, Børge Bæ,” råbte jeg. ”Hutlihut for et mål.
Bare synd det var i vores ende.”
Børge var så vred, at han ikke kunne sige noget. Der kom røg ud af hans næsebor.
Har man fod på det, eller hvad?
I vores næste angreb ville Børge have hævn.
Det var let at se. Han k fat
i bolden og lossede den e er mig.
Den ramte mit øje, så det sang.
Da jeg kom på benene, sang mit hold:
”Flot, Filip. 2-0 til rødt hold,”
råbte Jens.
Og så gik Børge amok.
Han røg på mig med et brøl.
Slag og spark haglede ned over mig.
Lige til Jens kom og smed Børge ud.
Så gik Kalle amok. ”Det er snyd! Det var Filip, der begyndte.”
Kalle råbte og skreg.
Lige til Jens kom og smed ham ud.
Sådan! Min plan var gået glat.
Vi førte 2-0. De havde fået to røde kort. Nu var det
ingen sag at tvære dem ud.
For at gøre en lang historie kort:
”Sådan,” sagde Karlo og lagde en bøf på mit ansigt. ”Det plejer at hjælpe på et sæbeøje.
Det gjorde det altid, da jeg var bokser.”
”Tak,” sagde jeg. ”Men det er nu et boldøje.”
Karlo var ikke med.
”Jeg k en bold i øjet – og scorede!”
”Nå sådan!” sagde Karlo. ”Og du sagde, du ikke havde boldøje.”
Jeg sendte ham et blink. Med det andet øje, altså.
Jeg tog en stor slurk ka e.
E er sådan en omgang var det lige, hvad jeg havde brug for.
”Skal du så gå til fodbold?” spurgte Karlo.
”Kun sammen med dig …” sagde jeg.
Og håbede, han fangede den.
Okay. Sagen var opklaret. At være fodboldspiller er næsten som at være detektiv:
Man skal bruge bolden. Og nogle gange munden.
Man skal lave nter for at komme i mål.
Man skal kigge
modstanderen ud og altid været et skridt foran.
Fint nok. Jeg kunne sikkert blive en god fodboldspiller.
Men jeg ville nu hellere bruge bolden end benene. Og opklare sager som hemmelig detektiv.
Men det bliver bare ikke
i dag. For i dag skal jeg til kamp med Karlo.
Kald mig bare skør i bolden.
Men fodbold, Karlo og en hotdog i hver hånd – det fatter jeg godt.
Godt og vel endda.
Som man siger.
Spændende og sprudlende detektivhistorier om Filip, den skråsikre og ka ehungrende jegfortæller og mesterdetektiv.”
”Et ot startskud på en ny serie, og læseren vil glæde sig til ere episoder. Gode at læse før bl.a. de populære bøger om Kwiatkowski eller Jack Stump.”
”Til læsetræning og almindelig overvejelse over livets store spørgsmål.”
Lektørudtalelser
Bogen minder mig om gamle detektivlm. Man kan næsten høre den ensomme saxofon spille i baggrunden.”
Palles Gavebod
EN SAG FOR FILIP M. LUND –HEMMELIG DETEKTIV
Mysteriet om heksens hus Alle byer har uhyggelige huse.
Huse, hvor ingen tør bo. Huse, hvor ingen tør gå ind.
Hvorfor?
Det vil Filip nde ud af, også selvom han risikerer at blive ædt af heksen …
Mysteriet om Monas manglende mand
Sure koner har mænd. Grimme koner har mænd.
Men Filips labre assistent har ikke nogen mand. ’Hvorfor?’ tænker Filip. Og hvorfor vil hun have ham ud af døren lige netop i dag?
Udkommer
EN SAG FOR FILIP M. LUND –HEMMELIG DETEKTIV
Mysteriet om piger og heste
Filip er vild med Lisa. Men Lisa er vild med heste. Hvorfor? Det fatter Filip ikke. Og så er der kun en vej frem: At tage på rideskole forklædt som hestepige …
Meningen med livet
EN SAG FOR FILIP M. LUND –HEMMELIG DETEKTIV Ellen Holmboe
ELLEN HOLMBOE
Mysteriet over dem alle Har du nogensinde tænkt over meningen med livet?
Det har Filip. Men Filip nøjes ikke med at tænke. Han går i gang med at opklare sagen.
Også selvom den er tæt på at koste ham livet … Udkommer