VISION – Årgang 104 – Nr. 1

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Andreas Petersson

REDAKTION

Astrid Hass (redaktør)

Tue Jacobsen

Ronja Sønder

Noah Thilemann (fotograf)

FOTOS

Noah Thilemann (forside, 3-9, 11, 19, 23)

DESIGN, LAYOUT OG TRYK

www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400.

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,-

Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra VISION må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

@socialdemokratisk_ungdom

@socialdemokratiskungdom

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

@DSU_1920

VISION NR. 1 - ÅRG. 104 MARTS 2024

ISSN 2794-6029

VISION UDGIVES AF

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 1. sal, 2500 Valby 72 30 08 80 // DSU@DSU.net // www.DSU.net

3

4

Leder: De mange (uoverskuelige) valg

Ungdomsliv, vennegruppe og problemer Interview med hovedpersoner fra ungdomsserien EVIGT

11

Aktivitetsoverblik De fedeste begivenheder i 2024

12

UPS AND DOWNS Skærmkrop, albino på job, Nordic Waste, kongelige ordener og meget mere.

14

18

20

22

Verden går til valg Disse valg skal du følge i 2024

Bæredygtighed og genbrugstøj

CO2-afgift på landbruget – hvad og hvorfor?

Stop Spild Lokalt Rasmus er en ægte klimahelt

25 Skolevalg 2024

28

Følg en ildsjæl

Side 4-9

Side 11

DE MANGE (UOVERSKUELIGE ) VALG

”Han ved ikke rigtig, hvad han vil med sit liv. Han går i gymnasiet, men jeg tror egentlig mest, at han bare gør det for sine forældres skyld”.

”Hvad skal man vælge, hvilke veje skal man gå, hvilke valg skal man tage, og hvordan kan man få det hele til at hænge sammen?”

”Alle går rundt med et eller andet og dealer med det”.

”Der ligger et enormt pres på, hvordan man skal præstere som person”.

”Hvis man føler sig lidt anderledes, hvordan kan man så prøve at komme ind og være en del af det?”

Hvis du synes, at ovenstående tanker er genkendelige, er du ikke på afveje. Du er i virkeligheden bare en helt normal ung. Citaterne stammer fra det hovedinterview, som du kan læse i den udgave af VISION, du sidder med i hånden netop nu. På forsiden af denne udgivelse har vi Alma-Rose og Noam, der spiller hhv.

Klara og Simon – to af hovedrollerne – i ungdomsserien EVIGT, som er den nyeste i rækken af populære Jonas Risvig-serier på bl.a. YouTube.

En ungdomsserie om venskab, kærlighed og fester – men også følelser og bekymringer. Et interview og en samtale om dét at være ung. Om alt det du hele tiden føler, du skal nå – og alle de valg, du skal træffe, og som kan virke uoverskuelige.

“ Du er i virkeligheden bare en helt normal ung

Apropos dét med valg: I 2024 går verden i den grad til valg. I mere end 60 lande skal befolkningerne træffe et valg –nogle steder mere demokratisk end andre. Vores internationale korrespondent forudser bl.a. en ”snæver” valgsejr til Vladimir Putin i Rusland. VISION giver dig overblikket over nogle af de valg, der bliver spændende at følge. Det Herrens år 2024 er i sandhed et valgår!

I denne udgave af VISION har vi også et grønt tema. Vi sætter lidt ekstra fokus på klima og miljø, bæredygtighed og den grønne omstilling. Genbrugstøj, modeindustrien, CO2-afgift på landbruget og kampen mod madspild. Alt sammen noget, der også handler om at træffe et (grønt) valg.

Som altid har der været noget godt og skidt siden sidste udgave af magasinet. I den efterhånden traditionsrige ”UPS AND DOWNS” (side 12-13) kan du se, hvad redaktionen har udvalgt. Også her er der blevet truffet nogle valg – og denne gang holder vi os inden for landets grænser.

Selvom tiden aldrig står stille, skal du huske at tage en slapper indimellem. Det kan du f.eks. gøre, mens du læser den nyeste udgave af vores magasin. God læselyst!

Andreas Petersson, ansv. chefredaktør Astrid Hass, redaktør

Ungdomsliv, vennegruppe og problemer

Et ungdomsliv er fyldt med indtryk, relationer og tankemylder. Du skal præstere i alle arenaer – sådan kan det i hvert fald føles. VISION har mødt to af skuespillerne fra den populære ungdomsserie EVIGT.

EVIGT er titlen på en ny ungdomsserie på YouTube, der havde premiere i februar 2024. Det er det seneste skud på stammen af ungdomsserier, der er instrueret af Jonas Risvig, som VISION bragte et forsideinterview med for et år siden.

I den nye ungdomsserie, EVIGT, følger man en gruppe venner, hvis sommerferie er præget af fester, kærlighed og venskab. Sammen forsøger vennegruppen at nyde sommeren, mens følelser og bekymringer sætter alt på spidsen.

VISION har mødt to af hovedpersonerne i EVIGT. Alma-Rose, der i serien hedder Karla, og Noam, der i serien hedder Simon.

Rollen som en anden – måske Alma-Rose, du spiller Karla i serien. Hvem er hun?

”Karla er en meget livsglad og dejlig person, og hun elsker at være åben og social. Hun har lidt udfordringer med at finde ud af, hvem hun er som person –både med sin seksualitet og hvad hun

egentlig gerne vil. Er hun til piger, eller er hun til drenge? Derudover er hun en type, der hele tiden starter nogle nye projekter, men aldrig sådan helt får dem afsluttet. Hun får masser af idéer og begynder på alle mulige nye projekter. Hun har ikke rigtig styr på sine ting, hun er meget flydende og har lidt svært ved at vide, hvad hun vil.

Hvordan er det at spille den rolle?

”Altså, jeg kan fuldstændig spejle mig selv i det. Jeg er også totalt typen, der får masser af idéer, men jeg får det aldrig afsluttet. Jeg kan huske, da jeg læste rollen første gang, der sad jeg sammen med min mor, og så var hun bare sådan: Det er jo seriøst bare dig som person i virkeligheden – så det er ret sjovt. Jeg synes, det var svært at skulle sætte sig ind i dét med at være flydende med ens seksualitet, da jeg selv bare er til drenge. Men det var sjovt at få en udfordring og ligesom prøve at arbejde med at have det svært og have nogle mentale problemer, som Karla har i serien. Så det var faktisk virkelig fedt”.

Tekst: Andreas Petersson

Fotos: Noah Thilemann

ALMA-ROSE KROGH

Alder: 17 ar Gar i 1.g pa Ordrup

Gymnasium i Charlottenlund

Spiller Karla i ungdomsserien EVIGT

NOAM TORP

Alder: 17 a r Ga r i 1.g pa HandelsskoleRoskilde

Spiller Simon i ungdomsserien EVIGT

Spiller ogsa med i ZUSA

Noam, du spiller Simon i serien. Hvem er han, og hvordan er det at spille den rolle?

”Simon er sådan lidt festglad og pigeglad. Ung mand. Nogle af tingene kunne jeg sagtens spejle mig i, men ikke det hele. Han er sådan lidt… Han ved ikke rigtig, hvad han vil med sit liv. Han går i gymnasiet, men jeg tror egentlig, at han mest bare gør det for sine forældres skyld. Det er jo lidt sådan tvang fra deres side”.

Noam fortæller, at Simon er lidt låst –især hvis man sammenligner med en af de andre hovedpersoner, Carl-Emil, der er meget fri og har fundet ud af, hvad han vil i livet. Han har valgt en erhvervsuddannelse og er i gang med at uddanne sig til automatiktekniker.

”Serien handler også meget om, at det er okay ikke bare at tage på gymnasiet. Der er mange andre gode valg. Man skal gøre, hvad man selv føler for. Simon var

tvunget til at tage på gymnasiet i stedet for at gøre, hvad han reelt havde lyst til”, siger Noam.

En skildring af ungdomslivet Ligesom mange andre serier – også dem af Jonas Risvig – kan ungdomsserien EVIGT anskues og fortolkes forskelligt. Så hvad handler EVIGT om, hvis man spørger to af hovedpersonerne?

“ Hvad skal man vælge, hvilke veje skal man gå, og hvordan kan man få det hele til at hænge

sammen?

”Vi har den her vennegruppe, som er startet i gymnasiet, og de kommer fra mange forskellige gymnasier. Jeg kender selv det her med, at det nogle gange kan være svært at have en vennegruppe, som man ikke går i skole med til hverdag. Jeg har mange venner fra andre gymnasier,

og det kan være svært at finde tid til at være sammen med dem, fordi man har så meget med sine venner og fester på ens eget gymnasium”, siger Alma-Rose.

I serien følger man de forskellige karakterer i deres sommerferie. Det betyder også, at man ser forskellige klip med forskellige perspektiver, fortæller hun:

"Man ser forskellige mennesker fra vennegruppen, og hvad de egentlig går og roder med, som bare er totalt normale ungdomsproblemer".

Simon stemmer i. Serien prøver at vise ”ungdomslivet generelt”, siger han og uddyber:

”Alt fra togture til fester til ja… kæresteproblemer. Det er meget det der med, hvordan det er at være ung, og hvad man går og døjer med. Hvad skal man vælge, hvilke veje skal man gå, hvilke valg skal man tage, og hvordan kan man få det hele til at hænge sammen?”

Alle går og dealer med noget Hvad er seriens budskab?

”Ej, nu skal vi håbe, at Jonas ikke er sådan: Hva’ fanden snakker I om?”, siger Alma-Rose og griner.

"Budskabet for serien er at vise, hvordan det generelt bare er at være ung, og at alle går rundt med et eller andet og dealer med det. At det er helt normalt, at alle har lidt forskellige problemer. Og at det kan være virkelig hårdt at dele med både venner plus familie og så bare det der med hele tiden at skulle være socialt på toppen. Det der med at få sagt noget hundrede procent, som man mener indefra. Det kommer nogle gange ud helt krøllet. Mange unge har nemlig svært ved at sætte ord på deres følelser. Det har jeg selv nu, mens jeg prøver at forklare det her”, fortsætter hun.

”Ja, budskabet kunne være, at der generelt bare er alle mulige ting, der er pissesvært. Men du er ikke den eneste,

der går rundt med det. Alle går og døjer med noget. Det er normalt, og det skal der være plads til. Det kan selvfølgelig være svært at komme ud med det, men det er godt at få sat ord på og få snakket med nogen om det”, siger Noam.

“ Mange unge har svært ved at sætte ord på deres følelser.

Det har jeg selv nu, mens jeg prøver at forklare det her

Uden for hovedstaden?

Vil I sige, at serien er repræsentativ for dét at være ung i dag?

”Det synes jeg i høj grad. Man kan relatere til rigtig meget i serien. Men jeg vil ikke sige, at det er hele ungdommen. Det kan godt være, at det mest afspejler unge fra et bestemt sted i landet”, siger Alma-Rose.

Netop dét med geografien er interessant. Mange af Jonas Risvigs serier foregår nemlig i København. Det er også tilfældet med EVIGT. Så måske afspejler serien i virkeligheden kun – eller i hvert fald primært – ungdomslivet i hovedstadsområdet? Både Alma og Noam nikker anerkendende og kan godt se pointen. De mener dog, at serien er repræsentativ på den måde, at der uanset hvad er noget, som alle unge kan relatere til.

”Der er så mange forskellige små ting –for eksempel klima, hvad du skal i livet og sådan. Alle kan relatere til et eller andet i serien”, siger Noam.

Alma-Rose mener også, at unge i dag har en større og bredere fælles referenceramme pga. de sociale medier. For uanset om man bor i en storby, i provinsen eller på landet, så ser man meget af det samme indhold på forskellige online-platforme.

Se EVIGT på YouTube her

Præstationskultur

Hvad tænker I selv om dét at være ung i dag? Hvordan oplever I det, og er der noget, der særligt fylder?

”Jeg synes, at det der pres fylder meget – både fra skolen, forældre og venner. Der ligger et enormt pres på, hvordan man skal præstere som person, og hvordan man skal opføre sig. Så ja, jeg synes nogle gange, det kan være svært at skulle komme hen til et sted, hvor der er andre venner, og så skal jeg opføre mig præcis ligesom dem. Hvis man føler sig lidt anderledes, hvordan kan man så prøve at komme ind og være en del af det? Jeg synes helt klart, der er nogle ting, som indimellem er svære. Mange unge og jeg selv har meget svært ved ligesom at forklare, hvad man egentlig mener”, siger Alma-Rose.

“ Der ligger et enormt pres på, hvordan man skal præstere som person

”Det lyder lidt som en kliché, men jeg føler, man har hørt, at det er meget hårdt at være ung og sådan noget. Jeg føler også, at det er rigtigt nok, og at der er mange ting, man skal nå. Og samtidig skal du også finde ud af, hvilken vej du vil gå, og du vil også gerne ud at have det sjovt, fordi du er ung. Du skal have det sjovt og feste, men samtidig er der også fritidsjob og skole og så videre. Der er mange ting, og man vil gerne have et socialt liv og passe sine relationer”, siger Simon.

Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) er co-creator på ungdomsserien EVIGT, hvor de underliggende temaer er grøn omstilling, uddannelsesvalg og fremtidens jobmuligheder.

Arbejdernes internationale kampdag 1. maj

En kampdag er altid en god anledning til at blive mindet om, hvor vigtigt det er at engagere sig og tage stilling til det samfund, vi er en del af. 1. maj er en traditionsrig dag, men det er også en dag, hvor vi bliver klogere på fremtidens arbejderkamp –især for unge. Tag fat i din lokalafdeling for at høre, hvad der er af 1. maj-planer.

DSU’s 45. kongres

10.-12. maj

Hvert andet år mødes DSU’ere fra hele landet til kongres. På kongressen vedtager vi DSU’s politiske og organisatoriske retning for de næste to år. Man kan være delegeret gennem sin afdeling eller sit distrikt, men man kan også deltage som tilhører. Det hele foregår i Vejen Idrætscenter. Udover en masse debatter, afstemninger og visioner er der festmiddag, hygge og dans om aftenen.

Valg til Europa-Parlamentet

18. maj – 9. juni

Kridt kampagneskoene – der er valg i Danmark. Den 9. juni skal den danske befolkning stemme til europaparlamentsvalget, som afholdes hvert femte år. Et undervurderet valg, som er meget vigtigere, end vi går og tror. Der er brug for internationalt samarbejde, og grænseoverskridende problemer skal løses på tværs af grænser. Tiden kalder på internationale løsninger!

Afdelingernes Stormøde

24. august

Er du aktiv i en lokalafdeling? Så tag dine venner fra afdelingen med til Afdelingernes Stormøde. En hel dag med afdelingerne i fokus og muligheden for at sparre med medlemmer fra andre lokalafdelinger i landet. Her skal vi sammen blive klogere på, hvordan en lokalafdeling kan være et fedt, lokalt ungdomsfællesskab!

Weekendkursus

4.-6. oktober

En weekend med spændende kurser, hvor du igen får mulighed for at blive dygtigere, mødes med dine venner og mærke fællesskabet. Der er selvfølgelig også fest og floor. Kom med!

Ankersminde Festival

31- juli – 4. august

Sommer, sol og… Ankersminde Festival! En årlig sommerlejr for hele arbejderbevægelsens ungdom, der samler 300 politisk og fagligt aktive unge. Fem dage med koncerter og fester, workshops og debatter, afslapning og hygge samt kolde øl, cider og slushice i lange baner. Det hele finder sted på DSU’s kursusejendom Ankersminde på Fyn. Det er et af årets absolutte højdepunkter, og vi forventer naturligvis at se dig!

At arbejde i butik

UPS AND

Uge Sex: Fokus på skærmkroppen

Traditionen tro er uge 6 også ”Uge Sex”, som organisationen Sex & Samfund står bag. Dette års Uge Sex-kampagne satte fokus på skærmkroppen – herunder kropsidealer og de sociale medier. Når vi er på Instagram, ser vi de perfekte kroppe. Men sandheden er, at det er et glansbillede. Husk, at Instagram ikke er dit spejlbillede. Du er mere værd end likes på Instagram. Det er tid til et opgør med perfekthedskulturen!

Da Martin Hovaldt Jørgensen skulle vælge sin uddannelsesvej, var han meget i tvivl. For selvom han elskede sit arbejde i Brugsen, oplevede han også, at der blev set ned på dét at arbejde i butik. Det var ikke særligt velanset, og folk synes, at han skulle ”bruge sit kloge hoved på noget bedre”.

”Nu har jeg haft tre sabbatår i Brugsen, og jeg synes jo faktisk, at det her, det er sindssygt sjovt, og jeg elsker mit arbejde, så hvorfor ikke tage en uddannelse inden for det, jeg godt kan lide?”, tænkte han.

I dag er han faglært salgsassistent. Med brugernavnet @no1albino bruger Martin sin TikTok-profil – med over 60.000 følgere – til at gøre op med fordommene om, at folk, der arbejder i butik, kun gør det, fordi de ikke er særligt kloge, eller fordi de ikke har gode nok karakterer til at komme ind på en anden uddannelse. Han bruger sin TikTok-profil som platform til at slå et slag for dét at arbejde i butik – bl.a. ved at poste humoristiske videoer fra sin arbejdsdag under mottoet ”når albinoen er på job, er servicen i top”.

Gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to

Hvert ottende barn i Danmark kommer til verden efter fertilitetsbehandling. Alt for mange rammes af ufrivillig barnløshed, og det kan stadig være tabubelagt. I sin nytårstale præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) et forslag fra regeringen om at indføre gratis hjælp til barn nummer to. Thumbs up til Socialdemokratiet og regeringen for det!

AND DOWNS

Sagen om Nordic Waste

Et jordskred, en virksomhed og en virksomhedsejer. Hvis man har fulgt bare en smule med i nyhederne, kan man ikke undgå at have hørt om jordskredet ved Nordic Waste, nær landsbyen Ølst syd for Randers. Udover at det i sig selv er en miljøkatastrofe, så viser Nordic Waste-sagen også, at der findes mennesker i toppen af samfundet, der er helt og aldeles skruppelløse.

Pludselig indgav virksomheden en konkursbegæring og blev erklæret konkurs. På den måde kunne virksomhedsejer Torben Østergaard-Nielsen løbe fra regningen –og han har i øvrigt forholdt sig fuldstændig tavst under hele forløbet. Fik vi sagt, at han er Danmarks sjetterigeste mand? Én ting er i hvert fald sikkert: Samfundsansvar og moralsk forpligtelse er ikke noget, der eksisterer hos Torben Østergaard.

Socialdemokratiet i kursskifte om kongelige ordener

Klimanøl ift. landbruget

Alt for længe – igennem alt for mange år – har politikerne og skiftende regeringer holdt hånden under landbruget ift. klimaet. Frivillige aftaler, dialog, hensigtserklæringer og opfordringer har tydeligvis ikke virket over for en landbrugssektor med et stort lobbyapparat og stærke lobbyister i ryggen.

”Ekspertgruppen for en grøn skattereform” har fremlagt tre modeller for en CO2-afgift på landbruget. Kære regering. Vi står midt i en klima-, miljø- og biodiversitetskrise. Der skal sættes turbo på den grønne omstilling, og det er på tide, at landbruget også bidrager mere!

I mere end 100 år har der været tradition for, at man som socialdemokrat ikke tager imod kongelige ordner. Modstanden mod ordener handler dog ikke om påskekrisen i 1920, eller at en eller anden kong Christian 10. forsøgte at afsætte den daværende regering for lidt over 100 år siden. Det handler om, at vores parti og bevægelse har en ideologi, en historie og nogle traditioner, men også kulturarv, der minder os om, hvor vi kommer fra, og hvem vi repræsenterer. Derfor bunder modstanden mod kongelige ordner også i en bevidsthed om klassesamfundet i Danmark.

Modstanden mod ordener er ikke ensbetydende med en modstand mod det danske kongehus. En afskaffelse af Kongehuset og det konstitutionelle monarki har ingen gang på jord. Men som (folkevalgt) socialdemokrat skal man selvfølgelig ikke tage imod kongelige ordener. Nu har et flertal i den socialdemokratiske folketingsgruppe desværre besluttet at ændre holdning, så det nu er op til den enkelte socialdemokrat, om man vil tage imod en kongelig orden, hvis man bliver tilbudt det. Øv!

KONGELIGE ORDENER

VERDEN GÅR TIL VALG

Hvis 2024 skal være have en overskrift, er det ”valgår”. Mere end 60 lande og over halvdelen af verdens befolkning skal stemme til et valg i 2024. Nogle steder er valghandlingen dog mere demokratisk end andre steder. Her er redaktionens forslag til spændende og vigtige valg at følge med i. 2024 er i sandhed et valgår!

Det amerikanske præsidentvalg

Den 5. november er der præsidentvalg i USA. Det bliver med al sandsynlighed – ligesom ved præsidentvalget i 2020 – et slag mellem Joe Biden og Donald Trump. Med en samlet alder på 150 år er der udsigt til det ældste præsidentvalg i historien.

Et valg i USA har stor betydning. Ikke bare for USA, men også for Europa og Danmark. I en usikker tid med uro, konflikter og krige ude i verden mener mange endda, at verdens skæbne afhænger af det amerikanske præsidentvalg. Det er Demokraterne mod Republikanerne. Joe Biden mod Donald Trump. Vi ser mod dette valg med både spænding og bekymring. Der er ingen tvivl om, at en ny præsidentperiode til Trump vil bringe fornyet usikkerhed i verden. Hvem skal være ”leder af den frie verden”?

Politisk kaos i Storbritannien

Siden den historiske folkeafstemning om ”Brexit” i 2016 har Storbritannien oplevet en bølge af polarisering og politisk ustabilitet. På kun otte år har der været fem forskellige premierministre, hvilket afspejler den turbulente tid for det politiske landskab i Storbritannien. En ny måling fra analyseinstituttet YouGov viser, at de højst prioriterede valgtemaer blandt de britiske vælgere er økonomi (herunder det, der omtales som ”levestandardkrisen”), sundhedsvæsen, indvandring, klima/miljø og bekæmpelse af kriminalitet.

Mange britiske vælgere sætter dog også deres kryds efter, hvor stor – eller måske snarere hvor lidt – tillid de har til partilederne Rishi Sunak fra Conservative Party og Keir Starmer fra oppositionspartiet Labour. Det britiske parlamentsvalg skal senest afholdes i januar 2025, men det forventes, at det bliver udskrevet til afholdelse i efteråret 2024.

Valg til Europa-Parlamentet

Mellem d. 6. og 9. juni skal befolkningerne i EU’s 27 medlemslande stemme til europaparlamentsvalget. I Danmark er valgdagen sat til søndag d. 9. juni. En stor del af den lovgivning, der vedtages i Folketinget, er faktisk implementering af EU-lovgivning. De love, der vedtages af Europa-Parlamentet, har langt større betydning for vores hverdag, end vi aner. Desværre er medierne ikke gode nok til at dække EU-stoffet i hverdagen.

Det er en klar fordel for et lille land som Danmark at være en del af et samarbejdende og forpligtende, europæisk fællesskab. Vi må dog også erkende, at det ikke er alt ved EU, der er en dans på røde roser. Men i en tid med masser af uro og konflikt i verden – herunder krig på europæisk jord – er der brug for internationalt samarbejde og internationale løsninger. Vi står midt i en klimakrise, der er fortsat pres på Europas ydre grænser, og vi skal stadig støtte ukrainerne i deres frihedskamp som følge af Ruslands krig i Ukraine. EP-valget er meget vigtigere, end vi går og tror. Husk at stemme d. 9. juni!

Et valg uden spænding – og så alligevel lidt

Hold godt fast på vodkaflaskerne, for den russiske vinter er ved at tø op, og det russiske valg er på vej. Den 17. marts (lidt før denne udgave af VISION udkommer) er der præsidentvalg i Rusland. I indledningen skrev vi, at ”Nogle steder er valghandlingen dog mere demokratisk end andre steder”. Selvom der afholdes præsidentvalg i Rusland hvert sjette år, er det nok de færreste, der betragter landet som et demokrati. På The Economists såkaldte Democracy Index får Rusland en score på 2,28 ud af 10 (til sammenligning får Danmark en score på 9,28).

VISIONs internationale korrespondent, Tue Jacobsen, forudser en snæver valgsejr til Vladimir Putin med kun 98,2 pct. af stemmerne. Det bliver spændende at se, om Tue får ret i sin analyse.

Valg i verdens største demokrati

Grundet den geografiske afstand kan det virke som en fjern begivenhed. Men i april eller maj er der parlamentsvalg i Indien – også kendt som verdens største demokrati. Med en størrelse på over 1,4 milliarder af klodens indbyggere er Indien hjemsted for verdens største befolkning.

Det mest sandsynlige scenarie er en sejr til den nuværende premierminister Narendra Modi og BJP (det hindunationalistiske parti), som dermed kan se frem til en tredje periode som premierminister. Den eneste reelle modstander er Rahul Gandhi, som er barnebarn af legenden Mahatma Gandhi. Men selv med sin familiebaggrund står valget ikke til at kunne vindes. Med en buldrende økonomi, stigende velstand, højere levestandard og en voksende middelklasse er Indien og det indiske valg bestemt interessant at følge med i.

FLERE KVINDELIGE HÅNDVÆRKERE

”Det er bare fedt, fordi man får lov til at være kreativ. Man får lov til at bruge sine hænder, og der er bare ingen dage, der er ens”.

Sådan sagde Amanda Irina, da hun gæstede Aftenshowet på DR1.

Vi ved, at forældre har stor indflydelse på unges uddannelsesvalg. En ny analyse fra Tænketanken DEA viser, at forældre i højere grad vil anbefale en erhvervsuddannelse til en søn fremfor en datter.

Der er brug for flere faglærte – især til den grønne omstilling. Derfor er der også brug for, at flere kvinder går den faglærte vej og vælger en erhvervsuddannelse.

Amanda er i lære som låsesmed og er formand i Metal Ungdom. Desuden er hun Boss Ladies-ambassadør og inspirerer andre unge kvinder til at vælge et håndværksfag.

Scan QR-koden og se et klip med Amanda i Aftenshowet her.

VIL DU TJENE G DE PENGE?

Der er mange gode grunde til at gå den faglærte vej og søge ind på en erhvervsuddannelse – især hvis du vælger VVS-energiuddannelsen

En af dem er, at du tjener gode penge. VVS'ere er nemlig nogle af de bedst lønnede faglærte

Både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), tænketanken Kraka, Mandag Morgen, Politiken og Avisen Danmark siger det. Når du har fået svendebrev og er blevet udlært, er der udsigt til god løn, høj jobsikkerhed og masser af spændende muligheder!

BÆReDYGTIGHED & GENRBrUGSTØJ

Vidste du, at…?

1

2

3

Tøjindustrien står for 10 pct. af den globale CO2-udledning

Det kræver 12.000 liter vand at producere et par jeans

Der bliver i gennemsnit udledt 15 kg CO2 ved produktion af 1 kg tekstil

Vi har alle sammen gjort det. Siddet i skole, på arbejde eller måske bare derhjemme – og wupti, så er der pludselig nyt tøj på vej til vores garderobe. Vi mennesker – især danskere – elsker at købe tøj, men tænker sjældent over, hvordan det påvirker vores planet.

For hver gang vi opgraderer vores garderobe, bidrager vi til et større problem: forureningen af vores klode. Hver ny kollektion betyder mere produktion, mere affald og større miljøbelastning. Tøjindustrien er en af de værste klimasyndere, der findes.

Vi skal have en grønnere og mere bæredygtig modeindustri. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har et signaturprojekt om bæredygtigt forbrug. En projektgruppe i DSU har udarbejdet et politisk udspil til en grønnere modeindustri.

Læs udspillet her

VISION har fanget to DSU’ere, der går i genbrugstøj. God stil og bæredygtighed kan sagtens gå hånd i hånd. Se med på siden til højre!

Tekst: Tue Jacobsen

Foto: Noah Thilemann

Jakob Bonde

Brun striktrøje, købt på Trendsales

Sko, købt af en ven Carhatt-bukser, købt på Sellpy

Nikoline Prehn

Blå top, købt i Sliced Banana på Nørrebro i København

Sorte bukser, købt i genbrugsbutikken Røde Kors Aalborg adidas-sko, købt online på Tise

CO2-AFGIFT PÅ LANDBRUGET HVAD OG HVORFOR?

HVAD ER EN CO2-AFGIFT?

En CO2-afgift er – kort fortalt – en afgift på den mængde CO2, som f.eks. en virksomhed eller et landbrug udleder gennem sin produktion. Hvis man mindsker sin CO2-udledning, bliver afgiften derfor lavere. Der er forskellige modeller for, hvordan en CO2-afgift konkret ser ud, men der kan f.eks. være en pris pr. ton CO2, man udleder. Formålet med en CO2-afgift er, at der skal udledes mindre CO2.

HVORFOR ER EN CO2-AFGIFT VIGTIG?

Klimaeksperter peger på, at en CO2-afgift er den bedste, billigste og mest effektive måde til at nedbringe CO2-udledninger. I Danmark har vi meget ambitiøse klimamål, og hvis vi skal nå dem, skal alle dele af samfundet bidrage. Der er allerede en CO2-afgift på produktion i industrien. Det skal der også være i landbruget. De sidste ti år har CO2-udledningen fra landbruget været uændret, mens resten af samfundet har nedbragt sin CO2-udledning. Det går ikke. Hvis landbruget ikke reducerer, er der bare nogle andre i samfundet, der skal. Det er ikke en fair fordeling.

Grøn trepart – HVAD ER DET?

Der er nedsat en ”Grøn trepart” til at komme med et forslag til en CO2-afgift på landbruget. En trepart er en forhandling mellem tre centrale parter: regeringen, Kommuners Landsforening (KL) og i dette tilfælde en række interesseorganisationer og fagforeninger: Fødevareforbundet NNF, Landbrug & Fødevarer, Dansk Metal, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Industri. Derudover er tænketanken Concito med som videnspart. Forhåbningen med en trepart er, at der er stor respekt for anbefalingerne, og at det derfor kan give stabilitet i mange år. Den grønne trepart skal senest til juni komme med anbefalinger på følgende områder:

CO2-afgift på landbruget

Indholdspunkter til lov om natur og biodiversitet

Pejlemærker og principper ift. beskyttelse af drikkevand

Løsninger, der kan indgå i regeringens skovplan

Principper for en ny CO2-afgift

1

Forudsigelighed og tydelighed er vigtigt. Landbrugssektoren og fødevareindustrien kan planlægge bedst muligt, hvis man nemt kan forstå, hvad man skal betale og hvornår.

2

Pengene fra afgiften skal tilbageføres til landbruget, så der er midler til at omstille til en mere klimavenlig produktion.

3

Der skal ske en gradvis indfasning, så landbrugene har flere år til at tilpasse sig. Derfor er det vigtigt at komme hurtigt i gang, så vi hurtigst muligt får effekterne.

UVISHED SKABER UTRYGHED

Max vil gerne have en CO2-afgift på landbruget. Men ventetiden skaber usikkerhed for ham og hans kollegaer. For få år siden var Max på ”fordeling”. Det betyder, at han kun arbejdede tre dage om ugen og fik dagpenge de sidste to dage. Årsagen var, at der manglede svin at slagte. Det er bedre nu, men uvisheden om en CO2-afgift spøger. Risikerer medarbejderne at skulle på fordeling igen, hvis svinebrug drejer nøglen om? Er der overhovedet et slagteri i Thisted i fremtiden? Skal man se sig om efter noget andet, eller kan man også betale for hus og bil om fem år?

DET ER IKKE FAIR. LAD OS FÅ EN CO2-AFGIFT, SÅ MAX KAN FÅ RO PÅ FREMTIDEN!

MAX HEIMANN

ALDER: 24 ÅR

UDLÆRT SLAGTER

BESKÆFTIGELSE: ARBEJDER PÅ

TICAN FRESH MEAT I THISTED.

AKTIV I FØDEVAREFORBUNDET NNF UNGDOM

RASMUS ER EN ÆGTE KLIMAHELT

Mange unge er optaget af klimakampen. Rasmus Erichsen gør en forskel for den grønne dagsorden og bæredygtighed – ikke bare i ord, men i konkret handling.

I en alder af bare 17 år – tilbage i 2016 – tog Rasmus Erichsen initiativ til at stifte organisationen ”Stop Spild Lokalt”. Det startede som en lille Facebook-gruppe for økonomisk trængte borgere i Korsør –en lille by i Sydvestsjælland, der hører under Slagelse Kommune. I Facebook-gruppen kunne man informere beboere i lokalområdet, hvis man havde overskydende mad. I dag er organisationen og dens formål nærmest gået viralt i Danmark.

Udover at være stifter af Stop Spild Lokalt er Rasmus også CEO/direktør. Da han stiftede organisationen, var han kun 17 år. Han gik på handelsgymnasiet i Slagelse og havde to fritidsjobs. Det, der startede som en lille Facebook-gruppe, udviklede sig pludselig meget hurtigt.

”Det hele voksede så stærkt, at den største udfordring blev mere tid – blandt andet at sætte sig ind i lovgivning omkring fødevarer”, siger Rasmus.

I dag er han 25 år. Men selvom Rasmus er blevet otte år ældre, end dengang han som 17-årig stiftede Stop Spild Lokalt, så er det de færreste 17- eller 25-årige, der kan skrive titlen som ”CEO” eller ”direktør” på sit CV.

”Pludselig skulle jeg også sætte mig ind i, hvordan man leder andre mennesker – og i særdeleshed hvordan man leder frivillige”, fortæller han.

Klima og mere lighed Rasmus forklarer, at man kan se organisationen som en taburet med tre ben. Det handler om klimaet og at mindske madspild i Danmark. Det handler om at hjælpe økonomisk trængte mennesker. Og det handler om de frivillige ildsjæle i Stop Spild Lokalt, der ønsker at gøre en forskel for andre.

Som årene skred frem, og i takt med at organisationen voksede sig større, blev Rasmus’ interesse for politik også større. Samtidig begyndte klima og miljø at fylde mere og mere – både på den politiske dagsorden og i den offentlige debat generelt. Og det er i høj grad ungdommen, der har sat klimaet øverst på dagsordenen.

Derfor blev Rasmus’ engagement i klimakampen på en eller anden måde også mere politisk. Han meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og blev aktiv i sin lokalafdeling, som i Rasmus’ tilfælde er DSU Slagelse.

”Jeg kunne mærke et fedt fællesskab fra dag ét, og jeg synes, at mit arbejde for klimaet og mere lighed i samfundet spiller rigtig godt sammen med at være aktiv i DSU”, siger Rasmus.

Stop Spild Lokalt er en social madspildsorganisation, der blev etableret i 2016 og er drevet af frivillige kræfter.

Hver dag redder organisationen mere end 30 tons overskudsmad. Det sker ved, at frivillige fra Stop Spild Lokalt afhenter mad og råvarer, der ikke fejler noget – men som pga. udløbsdato eller beskadiget emballage ikke kan sælges i butikkerne.

Næsten 300 butikker er med i ordningen og giver varerne kvit og frit til Stop Spild Lokalt, så det kan komme økonomisk trængte personer og familier til gavn.

Der er ca. 250.000 medlemmer i de lokale Facebook-grupper, og Stop Spild Lokalt driver Madoaser over hele landet. Frivillige fra Stop Spild Lokalt både henter, bringer og uddeler mad via Madoaserne, hvor maden bliver delt gratis ud til dem, der møder op.

www.StopSpildLokalt.dk

Stop Spild Lokalt

@Stop_Spild_Lokalt

Skrevet af Ronja Sønder Redigeret af Andreas Petersson

Noah Thilemann

Få ny viden med støtte fra Th. Stauning Fonden

Th. Stauning Fonden støtter unge på landets erhvervsskoler, handelsskoler, gymnasier, universiteter mv. Unge, der alle ønsker at dygtiggøre sig inden for deres felt, om det så er i Danmark eller udlandet.

Th. Stauning Fonden ser på ansøgningerne ud fra en samlet vurdering af elevens og den studerendes faglige formål, interesser og motivation. Som lærling/elev eller studerende har du derfor mulighed for at kunne udvikle dig på områder, hvor din lærlingeløn eller SU normalt ikke rækker.

Th. Stauning Fonden blev etableret den 26. oktober 1948 med det formål at yde stipendiater til unge kvinder og mænd, der tilhører den socialdemokratiske arbejderbevægelse.

Sådan søger du: Send en motiveret ansøgning med budget til partikontoret@Socialdemokratiet.dk mrk. ”Fondsansøgning”

Ansøgningen skal være i PDF-format

Ansøgningsfrister er den 15. april og 15. oktober.

Uddelinger fra Th. Stauning Fonden er skattepligtige. Dog er legater til studieophold i udlandet skattefri for dig som modtager af legatet.

Indberetning til SKAT sker på CPR-nummer.

SKOLEVALG 2024

Skolevalget er en autentisk gennemført valghandling – en slags prøvevalg – for 8.-10. klasser i hele landet. Det afholdes hvert andet år, og det er de politiske ungdomsorganisationer, der repræsenterer de politiske partier i Folketinget. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) vandt skolevalget i 2019 og 2021 og jagtede dermed et hattrick i 2024. Det lykkedes

desværre ikke. Med 15,95 pct. af stemmerne blev DSU og Socialdemokratiet næststørst på landsplan. Men selvom skolevalget ikke gik som håbet, er der stadig god grund til at hylde de mange frivillige ildsjæle, der tog fri fra skole, studie og/eller arbejde for at repræsentere DSU og Socialdemokratiet i debatter og styrke elevernes demokratiske selvtillid.

39.694

Så mange elever stemte til skolevalget.

100

Så mange DSU’ere valgte frivilligt at repræsentere DSU og Socialdemokratiet til Skolevalg 2024. Intet mindre end imponerende!

98 %

Så stor en procentdel af debatterne dækkede DSU. Det betyder, at DSU har været repræsenteret med en debattør til langt de fleste skolevalgsdebatter. En dækningsgrad på 98 procent er godt gået!

655

Så mange skoler var tilmeldt Skolevalg 2024.

62,32 %

Så mange procent af stemmerne fik Gustav Mortensen fra DSU Næstved efter en debat på Nordagerskole i Ringe på Fyn.

33

Så mange DSU’ere debatterede til skolevalget for allerførste gang.

302

Så mange skoler havde debatter ifm. skolevalget.

EN FED SKOLE FOR ALLE

BEDRE HJÆLP TIL ORDBLINDE

FUCK PERFEKTHEDSKULTUREN

De tre budskaber i DSU’s politiske grundfortælling til skolevalget. Vi fortsætter kampen for en fed skole med mindre ”røv til sæde”-undervisning, bedre hjælp til ord- og talblinde og et opgør med perfekthedskulturen!

STOP CHIKANE AF LÆRLINGE!

De sidste par måneder har Fagbladet 3F kunnet melde om flere unge lærlinge, der har været udsat for chikane på deres lære- og elevpladser.

I 3F Ungdom er vi ikke i tvivl:

Der skal være nultolerance over for chikane!

Alle har ret til en chikanefri arbejdsplads, og det er arbejdsgivers ansvar at sikre det.

Vi foreslår derfor

Fratag virksomheder ret til lærlinge Hvis en virksomhed gentagne gange eller i særlig grad ikke sikrer et trygt arbejdsmiljø for deres lærlinge, skal det være nemmere at fratage virksomheder deres godkendelse til at have lærlinge. Arbejdstilsynet skal kunne kobles til en lærepladsvirksomhed gennem tilsyn ved mistanke om problematiske oplæringsforhold.

Det pædagogiske grundlag skal styrkes

Der mangler kompetencer både i virksomhederne og på skolerne til at håndtere en mere mangfoldig gruppe af lærlinge, end man tidligere har haft. Derfor foreslår vi at styrke efteruddannelsen til de oplæringsansvarlige ude på virksomhederne. Derudover skal virksomhederne i højere grad kunne dokumentere, at de opfylder kravene for tilfredsstillende oplæringsforhold.

Bødestørrelsen skal hæves Virksomhederne slipper for billigt i chikanesager. Voldsom chikane og krænkelser kan sætte dybe spor. Bødestørrelsen for ikke at leve op til sit ansvar som arbejdsgiver og sikre lærlinge en tryg læreplads bør sættes markant op.

Er du studerende, og har du studiejob i en af 3F’s brancher? Så husk at du kan blive gratis medlem af 3F. Læs mere på 3F.dk/medlem

JOBPATRULJEN?

Jobpatruljen taler hver sommer med flere tusinde unge om deres fritidsjob. Tilmeldingen er nu åben. Skal du med? Test dig selv her.

Synes du, at unge fortjener en god start på arbejdslivet?

Ja da! Tjo...

Ja

Ja selvfølgelig

Vil du så have mere viden om unges rettigheder på arbejdsmarkedet?

Ej, jeg ved nok i forvejen

Perfekt! Kan du lide at hygge dig og have det sjovt med nye og gamle venner?

Ja, min livret er buffet!

Næ...

Nå, men kan du så lide at spise på Bone’s?

Ellers tak

Fair nok. Vi tager også på Flammen.

Følg en ildsjæl

I 2024 kan du i hver udgave af VISION følge Klara Wenzell. Hun er nyvalgt afdelingsformand i DSU Aarhus. Mange unge har aldrig prøvet at være frivillige ledere – og mange har måske slet ikke lyst til at prøve kræfter med det. Måske fordi vi unge ofte tror, at det skal gøres helt perfekt, eller at man skal kunne det hele på forhånd? Sådan er det ikke –og vi har brug for endnu flere unge, der engagerer sig som frivillige ledere i foreningslivet. Vi håber, at Klaras rejse kan inspirere dig til at blive aktiv og måske endda frivillig leder – uanset om det er i DSU eller en anden organisation.

Den første tid som ny formand

Det går altid stærkt i DSU Aarhus, og det har det bestemt også gjort i min første tid som formand. Vi har siden sommerferien været i gang med en renovering af lokalerne i vores dejlige hus i Amaliegade, og nu lægger vi endelig de sidste kræfter i projektet. Vi maler, maler og maler og har været på utallige ture i IKEA. Snart står huset skarpere end nogensinde før!

Derudover har vi nogle fede arrangementer i den kommende tid, som jeg ser meget frem til. Om lidt tager vi fem dage på studietur til Strasbourg i Frankrig, og det glæder jeg mig virkelig til! Og når vi kommer hjem fra Strasbourg, går der kun et par dage, før det er 8. marts, og vi skal fejre kvindernes internationale kampdag, hvor jeg har gået og brygget på programmet et godt stykke tid. Sidst, men ikke mindst, har jeg brugt en masse tid på vores nye bestyrelse. Vi har fået fire nye bestyrelsesmedlemmer, der skal sættes ind i vores opgaver. Der er mange, men det er heldigvis altid virkelig sjovt at sidde i bestyrelsen i DSU Aarhus – især når vi går ind i et spændende halvår med både vores egne afdelingsaktiviteter, DSU’s kongres og EP-valg.

• Navn: Klara Wenzell

• Alder: 20 år

• Arbejder som piccoline hos et konsulenthus

• Fritidsinteresser (udover DSU): Sejlads, syning, mine søde venner og kæreste

• Jeg meldte mig ind, fordi jeg synes, at DSU var de sejeste til skolevalget i 2019. Det var dem, der talte mine politiske mærkesager.

Selvom det er fedt at have vores eget hus i Amaliegade, er det også noget af et arbejde! Her ses Simon og Alma, der er i gang med at male trappen fra 1. til 2. sal. Det tog fem timer!

Da jeg var på efterskole, lærte jeg at sejle! Her ses de kapsejladsbåde, som jeg i de sidste par år har sejlet i.

Det her billede er fra 8. marts sidste år, hvor hele DSU satte fokus på at hæve abortgrænsen. Det er en af mine yndlingstraditioner med DSU Aarhus, at vi altid fejrer kvindernes internationale kampdag.

Man er vel fra Aarhus

Her er jeg på stadion for at se AGF sammen med tre af de vigtigste personer i mit liv – nemlig mine to roomies, Liv og Alma, samt min kæreste Kristian. Hvis du synes, du kan genkende dem, har du nok ret. De er nemlig DSU’ere ligesom mig!

Danskernes foretrukne bank

15 år i træk

Blandt andet fordi vi er til at tale med. Se mere på al-bank.dk/bedstebank

DIT TØJ SKAL VÆRE GRØNT

Du ved det. Måske følger du dem ligefrem: modeindustriens kollektioner. Forår, sommer, efterår, vinter. Mellemsæsoner. Hvis du skal følge med moden, skal garderoben opdateres og udskiftes tit. Et par bukser her. En blazerjakke i et nyt snit der. Hvad gør det? Det er jo bare et stykke tøj.

Men det er ikke ”bare tøj”. Det er et tårnhøjt CO2-aftryk, du trækker over hovedet. Modeindustrien er en kulsort industri, som har gået under radaren alt for længe. Faktisk står

modeindustrien for hele 10 % af den globale CO2-udledning. Det er mere end internationale flyvninger og søtransport tilsammen. Det er ikke okay!

Det skal ikke være dit ansvar at kende CO2-aftrykket på det tøj, du køber. Modeindustrien må steppe op og tage ansvar for den grønne omstilling. Vi står over for astronomiske tal, når vi taler om CO2-udledning. Men modeindustrien bidrager også til forurening af vores vandmiljø. Tekstilfarve og restprodukter fra produktionen står

for omkring 20 % af den globale vandforurening.

Vi løser ikke problemet med national lovgivning. Her er der brug for EU. Der skal være ansvar i værdikæden, større incitament for genbrug, og de store modehuse skal påtage sig et større ansvar. EU skal turde at gå forrest i kampen for vores klima og miljø. Jeg er ikke bange for at tage kampen op, og jeg ved, at jeg også har DSU’s opbakning!

Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig på Christel.Schaldemose@EP.Europa.EU

Christel Schaldemose

@SchaldemoseMEP

@ChristelSchaldemose

Christel Schaldemose er gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet

Venner af

• Alexander Grandt

• Anders Frederik Gjesing

• Anne Limkilde

• Anne Madsen

• Anton Bach

• Benny Engelbrecht

• Benny Haugshøj

• Bo Hansen

• Camilla Schwalbe

• Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta

• Christina Krzyrosiak

• Christine Antorini

• Dante Lester Hyllested

• Emil Postelmans-Vasbo

• Frederik Vad

• Hans Stavnsager

• Inger Bonde

• Jacob Bjerregaard

• Jakob Bonde

• Jakob Daugbjerg

• Jan Juul

• Jan Petersen

• Lars Møller

• Lissa Galle

• Maria Witthøft

• Mattias Tesfaye

• Metalskolen Jørlunde

• Mogens Jensen

• Mogens Pedersen

• Nicolai Nicolaisen

• Nicolaj Riber

• Niels Viggo Lynghøj

• Peter Hummelgaard

• Peter Strauss

• Poul Vinholt

• Rasmus Jakobsen

• Sofie Berg Axelsen

• Socialdemokratiet Østerbro, 1. kreds

• Socialdemokratiet Aalborg Kommune

• Socialdemokratiet Allerød

• Socialdemokratiet Broager, Gråsten og Sundeved

• Socialdemokratiet Bruxelles

• Socialdemokratiet Egedal

• Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs

• Socialdemokratiet Fredensborg

• Socialdemokratiet Greve

• Socialdemokratiet Gribskov

• Socialdemokratiet Gug-Gistrup

Vil du være ven af VISION?

Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Andreas Petersson på AP@DSU.net

Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed.

VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!

• Socialdemokratiet Guldborgsund Øst

• Socialdemokratiet Halsnæs

• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen

• Socialdemokratiet Holstebro

• Socialdemokratiet i København

• Socialdemokratiet Ishøj

• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune

• Socialdemokratiet Kastrup

• Socialdemokratiet Lemvig

• Socialdemokratiet Lolland Øst

• Socialdemokratiet Næstved Syd

• Socialdemokratiet Region Midtjylland

• Socialdemokratiet Region Nordjylland

• Socialdemokratiet Roskilde

• Socialdemokratiet Rødovre

• Socialdemokratiet Skælskør

• Socialdemokratiet Sorø

• Socialdemokratiet Sundby

• Socialdemokratiet Syddjurs Vest

• Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave

• Sydhavnens Tømrerfirma

• Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen

• Tomas Breddam

• Trine Græse