VISION - Årgang 104 - Nr 1

NR. 1 - ÅRGANG 104 - MARTS 2025

tian har s u a P a s s Li rstyrret o f e s i p s t være i 10 år

r e g i s u n hun det h jt

INDE I MAGASINET Mød en ny aktiv i DSU • Faglig SoMe inspiration • 15 spørgsmål til en kommunalvalgskandidat • Status på krigen i Ukraine • …og meget mere

Ansvarshavende chefredaktør Astrid Søvndahl Hass REDAKTION Tue Jacobsen (redaktør) Ronja Sønder Amsi Christiansen Mathilde Niebuhr Jakob Bonde Noah Thilemann (fotograf) FOTOS Noah Thilemann (forsiden, 6-9, 17) Steen Brogaard (side 13, 15) Marie Hald (side 15) DESIGN, LAYOUT og tryk www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400. Årsabonnement for ikke-medlemmer: kr. 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning.

Citater fra VISION må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

3

Leder Hvad “Cheferne” kan lære af DSU

4

Lissa Paustian hold på en personlig hemmelighed i over 10 år Interview med Bachelorettedeltager Lissa Paustian om spiseforstyrrelser, angst og dårligt selvværd.

12

Ups and downs: Bundtrawling, Paradise, Trump og meget mere…

15

Orden’lig dårlig idé Socialdemokrater og ordener bliver bare aldrig en god kombi….

18

Månedens afdelingsaktivitet Vi hylder en afdeling, der har holdt en særlig god aktivitet

19

Mød en ny aktiv Sofia er blevet aktiv i DSU. Mød hende her!

20

Overblik over DSU aktiviteter i 2025 Kom med!

22

Følg en faglig… …bliv inspireret til daglig.

Ny inspiration til din SoMe

25

15 spørgsmål til en kommunalvalgskandidat Maria Witthøft fortæller om politisk motivation, fede steder i Greve og drømme for fremtiden.

26

Reportage fra Ukraine I Ukraine holder snemændene geværer

28

VISIONS spåkuglen Hvad bringer 2025? VISION giver dig et par realistiske og mindre realistiske bud. Men du ved - alt kan ske…

29

Derfor er du aktiv i DSU! Helt ny undersøgelse viser vilde resultater!

Side 19

@socialdemokratisk_ungdom @socialdemokratiskungdom Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) @DSU_1920

N VA

EM ÆRK

E

T

S

Tryksag 5041 0134

Side 20

VISION NR. 1 - ÅRG. 104 - MARTS 2025 ISSN 2794-6029 VISION UDGIVES AF Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 2500 Valby 72 30 08 80 // DSU@DSU.net // www.DSU.net

Side 4

NR. 1 - MARTS 2025

” E N R E F E H C ” D HVA U S D F A E R KAN LÆ Har du set ”Cheferne – jagten på talentet” på DR? Målet var at kåre den bedste leder blandt deltagerne. Præmien? En stilling i en af de tre dommeres virksomheder, nemlig Dansk Industri, Clever eller Danske Bank.

Hvis man ser bort fra de til tider tåkrummende seancer, der vækker minder om alt det dårlige gruppearbejde, jeg har deltaget i, sætter programmet faktisk fokus på noget vigtigt: ledelse.

Ledelse er højaktuelt. Måske tænker du på Trump og Putin, og bliver lidt trist over ledelsesniveauet her i verden. Måske tænker du på Mette Frederiksen og får den modsatte følelse. Måske tænker du på din lokale DSU-formand og bliver taknemmelig for vedkommendes indsats.

Den type ledere har vi brug for, og du kan i hele 2025 møde eksempler på det her i VISION. Vi vil i hver udgivelse sætte fokus på gode lokale afdelingsaktiviteter, der gør en forskel. Du vil også kunne møde et nyt aktivt medlem, der har fundet lige netop vores fællesskab interessant. Og du vil møde nogle af vores talentfulde kandidater til kommunalvalget i november.

Der er ledelse i alt, og få gode ting opstår tilfældigt, eller ud af det blå. Nogle har haft en idé. Nogle har villet noget. I DSU udvikler vi dygtige ledere, der vil noget. Det kræver hårdt arbejde og fortjener ros og anerkendelse. I DSU knonkler vi videre i 2025. Vi ses derude!

A ST RI D S ØVNDA HL HA S S AN SVARS H AV E N DE CH E FRE DAKT Ø R

Mange unge mennesker har ikke ambitioner om at blive ledere.

Det skyldes måske et forkert billede af, hvad det vil sige, eller en frygt for det ansvar, der følger med. I ”Cheferne” løb Sia med sejren. Hun blev beskrevet som et eksempel på en moderne type leder: En, der ikke nødvendigvis ligner en leder (hvad det så end vil sige), og som leder med empati og med øje for fællesskabet.

Samtidig kunne hun sætte en retning og skabe struktur for arbejdet. Alle deltagere i programmet var åbenlyst vilde med at arbejde sammen med hende. Det kan jeg godt forstå – og det mindede mig om den måde vi i DSU i mange år har praktiseret og undervist i ledelse.

Når man er en frivillig organisation, er man afhængig af, at folk alene af lyst vil bidrage til projektet. Det skaber stærke ledere, og ansvarsfulde unge mennesker, der har lyst til at tage ansvaret på sig. De stiller op til kommunalvalg, de bliver afdelingsformænd, kampagneledere, tillidsrepræsentanter og alt muligt andet, der kræver mod og ledelsesevner.

SIDE 3

VISION

n a i t s u a P a s Lis n e å p oldt h d e h

g i l e m m e h g i l n perso , r å 0 1 r e v i o MEN I DAG TALER HMUPNMHOØDJTANGST,

A VÆRD V L OM SIN K E S T G I DÅRL

G O E S L E STYRR SPISEFOR

I årevis bar Lissa Paustian på en hemmelighed, som kun hun og hendes allernærmeste kendte til. Men i 2024 valgte hun at bryde tavsheden. På landsdækkende tv, i TV2’s “Bachelorette,” satte hun ord på sin kamp mod psykiske lidelser.

I dag, som 30-årig journaliststuderende, bruger hun sin stemme til at tale om et svært emne, som mange helst undgår. I et ærligt interview med VISION fortæller hun om sin vej gennem spiseforstyrrelse, de udfordringer, hun har mødt, og hvor vi som samfund fejler, når det kommer til spiseforstyrrelser.

"Jeg hedder Lissa Paustian. Jeg er 30 år, bor på Nørrebro med min hund Max, og jeg har haft en spiseforstyrrelse i over 10 år," fortæller Lissa direkte. Ordene bærer en ro og en selvindsigt, der kun kan komme af mange års kamp og refleksion.

SIDE 4

Da Lissa var 17 år gammel, udviklede hun bulimi – en spiseforstyrrelse, hvor man kaster sine måltider op igen: ”Det var egentlig ikke, fordi jeg ville tabe mig. Det var en form for selvskade, fordi jeg havde det rigtig dårligt. Jeg skiftede meget skole som barn, og så blev mine forældre skilt, da jeg blev 16."

Hun fortæller roligt videre. “Jeg følte mig meget ensom og havde ikke et særligt godt netværk. Jeg begyndte at tabe mig og begyndte at skære i mig selv. Det var et råb om hjælp. Jeg havde ikke selv et sprog for, hvad der var galt med mig."

Man kunne håbe, at nogle havde set signalerne og spurgt lidt nysgerrigt ind. Men svaret fra omverdenen var komplimenter for vægttabet – komplimenter, som uforvarende bekræftede hendes destruktive adfærd: ”Det blev til en spiseforstyrrelse. For mig handlede det om at vedligeholde at være tynd

og undervægtig. Jeg trænede meget og spiste ekstremt restriktivt. Jeg begyndte også at kaste op. Min hverdag begyndte at dreje sig næsten udelukkende om min spiseforstyrrelse."

Når Lissa beskriver sin spiseforstyrrelse, lyder det som en tåge, der kom snigende ind i hendes liv og som tog mere og mere over. Det skete ikke over natten, hvilket er typisk for spiseforstyrrelser. Derfor tøver Lissa også lidt, da vi spørger, hvornår hun selv blev opmærksom på, at hun var spiseforstyrret: “Det er et virkelig interessant spørgsmål. Jeg var 17 år, da jeg første gang begyndte at kaste op, men jeg var slet ikke klar over, at det var en spiseforstyrrelse. Der gik omkring to år, før mine forældre skubbede mig ind i et behandlingsforløb.

Jeg var nok 19-20 år, før jeg overhovedet begyndte at erkende, at der var noget galt." ▶

NR. 1 - MARTS 2025

SIDE 5

VISION

Da hun startede i behandling, var hun egentlig stadig ikke overbevist om, at hun havde en spiseforstyrrelse, men behandleren sagde noget, der blev et vendepunkt for Lissa:”Du har en spiseforstyrrelse, når dit syn på mad, træning og din krop bliver altdominerende – når det påvirker dine sociale relationer, dit arbejde, din søvn, og når dine tanker om din krop fylder så meget, at de styrer alt andet i dit liv.”Behandleren ramte tydeligvis noget i Lissa. Når det gælder spiseforstyrrelser, er det et afgørende skridt at indse, at man er påvirket og styret af mad. Og fordi det tit kommer snigende, så når man ikke altid at bemærke, at det har taget over: "Det var nok dér, det ramte mig.

At jeg måske havde noget i mit hoved, der gjorde, at jeg levede uhensigtsmæssigt – at jeg ikke formåede at leve det liv, jeg egentlig gerne ville, fordi jeg var så påvirket af det. Der gik to-tre år, fra jeg startede med at kaste op, før jeg for alvor forstod, at det faktisk var en spiseforstyrrelse jeg havde."

FRA SKJULT KAMP TIL OFFENTLIG STEMME At bryde stilheden omkring en psykisk lidelse kræver mod. For Lissa var det ikke planlagt, at hun ville åbne op om sin kamp - faktisk tværtimod: ”Jeg blev indlagt på et psykiatrisk hospital i løbet af min uddannelse på Syddansk Universitet. Jeg fortalte det ikke rigtigt til nogen, fordi jeg skammede mig, og jeg kunne ikke overskue, at folk skulle vide det om mig."

Det stod i skærende kontrast til det liv, Lissa dele på sine sociale medier. Her fremstod Lissa som en festglad og tilsyneladende ubekymret person – med et liv, der blandt andet indebar fire år i Dubai og en karriere som stewardesse: ”Jeg viste et liv, der slet ikke afspejlede hvordan jeg i virkeligheden havde det. Men det gjorde mig tryg, at jeg kunne leve bag den facade."

Det var først, efter et uventet opkald fra Warner Brothers, der producerer ‘Bachelorette’, at hun følte modet til at træde ud af spiseforstyrrelsens skygge. Lissa blev lidt tilfældigt inviteret til casting på programmet, men var fast besluttet på at være ærlig om sine sårbarheder: ” Jeg havde kæmpet meget med angst og spiseforstyrrelse, og jeg ville gerne have at de, før de valgte mig, vidste, at jeg kom med det her i min bagage. For jeg kunne ikke give mig selv hen til en tv-produktion, hvor jeg skulle finde kærligheden, hvis ikke de vidste de her ting om mig."

Det krævede overvejelser, når man hidtil kun har delt ud til sin tætteste familie, og ikke engang har talt åbent med særlig mange i sit netværk om det.

Men ideen voksede i Lissa, og hun besluttede sig

SIDE 6

for at tage springet – et valg, der både var skræmmende og befriende: ”Måske kunne jeg faktisk bruge det til noget. Måske kunne det være ret sejt at tage mine svagheder og bruge dem til at italesætte et emne i samfundet, som stadig er ret tabubelagt. To dage senere havde vi besluttet, at jeg skulle være med i programmet. Der gik syv dage fra de kontaktede mig, til jeg havde skrevet under."

Syv dage skulle der til, for at vende op og ned på Lissas liv. Det mod, der lå i beslutningen om at åbne op, førte hurtigt til, at hendes historie spredte sig i medierne – fra ‘Bachelorette’ til Go' Morgen Danmark. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade tog senere kontakt, og her er Lissa nu ambassadør og aktuel med podcasten ‘Sig det højt’.

NÅR MYTER STÅR I VEJEN FOR HJÆLP Luk øjnene og tænk på en spiseforstyrret. Hvilket billede ser du for dit indre blik? Måske en fuldstændig udmagret pige, hvor du kan se hver en knogle i kroppen. Hvis det er tilfældet, er du ikke ene om at tænke sådan – ifølge Lissa, tænker vi nemlig for firkantet, når det kommer til at forstå spiseforstyrrelser og dem, der lider af dem: "Der er mange myter om spiseforstyrrelser, som virkelig burde aflives. For eksempel tror mange, at en spiseforstyrret person altid er en meget tynd pige.

Men sandheden er, at spiseforstyrrelser kommer i mange nuancer. Man kan ikke nødvendigvis se på en person, at de kæmper med det.”

Lissa har selv oplevet, hvordan et sundhedssystem med snævre forestillinger om, hvordan en spiseforstyrret skal se ud og afviser dem, der ikke passer ind i kassen. Lissa prøvede at få hjælp ved lægen mange gange, men blev til sidst magtesløs og måtte tage sin mor med til lægen, til trods for, at hun var 26 år gammel: "Jeg har flere gange gennem årene, både til egen læge og andre steder, prøvet at sige: 'Jeg har brug for hjælp” og ikke blevet hørt (…). Til sidst måtte jeg tage min mor med, og det føltes ydmygende som 26-årig at være nødt til at have en forælder med, som skal trumfe igennem hos lægen. Det er ikke en situation man vil stå i."

Når man skal kæmpe for at få ordentlig hjælp i systemet, føler man sig ikke taget alvorligt, og det få store konsekvenser.

Lissa understreger desuden vigtigheden af at forstå og bekæmpe udbredte myter om spiseforstyrrelser, idet hun påpeger, at bare fordi man ▶

NR. 1 - MARTS 2025

Lissa Paustian: ▶ Færdiguddannet journalist til sommer ▶ Ambassadør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade ▶ 30 år ▶ Taler åbent om sin kamp mod spiseforstyrrelse og selvskade ▶ Deltog i TV2’s Bachelorette (2024) ▶ Aktuel med podcasten “Sig det højt”

SIDE 7

VISION

Har du brug for hjælp?

Hvis du selv eller nogen, du kender, kæmper med en spiseforstyrrelse, er du ikke alene. Du kan få hjælp og støtte ved at kontakte Psykiatrifondens telefonrådgivning på 39 25 25 25, eller læse mere om rådgivningstilbuddene på: https:// psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning. Du kan også kontakte Foreningen spiseforstyrrelser og selvskades rådgivning på 70101818.

SIDE 8

NR. 1 - MARTS 2025

fx igen spiser sundt og varieret, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke længere lider af sin spiseforstyrrelse. Der kan stadig være rigtig mange ting om i hovedet, der gør, at man ikke er nået helt i mål med at overvinde sin spiseforstyrrelse.

En anden myte, som endda mange med spiseforstyrrelse selv tror på, er, at man kun er spiseforstyrret, hvis man er undervægtig. Men det er forkert – for man kan være normalvægtig og stadig have en spiseforstyrrelse. Og det kan ofte fører til, at unge med spiseforstyrrelse ikke søger hjælp, fordi de ikke passer ind i den stereotype kategori.

Det sidste er især noget, Lissa selv kender til – for da hun endelig kom i behandling, døjede hun med dårlig samvittighed over, om hun nu egentlig var syg nok til at få hjælp. Hun tog sig selv i at sidde i venterummet inden sine samtaler og føler skyld over, hun brugte statens ressourcer, når hun ikke var – ifølge sig selv – syg og tynd nok til at få den hjælp, hun havde brug for.

Heldigvis blev hun ved med at komme, og på den anden side af behandlingen, har hun gjort sig mange tanker om, hvad vi som samfund kan gøre bedre.

VEJEN TIL ET SUNDERE KROPSIDEAL Lissas historie viser, at selvom spiseforstyrrelsers omdrejningspunkt har noget med mad at gøre, så kan det også starte et helt andet sted. For hende var det en psykisk usikkerhed, der udviklede sig til en spiseforstyrrelse. Derfor ønsker Lissa, at vi ændrer den måde, vi forholder os til kroppe og kropsidealer på. Og som med så meget andet, så starter det hele i vores barndom og skolegang: "Jeg husker selv, da jeg gik i folkeskole, at jeg ikke havde lyst til at gå i bad efter idræt. Jeg tænker, at man i sådanne situationer kan lave nogle planer, som hjælper. For eksempel kan man have en badeven, hvor man bader sammen med andre – måske tre personer. Det kan hjælpe med at blive eksponeret for kroppen, i stedet for at man trækker sig (…). Jeg tror, der er rigtig meget, man kan gøre for at forebygge kropsskam, så man får et sundt og positivt forhold til kroppen."

Hun nævner også, at de økonomiske prioriteringer i sundhedsvæsenet skal ændres. Det skal være lettere for dem, der har brug for hjælp. Ingen skal stå i den situation hun stod i.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af indlæggelser for spiseforstyrrelser i Danmark steget

med omkring 20% over de seneste 5 år. Mange af de indlagte er unge kvinder, ofte i aldersgruppen 15–24 år. Derfor giver det heller ikke mening for Lissa, at finansieringen halter. Lissa henviser til, at Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade fik 1 million ekstra bevilliget på sidste års finanslov – det har de ikke fået i år – til trods for, at de i 2024 afviste 1641 opkald på deres rådgivningstelefon: ”Der har aldrig været så mange, der ringer ind.

Og de bliver endda yngre og yngre. Så hvorfor er det, at vi ikke lægger flere penge i det?”

Hun understreger også, at ansvaret for forandring ikke kun ligger hos staten – det er et fælles ansvar: "Jeg synes, at alle har et ansvar. Moren har et ansvar, folkeskolelæreren har et ansvar, og samfundet har et ansvar. Jeg synes, influencere på Instagram har et ansvar.”

Hun advarer mod de negative konsekvenser af de urealistiske billeder, der ofte præsenteres på platformene. Hun nævner eksempelvis, at der bør være en form for lovgivning, som sikrer, at retoucherede billeder bliver markeret – et tiltag, som allerede er blevet implementeret i Norge. "Hvis du har retoucheret dit billede, så skal det deklareres. Det er et simpelt tiltag, der kan hjælpe unge måske bare en lille smule til at forstå, at det billede, de ser, ikke nødvendigvis er virkeligheden," siger Lissa.

Lissa griner lidt, og siger, at hun egentlig er glad for, at hun ikke er politiker, for det er jo svært at prioritere. Men noget er hun sikker på: “Der er ikke kapacitet nok. Der er rigtig lange ventelister. Der er ikke penge nok."

Trods de mange barske realiteter og udfordringer, der følger med at leve med en spiseforstyrrelse, formår Lissa at finde håb og optimisme - også online, fordi det er her, at nogle for første gang ser andre, der taler åbent om f.eks. spiseforstyrrelser.

"Der findes fællesskaber - også på sociale medier, der styrker en og giver en følelsen af, at man ikke er alene. Jeg kan sige det, fordi jeg selv har oplevet det. Jeg har også fulgt andre piger, som har været offentlige personer, og det, de har vist, har hjulpet mig."

Men egentlig er noget af det bedste at tage fat i en man har nær. Hun kommer med et budskab, der rummer et varmende håb: "Når man siger noget højt om, hvordan man har det, hjælper det rigtig meget – du er ikke alene." ■

SIDE 9

2025 ER ET VALGÅR Til novem be klimaet og r er der kommuna lden grønn e omstillin og regionsrådsva lg. Synes g er vigtig d t? Så skal Hvis Danm DU læse m u, at ark skal le e d her! ve op til k så skal de lima rr regioner. ykkes på den grønn loven og de binde IB nde klima e m på energ lik og Rør Ungdom omstilling lokalt i k ommuner ål, irenover mener vi, inger af o og a ffentlige b t der skal sættes t u y g r n bo Vidste du inger. , at den d ans landets sa mlede en ke bygningsmasse erg udgør 30 nødvendig procent a e energire iforbrug, fordi der f ikke er for noveringe ningerne etaget de r? Det bety bruger fo r meget e der kort s for høj. D nergi, og a et er hver a t ken klogt CO2-udle gt, at bygøkonomis d e ll n er bæred ingen er ke regnsk y ab eller d et grønne gtigt – hverken i de t regnskab Heldigvis ! står dygti ge, g ventilation steknikere rønne faglærte – f.eks. VVS til virkelig hed. Med – klar til at gøre de n grønne ’ere og bygningsa installatio omsti utom ne for vedva r og intelligente, bæ atik, moderne tek lling rende ene niske redygtige rgi, vand, lø s n in g e r varme og ventilation inden Blik og Rø . r Ungdom op kommuna l- og regio fordrer alle kandid nsrådsvalg ater til lokalafdeli et ng for klima er – til at sætte fok – men også jeres ve us bygninge nlige, energieffek på behovet r. Til gavn t for både d ive og sunde omstilling en grønne , samfund søkonom ien og be skæftigels Hvis Danm en. ark skal n å i mål me stilling, sk d den grø al d nn af kommu er sættes turbo p å energio e omnale og re ptimerin g io klimasnak g til klimah nale bygninger. La d os gøre andling!

VVS-install

THOBIAS E

ationstekn

iker og næ

LLEHOLT

stformand

i Blik og R

ør Ungdom

Blik og Rør Ungdom

@BlikRoer_Ungdom

KÆRE DSU! Jeg hedder Rasmus, og jeg er ny formand i Metal Ungdom!

Jeg glæder mig til at kæmpe sammen med jer om nogle af de mærkesager som DSU og Metal Ungdom står sammen om.

Det kunne f.eks. være: ▶

At stoppe mindstelønsdirektivet. Løn bør aldrig være lovgivningsbestemt i EU. Det skal bestemmes af arbejdsmarkedets parter herhjemme.

▶

At styrke det internationale og nordiske samarbejde. Vi samarbejder med mange udenlandske fagforeninger, fordi arbejderkampen er international. I 2025 er vi også værter for et stort nordisk kursus for fagligt aktive unge fra Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark.

▶

At styrke erhvervsskoleelevers demokratiske selvtillid. I 2024 besøgte vi erhvervsskoler i hele landet for at fortælle om hvordan EU påvirker deres arbejde og opfordrede dem til at tage del i demokratiet.

▶

At sikre flere faglærte hænder til klimakampen. Vi ved, at klimakampen ikke bliver til noget, hvis der ikke er nogle, der har de praktiske evner til at føre planerne ud i livet. Og sådan er det i hele verden – derfor har vi bl.a. haft aktive i Kenya og samarbejde med unge kenyanere om den dagsorden.

Jeg glæder mig til at møde jer derude!

HILSEN RASMUS KEMP

FORMAND I DANSK METAL UNGDOM

MØD METAL UNGDOM HÉR og lad os få en snak om grøn omstilling og det internationale samarbejde ▶ ▶ ▶ ▶ ▶

Folkemødet Ankersminde Festival Klimafolkemødet Ungdommens Folkemøde EuroSkills

Metal Ungdom Metal Ungdom

VISION

FARVEL TIL BUNDTRAWLING – GODDAG TIL ET SUNDERE HAV Havets bund kan (forhåbentlig snart) endelig ånde lettet op! Et stort skridt er taget i kampen for et sundere havmiljø, for regeringen vil nu gøre bundtrawling forbudt i store dele af det danske farvand. Det betyder mindre ødelæggelse af havbunden og bedre levevilkår for fisk og planter.

Havet er ikke en pløjemark – og nu kan der forhåbentlig sættes en stopper for den destruktive praksis.

Hviiiiiis folketingets partier (læs Danmarksdemokraterne) ikke får ødelagt det i forhandlingerne… En (forhåbentlig) stor sejr for biodiversiteten!

SIDE 12

REGERINGEN VIL GØRE STEALTHING ULOVLIGT – ET VIGTIGT SKRIDT FOR SAMTYKKE Den danske lovgivning får måske snart en vigtig opdatering: Stealthing – altså at fjerne et kondom uden samtykke – skal være strafbart. I hvert fald, hvis det står til ligestillingsminister Magnus Heunicke (S). Stealthing er ikke bare ulækkert og uacceptabelt, det er også en alvorlig krænkelse af samtykke. Lad os nu få slået det fast med syvtommersøm: Intime relationer skal være trygge og respektfulde. Ministeren regner med at fremlægge lovgivningen i 2025 – vi holder øje!

DET GAMLE PARADISE HOTEL ER TILBAGE!!!

Det er officielt: Skærmen lyser igen op med intriger, taktiske alliancer og en farlig cocktail af kærlighed og kaos. Efter en omvej med mere pædagogisk TV er Paradise Hotel tilbage i sin oprindelige form – med fest, forræderi og falske venskaber. Vi ved godt, at vi ikke burde se det... men vi gør det alligevel. Velkommen tilbage, guilty pleasure!

NR. 1 - MARTS 2025

TRUMP 2.0 – OG NU MED ENDNU FLERE MILLIARDÆRER

STADIG INGEN REGULERING AF GAMBLING

MORTEN MESSERSCHMIDT PÅ TRUMP-TUR I MAR-A-LAGO

Det, vi alle frygtede, er sket: Trump er tilbage i Det Hvide Hus. Og han har samlet et ministerhold, der mest af alt ligner en blanding af et netværksmøde for verdens rigeste, og en reklame for dårlige botox-klinikker. Elon Musk er nu chef for ”DOGE” (hvad det så end betyder) og Mark Zuckerberg har fået endnu mere magt til at styre, hvad vi ser og læser. Hvad kunne dog gå galt?

Gamblingindustrien fortsætter sit triumftog, mens politikerne bliver ved med at diskutere, men ikke handle. TV-reklamer for betting bombarderer os stadig, og flere unge end nogensinde kæmper med spilafhængighed. Det er på tide at trække en streg i sandet: Gambling skal reguleres langt hårdere, før flere ender i økonomisk og personlig ruin.

Morten, Morten, Morten… hvad laver du dog i Mar-a-Lago? DF’s formand har været på charmeoffensiv hos Trump & Co., og nu florerer rygterne: Er han Danmarks nye udenrigsminister, eller har han bare set House of Cards én gang for meget? Kritikken hagler ned – for hvorfor blande sig i udenrigspolitik, når det er regeringens job?

Samtidig beder DF’eren Anders Vistisen Donald Trump om at ”fuck off” – forvirret over, hvor DF står i forhold til Donald Trump? Du er ikke alene!

SIDE 13

Du har en stemme – stem til OK25 Overenskomsten afgør dine løn- og arbejdsvilkår i de kommende år. Derfor er det vigtigt, at du tager stilling og stemmer. Læs mere og stem på 3f.dk/ok25

BES TEM STEM

3F. DK / 0K25

NR. 1 - MARTS 2025

ORDEN’LIG DÅRLIG IDÉ Traditionen tro begynder året med nytårstaffel for regeringen i kongehuset. En gammel tradition – men i år var intet som det plejede! Du tænker måske først og fremmest på, at det var Kong Frederiks første taffel. Jo vist, det var da værd at bemærke, men mere bemærkelsesværdigt var det at se socialdemokratiske ministre med ordener fra kongehuset.

Ifølge Mette Frederiksen skyldes det, at kongehuset er en vigtig del af danskernes kultur. Men vi synes, det er en vigtig del af arbejderbevægelsens kultur, at vi ikke lader os indlemme i eliten ved at tage imod deres ordener. Vores formand Katrine Evelyn udtrykker det præcist i Berlingske:

Heldigvis er der stadig nogle socialdemokrater, der holder arbejderbevægelsens kultur i hævd:

“ Kongehuset repræsenterer den ypperste elite, mens Socialdemokratiet repræsenterer folket.

Jeg synes, der er noget fint i, at når vi kommer til bal med kongehuset, så kommer vi som repræsentanter for folket og uden ordner og halløj.”

Og så er der nogle, der forhåbentlig har værdierne i orden på nogle andre områder:

Mette Frederiksen

Ane Halsboe-Jørgensen

Nicolai Wammen

Jeppe Bruus

Morten Bødskov

Magnus Heunicke

Mattias Tesfaye

Kaare Dybvad Bek

Peter Hummelgaard

SIDE 15

KÆRE VIRKSOMHED: HVIS DU VIL ANSÆTTE UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT, MÅ DU HJÆLPE DEM MED AT LÆRE DANSK I fødevarebranchen har vi rigtig mange gode, dygtige og flittige udenlandske kollegaer. Mennesker, der er kommet som flygtninge eller indvandrere typisk fra Østeuropa, Asien og Afrika. De er kommet til Danmark for at få en bedre tilværelse, og de arbejder hårdt, side om side, med os danske fødevarearbejdere på slagterier, mejerier og i den øvrige fødevareindustri.

Vi er glade for vores udenlandske kollegaer, men vi har en stor udfordring med sproget. At vi kan tale sammen, er en forudsætning for et godt kollegaskab, og for at vores udenlandske kollega også kan være en del af det danske samfund, når arbejdsdagen slutter. Uden gode danskkundskaber er det svært at være en del af foreningslivet, man kan ikke kommunikere med sine naboer eller forstå hvad ens børn lærer i skolen.

Derfor mener vi, at de danske virksomheder skal tage et større ansvar for at lære vores udenlandske kollegaer dansk. Det bør være et krav til virksomhederne, at hvis de vil have udenlandsk arbejdskraft, så skal de forpligte sig til at den udenlandske arbejdskraft lærer det danske sprog og bliver indført i dansk kultur.

Det vil sikre det gode kollegaskab på arbejdspladserne, og det vil være godt for sammenhængskraften i vores samfund.

JEPPE TANNEBÆK RAUNDAHL L ANDSFOR MA N D

MAX HEIMANN L A N DSN ÆSTFORMA N D

VIDSTE DU… 12,1% af alle fuldtidsstillinger er besat af udenlandsk arbejdskraft. I 2009 var det kun 5,9%.

12,1% svarer til 302.000 mennesker.

Rafał kom til Danmark fra Polen for godt fem år siden, men havde tidligere arbejdet som ferieafløser på sin fars arbejdsplads.

Rafals far er slagter, og herfra har han sin første erfaring med at lave slagterprodukter.

Det var svært at finde et drømmejob i Polen, da der var få praktikmuligheder under studierne, og fritidsjob ikke gav relevant erfaring.

Efter to år begyndte han seriøs undervisning og meldte sig til på en sprogskole, men måtte stoppe, da det var svært at kombinere med arbejde og lang transporttid.

Oprindeligt planlagde Rafał kun at blive i Danmark i et år for at spare penge til et praktikophold i Polen.

På trods af den oprindelige plan om et kort ophold, endte han med at blive i Danmark meget længere end forventet.

Rafał startede med at lære enkle sætninger, farver og tal sammen med en ven på produktionslinjen, men havde i starten ikke meget motivation.

Han fandt ny motivation til at lære dansk, da han opdagede et kursus gennem NNF Ungdom. NNF Ungdom har været hans vigtigste danskundervisning!

Rafals arbejdsgiver har ikke hjulpet ham meget med at lære dansk.

Den eneste hjælp han har fået er at skrive en mail til sprogskolen, og så at give ham fri, når han skal til NNF-arrangementer.

Rafal har svært ved at tale dansk på arbejdet, da mange kollegaer er polske. Men han er glad for at kunne kommunikere med danske kollegaer og chefer.

Efter to år begyndte han seriøs undervisning og meldte sig ind på en sprogskole, men måtte stoppe, da det var svært at kombinere med arbejde og lang transporttid.

Det har krævet vilje for Rafal at lære sproget. Det er et ansvar både for arbejdsgiver, men også for dem, der skal lære det. Og det hjælper virkelig Rafal i hverdagen at have lært dansk.

▶ RAFAL JASKULA ▶ FØDT OG OPVOKSET I POLEN ▶ 30 ÅR GAMMEL ▶ UFAGLÆRT MEDARBEJDER PÅ TICAN BRØRUP ▶ TICAN BRØRUP BESKÆFTIGER 20.000 MEDARBEJDERE

VISION

S ’ U S D I V

…

R E G N I L E E M M A S D T E D F ØRE G A R Ø B U D OG Derfor har vi besluttet at hylde de bedste afdelingsaktiviteter i hele år 2025! Hver måned får lokale ledere mulighed for at nominere den bedste DSU-aktivitet i deres område.

Herefter vælger VISION det allerbedste og deler det med DSU’s medlemmer. Ud over at dele det på sociale medier vil vi også gerne dele det her i VISION, så endnu flere kan få et indblik i vores fantastiske fællesskab.

I denne udgivelse vil I blive præsenteret for januars vinder, og i de kommende udgivelser kan I se endnu mere. På næste side kan I også møde en ny aktiv i DSU. For det er fantastisk med aktiviteter og nye aktive.

JANUARS FEDESTE DSU-AKTIVITET FOREGIK I… … DSU KØGE. Med aktiviteten: Forhandlingsspil – test dine evner som forhandler og strateg DSU Køge inviterede til forhandlingsspil, hvor Køge kommunes budget var i fokus. Normalt kan et kommunalt budget være lidt tørt, men hos DSU Køge blev det til et spil, hvor alle havde deres egne mål og dagsordener. På den måde blev det til en realistisk leg, hvor budgettet blev gjort relevant og sjovt for deltagerne at lære noget om økonomien i Køge kommune.

Formanden for DSU Køge, Malde Novak fortæller: ”Det, der gjorde det til en succes, var, at man var delt i tre grupper, hvor man i hver gruppe skulle beslutte, hvad man ville have på det kommunale budget. Bagefter skulle man forhandle med de andre grupper. Jo flere forslag du fik med, desto flere point fik du. Det var meget lærerigt for folk at prøve at lave et budget, men især at skulle forhandle det, så man ikke bare kan sige, at der skulle bruges en masse penge på noget, uden at skulle forhandle med andre. Man skulle også vælge andres projekter til, så man kunne lande et forlig og få et godt budget for kommunen.”

SIDE 18

NR. 1 - MARTS 2025

Å P S L I H FIA S U O S E R N E M L I G N Y I D HUN

Astrid Hass, chefredaktør på VISION

Hey Sofia! Fedt, at du vil være med i VISION. Til at begynde med: Vil du ikke fortælle lidt om dig selv?

Sofia Mehnke, medlem af DSU Valby

Hej Astrid Det kan du tro Jeg er 21 år gammel, pædagogstuderende og skuespiller.

Jeg er opvokset ude på landet i Nordsjælland og flyttede til Valby for et par måneder siden. Jeg har været medlem af DSU siden 2019, men blev først aktiv, da jeg flyttede.

Spændende! Hvor fedt, at du er blevet aktiv. Hvad fik dig til at melde dig ind i DSU? Som 15-årig var jeg lidt træt af ikke at kunne stemme, så at melde mig ind i DSU var min måde at vise støtte til Socialdemokratiet Det kan jeg godt nikke genkendende til. Der gik jo nogle år fra du meldte dig ind, til du blev aktiv. Hvad fik dig til at gå fra bare at være medlem til at være aktiv?

Jeg flyttede mit medlemskab til Valby, og blev allerede inden for et par dage ringet op af et af Valbys medlemmer, som varmt tog imod mig og inviterede mig med til nogle events, der fandt sted kort efter. Jeg kunne virkelig mærke oprigtigheden og venligheden under opkaldet, hvilket gav mig en følelse af, at det var et fællesskab, jeg kunne se mig selv være en del af Det lyder som en alletiders velkomst! Var du nem at overtale?

Jeg er af natur temmelig introvert, så det var faktisk lidt uvant for mig at takke ja til sådan en invitation – men det gjorde jeg, og det har været SÅ godt indtil videre!

Sejt gået. Nogle gange skal man jo springe ud i det. Hvad motiverer dig ellers?

I forbindelse med mit studie har jeg fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at engagere sig i politik på lokalt plan. Jeg brænder for børn og unges vilkår og trivsel og mener, at de midler og ressourcer, jeg er så heldig at have, også forpligter mig til at tage ansvar og gøre en forskel politisk. Her spiller DSU en rigtig vigtig rolle Det har du virkelig ret i. Her til sidst: Hvad er det fedeste du har været med til i DSU? Vi hørte et oplæg om problemerne i tøjindustrien. Det var både lærerigt og inspirerende! Min afdeling og jeg har også netop deltaget i en valgfest med en masse socialdemokrater i alle aldre i København, hvilket var virkelig sjovt Hvor er det godt at høre, at du har haft nogle gode oplevelser. Jeg håber virkelig, at det fortsætter, og at du får mange gode oplevelser i DSU. Mange tak for at dele din historie

SIDE 19

VISION

HEY, KIG HER, SKAL DU IKKE MED? VI GIVER DIG OVERBLIKKET OVER NOGLE AF DE FEDE AKTIVITETER, DER SKER I 2025.

VI HÅBER AT SE DIG OG DINE VENNER!

WEEKENDKURSUS

PÅSKEKURSUS

3.-5. OKTOBER

17.-21. APRIL I RØNDE Glæd dig til årets legendariske Påskekursus! Igen i år samles vi på Rønde Høj- og Efterskole i påskedagene til fem intense dage fyldt med politisk debat, nye venskaber og fællesskab i topklasse. Du vil ikke gå glip af det!

ARBEJDERNES KAMPDAG 1. MAJ Traditionen tro fejrer vi arbejdernes kampdag! Sammen med din DSU-afdeling kan du opleve inspirerende taler, musik og masser af god stemning i hele landet. Lad os dog håbe, at stemningen i Fælledparken er noget bedre end sidste år, hvor den stod på autonome typers pibekor…

Efteråret bliver skudt i gang med et brag af et weekendkursus! Det perfekte kick-off til den kommende kommunalvalgkamp. Mød ligesindede fra hele landet, få ny viden og bliv klar til valgkampens sidste slutspurt.

KOMMUNALVALG 2025 OKTOBER-NOVEMBER

DSU TURNÉEN 2025 28. APRIL - 25. MAJ Så kører DSU-turnéen igen! Vi tager på tur landet rundt for at styrke vores fællesskab og sprede vores ideer endnu længere ud. Vi samler så mange unge som muligt, og viser, hvad DSU handler om og får dem med i kampen. Hop med, og vær med til at lave de fedeste kampagner!

Den 25. oktober skal valgplakaterne op, og den 18. november går vi til stemmeurnerne. Kommunal- og regionsvalget nærmer sig, og vi skal sikre et kanonvalg for vores DSU-kandidater! Kom med og vær en del af kampagnen – hver en hånd tæller!

ANKERSMINDE FESTIVAL 23.-27. JULI Årets absolutte højdepunkt! Fem dage med flunkyball, politiske debatter, koncerter, masser af grin, og forhåbentlig en hel del solskin. Ankersminde Festival er stedet, hvor du møder gamle venner og får nye for livet. Glæd dig!

SIDE 20

SKAL DU VÆRE AKTIV I ÅRETS

JOBPATRULJEN? Jobpatruljen taler hver sommer med flere tusinde unge om deres fritidsjob og rettigheder på arbejdsmarkedet. Skal du med? Test dig selv her.

Synes du, at unge fortjener en god start på arbejdslivet?

Ja da!

Tjo...

Vil du så have mere viden om unges rettigheder på arbejdsmarkedet?

Ja

Ja selvfølgelig

Ej, jeg ved nok i forvejen

Perfekt! Kan du lide at hygge dig og have det sjovt med nye og gamle venner?

Ja, min livret er buffet!

Næ...

Nå, men kan du så lide at spise på Bone’s?

Ellers tak

Fair nok. Vi tager også på Flammen.

KOM MED PÅ !

J O B PAT R U L J E N R TILMELD DIG HE

VISION

G I L G A F N E G L FØ DEN SJOVE

@DENANDERSNIELSEN Anders Nielsen er blevet en stærk stemme for at styrke stoltheden og fortællingen om det at være håndværker. Blandt andet gennem stand-up-shows, hvor han tager udgangspunkt i livet som faglært. Han er nemlig både tømrer og komiker, og på hans kanal kan du finde stærke indspark til debatten om, hvordan vi uddanner flere håndværkere i Danmark. Det hele er krydret med god humor! I 2025 er han aktuel med sit nye onemanshow ”Faglærd”. Det skal vi da se!

SIDE 22

LÆRLINGEN

@TOEMRERTHILDE På TikTok beskriver TømrerThilde sin profil med: ”Har det bare sjovt i min læretid” – og det er helt sikkert rigtigt, men vi synes faktisk, det er meget mere end det! Thilde fremviser nogle af de flotte møbler og projekter hun har bygget til sit eget hjem, men hun deler også humoristiske anekdoter fra byggepladsen og livet som tømrerlærling. Det er en kæmpe anbefaling, og der er bare godt humør og gåpåmod over hele linjen!

T E R E R I P S N I BLIV !

G I L G A D L I T

NR. 1 - MARTS 2025

KAGEMANDEN

@YORNAS Er du ikke interesseret i byggeri og flotte møbler?

Så frygt ej. Du kan helt sikkert godt lide kage og bagværk. Enten at spise det, eller at bage det.

Jonas Dahl Grue er uddannet konditor fra det berømte konditori La Glace, og nu deler han ud af sin viden. Både på Instagram, men også i bøger og på TV. Der er både opskrifter på boller og kager, du selv kan lave, men du kan også få lov at se ægte kagekunstværker, der får mundvandet til at løbe (og som du nok ikke bare liiige kan lære).

ROLLEMODELLEN

@ELEKTRIKER_AMALIE Amalie er elektriker og ambassadør for Boss Ladies. På sin profil viser hun sit allerbedste værktøj frem, og deler ud af hverdagen som elektriker. Man får et indtryk af mangfoldigheden i opgaverne, der spænder fra monteringer af el-lade standere, til at ordne el på lave lofter og i mikroskopiske kældre. Hendes mission er at være rollemodel for andre, og det lykkes! Man får lyst til at blive kollega med Amalie, men næstbedst er at følge med på hendes profil!

SIDE 23

VOXMETER 2025

Danskernes foretrukne bank 16 år i træk

Se mere på al-bank.dk/bedstebank

NR. 1 - MARTS 2025

15 SPØRGSMÅL

TIL EN KOMMUNALVALGSKANDIDAT Maria Witthøft er en af de unge stemmer, der gør en forskel i lokalpolitik. Hun brænder for grøn omstilling, bedre vilkår for unge og en kommune, der er nem at bo i. Men hvem inspirerer hende? Hvordan tackler hun kritik? Og hvilke sange får hende altid op af stolen og på floor? Vi har stillet hende 15 hurtige spørgsmål – læs med og lær hende lidt bedre at kende – og bliv klogere på livet som kommunalpolitiker.

1. Drømmemiddagsgæst?

Tessa, self-explanatory.

2. Hvorfor stillede du op?

Der mangler unge og generel diversitet i byrådet. Når man råber op om noget, der skal ændres, så mener jeg, at man skal tage action og forsøge at gøre en forskel selv.

3. Største udfordring som ung kvinde i politik?

At min alder (for andre) til tider ses som en hindring, og at nogle mener, at det kan bruges som argument for manglende indflydelse. Så må man jo bare bevise det modsatte!

4. Dine mærkesager?

Grøn omstilling, unge i centrum og en kommune, der er nem at bo i.

5. Hvordan håndterer du kritik?

Jeg modtager ikke så meget kritik, men når jeg gør, sorterer jeg det. Det konstruktive bruger jeg, mens overflødig brok bare bliver slettet.

6. Råd til unge i politik?

Gør det! Der er brug for unge stemmer til at repræsentere unge i kommunen. Man er altid velkommen til at skrive eller ringe til mig, hvis man vil tage en snak. 61796761.

7. Hvordan balancerer du politik og privatliv?

Det kan være svært, fordi ens private og politiske interesser overlapper.

Jeg prøver at tænke i 'kasketter' – hvornår har jeg den private kasket på, og hvornår har jeg den politiske?

8. Mest indflydelsesrige bog/film/podcast?

"Midt om natten". Jeg har altid været vild med Kim Larsen af mange årsager.

9. Afslapning efter en lang dag?

Hjem til min kæreste og en god serie.

10. Oplevet forskelsbehandling?

Ja, det har jeg. Det er vigtigt at sige fra med det samme, så folk ved, at det ikke er okay. Man må minde folk om, at kvinder er præcis lige så gode som mænd.

11. Politiske forbilleder?

Laura Rosenvinge var nok den første politiker, jeg kunne spejle mig i, så helt klart hende. Nationalt er jeg ret begejstret for Lea Wermelin og Magnus Heunicke. Internationalt holder jeg mig til Skandinavien – Oluf Palme.

12. Hvordan får vi flere unge i politik?

Vi skal gøre politik interessant og forklare, hvorfor det er relevant for alle.

Vi skal møde unge på midten og i øjenhøjde.

13. Hvad vil du opnå politisk?

Karrieremæssigt kunne det da være sjovt at blive udvalgsformand eller borgmester en dag. Politisk handler det om at bekæmpe ulighed.

14. Fedeste sted i Greve?

Vores to havne, Portalen – vores musik- og kultursted oprettet af Socialdemokratiet i vores eneste borgmesterperiode – og Ungdomsskolen i Hundige.

15. Bedste floor-sang?

Jeg elsker en god floor-sang! "Velkommen til Medina" slår aldrig fejl, og "Fireball" med Pitbull får mig altid op af stolen.

SIDE 25

VISION

I UKRAINE HOLDER SNEMÆNDENE GEVÆRER Vi krydser grænsen fra Polen efter en lang nats rejse. Klokken er 05:45, og mørket er ved at vige for dagens første lys. Foran os breder de flade ukrainske marker sig ud.

Vi er på vej mod Lviv i det vestlige Ukraine.

Langs landevejen i Ukraine, er det kirkegårdene, der gør indtryk. Først få, siden flere, med nye blanke gravsten dukker de op i morgengryet.

Jeg og to andre DSU´ere er rejst til Ukraine for at forstå, hvordan livet leves midt i en krig. Vi skal mødes med lokale unge, høre deres historier og få indblik i, hvordan vi kan støtte deres kamp.

Krigen har efterladt dybe ar. Fronten skærer sig gennem landet. Selv langt fra kampene ses krigen i de tomme huse, udmattede ansigter og på kirkegårdene.

Men trods alt holder Ukraines befolkning fast i håbet og friheden.

NÅR LUFTALARMER BLIVER HVERDAG I Lviv leger børn på legepladserne og butikkerne holder åbent. Det kunne ligne enhver europæisk by. Men kun på overfladen.

De få mænd vi møder er i uniform, også her langt fra fronten. Foran butikker og hospitaler brummer generatorer, fordi strømmen hyppigt forsvinder. Mange bygninger er på kanten af forfald, for mange renoveringsprojekter er blevet sat på pause. Boderne rundt om hjørnet fra vores hotel sælger alt fra billigt kopi-tøj til militærudstyr, for ved frontlinjen kan kvaliteten af dit grej afgøre, om du overlever.

Vores første møde i Lviv er med SD-Platform og Lviv University Trade Union, de lokale unge socialdemokrater. Det er de unge, der holder fanen højt i Ukraine.

SIDE 26

I starten af krigen lavede de molotovcocktails og improviserede våben. I dag samler de penge ind til droner og militæret. De beskriver udfordringerne med at hjælpe krigsveteraner, som vender hjem til en verden, der ikke er klar til at støtte dem.

En af de unge kvinder fortæller om sin lillebror på 7 år, som kan kende forskel på lyden af en drone eller et missil ud fra eksplosionens lyd. “Han kender de forskellige typer missiler, og når han bygger snemænd, holder de altid en riffel i hånden”, siger hun.

De fortæller om at blive vækket af luftalarm app´en på telefonen midt om natten. Om hurtigt at tjekke Telegram for at se mere om angrebene. Hvis det er missilangreb, søger folk hurtigt mod bunkerne, men hvis det er droner, går de ofte tilbage i seng.

Selvom der i lige linje er lige så langt fra København til Lviv, som der er fra Lviv til frontlinjen, så er krigen helt tæt på. "Alle kender nogen, der er i krigen. Alle kender nogen, der er faldet i krigen" siger en af dem vi taler med.

De er dybt taknemmelige for Danmarks hjælp, men de ved, at det ikke stopper her. Når krigen en dag er slut, vil genopbygningen kræve endnu mere. De ser det ikke som et spørgsmål om de vil klare det - men hvordan.

De unge fra SD-Platform er også dybt skuffede over, at FN’s generalsekretær António Guterres har mødtes med Putin og givet ham hånden. “Hvordan kan man mødes med en leder, der står bag massedrab og krigsforbrydelser?”, spørger de med en frustration, der ikke er til at misforstå.

Af Tue Jacobsen Artiklen har af sikkerhedshensyn været til gennemsyn hos Bevar Ukraine. Turen var ikke en officiel DSU-tur og deltagerne rejste for egen regning.

NR. 1 - MARTS 2025

De er mindre kritiske overfor EU, men de sætter spørgsmålstegn ved hastigheden af den hjælp, der kommer. “EU er fint, men hvorfor skal vi vente op til syv år på at blive medlem?” spørger en af dem. De har set, hvordan krigen har krævet hurtige beslutninger, og de forstår ikke, hvorfor det internationale samfund ikke kan handle med samme hastighed, når det gælder Ukraine.

EN HEMMELIG FABRIK UDEN FOR LVIV Efter mødet med SD-platform mødes vi med vores kontaktperson fra Bevar Ukraine. Sammen kører vi ud til en hemmelig dronefabrik, lidt udenfor Lviv.

“Fabrikken” er et lille lokale i et erhvervskvarter hvor en lille gruppe mødes. De fleste af dem har normale job, men når weekenden kommer, bygger de droner.

Hver drone koster omkring 300 dollars, og de frivillige finansierer og samler dem selv, ofte med dele, de køber fra kinesiske firmaer. Nogle gange må de sende drone delene til Danmark først for at undgå, at kineserne sender oplysninger om deres lokation videre til Rusland.

Siden de startede i 2022, har de samlet over 1.300 droner.

De fortæller ikke i detaljer om hvad de laver, da det meste er af gode grunde hemmeligt. Dronerne sender de direkte til frontlinjen, ofte til folk, de kender fra deres eget lokalområde. Det er en del af den nye måde at føre krig på. Og i Ukraine er civilbefolkningen en del af kampen.

EN TRO PÅ FREMTIDEN Efter rundvisningen går turen mod den polske grænse. I bussens stilhed kan jeg ikke lade være med at tænke på styrken hos de unge fra SD-Platform. De tror på at morgendagen vil bringe mere end i går. En tro på at brødre og kærester kan komme hjem fra fronten. En tro på at kirkegårdene kan få ro.

Vi krydser grænsen tilbage til Polen klokken 04 om natten.

Sikkerhed og frihed føles pludselig som privilegier, ikke rettigheder. I Ukraine kæmper de en kamp for at forsvare dem.

KRIGEN I TAL 11.743 civile ukrainere er blevet dræbt siden invasionens start.

80.000 ukrainske soldater er blevet dræbt.

400.000 ukrainske soldater er blevet såret.

6 millioner ukrainere er flygtet fra Ukraine siden krigens begyndelse. Det er den største flygtningekrise internt i Europa siden 2. verdenskrig.

53 milliarder kr. Så meget har Danmark ydet i militær støtte til Ukraine.

5,3 milliarder kr. Så meget har Danmark ydet i civil støtte til Ukraine.

STØT SELV ved at scanne QR-koden og send et valgfrit beløb til Bevar Ukraine.

Kilder: Reuters.com: What Russia's invasion has cost Ukraine as war reaches 1,000th day.

The Wall Street Journal: One Million Are Now Dead or Injured in the Russia-Ukraine War Um.dk: Dansk støtte til Ukraine

SIDE 27

VISION

VISION’S SPÅKUGLE: Hvad bringer 2025?

I redaktionen har vi pudset krystalkuglen og kigget dybt ind i fremtiden. Hvad vil ske i 2025?

kan se, hvilke, der måske bliver virkelighed… og hvilke der nok kun eksisterer i vores vildeste drømme (eller mareridt).

Fra politiske skandaler til ungdomsboliger i IKEA – vi har rangeret forudsigelserne fra ”Helt sikkert” til ”Long Shot”, så du

Tag et kig i spåkuglen og bedøm selv: Er det visionært, vanvittigt eller en uhyggelig præcis forudsigelse af fremtiden?

HELT SIKKERT DSU runder 2.000 medlemmer

Regeringens arbejdsgruppe, der undersøger, hvorfor arbejdsgrupper ikke virker, udskyder endelig rapport til 2026.

Pernille Rosenkrantz-Theil foreslår 'gåskat' i København for at finansiere mere Metro.

Ankersminde Festival bliver den største nogensinde.

DBU stemmer for VM i fodbold i Nord Korea i 2038.

Enhedslisten fremlægger en plan, der omdanner København til én kæmpestor skov.

Forældrekøb og kollektiver fredes.

Da der ikke er flere ungdomsboliger i de store byer, indgår SVM en aftale med IKEA: Studerende kan nu bo i udstillingen, så længe de kun befinder sig i sofaerne efter kl. 22.

Til gengæld er der 20% rabat på kødboller.

Lars Boje starter en OnlyFans (igen).

Grønland forbliver del af DK…øh… selvstændigt…hov… del af USA…nej selvstændig… hov…øh ok uafklaret.

Global opvarmning betyder at Tui annoncerer deres første all inclusive resort på Sydfyn.

Canada bliver medlem af Rigsfællesskabet og Sirius Patruljen forlanger overtidsbetaling.

En Socialdemokratisk borgmester genopstiller.

SIDE 28

SU-satsen hæves for første gang i mange år for at imødegå inflationen.

LONG SHOT

Socialdemokratiet genvinder borgmesterposten i de 4 største byer.

NR. 1 - MARTS 2025

STOR UNDERSØGELSE BEKRÆFTER:

DERFOR ER DU AKTIV I DSU! Har du længe tænkt over, hvad der egentlig får folk til at være aktive i DSU? Er du også træt af tørre statistikker og endeløse meningsmålinger? Det er vi. Derfor har vi taget sagen i egen hånd og lavet vores helt egen interne undersøgelse.

Og vi har opdaget chokerende sammenhænge, som ingen rigtige forskere tør anerkende.

Så læn dig tilbage og dyk ned i årets vigtigste (og mindst pålidelige) statistik!

Vi har spurgt ingen, men fundet på svarene alligevel. Vi har lavet grafer, der viser præcis det, vi gerne vil have dem til.

2%

19%

19%

HVORFOR ER DU AKTIV I DSU? Gratis pizza efter møderne

Gratis ferie til seje lande

Fordi mine forældre er ministre i SVM

Jeg håber på et vellønnet job i fagbevægelsen

Jeg lurer på en ledig kreds

Fordi jeg vil ændre verden for det bedre

17% 33% 10%

HVOR MANGE SYNES, AT STIGENDE ULIGHED ER ET PROBLEM?

ANTAL DSU’ERE I DEMONSTRATION VS. NEDBØR I MM. 2 mm

52%

60

15

50

12 Antal deltagere

40 30 20 10 0

8% Bor i forældrekøb

9 6

5 mm 10 mm 15 mm 25 mm

3 Bor ikke i forældrekøb

0

Nedbør i mm.

SIDE 29

HEY CHRISTEL – HVAD ER EGENTLIG DE TRE VIGTIGSTE KAMPE I EUROPA-PARLAMENTET LIGE NU?

HEY DSU – TAK FOR SPØRGSMÅLET. NU SKAL I HØRE!

1) ET STÆRKT OG HANDLEKRAFTIGT EUROPA

D en seneste tid har vist, at vi europæere må stå stærkere sammen – og det gør vi. Grønland og Danmark har befundet sig i en uvant situation, hvor Europas fællesskab er afgørende. Uanset om det handler om at beskytte vores demokrati, sikre en giftfri hverdag eller stå stærkere i verden, gør vi det bedst i fællesskab.

2) DE SOCIALE MEDIER SKAL TAGE ANSVAR

D e sociale medier må ikke være en legeplads for desinformation.

Elon Musk hvisker Trump i øret, Zuckerberg fyrer faktatjekkere fra Facebook, og TikTok gør alt for, at det bliver umuligt at kigge væk fra skærmen. Det handler om at beskytte ytringsfriheden og demokratiet.

Mit fokus i EU er netop at sikre stærke demokratier. Som S&D-gruppens koordinator i det nye European Democracy Shield-udvalg arbejder jeg for, at Europas demokrati står imod eksterne trusler.

3) GIFTFRI HVERDAG OG ANSVARLIGE VIRKSOMHEDER

F orbrugere skal beskyttes bedre mod PFAS og hormonforstyrrende stoffer. Mit mål er at fjerne dem fra de produkter, vi bruger dagligt – det sniger sig ind i vores tøj og findes måske på den pande, du laver mad med. Vi skal også tage et opgør med virksomheder som Temu og Shein, der oversvømmer Europa med potentielt skadelige varer.

Ræk endelig ud, hvis I har spørgsmål eller idéer til mit arbejde i Europa-Parlamentet!

Christel Schaldemose er gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet

Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig på Christel.Schaldemose@EP.Europa.EU Christel Schaldemose @SchaldemoseMEP

Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU

@ChristelSchaldemose

NR. 1 - MARTS 2025

f a r e n Ven

Vil du være ven af VISION? Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Astrid Søvndahl Hass på astrid.hass@dsu.net Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed.

VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!

• Alexander Grandt

• Jan Juul

• Simon Sharif Chowhury

• Anders Frederik Gjesing

• Jan Petersen

• Sofie Berg

• Andreas Petersson

• Jens Frobenius

• Anne Limkilde

• Johan Müller

• Socialdemokratiet Østerbro, 1. kreds

• Anton Bach

• Lars Møller

• Benny Engelbrecht

• Lissa Galle

• Benny Haugshøj

• Maria Witthøft

• Bo Hansen

• Martin Rossen

• Camilla Schwalbe

• Mattias Tesfaye

• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen

• Christina Krzyrosiak

• Metalskolen Jørlunde

• Socialdemokratiet Ishøj

• Christine Antorini

• Micahel Stegger

• Dante Lester Hyllested

• Mogens Jensen

• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune

• Emil Postelmans-Vasbo

• Mogens Pedersen

• Frederik Vad

• Nicolai Nicolaisen

• Hans Stavnsager

• Nicolaj Riber

• Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave

• Inger Bonde

• Peter Hummelgaard

• Sydhavnens Tømrerfirma

• Jacob Bjerregaard

• Peter Strauss

• Søren Kærgaard

• Jakob Bonde

• Rasmus Jakobsen

• Tomas Breddam

• Jakob Daugbjerg

• Rikke Jensen

• Trine Græse

• Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Greve • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst

• Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Sorø

SIDE 31

a r f e t t ø t s d e m n e d i v y n Få

n e d n o F g n i n u a Th. St mnasier, ndelsskoler, gy ha , er ol sk vs det så hver på landets er deres felt, om støtter unge sig inden for en re nd gø Fo ig gt ng dy ni at Th. Stau r alle ønsker . mv. Unge, de eller udlandet universiteter er i Danmark og den studeg af elevens in er rd vu t le har du derfor a en sam r studerende ingerne ud fr le gn el sø ev . an el g/ på r in m lærl t ikke rækker Fonden se motivation. So ler SU normal Th. Stauning el og n er lø ss ge re in te rl n læ e formål, in råder, hvor di rendes faglig vikle dig på om ud e nn ku ipendiater til at rmål at yde st mulighed for fo t de ed m e. r 1948 jderbevægels den 26. oktobe okratiske arbe ev etableret m bl de al en ci nd so Fo n r tilhører de Th. Stauning og mænd, de unge kvinder

du: Sådan søger et ing med budg gn sø eret an k .d et ti Send en motiv ra mok ret@Socialde til partikonto søgning” mrk. ”Fondsan Ansøgningen

F-format

skal være i PD

. april og 25.

ister er den 25 Ansøgningsfr

oktober

Fonden a Th. Stauning Uddelinger fr ter til ga le er tige. Dog er skatteplig attefri i udlandet sk studieophold gatet. le af odtager for dig som m til SKAT sker Indberetning er. på CPR-numm