VISION – Årgang 102 – Nr. 3

NR. 3 - ÅRGANG 102 - SEPTEMBER 2023

Interview med ligestillingsminister Marie Bjerre:

Vi har foræret dagsordenen til de røde

INDE I MAGASINET Billedreportage fra Ankersminde Festival • 13 grunde til… Kampen for LGBT+-rettigheder • En privilegeret hovedstadshomo • UPS AND DOWNS • Tjek dit horoskop • … og meget mere!

INDHOLD ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Andreas Petersson REDAKTION Astrid Hass (redaktør) Ida Grøndahl Westh Alma Quist Noah Thilemann (fotograf)

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra VISION må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

@socialdemokratisk_ungdom @socialdemokratiskungdom Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) @DSU_1920

Tryksag 5041 0134

E T

S

Interview med ligestillingsministeren Marie Bjerre: Vi har foræret dagsordenen til de røde

14 Billedreportage fra Ankersminde Festival 300 unge til årets fedeste begivenhed!

DESIGN, LAYOUT OG TRYK www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400.

VA

Leder: Retten til at provokere

4

10 UPS AND DOWNS Wolt, bloddonation, håndtryk, psykiatri m.m.

FOTOS Noah Thilemann (forside, 4-9, 14-21, 29)

NEM ÆRK

3

VISION NR. 3 – ÅRG. 102 SEPTEMBER 2023 ISSN 2794-6029 VISION UDGIVES AF Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 1. sal, 2500 Valby 72 30 08 80 // DSU@DSU.net // www.DSU.net

23 Biseksuel i et mandsdomineret håndværksfag Interview med ung blikkenslagerlærling 24 13 grunde til… at kampen for LGBT+-rettigheder er vigtig!

29 En privilegeret hovedstadshomo Vinder af dette års DM i debat 31 Find dit horoskop og tjek det ud!

32 Ny arbejdersang ”Vi vil aldrig stå alene”

Venner af VISION Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Andreas Petersson på AP@DSU.net

kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed.

Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk

VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet.

Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!

• Alexander Grandt Petersen • Anders Frederik Gjesing • Anne Limkilde • Anne Madsen • Benny Engelbrecht • Benny Haugshøj • Bo Hansen • Camilla Brejner Schwalbe • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Christina Krzyrosiak Hansen • Christine Antorini • Dante Lester Hyllested • Emil Postelmans-Vasbo • Hans Stavnsager • Inger Bonde • Jacob Bjerregaard • Jakob Bonde • Jakob Daugbjerg • Jan Juul Christensen • Jan Petersen • Lars Møller Pedersen • Lissa Galle • Magnus Stilling • Maria Witthøft • Mattias Tesfaye • Metalskolen – Jørlunde • Mogens Jensen • Mogens Pedersen • Nicolaj Bertel Riber • Niels Viggo Lynghøj • Peter Hummelgaard Thomsen • Peter Strauss Jørgensen • Poul Vinholt • Rasmus Jakobsen • Sofie Berg Axelsen

• Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved • Socialdemokratiet Bruxelles • Socialdemokratiet Egedal • Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Greve • Socialdemokratiet Gribskov • Socialdemokratiet Gug-Gistrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Socialdemokratiet Halsnæs • Socialdemokratiet Hedenstedkredsen • Socialdemokratiet Holstebro • Socialdemokratiet i København • Socialdemokratiet Ishøj • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Skelskør • Socialdemokratiet Sorø • Socialdemokratiet Sundby • Socialdemokratiet Syddjurs Vest • Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave • Sydhavnens Tømrerfirma • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen • Tomas Breddam • Trine Græse

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

RE TTEN TIL A T

PROVOKERE

Ytringsfrihed. Demokrati. Rettigheder.

Frihed til at ytre sig – i et frit og demokratisk samfund. Hvis der er én debat, som ikke har nogen bagkant, fordi den er evigt aktuel, så er det debatten om ytringsfrihed. Både det overordnede og det underliggende. For hvad er ytringsfrihed egentlig?

Sommerens koranafbrændinger har vist, hvor svær den debat er – men også hvorfor debatten er vigtig. Der er nemlig noget mere og noget større på spil. I en tid hvor ytringsfriheden i forvejen er under pres, er tiden ikke at indskrænke ytringsfriheden yderligere.

Er det en unødvendig provokation at afbrænde Koranen eller andre religiøse skrifter? Ja – i hvert fald i nogle tilfælde.

Men i andre tilfælde er det en måde at kritisere en undertrykkende religion. Det gælder f.eks. kvinder og homoseksuelle, der bliver tortureret til oplæsning af vers fra Koranen. Det forstår vi faktisk godt, at man kan have lyst til at brænde af.

Hvis vi skulle forbyde alle de (mange) ting, som vi ikke bryder os om, kunne vi ikke lave andet.

Der er noget andet og større på spil. Ikke fysisk eller materielt – men åndeligt.

Ytringsfrihed er ikke bare en demokratisk rettighed. Det er også en værdi, som ikke kan gradbøjes. I et frit samfund censurerer vi ikke ytringer – heller ikke selvom vi er uenige i dem. Sådan må det være i et ”frit og demokratisk samfund”.

Betyder det så, at ytringsfrihed er lig med ytringspligt? Nej. Selvom du har ret til at ytre dig, betyder det ikke, at du død og pine skal gøre brug af den frihed.

Men vi vil til enhver tid forsvare din ret til at gøre det.

Det gælder også – og måske især – når det handler om religion. For ingen religion, autoritære regimer eller ”hellige skrifter” er hævet over loven eller demokratiet. Al magt i samfundet skal udsættes for systemkritik, spot og satire. Det gælder især magthavere og politikere – men også religiøse autoriteter. Ingen religioner, religiøse hadprædikanter eller bøger er for fine til at blive undtaget for (ofte berettiget) kritik.

Som venstreorienterede er vi grundlæggende religionskritiske. Både over for

religion i almindelighed, men især over for religiøs fundamentalisme og radikal/ ekstrem fortolkning af religiøse bøger og skrifter. Det gælder uanset, om det er islam, kristendom eller en anden religion. Det er vores historiske pligt at forholde os kritisk til enhver form for ekstremisme, hvad enten den er religiøs, ideologisk eller politisk.

Vi står vagt om ytringsfriheden, og vi står vagt om religionsfriheden. Men som venstreorienterede ligger det også i tråd med vores historie, at religion skal have minimal indflydelse på vores samfund og fylde så lidt som muligt i det offentlige rum.

Vi skal aldrig lade os true til tavshed af ekstremister, fundamentalister og antidemokrater. Og vi skal aldrig bukke under for religiøse mørkemænd og voldsmandens veto.

For når demokrati og religion støder sammen, så er det Gud, der har vigepligt.

Andreas Petersson, ansv. chefredaktør Astrid Hass, redaktør

SIDE 3

VISION

Vi har foræret dagsordenen til de røde Danmarks ligestillingsminister:

Marie Bjerre mener, at der hersker en ”borgerlig dovenskab” blandt de blå partier, som hun kritiserer for at have foræret ligestillingsområdet til de røde.

VISION har mødt ligestillingsminister Marie Bjerre til en snak om ligestilling i Danmark anno 2023.

Vi møder Marie Bjerre i Bibliotekshaven på Slotsholmen i København. En lille, idyllisk oase mellem Christiansborg Slot og Det Kongelige Bibliotek.

Hun er nem at få øje på, da hun ankommer. Hvis man legede ”tænk på en politiker”, er det ikke sikkert, at man ville tænke pink blazer og ligestillingsminister. Men Marie Bjerre er lidt mere farverig end mange af sine kollegaer – både dem på ministerholdet og hendes partifæller i Venstre. Hun ligner ikke en klassisk ”Venstre-mand”.

Marie Bjerre starter med at tale om temperaturen. Nu tror du nok, at det handler om klimaforandringerne.

Men det er ikke tilfældet her. Vi starter nemlig med at bevæge os op i det populære helikopterperspektiv og beder ligestillingsministeren om at tage temperaturen på ligestillingen i Danmark anno 2023. ”Temperaturen er i hvert fald der, hvor vi ikke har ligestilling. Vi har stadig store ligestillingsudfordringer i Danmark. Og jeg vælger at starte med dét – for det er der ikke enighed om. Og det er egentlig også det, som jeg synes, er den største ligestillingsudfordring. Det er, at der er så mange, der er uenige i, om vi har ligestilling”, siger hun og fortsætter: ”Derfor har jeg også været ude at kritisere den blå blok, der siger, at vi har ligestilling”.

Netop den kritik af sine kollegaer i de andre blå partier – dvs. partierne til højre for den politiske midte – vender vi tilbage til.

SIDE 4

Temperaturen er i hvert fald der, hvor vi ikke har ligestilling

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

Interview: A ndreas Petersson og Astrid Hass Fotos: Noah Thilemann

SIDE 5

VISION

Borgerlig dovenskab Efter folketingsvalget i 2022 fik Danmark en ny regering. Den socialdemokratiske etpartiregering blev til en bred regering hen over midten bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – i daglig tale SVM-regeringen. Marie Bjerre (V) blev udnævnt som ny digitaliseringsminister og minister for ligestilling.

Det er simpelthen en doven tilgang at have til virkeligheden Som ligestillingsminister står hun i spidsen for et område, der især optager rigtig mange unge – og hvor det ofte er ungdommen, der går forrest. Derfor er det måske også meget passende, at det var Marie Bjerre, der blev udnævnt som ligestillingsminister. Med sine nu 37 år er hun nemlig den yngste minister i regeringen.

Selvom det ikke længere er en ren socialdemokratisk regering, og selvom ligestillingsministeren ikke længere er en socialdemokrat, så er ligestillingskampen ikke desto mindre vigtig. Derfor ærgrer Marie Bjerre sig også over, at der har været – og stadig hersker – en ”borgerlig dovenskab” blandt partierne i den såkaldte blå blok, når det kommer til ligestillingsdebatten.

Hun fortæller, at det, hun ”er blevet mest chokeret over”, efter hun er blevet ligestillingsminister, er den udbredte opfattelse af, at der er ligestilling i Danmark. Der er især én episode, der har sat sig fast hos Marie Bjerre. Det var en debat i folketingssalen, hvor der skulle redegøres for ligestillingen i Danmark

SIDE 6

– og hvor hun med egne ord blev decideret chokeret over folketingsmedlemmer fra de blå partier, der var på talerstolen og sige, at der er ligestilling.

Det er et interessant udtryk det der med ”borgerlig dovenskab”. Kan du ikke lige uddybe, hvad det egentlig er, du mener med det? ”De fører alle sammen en konservativ ligestillingspolitik. Hvor er den liberale ligestillingspolitik?

Altså ligestilling handler om, at vi skal have lige muligheder i det her samfund. Det har vi ikke i dag.

Der er masser af evidens for, at det er sværere for kvinder at gøre sig gældende i toppen af det danske samfund, fordi man bliver mødt af nogle kønnede udfordringer, der er en barriere. Man bliver mødt med bias”, siger Marie Bjerre. ”Der er også en udfordring, når vi taler mænd og drenge, der bliver opfattet på en anden måde – for eksempel lavere forventninger til drenge i folkeskolen. Og så siger man i blå blok, at der er ligestilling. At grunden til at der er lavere repræsentation af kvinder i ledelser, det er, fordi de ikke har lyst. Det er simpelthen en doven tilgang at have til virkeligheden.

Så åbner man ikke øjnene og ser, hvilke udfordringer det er, vi har i vores samfund. Det er en konservativ tænkning at have, fordi det er med til at bevare det eksisterende”, fortsætter hun.

At blande sig i kultur og normer Danmarks nye ligestillingsminister, Marie Bjerre, der selv er medlem af et blåt parti (Venstre), kritiserer altså sine kollegaer i de (andre) blå partier for at føre en konservativ ligestillingspolitik og være systembevarende. Spørgsmålet er så, hvad den grundlæggende forskel – ifølge Marie Bjerre selv – er på en liberal ligestillingspolitik og en konservativ ligestillingspolitik.

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

”Det er den ideologiske debat, der er opstået. Er det liberalt at blande sig i normer og kultur? Ja, der kan jeg så høre, at andre siger, det er uliberalt at blande sig i normer og kultur, og det er jeg bare lodret uenig i. Det er ikke uliberalt at blande sig i normer og kultur. Jeg mener faktisk, at vi har en forpligtelse til – særligt som liberale – at presse på normer og kultur i vores samfund. Det, mener jeg, er liberalt at gøre, og jeg mener, det er dovent at lukke øjnene for det”, siger hun og fortsætter: ”Nogle siger bare, at hvis vi læser lovgivningen, så er der stort set ligestilling, ergo har vi ligestilling. Det er simpelthen ikke reelt.

Det er dovent, og det er liberalt at beskæftige sig med normer og kultur, der spænder ben for os”.

Marie Bjerre mener grundlæggende, at der er tre forskellige tilgange til ligestillingspolitikken.

For mig er ligestilling ikke fiftyfifty-repræsentation ”Der er en socialistisk, en konservativ og en liberal. I den konservative ligestillingspolitik går man op i, at man har ligestilling i lovgivningen, men vil ikke politisk beskæftige sig med kultur. Man mener, det er en privat sag, og at det kan være nogle gode bevarende normer at have i samfundet. Derfor kommer man til at bevare status quo, og grunden til, at der så ikke er nogen kvinder i ledelsen, er egne valg. Det er den konservative strømning”.

om, at vi har lige muligheder. Alle har frihed til at nå lige langt, hvis man er flittig. Hvis du stræber efter noget, så skal der ikke være nogen barrierer på baggrund af dit køn. Det er den liberale vej, og der kan godt være nogle fælles mængder med den socialistiske ligestillingspolitik”.

Her stopper enigheden dog også, siger hun. ”Der er også noget, hvor vi adskiller os fra hinanden. Min oplevelse, særligt i retorikken af den socialistiske ligestillingspolitik, handler mere om, at vi skal være ens og kompensere der, hvor vi ikke er ens. Det bliver sådan en slags ligemageri. For mig er ligestilling ikke fifty-fifty-repræsentation alle steder. Vi bliver nødt til at anerkende, at vi også er forskellige som individer. Jeg synes, det kammer helt over med den socialistiske, når man begynder at ville kompensere for, at man har taget nogle kønnede valg”.

Så skillelinjerne mellem de tre retninger, du omtaler, defineres ud fra, hvor meget man vil regulere eller? ”Jamen, jeg er sådan set ikke modstander af regulering. Altså, de konservative siger jo, som jeg forstår det, at man ikke politisk skal blande sig i kultur, og derfor må man heller ikke politisk bruge regulering til at lave en kulturændring. Det er jeg sådan set ikke enig i, for igen: Dét at være liberal handler om, at vi har lige muligheder, og det er ikke i orden, at kultur og normer står i vejen for, at vi har lige muligheder”, siger Marie Bjerre.

”Den liberale strømning er en frihedsdagsorden. Det handler

SIDE 7

VISION

Socialisterne begår fejl, når de tror, at man bare kan få ligestilling med lovgivning eller tvang

Kulturforandring eller lovgivning?

Spørger man ligestillingsministeren, er hun ikke i tvivl. Ligestilling er – eller burde i hvert fald være – en kerneliberal sag, netop fordi det handler om lige muligheder og ikke resultatlighed. ”Der synes jeg også tit, at socialisterne begår fejl, når de tror, at man bare kan få ligestilling med lovgivning eller tvang”, siger Marie Bjerre.

Spørgsmålet er, om der ikke er områder, hvor der simpelthen er så stor ulighed og manglende ligestilling mellem kønnene, at man – også fra politisk hold – er nødt til at gøre noget strukturelt for at skabe mere balance.

Ifølge Marie Bjerre handler en stor del af ligestillingskampen om kultur. Dermed handler en stor del af den manglende

SIDE 8

ligestilling også om kulturændringer, men ”der kan sagtens være lovgivningsinitiativer, der understøtter kulturen”.

Hun fremhæver lovgivningen om øremærket barsel til fædre som en sag, hvor det var nødvendigt med regulering/ lovgivning for at skubbe på for en kulturforandring – i dette tilfælde en mere ligelig fordeling af barsel mellem mænd og kvinder.

Netop debatten om øremærket barsel til fædre er noget, som deler vandene i befolkningen – og også internt i de politiske partier. Sååå… Er det galt eller genialt? Modstanderne siger, det er tvang, og at staten ikke skal blande sig i, hvordan forældrene tilrettelægger deres barsel, og at det er et indgreb i, hvordan man indrettet sit familieliv. Fortalere mener, det er et progressivt skridt i

kampen for mere ligestilling inden for et område, der netop er præget af kultur, normer og stereotype forestillinger om traditionelle kønsroller. Og at det i øvrigt er godt for barnet.

Det er kun få år siden, at hendes eget parti, Venstre, var imod øremærket barsel til mænd. ”Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for internt, og jeg tror også, det var i den forbindelse, at jeg selv blev mere engageret i ligestillingsdebatten”, siger Marie Bjerre, der har været med til at få Venstre til at ændre holdning til spørgsmålet om øremærket barsel.

LGBT+ og ligestilling Et andet område, der fylder mere i den offentlige debat – også på ligestillingsområdet – i dag end for bare nogle år

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

siden, er LGBT+-dagsordenen. Derfor er det nærliggende at tage en snak med ligestillingsministeren om netop det. Vi møder hende få dage før Copenhagen Pride Week, og faktisk kommer hun lige fra et stort pre-Pride-arrangement et andet sted i byen. ”Det er fedt at opleve den kæmpe opbakning, der er til Pride. Det er fedt at opleve, og gid der også var samme opbakning til ligestillingsområdet, for det er jo sådan noget, man har brug for til at få skabt de kulturændringer, der skal til”, siger Marie Bjerre.

Selvom hun synes, at ”det står godt til med kampen for LGBT+-rettigheder”, og at opbakningen bliver større og større, så er der stadig ”kæmpe udfordringer for LGBT+-området”, påpeger hun:

”Altså vi ved, at det er op mod hver tredje, som ikke føler, de kan være åbne omkring deres seksualitet på arbejdspladsen, og otte procent føler, at de er eller bliver diskrimineret”.

I august sidste år præsenterede den daværende socialdemokratiske regering en LGBT+-handlingsplan, der skal styrke LGBT+-personers rettigheder og ligestilling. Marie Bjerre fortæller, at der skal følges op på handlingsplanen, og at der for tiden er fokus på at få afdækket forholdene i regnbuefamilier – f.eks. om der i dag er ordentlige vilkår for at have anderledes familieformer.

Et rødt område Da Marie Bjerre blev ligestillingsminister, blev hun rystet. Ikke over udnævnelsen eller tilværelsen som minister – men fordi nogle af hendes blå kollegaer

sagde, at det var et rødt område. Netop den anskuelse er meget symptomatisk for de blå partier i debatten om ligestilling, mener hun. Og det er lige nøjagtig den logik og tilgang, som Marie Bjerre kritiserer de blå partier for. ”Jeg synes, vi har foræret ligestillingsdagsordenen til de røde”, siger hun og deler en historie, fra da hun lige var blevet ligestillingsminister: ”Jeg møder en af mine borgerlige kollegaer i folketingssalen, der siger til mig, at det må være svært at være blevet minister på det område, hvor jeg bare tænker ”hvad? Altså hvad?” Det her er da kerneliberalt. At man ikke kan se det, det er simpelthen doven borgerlighed”.

SIDE 9

VISION

UPS AND Endnu en afgørelse: Wolt har et arbejdsgiveransvar Først var det Skattestyrelsen, der slog fast, at Wolt-buddene skal betragtes som lønmodtagere, og at platformsvirksomheden Wolt skal betragtes som arbejdsgiver. Nu har også Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) slået fast, at Wolt har et arbejdsgiveransvar for sine bude, eftersom Wolt har instruktionsbeføjelser over for buddene (lønmodtagerne/medarbejderne). Den nye afgørelse betyder konkret, at de Wolt-bude, som i de seneste år er kommet til skade i arbejdsregi, og de bude, der fremover kommer til skade, nu er berettiget til erstatning. Afgørelsen betyder nemlig, at Wolt skal tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for alle sine bude.

Wolt påstår selv, at buddene er ”kurérpartnere” og anerkender ikke, at der er tale om et ansættelsesforhold. Når buddene er falske selvstændige i stedet for at være ansatte, kan Wolt snige sig uden om at skulle betale løn under sygdom, feriepenge, pension og mange andre rettigheder. Wolt er på mange måder smart og innovativt. Men platformsvirksomheder – f.eks. leveringstjenester som Wolt – skal naturligvis overholde spillereglerne på det danske arbejdsmarked i stedet for at undergrave den danske model, som misundes i mange andre lande. Den danske arbejdsmarkedsmodel og de overenskomstsikrede rettigheder sikrer nemlig både fleksibilitet og sikkerhed for lønmodtagerne.

Et svendebrev skal give direkte adgang til flere videregående uddannelser Når unge skal vælge en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, er der mange, der vælger gymnasiet, fordi en studentereksamen ”åbner mange muligheder”.

Nu vil børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (som i øvrigt selv er udlært murer) lade et svendebrev være adgangsgivende til universitetet og andre videregående uddannelser.

Dette forslag kan forhåbentlig bidrage til, at flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne. Det er på tide at sidestille svendebrevet og studenterhuen. Og man bliver altså kun en bedre ingeniør af at have været på en byggeplads!

SIDE 10

Ligestilling af bloddonation for homoseksuelle mænd En bloddonation kan redde menneskeliv. Som bloddonor er du med til at gøre en afgørende og livsvigtig forskel for patienter på sygehuse. Men der mangler bloddonorer, og flere blodbanker mangler i perioder blod på hylderne. Alene af den grund giver det ikke mening, at homoseksuelle mænd i Danmark ikke har samme mulighed for at give blod.

I dag må du som homoseksuel mand kun donere blod, hvis du ikke har haft sex med en anden mand i løbet af de seneste fire måneder. Det betyder i praksis, at homoseksuelle mænd i faste forhold er udelukket fra at donere blod. Det er da tudetosset. Heldigvis har regeringen lagt op til at lempe reglerne på området og stoppe denne diskrimination af homoseksuelle mænd i Danmark. Vi skal ikke udelukke mennesker fra at give blod på baggrund af deres seksualitet.

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

D DOWNS Elev nægtede at give hånd til kvindelig rektor Når man afslutter folkeskolen i Danmark, er det en tradition, at der afholdes dimission, hvor afgangseleverne får overrakt deres afgangsbevis. Sådan er det også i vores naboland Norge.

På en skole i den norske hovedstad, Oslo, tog arrangementet dog noget af en drejning, da en mandlig muslimsk elev ikke ville give hånd til den kvindelige rektor, fordi… hun var kvinde.

Hændelsen blev optaget på video og gik viralt på de sociale medier – og spredte sig også til de etablerede medier. Det førte til stor debat i Norge, men også herhjemme i Danmark.

I videoen kan man høre, at der fra salen bliver råbt ”haram”, som betyder ”synd” – altså at noget er forbudt ifølge den ekstreme fortolkning af islam. Et sådant kvindesyn – eller snarere menneskesyn – hører ingen steder hjemme. Vi tror på frihed, lighed og solidaritet, og vi tager skarp afstand fra enhver form for religiøs dogmatik – uanset hvilken religion det gælder!

Psykiatrien er i knæ Både patienter og ansatte i psykiatrien lider under en psykiatri i knæ.

Der er for mange patienter, der bliver tabt på gulvet, før det er for sent – og der er alt for usikre arbejdsforhold for medarbejderne, der frygter for deres sikkerhed. Så sent som i juli blev tre ansatte på et psykiatrisk center udsat for et knivoverfald af en psykiatrisk patient – desværre med døden til følge for den ene af medarbejderne. Den slags må aldrig ske.

Ingen skal dø af at gå på arbejde.

På trods af politiske skåltaler igennem flere år er psykiatriområdet ikke blevet tilstrækkeligt prioriteret fra politisk hold. Det må efterhånden gå op for politikerne på Christiansborg, at der er brug for et løft af psykiatrien. Hellere i går end i morgen!

o

there is n

B t e n a l p Varmerekord… igen Den globale opvarmning og klimaforandringerne buldrer derudaf. I sommer blev der sat endnu en global varmerekord, da juli blev den varmeste måned, der nogensinde er målt på kloden. Et kig ud i verden viser voldsom hedebølge, ekstrem tørke, skovbrande, oversvømmelser og andre voldsomme naturfænomener. Og nåh ja, isen smelter, og verdenshavene stiger nærmest hurtigere, end vi kan nå at følge med.

Det er kun få år siden, at der var politikere, der satte spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne overhovedet var menneskeskabte. Men der kan vist ikke længere herske nogen tvivl om, at den menneskeskabte CO2-udledning betyder, at en stor del af klimaforandringerne er menneskeskabte. Kloden brænder, og der skal sættes turbo på den grønne omstilling. Vi kræver klimahandling NU!

SIDE 11

Kom og vær med til en inspirerende, spændende og ikke mindst sjov weekend, når 3F Ungdom afholder Landsmøde, hvor den nye Ungdomsbestyrelse og formandskab skal vælges, og retningen for det næste års arbejde i 3F Ungdom skal lægges.

Du får rig mulighed for at skabe relationer på tværs af 3F-fag og geografi, så tag endelig dine unge 3F-kolleger under armen, så I sammen kan få et endnu større fagligt netværk.

Tilmelding: Gennem din lokale fagforening på FIU-nummer 1506-23-00-07 eller til ungdom@3f.dk Mødested: Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve Transport: Billigste offentlige transport dækkes fra hjemadresse til kursussted Tabt arbejdsfortjeneste: Dækkes ikke Pris: Gratis og kun for 3F medlemmer under 31 år og alle lærlinge og elever Spørgsmål: Kontakt os på ungdom@3f.dk

ER DU FREMTIDENS

KLIMAHELT ?

Vil du arbejde med programmering, nye teknologier og avancerede systemer? Så skal DU blive ventilationstekniker, som er et af de fire specialer under VVS-energiuddannelsen.

Som ventilationstekniker-lærling er det nemt at få en uddannelsesaftale. Der er nemlig masser af lærepladser.

Og når du har fået dit svendebrev og er blevet udlært, er der høj jobsikkerhed og masser af spændende muligheder!

Som ventilationstekniker har du styr på ventilationsanlæg og klimaanlæg. Du er ekspert i indeklima og ren luft.

Du ved, hvordan ordentlig ventilation og et godt indeklima kan sikre lavere energiforbrug og -besparelser. Du rådgiver om energioptimering af ventilations- og klimaanlæg.

Med specialet som ventilationstekniker gør du en forskel for den grønne omstilling.

For det er dig, der installerer fremtidens grønne og moderne tekniske løsninger

LÆS MERE OM SPECIALET SOM VENTILATIONSTEKNIKER HER Signe Demant er i lære som ventilationstekniker og er medlem af Blik og Rør Ungdom

Blik og Rør Ungdom @BlikRoer_Ungdom

VISION

ANKERSMINDE Den populære forfatter Glenn Bech gæstede Ankersminde Festival til en samtale om klassesamfundet, ulighed og venstrefløjens privilegieblindhed.

Han er især blevet kendt for bogen/ manifestet med titlen ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”. På redaktionen anbefaler vi alle at læse bogen!

Der var fest og farver, da der var drag-banko med Diana Diamond, som er dragqueen

På trods af lidt gråvejr på festivalens første dag, var stemningen i top!

SIDE 14

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

FESTIVAL

Wow, wow, wow. Sikke en fest… ival!

300 unge fra arbejderbevægelsens ungdom deltog på dette års Ankersminde Festival. En årlig sommerlejr for politisk og fagligt aktive unge, der finder sted på kursusejendommen Ankersminde på Fyn. Fem dage med nye venskaber, fede fester og koncerter, spændende debatter, sjove workshops og traditionsrige turneringer, hvor fællesskabet viser sig fra sin bedste side På de næste sider kan du se nogle af de mange fede billeder fra Ankersminde Festival 2023.

Advarsel: Stor risiko for FOMO eller Ankersminde-blues!

I det store fællestelt var der bl.a. debat om unges stigende mistrivsel. Der var god inddragelse af publikum, som med røde og grønne kort skulle tage stilling til forskellige udsagn og spørgsmål undervejs i debatten. Som det kan ses på billedet, var der bestemt ikke enighed om alt.

På Ankersminde Festival er der en masse spændende og forskellige workshops. En af workshoppene handlede om det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor deltagerne i ’panelet’ var blevet bedt om at medbringe en ting og sætte nogle ord på, hvorfor den symboliserede den skæve kønsbalance i deres fag.

En pædagogstuderende og to sygeplejestuderende fortalte om barrierer for, hvorfor der er få mandlige pædagoger og sygeplejersker – mens to kvindelige håndværkerlærlinge, der er i lære som hhv. låsesmed og ventilationstekniker, delte ud af deres oplevelser om dét at være kvinde i traditionelt mandsdominerede fag.

SIDE 15

VISION

Det er en tradition, at DSU’s landsforbund stiller med et hold i den årlige fodboldturnering på Ankersminde Festival. Holdet består af medarbejdere, der er ansat på forbundet, og medlemmer af forretningsudvalget i DSU. Deres holdnavn er ”landsholdet”, og derfor spiller de naturligvis i landsholdstrøjer. I år tog næstformand Carl Emil Lind en tørn som målmand og vogtede buret for ”landsholdet”.

”De hårde jern” var ikke lige så hårde i år og gik desværre ikke videre fra gruppespillet. Nok var spillertrøjerne de samme som i fjor, men spillet på banen var ikke på samme niveau som sidste år, hvor Metal Ungdom vandt den traditionsrige fodboldturnering.

Liv Andersen fra DSU Horsens spillede for distrikt DSU Midtjylland. Med sit hårde spark og sin gode teknik på banen er det tydeligt at se, at Liv spiller fodbold til daglig!

Anton Bach fra DSU Amager var hoppet i sit dommer-outfit for at styre slagets gang på banen. En hård, men (næsten) retfærdig dommer!

Det var de orangeklædte fra distrikt DSU Københavns Omegn, der løb med sejren i finalen. Mon omegnen kan gentage succesen næste år?

SIDE 16

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

Begejstringen var ikke til at tage fejl af, da de gode – til tider også lidt larmende – gutter fra Blik og Rør Ungdom vandt det legendariske flunkyball-mesterskab! Sejrens sødme skulle naturligvis smages direkte af pokalen.

Blik og Rør Ungdom melder, at de er klar til at forsvare trofæet næste år

Efter en straffesparkskonkurrence gik DSU Københavns fodboldhold videre fra semifinalen. Det vakte stor glæde i DSU København-lejren, hvor medlemmer fra distriktets lokalafdelinger bakkede op på sidelinjen. Begejstringen var som altid ekstra stor hos Dante fra DSU Frederiksberg.

ævle”). Stor (også kaldet ”k g in er rn jen. tu llsse på sidelin lige flunkyba og stor intere d al Finale i den år ol iv eh st al Fe fin de kersmin hos de to ltagerne på An koncentration de m so g, in turner kabet!

Hvis der er én kyball-mesters så er det flun i, op r gå ig virkel

SIDE 17

VISION

Ingen Ankersminde Festival uden den traditionsrige arbejdersangaften Fantastisk stemning, fællesskab og kolde fadøl! Husk nu: Det handler ikke om at synge godt. Det handler om at synge HØJT!

Den populære popgruppe Danser Med Piger satte gang i festen. Og der blev danset med både piger og drenge!

SIDE 18

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

Når en politiker – og især en minister – bliver inviteret, er det normalt til oplæg og debat. Men ikke Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet. Den efterhånden kendte DJ Heunicke gav den gas foran et veloplagt publikum, da han var gæste-DJ på dette års Ankersminde Festival.

Den populære rapper Lamin lavede ballade, da han gav koncert på festivalens sidste aften. Sikke en fest!

”Gode dag e, gode d rinks, god gode peng e tider, e, så vi’ h elt okay” SIDE 19

VISION

batturnering. l er den årlige de iva st Fe l de in m rs Foruden at Kümpe dition på Anke ste strå og vandt. ng En anden stolt tra læ t de k tra r Kümpel, de skolelærer.

I år var det Sofie nyuddannet folke så og n hu er U, er aktiv i DS

DSU’s forbundsformand, Katrine Evelyn, holdt tale ifm. indvielsen af den nye tilbygning på Ankersminde. 64 sovepladser fordelt på 16 firemandsværelser med eget bad og toilet.

Et projekt, der efterhånden har været mange år undervejs, og som Evelyn har været med til at drible i mål. Sådan!

SIDE 20

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

Aldrig mere 22. juli. Det var titlen på en workshop, der handlede om, hvordan vi bekæmper højreekstremisme.

Fawzi Warsame fra Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF), som er DSU’s norske søsterorganisation, fortalte om arven efter 22. juli. Der var også besøg af danske Kristian Lundø, der overlevede terrorangrebet på Utøya i 2011. Denne workshop fandt naturligvis sted i den smukke mindelund med Utøya-mindesmærket, som blev indviet på Ankersminde Festival for to år siden i anledning af tiåret for terrorangrebet på Utøya.

Jakob Bonde fra DSU Vesterbro-Sydhavnen har – sammen med andre unge ildsjæle – været en del af Ankersminde Kulturgruppe. Denne gruppe har lavet en ny arbejdersang, der blev præsenteret og sunget for første gang til indvielsen af den nye tilbygning. Der var også lancering af en ny mindevæg til ære for Anker Jørgensen, som kursusejendommen Ankersminde er opkaldt efter. Det er de frivillige kræfter i Ankersminde Kulturgruppe, der har været tovholder på udarbejdelsen af den nostalgiske mindevæg. Tjek den ud næste gang!

SIDE 21

GODE DAGE, GODE PENGE Flere unge med indvandrerbaggrund søger ind på erhvervsuddannelserne. Faktisk er antallet af lærlinge med minoritetsbaggrund, der er i gang med en teknisk erhvervsuddannelse, steget med hele 77 procent på bare syv år.

Det er kun glædeligt, at flere unge med anden etnisk baggrund tager en faglært uddannelse.

Men der er brug for endnu flere faglærte på fabriksgulvet og i produktionshallerne til at holde Danmark i gang Med et svendebrev i hånden har du masser af muligheder. Der er høj beskæftigelse, god løn og dagene er aldrig ens!

Gode dage, gode penge

FREMTIDEN ER FAGLÆRT!

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

Biseksuel i et mandsdomineret håndværksfag – hva’ så?

20-årige Glenn Nikolajsen er blikkenslagerlærling. Det er han rigtig glad for, og han kan kun opfordre endnu flere unge til at gå den samme vej. Han synes, det er et fedt og kreativt fag – og det er et fag med stor faglig stolthed!

noget for at skabe et mere inkluderende fællesskab på din arbejdsplads?

Men for Glenn er det ikke altid så nemt. Han er nemlig biseksuel. Og hva’ så, tænker du måske? Du har det sikkert fint med, at der er kollegaer eller studiekammerater med forskellige seksualiteter på dit arbejde eller din uddannelse. Men har du overvejet, om du kan gøre

Glenn er langtfra den eneste, der ikke føler, at han kan være åben om sin seksualitet på arbejdsmarkedet og andre steder. Bliv klogere på, hvorfor vi ikke er færdige med kampen for LGBT+-personers rettigheder og trivsel på næste side!

Han har ikke lyst til at tage en kæreste af samme køn med til firmafester o.l.

Den daglige nedgørelse af seksuelle minoriteter, når f.eks. ordet ”bøsse” hyppigt bruges som skældsord, giver ham mindre lyst til at være i faget – eller i hvert fald på den arbejdsplads.

Nu står Glenn frem og deler nogle af sine oplevelser!

Når snakken går på, hvad man har lavet i weekenden med sin partner eller nye bekendtskaber, så bliver stemningen underlig, hvis det drejer sig om partnere af samme køn.

En kollega fortæller, at han intet har imod lesbiske par, og at han har det fint med, at kvinder holder i hånd på gaden – men at han synes, det er “for meget”, når det er mænd.

Tekst: Astrid Hass

SIDE 23

VISION

13 GRUN ... at kampen for LGBT+-per

Igen i år var der Copenhagen Pride Week. Her hylder vi retten til at være den, du er. Retten til at elske den, du vil. Frihed, mangfoldighed og tolerance. Men Pride-ugen er indimellem også genstand for debat, og kritiske stemmer stiller spørgsmålstegn ved, om det stadig er nødvendigt at markere.

På arbejdsmarkedet:

I skolen:

9 % LGBT+personer føler, at de i ringe grad eller slet ikke kan være åbne om deres seksuelle orientering på deres arbejdsplads. Disse personer har højere risiko for mistrivsel, depression og stress.

30 % af LGBT+-eleverne i grundskolen er ikke åbne om deres seksualitet, fordi de tror, at andre ikke vil acceptere det.

Homoseksuelle mænd trives generelt bedre end homoseksuelle kvinder og biseksuelle og føler i højere grad, at de kan være åbne om deres seksualitet.

24 % af LGBT+-eleverne svarer, at de ikke kan lide at gå i skole.

56 % af LGBT+-eleverne har skiftet eller overvejet at skifte skole.

Kun hver anden transperson er åben om sin kønsidentitet på arbejdspladsen, og hver fjerde transperson har følt sig diskrimineret på baggrund af sin kønsidentitet.

93 % af LGBT+-eleverne oplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen som f.eks. gay, lebbe og svans.

Kilde: ”LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet”, rapport af Als Research, 2019

Kun 23 % af børn og unge LGBT+-personer er åbne over for alle i deres familie om deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.

Tekst: Ida Grøndahl Westh og Astrid Hass

SIDE 24

Dertil må vi bare svare JA. Der er stadig alt for mange steder i samfundet, hvor personer med LGBT+-baggrund bliver udsat for diskrimination. Vi har samlet en masse facts, der (be)viser, hvorfor det stadig er vigtigt, at vi i fællesskab kæmper for LGBT+-personers rettigheder. Måske opdager du noget, som du ikke vidste?

Kilde: ”Stop diskrimination i skolen – LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen”, udarbejdet af LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark, 2021

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

NDE TIL ... soners rettigheder er vigtig!

Nydanske LGBT+-personer:

Om omvendelsesterapi:

Nydanske LGBT+-personer skjuler i væsentlig højere grad end andre LGBT+-personer deres seksuelle orientering og kønsidentitet over for familien, familiens netværk og bekendte. Det skyldes i særlig grad hensynet til familiens ære, omdømme og religion.

8 % af LGBT+-personer i Danmark har inden for det seneste år oplevet, at personer i deres omgangskreds har forsøgt at ”omvende” dem fra deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Hver tredje nydanske LGBT+-person (34 %) har overvejet selvmord inden for det seneste år.

27 % af de nydanske LGBT+-personer har på et tidspunkt i deres liv haft behov for et andet sted at bo pga. deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.

Kilde: ”Nydanske LGBT+personers levevilkår og støttebehov”, udarbejdet af Als Research, 2022)

I Danmark findes der foreninger, der udbyder rådgivning, som fraråder homo- og biseksuelle (herunder unge under 18 år) om at udleve deres seksualitet.

Kilde: Rapport udarbejdet af Als Research for Beskæftigelsesministeriet, 2021

Omvendelsesterapi er et vedvarende forsøg på at ændre en persons seksualitet og/eller kønsidentitet gennem bl.a. terapi, gruppesamtaler, ophold eller samtaler med religiøse vejledere. Det er en form for terapi, som dermed forsøger at ændre en del af personens identitet, fordi den ikke passer med de normer, der er i det pågældende fællesskab for, hvilken identitet du kan have.

Kilde: LGBT+ Danmark

SIDE 25

TAK FOR INDSATSEN I ÅRETS JOBPATRULJE

Tak for at gøre en forskel!

Jobpatruljen 2023 har været en stor succes. 300 aktive på landsplan har talt med mere end 3.000 fritidsjobbere i hele landet.

Det kunne vi ikke gøre uden de mange DSU’ere, der igen i år har gjort en kæmpe indsats. Mere end 100 DSU’ere har været en aktiv del af Jobpatruljen i hele landet i år. Jobpatruljen er taknemmelig for hver og én af jer, der har gjort en indsats og været med til at gøre en forskel for de mange fritidsjobbere.

DSU bidrager hvert år til at gøre Jobpatruljen til Danmarks fedeste sommerkampagne for unge. I år var heldigvis ingen undtagelse. Tak for det gode samarbejde!

JOBPATRULJEN HAR BESØGT

7.430

ARBEJDSPLADSER

JOBPATRULJEN HAR I ÅR TALT MED

3.068 FRITIDSJOBBERE

113 DSU’ERE HAR I ÅR VÆRET AKTIVE I JOBPATRULJEN

w ww.jobpatruljen.dk

8024 1010

A R F S O F A A R F G AF OS Ø S E B S I G T Ø A S R AT I S B E G Å F R G FÅ S N E S L E S G N Æ E V S E L B E G G A Æ F V E FA G B E T VI UNDER S E N E J E T T V E S IU L E N O D N V E K E IS R S J E R T VISE I: S KO L E Den dans R I: ke Er du elev i folkeskolen og vil du gerne lære Er elev i folkeskolen og vil duden gerne lære omdu dine rettigheder i fritidsjob, danske om dine i fritidsjob, danske model ogrettigheder fagforeningers rolle i den samfundet? model og fagforeningers rolle i samfundet?

Så prik dine lærere på skulderen og få dem Så prik dine et lærere skulderen af ogos. få dem til at booke gratispå skolebesøg til at booke et gratis skolebesøg af os.

Den dans model k Rettighede model er på tigsh arRbeetjd eadrekr på m edet arbejdsm Regler i f arkedet Regler i fritidsjob ritidsjob

Læs mere og book et Læs mere og bookpå: et gratis skolebesøg gratis skolebesøg på: fagbevægelsens fagbevægelsens skoletjeneste.dk skoletjeneste.dk

Et valg for Europa TRYGHED I HVER DAGEN – OGSA ONLINE Alt fo

r længe har vi ov erladt internette t til sig selv, og de sociale med ier har haft mag ten over os. Fake news, der sprede r misinformation.

Skønhedsfiltre, der skaber en pe rfekthedskultur og bidrager til en historisk høj mist rivsel blandt unge . Hadtale, der skaber splittelse i vores samfund.

Det er for let at blive svindlet og snydt eller blive udsat for online identitetstyveri.

Den udvikling sk al vendes! Det sk være trygt og sik al kert at færdes on line, uanset om du er barn, ung, æld re eller psykisk så rbar. Vi skal tage magten tilbage – også online!

TURBO PAÅKLIM

AKAMPEN

Vi så det i somm er. Ekstreme vejrf ænomener rundtomkring i Eu ropa. Kampen fo r vores klima og miljø er en af vores vigtigste op gaver. Vi skal give en sundere jordklode videre til de næste generationer. Da nmark skal blive ved med at gå forrest, og vi skal presse på fo r, at EU hæver klimaambitionern e markant og for alvor sætter turbo på den grøn ne omstilling – og så i praksis!

Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig på Christel.Schaldemose@EP.Europa.EU

Christel Schaldemose er gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlametet og er Socialdemokratiets spidskandidat til europaparlamentsvalget i juni 2024.

Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU

Christel Schaldemose

@SchaldemoseMEP

@ChristelSchaldemose

: Andreas Petersson

NR. 3 - SEPTEMBER 2023 : Noah Thilemann

”Det er tit dem, der har den højeste kulturelle kapital, der også får mest taletid”

EN PRIVILEGERET

HOVEDSTADSHOMO Det var en ræverød, privilegeret hovedstadshomo, der løb med sejren ved dette års DM i debat.

Hovedpersonen selv kalder det ”et semielitært debatarrangement”.

23-årige Mathias Niebuhr vandt dette års DM i debat. En årligt tilbagevendende begivenhed, som arrangeres i samarbejde mellem Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og dagbladet Politiken.

De indledende runder afholdes i Politikens Hus ved i det centrale København, hvor 32 deltagere skæres ned til otte debattører, der går videre til semifinalerunderne. Dernæst bliver otte til fire til to. Traditionen tro afvikles semifinalerne og finalen på Folkemødet på Bornholm, hvor DM i debat har udviklet sig til lidt af en institution og er et stort tilløbsstykke.

VISION har talt med Mathias Niebuhr om, hvordan det føles at stå som vinder af danmarksmesterskabet i debat for unge under 30 år. En konkurrence, hvor han på debatscenen omtalte sig selv som ”en privilegeret hovedstadshomo”.

Om Niebuhr ligefrem er en hovedstadshomo kan måske diskuteres. Altså, ikke dét med hans seksualitet – men det geografiske aspekt. For nok har han boet i Valby (en bydel i det sydvestlige København) i et par år. Men han er oprindeligt fra Vejle i Jylland.

TO BE HONEST… Mathias Niebuhr kalder det ”en speciel oplevelse” at have vundet DM i debat.

Han havde egentlig ikke tænkt, at det var noget for ham – eller at han skulle nå hele vejen til finalen for den sags skyld.

Og hans forhold til DM i debat er todelt, fortæller han.

På den ene side synes Niebuhr, det er fedt at opleve debattører, som har noget på hjerte og ”ikke normalt får plads i en debat”. Og han synes, at de mange forskellige mærkesager var noget af det fedeste – fordi det var med til at gøre ham klogere. ”Her i DM i debat, der tager folk dét med, som de synes er vigtigt. De har oplevet et eller andet vildt i deres liv, et eller andet der skal gøres noget ved, noget uretfærdigt der skal ændres. Det, synes jeg faktisk næsten, var det, jeg lærte mest af”, siger han og fortsætter: ”For at være helt ærlig: Det der med at Politiken og DUF arrangerer sådan et semielitært debatarrangement, der er sådan lidt kunstigt opstillet… Altså, det har jeg det lidt svært med”.

Den privilegerede hovedstadshomo fra Vejle mener nemlig, at man oftest tager udgangspunkt i sig selv og sit eget liv, når man står i en debat. Og det er ikke nødvendigvis godt for debatten og den offentlige samtale, siger han: ”Det er farligt, for det er tit dem, der har den højeste kulturelle kapital, der også får mest taletid”.

Det prøvede han at huske, da han stod og debatterede på Politikens scene i Allinge. ”Jeg tog udgangspunkt i mig selv og min privilegerede status som homoseksuel i hovedstaden, hvor man har nogle markant bedre vilkår end andre steder”, siger Niebuhr, som i finalen vandt over Maria Ladegaard, der er landsformand i Venstres Ungdom (VU).

Mathias Niebuhr er aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor han er distriktssekretær i DSU Nordsjælland. Og så er han i øvrigt kandidat til næste europarlamentsvalg, idet han stiller op til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

SIDE 29

BOLIGKLAR

Går du med boligdrømme?

Med BoligKlar får du personlig rådgivning, så du kan få råd til det, du drømmer om. Se mere på al-bank.dk/boligklar

Find nærmeste filial på al-bank.dk

NR. 3 - SEPTEMBER 2023

HOROSKOP

ET FOR DIT EFTERÅR VÆDDEREN (født 21. marts – 20. april)

Føler du dig fortabt i efterårets hvirvelvinde?

Lad stjernerne tale for dig! De vil vise dig vej gennem dette helt perfekte og selvfølgelig 100 procent korrekte horoskop.

Af Alma Quist

TYREN (født 21. april – 21. maj)

TVILLINGEN (født 22. maj – 21. juni)

Hov, hov... Træk lige hornene ind en gang! Du opsøger helt ubevidst rigtig meget konflikt for tiden. Lad din fagforening tage konflikterne for dig og forsøg at holde dig på din fredelige side – du vil få langt mere ro i hovedet af det!

Din stædighed er ofte et fantastisk redskab; men af og til er det også en hindring for dig. Prøv at bruge dit efterår på at gå på kompromis – ellers prøver du aldrig noget nyt. Lad dine venner slæbe dig med på den natklub, som du aldrig gider ind på, eller prøv at tage med din mor til keramik!

Sommeren er ovre... og du hader det! Ikke flere havefester til de sene nattetimer (eller tidlige morgentimer), ikke flere køreture ned gennem Europa og ikke flere undskyldninger for at spise is hver dag.

Prøv at finde sommerens lys og glæde andre steder – f.eks. i bladenes gyldne farver eller i varmen fra en kop kakao. Find glæde i at finde ro i efteråret.

KREBSEN (født 22. juni – 22. juli)

LØVEN (23. juli – 23. august)

JOMFRUEN (født 24. august – 23. september)

Er din chef træls for tiden? Har din underviser givet dig lortekarakterer uden en ordentlig begrundelse? BROK DIG! Du har brug for at komme ud med dine frustrationer. Hiv fat i en god kammerat og kom ud med alt det, du brænder inde med.

Kombinér det eventuelt med at booke en tid i et smadrerum, så alle dine frustrationer kan få frit løb. Se, dét er befriende!

Synes du, at alt og alle er imod dig for tiden? Føles det hele bare urimeligt? Bare rolig – det skal nok blive godt igen. Men karma er i fuld effekt efter sommerens strabadser, og du har vist nogle point at hente efter al din sommersynd. Sig undskyld til din moster for at glemme hendes fødselsdag. Gør noget rart for din bedste ven. Giv din mest irriterende kollega et kompliment. Så skal det hele nok vende – men ikke uden lidt selvindsigt og godgørenhed!

Som person født i jomfruens tegn har du naturligt brug for orden. Men hvad sker der, hvis du lader opvasken stå eller lader være med at sortere alle dine dokumenter i alfabetisk rækkefølge på computeren? Prøv at give slip og se, om det giver dig lidt ro i kroppen. Du kan altid få et af dine rengøringsflips og ordne det igen.

VÆGTEN (født 24. september – 23. oktober)

Efteråret er den hyggeligste årstid. Og den er allerbedst, hvis den bruges i selskab med rare mennesker og lange samtaler. Hiv fat i en gammel ven og snak løs om de gode gamle dage! Du vil opleve, at nostalgien vil give dig varmen, i takt med at temperaturerne falder.

SKORPIONEN (født 24. oktober – 23. november)

Som skorpion har du sikkert hørt det her før, men... Øv dig i at smile lidt mere. Intet føles bedre end at få et smil, når man går forbi en fremmed på gaden.

Smid facaden, du behøver ikke at se så hardcore ud hele tiden. De sejeste mennesker er faktisk dem, der tør at smile til andre – også selvom man ikke kender dem. De smil, du får igen, vil også smitte af på dig!

SKYTTEN (født 24. november – 21. december)

STENBUKKEN (født 22. december – 20. januar)

VANDMANDEN (født 21. januar – 19. februar)

FISKEN (20. februar – 20. marts)

Du bliver altid stresset i løbet af efteråret. Every year like clockwork bliver du ramt af en følelse af travlhed, som føles helt uoverskuelig. Har du overvejet yoga? Eller meditation? Eller måske bare huske at sige nej? Sæt dig selv og dine egne behov først i denne periode. Det gavner både dig selv og alle omkring dig i længden!

Uha-uha! Hvad er det, du kan fornemme?

Er det... en blomstrende kærlighed til at varme dig i efterårets isnende vinde? Ja, det er det bestemt! Vær åben, og forvent at et rigtig rart menneske er på vej ind i dit liv. Og glæd dig – det bliver godt!

Det er din tid til at skinne. Your time to shine! Vinteren lurer rundt om hjørnet, og ingen som dig trives i striktrøjer og store huer – og du ved, at du rocker det look.

Brug fortovet som din helt egen catwalk og mind dig selv og alle andre om, hvor lækker du er. Det fortjener du!

Puha… Hvad er det, der lugter af? Har du glemt at passe på dig selv eller hvad? Din fornemmeste opgave i den kommende tid er at huske at passe og pleje dig selv. Tag dig et dejligt karbad med en lækker duftende sæbe. Husk at rense og hydrere dit ansigt, nu hvor vejret skifter. Et rent indre starter med et rent ydre!

SIDE 31

Ankersminde Kulturgruppe har i samarbejde med Martin Jantzen skrevet en ny arbejdersang til kursusejendommen Ankersminde.

Titel: Vi vil aldrig stå alene Vi vil aldrig stå alene Her blandt venner vil vi gå Blive klogere på livet Der’ så meget vi skal nå I de varme, røde mure Om et sted som rummer kamp og liv På et sted som løfter alle Vil jeg gerne være naiv Vi vil ikke træde varsomt Eller gå af trådte spor Vi vil gå og vise hensyn For at få en bedre jord Hvorfor vil man knække grene Af det store danske bøgetræ Vi vil værne om det grønne Så det bli’r en bedre dag

Sangen blev præsenteret og sunget til indvielsen af den nye tilbygning på Ankersminde med 64 nye sovepladser.

Ankersminde ejes i fællesskab af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og DUILEG og VIRKE og er et samlingssted for hele arbejderbevægelsens ungdom.

Læs mere om Ankersminde på hjemmesiden www.Ankersminde.nu

Det er her vi finder styrke I en holdning eller tro Der må ikke bygges mure Om de ord vi vil la’ gro Under frugttræ’r i en have På et sted som rummer ro og fred Vil vi aldrig stå alene Vi vil bare være glad’ Vi skal aldrig være stille Vi skal sammen samle ord Man kan sagtens vær’ den lille I en verden der er stor På de gamle kæmpers skuldre ”Et liv i kamp” der bliver ved Alle store fællesskaber Kræver styrke i hvert led Vi vil aldrig stå alene Her blandt venner vil vi gå

Scan QR-koden og hør sangen på Spotify her