I ytringsfrihedens tjeneste Interview med Nina Palesa Bonde
Følg en ildsjæl Mød Klara, der er formand for DSU Aarhus
Ups and downs Hvad har været fedt og mindre fedt siden sidste udgivelse?
Billedreportage fra Ankersminde Festival Se de bedste skud fra sommerens fedeste begivenhed.
Postej eller pension Hvornår kan Morten gå på pension?
Den store USA-quiz Varm op til valg og test dig selv
Blufferens guide til det amerikanske valg
Tidslinje: De vigtigste nedslag i nyere amerikansk politik
OG PRISEN GÅR TIL…
Ville du helst deltage i et awardshow i operaen for at hylde youtubere, instagrammere og tiktokere, eller på et weekendkursuspå en nedlagt skole på Fyn?
Måske er ingen af delene noget, der for alvor får dine øjne til at lyse af begejstring, men jeg tror alligevel, at de fleste modtagere af dette blad ville vælge det sidste. Det ville jeg i hvert fald.
Sjovt nok har begge dele fundet sted inden for de sidste par uger. Det første var ”Simba Prisen”, hvor alle landets youtubere, tiktokere, instagrammere osv. mødtes for at hylde sig selv og hinanden. Det sidstnævnte var DSU’s weekendkursus. De to arrangementer viser på fin vis, hvor forskellige måder man kan vælge at engagere unge på.
Enten forsøger man at fastholde dem bag deres skærme i en usammenhængende blanding af tøj, makeup, angst, klimapolitik, ”what I eat in a day”, Gaza-aktivisme og energidrikke, eller også forsøger man at samle unge om diskussioner, vigtige dagsordener, rigtige venner og et blik rettet mod verden omkring dem.
I DSU vælger vi det sidste. Måske tænker du, at de to ting ikke behøver at udelukke hinanden, og at DSU’ere da også er på Instagram og TikTok –og du har helt ret.
Men hvis man bruger
7 timer om dagen på sin telefon (hvilket nogle unge gør), så har man ikke også 3 timer til at gå til en politisk aktivitet eller en håndboldtræning. Og man har slet ikke tid til at arrangere noget for andre og tage ansvar for et frivilligt fællesskab. Det tager nemlig tid at være noget og at skabe noget for andre.
Derfor vil jeg gerne dedikere denne leder til alle, der løfter noget frivilligt – enten i vores organisation eller andetsteds. I rollespilsforeningen eller i en madklub med vennerne. Til alle dem, der ser mere udad end indad. Og mere opad end ned i telefonen. Det er Tue, Ronja, Amsi, Mathilde, Jakob og Noah, der udgør redaktionen på dette blad. Det er Klara, som du kan møde på side 11. Eller det er alle de unge, der har gjort en forskel for fritidsjobbere på dette års jobpatrulje. Det kan du læse mere om på side 24. Og det er mange, mange andre.
Tak for at bruge jeres energi på at skabe ny energi hos andre. Gid der måtte være flere som jer.
Astrid Søvndahl Hass
CHEFREDAKTØR PÅ VISION
MØD DEN NYE REDAKTION
VISION har fået ny redaktion. Mød dem og læs om deres motivation for at være med i redaktionen her. Redaktionen på VISION er helt frivillig, så giv dem et skulderklap, hvis du møder dem.
ASTRID
SØVNDAHL HASS
27 ÅR
– ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR
Jeg hedder Astrid og er chefredaktør på VISION. Jeg brænder for at vise DSU fra sin bedste side og give et indblik i vores politiske kampe og stærke fællesskab. Det gør mig stolt og glad, at vores medlemmer får et fysisk produkt fra DSU gennem brevsprækken fire gange om året - uanset om man er kerneaktiv, eller bare støtter op. Til daglig arbejder jeg som lærer på en skole i København.
Fun fact: Jeg har lastbilkørekort.
TUE JACOBSEN
20 ÅR – REDAKTØR
Jeg hedder Tue, og jeg er utroligt nysgerrig på verden - derfor rejser jeg også ret tit. Jeg har en passion for at udfolde og fortælle en god historie. Jeg er superglad for at være med på VISION - her får jeg nemlig chancen for at dele folks historier. Jeg kommer fra Herlev og arbejder til daglig som folkeskolevikar. Det er altid en oplevelse, og børnene sørger for, at der aldrig er en kedelig dag. Derudover spiller jeg på det stolte DSU Københavns fodboldhold.
Fun fact: Jeg har sprunget faldskærm i Brasilien (og skal aldrig gøre det igen).
NOAH THILEMANN
21 ÅR – FOTOGRAF
Jeg hedder Noah og ser vores historier igennem motiver, lysindfald og spændende vinkler. Med andre ord er jeg ham, der tager billeder for VISION. Jeg elsker at være en del af holdet, som laver vildt optur-ting til vores fællesskab! Til dagligt prøver jeg at nyde livet, da jeg blev færdig med min ordblinde HF i sommer, og derudover hygger jeg med at tage billeder for en masse andre.
Fun fact: Jeg har tatoveret Hans Philip og Jens Ole McCoy aka Ukendt Kunstner på min venstre arm.
23
JAKOB BONDE
ÅR – ANNONCEANSVARLIG
Jeg bor på Amager, men kommer oprindeligt fra Sydhavnen. Til dagligt er jeg ansat som ungdomsorganisator i HK Hovedstaden, og min rolle i VISION er at være i kontakt med vores samarbejdspartnere, der har annoncer og andet i bladet. Jeg synes, det er sejt, at det er DSU, der står for noget af den sidste originale magasinproduktion i arbejderbevægelsen, og det vil jeg gerne være en del af. For udover at være noget af det sidste, er VISION måske også noget af det bedste.
Fun fact: Mit rigtige fornavn er Jørgen.
RONJA SØNDER
21 ÅR – SKRIBENT
Jeg hedder Ronja, og jeg elsker at fortælle den gode historie, især hvis det er en DSU’er, der står bag den. Det må man sige, at jeg har rig mulighed for her på VISION. Jeg kommer fra Haslev, men bor nu på Østerbro. Til daglig arbejder jeg på DSUs landsforbund og skal nu til at starte på Roskilde Universitet, hvor jeg skal læse Politik og Forvaltning.
Fun fact: Jeg blev engang så solskoldet, at jeg matchede farven på en hindbær-is.
MATHILDE NIEBUHR
25 ÅR – SOME-ENTUSIAST
Jeg hedder Mathilde og bor i et lille bofællesskab på Frederiksberg, selvom jeg oprindeligt er fra Falster. Til dagligt læser jeg Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Jeg brænder for at lave fedt indhold på sociale medier, om det så er en video til TikTok eller et fedt opslag på Instagram. Jeg synes, det er fedt at være med til at skabe indhold til os unge, som kan få os til at reflektere over vores samfund - både i vores blad VISION, på TikTok eller Instagram.
Fun fact: Da jeg gik i 3. klasse, læste jeg alle bøger på skolens bibliotek om Titanic (to gange).
AMSI CHRISTIANSEN
21 ÅR – SKRIBENT
Jeg hedder Amsi og kommer fra Vanløse. Til dagligt arbejder jeg på en folkeskole i Lyngby som lærer- og SFO-vikar. Jeg brænder for at underholde og skabe en sund diskussion med vigtige emner via mit arbejde som content creator og her på VISION. Med VISION får jeg muligheden for at dele gode budskaber, forskellige synspunkter og dermed starte en sund og spændende diskussion.
Fun fact: Jeg har brækket min knogle over fortænderne i en moshpit.
I FRIHEDENSYTRINGSTJENESTE
Hun er jurist, domerfuldmægtig, fagforeningsmenneske, DJØF-tivist, skribent og debattør. Nina Palesa Bonde er en kvinde med mange titler og endnu flere meninger. Du har sikkert set hende på tv, eller læst hendes skarpe pen. Men hvem er Nina Palesa Bonde egentlig - og hvorfor er ytringsfrihed så vigtigt for hende?
VISION har mødt den utrættelige debattør til en samtale om ytringsfrihed, religiøse følelser og menneskerettigheder.
YTRINGSFRIHEDENS TILBAGETOG
Vi møder Nina i det indre København, tæt på Nørreport. Lokationen er netop her, fordi Nina havde fået et hastemøde i kalenderen inden vores aftale, og derfor var det lettere at gøre det hele samme sted. Man får fornemmelsen af en kvinde, der strukturerer og optimerer sin hverdag, for at nå alt det hun brænder for. Og det er immervæk meget. Og at vælge ting fra, har ikke altid været Ninas stærkeste side:
“Da jeg var barn, og der skulle vælges valgfag, krydsede mine forældre valgfags-sedlen af, og jeg tog den med i skolen. Der sad jeg så og tænkte: Hvorfor må jeg ikke krydse det hele af? Jeg er nemlig vildt nysgerrig. Jura har den fordel, at den rører ved det hele.”
På trods af de mange interesser, har Nina Palesa Bonde indkredset sit engagement om noget, der for hende er helt grundlæggende for alt andet: ytringsfriheden.
”Der er næsten ikke noget i vores samfund, som ikke er afhængig af ytringsfriheden. Om det er en arbejdsplads, hvor du skal kunne ytre dig som medarbejder, eller om det er ude i samfundet, når der skal tales politik. DSU, hvor ville I være uden ytringsfriheden?”
Nogle kan måske tænke, at ytringsfriheden har været som den er, siden den blev grundlovssikret i 1849. Men sandheden er, at ytringsfriheden altid er til debat, at den ikke eksisterer i et vakuum og at vores holdning til den påvirkes af ydre omstændigheder. I disse år f.eks. koranafbrændinger, religion og identitetsspørgsmål. Det har ført til indskrænkninger i ytringsfriheden, og det bekymrer Nina Palesa Bonde: "Ytringsfriheden er, som den er i resten af verden, på tilbagetog. I Danmark er der blandt andet lige kommet en række domme om billigelse af terror. Jeg kan som borger og som medlem af civilsamfundet hundrede procent forstå, at ytre, at terror er
godt, og at vi skal have mere af det, er en dårlig ide. Men det er de facto en begrænsning af ytringsfriheden. Så skal vi som samfund diskutere, om det er en begrænsning, vi accepterer. Det er den samtale, jeg inviterer til, så vi ikke bare spiser af vores ytringsfrihed igen og igen og igen. Til sidst har vi ikke noget tilbage.
For Nina handler denne samtale om kernen i vores demokrati. For som hun selv påpeger, så er demokratiet mere og andet end at stemme til valg, eller at stemme i folketingssalen: ”Men hvis debatten forinden ikke har været fri, så er det jo ikke et frit demokrati. Der er tusind ting at kæmpe for, men jeg synes, at ytringsfriheden er et godt sted at starte."
I HIZBOLLAH OG AL-QAEDAS TJENESTE?
Ytringsfrihed kan virke som et abstrakt begreb, men det blev pludselig meget konkret med den for nyligt omdiskuterede koranlov. I den forbindelse kaldte Nina Palesa Bonde loven for et “øksehug i ytringsfriheden”.
“Det var egentlig et svar på regeringens retorik, da de beskrev koranloven som et kirurgisk præcist nålestiksindgreb. Jeg forstår godt det politiske greb; de prøvede at få koranlovens indgreb til at se så små ud som muligt. Der måtte jeg så åbne samtalen og debatten og sige, at det altså var meget større end bare et kirurgisk præcist nålestiksindgreb. Derfor kaldte jeg det et “øksehug.” Koranloven stopper også feministiske kvindelige kunstnere som Augusta Atlas. Hun ødelægger bibler som en protest imod den kristne ortodokse kirke. Firoozeh Bazrafkan ødelægger koraner som en aktivisme mod det iranske regime. Det handlede ikke kun om Paludan; det handlede om så meget mere. Jeg ville gøre opmærksom på, at regeringen siger A, men det er B, der sker.”
En af de primære politiske argumenter for at forbyde koranafbrændinger var Danmarks sikkerhed. Hvad det angår, så tror Nina Palesa Bonde ikke, at Danmark bliver mere sikkert, bare ved at forbyde koranafbrændinger.
“Når man ser på ”ytringsfrihedsindekset” (opgøres årligt af organisationen ”Article19”, red.), så går det tilbage i verden. Det tænker jeg ikke Danmark behøver at bidrage til. Jeg køber ikke præmissen om, at Danmark bliver mere sikkert af koranloven. Man har netop vist Hizbollah og Al-Qaeda, at hvis man truer Danmark, så får man sin vilje.”
Tekst: Astrid Søvndahl Hass og Tue Jacobsen
Fotos: Noah Thilemann
Pludselig er det ikke regimet fra dit hjemland, du risikerer at få problemer med, men de danske myndigheder. Så er det dig, der bliver fængslet. Det er et paradoks!
UENIGHEDEN, DER GERNE
MÅ VÆRE DER
Hvis man skulle få den tanke, at Nina nemt kan have de holdninger, fordi hun ikke har oplevet en koranafbrænding, kan man godt tro om igen. Under en mindehøjtidelig for den franske lærer, Samuel Paty, der var dræbt af en islamistisk ekstremist, blev der demonstreret og brændt en koran få meter derfra.
”Det var ret voldsomt at se "Fuck Islam" banneret, samtidig med at vi stod og mindedes en dræbt fransk skolelærer. Men da en betjent kom hen og spurgte: “Skal vi flytte koran-afbrændingen? Skal vi rykke den rundt om hjørnet?” svarede jeg betjenten, at hun skulle lade dem stå. En ting er de følelser, vi får. Dem respekterer og anerkender jeg. Noget andet er, hvordan vi reagerer på de følelser. Vi kan reagere ved at sige dem imod, fortælle dem, at det er en rigtig dårlig idé at komme med en koran-afbrænding midt i en mindehøjtidelighed - men jeg synes ikke, de skal i fængsel for det.”
At Danmark vil straffe dem, der kritiserer religion ved at brænde koraner, mener Nina Palesa Bonde er et svigt af dem, der f.eks. er flygtet hertil fra forfølgelse
af deres seksualitet og politiske holdninger:
”I dit hjemland er det umuligt at ytre sig imod regimet uden at risikere liv og lemmer. Men her i Danmark står du nu, og du kan frit tænke, at det er forkert at slå homoseksuelle ihjel eller at stene kvinder for deres handlinger. Men hvad nu, hvis du går et skridt videre og tager en bibel eller en koran i hånden? Forestil dig, at du river en side ud af denne bogen bog, som i visse tilfælde bliver brugt som retfærdiggørelse for vold mod minoriteter. Pludselig er det ikke regimet fra dit hjemland, du risikerer at få problemer med, men de danske myndigheder. Så er det dig, der bliver fængslet. Det er et paradoks!"
Vores verden er på mange måder præget af kampen mellem frihed og ufrihed. Mange vestlige demokratier er præget af splittelse og en oplevelse af utryghed og økonomisk ustabilitet, mens flere diktatoriske stater som Saudi-Arabien, Dubai og Kina leverer økonomisk fremgang og en form for stabilitet.
Hvis et land leverer tryghed og gode økonomiske rammer, tror du så, at folk
er parate til at ofre nogle rettigheder, som vi ellers anså som en central del af værdierne i vores verden?
Den præmis køber Nina dog ikke.
“Du har kun den tryghed og frihed, indtil det sekund, du har behov for at sige det despotiske regime imod. Så bliver du fængslet og potentielt tortureret. Et godt eksempel er det iranske regime. Hvis du skulle være så uheldig at komme til at vise lidt af dine kvindelige hår, kan du i værste fald blive dræbt for det. Er du landet det sted i livet, at du er homoseksuel, kan du blive dræbt for det. Det falske billede af tryghed, de lande giver, har en pris.”
DET INTERNE RELIGIØSE PRES
Under koranafbrændingerne var Danmark under stort pres fra udlandet. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen måtte mødes med repræsentanter fra de mellemøstlige lande, for at håndtere situationen. Men ifølge Nina Palesa Bonde kom der også pres herhjemmefra.
"Presset herhjemmefra er massivt stigende. Jeg ser trossamfundenes
5 hurtige om Nina Palesa Bonde
• Uddannet jurist
• Dommerfuldmægtig
• Formand for dommerfuldmægtigforeningen
• 42 år
• Bor i København
organisationer som lobbyvirksomheder. De har naturligvis også en interesse i at udbrede sig til flest muligt.
Med koranloven mødtes flere af trossamfundene med politikere og der blev skrevet kronikker og høringsvar. Det synes jeg sådan set er legitimt nok. Det gør landbrugsorganisationer, fagforeninger og børneorganisationer også. Det, jeg undrer mig over, er, at det ikke i 2024 er legitimt at sige trossamfundene imod. Det undrer mig, at det her er det eneste område, hvor vi ikke må sige, at en specifik idé, som er religiøst funderet, er en dårlig idé. At vi ikke kan have den samtale uden, at der bliver sat et prædikat på, at det er kritikerne, der er problemet.”
Nina Palesa Bonde peger på, hvordan religiøse institutioner ofte får en særbehandling, når det kommer til spørgsmål om ligestilling og rettigheder.
“Hvordan kan det være, at der i langt de fleste af de største trossamfund, som vi har godkendt og understøtter med statslige midler, ikke er nogen kvindelige forkyndere?
Hvis vi snakkede om en hvilken som helst anden organisation, ville vi turde tage en diskussion om, at det er et problem, at der kun sidder mandlige direktører.”
Når Nina Palesa Bonde kritiserer, er der ingen, der går fri. “Det er jo ikke ligefrem, fordi der bare er én verdensreligion, hvor der bare er fuldstændig styr på ligestilling og homoseksuelles rettigheder. Det er ikke ligefrem, fordi den katolske kirke eller det mosaiske trossamfund løber forrest i sprinten for at vie homoseksuelle. De må lave alt den direkte forskelsbehandling, de overhovedet vil - bare for egne penge. Jeg stiller egentlig bare kritiske spørgsmål til, hvad staten finansierer.”
NINA OG DEN SKIKKELIGE UENIGHED
Til sidst kigger Nina Palesa Bonde på sit ur og bemærker, at der lige er tid til et sidste spørgsmål:
"Hvad snakker vi ikke nok om?"
Nina bryder ud i jubel over spørgsmålet. "Det er helt som juleaften," udbryder hun med et smil. Hun holder en pause
og siger, "Jeg tror, det er bedst, vi tager billederne først – jeg skal lige tænke lidt." Så det gør vi. Da billederne er taget, er Nina Palesa Bonde klar igen.
“Vi skal tale noget mere om det, Grundtvig kaldte den “skikkelige uenighed”. Hvordan vi sikrer, at vi får talt med vores meningsmodpart, uden at vi angriber hinanden, uden vi bekriger hinanden, uden øgenavne, uden at dehumanisere hinanden. Men hvor vi nænsomt får hældt fremkaldervæske på negativerne, så uenighederne kommer frem, så vi kigger på dem. Lige nu er debatten gået galt; det gælder fra Christiansborg til gadeniveau. Det er middage, det er frokoststuer, det er skolegangen - debatten er ved at gå galt. Hvis det glipper, så er ytringsfriheden på en eller anden måde også ligegyldig. For så står vi bare og råber ad hinanden. Lige så vel som ordet skal være frit, så skal vi også passe på hinanden.”
Og med de ord, vifter Nina en hånd i vejret, siger tak for denne gang og forsvinder i menneskemængden på Nørreport station.
Går du med boligdrømme?
Med BoligKlar får du personlig rådgivning, så du kan få råd til det, du drømmer om. Se mere på al-bank.dk/boligklar
Mange unge har aldrig prøvet at være frivillige ledere – og mange har måske slet ikke lyst til at prøve kræfter med det. Måske fordi vi unge ofte tror, at det hele skal gøres perfekt, eller at man skal kunne det hele på forhånd? Sådan er det ikke – og vi har brug for endnu flere unge, der engagerer sig.
I 2024 kan du i hver udgave af VISION følge Klara Wenzell, der er afdelingsformand i DSU Aarhus. Vi håber, at Klaras rejse kan inspirere dig til at blive aktiv og måske endda frivillig leder.
Sidst vi mødte Klara, havde hun været formand i et halvt år og var i fuld gang med EP-valgkampen. Lad os høre, hvordan sommeren har været i DSU Aarhus.
Hvad er der sket siden sidst?
Sommeren i DSU Aarhus har budt på masser af lækkerier – først og fremmest Folkemødet og Ankersminde. Som altid drog en delegation på ca. 15 mand til Bornholm i demokratiets (og øllens) navn! Det er en af mine yndlingstraditioner i DSU Aarhus, at vi hvert år tager på Folkemødet. Jeg mener, det giver noget helt særligt til en afdeling at tage på tur sammen – uanset om det så er helt til Bornholm eller bare ned på det lokale egnsmuseum!
Juli måned bød på Ankersminde Festival, og det var, som altid, en fest. Især da Midtjylland blev det største distrikt, og den helt legendariske UAK-koncert – mere af det, tak!
Hvad er det næste store i DSU Aarhus?
Efteråret bliver noget roligere i DSU Aarhus end foråret har været. Vi har lagt vores kræfter i at finde fede oplægsholdere til vores tirsdagsmøder og i at planlægge sociale arrangementer for vores medlemmer – bl.a. vores julefrokost d. 14. december (som DU forresten også er inviteret til!). Og så går rygterne jo på, at der kommer en DSU-koncert i Aarhus i løbet af efteråret – det ser vi i hvert fald også frem til!
Er der kommet nye ansigter til?
Siden sommerferien har vi fået et par nye ansigter, hvilket altid er så dejligt. Det er fedt, når folk finder vej til vores fællesskab! I efteråret skal vi også en del på kampagne, så vi forhåbentlig kan overbevise endnu flere om, at det også er noget for dem!
IT'S NOT COMING HOME
'Harry Kane-forbandelsen' ramte igen det engelske landshold, og England måtte endnu en gang lide et nederlag i EM-finalen. Denne gang til Spanien, med et nederlag på 2-1. Igen blev de hjulpet af et tvivlsomt straffespark i semifinalen mod Holland, men de havde ikke, hvad der skulle til for en sejr i finalen. Ude godt, hjemme aldrig.
SIDSTE GULDDANS
UU-Ubesejret! UU-Ubesejret! I sommerens OL satte Danmarks to håndbold-superhelte, Mikkel Hansen og Niklas Landin, punktum på deres landsholdskarriere med et brag. De gik ud med manér og sikrede sig OL-guld med en overbevisende sejr på 39-26 over Tyskland. Talk about going out on top! Tak for alt til Danmarks håndboldikoner.
STORSEJR TIL LABOUR
Labour har ramt jackpot! Med en landslide-sejr har de socialdemokratiske kræfter i England knust de konservative og endelig overtaget magten i Storbritannien. Labour har sikret sig hele 411 sæder, mens de konservative kun har 121 – og de smider derfor de konservative ud af Downing Street med en overbevisende sejr! Stort tillykke til Labour – der venter England en lys fremtid.
GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET
Danske bander har fundet en ny lusket måde at slippe udenom politiet på: De hyrer svenske drenge til deres beskidte arbejde! Med Øresundsbroen som deres personlige motorvej rekrutterer banderne unge svenskere til alt fra narkotikahandel til voldelige opgaver. Disse unge, ofte fra udsatte miljøer, lokkes med store summer penge. Resultatet? En cocktail af øget kriminalitet og mere arbejde for politiet.
ATTENTAT PÅ TRUMP
En mørk skygge kastede sig over det amerikanske demokrati, da Donald Trump blev skudt under et vælgermøde i Butler, Pennsylvania. Angrebet på Trump er et angreb på selve demokratiet. Det understreger desværre en dybt bekymrende tendens i amerikansk politik: vold som politisk metode. Uanset hvilke politiske holdninger man har – og uanset hvad man synes om Trump – må vi stå fast på demokratiets værdier og bekæmpe enhver form for vold.
DEN PRIKKEDE VIRUS, DU IKKE TØR VISE PÅ INSTAGRAM
Mpox, tidligere kendt som abekopper, er en sjælden virusinfektion, der minder lidt om kopper, men som den mildere, lidt irriterende lillebror. Symptomerne starter med feber, hovedpine og muskelsmerter, efterfulgt af et udslæt, der får dig til at ligne en prikket dalmatiner. Mpox smitter gennem tæt kontakt med inficerede dyr eller mennesker, så hold dig væk fra hostende aber og snottede venner!
LÆRLINGE JUBLER
DET VAR PÅ TIDE
Regeringen har præsenteret sit finanslovsudspil for 2025. Metal Ungdom glæder sig over, at lærlinge snart kan tjene penge i fritiden - ligesom studerende på SU.
I dag må du som lærling ikke tjene så meget som en krone ud over din lærlingeløn. Hvis du gør det, mister du retten til gratis a-kasse under uddannelse. Er du derimod studerende på SU, må du tjene op til 24.500 kr. inkl. din SU.
21-årige Mickel, nyligt udlært personvognsmekaniker, fik en regning på flere tusinde kroner, på grund af den uretfærdige regel. Mickel havde arbejdet i den lokale Rema 1000 og som bud hos et pizzeria ved siden af sin læreplads, for at tjene lidt ekstra. Han overtrådte dermed den regel, han mener er urimelig, da den forskelsbehandler lærlinge i forhold til studerende på SU.
Det er dybt uretfærdigt, når man gør forskel på unge mennesker på den måde. Det giver ingen mening, at lærlinge skal straffes for at tage et fritidsjob. Vi er derfor glade for at regeringen fra 2025 vil sidestille lærlinge og elever med SU-studerende, men det bør ske med tilbagevirkende kraft.
- Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal
Det var på tide. Det har været en uretfærdig regel.
Mickel, 21 år og personvognsmekaniker
VIRKELIGHED RETFÆRDIGHED VÆRDIGHED
Jeg er udlært blikkenslager. Mit fag er forbundet med stolte traditioner og stor faglig stolthed. Det er et kreativt håndværksfag, der kræver blik for detaljen. Og det er fedt at have et arbejde, hvor jeg bruger både hænder og hoved og ikke skal sidde stille i lang tid ad gangen.
Både blikkenslagerfaget og andre håndværksfag har udviklet sig meget gennem årene. Der er langt flere tekniske hjælpemidler, og der er fart på den teknologiske udvikling i faget og branchen.
Jeg kan godt lide at bruge min krop, og som blikkenslager render jeg ofte rundt på byens tage, nyder den gode udsigt og får frisk luft i hovedet. Men… Når alt kommer til alt, kan man altså ikke se sig blind for det faktum, at dét at være håndværker – f.eks. blikkenslager eller VVS’er –også er et fysisk hårdt arbejde.
Mange tror, at pensionsalder og tilbagetrækning primært er noget, som gamle mennesker interesserer sig for. Men jeg ved fra mine kammerater og kollegaer, at pensionsalder er noget, som vi unge faglærte går op i – og det er faktisk et emne, der fylder noget allerede som lærling.
Retten til tidlig pension er vigtig – fordi det er en rettighed. Men vi er IKKE i mål endnu. Der er brug for at styrke og udvide retten til tidlig pension!
Det mener jeg som blikkenslager. Som håndværker. Som faglært. Og naturligvis som fagligt aktiv i Blik og Rør Ungdom. Men jeg mener det – først og fremmest – som menneske. Kampen for en værdig tilbagetrækning handler helt grundlæggende om retfærdighed!
Andreas Krogsbøll, 29 år blikkenslager og landsudvalgsmedlem
ANKERSMINDE
Igen i år blev Ankersmindes græsplæne fyldt med telte og glade mennesker, da 275 deltagere troppede op. Fem dage med musik, venner, øl, slushice og politik.
Vi glæder os allerede til 2025, men indtil da må vi nyde billederne fra i år.
U-S-A! U-S-A! U-S-A! Hold op, hvor går det hurtigt i amerikansk politik! I sommerferien har USA fyldt mere i medierne end nogensinde før. Derfor var der selvfølgelig mulighed for at deltage i en workshop om det amerikanske valg, som finder sted til november. I ægte amerikansk ånd blev workshoppen forvandlet til et fyrværkeri af politisk drama, hvor engagerede demokrater og kompromisløse republikanere arrangerede vælgermøder med råb som “Never vote again” og “Lock her up.”
De fantastiske aktivister sad klar til at tage imod alle festivalgæsterne. Alt fra universitetsstuderende, lærlinge, nordjyder og københavnere var samlet for at nyde hinandens gode selskab.
Den tidligere formand for DSU og nuværende justitsminister, Peter Hummelgaard, kiggede forbi. I den smukke mindelund kunne man “Grille en minister”, hvor repræsentanter fra de forskellige forbund havde mulighed for at stille (kritiske) spørgsmål til ministeren.
ANKERSMINDE FESTIVAL
Kan en VVS-lærling skifte en ble? Selvfølgelig! Her er Glenn Nikolajsen fra Blik og Rør Ungdom godt i gang med workshoppen ”Alt det, din mor ikke lærte dig”, hvor man bl.a. kunne lære at skifte en ble.
workshoppen om overenskomstforhandlinger, hvor deltagerne skulle forhandle deres egen overenskomst med en krævende arbejdsgiver, der
Noget af det fedeste ved Ankersminde Festival er, at man møder folk, man normalt aldrig ville støde på i hverdagen. Festivalen blev i år skudt i gang med en omgang speeddating, solidt styret af Hannah Larsen.
Andreas Petersson ses her i et intenst opgør med DSU Aarhus' næstformand, Simon Balle. Efter en solid forårssæson hos DSU Københavns fodboldhold var Blik og Rør Ungdom klar til at give Andreas Petersson en lejekontrakt til Ankersminde Festival.
Selvom DSU Københavns fodboldhold i rødt og hvidt gik hele vejen til finalen, endte de med endnu et nederlag – en skæbne, de desværre kender alt for godt. Måske er det tid til lidt mere træning... eller bare træning overhovedet?
I semifinalen blev der gået til stålet. Her ses Victor Pittelkow og Liv Andersen i hård kamp. Det endte i Victor og DSU Københavns fodbold holds favør, der derfor nåede finalen.
I år var det DSU Sydjylland, der løb med sejren i Metal Cup. Det var en tydeligt nedslået Solveig Lininger, der forlod banen. Finalen blev tættere end nogensinde før og endte i forlænget spille tid! DSU Sydjylland trak hurtigt fra og sejrede 3-1.
Ligesom i politik går tingene også stærkt i fodbold. Her er formanden for Dansk El-Forbund Ungdom, Njord Kvistgaard, lige ved at snuppe bolden fra folketings medlem Thomas Skriver Jensen.
Her ses Louis Roager, der med snilde finter Thomas Skriver. Denne semifinale endte til sydjydernes fordel! Louis og de andre sydjyders finter bragte dem nemlig hele vejen til finalen.
Passionerede og kampklare – de unge 3F Ungdom-ultras maler Ankersminde rød og blå!
Det er med at bevare koncentrationen, når der skal kastes præcist i den legendariske flunkyball-turnering!
Også til flunkyball var opbakningen fra sidelinjen vild! Her er det Blik og Rør Ungdom, der havde tændt godt op under pyroen for at bakke op om deres hold!
Med Top Gun-solbriller og OB-trøje var Dante Hyllested dommer fra sidelinjen - selvom man til tider kunne spekulere på, om han overhovedet kunne se kampen. Som dommer lagde han en hård og kontroversiel linje. Vi på VISIONS redaktion håber at se Dante som dommer igen næste år – måske stående og, hvem ved, måske endda på banen!
Det blev i år til dobbelt op på sydjysk triumf! Sejren i flunkyball blev stort set vundet af samme hold som på fodboldbanen. Stort tillykke!
Det er alfa og omega at være færdig med sin dåse, før man melder færdig. Det kræver fuld koncentration.
I år blev der for første gang afholdt Ankersminde-mesterskabet i Skills. Her skulle deltagerne ud i mange forskellige opgaver, der indeholdt elementer fra forskellige uddannelser.
Man fristes til at sige: oplagt sejr til VISIONS' chefredaktør Astrid Hass. Det var nemlig den dygtige folkeskolelærer, der i år trak det længste strå i debatturneringen. Fra resten af redaktionen skal der lyde et stort tillykke til Astrid med den velfortjente sejr.
Stemningen var i top, da Ude af Kontrol gæstede Ankersminde til et brag af en koncert. Der var ikke langt mellem de hårde UAK-drenge og de glade festivalgæster, der skreg og sang ind i hovederne på hinanden.
Ingen arbejdersangaften uden den legendariske
I år var det Emil Wismann fra Dansk Metal, der stod for at spille op til en fantastisk arbejdersangaften! Han spillede som en stjerne, og lyden var af høj, høj klasse!
De elitære “djøffere”, aka alle de kommende akademikere i DSU, tog også en tørn på scenen og viste, at selvom de læser på universitetet, laver de andet end at sidde med næsen i en bog.
Igen i år var der “skønsang” til karaoke. Det vigtigste ved karaoke er jo, at man performer godt, og at man hygger sig med det. Det er nok meget godt at huske som tilskuer…
POSTEJ ELLER PENSION
HVOR LÆNGE SKAL MORTEN ARBEJDE?
Morten arbejder på Herlev Hospital. Her er de to slagtere, der laver alt kødet til de indlagte –helt fra bunden. Hjemmelavede pølser, bacon, leverpostej og frikadeller kommer hver dag patienterne til gode, og Morten og hans kollega Lasse sætter en stor ære i at fremstille kvali tetsmad til de syge.
Men der er noget, der bekymrer Morten. Kan han arbejde til han kan gå på pension, eller siger kroppen fra?
NNF’s medlemmer er nogle af dem, der har fysisk hårde jobs, og et hæsblæ sende arbejdstempo. Selvom den tek nologiske udvikling har forbedret det fysiske arbejdsmiljø, så er der stadig store udfordringer med nedslidning.
”Jeg vil rigtig gerne kunne holde mit barn eller barnebarn til den tid. Men bare fordi man ser på en graf, at flere og flere lever længere, betyder det ikke at pensionsalderen bare skal stige. Jeg er nervøs for om min krop kan holde til det.”
HVEM ER
Morten Askov Hansen?
• Uddannet gourmetslagter
• Arbejder på Herlev Hospital
• Udlært hos Slagter Frimand i Roskilde og på Herlev Hospital
• 28 år gammel
• Fra Midt- og Vestjylland, men bor i Søborg med sin kone
MORTENS VEJ TIL PENSION
Morten er 28 år. Han regner med at skulle arbejde til han er 72 år. Det er 44 år endnu. Morten er ikke alene. NNF’s medlemmer er generelt bekymrede for om de kan holde til pensionsalderen
44% af NNF’s medlemmer ser et stop i stigningen i pensionsalderen som ét af de tre vigtigste politiske fokusområder.
67% af NNF’s medlemmer har et arbejde, der er præget af tunge løft, højt tempo og udfordrende arbejdsstillinger.
Det gælder kun 26% af den øvrige befolkning
66% af NNF’s medlemmer er i høj eller meget høj grad bekymret for at blive fysisk nedslidt inden de går på pension. 66% I befolkningen gælder det kun 30%
55% af NNF’s medlemmer har taget smertestillende inden arbejde, på grund af smerter fra deres nuværende eller tidligere arbejde.
Kilde: Medlemsundersøgelse blandt Fødevareforbundet NNF’s medlemmer, foretaget af Electica i 2022.
TAK FOR INDSATSEN
I ÅRETS JOBPATRULJE
TAK FOR AT GØRE EN FORSKEL!
Jobpatruljens sommerkampagne 2024 er gået over al forventning. 312 aktive har talt med 3.282 fritidsjobbere i hele landet.
Det kunne vi ikke gøre uden de mange DSU’ere, der igen i år har gjort en kæmpe indsats. Jobpatruljen er taknemmelig for hver og én af jer, der har gjort en indsats og været med til at gøre en forskel for de mange fritidsjobbere.
DSU bidrager hvert år til at gøre Jobpatruljen til Danmarks fedeste sommerkampagne for unge. I år var heldigvis ingen undtagelse. Tak for det gode samarbejde!
JOBPATRULJEN
JOBPATRULJEN
DEN STORE USA-QUIZ
Præsidentvalget i USA står igen for døren. Er du en ægte USA-ekspert, eller skal du lige have de sidste detaljer på plads? Prøv vores store USA-quiz og find ud af det!
1. Donald Trump er for nylig blevet ramt af skud, men hvor blev han ramt?
a. I hånden
b. I øret
c. I overarmen
2. Kamala Harris er blot den anden kvindelige præsidentkandidat nogensinde, men hvornår var Hillary Clinton tæt på at blive valgt som præsident?
a. 2008
b. 2012
c. 2016
3. Hvem var den første præsident i USA?
a. Abraham Lincoln
b. Thomas Jefferson
c. George Washington
4. Hvilket dyr er USA's nationaldyr?
a. Alligator
b. Hvidhovedet havørn
c. Prærieulv
5. Hvilken by er kendt som "The Big Apple"?
a. Los Angeles
b. Chicago
c. New York
6. Hvor mange anklager blev Donald Trump erklæret skyldig i?
a. 11
b. 15
c. 34
7. I hvilken stat spiller Donald Trump meget golf?
a. Californien
b. Florida
c. Texas
8. Hvor mange stater er der i USA?
a. 48
b. 50
c. 52
9. Hvilken stat kommer vicepræsidentkandidat Tim Walz fra?
a. Minnesota
b. Pennsylvania
c. Washington
10. Hvor stor en procentdel af USA's befolkning er svært overvægtige?
a. 30%
b. 40%
c. 50%
11. Hvornår skete stormen på Kongressen?
a. 18. december 2020
b. 28. december 2020
c. 6. januar 2021
12. Hvilken dato er USA's uafhængighedsdag?
a. 4. juni
b. 4. juli
c. 4. august
13. Hvilken tidligere præsident fylder 100 år lige før valget og har sagt: "Jeg prøver kun at holde mig i live nu, så jeg kan nå at stemme på Kamala"?
a. George Bush
b. Bill Clinton
c. Jimmy Carter
TIDSLINJE:
16. JUNI 2015 MAGA
Donald Trump kommer ned ad rulletrappen i Trump Tower i New York og annoncerer sin præsidentkampagne med sloganet “Make America Great Again”.
8. NOVEMBER 2016 VALGDAG
Donald Trump vinder præsidentvalget, på trods af at Hillary Clinton vinder det nationale flertal med cirka 2,9 millioner flere stemmer.
16. AUGUST 2019 GRØNLAND TIL SALG?
New York Times rapporterer, at Donald Trump prøver at købe Grønland. Det bliver til et pænt nej tak.
3. NOVEMBER 2020 BIDEN VINDER
Joe Biden vinder præsidentvalget. Valget har rekordhøj valgdeltagelse - især mange brevstemmer på grund af COVID-19. Trump nægter at erkende nederlag og påstår uden beviser, at valget bliver stjålet fra ham gennem omfattende svindel med brevstemmer.
25. MAJ 2020 CORONA OG BLACK LIVES MATTER-PROTESTER
George Floyd bliver dræbt, hvilket under corona udløser landsdækkende protester mod politivold og racemæssig ulighed og vækker en stor politisk bevidsthed i befolkningen.
6. JANUAR 2021 STORMEN PÅ KONGRESSEN
En voldelig folkemængde af Trump-tilhængere stormer den amerikanske Kongres i et forsøg på at forhindre certificeringen af Joe Bidens valgsejr.
Amerikansk politik er showet, der aldrig stopper med at levere. Hvis du også synes, det kan være lidt svært at holde styr på det hele, så har vi din ryg. Her er en tidslinje, der samler de vigtigste højdepunkter og begivenheder siden Donald Trump annoncerede sit præsidentkandidatur. Så kan du få styr på det politiske kaos uden at miste pusten. Nogle siger, at virkeligheden overgår fiktionen. Måske er der noget om snakken…
30. MAJ 2024
TRUMP BLIVER FUNDET SKYLDIG
Donald Trump bliver dømt i retten for 34 tilfælde af dokumentfalsk. Han havde prøvet at skjule en betaling på 835.000 kroner til en tidligere pornoskuespillerinde forud for præsidentvalget i 2016.
21. JULI 2024
BIDEN GENOPSTILLER IKKE
Efter en dårlig præstation af Joe Biden i en tv-debat mod Trump - og stort pres fra baglandet - annoncerer Biden, at han ikke søger genvalg. Hans vicepræsident, Kamala Harris, stiller op.
13. JULI 2024
MORDFORSØG PÅ TRUMP
Under et vælgermøde i Butler, Pennsylvania, bliver tidligere præsident
Donald Trump ramt i øret af et skud i et attentatforsøg. En tilskuer mister livet.
5. NOVEMBER 2024 VALGDAG
Den officielle dag, hvor amerikanerne stemmer for at vælge den næste præsident.
6. JANUAR 2025 BEKRÆFTELSE AF VALGET
Den officielle optælling af valgmandsstemmer finder sted i en fælles session i Kongressen, hvor resultatet af valget formelt bekræftes.
20. JANUAR 2025
INDSÆTTELSESDAG
Indsættelsesdag for den nyvalgte præsident og vicepræsident i Washington, D.C. Dette er dagen, hvor præsidenten officielt tiltræder embedet.
Blufferens
Er du træt af at stå mundlam, når snakken falder på det amerikanske valg? Frygt ej! Vi har skabt den ultimative blufferguide, der vil hjælpe dig med at imponere venner, kolleger eller kærestens forældre, som om du er en vaskeægte politisk ekspert. Så læs videre og få fat i de gyldne sætninger, der vil sikre, at du aldrig mere står uden ord, når snakken falder på kampen om Det Hvide Hus.
Trump brugte Rustbæltet som sit springbræt til sejr i 2016 med løfter om at bringe arbejdspladser tilbage til de tidligere industriområder. Det hørte jeg i hvert fald i Genstart.
Ingen kan slå en kandidat, der er blevet skudt! Trump cementerede sejren i Pennsylvania. Hvis du vil se noget sjovt, så skal du tune ind på Fox News; de leverer altid underholdende tv.
TIL DET AMERIKANSKE
Det er jo vigtigt at huske, at Al Gore samlet fik flere stemmer end George Bush i 2000, men det var ikke nok til at tage ham til Det Hvide Hus.
Kamala Harris' vicepræsidentpost er ingen garanti for at vinde valget. Kun fire vicepræsidenter ud af 48 har vundet et præsidentvalg som siddende vicepræsident.
Det er en skam, at vi ikke har det amerikanske 'først-overstregen'-system i Danmark. Ellers ville Socialdemokratiet have haft 158 mandater.
Det er ærgerligt, at Bernie ikke stiller op – igen.
Blufferens guide AMERIKANSKE VALG
Lad os håbe, at Florida ikke gentager en 2000. Jeg holder simpelthen ikke ud at vente fem uger på valgresultatet igen.
Jeg ved ikke, om nogen kampagne kan slå Obamas fra 2008. Synergien mellem håb og forandring var bare lige i skabet.
Hvis du skal følge valgnatten, så er det bedste tidspunkt at tune ind kl. 02.30 om natten. Det er der, hvor det virkelig begynder at spidse til.
Trump og Biden var tilsammen cirka samme alder som hele Liberal Alliances folketingsgruppe – hvis man lige ser bort fra Ole Birk, som er 200 år indeni.
Der er ingen grund til at bruge tid i Californien; det er svingstaterne, det virkelig handler om – Arizona, Georgia, Michigan, Nevada, Pennsylvania og Wisconsin.
Vidste du, at jeg faktisk brugte Obamas dør-til-dør-strategi, da jeg stillede op til regionsrådsvalget?
Husk, at Kamala er fra Berkeley i Californien. Det er det mest liberale sted i USA. Hun har brug for hjælp i Syden.
Jeg stemmer på Kanye West.
Det er præcis ligesom i The West Wing.
Christel Schaldemose har fået en toppost i Europa-Parlamentet. Hun er blevet næstformand og herfra vil hun kæmpe den socialdemokratiske kamp for et tryggere, grønnere og mere retfærdigt Europa.
“
De næste fem år skal jeg bruge på at sprede vores socialdemokratiske budskaber i hele EU. Vi skal have et tryggere liv - både online og offline. Vi skal have farlige kemikalier ud af vores hverdag. Vi skal gøre alt hvad vi kan, for at sikre et demokratisk og frit Europa.
Som næstformand i Europa-Parlamentet er hun med til at sætte retningen for hele parlamentet. Det kan give endnu større indflydelse på EU-lovgivningen de næste år.
Christel er den første danske socialdemokrat nogensinde der er blevet valgt som næstformand for Europa-Parlamentet. Sidste gang en dansker var næstformand var for 25 år siden, da Bertel Haarder havde titlen. Så det er noget at være stolt af!
Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig på Christel.Schaldemose@EP.Europa.EU
Venner af
• Alexander Grandt
• Anders Frederik Gjesing
• Andreas Petersson
• Anne Limkilde
• Anne Madsen
• Anton Bach
• Benny Engelbrecht
• Benny Haugshøj
• Bo Hansen
• Camilla Schwalbe
• Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta
• Christina Krzyrosiak
• Christine Antorini
• Dante Lester Hyllested
• Emil Postelmans-Vasbo
• Frederik Vad
• Hans Stavnsager
• Inger Bonde
• Jacob Bjerregaard
• Jakob Bonde
• Jakob Daugbjerg
• Jan Juul
• Jan Petersen
• Lars Møller
• Lissa Galle
• Maria Witthøft
• Mattias Tesfaye
• Metalskolen Jørlunde
• Mogens Jensen
• Mogens Pedersen
• Nicolai Nicolaisen
• Nicolaj Riber
• Niels Viggo Lynghøj
• Peter Hummelgaard
• Peter Strauss
• Poul Vinholt
• Rasmus Jakobsen
• Sofie Berg
• Socialdemokratiet Østerbro, 1. kreds
• Socialdemokratiet Aalborg Kommune
• Socialdemokratiet Allerød
• Socialdemokratiet Broager, Gråsten og Sundeved
• Socialdemokratiet Bruxelles
• Socialdemokratiet Egedal
• Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs
• Socialdemokratiet Fredensborg
• Socialdemokratiet Greve
• Socialdemokratiet Gribskov
• Socialdemokratiet Gug-Gistrup
Vil du være ven af VISION?
Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Astrid Søvndahl Hass på astrid.hass@dsu.net
Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed.
VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!
• Socialdemokratiet Guldborgsund Øst
• Socialdemokratiet Halsnæs
• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen
• Socialdemokratiet Holstebro
• Socialdemokratiet i København
• Socialdemokratiet Ishøj
• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune
• Socialdemokratiet Kastrup
• Socialdemokratiet Lemvig
• Socialdemokratiet Lolland Øst
• Socialdemokratiet Næstved Syd
• Socialdemokratiet Region Midtjylland
• Socialdemokratiet Region Nordjylland
• Socialdemokratiet Roskilde
• Socialdemokratiet Rødovre
• Socialdemokratiet Skælskør
• Socialdemokratiet Sorø
• Socialdemokratiet Sundby
• Socialdemokratiet Syddjurs Vest
• Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave
• Sydhavnens Tømrerfirma
• Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen
• Tomas Breddam
• Trine Græse
Få ny viden med støtte fra Th. Stauning Fonden
Th. Stauning Fonden støtter unge på landets erhvervsskoler, handelsskoler, gymnasier, universiteter mv. Unge, der alle ønsker at dygtiggøre sig inden for deres felt, om det så er i Danmark eller udlandet.
Th. Stauning Fonden ser på ansøgningerne ud fra en samlet vurdering af elevens og den studerendes faglige formål, interesser og motivation. Som lærling/elev eller studerende har du derfor mulighed for at kunne udvikle dig på områder, hvor din lærlingeløn eller SU normalt ikke rækker.
Th. Stauning Fonden blev etableret den 26. oktober 1948 med det formål at yde stipendiater til unge kvinder og mænd, der tilhører den socialdemokratiske arbejderbevægelse.
Sådan søger du: Send en motiveret ansøgning med budget til partikontoret@Socialdemokratiet.dk mrk. ”Fondsansøgning”
Ansøgningen skal være i PDF-format
Ansøgningsfrister er den 15. oktober
Uddelinger fra Th. Stauning Fonden er skattepligtige. Dog er legater til studieophold i udlandet skattefri for dig som modtager af legatet.
