DSU'eren - Årgang 100 - Nr. 4

Page 1

DSU'EREN NR. 4 - ÅRGANG 100 - DECEMBER 2021

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

DSU’ERE

STORMER IND

I BY- OG REGIONSRÅD LANDET OVER


DSU’EREN

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Ramsingsvej 30, 1. sal, 2500 Valby 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net 3 LEDER

ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg Kristensen REDAKTØRER Johan Müller REDAKTION Andrea Heede-Andersen Pelle Reynberg Oliver Gabrielsen Julie Diederichsen Juhler

KØN, KROP SEKSUALITET

FOTOS Stefan Cavalieri (side 3, 18, 19, 22, 24) Jolantha Thaning (side 6, 7, 8 og 9) Emma Sincair (side 15) Lars Petter Pettersen (side 27)

4

SIDEN SIDST

6

GUD ER DØD FOR MARTIN MELDGAARD

10

LÆSNING TIL JULEFERIEN

12

46 DSU'ERE STORMER IND PÅ RÅDHUSE OG REGIONSGÅRDE

14

DER SKAL OGSÅ VÆRE PLADS TIL SEKSUALUNDERVISNING I MATEMATIKTIMEN ONSDAG FORMIDDAG

16

DSU TRIUMFEREDE I SKOLEVALGET

18

DE, DER ER IMOD ABORT, ER PRIMÆRT MANDLIGE LEDERE OG POLITIKERE

22

TIL KAMP MOD DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

26

JEG VIL HAVE, AT VI SKAL TALE OM TERROREN

28

DSU'ERENS STORE LÆSERBREVSKONKURRENCE

29

FAGLIGT INDSSPARK

31

CHRISTELS DAGBOG

32

FORMANDENS KLUMME

DESIGN, LAYOUT OG TRYK www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400. Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til mhk@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0134

SIDE 2

DSU’EREN NR. 4 ÅRGANG 100 DECEMBER 2021

E

T

S

TAK FOR OPBAKNINGEN!

• Alexander Grandt Petersen • Anders Frederik Gjesing • Anne Limkilde • Anne Madsen • Benny Engelbrecht • Bo Hansen • Camilla Brejner Schwalbe • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Christina Krzyrosiak Hansen • Christine Antorini • Hans Stavnsager • Jacob Bjerregaard • Jakob Daugbjerg • Jan Juul Christensen • Jan Petersen • Lars Møller Pedersen • Mattias Tesfaye • Nicolaj Bertel Riber • Niels Viggo Lynghøj • Peter Hummelgaard Thomsen • Peter Strauss Jørgensen • Rasmus Jakobsen • Sofie Berg Axelsen • Tomas Breddam • Trine Græse • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved • Socialdemokratiet Bruxelles

DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til nedenfor, har købt en andel af DSU’eren: • Socialdemokratiet Egedal • Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Gribskov • Socialdemokratiet Gug-Gistrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Socialdemokratiet Halsnæs • Socialdemokratiet Hedenstedkredsen • Socialdemokratiet Holstebro • Socialdemokratiet i København • Socialdemokratiet Ishøj • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Sorø • Socialdemokratiet Sundby • Socialdemokratiet Syddjurs Vest • Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave • Metalskolen – Jørlunde • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen • Mogens Jensen • Lissa Galle • Sydhavnens Tømrerfirma


NR. 4 - DECEMBER 2021

TREDOBBELT

SEJR TIL DSU! KÆRE LÆSER

Sidst du sad med DSU’eren i hænderne, kunne du i lederen læse, at jeg krydsede fingre for tre gode valg til DSU. Det lykkedes! Først vandt DSU overlegent skolevalget med 23,4 % af stemmerne, og det meste af Danmarkskortet blev malet ræverødt. Det kan vi godt være utroligt stolte af. Det overvældende resultat skyldes ikke mindst DSU’s dygtige skolevalgsdebattører, der i løbet af fire dage rejste land og rige rundt for at deltage i mere end 400 debatter. DSU vandt skolevalget, fordi vi talte med eleverne om de problemer, de møder i deres hverdag. Den galopperende klimakrise. Deres ord- og talblinde kammerater, der ikke får den hjælp, de har brug for. Og de sårbare unge, der har svært ved at navigere i det stressende virvar af sociale medier, kropsidealer og præstationskultur. DSU vandt skolevalget for anden gang i træk, og vi kan nu for alvor slå en pæl igennem de borgerliges sønderskudte opråb om et liberalt ungdomsoprør. Sandheden er, at ungdommen er ræverød og solidarisk.

SANDHEDEN ER, AT UNGDOMMEN ER RÆVERØD OG SOLIDARISK. Det så vi også til kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november, hvor

DSU stillede i en stærk opstilling med 90 kandidater på stemmesedlerne i hele landet. 46 DSU-kandidater opnåede valg, og dermed er DSU en stærkere lokalpolitisk magtfaktor end Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne – til sammen! Selvom Socialdemokratiet gik tilbage i det meste af landet, bragede DSU-kandidaterne ind i by- og regionsråd i hele landet. Mange steder gik DSU’s kandidater faktisk markant frem i personlige stemmetal på trods af partiets tilbagegang. Det gælder for eksempel DSU Københavns Laura Rosenvinge, der genvandt sit mandat i Borgerrepræsentationen med et fordoblet stemmetal, og DSU Aarhus’ Anders Winnerskjold, der vekslede næsten 5.000 stemmer til en rådmandspost. DSU Ballerupkredsens Sofie de Bretteville Olsen tordnede ind i Region Hovedstaden med mere end 12.000 stemmer, og i Holbæk sikrede DSU’s borgmester Christina Krzyrosiak Hansen et absolut flertal til Socialdemokratiet. Der er for mange solstrålehistorier til, at de alle kan nævnes her. Derfor skal der fra mig blot lyde et stort tillykke til alle de valgte DSU’ere. Og en stor tak til alle de DSU’ere, der stillede sig til rådighed for demokratiet, men som desværre ikke blev valgt i denne omgang. Godt kæmpet!

Om lidt er det juleferie og tid til at lade batterierne op. Derfor synes jeg, du skal slå benene op og bladre igennem årets sidste udgivelse af DSU’eren. God jul og rigtig godt nytår MADS HVIDBJERG CHEFREDAKTØR

Mads Hvidbjerg Kristensen


DSU’EREN

SIDEN SIDST

N O I T I D E G L VA

REDIGERET AF: MADS HVIDBJERG OG PELLE REYNBERG

DSU VINDER fire pladser i Danmarks regionsråd Ved valget den 16. november blev hele fire DSU-kandidater valgt til de danske regionsråd. I Region Midtjylland blev Ditte Fredensborg fra DSU Aarhus valgt til regionsrådet med et flot personligt stemmetal, mens Sara Darling snuppede det andet socialdemokratiske mandat i Region Syddanmark. I Region Hovedstaden opnåede Maria Gudme genvalg, mens DSU Ballerupkredsens Sofie de Bretteville Olsen sikrede sig mere end 12.000 personlige stemmer og en stol på regionsgården i Hillerød. Netop Sofie de Bretteville Olsens valg er særligt interessant, fordi hun er den førstegangsopstillede kandidat nogensinde i Region Hovedstaden – på tværs af partier – der har opnået det højeste personlige stemmetal. Stort tillykke til DSU’s fire repræsentanter i regionsrådene!

D SU - PAR VIN DER B EG GE

S-MANDATER I HØRSHOLM Da stemmerne i Hørsholm Kommune var talt op natten til den 17. november stod det klart, at DSU’s Marcus Guldager og Caroline Victoria Christensen sprængte listen og snuppede de to socialdemokratiske mandater i byrådet. Marcus og Caroline fik desuden forhandlet en konstitueringsaftale hjem, der sikrede dem begge en udvalgsformandspost i kommunen. Derfor bliver Marcus Guldager fra 1. januar 2022 formand for kommunens klima- og miljøudvalg, mens Caroline Victoria Christensen sætter sig på posten som formand for sports-, sundheds- og kulturudvalget. Udover at være tætte politiske allierede og partifæller danner Marcus Guldager og Caroline Victoria Christensen desuden par.

SIDE 4


NR. 4 - DECEMBER 2021

GE N I V N E S O R A LAUR AL T E M M E T S T I S FORDOBLER N V A H N E B Ø K I I Københavns Kommune stillede DSU’s Laura Rosenvinge op til genvalg til Borgerrepræsentationen. Ved det seneste valg i 2017 blev hun valgt med 1.201 stemmer. Da de københavnske kandidater to døgn efter valget omsider fik det endelige valgresultat i hænderne, havde Laura Rosenvinge god grund til at juble. Hun fordoblede nemlig sit stemmetal til 2.579 personlige stemmer og snuppede det tredje socialdemokratiske mandat af ti – i en kommune, hvor Socialdemokratiet ellers tabte 10 procentpoint af stemmerne og havnede på skuffende 17,2 %. I Borgerrepræsentationen får Laura Rosenvinge blandt andre selskab af DSU Valbys Lea Friedberg, der som den eneste nyvalgte socialdemokrat får sæde i Borgerrepræsentationen. Under valgkampen har Lea Friedberg fået solidt rygstød af DSU Valby, der også tidligere er blevet kåret til årets kampagneafdeling i DSU.

DRONNINGEN AF HOLBÆK VINDER IGEN Vores helt egen Christina har generobret Holbæk Kommune. Med 18.590 personlige stemmer, hvilket svarer til 47,3 % af alle stemmerne i kommunen, er hun den næststørste stemmesluger i landet og har dermed tredoblet sit personlige stemmetal fra sidste valg. Hun har samtidig fået mere end ti gange så mange personlige stemmer som den kandidat i kommunen, som næstflest har sat kryds ud for. Det har sikret Socialdemokratiet en remgang på 30,3 procentpoint og et absolut flertal i Holbæk, med 19 ud af 31 mandater i kommunalbestyrelsen. Holbæk er en ud af fem kommuner med absolut socialdemokratisk flertal. De øvrige er Frederikshavn, Ballerup, Halsnæs og Brøndby.

TIDLIGERE DSU-FORMAND I ÅRHUS BLIVER RÅDMAND

Socialdemokratiets unge håb i Aarhus, den tidligere formand for DSU Aarhus, Anders Winnerskjold fik 4.861 personlige stemmer til kommunalvalget. Det er mere end 2.000 stemmer mere end ved sidste kommunalvalg i 2017. Med så godt et personligt valg var Socialdemokratiet i Aarhus hurtige til at slå fast, at Anders Winnerskjold skulle være rådmand. En lille uge efter valget gik kabalen op, og Winnerskjold blev tildelt rådmandsposten inden for Sociale Forhold og Beskæftigelse. En post, han overtager fra partifællen Kristian Würtz. I en alder af bare 29 år bliver han den yngste rådmand i Aarhus Kommunes historie. Og DSU’s eneste nuværende rådmand.


DSU’EREN

MA

KØN, KROP SEKSUALITET

SIDE 6


NR. 4 - DECEMBER 2021

GUD ER DØD FOR

D R A A G D L E M N I RT HVAD DER SKULLE HAVE VÆRET EN HYGGELIG AFTEN, FOR MARTIN MELDGAARD OG HANS DAVÆRENDE KÆRESTE, ENDTE MED TRUSLER OG BLÅ BLINK. FOR MARTIN MELDGAARD ER EN UNG, HOMOSEKSUEL MAND. OG DET FAKTUM, AT HAN PÅ TEATER GROB PÅ NØRREBRO, HOLDT SIN KÆRESTE I HÅNDEN, VAR FOR MEGET FOR EN FLOK UNGE DRENGE. DE HAMREDE PÅ GLASFACADEN TIL TEATERCAFÉEN. DE RÅBTE. DE ’SKAR HALSEN OVER PÅ SIG SELV’ OG PEGEDE PÅ DE TO UNGE MÆND. Men Martin Meldgaard er urokkelig. Hans seksualitet er jo, hvad den er. Og han har ikke tænkt sig at ændre, hvem han er på grund af nogen hadforbrydelse, homofobi eller religion. Martin Meldgaards historie er et vigtigt indblik i livet som homoseksuel, og derfor mødte DSU’eren den 24 årige DSU’er til en kop kaffe og en snak.

INTERVIEW AF

Johan Müller

Pelle Reynberg

FOTOS AF

Jolantha Thaning

KRISTENDOM OG HOMOSEKSUALITET ”Jeg er vokset op i et kristent miljø ude i Lyngby,” fortæller Meldgaard mellem en bid af croissanten og en tår af den brandvarme latte. Kaffen er tiltrængt, må man forstå, for i går var han til dragshow på en bar på Amager. En oplevelse, han i øvrigt vil anbefale alle. Kaffen har skyllet croissanten ned, og han fortsætter: ”Det var ikke ekstrem religion. Vi kom i folkekirken, og endda en ret fri en af slagsen. Men jeg var også på kristen sommerlejr. Der var godt nok mange forskellige typer mennesker,” husker Meldgaard. ”Men der var ikke så mange som mig,” siger han med et bittersødt smil. Meldgaard fortæller, at der på lejren var en forn for seksualundervisning, hvor ældre deltagere og præster fortalte om deres sexliv. Det var rimelig inkluderende, og det var ikke fordi de krævede cølibat eller fordømte sex før ægteskab. ”På det tidspunkt vidste jeg godt, at jeg var til mænd. Der var mulighed for at skrive anonyme spørgsmål, og det gjorde jeg. Jeg spurgte til min

seksualitet,” Fortæller Martin Meldgaard. Og det faldt ikke i god jord. En præst svarede at hvis man er homoseksuel, kan man tage på ’hetero-lejr’, og så er der 75% sandsynlighed for at komme tilbage som hetero. ”Det gjorde mig usikker på mig selv. Det gjorde også, at jeg sprang ud senere. Jo mere sikker jeg blev på min seksualitet, jo mere døde gud for mig,” fortsætter han. Selvom kristendommen bremsede Meldgaard i at leve et frit liv som homoseksuel, var det langt fra alle i hans familie og omgangskreds, der kiggede skævt til den unge mands seksualitet. ”Det var rigtig nemt at springe ud for min farmor. Jeg fortalte hende, at jeg havde fået en kæreste, og da hun spurgte: ’hvad hedder hun så’, fortalte jeg hende bare, at det altså var en mand. Hun spurgte om han var sød, og så var vi ligesom videre.” Men Religionen spillede en stor rolle, og i lang tid var Martin Meldgaard sur på gud. ”Meget religion handler om at fortælle, hvordan andre skal leve deres liv. Det tog jeg alle troende til indtægt for. Men sådan er det jo ikke. De fleste, der tror på noget, tror på de værdier, religionen nu står for. Og det er sympatisk nok. Jeg elsker stadig min familie, og ser dem ofte. Men jeg bryder mig ikke om, at nogen dikterer hvordan andre lever.” 

SIDE 7


DSU’EREN

JO MERE SIKKER JEG BLEV PÅ MIN SEKSUALITET, JO MERE DØDE GUD FOR MIG

MARTIN ALENE I VERDEN Der var altså ikke mange voksne for den unge Martin Meldgaard at spejle sig i. Hans skole satte Meldgaard i kontakt med en lærer, der også var homoseksuel, som han kunne tale med. ”Det var et sødt initiativ. Men det hjalp mig sgu ikke rigtigt”. Og i popkulturen var der heller ikke mange, der, ligesom Meldgaard, var homoseksuelle. ”I min barndom var mit eneste ’gay-icon’ Peter Frödin. Han er super sjov og alt det der. Men han er også meget børne-TV. Jeg husker ham ikke fordi han var mega progressiv eller aktiv på andre områder. Han var bare bøsse ligesom mig,” fortæller Martin Meldgaard. I dag er der til gengæld flere karakterer i serier, sangere og meningsdannere, der er LGBTQ-personer. Siden sensommeren er både Supermands søn og Robin fra ’Batman & Robin” sprunget ud som biseksuelle. Det er en god udvikling, mener Meldgaard. Der er bare også et ’men’, for Meldgaard frygter, det ikke kun handler om at være inkluderende: ”Det er hot at være inkluderende i øjeblikket. Hvis man ikke er med på bølgen, bliver man udstillet. Jeg ved ikke, hvilket motiv, de har. Der er helt sikkert mange penge at tjene, og det ved de godt. Men jeg tror også de ved, at der er mange, der ikke har kunne identificere sig med det persongalleri, de tidligere har haft.” Der var særligt to ting, der hjalp Martin Meldgaard med at acceptere sin seksualitet. ”Det hjalp at bolle en masse, så jeg blev sikker på, det var det, jeg tændte på. Da jeg kom over tvivlen, så var jeg sgu ret sikker,” siger han storsmilende og fortsætter: ”Og så hjalp det at få venner, der forstod mig.” DSU SOM FÆLLESSKAB Det gjorde Martin Meldgaard blandt andet, da han som 15 årig meldte sig ind i DSU. ”Dengang var jeg allerede meget sikker på min seksualitet. Det hjalp meget at være en del af et miljø, hvor det var mere normalt. Jeg var stadig lidt eksotisk, men DSU var klart mere inkluderende, end noget andet fællesskab, jeg havde,” fortæller han.

SIDE 8


NR. 4 - DECEMBER 2021

Selvom DSU var det bedste fællesskab, Martin Meldgaard indtil da havde fundet, er alt ikke lyserødt. ”Der var en periode, hvor jeg ikke synes, det var særlig sjovt at være i DSU. Der var mange homofobiske jokes. Og folk var ikke altid så søde,” siger Meldgaard, og fortæller, at særligt perioden hvor Alexander Grandt stillede op som forbundsformand, var hård. ”Han blev målt på andre parametre. Jeg havde bare slet ikke lyst til at komme i DSU i den tid.” Det er blevet bedre nu, siger Meldgaard, men han synes stadig, vi kan blive mere inkluderende i DSU, for eksempel ved at indføre alkoholfrie aftner på nationale arrangementer. På det politiske plan, er Martin Meldgaard meget enig med DSU. Det er positivt, at vi går ind for kønskvoter – ikke kvindekvoter – i bestyrelser, fordi det åbner mere for non-binære kønsidentiteter. Og så er DSU imod omvendelsesterapi – den type lejr, Meldgaard blev opfordret til at tage på, for at blive hetero. MANGLER I LOVPROGRAMMET Ligestillingsministeriet har også øjnene rettet mod LGBTQ-personers rettigheder,

og derfor var Martin Meldgaards forventninger også høje, da Regeringen lancerede sit lovprogram for dette folketingsår. Desværre måtte han sidde skuffet tilbage. ”Jeg sidder og holder øje med lovkataloget. For lang tid siden lovede man, at transkønnede børn, skulle kunne få nyt CPR-nummer, og man lovede en liberalisering af navneloven. Men det er ikke sket endnu. Og forbuddet mod omvendelsesterapi er heller ikke med,” siger en skuffet Meldgaard. Han havde ellers i et debatindlæg opfordret Regeringen til at tage affære på 5 konkrete problemer for LGBTQ-sagen, som de ellers havde glemt i deres udspil.

DET HJALP MEGET AT VÆRE EN DEL AF ET MILJØ, HVOR DET VAR MERE NORMALT

Alt er heldigvis ikke dårligt. ”Vores hadforbrydelsesparagraffer omfatter ikke kønsidentiet, og det synes jeg godt, vi kunne gøre bedre. Det er heldigvis også komme med i lovkataloget,” fortæller han. Fokusset på hadforbrydelser er enormt vigtigt. For Martin Meldgaard og for andre LGBTQ-personer. For da Meldgaard boede i Københavns Nordvestkvarter, eller når han er i Indre by efter klokken 18, er det forbundet med risiko at holde en anden mand i hånden. Ligesom han ikke kunne være på date på Teater Grob, uden at blive antastet af en flok unge drenge. Den frihed skal både homoseksuelle, og andre LGBTQ-personer have.

SIDE 9


DSU’EREN

FALER:

L I T G N I N S LÆ N E I R E F E L JU ANBE N E R ’E U DS

1

DE REJSTE SIG TRODSIGT I VRIMLEN

I oktober 2021 fyldte Socialdemokratiet 150 år, og i den forbindelse har Socialdemokratiet udgivet jubilæumsbogen ”De rejste sig trodsigt i vrimlen.” I bogen skildres de første 150 års socialdemokratisk historie gennem fortællinger om 30 af de mest betydningsfulde socialdemokrater. I bogen, der er redigeret af klimaminister Dan Jørgensen, har flere af nutidens fremtrædende socialdemokrater bidraget med portrætter af arbejderhistoriens største helte. Du kan blandt andet glæde dig til Frederik Vad Nielsens kapitel om Per Hækkerup, Ane Halsboe-Jørgensens om Nina Bang og Nicolaj Wammens om H. C. Hansen.

SIDE 10

2

OM LIDT GÅR DSU PÅ JULEFERIE. EFTER ET HEKTISK EFTERÅR MED SKOLEVALG, KOMMUNALVALG OG REGIONSRÅDSVALG ER DET TID TIL AT LADE BATTERIERNE OP, FØR EN NY POLITISK SÆSON BLIVER SKUDT I GANG EFTER NYTÅR. I DEN FORBINDELSE KOMMER DSU’EREN HER MED TRE ANBEFALINGER TIL BØGER, DU ENTEN SELV KAN ØNSKE DIG ELLER LÆGGE UNDER JULETRÆET TIL ÉN, DU HAR KÆR.

22. JULI – OG ALLE DAGENE, DER FULGTE

”22. juli – og alle dagene, der fulgte” er Tonje Brennas gribende øjenvidneberetning fra den skæbnesvangre dag på Utøya i 2011, hvor DSU’s brødre og søstre i AUF blev udsat for et højreekstremistisk terrorangreb. Tonje Brenna blev i oktober udnævnt til undervisningsminister i Jonas Gahr Støres regering. Hun er tidligere generalsekretær i Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) fra 2010 til 2012 og var lejrleder under AUF’s sommerlejr i 2011. ”22. juli – og alle dagene, der fulgte” er en opfordring til at fortsætte med at tale om angrebet og aldrig glemme, hvad der ramte Norge og Norden den 22. juli 2011. I denne udgivelse af DSU’eren bringer vi desuden en kronik af Tonje Brenna under titlen ”Jeg vil have, at vi skal tale om terroren.”

3

NIELSENS DANMARKSHISTORIE

Hvis du mangler julelæsning, der fortæller arbejderbevægelsens historie i børnehøjde, kan du overveje ”Nielsens Danmarkshistorie.” I børnebogen, der er forfattet af Mette Finderup, følger vi en arbejderfamilie fra Slaget på Fælleden til coronakrisen, og i den forbindelse kommer vi forbi mange af arbejderbevægelsens sejre og nederlag. Børnebogen fortæller historien om et Danmark, der over 150 år er blevet formet af Socialdemokratiet. Fra fattigdom og usle arbejdsvilkår til en stærk velfærdsstat. Bogen er blevet til i samarbejde med Socialdemokratiet.

BONUS

ANBEFA LING TIL DE MIND STE


Danskernes foretrukne bank 12 år i træk Fordi vi er en anelse mere personlige Hos Arbejdernes Landsbank prioriterer vi tid til den enkelte kunde. S E M E R E PÅ A L - B A N K . D K

Voxmeter 2021, danskernes foretrukne bank: Den mest omfattende undersøgelse af tilfredsheden med de danske banker.

NR. 4 - DECEMBER 2021

SIDE 11


46 DSU’EREN

DSU'ERE

VALGT STORMER IND PÅ

RÅDHUSE OG REGIONS GÅRDE

SIDE 12


NR. 4 - DECEMBER 2021

Kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november 2021 blev en historisk succes for DSU. Mere end 90 DSU-kandidater var på stemmesedlerne, da fire millioner danskere gik til valgurnerne for at sætte kryds. 46 af dem blev valgt, og DSU er dermed en større lokalpolitisk magtfaktor end Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne – til sammen. De største DSU-valgsejre gik til Christina Krzyrosiak Hansen, der genvandt borgmesterposten i Holbæk med 18.590 personlige stemmer, og Sofie de Bretteville Olsen, der bragede ind i Hovedstadens regionsråd med 12.048 stemmer. Stort tillykke til alle DSU’s nye og genvalgte medlemmer af by- og regionsråd i hele landet. Derudover skal der lyde en stor tak til alle de DSU’ere, der stillede sig til rådighed for demokratiet, men som ikke blev valgt i denne omgang.

DSU’S KOMMUNALBESTYRELSESMEDLEMMER Laura Rosenvinge, København Lea Friedberg, København Jonas Bjørn Jensen, København Sofie Seidenfaden, København Marcus Vesterager, København Malte Mathies Løcke, Frederiksberg Nicolaj Riber, Dragør Johan Müller, Ballerup Sandra Marsenic, Ballerup Harun Muharemovic, Brøndby Hajg Zanazanian, Brøndby Michele Amundsen, Herlev Mathilde Clauson-Kaas, Hillerød Caroline Victoria Christensen, Hørsholm Marcus Guldager, Hørsholm Sarah Lykke Kjær, Fredensborg Muhammed Bektas, Furesø Maria Fromseier, Bornholm Chili Preisler-Andersen, Roskilde Michael Perch, Næstved Signe Nina Egholm, Holbæk Christina Kzyrosiak, Holbæk Derya Tamer, Holbæk Maria Witthøft, Greve

Cæcilie Crawley, Odense Kristine Andersen, Svendborg Anne Katrine Brandt Olsen, Svendborg Sebastian Nielsen, Kerteminde Filip Bekic, Kolding Simon Nicolajsen Jørgensen, Billund Julie Juhler, Haderslev Cecilie Haaland, Haderslev Jesper Smaling, Sønderborg Anders Winnerskjold, Aarhus Stine Eiby, Randers Kristoffer Merrild, Favrskov Niels Peter Bøgballe, Horsens Andreas Boesen, Horsens Tobias Bøgeskov, Aalborg Rosa Suleiman, Aalborg Lisbeth Lauritsen, Aalborg Mette Vestenbæk, Jammerbugt DSU’S REGIONSRÅDSMEDLEMMER Sofie de Bretteville Olsen, Region Hovedstaden Maria Gudme, Region Hovedstaden Ditte Fredensborg, Region Midtjylland Sara Darling Berg Jørgensen, Region Syddanmark

SIDE 13


DSU’EREN

CAROLINE HOLDFLOD:

DER SKAL OGSÅ VÆRE PLADS TIL SEKSUALUNDERVISNING I MATEMATIKTIMEN ONSDAG FORMIDDAG FOR FÅ AF FREMTIDENS FOLKESKOLELÆRERE BLIVER UDDANNET I SEKSUALUNDERVISNING. DET MENER FORMAND FOR LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS, CAROLINE HOLDFLOD. På nuværende tidspunkt er SSF, som står for Seksual, Sundhed- og Familiekundskab, et frivilligt kursus for de lærerstuderende. Kurset varer i et par uger, og det skal matche kravene til SSF-faget i folkeskolen Det betyder, at de lærerstuderende skal undervises i at formidle alt fra seksualitet, venskaber og grænser til kost, normkritik og meget mere. Men den opgave kan være vanskelig, når der kun er få uger til at opnå læringsmålene. ”Fordi der er så lidt tid til at lære så relativt meget, så vil det være meget forskelligt, hvad den enkelte underviser lægger vægt på. Derfor vil der også være store forskelle fra landsdel til landsdel og på de forskellige professionsbachelorer.” På nuværende tidspunkt er det cirka 12% af lærerne i folkeskolen, der har været igennem kurset. Og det er for få, hvis du spørger Caroline Holdflod: ”Vi vil først og fremmest gerne have, at det er noget, som alle lærerstuderende møder. Det, der er udfordringen ved, at det er et frivilligt kursus, er, at der også er en overvægt af feministiske, relativt privilegerede kvinder. Og det er nok nogle af dem, der i forvejen ville være ret godt inde i nogle af de her emner.

SIDE 14

Så jeg synes, det er vigtigt, at den del, der handler om køn, kønsroller, grænser og undskyldninger, er noget, der ligger i vores grundfaglighed. Så det vil vi gerne have ind i pædagogikfaget i en ny læreruddannelse.” Derudover ønsker de i Lærerstuderendes Landskreds, at det skal være muligt for de lærerstuderende at vælge et valgfag, der er særligt forberedende til at varetage opgaver i det timeløse fag SSF. KAN MAN SÆTTE TID PÅ GOD SEKSUALUNDERVISNING? Det er ikke nemt at sætte tid på, hvor lang tid man skal bruge på god seksualundervisning. Og derfor skal man det heller ikke. Ifølge Caroline Holdflod er det nemlig en god ting, at SSF er et timeløst fag: ”Det er meget sjældent, at en pige første gang får sin menustration lige midt i seksualundervisningen. Eller at nogen bruger bøsse som et skældsord, mens man er ved at lære om grænser. Det sker jo også i Torbens matematiktime onsdag formiddag. Og derfor er det vigtigt, at flere lærere er bevidste om, at det her er et seriøst og professionelt emne, som de har et ansvar for at formidle, og som det kræver, man har noget viden om for at kunne håndtere. På den måde vil det være muligt for alle lærere i alle timer at tage den del af SSF op, der er relevant. Det gælder også i Torbens matematiktime onsdag formiddag.” Langt det meste af det, der ligger i SSF-undervisningen, er ting, der unægteligt kobler sig til elevernes liv. Det kan for eksempel være snakke om mobning, der sker i forlængelse af en episode i frikvarteret. Derfor kan det ifølge Caroline Holdflod være svært at skemalægge:

”VI KAN SAGTENS HAVE SÆRLIGE DAGE ELLER UGER, HVOR VI LÆGGER ET EKSTRA FOKUS PÅ DET - SOM MED UGE SEX. MEN SOM UDGANGSPUNKT SÅ ER DET NOGET, DER SKAL VÆRE EN INTEGRERET DEL AF ALLE FAG.” ”Vi kan sagtens have særlige dage eller uger, hvor vi lægger et ekstra fokus på det - som med Uge Sex. Men som udgangspunkt så er det noget, der skal være en integreret del af alle fag.” HVAD ER FOLKESKOLENS OPGAVE? Privatøkonomi skal på skoleskemaet. Det samme skal digital dannelse. Og bæredygtighed. De seneste år har der været mange forslag om, hvordan folkeskolen som almendannende institution skal indrettes. De lærerstuderende selv frabeder sig at skulle være det sted, hvor alle samfundets problemer løses. Der skal trods alt også være tid til at lære eleverne at læse, skrive og regne.


NR. 4 - DECEMBER 2021

DET HANDLER OM AT GØRE ELEVERNE KLAR TIL AT VÆRE OPLYSTE BORGERE I ET DEMOKRATISK SAMFUND. Men seksualundervisning har en uvurderlig plads i folkeskolen, mener Caroline Holdflod: ”Det handler om at gøre eleverne klar til at være oplyste borgere i et demokratisk samfund. Og der er den seksuelle sundhed og trivslen en stor del af det at være voksen og at være. Seksualundervisningen fyldte 50 år sidste år. Den har historisk været et sted, hvor man er gået forrest, og hvor man har sagt, at man ikke vil efterlade det her til forældrene eller til internettet. Det er en opgave, som folkeskolen som almendannende institution skal varetage. Også for at rykke den del, der handler om seksualitet ud og aftabuisere det, så det bliver mere normalt og trygt at tale om.” Seksualundervisningen har gennem de sidste år ændret karakter. Fra at handle meget om prævention og graviditet til nu også at handle om normkritik og grænser. Fremtidens seksualundervisning vil i høj grad blive formet af fremtidens folkeskolelærere. Og hvis det står til Caroline Holdflod og Lærerstuderendes Landskreds, så skal det være en opgave, som alle lærere skal være klar til og uddannede til at tage på sig.

KØN, KROP SEKSUALITET

SIDE 15


DSU’EREN

U S D I E D E R E F M U I R T T E G L A V E L O K S TIET EMOKRA SOCIALD TI S T E PA R R Ø T S T KLAR

23%

25% 20%

14,6% 14,2%

15%

10%

11,8%

5%

8% 7,8% 7,3%

0

Socialdemokratiet Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti

Venstre SF - socialistisk folkeparti Liberal Alliance

Den 14. oktober 2021 blev der afholdt skolevalg i Danmark. Forud for valget gik fire hektiske dage med mere end 400 debatter i hele landet. På valgdagen gik 50.000 skole-elever til stemmeurnerne, og resultatet var ikke til at tage fejl af: Med 23,4 % af stemmerne blev Socialdemokratiet det største parti. Fra DSU’erens redaktion vil vi gerne rette en stor tak til alle DSU’s debattører og markeds-pladsfrivillige, der var med til at sikre os en historisk sejr.

N E M M O D G N U ! D Ø R E V Æ R ER

Enhedslisten Dansk Folkeparti Nye Borgerlige

2%

Alternativet Veganerpartiet Kristendemokraterne

DSU’s resultat ved skolevalgene 2015-2021: Fremgang og anden sejr i træk 24%

22,6%

23% 22%

23,4%

21% 20% 19%

57,3%

18% 17%

42,7%

Rød blok klart størst

SIDE 16

4,4% 3,6% 2,1% 2%

17,3% 15,6%

16% 15% 0

2015

2017

2019

2021


NR. 4 - DECEMBER 2021

I R E S I V R BLIV UNDE S N E S L E G FA G B E V Æ E T S E N E J T S KO L E Synes du, at det er vigtigt, at unge får en god start på arbejdslivet? Har du mod på at udvikle dine kompetencer og formidle vigtig viden til unge om deres rettigheder? Og vil du være en del et fællesskab af undervisere i hele landet? Så kom med på vores underviserhold i Fagbevægelsens Skoletjeneste!

HVEM ER VI?

I Fagbevægelsens Skoletjeneste forbereder vi unge på det første møde med arbejdsmarkedet. Vi underviser de ældste skoleelever i den danske model og taler med dem om deres rettigheder i fritidsjob. Vi er unge med forskellige baggrunde og vi er bosat i hele landet. Fælles for os er, at vi er drevet af lysten til at undervise, engagement i elevernes læring og ønsket om, at alle unge skal have en god start på arbejdslivet.

VIL DU MED PÅ UNDERVISERHOLDET? Vi afholder næste uddannelsesweekend den 26. og 27. februar 2022. Læs mere og ansøg nu på fagbevægelsensskoletjeneste.dk

HVORDAN FÅR DU FAT I OS? www.fagbevægelsensskoletjeneste.dk +45 21 60 55 17 skoletjeneste@hk.dk SIDE 17


DSU’EREN

P O L S K A B O RTA K T I V I ST :

DE, DER ER

ER

IMOD ABORT, PRIMÆRT

MANDLIGE LEDERE

OG

POLITIKERE

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

KØN, KROP SEKSUALITET

SIDE 18


NR. 4 - DECEMBER 2021

FLERE STEDER I DEN VESTLIGE VERDEN ER RETTEN TIL FRI ABORT I DISSE ÅR UNDER PRES. I MANGE LANDE ER DET ENTEN ULOVLIGT ELLER UMULIGT AT FÅ AFBRUDT SIN GRAVIDITET, OG OGSÅ I EUROPA GÅR UDVIKLINGEN DEN FORKERTE VEJ. PÅ MALTA ER ABORT FOR EKSEMPEL HELT ULOVLIGT, OG I USA BEGRÆNSER DEN ENE STAT EFTER DEN ANDEN KVINDENS RET TIL EGEN KROP.

E

t af de grelleste eksempler er Polen. Her har det regerende Lov og Retfærdighed-parti strammet grebet om den polske højesteret med det resultat, at retten i oktober 2020 dømte, at abort kun er lovligt i to afgrænsede tilfælde: Hvis moderens liv er i fare, eller hvis graviditeten skyldes voldtægt eller incest. DSU’eren har derfor mødt Kasia Arndt, der er en af fronttropperne i kampen mod den polske regerings indskrænkninger af abortretten. Hun er polak, men har boet i Danmark de seneste tre år for at arbejde. Det har dog ikke forhindret hende i arrangere demonstrationer og kvindestrejker mod den polske regering og indtage formandsposten i støttegruppen International Council of Polish Women. FORBUDDET Vi møder Kasia Arndt foran shoppingcenteret Fisketorvet en tirsdag eftermiddag i november. Det regner kraftigt, så vi sætter os på en café med popmusik i højtalerne og bestiller to americanoer.

Den polske højesteret bliver af eksperter betegnet som den højrekonservative regerings marionetdomstol. Regeringspartiet – Lov og Retfærdighed – har gennem flere år nedbrudt de vandtætte skodder mellem regering og domstole og installeret partiloyale dommere i højesteret. Derfor er Kasia Arndt heller ikke i tvivl om, at det er regeringen, der har trukket i trådene for at få højesteret til at indskrænke retten til abort. Og hun er ikke i tvivl om, at dommen vil få store konsekvenser: ”For hver 1.000 lovligt udførte aborter i Polen blev 900 gjort ulovlige med højesterets dom. Jeg tænkte ’Nu er det nok. Jeg er så færdig med de mennesker,’” fortæller Kasia Arndt og fortsætter: ”Jeg blev nødt til at gøre noget, selvom jeg var i Danmark. Så jeg gik i en butik og købte papir og tuscher og lavede skilte, og to dage efter holdt vi den første demonstration i København. Jeg følte en stor trang til at sige noget, og jeg var den første her, der gjorde det. Jeg blev en leder.”

DET KATOLSKE KOMPROMIS Ifølge Kasia Arndt har den polske abortlovgivning i årevis bygge på et kompromis mellem staten og den magtfulde katolske kirke. Abort ville som udgangspunkt være forbudt, men kirken skulle respektere, at abort kunne tillades, når der var fare for moderens liv, når fosteret var misdannet, og når graviditeten var resultatet af en forbrydelse. Det er det kompromis, regeringen og højesteret nu har rokket ved. Spørger man Kasia Arndt, vil det få store konsekvenser for de polske kvinder: ”For tre dage siden døde en kvinde. Hun er helt sikkert ikke den første. Og hun er desværre heller ikke den sidste. Det er sådan det er lige nu,” fortæller hun: ”Selv hvis du planlægger at få en baby i Polen, skal du være opmærksom. For du skal ikke regne med at få hjælp.” Kasia Arndt henviser til den 30-årige Izabella, der i starten af september døde af blodforgiftning på et hospital i Polen. Selvom fosteret i hendes mave var 

Vi smalltalker, mens vi venter på kaffen, og da vi bevæger os hen mod det emne, DSU’eren har sat hende stævne for at tale om, bliver hun straks tydeligt indigneret: ”De, der er imod abort, er primært mandlige ledere og politikere,” siger hun og slår i bordet med ild i øjnene: ”Jeg husker, at jeg begyndte at læse om abort, fordi jeg vidste, at det var noget, der fyldte hos regeringen. Jeg tænkte ’de kommer ikke til at gøre det. Det er ikke muligt,’” fortæller hun. Kasia Arndt fik ikke ret. Den 22. oktober 2020 så hun måbende til, da det blev offentliggjort, at den polske højesteret havde dømt en af de vigtigste undtagelser til abortforbuddet for forfatningsstridigt. Siden 1950’erne havde det været muligt for polske kvinder at abortere et misdannet foster, men denne undtagelse blev nu underkendt af højesteretten.

"PROPAGANDAEN ER PÅ ET HELT NYT NIVEAU.

SIDE 19


DSU’EREN

I DAG ER REGNBUEN SYMBOLET PÅ AT VÆRE IMOD REGERINGEN. HVIS MAN BÆRER REGNBUEN, HOLDER POLITIET ØJE MED DIG døende, og Izabellas liv åbenlyst var i fare, nægtede lægerne at fjerne fosteret, så længe de kunne registrere pulsslag. Familiens advokat mener, at lægerne undlod at gribe ind på grund af den strenge abortlovgivning. Lægerne risikerer nemlig strenge bøder eller fængsel, hvis de foretager en ulovlig abort. POLAKKERNE GÅR PÅ GADEN Efter højesterets dom i oktober 2020 indtog mere end fem millioner polakker gaderne i det meste af landet. Aldrig før i moderne polsk historie har så mange polakker demonstrereret samtidigt. Regeringen havde ellers spekuleret i at gennemføre abortbegrænsningerne midt under coronakrisen i håbet om, at lockdown og forsamlingsloft ville få masserne til at

SIDE 20

blive hjemme. Det fik regeringen ikke held med. Tværtimod så skabte det – ifølge Kasia Arndt – stor frustration, at Lov og Retfærdighed-partiet forsøgte at udnytte coronasituationen:

Lov og Retfærdighed har desuden overtaget kontrollen med den polske pendant til Danmarks Radio, der er blevet en rå propagandakanal for regeringen. Det er dybt problematisk, mener Kasia Arndt:

”Det skabte meget raseri. Regeringen overvejede at sætte militæret på gaden med tanks mod kvinderne. De endte med at sende politiet, men jeg ved egentlig ikke, om det gør det bedre. Der var stadig masser af aggression og politivold. Mange blev arresteret og trukket væk. Ingen ved, hvor de blev taget hen.”

”Propagandaen er på et helt nyt niveau. Hvis du ser det reklamespot, de har kørt for Andrzej Duda under præsidentvalget, hvor han blev genvalgt, så er det med varmt lys og et blafrende polsk flag. Og med musik, der viser, at helten er ankommet. Det er absurd. Det er sådan noget, du ser i film, om de mest totalitære stater,” forklarer hun.

I sidste måned genantændte den 30-årige Izabellas død så abortkampen i Polen, og de seneste uger har tusindvis af polakker igen været på gaden. DEMOKRATI ELLER TYRANNI I 2020 blev regeringspartiets kandidat, Andrzej Duda, genvalgt som Polens præsident. Men reelt er det Lov og Retfærdighed-partiets leder, Jaroslaw Kaczynski, der styrer Polen og er arkitekten bag reformerne af domstole, medier, abort og meget andet.

Kasia Arndt fortæller også, at kanalen konsekvent manipulerer med sandheden, når den formidler nyhedshistorier om Donald Tusk – den tidligere polske premierminister og præsident for Det Europæiske Råd. Manipulationen sker ved, at kanalen konsekvent viser Donald Tusk, når han taler tysk og ikke polsk, og at de klipper billederne, så man kun kan se EU-fanen og ikke det polske flag. Formålet er klart: Tusk skal fremstå som en bedrevidende, elitær eurokrat.


NR. 4 - DECEMBER 2021

FAKTABOKS DSU har gennem det sidste år taget aktivt del i kampen for de polske kvinder. I september demonstrerede DSU imod den polske regering ved ambassaden i København. Og i august vedtog DSU’s hovedbestyrelse et progressivt udspil om fri abort, der skal sikre kvinder i hele verden ret til egen krop. DSU mener blandt andet: -A t den danske abortlov skal liberaliseres -A t polske kvinder skal have mulighed for at få abort i Danmark -A t Danmark skal sige fra over for Færøerne, hvor abort fortsat er forbudt -A t abort skal betragtes som en menneskerettighed og skrives ind menneskerettighedskonventionen -A t Danmark skal føre en feministisk udviklingspolitik, der sikrer flere kvinder ret til fri abort

REGNBUEN Ud over at indskrænke retten til abort har regeringen tilladt, at et stort antal kommuner i Polen har erklæret sig som LGBT-fri zoner. Det har medført stor kritik og har blandt andet fået EU-kommissionen til at tilbageholde midler fra den europæiske genopretningsfond til de pågældende områder. Ifølge Kasia Arndt handler det om, at den konservative regering har brug for et hadeobjekt. Og i øjeblikket er det særligt kvinder og LGBT-miljøet: ”I dag er regnbuen symbolet på at være imod regeringen. Hvis man bærer regnbuen, holder politiet øje med dig, og de kan finde på at give dig en bøde uden god grund,” fortæller hun. Desværre er Kasia Arndt ikke optimistisk på sine landsmænds vegne. Hun tror ikke på, at abortloven bliver liberaliseret i vores generations levetid. I det hele taget tror hun, at Lov og Retfærdighed-regeringen efterhånden har strammet grebet så effektivt om den polske stat, at den kan blive svær at vælte. Og selv hvis regeringen vælter, så frygter Kasia Arndt, at oppositionen vil

videreføre den stramme abortlovgivning, eller at voldelige, nyfascistiske grupper vil sætte gaderne i brand: ”Det kan blive meget farligt,” spår hun bekymret. FÆLLESSKABET Kasia Arndt er enig med DSU i, at Danmark bør tilbyde polske kvinder at komme til Danmark for at få foretaget en abort. Ifølge kvinderettighedsaktivisten tager mange polske kvinder i dag til Tjekkiet, hvor det er muligt at få foretaget en abort uden at skulle fremvise store mængder dokumentation. Hun efterspørger en lignende ordning i Danmark. Hun tror ikke på, at det vil blive en belastning for det danske sundhedsvæsen, og det handler slet ikke om penge: ”Det jeg har allermest brug for er, at den danske regering træffer en beslutning. Vi har ikke brug for penge, transport og husly, men for muligheden. Det andet skal vi nok klare selv – Vi er polakker!” Derudover efterlyser hun, at den danske regering bliver en mere aktiv allieret for de polske kvinder på den internationale scene.

SIDE 21


DSU’EREN

E T L E D P O S N KØ D E K R A M S D J E B R A TIL KAMP MOD DET

DET ER FANDEME FEDT AT VÆRE KVINDELIG HÅNDVÆRKER!

KØN, KROP SEKSUALITET

SIDE 22


NR. 4 - DECEMBER 2021

HVORDAN BRYDER VI DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED OP, SÅ BÅDE DRENGE OG PIGER KAN FÅ LIGE PRÆCIS DEN UDDANNELSE OG DET JOB, DE ØNSKER SIG? DSU’EREN HAR TALT MED TO KVINDELIGE ROLLEMODELLER FRA DET MANDSDOMINEREDE FAGFORBUND, DANSK METAL.

S

elvom kvinderne bragede ind på arbejdsmarkedet helt tilbage i 1960’erne, skal man fortsat spejde langt efter kvinderne i mange mandsdominerede brancher. Det danske arbejdsmarked er på mange måder kønsopdelt. For eksempel skal man væbne sig med tålmodighed, når man leder efter kvinder på de danske autoværksteder, og i de offentlige omsorgsfag er der langt mellem mændene. I professioner som tømrer, murer og mekaniker er det under 1 % af alle stillinger i landet, der er besat af kvinder. Til gengæld er der kun 4 % af de ansatte i sygeplejefaget, der er mænd. I fagforfundet Dansk Metal, der organiserer over 100.000 industriarbejdere, er det mænd, der dominerer medlemskartotekerne. Derfor har fagforbundet iværksat en særlig indsats for at få flere kvinder til at tilvælge Metal-uddannelserne. DSU’eren har mødt Helene Flensborg Glundholdt, der står i lære som industritekniker, og Amanda Irina Larsen, der – lidt endnu – er ungdomskonsulent i Dansk Metal. Sammen har de spillet en helt særlig rolle i det gamle smedeforbunds arbejde for at gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked. De seneste år har Amanda Irina Larsen nemlig stået i spidsen for Dansk Metals uddannelsesindsats for kvindelige lærlinge, og hun har undervist på Metal Ungdoms kurser for unge kvinder. Og som ung kvindelig lærling har Helene Flensborg Glundholdt oplevet, hvor stor gavn man som ung kvinde kan have af at sparre med andre unge kvinder, der står med de samme udfordringer.

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

SELVFØLGELIG KAN EN KVINDE VÆRE LÅSESMED! Amanda Irina Larsen skifter i det nye år jobbet som ungdomskonsulent i Dansk Metal ud med en læreplads som låsesmed. En beslutning, der har været længe undervejs, men som hun er glad for endelig at have truffet: ”Min egen historie er, at jeg altid gerne har villet være låsesmed. Men jeg har altid sagt i folkeskolen, at hvis jeg havde været en mand, så skulle jeg være låsesmed. Jeg havde aldrig set muligheden for, at man

kunne blive det som kvinde,” fortæller hun. Som lille så hun op til sin far, der arbejdede som låsesmed, og hun syntes, det var ”pissefedt,” når hun fik lov at komme med ham på arbejde. Amanda Irina Larsen tror, at mange unge kvinder holder sig for de håndværksmæssige fag, fordi de simpelthen ikke ved, det er en mulighed, der findes for dem: ”For mit eget vedkommende gik det først op for mig meget sent, at det var det her, jeg gerne ville. Så jeg tror helt klart, at der er mange, der ikke ved, det er en mulighed,” fortæller hun og fortsætter: ”Når vi har håndværkere i hjemmet, så er det mænd. Når vi møder dem på byggepladserne, så er det mænd. Kun 4 % af vores medlemmer i Dansk Metal er kvinder. Så selvfølgelig ser man det ikke som en mulighed.” DEN FØRSTE KVINDELIGE LÆRLING Den samme erkendelse nåede Helene Flensborg Glundholdt til, da hun en dag beværtede Metal Hovedstadens stand til DM i Skills: ”Jeg har oplevet det til DM i Skills, hvor jeg stod i Metal Hovedstadens stand. Der kom nogle piger, der var blevet slæbt med at nogle drenge, der skulle prøve at skifte dæk på tid. Folkeskolepigerne stod bare og var generte indtil en af dem spurgte mig, hvad jeg lavede til hverdag. Da jeg forklarede, at jeg var industritekniker, stod hun bare måbende og kiggede på mig og sagde ”kan man det?” Hun blev helt overrakset,” forklarer Helene Flensborg Glundholdt og fortsætter:

HVIS MAN BARE KAN TÆNDE DET LYS I ÉN UD AF 100 PÅ EN ÅRGANG, SÅ TROR JEG HELT KLART, DET GØR EN FORSKEL. Selv er hun den eneste kvinde på det værksted, hvor hun arbejder. Før hun skrev under på uddannelsesaftalen, havde virksomheden aldrig før haft en kvindelig lærling. Ja, faktisk havde de aldrig før oplevet, at en ung kvinde søgte om en læreplads i værkstedet. 

SIDE 23


DSU’EREN

Helene Flensborg Glundholdt har selv oplevet, at det som kvinde kan være svært at finde sig til rette i en mandsdomineret værkstedsjargon. Selv er hun ikke bange for at råbe igen, hvis en svend bliver for hård i tonen. Men hun mener, at Dansk Metal netop kan hjælpe kvindelige lærlinge med at sparre om de udfordringer, de møder i hverdagen. KVINDELIGE ROLLEMODELLER Da Amanda Irina Larsen startede som ungdomskonsulent, fik hun på den baggrund idéen til at oprette en uddannelse for kvindelige lærlinge med en klar mission: At give kvindelige Metal-lærlinge mere selvtillid i deres arbejde og sprede budskabet om, at der er masser af plads til flere kvinder i de mandsdominerede Metal-fag. ”Det er et problem for mange at komme ud et sted, hvor der er sindssygt mange,

der ikke ligner dem selv. Jeg har talt med mange, der har haft det rigtig skidt. For eksempel fordi mester har behandlet dem skidt, eller fordi de ikke tør sige noget. Nogle af dem kan være meget stille, så det handler også om at give dem noget selvtillid,” fortæller Amanda Irina Larsen

langt bedre oplyst om deres uddannelsesmuligheder. De mistænker, at alt for mange piger slet ikke bliver præsenteret for de håndværksmæssige fag af deres uddannelsesvejleder. Det kræver bedre uddannelsesvejledning og mere erhvervspraktik i folkeskolen.

Hun har oplevet mange kvindelige lærlinge, der har haft svært ved at sige fra, hvis de er blevet behandlet dårligt eller har haft brug for hjælp til deres arbejdsopgaver. Men rollemodelkurset kan netop hjælpe dem med at opbygge selvtillid og sprede budskabet om det kønsopdelte arbejdsmarked.

MASSER AF PLADS TIL FLERE KVINDER Vi runder interviewet af med at spørge Helene Flensborg Glundholdt, hvad hendes budskab er til unge kvinder, der overvejer at starte på en håndværksddannelse. Og hun er slet ikke i tvivl:

Kurset har været så stor en succes, at Dansk Metal har overvejet at etablere et netværk for kvindelige lærlinge. Amanda Irina Larsen og Helene Flensborg Glundholdt er heller ikke i tvivl om, at der er brug for, at folkeskoleeleverne bliver

”Hvis man sidder og har en tanke om, at et fag er fedt, så er det lige meget, om det er et kvinde- eller et mandefag. Så skal man bare tage chancen! Bare fordi der er flest mænd, der arbejder i et fag, betyder det ikke, at der ikke er plads til kvinder. Det er fandeme fedt at være kvindelig håndværker!”

HVIS MAN SIDDER OG HAR EN TANKE OM, AT ET FAG ER FEDT, SÅ ER DET LIGE MEGET, OM DET ER ET KVINDE- ELLER ET MANDEFAG

SIDE 24


NR. 4 - DECEMBER 2021

Din Faglige Fremtid:

REDDER KLIMAET Synes du også, at klimapolitik er mega vigtigt, men ved ikke helt, hvad det betyder for dig og dit arbejde?

Så kom med, når vi sætter klimaet under lup! Vi skal sammen undersøge, hvad klimaet betyder for vores fag og vores arbejdspladser - og finde ud af hvordan vi som unge i en fagforening sætter det på den store 3F-dagsorden.

DATO: 4.-6. februar 2022 PRIS: Gratis og kun for medlemmer af 3F under 31 år. FIU-nr. 1506-22-00-10 MØDESTED: 3F Smålandshavet, Alléen 44, 4736 Karrebæksminde TRANSPORT: Efter gældende FIU-regler DAGLØNSTAB: Dækkes ikke TILMELDING: Henvend dig i din lokale 3F afdeling SPØRGSMÅL: Skriv til Ungdom@3f.dk

SIDE 25


DSU’EREN

NORGES UNDERVISNINGSMININSTER:

JEG VIL HAVE, AT VI SKAL

TALE OM TERROREN ER DER EN TING, SOM 22. JULI HAR LÆRT MIG, SÅ ER DET, AT JEG HAR UTROLIG LYST TIL AT LEVE. JEG HAVDE ALDRIG TÆNKT, AT JEG SKULLE DØ, MEN JEG BLEV OVERRASKET OVER, HVOR GERNE JEG VILLE LEVE. Med undtagelse af når jeg møder unge i 22. juli-centret, er det ikke så ofte, at jeg taler om det, som skete den 22. juli 2011. Den dag, hvor Norge blev udsat for et højreekstremistisk angreb, de kostede 77 mennesker livet. Og når jeg taler om det, er det ofte en censureret version, som jeg fortæller. Jeg var på sommerlejr, vi hørte om bomben i Oslo. Vi forsøgte at håndtere den frygt, som opstod, efter bedste evne. Nogen begyndte at skyde, og jeg løb så hurtigt, jeg kunne. Jeg gemte mig. Jeg ventede og ventede i det, som føltes som en evighed, før jeg og andre overlevende blev bragt sikkerhed på Sundvolden Hotel på fastlandet. Der var jeg i to dage, før jeg rejste hjem. Jeg har ofte tænkt, at det sikkert er uinteressant og deprimerende at høre om. Og at folk ville blive meget triste af at høre om så ubehagelige ting. Men når vi stopper med at tale om terroren, er det vanskeligt for andre at sætte sig ind i, hvordan det opleves i dag – ti år efter – eller hvordan 22. juli har præget så mange liv i så mange år. Af og til tænker jeg, at vores fælles hukommelse knyttet til den 22. juli stoppede med blomstermarcherne tre dage senere, hvor nordmænd over hele landet gik på gaden for at mindes de dræbte. Efter det trak vi os tilbage til de andre, som

SIDE 26

var som os – altså overlevende – og talte videre om det, som vi havde været udsat for. Jeg er usikker på, om mennesker, som jeg har truffet og lært at kende senere i livet, forstår, hvor stor en del af mig, den 22. juli er. Det er mit ansvar at formidle det, men jeg tror ikke, at jeg har gjort det. Jeg har været bange for at blive opfattet som irrationel eller i ubalance. Folk orker ikke at høre om nød og elendighed i tide og utide, har jeg tænkt. Samtidig har jeg lært, er vokset, har fået perspektiver og erfaringer gennem de oplevelser, som jeg ellers ikke ville have fået. Med andre ord er 22. juli en vigtig del af den, jeg er – men hvordan forklarer man egentlig det over for et nyt bekendtskab, til en ny svigerfamilie eller en ny kollega? Det at være overlevende blev en meget stor del af mig - den, jeg var, ikke bare det, jeg gjorde. I månedsvis efter 22. juli kunne mennesker, jeg ikke kendte, begynde at græde, bare de så mig. Jeg forstår rent menneskeligt godt, at jeg mindede dem om noget, som det gjorde meget ondt at tænke på. Samtidig gjorde det ondt at tænke på, at jeg påførte andre smerte, nærmest bare ved at være til. Hvis vi, som var der, ikke vil snakke om det, som vi oplevede den dag og i alle dagene derefter, så er der ingen, som kan forstå det. Og så er der ingen, der taler om det. Så er der ingen, der husker, ingen, der lærer noget af det, og så bliver det vanskeligt at videreføre den politiske debat. Ti år er både kort og lang tid. Det er længe nok til at glemme, at en del mennesker fortsat lever med store fysiske skader. En del må leve med handicap resten af livet. Nogle af dem, der blev ramt af terror den dag, var knap nok færdige med grundskolen og vil

aldrig komme til at have et almindeligt job og liv. Det er svært at forestille sig, hvad det gør ved en ung krop og et ungt hoved at vide netop det: Terroren ændrede dit liv for altid. Ikke bare emotionelt eller psykisk, men også fysisk. Din krop er i sig selv en påmindelse om det, som du blev udsat for. For en del er dagligdagsopgaver og bevægelser vanskelige, fordi en højreorienteret terrorist fandt vej til en ø i Tyrifjorden og forsøgte at dræbe de unge på øen for deres meninger. Dertil kommer de psykiske skader. En følelse af konstant at være bange og en opslidende følelse af angst. Måske har de ikke sovet en hel nat siden. Det skal vi også huske. Jeg vil have, at vi skal tale om terroren. Den skal forstås. Jeg vil have, at den skal plage os og frustrere os, og jeg vil have, at det skal siges igen og igen, at det skete. Og ikke mindst: Hvorfor det skete. Jeg vil have, at vi skal huske det brutale: 77 mennesker blev dræbt, hundredvis blev såret og tusindvis traumatiseret. Jeg vil have, at vi tænker os godt om, når vi overvejer, hvem vi skal tage os i agt for, og at vi skal være enige om, at det også er folk, som ligner os. Som er som os. Som ser ud som os, og som bor i vores nabolag. Det er ikke nødvendigvis nogen andre fra et andet sted. Ikke fordi jeg ønsker, at vi skal blive en nation af forskræmte mennesker, som ikke stoler på hinanden. Tværtimod. Noget af det fineste ved Norge er, at vi kan glemme at låse døren, når vi tager hjemmefra. At vi kan lade vores børn være sammen med andre børn uden at tjekke deres forældres generalieblad, og at vi stopper og spørger, hvis vi ser et barn, der er ked af det – og at barnet tør svare.


NR. 4 - DECEMBER 2021

Jeg ønsker ikke, at vi skal blive bange. Men jeg ønsker, at vi skal blive enige om, hvad der faktisk er farligt. Og jeg ønsker, at vi skal være enige om, hvad vi skal huske, når vi siger, at vi aldrig vil glemme. Jeg tror, at for hver gang en historie genfortælles, fortælles den lidt enklere og med lidt færre detaljer. Om et par generationer vil fortællingen om 22. juli måske være en kronologisk gennemgang af det, der skete den dag. Men det var så meget mere. Så mange andre sider, dele og brudstykker. Små detaljer og store hændelser, som siger noget om, hvem vi var, og hvem vi er.

Tonje Brenna Norges undervisningsminister (Arbejderpartiet)

Som da tusindvis af mennesker samlede sig til blomstermarcher over hele landet få dage efter angrebet. Den dag sad jeg på gulvet derhjemme, halvvejs bag sofaen med en pude foran ansigtet, overbevist om, at hver eneste, der gik på scenen på Rådhusplassen, ville blive skudt i hovedet. Dengang føltes det som galskab. Som en invitation til at flere skulle blive dræbt. I dag bliver jeg rørt, når jeg ser billeder eller optagelse af blomstermarcherne. Jeg får en følelse af, at et helt land omfavnede os og sagde:

VI PASSER PÅ JER! VI ER HER!

BLÅ BOG • Tonje Brenna (f. 1987) • Norges undervisningsminister siden 14.oktober 2021 • Generalsekretær i AUF fra 2010 til 2012 • Tidligere rådgiver for Jens Stoltenberg

• Aktuel med bogen ”22. juli – og alle dagene, der fulgte” udgivet på forlaget Straarup & Co.

Lars Petter Pettersen

• Overlevede angrebet på Utøya den 22. juli 2011


DSU’EREN

DSU’ERENS STORE LÆSERBREVSKONKURRENCE - VIND EN TUR I TIVOLI MED MIDDAG I GRØFTEN FOR 2 PERSONER Meget politisk debat foregår i dag på skrift. Selvom ølkassetalen og paneldebatter er vigtige, skriver mange af os lige så mange facebookopslag og læserbreve, som vi deltager i debatter. Derfor synes vi på DSU’eren, at vi skal øve os endnu mere i politisk kommunikation på skrift. Og derfor lancerer vi denne læserbrevskonkurrence. Konceptet er enkelt. Du skriver et læserbrev indenfor temaet og sender det til MHK@dsu.net inden d. 20. Januar 2022. Herefter vil dommerpanelet læse debatindlæggene igennem og score dem fra 1-10. Vinderens indlæg bliver bragt i den kommende udgave af DSU’eren, hvor også 2. og 3. pladsen vil blive kåret.

TEMAET TIL ÅRETS LÆSERBREVSKONKURRENCE ER:

HVAD ER DEN VIGTIGSTE SOCIALDEMOKRATISKE KAMP I FREMTIDEN? Arbejderbevægelsen og vores parti er netop fyldt 150 år. Vi har bygget velfærdsstaten og sikret arbejderne gode forhold. Men hvad er den vigtigste kamp for vores bevægelse nu? Det skal dit debatindlæg svare på. Debatindlægget må være 2.000 tegn.

ER DU I TVIVL OM, HVAD DET GODE DEBATINDLÆG SKAL INDEHOLDE? SÅ LÆS HER, HVAD VORES 3 DOMMERE VIL LÆGGE VÆGT PÅ: Mads Hvidbjerg Kristensen, chefredaktør på DSU’eren 1. A ktualitet. Et godt debatindlæg skal ramme noget i tiden, så det er spændende for læseren at dykke ned i. 2. O riginalitet. Et godt debatindlæg skal præsentere en original pointe og ikke bare gentage et klassisk standpunkt i den pågældende debat. 3. H andling. Et godt debatindlæg skal afsluttes med et kald på handling, så jeg som læser ved, hvad jeg eller andre skal gøre for at bakke sagen op.

Jakob Esmann, kandidat i retorik: 1. Gode debatindlæg har et tydeligt defineret problem/trussel med konkrete løsningsforslag. 2. Du skal turde bruge sproget og f.eks. metaforer på en kreativ måde. 3. Der skal være en tydelig modtager eller målgruppe, som skal "gøre noget" ved problemet i den virkelige verden.

Kasper Sand Kjær (S), MF og medieordfører: 1. Man må ikke være i tvivl om hvad du mener og hvorfor jeg skal læse indlægget. Der skal være et klart budksb 2. Det skal handle om et emne, der er relevant for andre end dig sig selv. Som rent faktisk handler om noget væsentligt. 3. Indlægget skal være sprogligt gennemarbejdet, og hvor man kan se, at der er brugt tid på at opbygge argumenter og udfolde problemet.

FOR AT DELTAGE I KONKURRENCEN SKAL DU Skrive et læserbrev på maks 2.000 tegn Det skal handle om den vigtigste socialdemokratiske kamp i fremtiden SIDE 28

Sende det til mhk@dsu.net senest d. 20/01-22


NR. 4 - DECEMBER 2021

METAL UNGDOM:

3 KLIMAERHVERVSSKOLER ER FOR UAMBITIØST

REGERINGEN HAR FORESLÅET, AT DER ETABLERES 3 KLIMAERHVERVSSKOLER. KLIMASKOLERNE SKAL VÆRE ”KRAFTCENTRE FOR DEN GRØNNE OMSTILLING MED FAGLIGT STÆRKE MILJØER FOR GRØN OMSTILLING OG BÆREDYGTIGHED.” Det lyder alt sammen meget godt, og vi deler regeringens ambition om at styrke den grønne omstilling ved at uddanne de rigtige folk til at løfte opgaven. Vi er også enige i, at erhvervsuddannede spiller en helt central rolle i den sammenhæng. Problemet er bare, at vi ikke er enige i regeringens løsning på problemet. Vi tror ikke, at tre nye klimaerhvervsskoler bringer os tættere på mål. Det er alt for uambitiøst. I værste fald kan det føre til, at der er færre, der bliver uddannet til den grønne omstilling. For hvis du laver tre grønne skoler, hvad så med resten? Er de sorte? Og tror vi på, at vi kan tiltrække flere elever til skoler, der ”uddanner til fortiden”? Nej! Det er simpelthen også for usikkert hvem det egentlig drejer sig om. Mekanikere

kan både skrue på tunge dieselbiler og på teslaer. Er den ene slags mekaniker grøn nok til en af 3 klimaskoler, mens den anden må gå på en af de øvrige skoler, som ikke får et tilsvarende løft? Jeg tror, at sidstnævnte skoler så får et yderligere rekrutteringsproblem, og det vil være dødsstødet til mange af de mindre lokale erhvervsskoler, og så bliver der endnu længere til den nærmeste erhvervsskole. Det tror, jeg ikke på hjælper os i kampen for flere faglærte. Alle mekanikere skal lære at kunne begge dele på deres skole, så de alle sammen bliver klædt på til at være en del af fremtidens klimakrigere, som kan holde den grønne transport kørende. Vi mener, at grøn omstilling og bæredygtighed skal ind på alle skoler, fordi alle elever og lærlinge skal kunne arbejde inden for den grønne omstilling. Ligesom man skal kunne arbejde på virksomheder, der ikke umiddelbart er grønne. Der er flere, der kommer til at rykke over i grønne virksomheder i takt med at vi omstiller

vores arbejdspladser. Det bliver smedenes, industriteknikernes og mekanikernes sorte hænder, der skal bygge femtidens grønne løsninger. Derfor er 3 klimaskoler uambitiøst. Alle skoler skal være klimaskoler. Det er en krumtap i vores uddannelser, at de er brede uddannelser, der er udviklet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det gør, at vi kan flytte os på arbejdsmarkedet, at vi kan flytte os, hvis teknologien udvikler sig. Brede kvalitetsuddannelser er vores løftestang for at kunne få en ordentlig løn og for, at vi bliver ved med at være relevante på arbejdsmarkedet. Regeringen burde hæve ambitionsniveauet for klimaets og de unges skyld. Lyt til os i Metal Ungdom: Alle erhvervsskoler har brug for et bredt grønt og økonomisk løft. Ikke bare 3 udvalgte skoler.

Carl Emil Lind Christensen Formand for Metal Ungdom

SIDE 29


BLIV KLOGERE PÅ EU Hør seneste podcastafsnit på kanalen AOF OPLYSER

Find den her

SIDE 30


LS TE G IS O R B H G C DA

NR. 4 - DECEMBER 2021

VIGTIGE SVÆRDSL AG I KAMPEN FOR AT TØJLE TECH- GIGANTERNE Kampen for at tøjle tech-giganterne såsom Facebook spidser til, og det kan mærkes her i Europaparlamentet, hvor min dag er pakket med møder, forhandlinger og oplæg om netop det. Jeg er nemlig chefforhandler på den såkaldte Digital Services Act, som har til formål at tage kontrollen tilbage over de store tech-virksomheder og deres platforme. Vi skriver november måned, og i øjeblikket er et af de afgørende sværdslag i forhandlingerne om hvordan Tech-giganterne skal holdes ansvarlige for de negative indvirkninger de har på vores dagligdag og demokrati. Det er der delte meninger om i Parlamentet. Mange mener faktisk at reglerne fra år 2000 er helt fine og ikke behøver en opstramning.

gram bruger, der er designet til at få os til at bruge så meget tid som muligt, på deres platforme. Vi husker også alle tydeligt stormen på Kongressen i USA i januar. Hvordan misinformation, hadtale og internettrolde kan formå at skabe en sådan bevægelse. Meget af det skyldes netop også de uregulerede platforme og deres algoritmer. Det er historier som dem, som fylder utroligt meget i min hverdag, når jeg sidder i forhandlingslokalerne. Det er netop de algoritmer vi skal have tøjlet. Det er det helt afgørende, at vi får skabt gennemsigtighed omkring algoritmerne og tvinger tech-virksomhederne til at dokumentere hvordan deres algoritmer påvirker os brugere og vores demokrati.

Siden jeg blev chefforhandler for et år siden har jeg haft et klokkeklart mål: at få strammet reglerne for tech-giganternes platforme og deres algoritmer. Og sørge for at vi i fremtiden kan stille dem til ansvar for de skadelige indvirkninger, de kan have på os borgere og vores demokrati.

FOR MENS PLATFORMENE SKOVLER MILLIARDER OG ATTER MILLIARDER AF DOLLARS IND, VOKSER DERES MAGTPOSITION OG INDFLYDELSE OVER OS BORGERE OG VORES DEMOKRATI. DET GÅR IKKE!

Vi kender nok alle en, der bruger rigtig meget tid på Instagram eller Facebook. Det er et helt andet univers, som fylder enormt meget i vores hverdag og samfund. De sociale medier kan meget godt; de kan skabe forbindelser mellem os alle når vi er langt væk fra hinanden. Men det er særligt de negative skyggesider, som har være hovedfokus i mit arbejde de seneste mange måneder. Hver fjerde 15-årige pige bruger i dag over fire timer på sociale medier. Og tal viser også, at hver femte unge føler sig utilpas når de ikke kan få adgang til deres sociale medier. Det skyldes blandt andet de algoritmer, som Facebook og Insta-

Vejen til at skabe regler, der holder platformene ansvarlige er lang og fyldt med modstandere. Både liberale, konservative og en gigantisk hær af tech-lobbyister kæmper med næb og klør mod nye regler. Det er nogle hårde modstandere, men jeg håber, og bruger al min energi på at opnå et resultat, der beskytter os borgere og i sidste ende også vores demokrati.

Facebook /ChristelSchaldemose Instagram @christelscaldemose Twitter @SchaldemoseMEP

CHRISTEL SCHALDEMOSE Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker.

SIDE 31


BAGSIDEN

DSU ER EN STÆRK FORANDRINGSMASKINE Jeg er simpelthen så stolt af det DSU som lige om lidt går på juleferie. Det sidste halve år har vi bevist, at vi er en af de stærkeste unge forandringsmaskiner i Danmark – og fuldstændig uundværlig for Arbejderbevægelsens og Socialdemokratiets fremtid. Både politisk og kampagnemæssigt har vi vundet vigtige kampe. SEJR TIL SKOLEVALG 2021: TJEK I oktober vandt vi Skolevalg 2021. For anden gang i træk gjorde vi Socialdemokratiet til landets største parti hos de 80.000 tilmeldte udskolingselever, og resultatet blev det bedste for vores parti i det danske skolevalgs historie. 23,5 procent af 8.-, 9.- og 10.-klasseseleverne satte kryds ved liste A. DSU var til stede ved 95 procent af debatterne på over 400 skoler i hele landet. Over 100 DSU-debattører og kampagnefrivillige turnerede Danmark rundt, og medvirkede til at hive sejren i land. Rød blok flyttede 10 procentpoint fra blå blok, og endte på 57 procent af stemmerne. En jordskredssejr for den progressive og solidariske ungdom. Ord kan ikke beskrive hvor taknemmelig og glad jeg er for alle de frivillige, der har taget fri fra arbejde og skole for at knokle 24 timer i døgnet for DSU og partiet. I fortjener verdens største krammer og bedste juleferie. SEJR I DSU-KAMPEN FOR ORDBLINDE ELEVER: TJEK Men det stopper ikke her. For i kølvandet på sejren blev der indgået en politisk aftale på Christiansborg, som sikrer at alle elever

i 1. klasse nu skal gennem en risikotest for ordblindhed. En årelang DSU-kamp, som både regeringen og de andre partiers forhandlere har givet DSU en stor del af æren for. Nu vil tusindvis af børn få opdaget deres ordblindhed i tide. Nu vil tusindvis af forældre fjerne usikkerheden om, hvad grunden er til at deres børn løber panden mod muren i skolen. Det er en af de vigtigste DSU-sejre i mange år. Selvom kampen for tal- og ordblinde elever på INGEN måde er slut, så er der nu taget et stort og vigtigt skridt. Mere skal følge efter – men vi kan være rigtig stolte af DSU’s indsats og samarbejde med regeringen her. SEJR FOR DSU-KANDIDATERNE TIL KOMMUNAL- OG REGIONRÅDSVALGET: TJEK Man skulle måske tro at det ikke kan ikke blive vildere nu. Men tro om! For til kommunal- og regionsrådsvalget satte DSU rekord i antallet af valgte. Til trods for stor generel tilbagegang for Socialdemokratiet, så lykkedes det os at få valgt 47 kandidater til byråd og regionsråd landet over. Og ikke nok med det, så fik rigtig mange af vores kandidater helt vilde personlige stemmetal. 18.000 holbækkere stemte på DSU-borgmesteren, Christina. Mere end 12.000 vælgere fra Region Hovedstaden stemte på DSU’s Sofie Bretteville Olsen. I København og Aarhus fordoblede DSU-kandidaterne Laura og Anders nærmest deres valg. Flere fantastiske historier findes derude. I er de vildeste ildsjæle, venner! På grund af jer skaber vi politisk forandring, vinder valg og fornyr Socialdemokratiet, byråd og regionsgårde landet over. Der er ikke andet at sige end: TAK! Glædelig jul og godt nytår. Med venlig hilsen FREDERIK VAD NIELSEN