Faglig stolthed, abort, Børsen i brand, antidemokrater og meget mere…
Matrix
VISIONs analyse af tidsånden
Den store fodboldquiz
Varm op til EM og test din fodboldviden
Billedreportage fra DSU’s påskekursus
De bedste skud fra en af årets fedeste begivenheder!
Grillguide
22
24
25
26
29
31
32
Hvordan griller man den bedste pølse? Skal det være kul- eller gasgrill? Hvilket udstyr er det vigtigste?
Skab god strandkarma
Sommer bucket list 20 inputs til din sommer lige her
Jobpatruljen
Få styr på rettighederne for unge fritidsjobbere
DSU’s 45. kongres
Genvalg til forbundsledelsen
Følg en ildsjæl
En svanesang fra chefredaktøren
Alting har en ende
Venner af
• Alexander Grandt
• Anders Frederik Gjesing
• Anne Limkilde
• Anne Madsen
• Anton Bach
• Benny Engelbrecht
• Benny Haugshøj
• Bo Hansen
• Camilla Schwalbe
• Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta
• Christina Krzyrosiak
• Christine Antorini
• Dante Lester Hyllested
• Emil Postelmans-Vasbo
• Frederik Vad
• Hans Stavnsager
• Inger Bonde
• Jacob Bjerregaard
• Jakob Bonde
• Jakob Daugbjerg
• Jan Juul
• Jan Petersen
• Lars Møller
• Lissa Galle
• Maria Witthøft
• Mattias Tesfaye
• Metalskolen Jørlunde
• Mogens Jensen
• Mogens Pedersen
• Nicolai Nicolaisen
• Nicolaj Riber
• Niels Viggo Lynghøj
• Peter Hummelgaard
• Peter Strauss
• Poul Vinholt
• Rasmus Jakobsen
• Sofie Berg
• Socialdemokratiet Østerbro, 1. kreds
• Socialdemokratiet Aalborg Kommune
• Socialdemokratiet Allerød
• Socialdemokratiet Broager, Gråsten og Sundeved
• Socialdemokratiet Bruxelles
• Socialdemokratiet Egedal
• Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs
• Socialdemokratiet Fredensborg
• Socialdemokratiet Greve
• Socialdemokratiet Gribskov
• Socialdemokratiet Gug-Gistrup
Vil du være ven af VISION?
Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Andreas Petersson på AP@DSU.net
Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed.
VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!
• Socialdemokratiet Guldborgsund Øst
• Socialdemokratiet Halsnæs
• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen
• Socialdemokratiet Holstebro
• Socialdemokratiet i København
• Socialdemokratiet Ishøj
• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune
• Socialdemokratiet Kastrup
• Socialdemokratiet Lemvig
• Socialdemokratiet Lolland Øst
• Socialdemokratiet Næstved Syd
• Socialdemokratiet Region Midtjylland
• Socialdemokratiet Region Nordjylland
• Socialdemokratiet Roskilde
• Socialdemokratiet Rødovre
• Socialdemokratiet Skælskør
• Socialdemokratiet Sorø
• Socialdemokratiet Sundby
• Socialdemokratiet Syddjurs Vest
• Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave
• Sydhavnens Tømrerfirma
• Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen
• Tomas Breddam
• Trine Græse
Who run the world?
– UNGE KVINDELIGE HÅNDVÆRKERE
▶ De er gået mod strømmen ift. uddannelsesvalg.
▶ De er gået den faglærte vej.
▶ De har valgt et håndværksfag.
▶ De elsker at have et arbejde, hvor man bruger både hænder og hoved.
▶ De er stærke ambassadør for deres uddannelse og fag.
▶ De er vigtige rollemodeller.
▶ De håber, at flere (unge) kvinder vil vælge deres fag.
▶ De er kvindelige håndværkere.
▶ De er organiseret en rigtig fagforening.
▶ De er aktive i ungdomsfagbevægelsen.
▶ De er tillidsvalgte i en faglig ungdomsorganisation.
▶ De repræsenterer andre end sig selv.
Kort sagt: De gør en forskel!
VISION har talt med fire, seje, kvindelige håndværkere. Mød dem på de næste sider!
Tekst: Andreas Petersson Fotos: Noah Thilemann
Amanda Irina larsen
• Alder: 28 år
• Er i lære som låsesmed
• Medlem af Dansk Metal
• Formand i Metal Ungdom
EN LÅSESMED MED
LYSERØDE
NEGLE
Da Amanda Irina skulle vælge ungdomsuddannelse efter folkeskolen, valgte hun – ligesom de fleste af sine klassekammerater, venner og andre i sin omgangskreds – at tage på gymnasiet. Hun gennemførte gymnasiet og blev – ligesom mange andre unge – indehaver af en studentereksamen, som hun ikke rigtig vidste, hvad hun skulle bruge til.
”Man kan sige, at jeg var lidt fejlcastet – men det tror jeg, der var mange, der var. Vi var rigtig mange, der bare røg derhen (gymnasiet, red.), fordi vi ikke vidste, hvad vi ville. Da jeg blev færdig med gymnasiet, vidste jeg stadig ikke helt, hvad jeg skulle”, siger Amanda.
Hun fortæller, at logikken var, at hvis man i folkeskolen havde et højt nok gennemsnit til at komme på gymnasiet, så var det dét, man skulle.
”Det er der nok mange, der kender til”, siger hun.
Først som 23-årig tænkte Amanda, at hun skulle være låsesmed. Hun startede på en erhvervsskole, hvor hun mødte en anden kvinde på grundforløbet. Her gik det op for Amanda, at hun – en kvinde – også godt kunne blive låsesmed.
”I hele min barndom sagde jeg til alle mine drengevenner, at låsesmed var det fedeste fag, fordi jeg havde været med min far på arbejde, og han er låsesmed. Men jeg havde bare ikke tænkt, at jeg selv kunne blive det, før jeg mødte en anden kvinde – så hun var helt klart en inspiration for mig i forhold til at starte på uddannelsen”.
Da Amanda fortalte, at hun skulle være låsesmed, blev hun mødt af nogle meget forskellige – og ærgerlige – reaktioner fra omverdenen. Nogle sagde, at de synes, det var en dårlig idé, fortæller hun:
”Der var faktisk ikke rigtig nogen, der bare reagerede sådan ”wow, fedt du skal det”. Jeg tror faktisk, at de fleste var sådan ”nå, hvorfor skal du det?” Men jeg valgte at gøre det alligevel og har ikke fortrudt det på noget tidspunkt. Jeg kan godt lide, at man skal være kreativ og løsningsorienteret, og at dagene er forskellige. Det er bare fedt”.
EN VVS-ENERGISPECIALIST MED FAGLIG STOLTHED OG GRØNNE HÆNDER
Nanna Christensen var også en tur forbi gymnasiet, inden hun fandt frem til en erhvervsuddannelse – nærmere konkret VVS-energiuddannelsen. Det lå egentlig ikke i kortene, at Nanna skulle i lære som VVS-energispecialist. Da hun dimitterede fra gymnasiet i 2020, meldte hun sig til at aftjene værnepligt og havde umiddelbart tænkt, at hun gerne ville gøre karriere i Forsvaret. Desværre kom hun til skade og endte med at brække sin ankel.
Dernæst fulgte en rum tid, hvor Nanna ikke rigtig vidste, hvad hun skulle. Det førte hende ud på en byggeplads, hvor hun fik lov til at prøve kræfter med VVS-faget.
”Og så blev jeg bare vitterligt forelsket i det”, siger hun og griner.
Nanna fremhæver variationen i arbejdet som noget af det fedeste ved at være i lære som VVS-energispecialist. Men også fællesskabet mellem kollegaer. Der er et særligt godt kollegaskab i VVS-branchen, og det er tydeligt at mærke den faglige stolthed, siger hun. Og så kan hun godt lide den tekniske del ved håndværket, og dét at man ved – og kan se – at man gør en forskel i hverdagen.
”Vi er grunden til, at der er vand og varme i et hus eller andre bygninger. Vi sørger for, at folk har rent drikkevand og kan holde varmen. Det er en fed fornemmelse”, siger hun.
Som VVS-energispecialist er Nanna en af fremtidens klimahelte, og der er brug for mange flere grønne faglærte som hende. Hun står forrest i klimakampen og spiller en afgørende rolle i og for den grønne omstilling. Hun synes, det er fedt at gøre en forskel for klimaet på et meget konkret niveau.
”Det er fedt at være med til at sikre, at alt det med klima og grønne ambitioner ikke bare er noget abstrakt og nogle mål på et papir, men at det faktisk bliver til konkret handling i hverdagen. Det føles godt at have et arbejde, hvor jeg ved, at jeg bidrager til en grønnere fremtid og er med til at give en bedre klode videre til min egen og den næste generation”.
Nanna Christensen
• Alder: 23 år
• Er i lære som VVS-energispecialist
• Medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet
• Medlem af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom
EN ELEKTRIKER, DER VAR ”FOR KLOG”
TIL FAGET
I modsætning til mange andre folkeskoleelever, der ikke ved, hvad de vil efter folkeskolen, var Jeanette Andersen ikke i tvivl. Hun vidste allerede i 7. klasse, at hun ville være elektriker. Men det var ikke uden modstand undervejs, fortæller hun:
”Min vej til elektrikeruddannelsen var ret sjov, for jeg blev egentlig frarådet af min uddannelsesvejleder, at jeg skulle gå den vej, fordi jeg var for klog til at blive håndværker. Det, synes jeg, var noget underligt noget at sige”.
Jeanette er vild med elfaget og kombinationen af at bruge hænder og hoved i sit arbejde. Hun drømmer om, at endnu flere unge – især piger og unge kvinder – får øjnene op for de tekniske erhvervsuddannelser. Men hvis den mission skal lykkes, kræver det ikke alene, at erhvervsuddannelserne bliver talt op. Det kræver også, at vi får taget et opgør med forestillingen – og fordommen – om dem, der vælger en erhvervsuddannelse.
”Nogle tror, at erhvervsuddannelserne er for de dumme. Mange piger har et højt karaktergennemsnit i folkeskolen og tænker derfor, at en erhvervsuddannelse ikke er noget for dem, fordi de scorer 10og 12-taller”, siger hun.
Ligesom låsesmed-lærling Amanda Irina og VVS-lærling Nanna Christensen nævner Jeanette, at noget af det fedeste ved at være håndværker er, at der er mange forskellige arbejdsopgaver, og at der sjældent er to dage, som er ens.
Men hun mener også, at mulighederne for videreuddannelse er et overset element, der kan være med til gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Du kan f.eks. læse til ingeniør eller maskinmester. Eller du kan tage installatøruddannelsen og blive mester/selvstændig og starte din egen virksomhed.
”Men det er der mange, der ikke ved, så den fortælling skal vi blive bedre til at få ud over rampen. Mange unge vælger gymnasiet, fordi det er det sikre valg, der åbner mange døre. Men det gør en erhvervsuddannelse også. Der er masser af gode muligheder for at uddanne sig videre, når du står med et svendebrev i hånden”, siger Jeanette.
Jeanette Andersen
• Alder: 24 år
• Er udlært elektriker
• Medlem af Dansk El-Forbund
• Næstformand i Dansk El-Forbund Ungdom
EN MALER MED FINESSE
Lykke Zachariassen tog også en omvej, før hun landede på den rigtig uddannelseshylde. Hun tog en gymnasial uddannelse og var blevet ”rigtig skoletræt” – så hun skulle i hvert fald ikke læse videre på universitetet.
Lykke kunne mærke, at hun gerne ville bruge sine hænder. Hun kiggede på de forskellige håndværksfag og fandt frem til malerfaget. Hun fik lov til at snuse til faget og blev ”sindssygt glad” for det. I dag er hun i lære som bygningsmaler.
Ved større renoveringer er der mange forskellige faggrupper involveret – f.eks. tømrere, VVS’ere, elektrikere og malere. Det er typisk maleren, der er den sidste håndværker på pladsen.
”Det er os, der laver det sidste finish og får det til at se indflytningsklart og flot ud. Det betyder også, at det tit er os, der får den gode ros og tak for det store byggeri, selvom der har været mange forskellige håndværkere involveret i projektet”, siger hun.
Det er netop finessearbejdet, blikket for detaljen, det skarpe penselstrøg og dét at kunne udfolde sig kreativt, der er noget af allerfedeste ved malerfaget, mener Lykke.
”Du får lov at gå i detaljen med alting. Du får lov til at lave det sidste finish, og du får lov til at afslutte de helt store projekter”.
I Danmark har vi såkaldte kvinde- og mandefag. Det er især håndværksfagene, der betragtes som traditionelt mandsdominerede fag. Men malerfaget skiller sig ud, idet kønsbalancen i malerfaget ikke er lige så skæv som i andre brancher. Faktisk er der i dag flere kvinder end mænd på bygningsmaleruddannelsen.
”Det er blevet normaliseret, at en maler er en kvinde. Jeg tror på, at når man ser en kvindelig maler, så er det også mere naturligt for andre unge kvinder at gå den vej”, siger den unge malerlærling.
Lykke Zachariassen
• Alder: 22 år
• Er i lære som bygningsmaler
• Medlem af Malerforbundet
• Næstformand i MFD Ungdom
UPS AND
DM i Skills
Dette års DM i Skills blev afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde, og det er altså bare en begivenhed, der bliver ved med at imponere. Det store årlige danmarksmesterskab for unge fra forskellige erhvervsuddannelser og fag. Tre intense dage med faglig stolthed, stor bevågenhed og dyb koncentration hos de talentfulde konkurrencedeltagere. Når man besøger DM i Skills, er det vist ikke en underdrivelse at sige, at man bliver blæst bagover!
Ny abortlov i Danmark
Hvis du læser magasinet, vil du måske kunne huske, at abort har været med i ”Ups and downs” flere gange tidligere. Desværre oftest på downs-siden, fordi abortrettighederne er på tilbagetog flere steder i verden. Men nu går vi – ENDELIG – den modsatte vej i Danmark og udvider kvinders ret til fri abort. Danmark har fået en ny abortlov, der bl.a. betyder, at abortgrænsen hæves fra 12 til 18 uger. Det her er en DSU-mærkesag, som vi har råbt op om igennem flere år og presset hårdt på for. Det handler helt grundlæggende om kvinders ret til at bestemme over egen krop.
Su-su-superliga
Hvis du er fodboldentusiast og følger med i den danske Superliga, har det været en helt vild sæson – på godt og ondt, alt efter hvilken klub du holder med. Men man må bare konstatere, at den ”nye” struktur med grundspil og slutspil har givet noget godt til Superligaen. Der har været spænding i toppen og bunden af rækken, og både mesterskabet og nedrykningsspillet blev først afgjort i allersidste spillerunde. Der er tilskuerboom og fyldte stadioner flere steder i landet. Superliga-sæsonen 2023-24 har i sandhed været god reklame for fodbolddanmark. Lad det endelig fortsætte!
Lasse Skov/SkillsDenmark
AND DOWNS
Giv racismen det røde kort
Den brasilianske fodboldspiller, Vinicius Junior, fra Real Madrid er en virkelig dygtig fodboldspiller. Men for pokker, hvor kan han også være irriterende. Mange vil være enige i, at han har et attitudeproblem, og man kan mene meget om Vinicius’ provokerende og ofte usym patiske adfærd på banen. Men intet – som i INTET – af det retfærdiggør den racisme, som han er blevet udsat for. Say no to racism. Let’s kick racism out of football!
Børsen i brand
Store dele af den historiske og ikoniske bygning er brændt. Et stykke national kulturarv og danmarkshistorie. Vi behøver vist ikke at sige så meget mere, men lader billederne – som du nok har set flere steder – tale for sig selv. En tragedie.
Antidemokrater til 1. maj i Fælledparken
Et sammensurium af antidemokrater – propalæstinensiske demonstranter, kommunister og anarkister – fra den yderste venstrefløj, hvoraf flere (selvfølgelig) var maskerede, valgte at stjæle rampelyset til det traditionsrige 1. maj-arrangement i Fælledparken i København på arbejdernes internationale kampdag. De mødte op med ét eneste formål: at ødelægge dagen for andre ved at larme og overdøve dem, de er uenige med. I et demokrati har man ret til at ytre sin mening, ja. Men en lige så vigtig del af demokratiet er at lytte til andres synspunkter og lade andre komme til orde – også selvom man er uenig. Samtalen. Vi har valgt ikke at bringe noget billede, da disse antidemokrater ikke fortjener den synlighed. Den eneste opmærksomhed, de kan få herfra, er en plads på downs-listen. Ekstremisme er farligt i enhver form, uanset om det er på højre- eller venstrefløjen.
MATRIX
Dette er VISIONs analyse af tidsånden (OBS: Ironi kan være anvendt visse steder).
Ægte socialdemokratisk
Ændre holdning til at modtage kongelige ordener ”Nu er det
Spise tørre rundstykker til 1. maj-arrangement Dårlige meningsmålinger
Røde pølser Makrelmad
Forsinkede og aflyste DSB-tog
Lade kapitalismen og markedskræfterne få frit spil
Være medlem af en rigtig fagforening
Ikke kunne finde en parkeringsplads i byen
Tro at alting kan løses med privatisering
Sænke topskatten for de rigeste
Ulighedsskabende politik Den røde arbejdersangbog
Være modstander af en CO2-afgift på landbruget
At være imod en socialt retfærdig elevfordeling på gymnasier
sin
kan godt”
Spise foie gras
Skælde ud på bankerne
Være Bruce Springsteen-fan
Flere penge til erhvervsuddannelserne
Bestille
Få en forældrekøbt lejlighed
Være konsulent og spille padel
Temmelig blåt
Arnes tur”
Køre med Uber
mad fra Wolt
Fedt
Ufedt
Rasmus Seebach
Støvsuge
støversuger
DEN STORE FODBOLDQUIZ
Den engelske fodboldlegende og tidligere spiller, Gary Lineker, sagde engang følgende: ”Football is a simple game; 22 men chase a ball for 90 minutes and at the end, the Germans always win”.
Måske er der noget om snakken. Faktum er i hvert fald, at sommeren er over os, og at europamesterskabet i fodbold sparkes i gang i midten af juni. EM 2024 afholdes i Tyskland, og det forventes, at mange danskere tager turen ned over grænsen for at støtte de danske drenge – og mon ikke vi også kommer til at se en masse rød-hvide landsholdstrøjer i gadebilledet herhjemme? Få ting kan samle nationen så meget som det danske fodboldlandshold.
Kan det danske herrelandshold gentage succesen fra EM-slutrunden i 2021, hvor vi nåede til semifinalen? Eller måske gentage miraklet fra EM 92? VISION varmer op til EM med en fodboldquiz og udfordrer dig til at teste din fodboldviden!
0-3 rigtige:
Du er med på, at bolden er rund, ik’? Altså ligesom Jorden.
4-6 rigtige:
Vær ikke bekymret. Fodbold er stadig en sjov oplevelse for dig… fra sidelinjen.
7-9 rigtige:
Du er på rette vej! Du har et grundlæggende fodboldkendskab, men dit potentiale er større. Fortsæt med at følge med – snart kan du tackle enhver fodboldquiz!
10-12 rigtige:
Du er som en bold, der rammer stolpen – tæt på, men ikke i mål. Den er der næste gang!
13 rigtige:
Wow… Du er en sand mester, og du ved det hele. De andre kan godt pakke sammen. Du er klar til at trække i landsholdstrøjen nu!
DEN STORE FODBOLDQUIZ A
1. Hvad er der tradition for at spise på landsholdet inden kamp? En nutella-mad B) Gulerødder
2. Hvilket land har kvalificeret sig flest gange til EM i fodbold?
A) Frankrig B) Tyskland C) Belgien
3. Hvor kommer Antonín Panenka fra? (manden bag det legendariske Panenka-straffespark)
A) Vesttyskland B) Ungarn C) Tjekkoslovakiet
4. Hvem vandt EM i 2004?
A) Grækenland B) Spanien C) Portugal
5. Ved EM-slutrunden i 2021 scorede den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen det tredjehurtigste mål i turneringens historie. Hvor kort tid af kampen var der spillet?
A) 95 sekunder B) 99 sekunder C) 104 sekunder
6. Hvilken klub spiller Rasmus Højlund i?
A) Chelsea B) Real Madrid C) Manchester United
7. Hvilken spiller har scoret flest mål for det danske landshold gennem tiden?
A) Michael Laudrup B) Jon Dahl Tomasson C) Nicklas Bendtner
8. Hvad er navnet på stemningstribunen i Parken?
A) De Danske Rødder B) Den Røde Mur C) De Danske Roligans
9. Hvilket land skal Danmark ikke møde i gruppespillet ved EM 2024?
A) Slovakiet B) England C) Serbien
10. Hvilket land er næsten lige blevet medlem af NATO, men skal ikke med til EM?
A) Polen B) Østrig C) Sverige
11. Hvilket land er både i krig og skal med til EM 2024?
A) Rusland B) Ukraine C) Israel
12. Hvilket land har en stærk højrefløj i både politik og på fodboldbanen?
A) Danmark B) Holland C) San Marino
13. Hvem har spillet flest kampe for det danske A-landshold?
A) Peter Schmeichel B) Christian Eriksen
1) En Nutella-mad 2) Tyskland 3) Tjekkoslovakiet
4) Grækenland 5) 99 sekunder
Manchester
7) Jon Dahl Thomasson
Den Røde Mur 9) Slovakiet 10) Sverige
Ukraine
Holland
Simon Kjær
Et bredere gymnasium til Danmarks unge
Vi er nødt til at være ærlige over for hinanden – også når det er svært. I dag er der for mange unge, der automatisk søger det treårige gymnasium. Det gør de, fordi gymnasierne tilbyder et socialt miljø, som de unge efterspørger – men også fordi de får mulighed for at udskyde deres videre uddannelsesvalg, samtidig med de oplever, at gymnasiet ikke lukker nogen døre for dem. Det betyder, at de gymnasiale uddannelser er blevet en naturlig hovedvej for langt de fleste unge –uanset om de ønsker en videregående uddannelse eller ej.
I dag vælger syv ud af ti unge en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men det er langtfra det rette valg for alle. Der er brug for en reform af de gymnasiale uddannelser, som dels hæver det faglige niveau og dels tilbyder et ligeværdigt og mere praktisk alternativ til det teoretiske gymnasium.
plads til de unge, som har interesse for det praktiske og anvendelsesorienterede og samtidig gerne vil have en gymnasial uddannelse.
VVS-lærling og formand i Blik og Rør Ungdom
NICOLAI KRØLBØLL
DSU’ s pa
Glade og engagerede kursister. Det kan man da kun blive glad i låget af :-)
Her er det Malthe Kairies fra DSU Hillerød, Marie Hermansen fra DSU Odense og Dante Hyllested fra DSU Frederiksberg.
På afdelingslederkurset var Christina Krzyrosiak på besøg til en snak om dét at være ung leder, hvor hun delte ud af sine egne erfaringer og oplevelser – på forskellige niveauer. Hun er tidligere afdelingsformand i DSU Holbæk og er i dag borgmester i Holbæk Kommune. Ved kommunalvalget i 2017 blev hun i en alder af kun 24 år valgt som Danmarks yngste borgmester. I dag er hun 31 år og naturligvis stolt støttemedlem af DSU. Og der er ingen tvivl om, at Krzyrosiak stadig er DSU’er i hjertet
skekursus
På kurserne er der ofte rollespil, hvor man skal repræsentere et andet politisk parti – f.eks. Enhedslisten på den yderste venstrefløj og Liberal Alliance på den yderste (fordelingspolitiske) højrefløj. Selvom det kan være en svær øvelse, er det både sjovt og lærerigt!
To koncentrerede DSU
Sønderborg-piger – Emilia Lindberg og Hannah Larsen.
Snacks til en snack
DSU’s forbundsformand, Katrine Evelyn, tanker energidepoterne op i en pause.
Tømmermænd eller manglende søvn hos Anton Bach fra DSU Amager? Måske en kombination af begge dele? Det kan være hårdt at komme igennem gruppearbejdet dagen derpå…
Gang i den fælles aftenunderholdning, hvor der bl.a. var forskellige konkurrencer mellem kursusholdene, som også var blevet tildelt et tema og skulle klæde sig ud. Et af kurserne skulle være konspirationsteoretikere og havde derfor taget sølvpapirshatte på. Her et par billeder fra den konkurrence, der handlede om at bygge den sejeste ting ud af spaghetti og skumfiduser. Vinderholdet formåede at bygge en vindmøllepark.
På DSU’s påskekursus var der EP-valgkampskickoff. Mathilde Pansa Niebuhr, der er ansat som valgkampskoordinator på DSU’s landsforbund, bød velkommen til Socialdemokratiets spidskandidat, Christel Schaldemose, og skød valgkampen til europaparlamentsvalget i gang. Christel er tidligere DSU’er og nåede da også lige at anskaffe sig en ny T-shirt i DSU-shoppen.
Som noget nyt på dette års påskekursus var der et outdoor-kursus. Feeedt, ik’?
Den traditionsrige arbejdersangaften er en af de vigtigste (og fedeste) traditioner på DSU’s påskekursus. Det kan altså bare et eller andet. En følelse af fællesskab, samhørighed og tilhørsforhold. Der blev skrålet igennem – for det handler ikke om at synge godt. Det handler om at synge højt! Traditionen tro blev arbejdersangaftenen afsluttet på floor med den ikoniske ”Vi er DSU’ere”-sang.
På et af kurserne var der morgengymnastik dagen efter arbejdersangaftenen, hvor flere af kursisterne vistnok havde hældt en del indenbords Så var dagen ligesom i gang og tømmermændene pist væk... eller ikke.
Højt humør og god stemning til ”slumber party”.
På kurset ”Død over fast fashion” blev der sat fokus på tøj- og modeindustrien, som er verdens største klimasynder. Men der var også recycling, hvor gamle klæder blev gjort til nyt genbrugstøj. Og der var naturligvis catwalk
På flere af kurserne blev der øvet brandtaler, som blev holdt foran resten af kursusholdet. Kunsten at holde en brandtale er en disciplin, som man aldrig kan træne nok eller blive for god til, uanset hvor erfaren man er, og hvor mange gange man har gjort det før. Kæmpestor respekt til jer, der var nervøse og har rykket grænser – og som nu er blevet mere fortrolige med at skulle tale foran andre og har fået mere selvtillid. Megasejt! På billederne er det Jens Jæger fra DSU Vendsyssel og Anna Jasmin Hansen fra DSU Furesø.
På kurset ”Kultur eller cancelled?” var der eid-middag, hvor kursisterne selv havde tilberedt maden og pyntet op. Rygterne siger, at det var superhyggeligt!
På påskekursets sidste aften var der gallafest og melodigrandprix. På billedet er det Aktivitets- og Kursusudvalget (AKU), der fremfører en sang, inden de forskellige kursushold skulle på scenen og fremføre deres bud på en vindersang.
Stor jubel og vinderattitude hos afdelingslederkurset, der vandt det traditionsrige melodigrandprix. Fra underviserne – Andreas Petersson og Maria Witthøft, som begge er store konkurrencemennesker – havde taktikken (eller snarere ordren) til deres kursister da også været meget klar: Det handler ikke om at være med. Det handler om at vinde!!
Faktisk var noget af det værste, der kunne ske, i virkeligheden nok, at det var det kursus, som Petersson og Witthøft underviste på, der vandt melodigrandprixet – for det kunne deres selvtillid slet ikke klare. De er nemlig ikke bare store konkurrencemennesker. De er også dårlige vindere (og du vil ikke være sammen med dem, hvis de taber –heller ikke selvom det bare er et spil Ludo).
STEFFENS grillguide
Sommeren er over os, og det betyder lange, hyggelige aftener ved grillen. Du har kolde øl og kongespil. Grillen er klar, og du glæder dig til at dele det hele på Instagram. Men da grillmaden kommer på bordet, er pølsen sort som kul, og majskolben ligner noget, som blev glemt på grillen sidste år. Du har brug for hjælp – og Steffen har din ryg! Han er aktiv i Fødevareforbundet NNF Ungdom. Her får du hans bedste grilltips!
Hvordan griller man den perfekte grillpølse?
1) Læg pølsen tidligt på grillen, så den kan nå at blive varm indeni.
2) Læg pølsen på indirekte varme – f.eks. ude i siden. Ikke direkte oven på kul og flammer.
3) Vend den undervejs og tag den af, når den er flot og sprød. Sådan sikrer man en pølse, der er varm indeni og samtidig har bevaret saft og kraft uden at sprække!
Gode råd til at vælge den bedste grillpølse:
• Kig efter en pølse, der er produceret af dansk kød
• Find en lokal slagter. Pølserne hos slagteren har typisk en mere koncentreret smag, og der er flere smagsvarianter, end hvad du kan købe i supermarkedet. Derudover er det jo altid godt at støtte lokalt.
• Gå efter en høj kødprocent. Kvalitet koster penge –og ligesom med så meget andet, så får man også, hvad man betaler for.
Hvilke udskæringer skal man gå efter, når man griller?
Gå efter nakken på en gris! En marmoreret nakkekotelet i en god marinade er helt fantastisk. Jeg kan også anbefale den lidt ukendte udskæring ”pluma”, som er virkelig god. Den bliver skåret lige bag nakken og smelter nærmest på tungen. Igen: Spørg din lokale slagter!
Vi skal jo også huske at spise grønt til – så hvad er den ultimative grøntsag til grillen?
• Danske asparges i sæson (fra maj til sankthans i juni) er noget af det bedste i verden – evt. i baconsvøb.
• Majskolbe: Kog dem først og giv dem så den sidste hårde varme på grillen. Husk også at pensle majskolberne med smør. Kombinationen af det søde fra majsen og det salte fra smørret er simpelthen ren kærlighed!
• Spidskål: Skær dem i kvarte stykker, pensl med god olivenolie og grill dem. Lige inden servering kan du gratinere med dem revet ost. Jeg anbefaler ”Vesterhavsost” eller ”Ravost”. Begge oste fremstilles af Thise Mejeri, og de har begge vundet priser. Prøv dem!
Grøntsager i sæson fra Danmark er generelt lækre og har masser af frisk smag.
Kul- eller gasgrill?
Det er en evig debat. For grillentusiasten, der griller i alt slag vejr og ikke altid har tid til at tænde kul efter arbejde, er det gas. Det går hurtigt og er klar på ti minutter. Hvis du kan lige hyggen og den tid, det tager at tænde op, skal du vælge kul.
Nogle grill kan faktisk begge dele – så behøver man ikke at vælge. Det smarte ved kul er også muligheden for lidt bål bagefter, hvis man f.eks. har et bålfad. Så kan man riste skumfiduser og få en hyggelig sommeraften.
Vigtigt udstyr til at ligne en, der ved, hvad man laver?
• Alt der står ”performance” eller ”professional” på.
• Et forstykke af brunt læder. Det indikerer lidt knowhow og får det til at ligne, at du har styr på det.
• Få et trådløst stegetermometer. Så kan du gå rundt i haven og samtidig holde styr på, hvor varmt dit kød er. Måske ligegyldigt, men et fedt flash?
• Skaf dig en ordentlig grilltang.
• Alt der lyser, blinker og bipper.
P.S. Mine grilltips kan selvfølgelig også udføres på en gangsgrill… hvis du altså heldig at få en, der kan tænde, og som bliver mere end 25 grader varm. Men altså, husk at slukke den ordentligt og rydde op efter dig selv. Og husk også penge på kortet, så du kan købe en durum eller en pizza i stedet.
SKAB GOD STRANDKARMA
Det er sommer, og vi skal på stranden. Desværre er det ikke lige sjovt for alle. En af dem, der har oplevet det, er Anna Sophia, der var på stranden med sin søster.
Jeg var på ferie med min søster, hvor der pludselig kom en flok drenge hen og ragede uønsket på vores røve og bryster. Vi siger fra flere gange og går væk fra dem. Efterfølgende lægger jeg en video på TikTok, hvor jeg fortæller om oplevelsen. Her bliver jeg mødt med kommentarer om, at jeg jo bare kunne ”lade være med at have nedringet på”.
Undskyld mig… Men uanset hvor meget eller lidt tøj, jeg har på, giver det ingen ret til at rage på mig uden tilladelse. Jeg fik mange kommentarer, der gav mig skylden for, at mændene ragede på mig. Jeg er skuffet over mængden af mennesker i mit kommentarfelt, der ikke giver dem, der rager på os, skylden.
Er du i tvivl om, hvordan man skaber god strandkarma? Følg disse simple råd:
1. Ikke kommentere på andres kroppe
2. Lad være at rage på mennesker uden tilladelse
3. Ikke løbe i sandet lige der, hvor folk ligger
4. Vær ligeglad med, hvad alle andre tænker – du er smuk, som du er
5. Husk solcreme – og del med dem, der har glemt det!
Se Anna Sophies video her
SOMMERENS ”BUCKET-LIST”
Har du ikke de store planer i sommerferien? Eller har du bare brug for lidt inspiration?
VISION giver dig årets sommer-bucketlist. Der er ting, du kan lave indendørs og udendørs. Der er aktiviteter, du kan lave sammen dine venner eller alene. Noget er gratis, og noget koster penge.
Kort sagt: Du får 20 inputs til din sommer lige her – og der er noget for enhver smag!
Tag en tur på stranden! Der er heldigvis masser af strande i Danmark. Og det er skønt! Og husk, at du er god nok, som du er. Fuck perfekthedskulturen!
Stå på paddleboard. I Danmark er du aldrig mere end 50 kilometer fra en kyst – det skal udnyttes! Tør du udfordre dig selv og din balance?
Picnic – tag en tur i skoven og spis en hyggelig frokost. Du kan med fordel forberede frokosten hjemmefra!
En smuk solnedgang kan altså noget – især ved vandet. Du skal da opleve mindst én solnedgang i år, ik’?
Oplev en ny del af Danmark. Selvom Danmark er et lille land, er der masser af steder, du endnu ikke har oplevet. Kom ud i det danske sommerland!
Overnat i en shelter. Der er sheltere flere steder rundt i landet. Langt de fleste er gratis, men hvis du vil sikre dig en specifik shelter en bestemt dag, kan du booke en shelter for en nat på Naturstyrelsens hjemmeside. En skøn mulighed for at overnatte under åben himmel.
Vandretur! På nettet kan du nemt og hurtigt finde gode og smukke vandreruter.
Hop på cyklen og nyd det smukke, danske landskab! Nok er Danmark rimelig fladt, men det er ikke tilfældigt, at nogle af verdens bedste cykelryttere kommer fra ”et land uden høje bjerge”.
Hold en plante i live. Ja det kan være en udfordring – men prøv at tage kampen op. Plant den i starten af ferien og se, om den overlever hen over sommeren!
Lav din egen is. Det er faktisk nemmere, end du tror. Du kan fryse saftevand ned og lave dine egne sodavandsis.
Pluk jordbær eller andre bærfrugter. De er danske, friske og lige i sæson!
Lav S’mores (søg på Google, hvis du ikke ved, hvad det er). Hygge med bål og mouthgasm. Mums!
Minigolf rimer næsten på sommerhustur med familien. Det er i hvert fald en glimrende mulighed for at udfordre folk på en sjov og hyggelig måde. Og du er jo konkurrencemenneske, ikke?
Sommeren er højsæson for koncerter. Tag en ven under armen og hop afsted til jeres yndlingskunstners koncert!
Spis streetfood – oplev et af de hyggelige madmarkeder. Måske finder du en ny livret?
Hold en filmaften. Invitér dine venner og vælg jeres yndlingsfilm. Garanti for en hyggelig aften!
Genbrug er nice! Prøv at recycle noget af dit gamle tøj og giv det nyt liv. Bæredygtighed for the win!
Udnyt gratis museumsdage og besøg et museum. Den danske sommer plejer alligevel at byde på en regnvejrsdag eller to (eller flere). Tjek museernes hjemmesider – nogle har gratis entré på en fast ugedag, andre én gang om måneden.
Bliv Jobpatruljen-aktivist! Vær med til at informere unge fritidsjobbere om deres rettigheder og sikre dem en tryg og sikker start på arbejdsmarkedet. Det er hyggeligt, der er gratis mad, og du gør en forskel for ungarbejdere. What’s not to like?
Tag på Ankerminde Festival! Et af sommerens… nej, årets… absolutte højdepunkter for politisk og fagligt aktive unge. Den traditionsrige sommerlejr er den største begivenhed i og for arbejderbevægelsens ungdom.
INGEN SOMMER UDEN JOBPATRULJEN
Hver sommer rykker DSU'ere i hele landet ‒ sammen med fagbevægelsen ‒ ud som frivillige
Jobpatruljen-aktivister for at tale med unge fritidsjobbere om deres rettigheder på arbejdsmarkedet. Jobpatruljen er en landsdækkende oplysningskampagne, der henvender sig til unge fra 13 til 17 år.
Mere end 100 DSU'ere plejer at bruge et par ‒ ofte også flere ‒ dage af deres sommerferie på at sikre unge en tryg og sikker start på arbejdsmarkedet. Igen i år har Jobpatruljen brug for DIG!
David Schrøder Katrine Funding
Hvad fik dig til at tilmelde dig Jobpatruljen?
Jeg var med på Jobpatrulje for første gang sidste sommer. Det var en megafed oplevelse, og jeg var så taknemmelig for at kunne møde en masse andre unge, der bare var superglade for deres arbejdsplads og alle deres kollegaer. Jeg tilmeldte mig, fordi jeg ville være med til at oplyse andre unge om alle de rettigheder, man har krav på, når man er under 18 år. Mange blev meget overraskede over at få at vide, at de f.eks. ikke må løfte mere end 12 kilo, eller at de ikke selv skal finde en afløser ved sygdom, og derfor fandt jeg også hurtigt ud af, at der virkelig er mange, der slet ikke kender til deres rettigheder som ungarbejdere.
Hvad er din bedste oplevelse med Jobpatruljen?
Den bedste oplevelse var helt klart at se så mange andre unge, der var enormt passionerede omkring deres arbejde. At se gnisten i folks øjne gjorde mig meget opmærksom på, hvor fantastisk det er at have et fritidsjob som ung. Jeg har selv et fritidsjob i en bager og isbutik, hvor jeg har lært en helt masse forskellige ting og blevet en del af et arbejdsfællesskab, som har givet mig så meget med i bagagen, jeg aldrig vil glemme.
Hvorfor skal man tilmelde sig Jobpatruljen?
Man skal tilmelde sig Jobpatruljen, fordi det er en unik mulighed, hvor man er med til at gøre en stor forskel for ungarbejdere i hele landet. Jobpatruljen er mega hyggeligt, og så møder man en masse unge fra andre ungdomsorganisationer.
Hvad fik dig til at tilmelde dig Jobpatruljen?
Jeg tilmeldte mig Jobpatruljen, fordi jeg rigtig gerne ville hjælpe med at gøre en forskel, og så var det bare supernemt og overskueligt at være med til det. Jeg var faktisk kun afsted én dag sidste år, men det var virkelig fedt.
Hvad er din bedste oplevelse med Jobpatruljen?
Den bedste oplevelse ved Jobpatruljen er helt klart, at man får lov til at være sammen med nogle gode venner en hel dag, samtidig med at man er med til at lave en reel forandring. Om aftenen sørger de også altid for god mad og hygge. Sidste år kan jeg huske, at der var en mega hyggelig grillaften.
Hvorfor skal man tilmelde sig Jobpatruljen?
Man skal helt klart melde sig til Jobpatruljen, hvis man vil være med til at gøre en reel forskel for unge, hvor det er nemt og overskueligt at bidrage med sine kræfter.
Vil du også være med på Jobpatruljen?
Det er aldrig for sent at komme med i kampen for at sikre unge fritidsjobbere en tryg start i deres første møde med arbejdsmarkedet. Tilmeld dig her
ER DU KLAR TIL JOBPATRULJEN 2024?
TEST DIN VIDEN HER
1. Har vi en mindsteløn i Danmark?
a. Ja
b. Nej
c. Kun hvis du er under 18 år
2. Hvor spiser man typisk når man er aktivist i Jobpatruljen?
a. Jensens Bøfhus
b. Brdr. Price
c Flammen <3
3. Hvad kæmper Jobpatruljen for?
a. At give fritidsjobbere en god start på arbejdslivet
b. At få folk til at melde sig ind i Krifa
c. At få fritidsjobbere til at arbejde mere
4. Hvor mange fritidsjobbere oplever brud på deres rettigheder?
a. 20%
b. 44%
c. 82%
5. Hvor mange DSU’ere var aktive i Jobpatruljen sidste sommer?
a. 20
b. 113
c. 232
6. Hvilken farve trøje har aktivisterne i Jobpatruljen på?
a. Sort
b. Grøn
c. Blå
7. Hvor længe har Jobpatruljen eksisteret?
a. Siden 2014
b. Siden 1979
c. Siden 1901
8. Hvor kan fritidsjobbere henvende sig for at få hjælp af Jobpatruljen?
a. Brevkassen
b. Jobpatruljens Hotline
c. Jobpatruljens Chatbot
9. Hvad bruger man, når man interviewer fritidsjobbere i Jobpatruljen?
a. Papir og blyant
b. iPad
c. Bærbar computer
10. Hvor kan man læse alt, man skal vide, omkring rettigheder i fritidsjob?
Du kender ikke så meget til Jobpatruljen endnu ‒ men bare rolig, du skal nok lære det. Man bliver altid sendt afsted to og to, og når man er ny i Jobpatruljen, bliver man altid sat sammen med en erfaren. Du får en iPad med alle spørgsmålene, så der er helt styr på det. Vi glæder os til at se dig!
4-6 rigtige
Du har ret godt styr på Jobpatruljen, men har ikke styr på det hele. Uanset om du har været med før eller ej, er du helt sikkert klar til at blive aktiv i Jobpatruljen. Du skal nok lære det sidste.
7-10 rigtige
Du er en ekspert når det gælder Jobpatruljen. Du er fuldstændig klar til at snakke med fritidsjobberne til sommer og kan også sagtens hjælpe andre på vej. Vi glæder os til at se dig til sommer, for du har sandsynligvis allerede tilmeldt dig og er klar til sommerens kampagne.
fritidsjobbere søges
Hej med dig, der er under 18 år!
Lige for tiden bliver der snakket meget om fritidsjob og vigtigheden deraf. Men hvorfor er det egentlig, at du skal have et fritidsjob?
DET SKAL VI SIGE DIG:
1. Du kommer til at tjene dine egne penge og er ikke afhængig af lommepenge fra dine forældre
2. Det øger din trivsel og din mentale sundhed
3. Det mindsker risikoen for, at du kommer til at begå kriminalitet
4. Det styrker din selvtillid
5. Du klarer dig bedre i skolen og får mindre fravær
6. Du får større chance for et job senere i livet
Ren win-win!
Og når du så har fået dig et fritidsjob, så husk lige at blive medlem af en fagforening!
Her kan vi nemlig hjælpe med at sikre, at du får en ordentlig løn og gode forhold på dit arbejde.
HVIS DU FOR EKSEMPEL ARBEJDER SOM:
Avisbud
Tjener
Opvasker
Medhjælper i køkken på café eller restaurant
Ansat i grill eller pizzeria
Lagermedhjælper
Ansat i landbrug eller gartneri
Piccolo
Rengøringsassistent
Arbejdsdreng eller -pige på en fabrik eller virksomhed
… så skal du være medlem af 3F!
Det koster kun 35 kr./mdr.*, hvis du er under 18 år.
*Prisen er et gennemsnit, fordi der kan være forskel i kontingentet i den lokale 3F-afdeling.
Hvad venter du på? Meld dig ind på 3F.dk/bliv-medlem
G-E-N-V-A-L-G-T
I maj afholdt Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) sin 45. kongres. Kongressen er den øverste myndighed i organisationen og afholdes hvert andet år. Her samles medlemmer fra hele landet for at sætte den politiske og organisatoriske retning
for den kommende kongresperiode. Det er også på kongressen, at medlemmerne vælger, hvem der skal stå i spidsen for DSU i de næste to år. VISION ønsker tillykke med genvalget til DSU’s forbundsledelse.
Signe Kaulberg blev genvalgt som forbundssekretær og fortsætter dermed på posten som den øverste organisatoriske leder. Det organisatoriske er forudsætningen for det politiske. Ingen politik uden en stærk organisation. Stort tillykke og god arbejdslyst, Signe
På DSU’s 45. kongres skete der noget historisk. Katrine Evelyn er den første kvinde i DSU’s 104 år lange historie, der er blevet genvalgt som forbundsformand. Stort tillykke med genvalget, Evelyn!
Carl Emil Lind blev genvalgt som næstformand i DSU. Det betyder, at der fortsat – og naturligvis – er en faglært i DSU’s forbundsledelse. Det forpligter at være arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation. Stort tillykke med genvalget til ”Carlos”, der er udlært industritekniker og talsperson for Lærlingeoprøret.
Puha, vi har haft travlt de sidste par måneder! Det har været en spændende tid med både påskekursus, DSU’s 45. kongres og ikke mindst valgkampen til europaparlamentsvalget. Siden sidst har vi haft over 20 arrangementer i DSU Aarhus. Det kan godt mærkes. Lige nu buldrer EP-valget derudad, og der er bare noget helt særligt over en valgkamp. Vi har hængt over 2.000 plakater op i Aarhus og er på kampagne og skolebesøg. Det er dejligt, når vores hus er fyldt med unge, der engagerer sig og vil skabe forandring. Det er det, der gør DSU til noget helt særligt!
Det er fedt, når man har travlt, og kampagnemaskinen kører – men jeg kan også mærke, at det bliver godt med sommerferie snart. Så kan vi lade op, tage på Ankersminde Festival og være klar til nye politiske kampe!
Sidst men ikke mindst, er renoveringen af vores hus i Amaliegade endelig blevet helt færdig. Nu er hele huset malet rødt igen og klar til mange år endnu. Jeg glæder mig faktisk til efteråret, når der kommer lidt ro på – så har vi nemlig bedre tid til at fokusere på vores ’almindelige’ afdelingsaktiviteter.
Kh. Klara
Plakater, plakater, plakater! Hold da op, hvor var der mange! Her et lille udsnit.
Vores flotte hus er endelig rødt igen efter en omgang maling.
Mange unge har aldrig prøvet at være frivillige ledere – og mange har måske slet ikke lyst til at prøve kræfter med det. Måske fordi vi unge ofte tror, at det hele skal gøres perfekt, eller at man skal kunne det hele på forhånd? Sådan er det ikke – og vi har brug for endnu flere unge, der engagerer sig som frivillige ledere i foreningslivet.
I 2024 kan du i hver udgave af VISION følge Klara Wenzell, der er afdelingsformand i DSU Aarhus. Vi håber, at Klaras rejse kan inspirere dig til at blive aktiv og måske endda frivillig leder – uanset om det er i DSU eller en anden organisation.
Sidst vi mødte Klara, var hun netop blevet valgt som formand i sin lokalafdeling. Hvordan er det mon gået siden sidst?
Verdens sødeste kampagnehund, Koda, er gået kold på plakatdag. Han er også kun ni uger.
Alting har en ende. Tak for rejsen, DSU
Det her er en meget speciel lederspalte at skulle udfylde. Det er nemlig min sidste udgivelse som ansvarshavende chefredaktør på VISION. Du ved det måske ikke, men DSU’s politiske ungdomsmagasin er faktisk noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Men nok om det.
Jeg meldte mig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, efter jeg blev student i 2013. Siden da har DSU udgjort rammen om mit liv. Det kan lyde som en kliché – men DSU er et helt unikt fællesskab. Her har jeg mødt mennesker med forskellige interesser, holdninger og baggrunde. Unge ildsjæle, der brænder for social retfærdighed. Mange af dem er i dag nogle af mine bedste venner.
Som DSU’er står man på skuldrene af en lang og stolt historie. Det kræver en hårfin balance mellem ydmyghed og nytænkning. DSU er ikke Socialdemokratiets ungdomsorganisation. DSU er – først og fremmest –arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation. Det skal vi minde os selv om hver eneste dag. Og vi skal gøre os umage for at leve op til det. For det forpligter!
DSU er en politisk ungdomsorganisation – ikke et ungdomsparti. DSU skal være et forpligtende handlingsfællesskab – ikke en ungdomspolitikerfabrik eller et ”politisk julemærkehjem”. Men en ungdomsbevægelse, der formår at organisere og engagere. Det kræver en udadvendt organisation, der evner at være den korteste vej til forandring. Det gælder, uanset om det er i klasselokalet eller skolens kantine, på værkstedet, fabriksgulvet eller byggepladsen, i kommunalbestyrelsen og byrådssalen på rådhuset, i Folketinget eller gennem DSU’s internationale demokratiprojekter ude i verden.
DSU er troen på et samfund, hvor de største er de små. Hvor vi giver en stemme til dem, der ikke selv kan råbe op. Dem, der ikke har en plads ved samfundets bord. En insisteren på at sociale fremskridt skal ske i den RIGTIGE rækkefølge. Troen på at i
så indtræder pligtfølelsen over for DSU i stedet. Lysten erstattes automatisk af en pligtfølelse. For med tillid følger ansvar og med ansvar en pligtfølelse. Det er på mange måder fundamentet i og for organisationen. Tillid, ansvar, pligtfølelse – i den rækkefølge.
2024 er mit sidste medlemsår i foreningen. Det betyder, at der er mange ting, som potentielt er ”for sidste gang” – i hvert fald som ordinært medlem i den organisation og det fællesskab, der har givet mig så ufatteligt meget. Kompetencer og nuancer. Pligtfølelse og kompas. Oplevelser og uforglemmelige minder. Søvnmangel og tømmermænd. Succesoplevelser og skuffelser. Venskaber for livet.
Selvom man efterhånden vænner sig til tanken om, at man fra årsskiftet overgår til at blive støttemedlem, så er hver eneste af disse ”for sidste gang”-oplevelser en påmindelse. Om alle de grin, diskussioner, sejre og nederlag, som jeg har fået i netop det her fællesskab – og som jeg kun kan håbe (og misunde), at andre medlemmer får i deres ungdom og unge voksenår.
DSU er et fællesskab, der betyder meget mere, end der er plads til at (be)skrive på en (bag)side. Min kærlighed til DSU er nok mest af alt en taknemmelighed over at have fået lov til at være en møtrik i det store maskineri og et lille tandhjul i arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation gennem 11 år. Det sidste halve års medlemskab vil jeg bruge på at minde mig selv om, hvor privilegeret jeg har været. Der findes ikke noget fællesskab, som jeg skylder mere end DSU. For mig er der intet over og intet ved siden af.
En anden velkendt kliché er, at DSU kun er til låns. Og uanset hvor klichéfyldt det end måtte lyde, så er det ikke desto mindre sandt. Husk det, venner. For en dag er det jer, der blinker med øjnene – og måske bliver de våde.
Tak for eventyret, DSU. Og tak, fordi jeg måtte være med på rejsen.
