Lucas Black Friday

LUCAS’ BLACK FRIDAY

Denne historie er baseret på virkelige begivenheder

Forlaget Løse Ænder

Kapitel 1 TIMEOUT! TIMEOUT! TIMEOUT!

Lucas sidder alene på sit værelse, bøjet over computeren, men han er ikke alene. Hans hold, K1lleR Clan, er med ham. De fem venner er midt i det afgørende slag, og det kører for ham.

De spiller en helt ny zombiebane i Counter-Strike. Scenen er et forladt indkøbscenter i en zombieplaget storby. Opgaven er at fnde et loot, inden tiden løber ud, eller inden zombierne får ram på dem alle fem. Ingen ved på forhånd, hvad byttet er. Det ved man først, når man ser det.

Lucas skifter granaten ud med en rifel og ser sig om. Banen er utroligt livagtig. Foran ham ligger centret som en labyrint af øde gange med gråt betongulv. Der ligger indkøbsvogne alle vegne. Lig. Tomme papkasser. Bag de snavsede glasfacader er butikkerne halvt plyndrede.

Emma, holdets 1. snigskytte, lister sig ind foran ham. Hun er let at kende på sin Harley Quinn-dragt. Hun bevæger sig rundt mellem lig og tomme kasser, på jagt efter byttet, hurtig som en ninja.

”Dæk mig,” siger Emma på den interne linje og drejer ned ad en sidegang.

”Tjek,” siger Lucas og bliver stående i midtergangen lige der, hvor to sidegange mødes i et kryds.

Han kigger op på oversigtskortet i skærmens ene hjørne. Han kan se sig selv og resten af holdet som grønne prikker. Men det særlige i denne patch er, at man

ikke kan se zombierne på kortet. Man ved først, hvor de er, når man kan se dem med sine egne øjne, når man kan høre dem, eller når man ligger splattet ud på jorden i en pøl af sit eget blod. Hvor cool er det lige?

”Game on.” ”Spred jer ud,” lyder det fra resten af holdet.

Alting sitrer i Lucas. Han har bare lyst til at løbe af sted og fnde byttet. Men det går ikke. Han er nødt til at blive stående her og holde vagt. De har faste roller. Han er 2. snigskytte, og Emma er 1. Hans opgave er at have hendes ryg, så hun kan koncentrere sig om at pille fjenderne ned én for én – eller i dette tilfælde gå efter byttet. Lucas plejede at være 1. snigskytte, men efter at Emma fk nyt gear, har hun overtaget hans plads som holdets vigtigste spiller. Han sender et surt blik til sit gamle udstyr. Det kan ikke helt følge med længere.

Nede i sidegangen leder Emma efter byttet. Lucas lytter intenst og kigger i alle retninger. Der er ikke en zombie i miles omkreds. Hun kan godt klare sig selv lidt. Han bevæger sig væk fra sin position.

Lucas sniger sig hen ad den modsatte sidegang. Ikke noget med at løbe her. Det kan høres på lang afstand, og noget siger ham, at zombierne går efter lyden.

Han skifter rifen ud med en kniv. Her skal man gå efter de lydløse kills. Det gælder om at ramme zombierne i hovedet, uden at blive bidt. Eller at distrahere en

hel fok umættelige monstre med en fash bang-granat og slippe væk, mens lyset blænder alt og alle.

Han ser sig om. Hvor er det loot? Det er garanteret forklædt som noget, ingen tror, er noget værd. Noget siger ham, at byttet gemmer sig i en eller anden laset papkasse. Han tjekker igen. Der er ingen zombier i sigte, og Emma klarer sig nok. Hurtigt lister han ind i en øde skobutik, hvor alt er fået ned fra hylderne og ligger på gulvet i en bunke. Det ville være det perfekte sted at gemme et bytte.

Han skanner hurtigt rummet. Der er ingen zombier. Noget blankt fanger hans blik. Der! Ud fra en smadret skoæske stikker spidsen af en supercool granat. Han føjter sagte og skal lige til at sikre sig byttet, da han hører en lyd. Så, nu kommer de, zombierne. Han hører

slæbende skridt. Fuck, de er mange, men hvor er de? Foran ham? Bagved ham? Lucas spidser ører, men han kan ikke høre det. Lortegear!

Han lader byttet ligge til senere og skynder sig tilbage til sin position i krydset, klar til at beskytte Emma. De slæbende skridt kommer nærmere, men han kan stadig ikke høre hvorfra. Han skifter til rifen, tager chancen og sender en salve ned ad sidegangen bag Emma.

”Lucas, for helvede!” hvæser Emma over linjen.

Lucas snurrer rundt. Men for sent. Han tog fejl.

Zombierne kommer fra den anden side. En hær af

zombier kommer vaklende direkte imod ham. En mur af sultne lig ser på ham med døde øjne.

Lynhurtigt skifter han rifen ud med en granat. Han kan stadig nå det. Han kan smadre dem alle sammen med ét eneste pletskud. Han afsikrer granaten og gør sig klar til et hurtigt loop. Men så sker det, der ikke må ske. Hans skærm fryser. Billedet bliver hakket op i felter. Hans tastatur reagerer ikke. Han hamrer løs, men intet sker. Zombierne kommer nærmere og nærmere.

”Ikke nu!” Lucas giver sin gamle lorteskærm et slag.

”Duk dig!” råber Emma over linjen.

Timeout! Timeout! Timeout! ryger det gennem hovedet på ham. Så er der whiteout. Der lyder et brag, og skærmen bliver blændende hvid.

Emma har kastet en fash bang-granat, og han nåede ikke at vende sig væk. Det hvide lys blænder ham totalt.

”Skyd, Lucas!” ”Kom nu, mand!” ”Lucas, for helvede!” lyder det fra holdet.

”Jeg prøver jo!” råber Lucas.

Da han endelig kan se noget igen, er det for sent. Han tumler væk, men støder mod en væg bag sig. Et øjeblik efter er hæren af zombier over ham. De ser på ham med døde øjne. De rækker grådigt armene frem mod ham. De tonser lige ind i ham og tramper ham ned. I næste nu ser han sig selv ligge tilbage på gulvet i en pøl af blod.

Ra-ta-ta-ta-taaah!

Fra midtergangen sender Emma en maskingeværsalve ind i muren af levende døde. Det varme bly skærer kroppene midtover. Skærmen eksploderer i rødt. Emma har nedkæmpet hæren af umættelige, hjerneløse monstre.

”Go, Emma!” ”Sådan!” ”Wuhu!” lyder det fra Noah og resten af K1lleR Clan.

Lucas kan ikke gøre andet end at se til, mens Emma løber ind i skobutikken og sikrer sig det loot, som han lige havde fundet. Han havde ret. Det er en supersej granat. Emma løfter den over sit hoved og udstøder et triumferende brøl.

Hele holdet bryder ud i jubel:

”Sådan!” ”Yay!” ”Go, Emma!”

Lucas skynder sig at sige godt gået til Emma, selvom han ikke mener det. Så sukker han dybt og ser med onde øjne på sit ældgamle udstyr. Hvis bare han havde en hurtigere computer, en bedre skærm og et ordentligt headset, så kunne han have smadret den zombiehær så let som ingenting. Ene mand. Men her sidder han med sin mors gamle arbejdscomputer. Sidst han prøvede at hente et plug-in, fk han beskeden: Dit operativsystem understøttes ikke længere. Klart, han ikke har en chance, med sådan noget gammelt bras. Hurra for

Emma! Hendes far og mor har røven fuld af penge.

Emma er altid først med det nyeste udstyr. Så er det sgu da ingen sag at spille godt!

Lucas logger af og går ind i stuen.

“Gravid kvinde væltet omkuld En 13-årig pige, der prøvede at hjælpe, endte på hospitalet med kvæstelser.

Årsag: Der var 40 % rabat på dvd-film.”

Grand Rapids, Michigan, Black Friday 2005

DIT GRÅDIGE DYR

Mor sidder bøjet over computeren ved spisebordet. Hun er så optaget af at svare på arbejdsmails, at hun ikke hører Lucas. Så Lucas sørger for at larme lidt.

”Hey.” Mor ser op og smiler. ”Hvad så? Vandt I?”

”Klart, vi gjorde.”

”Flot.” Mor laver pistoler med hænderne og sigter på ham. På cowboy-måden.

Lucas kan ikke lade være med at ryste på hovedet. Cowboy?! Hun aner intet om e-sport.

Mor pakker seksløberne væk og ser alvorligt på ham.

”Men forklar mig så lige, hvorfor du hænger sådan med hovedet.”

”Ikk’ for noget.”

Hun presser på, og Lucas tager chancen:

”Ja, vi vandt, okay? Men det var ikke på grund af mig. Det er mit udstyr. Det er for gammelt. Det kan ikke følge med. Jeg trækker de andre ned.”

”Kom her.” Mor rækker ud.

Lucas sukker og lader sig fange ind i et kram.

”Jeg er ked af det, skat, men vi har ikke råd.” Hun peger på skærmen, hvor netbank viser røde tal over hele linjen. Rødt betyder, at de skylder banken penge. ”Køleskabet er ved at stå af. Forsikringen dækker alligevel ikke min cykel. Far har lige fået en kæmperegning fra tandlægen. Og bilen … tal ikke om det.”

Lucas mumler noget, der lyder som: Det forstår jeg godt. Selvom han mere har lyst til at råbe: Det vil jeg da skide på! Jeg gider ikke være fattig, bare fordi I er det! Han sukker, så højt han kan, og går ind på værelset igen. Her sender han endnu et ondt blik efter sit gamle lortegear. I stedet sætter han sig foran hamsterburet og kigger ind til Speedy Gonzales.

”Hey, Speedy,” siger han og lægger ansigtet mod buret. ”Den slags problemer har du ikke, hvad?”

Speedy drøner bare videre i sit hamsterhjul, som om fanden var i hælene på ham, uden at lægge mærke til Lucas.

Lucas smiler for sig selv. Han ved godt, hvordan han skal få Speedys opmærksomhed. Han går ud i køkkenet og fnder noget guf i køleskabet. Så går han tilbage og sætter sig på hug foran hamsterhjulet, der kører på overtid.

”Yo, Speedy?” Lucas holder en halv gulerod frem.

Speedy snuser. Først sætter han farten ned. Så stopper han så brat, at han drøner en hel omgang med rundt, inden hjulet standser. Men det slår ikke Lucas’ lille ven ud. Han snuser ivrigt og kommer nærmere.

”Her.” Lucas åbner lågen og lægger den halve gulerod foran Speedy. Og så går det løs.

Speedy sætter sig på bagbenene og tager om sin godbid med begge forpoter. Han stopper pænt maden i sig, bid for bid. Til sidst står begge hans kindposer ud fra hovedet som balloner.

”Dit grådige dyr!” Lucas smiler og aer Speedy over den bløde, brune pels.

“Frivillig vagt stukket med kniv i ryggen

En marinesoldat, der fungerede som frivillig vagt, blev dolket, da han forsøgte at stoppe en butikstyv. Tyven havde stjålet en bærbar computer.”

Best Buy i Augusta, Georgia, Black Friday 2010

FRIENDLY FIRE

Næste dag i skolen går det galt. Lucas er kun lige nået ind i gården, da holdet kommer hen til ham. Med Emma i spidsen. Hendes røde hår lyser op i mørket.

”Hvad fanden skete der for dig i går?” Emma peger på ham. ”Du var lige ved at få os alle sammen dræbt.”

”Min skærm frøs,” siger Lucas.

”Så få en ny.” Emma ser rundt på de andre. ”Vi kan ikke have dig med, hvis du har sådan noget skodudstyr. Du trækker os andre ned.”

”Men …” Lucas tier. Hvad skal han også sige. At han ikke har råd?

”Hey,” siger Noah. ”Lucas kan sgu da ikke gøre for, at han kører på det gamle gear.” Han vender sig mod Emma. ”Kan du ikke låne ham din den gamle skærm? Har du ikke to?”

”Tre,” siger Emma. ”Og jeg bruger dem alle sammen, at du ved det. Desuden er skærmen kun det halve problem. Hans pc dur heller ikke.”

Noah giver op. Emma ser sig om. Ingen andre tør sige hende imod.

”Få dig noget nyt gear, ellers ryger du ud. Du har til næste uge.” Emma vender sig og går. Med resten af teamet på slæb. Selv Noah går med.

Lucas står alene tilbage. Han er så vred, at han er ved at græde. Han bider sig hårdt i kinden. Det er det sidste, han vil: at stå og tude foran Emma og holdet.

Lige siden de besluttede sig for at stille op til Danmarksmesterskabet i Counter-Strike, har det været sådan. Før spillede de mest for sjov, men nu er det blodig alvor. E-sport er langt om længe blevet anerkendt som en rigtig sport, og til efteråret begynder de indledende runder i Skole-ligaen. Hvis de vinder Skoleligaen, går de videre til den store fnale, hvor det er alle mod alle, og så kan alting ske. Tænk at blive landets første Danmarksmestre! Tænk at sidde på scenen i Parken og tæve alle de voksne ud af banen! Bare tanken får Lucas til at smile. Hans største drøm er at blive professionel gamer. Men hvordan skal han kunne det, hvis han bliver smidt ud af K1lleR Clan?

Lucas sparker til en sten. Han skal så meget vise dem, at han er den bedste snigskytte på holdet. Meget bedre end Emma. Han skal bare have en ny skærm og en ny pc. Nu med det samme, så han er klar til turneringen i næste uge. Han vil gøre alt for at være med, alt for at vinde, om han så skal skyde Emma i ryggen. Præcis sådan som hun lige har gjort det foran hele holdet.

Lucas kan ikke lade være med at smile, da han husker, hvad det hedder på militærsprog, når en soldat bliver ramt af sine egne: friendly fre.

betjentene ikke vriste tv’et fra den ene kvinde.”

Walmart-center, Black Friday

“Politiet måtte anholde to kvinder, der kom op at slås om et nedsat tv Selv under anholdelsen kunne

GØR ET KUP

Efter skole cykler Lucas lige hjem.

Mor sidder i stuen med næsen i sin gamle pc. Hun stirrer indædt på netbank. Som om hun kan få de røde tal til at blive sorte, hvis hun ønsker det nok.

Lucas må sige hej tre gange, før hun hører ham.

”Hej, skat.” Hun lyser op i et smil, da hun får øje på ham, men smilet falmer straks, da hun ser hans ansigtsudtryk. ”Hvad er der galt?” siger hun.

Lucas buser ud med det hele: Han kan ikke klare sig med sit gamle udstyr.

Mor sukker og peger på netbank og alle de røde tal. ”Vi har ikke råd,” siger hun.

”Men alle de andre har de nyeste computere.”

”Hvis alle de andre sprang ud fra en klippe,” siger mor, ”ville du så springe med?”

”Hvor er du tarvelig!” Ordene kommer som skud fra et maskingevær. Lucas kan ikke holde tårerne tilbage.

Mor ser forskrækket på ham.

”Jeg plager ikke for sjov,” siger han stille. ”Jeg bliver smidt af holdet, hvis jeg ikke får nyt udstyr.”

”Men det kan de da ikke være bekendt.”

”Jo.” Lucas hader at indrømme det. ”Jeg trækker dem ned.”

”Men,” forsøger mor, ”skulle du så ikke hellere begynde at dyrke en rigtig sport? Fodbold eller

håndbold? Det er meget sundere for dig end at sidde alene på værelset hele tiden.”

”E-sport er sgu da en rigtig sport. Så fat det dog!”

Lucas er så vred, at han stammer. ”Vi stiller op til Danmarksmesterskabet til efteråret, og de har ikke en chance med mig på holdet. Det ville være ligesom at have en trehjulet cykel med i Tour de France.”

Nu er det mor, der har tårer i øjnene. ”Kom her, skat.” Hun rækker armen frem.

Lucas går et skridt væk.

”Jeg ved godt, det er hårdt lige nu.” Hun prøver at smile. ”Men vi har ikke råd til noget som helst.”

Lucas kan næsten ikke få vejret af raseri. Hvorfor skal han også gå i skole med alle de fne? Dem, der bor i store huse, mens de bor i en ussel boligblok. Dem, der har to biler, mens de har en gammel spand. Dem, der har alt og bare vil have mere.

”Lucas, kom nu.” Mor rækker begge arme frem. Han sukker, men går hen og giver hende et kram.

”Du skal nok få en ny computer, okay?” Mor aer hans ryg. ”Lige så snart vi får råd. Det lover jeg.”

”Okay, okay.” Lucas vrider sig ud af mors arme og sætter kursen mod værelset.

I entreen løber han ind i far, der er på vej ind med favnen fuld af regninger og tilbudsaviser. Lucas går lige forbi ham. Han orker kun lige at mumle hej.

”Hvad er der med ham?” hører han far spørge mor, inden han lukker sin dør.

Inde på værelset smider han sig på sengen. Det pusler i buret på bordet. Lucas ser op:

”Hey, Speedy?”

Den lille, brune hamster sidder i et hjørne. Kinderne poser ud, så han næsten ikke kan røre sig. Det må være den gulerod fra i går. Alligevel kigger han bedende op på Lucas. Klar til en ekstra godbid. Speedy ser næsten helt menneskelig ud, sådan som han rækker poterne op foran sig. Godt, han kun fk en halv gulerod. Ellers var han da blevet kvalt!

Lucas rejser sig for at tjekke, om Speedy er okay.

Så lyder der et brøl fra stuen. Og et til, denne gang fra mor. Et øjeblik tror Lucas, at hans forældre bliver angrebet af zombier. Han griner af sig selv. Måske har han spillet lidt for længe på K1lleR Clan?

Da Lucas kommer ind i stuen, står mor og far bøjet over bordet side om side.

”Hvad sker der?” spørger Lucas.

De hører ham ikke, og han går nærmere.

”Wow,” siger mor. ”Det er langt under halv pris.” Hun

peger på noget foran sig, som Lucas ikke kan se.

”Hvad så med den der?” far peger på noget andet.

”70 procent rabat!” jubler de i kor.

”På hvad?” Lucas prøver at kigge med, men han kan ikke komme til for rygge. Han prøver på at kile sig ind mellem sine forældre, uden held. De hører intet, ser intet, mærker intet. Så går han om på den anden side af bordet. Foran far og mor ligger en tilbudsavis.

BLACK FRIDAY står der med store, gule bogstaver.

KANONTILBUD KØTILBUD GØR ET KUP

SHOP TILL YOU DROP

”Der!” Mor planter en fnger ovenpå en lækker, ny gamer-skærm, der er rammet ind af en gul stjerne. ”Der ser du din nye skærm. Og vi køber den til dig i morgen.”

Lucas smiler fra øre til øre. Der er køtilbud på lige netop den skærm, han skal bruge. Et styk toplækker demo-model sat ned til 999 kroner. Tårnhøj opløsning, lynhurtig responstid, alt, hvad man kan ønske sig. Tusind gange federe end den, han har, og endnu bedre end Emmas. Til gengæld er der kun én.

”Men …” Lucas trækker på det.

”Vi har talt om det,” afbryder mor, ”og vi ved godt, at du både skal have ny skærm og ny computer. Men kan du ikke i det mindste starte med skærmen?”

”Den kan ikke køre på min gamle computer.”

Far og mors glade smil forsvinder. Lucas nænner ikke at sige, at han også skal have nye hovedtelefoner. Han aner ikke, hvordan han skal få dem overtalt … Så får han en idé. ”Vent,” siger han og løber ind på sit værelse. Et øjeblik efter kommer han tilbage og stiller sin sparebøsse på bordet:

”Her er alle mine penge. Tag dem! Og hvis vi nu kan få skærmen for under tusind kroner, kan vi så ikke sige, at computeren er min julegave og fødselsdagsgave …” Han bider sig i læben og tier.

Far ser på mor. Mor ser på far. De sukker og ser ned i bordet.

”… og lommepenge,” beder Lucas, ”og kommer der ikke også snart børnepenge?”

Mor peger på endnu en gul stjerne i tilbudsavisen og ser spørgende på far. Køb nu, betal til januar, står der.

Far trækker vejret dybt.

Lucas ved, hvor meget far hader at skylde penge væk. Han lukker øjnene og krydser fngre.

Så puster far ud og siger:

”Okay, vi gør det sgu! Vi køber en ny computer til dig på afbetaling.”

Lucas skal lige til at kaste sig om halsen på sine forældre, men så får han øje på sin fars alvorlige ansigt og stopper midt i bevægelsen.

”Men kun hvis vi kan få den demo-model. Ellers har vi ganske enkelt ikke råd til begge dele. Det håber jeg, du forstår?”

”Ja.” Lucas nikker alvorligt. ”Ingen skærm, ingen computer. Det er forstået.”

”Til gengæld, skat,” siger mor, ”så tager vi med begge to og kæmper som løver for at få den. Hvad siger du til det?”

Lucas udstøder et jubelhyl og kaster sig om halsen på dem begge to på samme tid.

Der er kun én toplækker gamer-skærm, men de kan få den, hvis de arbejder sammen, ham og far og mor. Når den er hjemme, får han endelig en ny computer.

Og så kan han blive den nye 1. snigskytte på K1lleR Clan, landets første Danmarksmesterhold.

“61-årig mand kollapser og dør i shoppingtumult

Manden faldt omkuld med hjerteproblemer, og utallige kunder gik forbi uden at hjælpe.

Da ambulancefolkene endelig kunne

komme frem, var det for sent at redde ham.”

Target, West Virginia, Black Friday 2011

Kapitel 5 SHOP TILL YOU DROP

De stiller sig i kø, lige så snart Lucas får fri fra skole. Så er de klar til at storme ind som de første, når dørene åbner klokken 20. Far og mor tager begge en halv fridag. Som far siger: Hvis de får fat i den demo-model til Lucas, så tjener de mere på at tage fri end på at arbejde. De er i højt humør, da de kører over til centret. Lige indtil de drejer om hjørnet …

”Fuck!” udbryder Lucas og mor i kor.

Køen er allerede lang. Der er sat afspærringer op, så centret kan holde styr på de mange mennesker, der snart vil komme.

”Hop ud,” siger far. Han bøjer sig ind over mor og

åbner døren i hendes side, mens bilen stadig kører. ”Og hold en plads til mig.”

Lucas og mor drøner ud af bilen og over i køen. De er ikke så tæt på indgangen, som Lucas havde håbet. Men heller ikke så langt væk, at det ikke kan lade sig gøre. Bag dem vokser køen minut for minut. Godt, far og mor tog fri, ellers havde de aldrig nået det.

Lidt efter støder far til.

”Hov,” siger en høj dame. ”Ikke snyde foran.”

”Jeg snyder ikke.” Far ser fornærmet ud. ”Jeg er sammen med dem her. Jeg skulle bare lige parkere.”

”Det kan enhver komme og sige.” Nu blander en høj mand sig i diskussionen. ”Om bag i køen.”

”Men …” begynder far.

Så skærer mors stemme gennem luften:

”Han er sammen med mig!” Hun trækker far ind under afspærringen og lukker diskussionen.

Lucas dukker hovedet. Han hader, når mor bruger den stemme. Den kan få en død mand til at stå ret.

Bag ham tager mor avisen frem igen. Hun peger og lægger planer. Far nikker ivrigt. Hvis de deler sig, kan de både nå at få gamer-skærmen til Lucas og et nyt fadskærms-tv. Eller måske to. Der er 50 % rabat, så hvorfor ikke tage et til køkkenet og et til badet? Men først den seje demo-model til Lucas.

”Lucas?” En ældre dame fremme i køen vender sig om og smiler til ham. ”Det hedder mit barnebarn også. Se!”

Hun viser ham et foto, der sidder i hendes pung.

Lucas smiler tilbage. Drengen ser sød ud; lille og glad med runde kinder.

”Tag et bolsje, mens vi venter,” siger damen.

”Tak,” siger Lucas, selvom han helst vil være fri. Lyse mentolbolsjer smager værre end en ulykke, men hun er så sød, at han ikke nænner andet. Nu vender damen sig mod nogle andre i køen og fortæller, at hun skal have et elektrisk tog til sit barnebarn. Det, som han sådan har ønsket sig. Hun har ikke råd, med sin pension, men nu er det på tilbud, og så går det nok alligevel.

Tiden slæber sig af sted. Det er koldt at vente, og da mørket falder på, bliver det endnu koldere. Nogle har tæpper med. Det har de ikke tænkt på. Lucas ser på uret. Nu er der kun en halv time igen.

Han læner sig op ad mor og far for at få varmen.

”Rabatballonerne,” hvisker mor til far. ”Dem skal vi også have fat i.”

”Ja,” hvisker far. ”Men det er først kl. 21 på torvet. Vi kan godt nå begge dele.”

”Du tager fadskærmen, og jeg tager gamer-skærmen.”

”Tjek.” De giver hinanden en highfve og stiller sig an som sprintere til OL.

De andre i køen taler også om det lækre tv til halv pris. Lucas smiler. Lad bare folk gå efter et ekstra tv, så kan han få demoen for sig selv. Der er kun én, og den er så meget hans. ’Først skærmen, så computeren,’ tænker han og smiler. Han er mere end klar. Godt, han kan løbe stærkt! Han giver sig til at varme sine kolde ben op.

I det samme hører han en velkendt stemme:

”Hey, Lucas.”

”Hvad?” Lucas vender sig.

Emma er på vej frem i køen sammen med sin far og

mor.

”Her!” Den høje dame vinker dem frem. ”Vi har holdt en plads til jer.”

Emma maser sig ind foran Lucas. Han får hendes røde hår i øjnene.

Hvor er det snyd! Det var den høje dame, der ikke ville lade far komme ind i køen lige før.

”Hov, hov!” siger mor. ”Ikke snyde foran.”

Den høje dame ser koldt på hende. ”Du fk din mand ind, så bare klap i, okay?”

Mor dukker sig.

Emma smiler til Lucas. ”Kan du holde varmen?” siger hun.

Lucas fnyser. Han har stået her i mange timer, og hun kommer bare ind fra højre, lige før det går løs.

”Hvad skal du have?” Emma lader, som om hun ikke ser hans onde blikke.

”En ny skærm,” siger han.

”Demoen?”

”Ja.”

”Nej, hvor sjovt. Den går vi også efter.”

”Men du har jo tre!”

”Og?” Emma trækker på skuldrene.

”Emma skal bruge en ekstra til sommerhuset,” bryder hendes far ind. ”Når hun har venner på besøg.”

Lucas kan ikke fatte, hvad han hører. Tænk, at de vil være det bekendt. Emmas mor er klædt i pels. Emmas far ser på sit guldur, der koster mere end deres bil. Hvad skal de med hans gamer-skærm? De kan sgu da bare

købe en til fuld pris. Lucas er rasende på sig selv. Han skulle have holdt sin mund. Nu ved Emma, hvad han går efter. Han sender sin far og mor et desperat blik. De nikker.

”Vi skal nok få den,” mimer de.

Lucas ser sig om. Alle andre i køen står også og lægger planer om at komme først.

Om lidt går det løs.

”Jeg blocker, og I løber,” siger Emmas far til Emmas mor. Han er kæmpestor, og hun er lille og sej. Emma og hendes mor nikker indædt. Som om de to er et team, der er oppe mod resten af verden. Lidt længere fremme gør folk sig klar til at storme frem, når dørene åbnes.

Lucas kigger sig over skulderen. Køen er vokset helt vildt, siden de kom. Den bugter sig på begge sider af afspærringen, der slet ikke var lang nok. Hvor mange er der nu? Tusind? Ti tusind? Det er umuligt at afgøre, og der kommer hele tiden fere. Køen ligner en gigantisk slange. Et levende væsen, der er klar til at gå til angreb.

Lucas bider tænderne sammen, så det knager. Der er kun én demo, og det er hans. Det er Lucas mod Emma. Det er kamp til døden.

Snart skal Emma lære, hvad det vil sige at blive ramt af friendly fre.

“Kunder tramper butiksansat ihjel

Fem minutter før åbningstid sprængte 2.000 tilbudshungrende shoppere dørene og væltede ind. En 34-årig vikar nåede ikke at komme væk.”

Walmart-center, Long Island, Black Friday 2008

TIL DØDEN

En mand i blå kittel træder frem oppe foran dørene. Han løfter en megafon op til munden:

”Velkommen til Black Friday. Om lidt starter festen. Må den bedste vinde.” Så giver han sig til at tælle ned. ”10, 9, 8 …”

Lucas mærker et enormt pres bagfra. Uden at ville det bliver han mast ind i dem, der står foran.

”Undskyld,” pipper den søde, gamle dame, da nogen rammer hende.

Lucas skal lige til at sige, at det ikke er hendes skyld, men så ser han, at Emma er på vej fremad. Hendes far løfter hende ind foran de andre i køen. Hvor er det bare snyd.

”3, 2, 1. Nu!” råber manden i den blå kittel.

Der lyder et brøl. Som fra en hær af sultne zombier.

Dørene går op, og alle stormer frem.

Lucas’ øjne er stift rettet mod Emmas ryg. Han kæmper sig fremad, men løber lige ind i en dyr, blå frakke. Han ser op. Emmas far spærrer vejen. Han står og skræver foran Lucas, mens Emma og hendes mor løber fremad.

Uden at tænke kaster Lucas sig ned og glider mellem

Emmas fars ben.

”Hvad fanden?” lyder det, men Lucas er allerede videre.

Han drøner fremad. Blodet suser i hans årer.

”Vi er lige bag dig,” råber far og mor.

Lucas maser videre. Emma og hendes mor er næsten henne ved døren. Han sætter farten op.

Foran ham vælter den gamle dame.

”Hjælp?” jamrer hun.

Lucas hopper over hende. Sørger for ikke at træde på hende. Et kort sekund er han ved at stoppe for at hjælpe hende op, så bliver fødderne fejet væk under ham. Presset bagfra er så stort, at han bæres frem som på en bølge. Han ser sig om. Han kan ikke komme hen til hende nu. En anden må hjælpe. Lucas kæmper hårdt for at komme fri af bølgen. Han får den ene fod i jorden igen. Så den anden. Nu kan han selv styre sine skridt.

Foran ham er alt kaos. Der er folk alle vegne. De maser sig frem.

Der!

Han får øje på Emmas røde hår. Hun løber sammen med sin mor. De har kurs lige mod den butik, der sælger hans demo.

”Kom!” Far er nået op til ham. Han griber Lucas’ hånd og hiver ham med sig. Far løber foran. Sammen kan de kile sig ind mellem de mange, mange rygge i køen.

”Vent på mig,” råber mor.

Lucas ser bagud. Emmas far spærrer vejen for hans mor. Dumme svin!

”Kom!” siger far igen. Han haler Lucas med sig. Mor må klare sig selv. De har ikke tid. De skal nå op til Emma og hendes mor. De skal komme først. Alt andet er lige meget. Lucas har det, som om han ser verden gennem et sigtekorn. Præcis som når han spiller med K1lleR Clan.

Han har kun ét fokus: Emma.

Han bøjer sig frem og sætter farten op.

“To fædre skyder hinanden i Toys”R”Us-butik

To mænd røg ud i en heftig diskussion, efter at deres koner var kommet op at slås. De trak deres pistoler, affyrede dem og dræbte hinanden.”

Palm Desert, Californien, Black Friday 2008

MOD EMMA

Lucas og hans far løber gennem dørene. Nu er de inde i centret, og alt er kaos. En hær af mennesker er på vej mod højre. På vej mod butikken, der sælger lækre tv’er til halv pris.

”Følg strømmen!” Far baner vej, og Lucas tumler med gennem centrets labyrintiske gange. Han prøver at få øje på Emma. Men han kan næsten ikke se noget. Der er rygge alle vegne. Han tager fat i far og hopper op på hans ryg.

”God idé!” Far griber Lucas’ ben og tonser fremad med Lucas på ryggen.

Lucas ser sig om. Der er hun! Emmas røde hår lyser op i foden af folk. Hun er foran dem. Men ikke ret meget.

”Sæt mig ned!”

Far giver slip, og Lucas kaster sig fremad.

Emma skal ikke slippe af sted med sine beskidte tricks.

Lucas maser sig forbi tre kvinder. De står og hiver i hver sin ende af en lyserød fyverdragt.

”Min!” ”Min!” ”Min!” hyler de.

Lucas ser op. 40 % rabat står der på et skilt.

Han løber videre. Far er lige bag ham, og nu er de kun få skridt fra Emma.

Uden ord lægger Lucas og far en plan. De peger og nikker. Da de når op til Emma, er de klar.

Far griber fat i Emmas mor. Lucas kaster sig ned og griber fat om Emmas ben i en fyvende tackling. Hun vælter med et skrig, men Lucas er ligeglad, han kommer op i en fart og løber videre. Bag sig kan han høre de voksne slås. Nu er det hans far, der holder Emmas mor tilbage. ’Ha,’ tænker Lucas. Så kan de lære det.

”Her.” Far kaster sin pung hen til Lucas. Han griber den i luften.

”Den er først din, når du har betalt,” råber far.

Lucas nikker. Han er alene nu. Han gemmer pungen under sin T-shirt, mens han tonser fremad. Emma er lige i hælene på ham. Han kan høre hende bande. Nu er det Lucas mod Emma.

Lucas snor sig ind og ud mellem hæren af grådige dyr. Han ved, præcis hvor han skal hen. Han zigzagger mellem de mange kroppe. Det er vildt svært, men det går. Emma er stadig bag ham. Han ved, han kan nå det.

I det samme kommer han forbi en åben plads. Han ramler ind i en ny strøm af folk, der prøver at krydse hans vej. De to hære støder sammen. Lucas når lige netop at komme ind til siden og udenom. Reddet!

Men lidt fremme er der noget nyt, der spærrer vejen. Foran ham står et langt udstillingsbord. Det er fyldt med tøj. Folk står hele vejen rundt og rager til sig. Lucas tøver

et øjeblik. Men det er nok. Emma griber fat i hans jakke og trækker sig fremad. Hun når først hen til bordet.

’Fanget,’ tænker Lucas. Bordet står på skrå. Hun kan ikke komme forbi.

Men Emma lader sig ikke stoppe. Hun hopper op på bordet og skyder genvej. Hun løber som et dyr på alle fre. Varerne ryger til alle sider. Men det stopper hende ikke. Hun skal bare én vej: frem!

Lucas følger efter hende: op på bordet, og fuld fart frem. Folk griber ud efter hans ben. De prøver på at trække ham ned. Han sparker ud efter dem. Springer for livet.

En dame får fat i Emmas ben og vælter hende omkuld.

Emma skriger højt og kæmper for at slippe løs. Så er det nu! Lucas tonser fremad. Foran ham er Emma kommet fri af damens greb. Hun er oppe på alle fre igen. Hun løber for livet. Lige da hun når til enden af bordet, kommer Lucas op på siden af hende. Hun hopper ned fra bordet, og han hopper med. Han griber i blinde og får fat i hendes hår.

Emma skriger af smerte, men Lucas holder fast. Med et godt greb i håret tvinger han hende med sig som en hund i snor. Han styrer hende ind mellem tre store mænd, der slås om et tv. Bag ham griber de tre mænd fat i Emma. De brøler, at hun skal holde sig fra deres tv. Emma er fanget.

Sådan! Lucas tonser fremad. Nu er han der næsten. Han kan se skiltet over døren.

Butikken er fuld af folk, der slås for at få fat i et billigt tv. De tæver løs på hinanden med de store kasser. Godt, han skal den anden vej. Han ved, præcis hvor demoen er. Anden række på højre hånd. Han har stået og drømt om den masser af gange. Han kæmper sig frem. Nu er han det rette sted. Men hvor er demoen? Han ser sig om. De høje hylder er næsten tomme. Hvor er den? Hvor er den? Har en anden taget den?

Der! Den er der endnu. Den står på en hylde under et gult skilt.

Lucas rækker ud. Han griber kassen med demoen. Nu er den hans. Nu bliver han K1lleR Clans nye helt.

Så lander to klamme hænder på kassen.

”Min!” hvæser Emma. ”Det er min. Jeg fk den først.”

”Det er løgn.” Lucas hiver kassen til sig. Men Emma holder fast. Hun river ham med sine lange negle.

”Vagt!” råber hun. ”Han tager min skærm.”

”Min!” Lucas hiver, alt hvad han kan. Nu står de og holder fast i hver sin ende af kassen.

”Vagt!” råber Emma igen.

”Jeg kommer!” råber vagten. ”Flyt jer.”

Lucas er ved at skrige af raseri. Vagten er på vej. Lucas har ikke en chance. Ingen vil tro på, at en sød, lille pige overfalder en dreng.

Lucas slipper sin ende af kassen og stikker Emma en fad. Hun bliver så paf, at hun taber kassen. Lucas griber den og prøver at mase sig vej gennem fokken. Men en fed mand med et giga tv spærrer vejen.

Emma skriger som et såret dyr.

En vagt kommer hen til hende.

”Der!” Hun peger på Lucas.

”Stop!” råber vagten og trækker sin stav.

Lucas får kæmpe kræfter. Han kaster sig ind i den fede mand, så han vælter. Manden lander på gulvet, uden at tage fra, uden at slippe sit dyrebare tv. Lucas hopper over ham med kassen i favnen og sætter kursen mod døren.

”Stop ham.” Emma løber efter Lucas. Vagten følger med. Han rydder vejen for hende. De er lige i hælene på ham.

Lucas fygter i blind panik. Han skal væk. Væk fra Emma. Væk fra vagten. Væk fra alle de sindssyge mennesker. Han skal hen til skranken. Først når skærmen er betalt, er den hans.

Lucas kæmper sig frem til døren og kommer ud på gangen. Tonser videre frem. Bliver pufet og skubbet fra

alle sider. Men han føler ingen smerte. Han løber bare fremad. Frem mod skranken. En tyk mand tromler lige mod ham uden at gøre mindste tegn til at stoppe. Lucas kaster sig til siden.

”Min!” skriger manden. Han kaster sig over en dame, der står med et tv i favnen, og får det fra hende.

Damen reagerer med det samme. Hun griber noget i sin taske og holder det op mod mandens hals. Lucas hører en skarp, knitrende lyd. Manden spjætter som en sprællemand. Hans arme ryger i alle retninger på en gang. Tv’et falder til jorden. Skærmen smadres inde i kassen.

Stun gun? Lucas kan ikke tro sine egne øjne. Hun brugte en stun gun!

Han slår armene tættere om kassen med lootet. Uden skærm, ingen computer! Han trykker byttet ind til sit hjerte. Og løber videre.

”Der er han,” råber Emma.

”Stop!” Vagten pifter i sin føjte.

Lucas dukker sig. Han er næsten nede på alle fre igen. Han må gemme sig i mængden. Krybe frem til skranken. Først når han har betalt, er skærmen hans.

Han sætter kursen mod centertorvet, hvor alle betalingsskranker er samlet i dag.

En flok på 2.000 mennesker sloges om 500 balloner med rabatkuponer.

Der udbrød slagsmål, og en ældre borger

måtte på hospitalet med svære kvæstelser.”

Del Amo Fashion Center, Torrance, USA, Black Friday 2006

WHITEOUT

”Love is in the air.” Hyggemusikken smyger sig ud af centrets højttalere, mens Lucas kæmper sig frem mod torvet med den store kasse, der bliver tungere og tungere i hans arme. Nu er strømmen vendt, og alle andre er på vej i samme retning.

”Balloner,” råber en mand til sin kone og sætter farten op.

Lucas fatter ikke en lyd. Han løber videre frem mod skranken. Nu er han der snart. Godt, han fk rystet Emma og vagten af sig!

”Balloner!” lyder det bag ham. To tykke mænd tonser forbi med favnen fuld af varer. Et af kassens skarpe hjørner rammer Lucas i nakken. Det gør så ondt, at han ser stjerner. Men Lucas bider smerten i sig. Han er der næsten. Nu kan han se det område, hvor skranken er. Der er kø alle vegne. Han sætter kursen mod den korteste.

Den er først din, når du har betalt. Fars ord giver genlyd i hans ører.

Lucas vælter ind i køen. Der er kun ti foran ham. Måske tyve. Han er næsten i mål. Han dukker sig, så Emma og vagten ikke kan se ham. Han lægger kinden mod demoen i kassen og aer den blidt. Der er den. En supersej gamer-skærm, der kan tage kampen op mod

Emmas gear – og sikre ham en ny computer.

”Min!”

To tons Emma lander på hans ryg. Lucas knækker sammen.

Emma kaster sig over ham. Hun får demoen til sig.

Lucas kommer til sig selv igen. Han griber fat og får byttet til sig.

”Giv slip! Det er min,” hyler han.

Emma skriger som et vildt dyr, men skriget drukner i et brøl …

En rød ballon rammer Lucas’ hoved. Han nikker den væk. Der kommer én til. Og endnu fere. Det regner med dem. Torvet eksploderer i rødt. Folk hopper op i luften for at gribe ballonerne. Nogle vælter omkuld på gulvet, når de lander igen. Folk klatrer op på ryggen af dem, der er i vejen. Folk kaster sig over hinanden. De kryber rundt på alle fre. Flår ballonerne til sig, så de springer.

Ra-ta-ta-ta-taaaaah!

Det lyder som skud fra et maskingevær.

Lucas stivner et kort sekund, men det er nok.

”Min!” Emma kaster sig over ham. Hun får demoen til sig. Hun ser på ham med vanvid i øjnene.

Lucas’ fngre lukker sig om byttet som kløer. Han giver aldrig slip. Aldrig! Men Emma holder fast i den anden ende. De vælter omkuld, men holder stadig fast i kassen, begge to. En tyk dame træder på Lucas’ hånd. Kassen

ryger fra ham. Nu har Emma den. Hendes øjne lyser af fryd!

Så træder damen på Emmas arm. Emma mister sit greb. Kassen ryger fra hende. Den bliver trådt på. Trampet fad. Lucas ruller om på siden. Kæmper sig op. Kryber hen mod byttet. Han kan stadig nå det. Emma maser sig frem, lige ved siden af ham. Men så med ét stopper hun. En træsko rammer hendes ryg. Emma skriger. En støvle tramper på hendes nakke. Emmas skrig ender brat.

Timeout! Timeout! Timeout! ryger det gennem Lucas’ hoved. Genstart! Et skrig sætter sig fast i hans hals. Han fyldes af panik. Lucas ruller om på ryggen og ser op. Alt er kaos. Folk ser på ham med døde øjne. De rækker grådigt armene frem mod ham. De ligner en hær af zombier. Han bakker. Men der er ingen plads. Ingen luft. Han kan ikke komme op at stå. Lucas prøver at krybe væk, men støder mod en væg bag sig. Han er fanget. Om lidt er de over ham …

En støvle rammer hans bryst. Noget knækker. Luften piber ud af hans lunger med en hæslig lyd. Lucas ruller sig sammen som en kugle. Prøver at slå armene om sit hoved. Det sidste, han ser, er en hær af ben og fødder. Billedet ryster og fryser.

Han hører et knæk, så bliver skærmen blændende hvid.

“Danskerne bruger opsparingen

på Black Friday

Omsætningen er 20-30 gange højere end på en almindelig dag. Forbrugerøkonom forventer en omsætning på over to milliarder kroner.”

Berlingske Business, 25. november 2016

DENNE HISTORIE ER BASERET PÅ EGNE OPLEVELSER

“Black Friday slog alle shoppingrekorder i Danmark I 2016 blev der endnu en gang sat rekord, da danskernes dankort glødede på sort fredag.”

TV 2, 26. november 2016

“Amok i udsalg Black Friday er kommet til Danmark for at blive.”

Newsbreak, 25. november 2015

I 1984-85 arbejdede jeg i H&M i Lyngby Storcenter. Jeg var 19 år gammel og lige fyttet til København fra en lille by i

Vestjylland.

Den 2. januar, dagen for det store januarudsalg, stod jeg i butikken på første etage og så ned i stueetagen. Klokken var fem minutter i ni. Bag en glasdør ventede folk på at komme ind. To vagter holdt styr på fokken. På slaget ni blev dørene åbnet, og folk væltede ind som en fodbølge. De masede sig ind foran hinanden, brugte arme og albuer, de skubbede, rev og sled. Selv på rulletrappen kæmpede de sig forbi hinanden på vej op til de gode tilbud.

Jeg stod der, ved toppen af trappen, og et kort øjeblik tænkte jeg: Løb! Flygt! Kom væk!

Sådan havde jeg aldrig set mennesker før, og det var kun begyndelsen. Et øjeblik efter stod tre kvinder og hev i hver sin ende af en lyserød fyverdragt.

Det har jeg aldrig glemt. At mennesker kan opføre sig sådan, når de er i fok, og når der ikke er nok til alle. At mennesker kan glemme, at vi ikke er dyr – eller netop huske, at det er det, vi er: grådige dyr, lige under overfaden, hvis vi giver los.

Black Friday er nøje planlagt for at få det mest grådige frem i os som forbrugere, men der fndes også modbevægelser.

Buy Nothing Day

Køb ingenting-dagen går i al sin enkelhed ud på ikke at bruge penge på Black Friday i protest mod den vestlige verdens overforbrug.

Læs mere på bnd.dk

Green Friday

Grøn Fredag afholdes også på Black Friday, men handler om bæredygtigt forbrug: om ikke at købe løs, bare fordi det er billigt, og ende med en masse ting, man ikke har brug for. Her handler det om at købe ting af god kvalitet, ting, man har brug for, ting, der holder længe. Om at tænke på, hvordan vores indkøbskultur belaster miljøet og tærer på de ressourcer, vi allerede har for lidt af.

Læs mere på gogreenfriday.dk

”Jeg er glad for, at sneen er smeltet nu, for Ellen

Holmboe skræmte mig en del med den her lille, fne historie! Virkelig spændende og god til de der 9-12-årige ca.”

Julie Arndrup, TheJulesRules.dk

”Man er underholdt fra start til slut. Det at være fanget i en snemands krop er meget levende og medrivende beskrevet.”

Lektør

”Underholdende og fot illustreret gyser til børn fra 9-10 år. Jeg ville elske at have illustrationerne i plakatstørrelse.”

Jette Holst, Gyseren.dk

”Letlæst, skræmmende og fuld af venskaber, fjendskaber og kloghed. Emmer af kærlighed til den klassiske fortælling om Frankenstein.”

Mette Sofe Kirkedal, Bogoplevelsen.dk