Stjernetosset
Ellen holmboe
Ellen holmboe
Stjernetosset
af Ellen holmboe
Illustreret af Kristian Eskild Jensen
tøsers klub, så kender du os alle sammen og kan
Ingrid
Tove
Troede vi. Lige indtil det viste sig, at ’bønderne’
Intro
Hvilket ellers er målet med vores klub:
7
8
9
sig ned. Selvom det var let at se, at det var
”Stjernetosset er så sejt,” sagde Ingrid.
så godt som vundet.”
”Det sagde du også, da vi skulle købe en det til alle de andre i klassen i morgen.”
”Jow, men,” sagde Tove og gik i stå. ”Hvad nu,
10
11
13
om at komme op til tavlen. med et smil.
stille med armene over kors.
sikker på at vinde.”
ansatte og ejere må ikke deltage i skolegården.
”Tja, måske,” sagde
smile.
18
og talenter.
19
”Jow, måske,” sagde Tove. ”Jeg kan bare ikke
og lagde armene over kors.
det er lidt bondsk.”
på sig.
20
”Sig det nu bare.”
21
de røde. Tove. stille
op med.”
jo inden døre.”
Og det samme gjorde stemningen.
ud. ”Jeg er vist også kommet til at
”Ja, men så kommer du vist til at
22
ballonen …”
lille, rødt soppebassin, så det skvulper over og
Ingrid.
24
Toves stemme gik klart igennem, selvom den
25
til at vokse, ville jeg blive verdensmester. For
brugte jeg mere og mere tid på at stirre på mit
mig det mindste glad.
eneste selskab.
26
Lige nu kunne man kun beskrive mit liv med
våde kind. ”Tror du slet ikke, I kan blive venner
gange.
”Jow,” mumlede jeg. ”Det ved jeg godt. Det
og et I.
28
Dumme tøzer
Jeg anede ikke, at tiden kunne gå så langsomt.
bare er balletbarn eller vidunderbarn på violin,
29
verdensberømt kunstner eller sportsmand til at gøre det.
30
tørsvømning, i badedragt, baskende med arme
rup ... det gør jeg bare ikke.
mig på vej til toilettet og
mens Ingrid kiggede ud
kroppen. På sedlen
stod der:
31
33
trak lidt på det.
Jeg
skellige, så kunne vi bruge det til at lave et sejt
skrive en sangtekst, så er det dig.”
Og det måtte jeg
ordet i min mund.
35
sig over.
For at gøre det det ud, som om var blevet gode venner igen.
sammen og kiggede i smug på mig
om at blive taget tilbage.
37
triste tanker.
i skolegården med blikket rettet mod mine
Så jeg mandede mig op til et tjo. Og dukkede op
38
ment
på den gode måde.
Den eneste, der talte til mig, var ’overdom
40
par dage slog min mave knuder. Så gik den i stå, og så gik den i kludder
virkelig var nødt til at klem
”Stiller du op i kategorien
42
Tove.
Og så skred vi. Sammen. Hjem til Toves mor,
tasker.
mumlede Tove, mens et stort smil langsomt brød
det bare dejlig’.”
også at komme til at kramme mig.
Det bankede på døren, og Toves mor kom ind med to svingende
stort smil.
nået langt med sangen og
dansen, så mens de arbej dede videre, kastede Tove og jeg os over kostumerne. For som de sagde, så
gøre det. Og det måtte jeg jo give dem ret i.
”Hm,” sagde jeg, mens jeg rodede i Toves mors
44
noget vildt.”
45
noget.
Der var storblomstrede kjoler, ternede
46
Da den store dag kom, var vi så klar, som
”Tag det roligt, Tove.” Ingrid lagde en arm om
47
gudesmukke mor kom skridende gennem
lokalet og bød os velkommen.
48
”Jow,” mumlede jeg. anden skulder.
mund.
såkaldte klassekammerater, der allerede små
og tissetrangen under kontrol.
mormor’. mere til, det ved jeg nu,” inden de venligt, men bestemt blev bedt om at stoppe.
50
”Det ser ikke sådan ud,” sagde jeg og gnubbede
man kan tro, man er god, selvom man er elendig,
Ingrid. vide, om vi er gode eller stinkende dårlige.”
51
”Det skulle man ellers tro,” sagde Ingrid og blinkede til mig, ”siden det nu var så klogt.”
Hvor var det bare dejligt, at vi kunne drille
i alt rodet. Og der sad de bare og så sorte og
Dommerne rørte uroligt på sig.
52
jeg er lige så doven og utaknemmelig, som man
gulvet til sine stenede venner.
det er ikke noget, vi kan sende jer videre på.
Emoerne gjorde ingen tegn til at rejse sig.
så kom der endelig liv i emoerne. De sprang op
54
med sig, og skriblede løs på noget, der sikkert
nummer sammen med deres mindre søskende.
tørt. Og gik videre.
vidunderbørnene gik ned til deres mødre, der
55
stod klar med åbne arme. Eller det troede jeg, og satte sig.
56
ikke kunne klemme selv den mindste dråbe ud.
I det samme gik døren op med et brag, og
min plads.
svane i Svinesøen.”
”Svanesøen,” mumlede Ingrid.
59
med en masse piruetter, bare ved med at dreje
”Sejt,” mumlede jeg og satte mig roligt ned.
meget at det gjorde noget.
60
”Godt ord igen, unge mand. Og lad os så se, det rungede. Ingrids mor, der mumlede noget om kolesterol
61
nød.
stopuret i gang. Og i gang gik de. Far og søn
62
skål.”
”Kålskål,” rettede Ingrids mor. ”Det er blendet
63
jeg også.”
dødsens.’
”Tak,” sagde Ingrids mor og smilede stolt,
Slagtermesteren sendte sin søn et rasende blik
søn et blik, der sagde ’Gør det samme’.
64
slagterdrengen.
65
skulder.
Og så kom det.
i gabet.
til redningsaktion nummer to. Dog på sikker
kameramanden.
anden gang blev smidt ud, mens de råbte op om,
Og så var jeg ellers den, der kom ud på toilettet i
67
skuret og skrubbet. Henne ved vores bord stod
Ingrid.
”Girlz,” sagde den kulørte dame til kameraet,
ben bare sagde nej.
”Kom så, Tove.” Ingrid tog mig under armen og
68
69
komme i gang.
meren.
det nu.
Jeg%er%Betty%–%jeg%er%Tove
Jeg%er%vand%–%og%jeg%er%jord
Jeg%kan%svømme%–%jeg%kan%plante
Og%vi%synger%smukt%i%kor!
71
Og så sang vi alle sammen: For%selvom%der%er%
Så var det Ingrid og mig:
Jeg%er%Ingrid%–%jeg%er%Zille
Jeg%er%luft%–%og%jeg%er%ild
Jeg%kan%spå%–%og%jeg%kan%hoppe
Vi%er%begge%gode%sild!
For%selvom%der%er%forskel%på%os%pi’r,%
Vand%og%ild%og%jord%og%luft
For%selvom%der%er%forskel%på%os%pi’r,%
Mit%navn,%det%er%Betty,%og%jeg%er%bare%sej
Jeg%snakker%stolpe%op%og%ned%og%overtaler%dig
Hun%hælder%vand%ud%af%ørerne%–%superI forførende, sang vi andre.
Min%makker%hedder%Ingrid%med%næsen%højt%i%sky, og%hun%har%maven%fuld%af%luft,%hvis%du%sku’%bli’% for%kry
Hun%tyder%stjerner%og%hjerner%–%det’%superI moderne%
Og%Tove%er%min%homie,%og%hun%har%jord%i%ho’det
Alli’vel%redder%hun%min%røv,%hver%gang%det%bli’r% for%rodet
Hun%har%jord%under%neglene%og%medvind%i%sejlene
Til%sidst%så%er%der%Zille,%og%hun%ka’%ikk’%stå%stille
For%hun%har%ild%i%røven%–%sig%mig,%var%der%no’et,% du%ville?
Hun%er%en%ildsjæl,%en%vild%sjæl%–%og%så%på%høje%hæl’
Go,%Betty.%Go,%Betty.%Go,%Betty.%Go!%råbte vi i kor.
75
Selv Tove var med nu og dansede løs med en
Giv%mig%et%B
%Yo!
%Giv%mig%et%I
Ingrid:%Yo!
%Giv%mig%et%T
Tove:%JOW!!!
%Giv%mig%et%Z
%Yo!
%Hva’%si’r%det?%
%B.I.T.Z.
For%selvom%der%
76
på kroen.
Ingrid.
”Fantastisk,” sagde den tredje dommer og
kjolen. ”I er da i det mindste originale. Jeg
det altså lidt med både dans og sang. Det var
en anden god gang. Om nogle år. Eller ti. Så
78
79
De allersidste
mandag, og alle gik og skrålede vores sang, lige
måde. Tove derimod virkede glad og lettet over
80
den over 5.000 medlemmer. Hvor sejt var det
som den sidste kom drønende ind på Toves
”Sejt,” sagde Ingrid og satte sig over til Toves de Tove.
81
bare dejlig’.”
der er mere downloadet end vores.”
over kameraet.
”Yrk.” Ingrid skar en grimasse, der lidt lignede
82
tosset. Jeg var bare så
blevet gode venner igen.
min egen.
Julemiraklet%(udkommer%i%2014)
Som%besat%(udkommer%i%2015)
ikke de
måske
bedste.
www.løseænder.dk
Talentshowet Stjernetosset kommer til byen, og
Stjernetosset)
