DSU'eren - Årgang 101 - Nr. 4

DSU'EREN NR. 4 - ÅRGANG 101 - DECEMBER 2022

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

FREMTIDENS AKTIVISTER

VEND !

M I G ROREM E C N KONKU IDEN PÅ BAGS

KLAR TIL KAMP FOR FRIHED, LIGHED OG SOLIDARITET

INDE I MAGASINET NY DSU-GENERATION PÅ BORGEN • DE FEDESTE SKUD FRA VALGKAMPEN • UNGE MED LAV DEMOKRATISK SELVTILLID • INTERNATIONAL SOLIDARITET • … og meget mere!

FRIHED

LIGHED

SOLIDARITET

DSU’EREN

DSU’EREN UDGIVES AF Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 1. sal, 2500 Valby 72 300 880 // DSU@DSU.net // www.DSU.net ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Andreas Petersson

3

Leder: Bekæmp uligheden

4

Ny DSU-generation i Folketinget Vi skal huske, hvem vi vil skabe forandring for

CHEFREDAKTØR Astrid Hass

9

Billedreportage fra folketingsvalget De fedeste skud fra valgkampen

14

Flere kvinder i håndværksfagene

16

Unge med lav demokratisk selvtillid

22

Ups and downs Modige iranske mænd, Pyrus-gate og meget mere!

24

Fremtidens aktivister

28

DSU’s internationale arbejde

REDAKTION Ida Grøndahl Westh Noah Thilemann (fotograf) FOTOS Noah Thilemann (forside + 4-7 + 24-27) DESIGN, LAYOUT OG TRYK www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400. Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

@socialdemokratisk_ungdom @socialdemokratiskungdom

DSU’eren er ikke bare et magasin for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Det er et magasin, der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte. Derfor er vi meget glade for opbakningen fra DSU’erens venner, der har købt et andelsbevis.

Tak for opbakningen!

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0134

SIDE 2

DSU’EREN NR. 4 ÅRGANG 101 DECEMBER 2022

E

T

S

@DSU_1920

• Alexander Grandt Petersen • Anders Frederik Gjesing • Anne Limkilde • Anne Madsen • Benny Engelbrecht • Bo Hansen • Camilla Brejner Schwalbe • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Christina Krzyrosiak Hansen • Christine Antorini • Dante Lester Hyllested • Emil Postelmans-Vasbo • Hans Stavnsager • Jacob Bjerregaard • Jakob Bonde • Jakob Daugbjerg • Jan Juul Christensen • Jan Petersen • Lars Møller Pedersen • Lissa Galle • Magnus Stilling • Mattias Tesfaye • Metalskolen – Jørlunde • Mogens Jensen • Nicolaj Bertel Riber • Niels Viggo Lynghøj • Peter Hummelgaard Thomsen • Peter Strauss Jørgensen • Rasmus Jakobsen • Sofie Berg Axelsen • Tomas Breddam • Trine Græse

DSU'ERENS VENNER Vi du også støtte DSU’erens arbejde?

Køb et andelsbevis til 500 kr. om året. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

Send en mail til chefredaktør Andreas Petersson på AP@DSU.net

• Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved • Socialdemokratiet Bruxelles • Socialdemokratiet Egedal • Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Greve • Socialdemokratiet Gribskov • Socialdemokratiet Gug-Gistrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Socialdemokratiet Halsnæs • Socialdemokratiet Hedenstedkredsen • Socialdemokratiet Holstebro • Socialdemokratiet i København • Socialdemokratiet Ishøj • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Sorø • Socialdemokratiet Sundby • Socialdemokratiet Syddjurs Vest • Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave • Sydhavnens Tømrerfirma • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen

NR. 4 - DECEMBER 2022

B E K Æ MEPN ULIGHED

Endnu et år er gået. Hvert år har sin charme, og hvert år er unikt. Med både op- og nedture – 2022 var ingen undtagelse.

2022 blev året, hvor der igen kom krig på europæisk jord, da Rusland invaderede Ukraine. En krig, der også satte sine spor i vores egen organisation. DSU tog initiativ til at samle de politiske ungdomsorganisationer til en tværpolitisk demonstration foran den russiske ambassade på Østerbro i København. Tusindvis af mennesker mødte op for at vise solidaritet med det ukrainske folk. Og ude i landet startede en række af DSU’s lokalafdelinger den fedeste tøjindsamlingsaktivisme for at hjælpe de ukrainske flygtninge.

2022 blev året, hvor lærlinge – på tværs af uddannelser, fag og brancher – sagde fra over for uddannelsessnobberiet. De krævede ikke bare investeringer i erhvervsuddannelserne og fremtidens faglærte. De gjorde også krav på deres del af taletiden i den politiske debat. Lærlingeoprøret blev født – og det er slet ikke slut. Men det lykkedes at bryde gennem lydmuren!

2022 blev året, hvor sommerens festivaler vendte tilbage. Roskilde Festival,

Smukfest, Tinderbox etc. Og Ankersminde Festival – den årlige sommerlejr for arbejderbevægelsens ungdom – kunne i 2022 afholdes helt uden corona-restriktioner.

2022 blev også året, hvor verdensmesterskabet i fodbold blev afholdt i Qatar. En skamplet på både fodboldens, sportens og verdens historie. En VM-slutrunde, der går over i historien som den mest skandaløse slutrunde nogensinde!

Siden sidste udgivelse af magasinet har der været folketingsvalg. Danmark har nu fået en ny regering. En bred regering hen over den politiske midte. Kompromiser er indgået, og der er landet et nyt regeringsgrundlag. Konklusionen må være, at der i den grad er brug for DSU til at holde kompasset skarpt og være ideologisk indpisker, når det sociale kompas svigter.

Kampen mod uligheden skal altid være et pejlemærke og en rettesnor for os som socialdemokrater. Vi ved, at nedarvet formue og gode værdipapirer er noget af det mest ulighedsskabende i vores samfund. Så i stedet for en skattepolitisk borgfred på Christiansborg burde vi i højere grad

beskatte de arbejdsfrie gevinster – f.eks. bolig og arv.

Selvom man hurtigt kunne fristes til at mene, at DSU’s rolle nu skal være en anden, så er DSU’s rolle grundlæggende den samme som før. DSU skal være en kamphund – ikke en vagthund. DSU skal agere – ikke reagere. DSU skal udvikle – ikke kommentere. DSU skal være en politisk ungdomsbevægelse – ikke et ungdomsparti.

Hvert år er fyldt med både ups and downs.

Men måske var 2022 alligevel lidt mere begivenhedsrigt – på godt og ondt. Vi er fyldt op med indtryk. Måske endda lidt for mange. Én ting er i hvert fald sikkert: 2023 bliver ikke året, hvor DSU bliver overflødig. Der er i den grad brug for en stærk, progressiv, socialdemokratisk ungdomsbevægelse, der fortsætter kampen for frihed, lighed og solidaritet!

SIDE 3

DSU’EREN

lketinget o F i n o i t ra e n e g Ny DSU

, E K S U H L A K S VI E B A K S L I V I V M HVE R O F G N I R D FORAN INTERVIEW AF

Ida Grøndahl Westh

Astrid Seerup Hass

FOTOS

Noah Thilemann

At være nyvalgt i Folketinget kan hurtigt gå op i praktiske gøremål og mange nye ting at lære. Men for Fie Hækkerup, Frederik Vad og Thomas Skriver, der alle tre er braget ind i Folketinget, er det vigtigt at skabe konkret politik, som kan komme den unge generation til gode.

Det er de fast besluttet på at gøre – sammen!

P

å en kold novemberdag, hvor regeringskabalen endnu ikke er gået op, møder vi de nyvalgte DSU-folketingsmedlemmer til en snak om deres politiske visioner for den kommende valgperiode. Vi stuver os sammen på et ledigt kontor, hvor der knap nok er plads til os alle. Selvom grundlaget for de næste fire år ikke er på plads, har de tre førstegangsopstillede DSU’ere store visioner om at gennemføre konkret politik, der skal kunne mærkes uden for Christiansborgs mure.

socialdemokratiske studenterorganisation, Frit Forum, har altid kæmpet en kamp til venstre for den politiske midte. Hun er bekymret for, at vi primært omgås dem, der ligner os selv:

Kampen for almindelige mennesker Som nye folketingsmedlemmer er der nok at tage fat på. Fie Hækkerup, Frederik Vad og Thomas Skriver er dog alle enige om, at deres mandater skal kunne mærkes i det virkelige liv.

Fie Hækkerup, der primært har været aktiv i den

”Vi bilder os ind, at alle er så frie og lige. Hvordan fanden kan det så være, at det ender med, at det er alle dem, der ligner mig på en prik, der går på universitetet med mig?”

Vi har et samfund, der bliver stadigt mere opdelt — Fie Hækkerup

SIDE 4

”Vi har et samfund, der bliver stadigt mere opdelt, hvor vi bor mere med folk, der ligner os selv og minder om os selv. De rigeste børn går på universitetet, og de fattige hænger i bremsen.

Der er nogle basale problemer, som vi ikke har løst”, siger hun og fortsætter:

Thomas Skriver har erhvervsuddannelserne som sin hjertesag, hvilket bunder i, at han selv har en faglært baggrund som industritekniker. Det var først efter to år som lærling, at han for alvor kastede sig ind i den politiske kamp. Han var træt af, at der blev sparet på erhvervsskolerne. ”Jeg synes, at der er for få, der taler om erhvervsskolerne, og det kan jeg især mærke, efter jeg er kommet herind. Der er sgu ikke nogen, der

NR. 4 - DECEMBER 2022

taler om erhvervsskoler. Overhovedet.

Der skal investeres, der skal være flere, der har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, og så er vi nødt til at gøre noget ved frafaldsprocenten, som bliver glemt. Den er over 50 procent nogle steder. Desuden har skræmmende mange faglærte ingen demokratisk selvtillid. Det er vi nødt til at have løst”, siger han og fortsætter: ”Det er også sindssygt vigtigt, at flere unge mennesker bliver i stand til at tage en uddannelse, for uddannelse er frihedsbilletten for dem, der ellers ville ende på kontanthjælp eller stå uden for samfundet”.

Bedre repræsentation for unge og faglærte Netop dét at stille op til Folketinget var ikke et nemt valg for Fie Hækkerup eller Frederik Vad. Deres unge alder gav dem mindre lyst til stille op. Men samtidig mente de også, at der var brug for en bredere repræsentation i Folketinget, som de kunne bidrage til. ”Jeg sagde nej flere gange, før jeg tredje gang sagde ja til at stille op, for jeg ville ikke bare være endnu en meget ung person, der på objektive parametre nok ikke var brug for”, siger Frederik Vad.

”Sandheden er jo, at hvis du ikke havde taget den plads, så var den højst sandsynligt gået til en hvid midaldrende mand”.

Frederik nikker, og Fie fortsætter om sit eget valg: ”For mig var det sådan en på trods-ting.

Jeg har hele tiden mødt spørgsmålet: Hvad fanden ved du om noget som helst?

Og det er altid hvide midaldrende mænd i alle sammenhænge, der stiller det. Partifæller, tidligere arbejdsgivere, journalister og folk i private sammenhænge”. 

Fie Hækkerup afbryder og supplerer:

Frederik Vad er heller ikke i tvivl om sin kæphest. Han brænder for folk, der ikke kan læse og skrive. ”Noget af det mest myndiggørende i verden er at kunne læse og skrive.

Hvis alle kunne det på et nogenlunde anstændigt niveau, når de gik ud af skolen, så var der 10.000 sociale problemer i Danmark, der ville være udslettet med et fingerknips”, siger han og tilføjer:

28 år Har en kandidat­ uddannelse i Dansk fra Københavns Universitet n

Valgt i Hillerødkredse Medlem af DSU siden 2010

”Det skal jeg kunne levere noget på.

Ellers giver det ikke mening, at jeg stiller op igen”.

FIE

P HÆKKERU

l.

Aktiv i Frit Forum og tid 0) 202 18(20 d landsforman

SIDE 5

DSU’EREN

Både når det gælder alder, køn og uddannelsesbaggrund er der brug for en opdatering i Folketingets repræsentation. ”Selvom repræsentationen ser bedre ud med flere kvinder og flere unge, så er den stadig pilskæv. Der er noget at arbejde med”, siger Fie Hækkerup.

For Thomas Skriver var den unge alder helt modsat det, der gav ham lyst til at stille op. ”Jeg havde med afstand mere lyst til at stille op. Jeg vil hellere have unge politiske talenter, der sætter sig ind i andre menneskers hverdag, end jeg vil have gamle tillidsfolk på et par og 50, der tror, de ved alt i hele verden”.

Med et andet udgangspunkt end at være partiaktiv ville han især rykke ved repræ-

sentationen inden for uddannelsesbaggrund, hvor han skiller sig ud fra mængden. ”Gennemsnitsalderen for faglige, der går ind i politik, er hamrende høj. Hvis man skulle stemme på en anden faglært end mig på Fyn, så skulle man stemme på en, der var over 45. Den næste faglærte, der overhovedet blev valgt, er i 60’erne.

Det er et demokratisk problem, og der er behov for en faglært, der har gået på en erhvervsskole i dette årtusinde”.

Thomas Skriver mener også, at der er brug for politikere med nye tilgange og erfaringer, der ved, hvordan livet er uden for Christiansborgs mure. Det gælder især inden for arbejderfagene. ”Jeg har stået ved siden af en kollega, der har klippet en finger af. Jeg har været aktiv i Metal Ungdom med en, der døde

Hvis alle kunne læse og skrive nogen­lunde, når de gik ud af skolen, så var der 10.000 sociale problemer i Danmark, der ville være udslettet med et fingerknips — Frederik Vad af at springe i luften på et værft uden for Aarhus, fordi arbejdsmiljøet ikke var godt nok”, fortæller han alvorstungt og tilføjer: ”Og så skal vi have nogle unge faglærte, som kan nå at blive dygtige politikere”.

28 år Har en bacheloruddannelse i Journalistik + Arbejdslivsstudier fra Roskilde Universitet Valgt i Slagelsekredsen

FR ED ER IK VA D

SIDE 6

Medlem af DSU siden 2006 og fhv. forbundsformand (2017-2022)

Manglen på politisk diskussion At ændre noget kræver politiske løsninger.

Måske forestiller man sig, at der bliver udviklet politik på livet løs i Folketinget.

At en arbejdsdag på Christiansborg er spækket med politik og debat. Det er dog ikke det indtryk, de tre nyvalgte DSU’ere har. Derfor er der nok at kæmpe for, så det hele ikke bliver rygklapperi, hvor man bare læner sig tilbage, mener Frederik Vad: ”Vi har været til to gruppemøder, og der er ikke så meget politisk diskussion. Der er ikke politisk debat på den måde. Jeg bliver lidt desillusioneret over, hvordan man får

NR. 4 - DECEMBER 2022

26 år skubbet ting frem til diskussion, for det er ikke noget, der er naturligt her”, siger han med en forundret mine og fortsætter:

Uddannet industriktekniker

”Vi bliver nødt til at hjælpe hinanden og finde ud af, hvordan vi kan skubbe nogle af vores dagsordener frem og støtte hinanden i, at der er en, der tager en chance”.

Medlem af DSU siden 2011

Fie Hækkerup og Thomas Skriver nikker.

Men hvordan får man formuleret og sidenhen ført konkret politik ud i livet?

Evnen til at få ting til at ske, er noget af det vigtigste, fortæller han: ”DSU fortæller han: har givet mig den praktiske opskrift på at være socialdemokrat, som handler om, hvordan man får ting til at ske, og hvordan man får ting til at forandre sig. Den lille forandring er et tandhjul i den store forandring”.

Det er de alle tre enige om. DSU er en organisation, hvor der er plads til politikudvikling, og hvor den politiske forandring gøres synlig og konkret.

Thomas Skriver tilføjer: ”Selv da jeg kom ind i Metal Ungdoms landsledelse, troede man, at politik bare var sådan noget inde bag Christiansborgs mure, som ikke havde noget med hverdagen at gøre. Det, synes jeg, var et problem.

Jeg synes faktisk, at DSU har gjort meget godt for at gøre politik konkret omkring hverdagen”.

Som folketingsmedlem vil han have lov til at være nysgerrig på, hvordan man finder de konkrete løsninger på hverdagens problemer. ”Jeg har brug for at være nysgerrig for at finde ud af, hvordan man gør. Jeg kan være i tvivl, om vi måler forkert. For eksempel ordblindhed. Jeg har haft ordblinde kollegaer, som skriver et par bogstaver forkert, men det kan være fuldstændig ligegyldigt,

Valgt i Odense Sydkredsen

THOMAS S

KR

EN IVER JENS

for de er fremragende industriteknikere alligevel. Man har brug for at føle sig som en succes, selvom man på nogle områder har det svært. Du behøver ikke at kunne skrive som en journalist, hvis du skal være murer.

Der er det vigtigere, at du kan nogle andre ting”, siger han og fortsætter: ”I Folketinget skal vi finde spændingsfeltet mellem at påpege det, vi er for dårlige til og samtidig byde konstruktivt ind med reelle løsninger på de problemer, der er”.

Den nye DSU-generation i Folketinget For at kunne løse de problemer er der brug for samarbejde. Der blev valgt syv socialdemokrater under 35 år til Folketinget ud af partiets 50 mandater.

Alligevel er der et aldersmæssigt spring fra den nyvalgte DSU-generation til den næste gruppe af socialdemokrater i Folketinget, der er i slutningen af 30’erne. Internt i den socialdemokratiske folketingsgruppe er der brug for en flok unge DSU’ere, som kan tale unge dagsordener op og skabe diversitet.

Jeg har stået ved siden af en kollega, der har klippet en finger af

Aktiv i Metal Ungdom og tidl. formand (2018-2021)

”Den diversitet, der er kommet i DSU, mangler i Socialdemokratiet. Da jeg meldte mig ind i DSU, var medlemmerne ikke kun folk, der gik på universitetet. De tog tilmed også den samme uddannelse på universitetet, og det er dem, der sidder i Folketinget i dag. Vi må se, om vi ikke kan gøre noget strukturelt ved det”, siger Frederik Vad. Med de tre nyvalgtes forskellige baggrunde i studenterbevægelsen, fagbevægelsen og DSU er der lagt et solidt grundlag, der kan være med til at rykke ved diversiteten, og som også giver en fordel i deres samarbejde. De har et "fælles politisk kompas", der handler om social retfærdighed. Det kompas vil de bruge til at gøre en forskel. ”Det helt basale, som er forudsætningen for, at vi selvfølgelig kommer til at samarbejde og skabe forandring for unge, er, at vi godt kan lide hinanden, og at vi har det sjovt sammen. Vi er også samme sted i livet og går op i nogle af de samme ting”, siger Fie Hækkerup og tilføjer: ”Og så skal vi holde fast i kernen af os selv og huske på, hvorfor vi gik ind i det her. Hvem det er, man gerne vil skabe forandring for”.

— Thomas Skriver Jensen

SIDE 7

DER ER SÅ MEGET, MAN SKAL VENTE PÅ

Med BoligKlar er du klar til at købe bolig allerede i morgen Læs mere på al-bank.dk/boligklar

NR. 4 - DECEMBER 2022

G L A V S G N I T E FOLK ! t e d e d r o – DSU gj

DSU stod klar til at bakke Mette op på Køge Torv, lige da hun havde udskrevet valg. God stemning fra første minut!

E

2 2 0 2

fter lang tids forberedelse var Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) helt klar, da statsminister Mette Frederiksen trykkede på knappen den 5. oktober og udskrev folketingsvalg.

Den næste måned var DSU’erne at finde overalt – i lygtepæle, til demonstrationer, på dørtrin, på stationer, uddannelser, på dit insta-feed og alle mulige andre steder.

Vi har virkelig fået snakket med mange mennesker, og DSU har spillet en afgørende rolle for at sikre det bedste valgresultat til Socialdemokratiet i mere end 20 år.

Desuden er mange flere unge blevet en del af vores fællesskab. Der er meget at være stolt af! Vi giver dig et tilbageblik på en fantastisk valgkamp lige her!

SIDE 9

DSU’EREN

Plakaterne skulle op i hele landet.

Vejret var godt, så flere steder måtte solbrillerne frem.

SIDE 10

NR. 4 - DECEMBER 2022

Morgen, middag, aften og nat. Der blev uddelt boller, banket døre og delt popcorn ud. Selv katten fik lov at snuse til en flyer.

SIDE 11

DSU’EREN

DSU’s forbundsformand, forbundssekretær og næst­formand var på valgkampsturné rundt i landet – bl.a. for at hjælpe de unge DSU-kandidater til folketingsvalget. Her hos Thomas Skriver Jensen fra DSU Odense, der ­stillede op i Odense Sydkredsen.

Intet folketingsvalg uden en legendarisk filmplakat fra DSU. En stolt valgkampstradition, der skriver sig ind i en lang række af ikoniske filmplakater. Ved folketingsvalget i 2022 blev DSU’s nye filmplakat delt ud med fjerboaer og høj musik. Her på Nørreport i indre København med Peter Hummelgaard og Ida Auken. ”Mamma Mette – here we go again!

Valgkampen betyder altid ­meget samarbejde mellem DSU og Socialdemokratiet. ­Derfor var vi ofte at finde side om side. Her til torve­ kampagner og klimamarch.

SIDE 12

NR. 4 - DECEMBER 2022

Til både partilederdebatterne og debatterne mellem de tre stats­minister­kandidater stod energiske og stemningsfyldte DSU’ere altid klar til at byde Mette Frederiksen velkommen. Forhåbentlig boostede det humøret med en varm velkomst!

VALGAFTEN! Efter en måneds intens valgkamp var forløsningen gigantisk, da de sidste stemmer endelig var talt op! 27,5 % af den danske befolkning satte kryds ved liste A. Der var ikke bare fremgang til Socialdemokratiet. Det er også det bedste valgresultat for partiet i mere end 20 år!

Foto: Lasse Andreasen

SIDE 13

AMANDA N SE I R IN A L A R

CARL D E M IL L IN

NEJ TIL SEXISME OG DISKRIMINATION På vores årsmøde i november fik vi valgt tre ud af ti kvinder i landsledelsen af Metal Ungdom. Det er vi ret stolte af.

Det er vigtigt med kvindelige forbilleder, hvis vi skal have flere kvinder til at vælge vores fag. Kun tre procent af medlemmerne i Dansk Metal er kvinder. Det vil vi i Metal Ungdom gerne lave om på.

For det går ikke, at vi har en forestilling om, at det kun er mænd, der kan blive håndværkere. Det går ikke, at virksomheder ikke stiller samme omklædningsfaciliteter til rådighed for kvinder, som de gør for deres mandlige kollegaer. Eller at de mandlige kollegaer kommer med hånlige eller sexistiske kommentarer til unge kvinder på arbejdspladsen.

Her siger Metal Ungdom klart fra. Heldigvis bliver det bedre og bedre. Men vi er slet ikke i mål.

En dag skal det blive lige så fint at blive faglært for unge kvinder, som det er at

danse. Der er brug for et kulturelt brusebad. Forestillingen om at noget arbejde er for mænd, mens andet er for kvinder, skal skylles ud med badevandet.

Tag f.eks. Amanda. Igennem hele sin barndom sagde hun, at hvis hun var en dreng, så ville hun starte som låsesmed. Men en god cocktail af uddannelsessnobberi, hvor man kun ser lange uddannelser som opskriften på det gode liv – og en skelnen mellem kvinde- og mandefag – satte en stopper for hendes ambitioner om at blive låsesmed. Men da Amanda mødte en anden ung kvindelig håndværker i fagbevægelsen, gik det op for hende, at det selvfølgelig var noget nonsens.

Men det er ikke kun kvinder, der oplever diskrimination og fordomme på arbejdspladserne: ”Det er simpelthen umuligt at få læreplads, når man hedder Ayman og har mørkt hår og brune øjne”. Sådan sagde en af vores venner til os, da vi holdt ung-

domskursus på Metalskolen Jørlunde.

Ayman er startet på køleteknikeruddannelsen. En af de uddannelser, hvor efterspørgslen på arbejdskraft er størst. Hans klassekammerater, der sidder på bagerste række og spiller webcasino og har 30 procents fravær, kan godt få en læreplads.

Men Ayman kan ikke…

Det er klokkeklar diskrimination. Man skal måles på sine faglige evner og ikke på udseende. Vi skal ikke sætte benspænd op for unge, der rent faktisk gerne vil tage en erhvervsuddannelse. Nu har Ayman endelig fundet en læreplads, men vejen var ikke lige så snorlige som for andre.

Menneskers ligeværd er vores allerstærkeste værdi, som vi står vagt om i arbejderbevægelsens ungdom.

E R E FL R E D N I v K N E H C N A R B I VVS

MIT NAVN ER NANNA, OG JEG ER 21 ÅR. Jeg er i lære som VVS-energispecialist, som er et af de fire specialer under VVS-energiuddannelsen.

Der er mange fordomme om dét at være kvinde i et håndværksfag. Men hvis du sidder derude og overvejer at søge ind på en teknisk erhvervsuddannelse som VVS-energiuddannelsen, skal du ikke holde dig tilbage – især ikke hvis du er kvinde!

Jeg har aldrig oplevet, at folk ser ned på mig, bare fordi jeg er kvinde i et mandsdomineret fag.

Du bliver budt velkommen på lige fod med alle andre lærlinge. Du bliver en del af et stærkt fællesskab fra første dag, og du mærker hurtigt den faglige stolthed.

Jeg elsker at være i lære som VVS-energispecialist, for der er aldrig to dage, der er ens. Jeg synes, det er det fedeste at få lov til at tænke selvstændigt og bruge både hænder og hoved.

Ligesom mange andre unge er jeg også meget optaget af klimakampen. Som VVS-energispecialist er det netop energioptimering, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, der er nøgleordene.

Det er fedt at kunne gøre en KONKRET forskel for den grønne omstilling. For det er os, der installerer fremtidens grønne og tekniske løsninger.

Hvis Danmark skal leve op til de ambitiøse klimamål, er der brug for flere grønne faglærte og flere kvinder i VVS-branchen. Kom med i kampen for en grønnere fremtid!

Lyder god løn og høj jobsikkerhed som noget for dig, og vil du være en af fremtidens klimahelte?

E OM LÆS MER NNELSEN RGIUDDA VVS-ENE HER Nanna Christensen, 21 år

Blik og Rør Ungdom @BlikRoer_Ungdom

DSU’EREN

V A L D E D I M L L E I T V L UNG E S K S I T A R K O D E M VORFOR MON? –H

Rasmus Kemp

I slutningen af november 2022 offentliggjorde Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) sin årlige demokratianalyse, som gør status over danskernes – særligt unges – demokratiske deltagelse, engagement og tillid. Igen i år springer unge, der har eller er i gang med en erhvervsuddannelse – desværre – i øjnene som dem, der har lavest demokratisk selvtillid. Det betyder, at de ikke føler, de har noget at byde ind med i politiske diskussioner, eller at deres holdninger er værd at lytte til.

• Alder: 23 år

• Uddannet personvognsmekaniker • Medlem af Forbundets Ungdomsudvalg i Dansk Metal • Formand for Metal Ungdom i Metal Midt-Vestsjælland • Medlem af DSU Slagelse

Hele 74 procent af unge med erhvervsfaglig baggrund – dvs. tre ud af fire – har enten meget lav eller lav demokratisk selvtillid.

Det kommer også til udtryk i valgdeltagelsen for denne gruppe. Her er stemmeprocenten blandt lærlinge og erhvervsskoleelever lavere end blandt jævnaldrende unge på de gymnasiale uddannelser og universiteterne.

Anna Lynge Schmidt • Alder: 21 år • Kontorelev

Spørgsmålet er, hvorfor lærlinge og erhvervsskoleelever har lav demokratisk selvtillid. Og hvad kan vi gøre ved det? Vi har spurgt en udlært personvognsmekaniker, en kontorelev og en VVS-lærling til råds. De kan alle tre nikke genkendende til problemet.

• Forperson i HK Ungdom Hovedstaden • Medlem af DSU København City

INTERVIEW AF

Ida Grøndahl Westh

Thobias Elleholt • Alder: 24 år

• Er i lære som VVS-installationstekniker • Medlem af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom • Ungdomsformand i Kreds København, Blik- og Rørarbejderforbundet • Medlem af DSU Vesterbro-Sydhavnen

SIDE 16

NR. 4 - DECEMBER 2022

VERVSUDDANNELSE?

ERH HVORFOR VALGTE DU AT TAGE EN

Rasmus

Da jeg var færdig med 10. klasse, var jeg meget skoletræt, men jeg valgte alligevel at begynde på gymnasiet. Det var ikke noget for mig, så jeg stoppede efter tre måneder. Jeg valgte at blive mekaniker, fordi biler altid har interesseret mig.

Anna

Jeg tog først en HHX og valgte derefter at blive kontorelev med intentionen om, at jeg skulle på universitetet. Jeg fandt dog ud af, at med al den arbejdserfaring, man får som elev, så har man slet ikke brug for en universitetsuddannelse.

Du er meget mere eftertragtet på arbejdsmarkedet med din erhvervserfaring og har nemmere ved at omstille dig.

Thobias

I folkeskolen var gymnasiet det eneste, vi hørte om. Det var dét, alle mine venner skulle, så jeg startede også, men stoppede allerede efter to og et halvt døgn, for jeg vidste godt, det ikke var mig. Jeg begyndte at arbejde som arbejdsmand og prøve noget forskelligt håndværk, og så fandt jeg ud af, at jeg gerne ville være VVS’er.

SYNES DU, AT ERHVERVSSKOLEEL

EVER BLIVER GLEMT I SAMFUNDE

Rasmus

Ja, det synes jeg. Der hænger lamper på Københavns Universitet for flere millioner kroner, og så kan vi ikke engang få en ny boremaskine på erhvervsskolen. Det siger rigtig meget. Der er ikke gode nok materialer og ressourcer. For eksempel havde vi på mekanikeruddannelsen kun en gammel dieselmaskine, selvom 90 procent af danskerne har en ny dieselmaskine i deres bil. Den nye kunne vi ikke få pga. pengemangel.

Anna

Ja. Der er rigtig mange, der ikke forstår, hvad en erhvervsuddannelse er, og derfor bliver vi set ned på. Til tider føler jeg mig også lidt glemt i det sociale liv, for mine veninder er altid sammen med nogle studievenner, og det sociale fællesskab med nogen på ens egen alder har man bare ikke, når man er elev på en almindelig arbejdsplads.

T?

Thobias

Ja, der er stadig rigtig mange, der ser ned på erhvervsuddannelserne, og som ikke forstår, at man både skal have et klogt hoved og kloge hænder for at kunne tage sådan en uddannelse. Uddannelsessnobberi er et kæmpe problem. Da jeg startede på den erhvervsskole, jeg går på, fik jeg et chok over faciliteterne.

Vi skulle arbejde med de samme maskiner som folk, der blev udlært for 30 år siden. For eksempel skulle vi lave en vandtæt maskine, men lige meget hvad vi gjorde, virkede det ikke. Til sidst sagde vores lærer, at det ikke ville kunne lade sig gøre, fordi komponenterne var blevet skruet af og på så mange gange før.

Det var virkelig demotiverende ikke at kunne se sit håndværk færdigt.

SIDE 17

DSU’EREN

IKKE STEMMER, UNGE MED FAGLÆRT BAGGRUND E NG MA AT , DU R TRO R FO OR HV D? HAR LAV DEMOKRATISK SELVTILLI OG HVAD ER ÅRSAGEN TIL, AT DE

Rasmus

Mange erhvervsskoleelever ved ikke nok om politik og interesserer sig måske heller ikke for det, fordi det ligger langt fra hverdagen på værkstedet. Jeg tror heller ikke, erhvervsskole­ elever føler sig hørt, og så er det nemmere at lade være med at deltage. For eksempel er der i gymnasiet en politisk dag, hvor man kan få godskrevet sit fravær, men som lærling kan man ikke bare sige til mester, at man ikke kommer, og det vil selvfølgelig også have konsekvenser for ens løn.

Anna

Der mangler nogle politikere, man kan spejle sig i. Jeg tror også, mange har en følelse af, at Christiansborg er langt væk fra deres hverdag, og at der alligevel ikke er nogen, der gør en forskel for os. Der var slet ikke nogen politikere i valgkampen, der talte om erhvervsskoler, så krydset føles ligegyldigt.

Thobias

Mange kommer direkte fra folkeskolen og har ikke særlig meget viden om politik. Det er ikke noget, man bliver undervist i på erhvervsuddannelserne, så der er mangel på viden og informationer. Det er de færreste, der taler om politik i skurvognen en fredag eftermiddag. Derudover mangler der også faglærte politikere, man kan spejle sig i. Det er et svært mønster at bryde, for på erhvervsskolerne bliver man ikke skolet til at blive politiker.

D E DEN DEMOKRATISKE SELVTILLI HVAD KAN MAN GØRE FOR AT ØG GGRUND? BLANDT UNGE MED FAGLÆRT BA

Rasmus

Jeg tror, det ville hjælpe med mere politisk indhold i undervisningen på skolen, hvor man lærer om partierne, og hvad de står for. Og måske også mere politisk undervisning i slutningen af folkeskolen. Og så skal politikerne også droppe deres akademikersprog, for der er mange fine ord, som gør politik sværere at forstå for erhvervsskoleelever.

SIDE 18

Anna

Jeg tror, der skal være flere partineutrale arrangementer, hvor unge kan komme og høre om politik uden at være forpligtet til noget. Det skal være oplysende og ikke partipolitisk. Derudover skal der være flere unge og faglærte politikere, man kan identificere sig med, og som taler i øjenhøjde. Jeg tror også, at folk uden for erhvervsskolerne har brug for mere viden om, hvordan det er at tage en erhvervsuddannelse, for alle tror, det kører godt, fordi vi ikke råber lige så meget op som alle andre. Så vi skal finde balancen mellem at påpege problemerne og stadig fortælle, at det er det fedeste i verden, så folk har lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Og så skal erhvervsuddannelserne tales meget mere op i uddannelsesvejledningen i folkeskolen.

Thobias

Det er et svært spørgsmål, for det er nemt at sige, at vi bare skal have noget mere politisk undervisning på skoleforløbene, men vi skal allerede lære ti ugers pensum på otte uger, så man kan ikke presse mere ind.

Meget er også op til den enkelte elev. Vi skal gøre opmærksom på, at det gør en forskel, hvem man stemmer på, og så må den enkelte selv tage et aktivt valg om at stemme. Det vil måske også hjælpe, når man ser noget politik blive til virkelighed, for folk husker, hvem der var med til at få det igennem.

NR. 4 - DECEMBER 2022

HAR LÆRLINGEOPRØRET GJORT

Rasmus

Lærlingeoprøret har helt klart gjort en forskel. Det har fået mediedækning og har sat politisk debat i gang på Christiansborg, men vi er langtfra i mål.

Jeg synes, det er tragikomisk, at når TV 2 dropper en julekalender med Pyrus, så går folk amok, men når det handler om at sikre Danmarks fremtid, så er man ligeglad. Især i debatten om den grønne omstilling.

Pernille Vermund (formand for Nye Borgerlige, red.) har kaldt landmændene klimahelte, og de gør sikkert også en forskel.

Men hvad med alle os, der bygger vindmøller, ladestandere og elbiler og sikrer den grønne omstilling? Det er da OS, der er klimahelte!

EN FORSKEL FOR ERHVERVSSKOL

Anna

Ja, helt sikkert. Der er kommet meget mere fokus på erhvervsuddannelserne. Men det er, som om befolkningen ikke forstår alvoren. Vi kommer til at mangle 100.000 faglærte i 2030.

Hvem skal så bygge huse og stå for den grønne omstilling?

For hver ingeniør, der har en idé til den grønne omstilling, skal der fem faglærte til at føre den idé ud i livet. Det glemmer folk.

Og så var det bare for sent, at fagbevægelsen for alvor meldte sig ind i Lærlingeoprørets kamp. Derfor nåede vi ikke de 50.000 underskrifter på på borgerforslaget om investeringer i erhvervsuddannelserne.

EELEVER?

Thobias

Ja, men jeg synes også det er svært at forstå, at der ikke er kommet 50.000 underskrifter på vores borgerforslag. Hvis det drejede sig om gymnasieelever, var underskrifterne kommet med det samme. Man skal også hele tiden høre på gamle håndværkere, der siger ”sådan var det også i min tid”. Ja, men tiden er ikke den samme længere, og der burde være sket meget mere, især når vores teknologi har udviklet sig så meget. Folk tror, vi brokker os for sjov, men vi har altså nok at lave, hvis alt var godt. Til gengæld har mange af mine lærlingekammerater hørt om Lærlingeoprøret og gjort sig tanker om den politiske debat, så det er små skridt i den rigtige retning. Jeg håber bare, det går op for folk, at der er brug for flere faglærte, før det er for sent.

DEMOKRATIANALYSEN 2022 • 40 % af unge, der har eller er i gang med en erhvervsuddannelse, har ”meget lav demokratisk selvtillid”.

• 34 % af unge, der har eller er i gang med en erhvervsuddannelse, har ”lav demokratisk selvtillid”.

SE MERE I DEMOKRATIANALYSEN 2022 HER

• Demokratisk selvtillid defineres ud fra følgende udsagn: - Jeg har noget at bidrage med, når der diskuteres politik blandt venner og familie - Jeg har politiske holdninger, som er værd at lytte til - Jeg har let ved at forstå de fleste politiske sager og spørgsmål

SIDE 19

ER ALT OK I FRITIDSELLER STUDIEJOBBET? TAG TESTEN OG BLIV KLOGERE PÅ DINE RETTIGHEDER

Har du en ansættelseskontrakt?

Ja

Nej

Du har ret til en ansættelses­ kontrakt, når du har været ansat i mere end 1 måned, og din arbejdstid er mere end 8 timer om ugen.

Ved ikke

Skal du selv finde din afløser, når du er syg?

Ja Du skal aldrig selv finde en afløser, når du er syg. Og din chef må heller ikke spørge ind til, hvad du fejler.

Nej

Ved ikke

Får du tid til at holde pauser?

Ja

Nej

Ved ikke

Får du løn, når du er syg?

Ja Hvis du er under 18 år, har du ret til minimum 30 minutters pause, hvis arbejdsdagen overstiger 4,5 timer.

Du kan evt. også tjekke din overenskomst.

Nej

Ved ikke

Får du feriepenge?

Ja

Nej

Ved ikke

Hvis du har, eller har haft, et job, har du ret til feriepenge. Feriepengene er 12,5 % af din løn og tillæg.

Hvis du arbejder mere end 8 timer om ugen i gennemsnit og arbejder i f.eks. butik, på kontor eller på lager med kundekontakt, har du ret til fuld løn under sygdom. Du kan ellers tjekke din overenskomst.

Læs mere om dine rettigheder på Jobpatruljens hjemmeside

I R E S I V R E D N U V I BL S N E S L E G FA G B E V Æ E T S E N E J T S KO L E HVEM ER VI? I Fagbevægelsens Skoletjeneste forbereder vi unge på det første møde med arbejdsmarkedet. Vi underviser de ældste skoleelever i den danske model og taler med dem om deres rettigheder i fritidsjob.

Vi er unge med forskellige baggrunde og vi er bosat i hele landet. Fælles for os er, at vi er drevet af lysten til at undervise, engagement i elevernes læring og ønsket om, at alle unge skal have en god start på arbejdslivet.

“

Jeg elsker at give de unge viden og værktøjer til at passe på dem selv på arbejds­ markedet. Og når man virkelig kan mærke, at de er engage­ rede og bliver klogere, så er min dag reddet Julie Juhler, underviser i Fagbevægelsens Skoletjeneste

Vil du med på underviserholdet?

Læs mere her

DSU’EREN

S P U AND D MODIGE IRANSKE MÆND SYNGER IKKE MED PÅ EGEN NATIONALSANG

De iranske landsholdsspillere sendte et tydeligt signal, da de valgte ikke at synge med på deres nationalsang, der blev afspillet før kampen mellem Iran og England ved VM-slutrunden i Qatar.

Tavsheden var efter alt at dømme relateret til de igangværende protester i Iran, hvor der er stor folkelig opstand og demonstrationer mod landets præstestyre. Stor respekt til det iranske fodboldlandshold!

DR HYLDER DET GODE HÅNDVÆRK

I et nyt konkurrenceprogram med titlen ”Danmarks stærkeste hænder” dyster ti faglærte med håndværkerbaggrund om, hvem der har Danmarks stærkeste hænder. I de fem episoder kæmper deltagerne både med og mod hinanden. Det er både fysisk og teknisk krævende, og det kræver både mental styrke, udholdenhed, dedikation og samarbejdsevner. Én ting er i hvert fald sikkert: Der er stor underholdningsværdi, og det er public service for alle pengene!

Foto: Blu

”Danmarks stærkeste hænder” havde premiere på DR1 i slutningen af oktober, og du kan se det på DRTV her:

DEN UKRAINSKE HÆR VINDER FREM

/ DR

Rusland og præsident Vladimir Putin har helt fra starten undervurderet ukrainernes mod, vilje og fædrelandskærlighed – både i militæret og befolkningen. Den ukrainske hær har momentum på slagmarken og har genvundet vigtige territorier, mens Rusland har mistet terræn. Uanset hvad er Ruslands invasion af Ukraine et mørkt kapitel i historien, og vi må ikke glemme, at der stadig er krig på europæisk jord. Slava Ukraini!

SIDE 22

S N W O D

NR. 4 - DECEMBER 2022

KONSERVATIV UNGDOM (KU) FØRER KAMPAGNE FOR REPUBLIKANSKE ABORTMODSTANDERE

I forbindelse med midtvejsudvalget i USA rejste en gruppe KU’ere til delstaten Florida for at støtte et par noget kontroversielle kandidater fra Republikanerne.

Det drejer sig om Marco Rubio og Ron DeSantis, som KU’erne stemte dørklokker for. De er begge erklærede abortmodstandere, modstandere af øget våbenkontrol og anti-klima. Marco Rubio har tidligere udtalt, at han går ind for et totalforbud mod abort – også i de tilfælde, hvor graviditeten er et resultat af voldtægt eller incest.

Ron DeDantis vedtog årets mest omdiskuterede lov i USA i 2022, ”Dont Say Gay”loven, der forbyder undervisning om seksuelle minoriteter, homoseksualitet og kønsidentitet. Et par skønne herrer… eller noget. Tag jer sammen, KU!

FIFA OG VM I QATAR

Nogle siger, at man ikke skal blande sport og politik. Men hey, det gjorde man sgu allerede, da det bundkorrupte, internationale fodboldforbund FIFA valgte, at VM 2022 skulle afholdes i slyngelstaten Qatar.

Den slutrunde skulle simpelthen aldrig have fundet sted i Qatar.

Mere end 6.500 migrantarbejdere er døde under slavelignende forhold. De journalister, der var rejst til Qatar for at dække VM-slutrunden, blev nægtet at filme bestemte steder, selvom de havde fået udstedt en officiel tilladelse. Fans med regnbuefarver blev nægtet adgang til stadion. Og nåh ja, så måtte landsholdsanførerne, heriblandt Danmarks anfører Simon Kjær, ikke spille med et regnbuefarvet anførerbind. Det ville i så fald få sportslige konsekvenser, truede FIFA med. VM-slutrunden i Qatar går over i historien som den mest skandaløse slutrunde nogensinde!

TV 2 I OVERREAKTION: PYRUS-GATE

Blot en uge før den 1. december meddelte TV 2, at man ville aflyse genudsendelsen af julekalenderen ”Alletiders Julemand”, som er den tredje julekalender i serien om nissen Pyrus. Årsagen til den noget besynderlige beslutning er, at der er to scener, som KAN misforstås af børn i dag. Konkret drejer det sig om sangen ”Gi’ mig slik”, hvor tre børn er klædt ud som dansende flødeboller og er malet sorte i ansigtet. En anden scene handler om ’Den store Bastian’, der straffer tre hvide drenge for at have drillet en farvet dreng med hans hudfarve.

Den åbenlyse moral er netop, at racisme er forkasteligt, og at man ikke skal diskriminere pga. hudfarve. Hverken Pyrus’ sliksang eller historien om Den store Bastian er altså racisme eller diskrimination. Det er sgu en ommer, TV 2. Det er en overreaktion og en farlig sti, I bevæger jer henad… Hvis dét er jeres filter fremover, er der godt nok mange ting, der ikke slipper igennem nåleøjet på TV 2.

SIDE 23

DSU’EREN

DAVID SCHRØDER DSU Amager

RASMUS ALEXANDER HAAGENSEN DSU Kalundborg

FR SIDE 24

S N E D I T M E

R E T S I V I T AK

R

NR. 4 - DECEMBER 2022

BLIV MEDLEM HER

NORDIN ROBIN LAURSEN DSU Slagelse

MAGNE FREDERIKSEN-HARR DSU København Nord

ELIF RUMENOVA DSU Fredericia

Mange unge vil gerne gøre en forskel, men er i tvivl om, hvordan man omsætter viljen til reel handling. DSU bør altid være den korteste vej til indflydelse, hvis man gerne vil skabe en bedre verden.

Heldigvis finder mange unge vej til vores fællesskab. Mød nogle af dem, der for nylig har besluttet sig for at gøre noget ved ønsket om forandring –

nemlig fem fantastiske mennesker, der har meldt sig ind i DSU i løbet af det seneste år og bl.a. har været med til at sikre et godt valg til Socialdemokratiet. De har været på gaden, de har banket døre og talt med venner. Men de har mod på endnu mere. I DSU er vi afhængige af altid at blive flere, så byd dem velkommen i fællesskabet!

SIDE 25

DSU’EREN

S N E D I T FREM STER AKTIVI

Det fedeste ved valgkampen var helt sikkert fællesskabet. Man lærte så mange nye mennesker at kende, det var en megafed oplevelse.

BLEV M EDLEM AF DSU I 2 0 2 1 , M EN ER BLEV ET AKT I V DE SEN EST E 6 M Å N EDER

R A SL EMX AUN DSE R D A VD EI DR

A SEN N E G A A H

SCHRØ

N O RB IDN ILNA U R S E N RO

SIDE 26

Det fedeste under valgkampen var uden tvivl at være på dør-til-dør-kampagne. Nogle vil nok tænke, at valgaftenen, valgsejren og de hyggelige stunder i lokalerne var det fedeste, og det var da også megafedt. Men jeg føler, at dørtil-dør er der, hvor den rigtige politik sker. Det er netop der, hvor man snakker med vælgerne, hører hvad der er vigtigt for dem, og vigtigst af alt får nuanceret sit eget politiske synspunkt og perspektiv.

BL EV M EDL EM AF DSU I O KTO BER 2 0 2 2

NR. 4 - DECEMBER 2022

E L IOFV A

RUMEN

Under valgkampen havde jeg nogle rigtig gode samtaler med folk på gaden, som måske ikke havde samme mening som mig, men alligevel har det været fedt at få snakket og bære budskabet med sig, hvis man kan sige det på den måde.

Jeg meldte mig ind i DSU, fordi jeg vil kæmpe for en bedre psykiatri.

BL EV M EDL EM AF DSU I M ARTS 2 0 2 2

B LEV M E D L E M A F DSU I O K TO B E R 2 0 2 2

Jeg synes, at noget af det mest uretfærdige er, hvis der er stor ulighed, hvis dem, der i forvejen er fattige, bliver endnu fattigere, og hvis man ikke har friheden til at skabe det liv, man vil.

Det skal ikke være din opvækst og baggrund, der skal lægge retningen for dit liv og dine muligheder. Jeg fandt ud af, at hvis jeg ville gøre op med uretfærdigheden, var DSU vejen til forandring og kamp.

B L EV M E D L E M A F DSU I JA NUAR 2 0 2 2

M AIGK SNEE N-HARR

FREDER

SIDE 27

DSU’EREN

DSU forandrer verden DSU er en del af en international bevægelse.

Vi tror på international solidaritet og kæmper for demokratisk socialisme i hele verden. DSU’s magasin giver dig overblikket over DSU’ere, som har været ude i verden siden sidst.

I oktober deltog Anne Pilgaard og Stine Barnhøj i den internationale konference ”PARTICIPATE 2022” i Mombasa i Kenya. Der var deltagelse fra 45 unge ildsjæle – 15 fra Youth Alive! Kenya, 15 fra Youth Empowerment and Transformation Trust (YETT) i Zimbabwe og 15 fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som er en paraplyorganisation for 80 samfundsengagerende ungdomsorganisationer i Danmark. DSU er én af 80 medlemsorganisationer under DUF-paraplyen. På konferencen blev deltagerne klogere på de tre landes kulturer og fik værktøjer til projektarbejde, youth engagement, cultural exchange og FN’s verdensmål.

Det var nogle superspændende dage, hvor der blev dannet bånd på tværs af kulturer og organisationer.

I november mødtes Sofie Amalie Stage fra Internationalt Udvalg med repræsentanter fra Social Democratic Platform (SD Platform), som er DSU’s ukrainske søsterorganisation.

De mødtes i Polen i stedet for Ukraine. Sammen udarbejdede de en plan for, hvordan Ukraine kan blive genopbygget med socialdemokratiske værdier. På den baggrund vil SD Platform nu begynde at uddanne unge medlemmer til at lave små aftenskoler, hvor unge kan få hjælp til f.eks. projektstyring, at holde en tale og andre kompetencer, der kan være brugbare for unges selvtillid, men også hjælpe dem under krigen.

SIDE 28

NR. 4 - DECEMBER 2022

Kort efter folketingsvalget i Danmark drog tre DSU’ere – Mads Hvidbjerg, Anne Pilgaard (igen) og Oliver Bostrup – til Kenyas hovedstad, Nairobi, for at mødes med Labour Party of Kenya Youth Congress (LPKYC). Udover at det er det kenyanske arbejderpartis ungdomsorganisation, er det også DSU’s kenyanske søsterorganisation.

Mads, Anne og Oliver udgør DSU’s Kenya-gruppe og arbejder for at etablere et godt og frugtbart samarbejde mellem DSU og LPKYC. På turen blev de introduceret til Kenyas politiske system og LPKYC’s arbejde for et mere inkluderende demokrati med flere muligheder for kvinder og handicappede samt mindre korruption og bestikkelse. Det blev også til et besøg på den danske ambassade i Kenya og et communitycenter, hvor fattige børn fra Nairobis slumkvarterer kunne mødes for at danse og spille fodbold.

I november var Oscar Pallisgaard og Daniel Egholm Hansen fra DSU’s Sydamerika-gruppe en tur i Colombia. Her besøgte de Organización Nacional de Juventudes Liberales (ONJL), som er ungdomsorganisation for Partido Liberal. Det liberale parti er historisk set en blanding af et socialdemokratisk og socialliberalt venstrefløjsparti i Colombia.

Oscar og Daniel mødtes også med en række ungdomsråd i forskellige byer for at talte med dem om deres arbejde og især deres udfordringer. Siden 2017 har alle kommuner i Colombia haft såkaldte ungeråd, der skal inddrages i byrådenes politik på ungeområdet. Desværre oplever mange medlemmer af ungerådene, at de ikke bliver taget seriøst, og at de ikke får stillet de ressourcer til rådighed, som de er blevet lovet.

Turen blev afsluttet med at underskrive en partnerskabsaftale mellem DSU og ONJL, som bl.a. indebærer, at vi i fællesskab skal lave et projekt, der kan understøtte de lokale ungeråd. Det betyder konkret, at de skal uddannes i at opnå indflydelse og gennemslagskraft på lokalt plan.

Den 8. december var der lagtingsvalg på Færøerne. En gruppe på ti DSU’ere tilbragte fem dage under valgkampen i det naturskønne land for at blive klogere på færøsk politik og støtte vores venner i Sosialistisk Ung (SU), som er DSU’s færøske søsterorganisation. Det færøske socialdemokrati, Javnaðarflokkurin, vandt lagtingsvalget og fik 26,6 procent af stemmerne – en fremgang på to mandater i Lagtinget.

DSU’s internationale arbejde

@DSU_internationalt SIDE 29

DSU’EREN

N YT FR A EU RO PA Christel Schaldemose @SchaldemoseMEP

Christel Schaldemose er gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet.

@ChristelSchaldemose

2022 – ET ÅR I POLITIKKENS OG SOLIDARITETENS TEGN 2022 er et år, som vi uden tvivl kommer til at huske. I slutningen af februar stod vi op til en ny verden, da Rusland invaderede Ukraine. I dag står vi midt i en inflationsog energikrise. Alt dette mens vi stadig kæmper med efterdønninger fra coronakrisen med mistrivsel og meget mere. Vi står i svære tider, men 2022 har også vist os, hvad vi kan opnå, når vi står sammen om at løfte ansvaret.

Med krigen tilbage i Europa har EU vist en styrke, som ingen troede var mulig Status quo er en illusion. Ruslands invasion af Ukraine har ført til en ny sikkerhedspolitisk situation i Europa. Det er tydeligt, at hverken højre- eller venstre-partierne kan klare de nuværende kriser alene.

Der er brug for et bredt politisk samarbejde. Sammen i EU har vi leveret hjælpepakker til Ukraine og indført historiens skrappeste sanktioner mod Rusland. Kreml skal mærke, at det gør ondt. Det er uacceptabelt at føre krig mod et selvstændigt land og vores demokratiske værdier – og samtidig sælge varer på det europæiske

marked. Mens det ukrainske folk kæmper på slagmarken, skal EU fortsat blive ved med at stramme sanktionsskruen over for Rusland.

Energikrisen skal håndteres i fællesskab – men den grønne løsning udebliver Putins krig er også en energikrig. Vi har alt for længe været afhængige af Putins gas, som han bruger som et våben til at presse os. Det er desværre noget, vi mærker. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er imponeret over det europæiske samarbejde i krisetider. På kort tid er vi blevet enige om fælles indkøb og deling af gas, hvis der opstår mangel, skrappere energieffektiviseringskrav og meget mere. Hvis vi ikke havde EU, kunne vi hurtigt stå i en meget værre situation, hvor gasmarkedet ville løbe helt af sporet. Det er en krisehåndtering, der for alvor batter. Desværre har EU for alvor ikke adresseret problemets kerne: At vi i bund og grund er for afhængige af fossil energi. Kun med en hurtig omstilling til grøn energi kan vi for alvor

Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU

SIDE 30

løse det strukturelle problem, som vi står i med tårnhøje gaspriser. Her mangler vi desværre stadig at se handling for alvor.

Sikkerhedspolitik betyder også energipolitik og er netop det spark bagi for at få den grønne omstilling i gang Der er ingen lette løsninger på energi- og inflationskrisen. Men vi kan starte med at ændre vores forbrugsmønster – og så skal vi være mere ambitiøse på den grønne omstilling. Det er nu, vi skal have fart på investeringen i grøn energi. Vores fokus på krigen i Ukraine, inflations- og energikrisen må ikke gå ud over klimaet. Tværtimod. Mens den ene del af verden står i brand, så står den anden under vand.

Tidsfristen for handling er for længst overskredet. Derfor skal vi for alvor også bruge den tragiske krig i Ukraine til for alvor at frigøre os fra sort kul, olie og gas. Det vil for alvor svække Rusland, gøre os frie af autoritære lande og sikre gode, stabile energipriser for europæere.

Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig på Christel.Schaldemose@EP.Europa.EU

Har du brug for et nytårsforsæt, du rent faktisk kan overholde?

Det kunne være...

• Højere løn • Nyt arbejde • Mere uddannelse • Andet?

Meld dig ind i 3F, så hjælper vi dig med at nå i mål.

3F Ungdom

3FU.dk

ungdom@3F.dk

Jeg vil på påskekursus, fordi det er det fedeste arrangement, hvor man får muligheden for at møde DSU'ere fra hele landet <3 Hilsen Mathilde

GRATIS

Kom med på DSU’s påskekursus

2 il

6.-10. apr

0 23

Deltag i konkurrencen her!

Hvert år i påsken samles hundredvis af DSU’ere for at blive klogere, få nye venner, blive bedre debattører og træne dancemoves. Der er nemlig påskekursus – og DU skal da med!

HVORDAN DELTAGER JEG? Send en besked til Astrid Hass på 60 13 26 64 eller på Messenger, hvor du skriver følgende:

Du har her en unik chance for at vinde fede præmier til DSU’s påskekursus:

Jeg vil på påskekursus, fordi… [skriv din årsag] Hilsen [navn]

1. præmien: Gratis billet til årets påskekursus til en værdi af 650 kr. (én vinder)

2. præmien: Et barkort til baren på påskekursus. Værdi: 110 kr. (to vindere)

3. præmie: Et stykke DSU-­merch­ andise. Værdi 50 kr. (tre vindere)

Trøstepræmien: En chokoladebar i løbet af påskekursus (alle deltagere)

VI TRÆKKER LOD OM PRÆMIERNE D. 1. MARTS 2023

KONKURRENCEBETINGELSER: Alle kan deltage i konkurrencen – ­uanset om du er medlem af DSU eller ej. Du skal selv deltage på påskekurset, og du kan ikke give din præmie videre til en anden.

Hvis det viser sig, at du ikke kan komme på påskekursus alligevel, går præmien videre til en anden, der har deltaget i konkurrencen.