VISION - Årgang 103 - Nr. 4

NR. 4 - ÅRGANG 103 - DECEMBER 2024

PA N E T R O R M

PE:

n e g o n e k k i Jeg er brydeR r e t s n mø FORFAT

TE

INDE I MAGASINET EPX - hvad er det? • Debat: karakterkrav på STX? • Ups and downs • Nedslag fra den amerikanske valgkamp • Jule-citat-fusk • …og meget mere

Ansvarshavende chefredaktør Astrid Søvndahl Hass REDAKTION Tue Jacobsen (redaktør) Ronja Sønder Amsi Christiansen Mathilde Niebuhr Jakob Bonde Noah Thilemann (fotograf) FOTOS S.4-9: Noah Thilemann DESIGN, LAYOUT og tryk www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400. Årsabonnement for ikke-medlemmer: kr. 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning.

Citater fra VISION må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

@socialdemokratisk_ungdom @socialdemokratiskungdom Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) @DSU_1920

N VA

EM ÆRK

Leder:

Glem mønsterbryderen

4

“Ghettoforfatteren, der er tilbage, er mig” Interview med romanaktuelle Morten Pape.

11

Følg en ildsjæl Mød afdelingsformand Klara en sidste gang.

12

Ups and downs Ny DSU-borgmester, Gift ved første blik, opioider og meget mere…

16

EPX - ny ungdomsuddannelse Hvad, hvorfor, hvem og hvor?

18

Debat: Skal karakterkravet hæves?

Katrine Evelyn (DSU) og Asger Holm Ørskov (RU) diskuterer

23

DSU i verden Se billeder og bliv klogere på alle vores internationale projekter

28

Valgkampens vilde øjeblikke Tilbageblik på en historisk valgkamp i USA

Side 4-9

Side 11

E

T

S

Tryksag 5041 0134

3

VISION NR. 4 - ÅRG. 103 DECEMBER 2024 ISSN 2794-6029 VISION UDGIVES AF Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 2500 Valby 72 30 08 80 // DSU@DSU.net // www.DSU.net

Side 23-26

NR. 4 - DECEMBER 2024

GLEM

MØNSTERBRYDEREN

Man har ofte hørt solskinshistorier om folk, der blev familiens første student.

Det var stort, da den første i familien fik hue på. Senere hen opnåede studenten længere uddannelse og højere løn, end forældrene havde haft. Højere status i samfundet. En mønsterbryder var skabt.

Det var godt! Og uddannelse er vitterligt godt – faktisk noget af det bedste vi kan byde på.

Men historien om, at man er en mønsterbryder, når man uddanner sig i længere tid end sine tidligere forældre, har tydeligvis ikke haft en entydig positiv indvirkning på vores samfund.

Det er der flere grunde til.

Den åbenlyse er, at dette mønster ikke kan fortsætte med at blive brudt i al evighed. Efter ganske få generationer kan man ikke uddanne sig i længere tid end sine forældre. Og skulle det være et problem? Det er der jo ingen rationelle mennesker, der ville svare ja til, men alligevel er denne idé sivet ind i vores bevidsthed og har gjort det finere, at et barn af en folkeskolelærer blev gymnasielærer, end hvis det omvendte skete. Det ville dog føre til en massiv lærermangel, hvis alle hellere ville være gymnasielærere end folkeskolelærere, og det ville være upraktisk… hov, nå ja – det er jo sådan set den situation, vi står i. Det er vist gået op for de fleste nu, at vi har et problem med den måde, vi uddanner os på. Løsningerne kan der være diskussion om.

Regeringen foreslår en ”EPX.”

Du kan blive klogere på den nye ungdomsuddannelse inde i bladet, og du kan læse ”debatkamp” om, hvorvidt der skal være et højere karakterkrav på gymnasierne. Forhåbentlig kan du så bedre danne din egen mening. Det hele finder du på side 16-19.

Den anden grund til, at den brede forståelse af en mønsterbryder ikke holder stik, har vi talt med forfatter Morten Pape om. Han fortæller, at vi ikke bør reducere mønsterbrydere til at handle om uddannelsesniveau, løn og status i samfundet. Som socialdemokrater tror vi selvfølgelig på, at det at have en uddannelse og et arbejde er med til at give dig styrken til at skabe dit eget liv. Men de virkelige mønsterbrydere bør måles på noget dybere og andet end det. Nemlig om de har brudt mellemmenneskelige mønstre – svigter de deres børn, som de selv er blevet svigtet? Bliver de misbrugere eller alkoholikere som deres forældre? Får de sunde relationer til mennesker omkring dem? Det og meget mere kan du læse romanaktuelle Morten Papes tanker om i vores interview med ham på side 4-9.

Nogle gange er vores iver efter at hylde mønsterbrydere og finde de gode historier måske lidt for overgjort. ”Jaa, pyha, der var en, der klarede den, så er vi nok gode nok som samfund.” Det bliver en sovepude. Men DSU er ingen sovepude.

Vi er mere som de der små jernpinde, man sætter på banegårde for at undgå, at fuglene sætter sig mageligt ned og skider. Vi kæmper videre for alle dem, der stadig har brug for et arbejde eller en uddannelse. Dem, der vokser op i hjem med vold, misbrug eller ufrihed.

Det håber jeg, at du får fornemmelsen af, når du læser vores magasin VISION. Tak for at læse med.

ASTRID SØVNDAHL HASS

C H E F R E D A K T Ø R PÅ V I S I O N

SIDE 3

VISION

MORTEN PAPE:

o T ET ”GH , TEREN T A F FOR , E G A B L I T ER DER ” .

G I M ER

Morten Pape er bogaktuel med sin fjerde roman. Han har skrevet, så længe han kan huske, og både højre- og venstrefløj er vilde med hans barske skildringer af alt det mindre pæne ved vores samfund.

For nyligt nævnte Mette Frederiksen ham i sin åbningstale, side om side med Tove Ditlevsen og Pontoppidan. Vi har mødt den populære forfatter til en snak om litteratur og politik – og hvordan de to ting går i spænd med hinanden.

Interessen for Morten Papes forfatterskab rækker dog langt ud over Amager. Hele Danmark har læst med på det, der er døbt ”Amager-trilogien”.

Bøger, der centrerer sig om begivenheder på Amager og omhandler familie, samfund og det moderne Danmark. Den første bog, Planen, udkom i 2015, og den har nærmest fået kultstatus blandt samfundsdebattører, politikere og læseglade danskere. Som Morten Pape selv udtrykker det: ”Den blev nærmest pensum på Christiansborg.”

Hvad den store omfavnelse har haft af betydning for hans forfatterskab, vender vi tilbage til. Først skal vi en tur tilbage i tiden, til det Amager, hvor Morten Pape er vokset op med Eminem i ørerne og David Beckham og Peter Schmeichel på væggene.

Amager eller Lorteøen. Kært barn har mange navne, men Amager har vist kun de to. Alligevel har Amager en helt særlig betydning for forfatteren Morten Pape. Han er vokset op på øen, bor her nu, og det er her, han føler sig hjemme: ”Det er mit hjem først og fremmest. Jeg har boet alle mulige steder i København med blandet succes.

Amager er det sted, jeg føler mig tryggest. Selvom jeg har skrevet tre bøger, der foregår her, så er det sjovt nok her, jeg kan gå allermest i fred. Det er på Vesterbro og Nørrebro, alle de der forfattertyper bor, og dem gider jeg ikke løbe ind i hele tiden.”

” Hvis "Planen" var en rap-

SIDE 4

plade, var jeg Ikke sikker på, at folk ville kalde mig for mønsterbryder.

NR. 4 - DECEMBER 2024

Skribent: Astrid Søvndahl Hass Fotograf: Noah Thilemann

SIDE 5

VISION

URBANPLANEN – EN SOCIALDEMOKRATISK DRØM Morten Papes debutroman, Planen, handler om hans opvækst i Urbanplanen på Amager. Opførelsen af Urbanplanen begyndte i 1965 og var udtænkt af socialdemokraten Urban Hansen.

Han var overborgmester i København fra 19621976. Vi befinder os i tiden for velfærdssamfundets opbygning, og Urbanplanen var et led i at gøre plads til alle i København – både arbejdere, socialt udsatte og andre almindelige mennesker, der gerne ville bo i hovedstaden.

Urbanplanen er bygget som meget andet boligbyggeri på den tid, nemlig rimelig lukket om sig selv og med tanken om, at man skulle kunne leve hele sit liv her: handle, gå i børnehave, skole og mødes på kryds og tværs af de mange lejligheder. Et visionært boligprojekt med hele 3000 boliger. Hvis man har læst Planen, der skildrer Morten Papes opvækst i 90’erne og start 00’erne, vil man have opdaget, at det ikke fortsatte så idyllisk og harmonisk som håbet.

De ressourcestærke danske familier flyttede andre steder hen, mens udsatte familier og nytilkomne og deres efterkommere blev boende.

Med andre ord: velfærdsdrømmen om at bo side om side med hinanden og vores forskelligheder gik i vasken, og det blev nemt for det omkringliggende samfund at lukke øjnene for, hvad der egentlig foregik steder som Urbanplanen.

Alt imens voksede Morten Pape op her, lærte om velfærdssamfundet i skolen, men havde ikke helt en følelse af at bo i det selv. Og netop dét er blevet nerven i Morten Papes forfatterskab: ”Det handler i høj grad om et velfærdssamfund, som jeg hørte så meget om, da jeg var barn, men som jeg ikke altid kunne få øje på. Det handler meget om fællesskaber; om de store samfundsmæssige fællesskaber og de helt små intime familiefællesskaber. Det er i de små historier, jeg prøver at fortælle en større.”

EN POLITISK, MEN IKKE AKTIVISTISK FORFATTER Livet i Planen, et drab på et ungt avisbud, Amagerbankens krak. Det er de tre store fortællinger, Morten Papes Amager-trilogi centrerer sig om. Det har placeret Morten Pape i kategorien politisk forfatter: ”Jeg vedkender mig, at jeg er en politisk forfatter. Men det er bøger, der ikke nødvendigvis er politiske i deres natur, eller en slags propaganda. De foreslår ikke, at det er sådan her, samfundet skal være.

SIDE 6

Det er svært at læse mine bøger uden at læse noget politisk – om det er et racistisk drab, eller en syg kapitalisme, der var med til at smadre det halve af verden. Det er klart, at de bliver læst i en politisk kontekst.”

” Det er svært at læse mine bøger uden at læse noget polItisk – om det er et racIstisk drab, eller en syg kapitalisme, der var med til at smadre det halve af verden. Det er klart, at de blIver læst I en politIsk kontekst.

Har du en tanke med, hvad du ønsker at efterlade læseren med, når de har læst en af dine bøger? ”Hvis læseren spærrer øjnene lidt ekstra op og har et andet blik på noget. Det er sådan set det, jeg håber. Jeg ville aldrig skrive en roman, der har et meget utvetydigt budskab. For så synes jeg ikke, at det er spændende. Det synes jeg er dårlig kunst. Jeg vil gerne udvide rammerne for samtalen om de her svære emner.” Når man som forfatter placerer sig der, så betyder det også, at politikere kan bruge de ting, man skriver i deres egen fortælling, uden at man som forfatter har magten over, hvordan det, man har skrevet, bliver tolket og brugt. Morten Pape er blevet fremhævet af alt fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen til den tidligere DF’er Marie Krarup.

Vores statsminister Mette Frederiksen læser hans bøger og har senest nævnt hans forfatterskab i Folketingets åbningstale som et eksempel på litteratur, der giver os forståelse for Danmarks skyggesider. Men netop det, at det bliver omfavnet bredt, er et kvalitetstegn for Morten Pape: ”Hvis alle kan tage det til indtægt, så kan ingen gøre det. Og så tror jeg faktisk, det er et gedigent kunstværk. Og den form for litteratur synes jeg er mest interessant.”

Derfor tager han også afstand fra, at han skulle være en aktivistisk forfatter: ”Jeg er oprigtig talt glad for alle, der læser mine bøger, og alle har ret til hver deres læsning. Men jeg har også gjort det klart over for politiske partier, at de godt kan glemme at bruge mig som rekvisit. Det er jo ikke sjovt at læse en roman, hvor man ved, at ham, der har skrevet den, f.eks. er marxist.”

NR. 4 - DECEMBER 2024

SIDE 7

VISION

Morten Pape Forfatter 38 år Født og opvokset på Amager ar skrevet Amager-triologien: H Planen (2015), Guds Bedste Børn (2018) og I ruiner (2021) Aktuel med sin fjerde bog: ”Nøglebarn”

SIDE 8

NR. 4 - DECEMBER 2024

SANDHEDSVIDNET FRA AMAGER At blive berømmet for at skrive om det moderne Danmarks skyggesider har også sine egne skyggesider. For hvad gør man, når man pludselig bliver brugt som sandhedsvidne fra Danmarks skyggeside? ”Da jeg debuterede, var det to år efter Yahya Hassan. Samme dag, jeg debuterede, udkom Ahmad Mahmouds Sort Land. Senere, i 2016, kom Carina Pedersen med Helt ude i hampen om et socialt boligbyggeri, hvor hun svinede det til. Ahmad skriver ikke flere bøger, Carina Pedersen er glemt, Yahya Hassan er død. Så ghettoforfatteren, der er tilbage, er mig. Og derfor giver det mig en enormt stor magt og mulighed, og jeg følte jo også, især efter bog nummer to (Guds bedste børn, red.), at jeg kunne bilde folk hvad som helst ind. Og den magt synes jeg ikke var særlig rar at have. Derfor skiftede jeg fuldkommen gear i tredje bog (I ruiner, red.) og skrev om en helt almindelig middelklassefamilie.”

Og det rejser jo et meget interessant spørgsmål: Kan man overhovedet skrive skønlitteratur om sandheden? Morten Pape svarer meget entydigt, at han ikke kan skrive sandhed, men ærlighed.

Føler du dig nogle gange illoyal overfor dit ophav? Altså at du på en måde udstiller dem med din ærlighed? ”Jeg er meget opmærksom på, at jeg til tider skriver om marginaliserede grupper, der ikke altid har mulighed for at tage til genmæle. Men jeg håber, at der er en form for humanisme og en medfølelse med alle karaktererne, uanset om det er en lille bebrillet dreng fra Planen, eller om det er nogle totalt omsorgssvigtede ’voldspsykopater’.” Målet ved at skildre de grimme, beskidte, til tider private eller grænseoverskridende historier er altså, at de kan udvide rammerne for vores samtale, og lyder det håbefuldt fra Morten Pape: ”Måske endda mobilisere kræfter og energi til at gøre noget ved det.”

MØNSTERBRYDER ELLER EJ? I Morten Papes nye bog, Nøglebarn, undersøger han sin familiehistorie på farens side og dykker ned i, hvordan familiemønstre går i arv. Hans oldefar var en velhavende mand med fin karriere og bolig, men hans farfar blev vognmand og svigtede sine børn – altså i klassisk forstand et negativt brud på mønsteret.

Morten Papes egen far endte også med at svigte sine børn. Pape selv bliver anset som mønsterbryder: fra ghettoen til den litterære scene. Hans appel er dog, at man ikke ser det så enkelt. Han er ikke sikker på, at han er en mønsterbryder: ”Bogen kan ses som et opgør eller en diskussion af, hvorvidt man kan kalde mig en mønsterbryder eller ej. Indtil videre har jeg ikke formået at bryde mønsteret overhovedet.”

Hvad mener du med det? ”På nogle parametre har jeg. Jeg har en bedre uddannelse end mine forældre.

Jeg har en anden social, kulturel og økonomisk status end mine forældre. Men det betyder ikke, at jeg ikke er i stand til at videreføre de svigt, der har været i familien, og som løber som olie gennem blodet. Er jeg lykkedes, bare fordi jeg er trådt ind på det litterære felt? Hvis Planen var en rap-plade, var jeg ikke sikker på, at folk ville kalde mig for mønsterbryder. Jeg har aldrig hørt nogen kalde Gilli for en mønsterbryder.”

I Morten Papes tvivl om, hvorvidt han er en mønsterbryder, ligger også en kritik af dem, der gerne vil anse ham for sådan en. For i virkeligheden er det også at vende ryggen til det ophav, han kommer fra – og det er han ikke interesseret i: ”Bare fordi man bliver omfavnet af en kulturel elite og bliver kaldt mønsterbryder, så betyder det ikke, at man er det.

Dem, der kalder mig det, gør det også for at bekræfte,

at de mønstre, jeg er trådt ind i, er deres og dermed de rigtige. Og der er en underliggende ting med, at ’du er jo ikke en af dem længere’. Men jeg prøver jo at gøre opmærksom på det, jeg kom fra.”

” Jeg følte jo også,

Især efter bog nummer to, at jeg kunne bilde folk hvad som helst Ind. og den magt synes jeg IkKe var særlig rar at have.

Derudover fylder en bekymring om, at når vi hylder mønsterbrydere, så kaster det et røgslør over de strukturelle problemer, der findes i vores samfund. For ”hvis han kan gøre det, så kan alle de andre vel også”. Men så simpelt er det ikke – og bare fordi man har lært nye mønstre at kende, betyder det ikke, at man har fralagt sig de gamle.

Morten Pape vil aldrig kunne bryde med eller slippe de ting, han har med sig fra sin opvækst på Amager. Han skriver med indignation og smerte for at forstå og blive klogere. Og for at udvide rammen for vores andres forståelse. Ikke som sandhedsvidne, ikke som aktivist, men fordi det ligger ham på sinde. Og måske en dag har Morten fra Amager skrevet sig gennem det hele. Og det har han det faktisk fint med: ”På en eller anden måde håber jeg en dag, at jeg har skrevet om det, der er så inderligt for mig, at jeg bare kan skrive sci-fi, der ikke handler om en skid. Eller bare ikke behøver at skrive længere.”

SIDE 9

For jer, der synes, at rigdom er meget mere end en saldo Få en rådgiver, der kender dig og dine behov.

38 48 48 48 | al-bank@al-bank.dk | al-bank.dk

NR. 4 - DECEMBER 2024

ET SIDSTE MØDE MED VORES

ILDSJÆL KLARA HAR SNART VÆRET AFDELINGSFORMAND I ET ÅR. LÆS HER, HVAD HUN HAR FÅET UD AF DET.

Hvad har været din største læring i din tid som formand?

Man lærer mange ting som formand for en DSU-afdeling, og jeg har særligt lært to ting. 1: Man kan ikke nå det hele. For selvom man har tusindvis af idéer, tanker og planer, er der desværre hverken 30 timer på et døgn, eller 9 dage på en uge - så må man sortere, og prioritere sin energi der, hvor det giver mening! Èt godt arrangement er meget bedre end to halvgode. 2: Man vælger selv, hvilken formand man vil være. Der er ingen perfekt opskrift eller en regelbog over, hvordan man skal være formand selvom ens forgænger var helt vildt dygtig og sej på sin måde, er det ikke sikkert, at man skal være det på samme måde. Man skal bruge noget tid på at prøve det af, og mærke efter, hvad der føles rigtigt.

Her er et b illede af d et meste af bedste, og min besty fortjener så relse. De er meget ros, vores afdel de for det arb ing - uden ejde de gø dem ville je ri g ikke kun ne klare d et!

Vi bruger o gså meget tid sammen Her er nog med partiet le stykker i Aarhus. taget til et valgprogra m edlemsmø mmet til K d e om V25! Det er at få lov at sindssygt arbejde m fe dt, ed noget ko nkret politi k!

Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at blive formænd?

Spring ud i det! Det er verdens største privilegium, at få lov at stå i spidsen for en gruppe unge mennesker. Det giver enormt meget energi at se, hvordan ens tid og kræfter har betydning for et fællesskab, og så er det skidesjovt. Det er allersjovest hvis man har en god bestyrelse, for det er dem, der er kernen i din afdeling, og dem, du skal støtte dig op ad. Og hvis du er heldig, bliver de også dine bedste venner.

Klara Wen

Formand for zell DSU Aarhus Verdens b edste tidli gere DSU A Anders Win arhus form nerskjold sk and al være bo i Aarhus, o rgmester g det skal selvfølgelig fejres med en ro seuddeling !

SIDE 11

VISION

FRA LOVLØSHED TIL BESKYTTELSE

Siden 1990 har der været en kæmpe forandring i den globale kamp mod partnervold. Dengang var det kun tre lande – Sverige, Canada og Irland – der havde love, der beskyttede mod vold i parforhold. I dag er det heldigvis helt ændret! Nu lever ni ud af ti mennesker i verden i lande, der forbyder partnervold, og det er virkelig noget at juble over.

Vi ved, at vold i hjemmet rammer mange – især kvinder. Faktisk har næsten en ud af tre kvinder globalt været udsat for vold fra en partner.

Det er alt for mange! Men med flere lande, der indfører love, og et stigende fokus på emnet, er vi på rette vej!

SIDE 12

DSU’ER ER BLEVET BORGMESTER I AARHUS

D. 6. november blev Anders Winnerskjold indsat som borgmester i Aarhus. Anders er 32 år og har været aktiv i DSU i hele sin ungdom. Han har bl.a. været formand for DSU Aarhus. Han blev valgt til byrådet første gang i 2017. Nu tager han over for Jacob Bundsgaard, der har været borgmester siden 2011. I DSU hepper vi virkelig meget på Anders og ønsker aarhusianerne tillykke med deres nye borgmester. Vi håber, I vil genvælge ham til kommunalvalget næste år!

UD MED OPIOIDER

Flere og flere unge eksperimenterer med opioider – alt for stærke piller, der nemt kan lede til afhængighed – og adgangen er let. Stofferne bliver typisk solgt i kiosker og via Snapchat og Instagram, og antallet af overdoser er skudt i vejret. Derfor er det gode nyheder, at regeringens udspil "Ungdom uden opioider" tager afgørende skridt for at bekæmpe det voksende misbrug. Initiativerne satser på hårdere straffe for dem, der sælger ulovlige piller, bedre toldkontrol og mere hjælp til dem, der kæmper med misbrug.

NR. 4 - DECEMBER 2024

DU ER NUMMER 999999999 I KØEN…

Alt for mange i Danmark venter længe på psykiatrisk hjælp. Ny statistik viser, at ikke-akutte patienter nu risikerer at vente 103,6 uger – næsten to år! Ventetiden er steget drastisk, fra 23,6 uger i 2018 til 80 uger sidste år. Denne stigning gør, at flere bliver sygere, mens de venter. Det er uacceptabelt, at så mange lider uden hjælp. Vi har brug for hurtigere psykiatrisk støtte, så alle kan få den hjælp, de fortjener, når de har brug for det.

KÆRLIGHED ELLER KAOS?

Forestil dig at tage på blind date – men med en vielsesring og et kamera rullende! I 10 sæsoner af "Gift ved første blik" har vi set danskeres modige forsøg på at finde kærligheden ved at gifte sig med en total fremmed. Med 44 par i alt på tværs af sæsoner og kun 4 af dem, der faktisk er blevet sammen, må man sige, at kærligheden kan være lige så uforudsigelig som vejret i Danmark! Nogle par finder hurtigt deres indbyrdes kemi, mens andre er mere som en blanding af olie og vand. Underholdende er det dog i hvert fald.

SKYLDIG TIL DET MODSATTE ER BEVIST

Omtrent hver tiende varetægtsfængsling ender uden tiltale eller med frifindelse – et tal, som Mikael Sjöberg, tidligere formand for Dommerforeningen, kalder "absolut et problem."

Desuden er varigheden af varetægtsfængslinger steget med næsten 80 % over de sidste fem år. Varetægtsfængsling er blevet en automatreaktion med alvorlige konsekvenser for dem, det rammer. Retfærdighed skal være mere end kun et flot ord i Peter Hummelgaards pressemeddelelser!

Vi kan ikke acceptere et system, der udsætter uskyldige for straf og kaster lange skygger over retssikkerheden.

SIDE 13

VIL DU STÅ FORREST I KLIMAKAMPEN? Andreas Fredberg Pedersen, lærling og vinder af konkurrencen for VVS-energispecialister ved DM i Skills 2024.

Vi unge er idealistiske og utålmodige. Vi kræver handling, når det gælder kampen for klimaet og en grønnere fremtid – på vegne af os selv og de næste generationer.

Synes du også, det går for langsomt? Vil du gøre en konkret forskel for klimaet og stå forrest i den grønne omstilling?

Så skal DU læse med her.

ing dygtigste lærl er Danmarks an ergiH en t.

Slis VV ia r ec rencen fo S-energisp ur nk VV ko m so lig m re jt, læ ter. Se ik’? t han ne Andreas er i danmarksmes e på året vand m er so ig n dl le Ti tit g. fa af ver inden for sit og er indeha n, d DM i Skills giuddannelse specialister ve d på VVS-ener in ge sø og s . drea vsuddannelse al gøre som An teknisk erhver Vi synes, du sk øn gr en er som , håndværksfag ed. Et teknisk th ol st ig gl ed stor fa arpt hoved. del af et fag m nder og et sk hæ e Du bliver en og kl r ve der kræ rolle t afgørende spiller en hel r tidens de em e, fr ch r an re der installe del af en br g, en di er er iv t bl de u r D ing. Fo ke løsninger. ønne omstill ige og teknis i og for den gr gt dy re bæ , grønne jobsikkerhed god løn, høj de bå tionser r de e- og installa kling, og en del af bygg i rivende udvi er ering. er iv lis bl en ta u ch gi D ! di an VVS-br muligheder og stigende g de in n kl de vi n ud æ sp iske og masser af den teknolog ns? der er fart på nstig intellige or ku hv , og en AI ch om rt bran hø du ar H optimering, er for energi rg sø r de g, di det e materialer, gispecialist er r, bæredygtig ge in sn lø Som VVS-ener ne øn mere. allationer, gr nd og meget tekniske inst rent drikkeva omstilling til re den grønne gø at re! til e rt æ fagl frontkæmpe r flere grønne klimakampens af en iv bl Der er brug fo og eas ør som Andr virkelighed. G E

RT

ELTE ER FAGLÆ

LIMEH FREMTIDENS K

Blik og Rør Ungdom

@BlikRoer_Ungdom

Det er lidt sjovere at give julegaver med en lærlingeløn Som lærling i 3f tjener du i gennemsnit mere end 19.500 kr i måneden.

Tjen penge, bliv lærling.

Se hvilke uddannelser 3F organiserer

Meld dig ind på 3f.dk/medlem

3F Ungdom

3FU.dk

ungdom@3F.dk

VISION

EPX

HVAD, HVORFOR, HVEM OG HVOR?

Måske har du set den nævnt på sociale medier, hørt snak om den i krogene, eller fået indtryk af, at den er det seneste hit blandt unge DSU’ere. Men hvad handler EPX egentlig om? Vi har undersøgt sagen nærmere.

Vi dykker ned i de vigtigste spørgsmål: Hvad, Hvorfor, Hvem og Hvor. Her vil du finde svar på alle dine spørgsmål om EPX. Vi har også samlet de bedste kommentarer fra DSU’ere og sat dem ind, så du kan tage temperaturen på holdningerne.

Fra skeptiske sjæle til begejstrede entusiaster – vi har plukket de mest farverige udsagn, så du får hele spektret med.

HVAD ER EPX?

EPX er en ny form for gymnasial uddannelse, som har et større fokus på det praktiske aspekt. Uddannelsen varer to eller tre år, afhængig af den retning, man vælger at gå efterfølgende. For dem, der vil arbejde som f.eks. pædagog, tager uddannelsen to år, mens den varer tre år for dem, der ønsker at blive lærer. Desuden kan man, ved at tilføje et ekstra halvt år, få mulighed for at søge ind på universitetet. EPX giver dog mange muligheder, og den kan tilpasses til mange forskellige karriereveje

HVOR LIGGER EPX? EPX vil blive etableret på 87 forskellige lokationer over hele landet, så unge, uanset hvor de bor - også i de mere tyndt befolkede områder - får mulighed for at tage en EPX tæt på deres hjem.

SIDE 16

HVORFOR SKAL VI HAVE EPX?

Vi har da et fint uddannelsessystem i Danmark, har vi ikke?

NEJ! Ikke hvis du spørger Mattias Tesfaye, der er børne- og undervisningsminister i Danmark. Han mener nemlig, at det nuværende system tilgodeser gymnasierne, og at de unge, der læser på erhvervsuddannelser, sættes bagerst i køen. Det vil han og regeringen gøre op med gennem den nye EPX-uddannelse, der skal være med til at sikre, at alle unge har mange flere muligheder for at blive en del af et stærkt ungdomsfællesskab.

Implementeringen af EPX skal sikre, at alle unge har muligheden for at blive en del af et stærkt ungemiljø. På erhvervsskoler ser man ofte et stort aldersspring mellem eleverne. Det spænder fra den 15-årige, der lige er gået ud af 9. klasse, til den 35-årige, der har valgt en anden karrierevej, eller måske har været fastlåst som ufaglært i mange år. På EPX vil flere unge kunne finde et godt socialt miljø og få en mere praktisk uddannelse.

HVEM SKAL GÅ PÅ EPX?

Op mod 40 procent af en ungdomsårgang skal efter planen gå på den nye uddannelse, hvilket betyder, at færre elever fremover vil gå på STX. I mange år har 10. klasse været en mulighed for unge til at finde ud af, hvilken retning man vil tage i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Men fra 2030 vil dette ændre sig. I stedet for at vælge 10. klasse, vil det være muligt at tage en EPX, som kombinerer elementer fra både 10. klasse og HF. Der vil blive investeret massivt i, at EPX skal fungere som en solid vejviser for, hvad fremtiden kan bringe.

Men er EPX kun for dem, der ikke ved, hvad de vil? Nej da! EPX er for alle der gerne vil have en god blanding af praktisk og teoretisk undervisning - samtidig med at der er et stærkt og inkluderende socialt miljø.

NR. 4 - DECEMBER 2024

Tue Andersen Jacobsen Godt med EPX – tror på, at nøglen er at skabe et stærkt socialt fællesskab på EPX med fredagscafé og studietur. Det kan gøre en stor forskel. Det er dog også vigtigt for mig, at det ene ikke udelukker det andet. Det handler om mindre omfordeling og mere investering. Investeringer i uddannelse er ikke et nulsumsspil. Investering i uddannelse er klassekamp. Gode uddannelser er for alle – ikke kun for de få!

Synes godt om

Svar

Dante Lester Hyllested Jeg synes den nye EPX lyder rigtigt fedt. Jeg har mange fra min folkeskoleklasse som helt klart ville have haft det bedre på en EPX. Bl.a. en der nu læser til pædagog, der er ordblind, og havde en hård tur igennem HF. Vedkommende ville formentligt have haft det langt bedre på en EPX. Synes godt om

Svar

Angela Chordt Dahlberg Nielsen Jeg ser en problematik i at lukke 10. klasse og HF. Jeg går selv på en HF for ordblinde, og uden den ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag. Unge med udfordringer som ordblindhed eller autisme kan have svært ved at gennemføre en uddannelse, fordi den ikke er bygget til ens udfordringer.

Synes godt om

Svar

Signe Nina Egholm Jeg så også meget gerne, at man bevarede både 10. klasse og HTX som selvstændige ungdomsuddannelser. Jeg havde selv brug for det ekstra år til at få alt det andet med, som jeg ikke havde fået med, fordi min perfektionisme havde sørget for, at jeg kun fik det faglige ud af folkeskolen. Jeg synes, det er forkert, at 10. klasse fremadrettet ikke er for alle, der har brug for det ekstra år, men kun for dem, der har råd til at købe sig til det i form af et efterskoleophold.

Synes godt om

Svar

Christoffer Rüsz Der er så mange, som først fanger deres boglige styrker sent i skolelivet. For mig var det først på efterskole i 9.-10. klasse, at jeg fik et boost på det boglige. Når man så reklamerer med, at man får en hue og fester, så synes jeg mildest talt, at det er til grin.

Mathias kunne jo fortælle, at man kan få en EUD-hue også! Mathias kunne jo pumpe en pulje penge i erhvervsskolerne, som er øremærket til kultur og fester. Det sejler!

Synes godt om

Svar

VISION

SKAL karakterkravet TIL GYMNASIET HÆVES? Skal karakterkravet til gymnasiet hæves eller sænkes? To skribenter går i bokseringen for at debattere fremtidens adgangskrav. Skal vi fokusere på elite eller bred adgang til uddannelse? Læs med og døm selv!

RADIKAL

S

K DANMAR

RATISKE

EMOK SOCIALD

UNGDOM

K atrine sen n Evelyn Je

FOR

te år. Alt de senes t e ld fa r STX e fter STX. e i dag e iveau på ls n e e n g n li a g d ravet på n ud Det fa er ikke e karakterk g e v ta æ e h g n t ed a annelse, for ma e op på v lt ny udd tt e h re i n v e l r a e tilbud i lave Det sk med at v et boglig d ig r d o rv ti h m , t STX live udfo STX, sa e have e ver kan b rn e le g e il e v rk i lbud EPX. V ogligt stæ redere ti og hvor b have et b e mere rn , e er i top, g gså å andre n vi vil o g lære p o kal s re n dret. Me rd dfo EPX’e s der vil u boglige. t e re d æ v re a t til elever, nd b sted a måder e r et fedt e sted, t m e o s lt , praktiske a tilbud gst af e ti d ig re v b n t e nd. r, m være de og feste t baggru domsliv e, uanse g g n n u u e d e ll a m løfte ed til at r der er m de vil – få ge – hvis n s u re e e ll d a d gt, at n me det vigti t samme r en. ie e n s g s a o o n r rv m o F dente gå i gy tu t s a i r r fo tu d en mulighe superud g opleve hue på o r skabt to få få en i r, v m e t n r, a n e , ve ghed rende me muli det afgø m r a e s . s s e o n d r e r Fo rer ner fo e ikke læ r, der åb r, at ung fo dannelse e å det s jd ø t, gnere tager h ta s å s t g e o it il m so jen og le mob enstreflø en socia v d a r n e fr g e a Id tikern fremtide lt, når kri ed EPX. I u m h t r e e g g a n kli rer tilt hvor alle le kritise annelser, d d de radika ru e p let. ave to su et er må skal vi h lykkes! D t a r e v le elever op

SIDE 18

UNGDOM

m

l Asger Ho Ørskov

IMOD

f nsning a de begræ n r, re e tu k is u n huma ndsstr t – en de n samfu e E . d s e n n m fu je ø m m rø trefl Klassesa ncer og d ret vens kompete e har væ ls ts e e v id li iv lb d in ens ti marxism der siden t. é seummer illet klas fjende n m side v o e t id s ti r artie mokra e Socialde rligt to p g æ s o r e a tr m h s e rk nn Ven I Danma i – har ge Radikale et ejderpart t til livs. e rb l mobilit d a n ia t c e fu o r s m a r v sa fo ig s d e mp e ngang sta kulle kæ drøvend – som de et en be når der s d t, r n rer e o r fø fr o i m rf t e e det. De u genn n n la i tiden stå rt le a e p h efløjs nelser i er til at e venstr og uddan er komm ditionell d a å tr t m e e d ll at , der på a g. diskurs, sgrundla lsesreform e n n a d eksisten d ts ie en u rt a p jde selve tet om modarbe argumen e lv e s t , skal om, a snobberi rne spin s e e fj ls s e d n e n h lig udda at unge Det virke lle være roblem, u p k t s e t g e ri it obil et er, at er ald social m ; problem alle. Det r m e fo d g l n ti a start end ng sser aflives e heder fra e, der pa g ls li e u n n m a d re n ud der tale ed fle tager de eder, er stillet m h r g e li r u e m k s nne en burde r dine visse me hvis nog v diktere ; a s h je p o re d it t de vis d ilken vej andre. H anset hv u , mokrat. d e e h ld g ia om uli en soc t e d r e det, familiær ning om kunne se k æ tr d lo stor t nu vil len er en jderpartie o e k s rb d a n t ru a rig nde, et parti, Karaktere rdigt for et skuffe d æ r v e u r r o e Det d, derf e mand. mnasier. baggrun r den lill vores gy fo le e e p d m d æ in at k klasse tille sig lle fores som sku

DSU-SEJR

NR. 4 - DECEMBER 2024

1,3 MILLIARDER

TIL UNGE I POTENTIALEGRUPPEN

DSU gør det igen! Med en fantastisk aftale på hele 1,3 milliarder kroner får de 40.000 unge, der står uden job eller uddannelse endelig den støtte, de fortjener.

Det har længe været en hjertesag for os i DSU. Når vi kæmper, skaber vi forandringer! Det her er ikke bare snak, men konkret politik, der gør en reel forskel. En kæmpe sejr for DSU! Aftalen indeholder bl.a.: • Bedre kobling mellem psykiatri og arbejdsmarked, så unge med psykiske udfordringer får den støtte de har brug for.

• Fast socialrådgiver på tværs af sektorer.

Det skal sikre mere sammenhængende hjælp.

• Oprettelsen af “Ungeløftet”: et nationalt partnerskab, hvor kommuner, virksomheder og civilsamfundet samarbejder om at skabe rigtige jobmuligheder i stedet for nyttejobs og meningsløs praktik.

SIDE 19

VISION

Kære DSU Vi har brug for alle gode kræfter i kampen for at sikre et mere FAIR PENSIONSSYSTEM. Vi ved at jeres hjerter banker for dem der har de mest nedslidende jobs, og som samtidig er længst tid på arbejdsmarkedet.

I Fødevareforbundet NNF Ungdom har vi taget initiativ til en ungdomsalliance for FAIR PENSION. Her vil vi invitere alle unge med i kampen for at os med hårdt fysisk arbejde, ikke først kan gå på pension, når kroppen gør for ondt til at man kan lege med sine børnebørn.

Mange af os der er medlemmer i Fødevareforbundet NNF startede på arbejdsmarkedet lige efter folkeskolen, og vi arbejder hårdt hver dag for at give danskerne lækker mad på bordet, og for at vi kan eksportere gode danske fødevarer til hele verdenen.

Vi passer vores arbejde. Vi knokler for fællesskabet. Vi gør det med glæde.

Og derfor finder vi det også kun rimeligt, at vi kan trække os tilbage fra arbejdsmarkedet før vi er nedslidte.

Danmark er et rigt samfund. Vi har råd til FAIR PENSION. Vi håber, at I vil kæmpe sammen med os.

Kammeratlige hilsner

KATRINE EGHOLM

LANDSFORMAND FØDEVAREFORBUNDET NNF UNGDOM

SIDE 20

NR. 4 - DECEMBER 2024

Foto: Tobias Nicolai

SIDE 21

LÅSESMEDEN MED LYSERØDE NEGLE TAKKER AF FOR DENNE GANG I næsten to år har jeg stået i spidsen for Metal Ungdom som den første kvinde på posten. På Metal Ungdoms årsmøde i november takkede jeg af. Jeg vil gerne takke jer alle for det gode samarbejde med fagbevægelsens ungdom og de politiske dagsordener, I hjælper med at løfte.

I min tid som formand har det været vigtigt for mig at være et godt forbillede og en rollemodel for andre kvinder. I Metal Ungdom har vi haft som en af vores vigtigste mærkesager at få flere kvinder ind på vores uddannelser. Vi skal gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked, og vi skal gøre op med den sexistiske kultur, som hersker i mange af de mandsdominerede fag.

Tak for gode stunder på Ankersminde Festival, som gang på gang er en succes og et sted, hvor hele arbejderbevægelsens ungdom kan samles om fede workshops, debatturneringer, koncerter og meget mere. Det er hvert år fantastisk at være med. Ankersminde Festival skal fortsat blive bedre og bedre og samle endnu flere unge. Også tak for samarbejdet om Metal Ungdoms debattøruddannelse, som igen i år var et godt forløb, og hvor vi som altid deltager med glæde på jeres legendariske påskekursus.

Jeg håber, at I vil tage godt imod den nye ungdomsformand og fortsætte det gode samarbejde.

VI SES!

AMANDA IRINA LARSEN

NR. 4 - DECEMBER 2024

DSU I Verden DET HANDLER IKKE KUN OM RØDE FANER HERHJEMME – DSU DRAGER OGSÅ UD I VERDEN FOR AT STYRKE DEMOKRATIET GLOBALT. I DENNE UDGAVE AF VISION TAGER VI DIG MED PÅ EN TUR RUNDT OM JORDEN OG GIVER DIG ET INDBLIK I, HVORDAN DSU'ERE HAR SAT DERES PRÆG – ÉT INTERNATIONALT PROJEKT AD GANGEN!

NORGE - DSU på Utøyafestival Hver sommer tager næsten 1.000 unge norske socialdemokrater turen til Utøya. Utøya er AUF’s ø i Tyrilfjorden uden for Oslo. I år besøgte Mads Hvidbjerg og Rasmus Emborg fra Internationalt Udvalg AUF’s sommerlejr sammen med Kasper Stisen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. I år bød festivalen blandt andet på fagligt fjordcruise med LO Norge, ”vafler med rømme” og besøg af den amerikanske fagboss (og rapper) Chris Smalls, der har skabt den første Amazon-fagforening i USA.

Norge

Nor

ge

SIDE 23

VISION

UKRAINE - Vi står sammen med SD Platform i Ukraine DSU’s Ukraine-gruppe har i år fået bevilget penge til et treårigt partnerskabsprojekt med SD Platform, der er DSU’s søsterorganisation i Ukraine. Krigen har gjort DSU’s samarbejde med de unge ukrainere vigtigere end nogensinde før. I midten af oktober holdt SD Platform den første store samling i projektet, hvor unge socialdemokrater fra hele Ukraine samledes for at uddanne sig i lederskab. Fra DSU deltog Jonathan Juul Larsen, Marius Mordhorst og Alma Quist digitalt. De er alle er aktive i DSU’s Ukraine-projektgruppe, som snart rejser til Polen fra at mødes med vores ukrainske venner.

U k r a in e

DANMARK - Mindehøjtidelighed for 7. oktober Den 7. oktober var det et år siden Hamas’ brutale terrorangreb i Israel, hvor mere end 1.200 israelere blev dræbt og mere end 250 kidnappet.

Det markerede DSU’s politiske og internationale udvalg med en mindekomsammen i København, hvor justitsminister Peter Hummelgaard holdt oplæg om kampen mod antisemtismen, mens formanden for Dansk Zionistforbund Max Meyer holdt oplæg om, hvad et sikkert Israel betyder for verdens jøder. Derefter lagde DSU en krans ved synagogen, hvor DSU’s næstformand Carl Emil Lind efterfølgende holdt tale ved en mindehøjtidelighed.

Danmar

k

SKOTLAND - DSU sætter præg på international konference" I slutningen af foråret drog seks DSU'ere til det skotske højland for at deltage i en international konference, der samlede over 200 unge fra hele Europa. Konferencen bød på 24 oplægsholdere, 13 workshops samt syv ungdomsdelegationer fra forskellige lande. DSU-delegationen, bestående af Marcus Baltzer, Marie Schmidt, Nordin Laursen, Rasmus Emborg, Ida Krestine og Sophie Castile, fik mulighed for at holde oplæg om deres politik, deltage i podcasts og møde unge ligesindede fra hele Europa. Udover at deltage i debatter, blev der også tid til at nyde den storslåede natur i højlandet.

SIDE 24

Sk otla nd

NR. 4 - DECEMBER 2024

PORTUGAL - DSU på YES-sommerlejr i Portugal I slutningen af juli var tre DSU’ere til sommerlejr i Young European Socialists. Marie Schmidt fra Internationalt Udvalg var delegationsleder på sommerlejren, der i år fandt sted i Portugal.

Marie fortæller: “Turen bød på en masse forskellige workshops, fester, paneldebatter, oplæg, pride og nye sociale bekendtskaber. Det har været en meget lærerig tur, som har lært mig en masse fagligt, og derudover har jeg også fået nye bekendtskaber fra mange forskellige lande i Europa. Det var virkeligt dejligt at dele oplevelsen med andre DSU’ere, for det var en virkelig god sommerlejr, hvor vi alle lærte nye ting. Alt i alt en rigtigt god tur som jeg gerne tager af sted på igen i fremtiden - og som jeg klart kan anbefale til alle andre også.”

Portug

al

THAILAND - DSU’ere underviser socialdemokrater fra Myanmar i Nordthailand Ud over, at DSU selv har projekter i seks forskellige lande, så samarbejder vi også med Socialdemokratiet om deres internationale indsatser. I efterårsferien drog Maria Witthøft og Rasmus Emborg til Nordthailand for at undervise socialdemokrater fra Myanmar i socialdemokratisk lederskab. I Myanmar har en militærjunta sat sig tungt på magten, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi støtter vores kammerater i Myanmar i denne tid. Det er vi stolte af at bidrage til!

Thailand

Th

a ail

nd

SIDE 25

VISION

ARGENTINA - DSU støtter unge argentinske socialdemokrater i kampen mod Javier Milei DSU har i mere end to år samarbejdet med vores søsterparti i Argentina. Argentina er netop nu plaget af meget politisk uro, efter den ekstremt højreorienterede Javier Milei, der har Trump som forbillede, er trådt til som præsident. I juli drog Anna Jasmin Hasle og Rosemarie Nørgaard Visby til Argentina for at kickstarte næste fase i DSU’s samarbejde med Juventud Socialista Argentina.

Argen

tina

USA - DSU’ere på barrikaden for Kamala Harris I november rejste en gruppe DSU’ere til USA for at opleve præsidentvalgkampen helt tæt på. DSU’erne rejste til Pennsylvania, en stat der viste sig at blive afgørende i valgkampen. Her hjalp de demokraterne, og oplevede på nærmeste hold, hvordan hver stemme talte, og hvordan kampen om vælgerne i denne svingstat kunne tippe balancen i præsidentvalget.

USA

DSU’erne var med på valgdagen, hvor spændingen næsten syntes elektrisk - selv statuerne på gaden holdt vejret.

Men da sejren blev annonceret for Trump, faldt stemningen drastisk – og alles ansigtstræk gik fra håb til frustration på et splitsekund. For DSU’erne var det en lærerig oplevelse, men også en påmindelse om, hvor vigtig den fortsatte kamp for socialdemokratiske værdier er.

U

SA

@DSU_internationalt

DSU’s internationale arbejde

SIDE 26

UPS AND DOWNS FOR FRITIDSJOBBERNE BLIV KLOGERE PÅ JOBPATRULJENS REKORDER, RESULTATER OG REGISTREREDE REGELBRUD I 2024.

REKORDMANGE INTERVIEWS

REKORDMANGE REGELBRUD

3.282 fritidsjobbere har fået besøg af Jobpatruljen, hvilket er det højeste antal nogensinde!

96% af fritidsjobberne har oplevet ét eller flere brud på deres rettigheder.

BEDRE STYR PÅ KONTRAKTER 86,4% af de unge har en ansættelseskontrakt.

FLERE FRITIDSJOBBERE I FAGFORENINGERNE Der er sket en lille, men vigtig stigning i andelen af fritidsjobbere, der nu er medlemmer af en fagforening (8,8%).

ULTATER LÆS FLERE RESRULJEN FRA JOBPAT 2024 HER

MANGE MANGLER PAUSER Næsten hver fjerde får ikke deres lovpligtige pause.

ALVORLIGE ARBEJDSSKADER 7,9% har oplevet at få en arbejdsskade, og mere end hver sjette (17,1%) har oplevet at få fysiske mén som f.eks. rygsmerter, hovedpine eller udslæt pga. deres arbejde.

VISION

VALGKAMPENS VILDE Donald Trump skudt under kampangerally!

Donald Trump er blevet såret under et attentatforsøg ved et kampagnerally i Butler, Pennsylvania.

Gerningsmanden, den 20-årige Thomas Matthew Crooks, affyrede otte skud, hvoraf ét ramte Trump i øret. Gerningsmanden dræbte en tilskuer og sårede to andre, før han selv blev skudt af Secret Service.

Billeder af en blodig Trump er gået viralt. Mon dette cementerer Donald Trump’s sejr til valget?

30. MAJ 2024

13. JULI 2024

Donald Trump dømt i porno-stjerne skandale!

Donald Trump er dømt skyldig i 34 tilfælde af falske forretningsoptegnelser!

Retssagen drejede sig om betalinger til pornoskuespilleren Stormy Daniels for at sikre hendes tavshed om en påstået affære.

Dommen gør Trump til den første præsident i USA, der er dømt for en forbrydelse. Han planlægger at anke dommen, mens han fortsætter sin kampagne for præsidentvalget i 2024.

SIDE 28

“They are eating the dogs in Springfield!”

Under den seneste præsidentdebat mellem Donald Trump og Kamala Harris blev der udvekslet hårde beskyldninger.

Trump hævdede, at migranter i Ohio spiser folks kæledyr, hvilket Harris afviste med latter.

Trump, der tilsyneladende har lært et nyt ord, kaldte Harris "Marxist" og hævdede, at hun har en skjult plan om at konfiskere alle amerikaneres våben og lukke politiet ned.

Trump forsøgte også at slippe for ansvaret for angrebet på Kongressen den 6. januar. I stedet skiftede han emne og kastede sig over Black Lives Matter-protesterne som en afledning – for i Trumps verden er det altid andres skyld!

I mellemtiden valgte Taylor Swift at offentliggøre et indlæg på sociale medier, hvor hun udtrykte sin støtte til Harris og opfordrede unge vælgere til at deltage i valget.

21. JULI 2024

10. SEP. 2024

Joe Biden trækker sig efter en katastrofal debat!

Ganske overraskende har Joe Biden meddelt, at han trækker sig som kandidat til præsidentposten. Beslutningen kommer efter en debat, hvor Biden havde svært ved at finde fodfæste og snøvlede sig igennem samtlige spørgsmål. Dette har efterladt mange vælgere i tvivl om hans evner til at lede landet.

Som et resultat har vicepræsident Kamala Harris nu annonceret, at hun stiller op som den nye præsidentkandidat. Harris sigter mod at genoplive kampagnen og tiltrække især unge vælgere på ny i et forsøg på at sikre partiets fremtid.

ØJEBLIKKE

NR. 4 - DECEMBER 2024

Er du klar til at genopleve de mest hæsblæsende øjeblikke fra USA’s valgkamp? Vi tager dig tilbage til forsiderne, der satte nationen på den anden ende, og selvom det hele er fortid, føles det stadig som ”breaking news”.

Bliv suget ind i dramaet, som om det skete lige nu!

Morgendagen ser mørkere ud end nogensinde før!

Trump er tilbage som USA's præsident, og landet står nu over for fire år med usikkerhed, politisk splittelse og frygt for, hvad der venter. Mange amerikanere er bekymrede for fremtiden, hvor klima, menneskerettigheder og økonomisk ulighed risikerer at blive tilsidesat.

Og måske havde DSU-delegationen, der tog til Pennsylvania for at støtte Demokraterne, uforvarende en finger med i spillet. Da de entusiastisk begyndte at forklare vælgerne, hvor godt det danske skattesystem fungerer – "I Danmark er det jo fantastisk at betale skat!" – skulle flere ifølge rygterne være løbet skrigende væk fra valglokalerne.

Mission Pennsylvania!

I et desperat forsøg på at sikre en sejr for Demokraterne i det kommende præsidentvalg, er en hel delegation af gæve unge DSU'ere sendt til Pennsylvania!

Bevæbnet med flyers, politiske slogans og en solid mængde rugbrødsmadder, er de klar til at hjælpe Demokraterne med at vinde den afgørende stat.

21. OKT. 2024

Pomfritternes konge Iført forklæde og handsker dukkede Trump op i en McDonald's i Pennsylvania, hvor han serverede pomfritter og betjente drive-in'en. Stuntet kom som svar på Harris, som har haft svært ved at bevise sin påstand om at have arbejdet på McDonald's. Selvom hun ofte bruger det som et punkt i sin valgkamp, har hendes påstande mødt modstand og tvivl.

31. OKT. 2024

31. OKT. 2024

5. NOV. 2024

Skraldekrigen: Trump slår igen!

Det hele startede med, at en komiker til et af Trumps rallies kaldte Puerto Rico for en "skralde-ø." Kort efter lækkede en optagelse, hvor Biden kalder alle Trumps støtter for "skrald."

Som modsvar lavede Trump et PR-stunt: Han fik lavet en skraldevogn med MAGA-logoet. Iført en orange og gul sikkerhedsvest sagde han med et grin: "Hvad synes I om min skraldevogn? Den er dedikeret til Kamala og Joe Biden!"

Trump udnyttede sin tid bag disken til at kaste lidt drilleri mod sin modstander. "Jeg har nu arbejdet 15 minutter på McDonald's, og det er 15 minutter mere, end Kamala nogensinde har gjort her!"

SIDE 29

LAURITZ RASMUSSEN SPØRGER:

Hvilken rolle kan EU spille i at ramme dem, der sikrer, at Rusland kan fortsætte sin krig mod Ukraine - og hvordan kæmper vi fra dansk side for den retning?

EU skal presse dem, der støtter Rusland og deres krigsmaskine. Danmark skal arbejde for, at EU står sammen og støtter Ukraine både militært og humanitært. Det handler om at forsvare frihed og demokrati. Vi skal også lægge pres på lande, der støtter Rusland eller forholder sig neutrale, da de indirekte legitimerer Ruslands invasion ved ikke at tage afstand. Her spiller EU en afgørende rolle i at lægge diplomatisk pres på disse lande og overbevise dem om nødvendigheden af entydigt at støtte Ukraine.

DANIEL THOMASEN SPØRGER:

Hvordan vil du kæmpe for, at den grønne omstilling ikke bliver glemt i EU, nu hvor vi ser modstand mod den i bl.a. Tyskland og Italien?

Jeg vil sikre, at klimakampen forbliver en prioritet i EU. Vi skal investere i grøn teknologi og sikre, at omstillingen er socialt retfærdig. Modstanden mod omstillingen vokser, men for EU er den en bunden opgave. I Danmark har vi vist, at grøn omstilling kan gennemføres uden protester. Det er afgørende at finde balancen. Grøn omstilling er ikke omkostningsfri, men Socialdemokratiet gennemfører ikke politik, der rammer borgere ulige.

DANTE LESTER SPØRGER:

Hvad kan EU gøre for at mindske Kinas indflydelse, og hvordan kan vi sikre, at Kina ikke dominerer den grønne omstilling?

Vi må ikke være naive. Kinas handelspolitik er ikke fair. Vi har set den europæiske solcelleindustri forsvinde på grund af kinesisk statsstøtte og risikerer det samme for vindmølleindustrien. Hvis Kina kontrollerer både udvikling og produktion af fremtidens teknologier, mister vi indflydelse. Handel skal være fair, og EU skal opbygge en stærk, grøn industri for at konkurrere med Kina. Vi skal indgå handelsaftaler på fair vilkår og bæredygtighed og stå sammen om vores værdier.

JAKOB BONDE SPØRGER:

Du er den første danske næstformand for parlamentet i et kvart århundrede. Hvordan sikrede du den plads, og hvad vil du bruge den til?

Det krævede hårdt arbejde med mit team i Bruxelles og mange forhandlinger med kolleger fra forskellige politiske grupper. Jeg vil bruge min position til at fremme socialdemokratiske politikker og danske interesser, især inden for digital omstilling og cybersikkerhed.

Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig på Christel.Schaldemose@EP.Europa.EU Christel Schaldemose

Christel Schaldemose er gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet

@SchaldemoseMEP @ChristelSchaldemose

Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU

Fotograf: MEW

f a r e n Ven

Vil du være ven af VISION? Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Astrid Søvndahl Hass på astrid.hass@dsu.net Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer.

Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed.

VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!

• Alexander Grandt

• Maria Witthøft

• Socialdemokratiet Guldborgsund Øst

• Anders Frederik Gjesing

• Martin Rossen

• Socialdemokratiet Halsnæs

• Andreas Petersson

• Mattias Tesfaye

• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen

• Anne Limkilde

• Metalskolen Jørlunde

• Socialdemokratiet Holstebro

• Anne Madsen

• Mogens Jensen

• Socialdemokratiet i København

• Anton Bach

• Mogens Pedersen

• Socialdemokratiet Ishøj

• Benny Engelbrecht

• Nicolai Nicolaisen

• Benny Haugshøj

• Nicolaj Riber

• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune

• Bo Hansen

• Niels Viggo Lynghøj

• Camilla Schwalbe

• Peter Hummelgaard

• Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta

• Peter Strauss

• Christina Krzyrosiak • Christine Antorini • Dante Lester Hyllested • Emil Postelmans-Vasbo • Frederik Vad • Hans Stavnsager • Inger Bonde

• Poul Vinholt • Rasmus Jakobsen • Simon Sharif Chowhury • Sofie Berg • Socialdemokratiet Østerbro, 1. kreds • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød

• Jacob Bjerregaard

• Socialdemokratiet Broager, Gråsten og Sundeved

• Jakob Bonde

• Socialdemokratiet Bruxelles

• Jakob Daugbjerg

• Socialdemokratiet Egedal

• Jan Juul

• Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs

• Jan Petersen

• Socialdemokratiet Fredensborg

• Jens Frobenius

• Socialdemokratiet Greve

• Lars Møller

• Socialdemokratiet Gribskov

• Lissa Galle

• Socialdemokratiet Gug-Gistrup

• Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Skælskør • Socialdemokratiet Sorø • Socialdemokratiet Sundby • Socialdemokratiet Syddjurs Vest • Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave • Sydhavnens Tømrerfirma • Søren Kærgaard • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen • Tomas Breddam • Trine Græse

e l u J ’ t a ‘CIt k s fu et har sneg dt n e s is n ! Drille skabt li Ho ho ho edaktionen og r å r nemlig sig ind p lekaos! Han ha arkante ju m (meget!) t på årets mest d et op til n d u byttet r 2024 – og nu er tra der egen m e v citater f h , t de ud af de noge dig at fin vad. Nogen sag an k – t lle jo eh f d t g e a g s o g li en ? står bag dre sagd klogt, an skue, hvem der em du genn ette ed den r t få m t a it c a hvert os med Forbind g hjælp o , d n a ophavsm rodet. le styr på ju

1. “Havde det nu været 1824, så havde vi i formiddags været ved at bygge en galge herude bagved og hængt budbringeren.”

2. “Tror du, at du bare faldt ud af et kokosnøddetræ?”

3. “Folkevalgte, ansatte, storkredsformænd, hovedbestyrelsesmedlemmer, forretningsudvalgsmedlemmer - alle bliver på bussen.”

4. “Jeg knepper din tvivl”

5. “Herlig dansk mælk! Kan ikke undvære denne skønne drik. Lad ikke Regeringen få held til at udradere Danmarks stolteste erhverv.”

6. “Vi skifter ægtefælle mere end vi skifter bank”

7. “Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark’.

8. “Vanopslag er ung og useriøs”

9. “Russerne går ikke hjem, de fortsætter. Jeg er ikke sikker på, at alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet.”

10. “ Derfor kommer jeg her i dag med en appel til mine venner i blå blok: Frigør jer fra hr. Lars Løkke Rasmussen.”

11. “For der er nogle iboende forskelle mellem kønnene, der gør, at mænd 'gennemsnitligt betragtet' altid vil overperforme.”

12. “Dansk Folkeparti understood the assignment.”

Rigtige svar: 13) Joe Biden 12) Pia Kjærsgaard 11) Mads Strange 10) Morten Messerschmidt

1. Morten Messerschmidt

8. Søren Espersen

2. Pelle Dragsted

9. Kamala Harris

3. Mette Frederiksen

10. Pia Kjærsgaard

4. Fassar Abrar Raja

11. Lars Løkke

5. Mads Strange

12. Landmand Holger Iversen

2) Kamala Harris

6. Joe Biden

13. Kong Frederik

1) Landmand Holger Iversen

7. Troels Lund Poulsen

9) Mette Frederiksen 8) Troels Lund 7) Kong Frederik 6) Pelle Dragsted 5) Søren Espersen 4) Fassar Abrar Raja 3) Lars Løkke