DSU'eren - Årgang 101 - Nr. 3

Danmarks

CHEFREDAKTØRER

Andreas Petersson

Astrid Seerup Hass

REDAKTION

Ida Grøndahl Westh

Noah Thilemann (fotograf)

FOTOS

Noah Thilemann (forside, 4-8 + 10-13 + 24-25)

Rune Evensen (side 24-25)

Laura Kotila (side 15)

Jens Maes on Unsplash (side 15)

DESIGN, LAYOUT OG TRYK

www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400.

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

@socialdemokratisk_ungdom

@socialdemokratiskungdom

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

Leder

Hovedinterview med Helle Thorning-Schmidt

Danmarks første kvindelige statsminister

Ankersminde Festival

Ups and downs

How to... aktivisme og indflydelse

Folkevalgte DSU'ere

Ditte og Malte skaber forandring

Livet som lokalpolitiker

fede, det sjove og det overraskende

Aktion med Lærlingeoprøret:

begraver uddannelsessnobberiet

Hilsener fra ungdomsfagbevægelsen

og Rør Ungdom og Metal Ungdom

DSU rejser ud i verden

Dagbog fra valgkampen i Sverige

Nyt fra Europa

DSU har fået ny forbundsformand

DSU’eren er ikke bare et magasin for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Det er et magasin, der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte. Derfor er vi meget glade for opbakningen fra DSU’erens venner, der har købt et andelsbevis. Tak for opbakningen!

DSU'ERENS VENNER

Vi du også støtte DSU’erens arbejde?

Køb et andelsbevis til 500 kr. om året. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner. Send en mail til chefredaktør Andreas Petersson på AP@DSU.net

Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro

Socialdemokratiet Aalborg Kommune

Socialdemokratiet Allerød

Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved

Socialdemokratiet Bruxelles

Socialdemokratiet Egedal

Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs

Socialdemokratiet Fredensborg

Socialdemokratiet Greve

Socialdemokratiet Gribskov

Socialdemokratiet Gug-Gistrup

Socialdemokratiet Guldborgsund Øst

Socialdemokratiet Halsnæs

Socialdemokratiet Hedenstedkredsen

Socialdemokratiet Holstebro

Socialdemokratiet i København

Socialdemokratiet Ishøj

Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune

Socialdemokratiet Kastrup

Socialdemokratiet Lemvig

Socialdemokratiet Lolland Øst

Socialdemokratiet Næstved Syd

Socialdemokratiet Region Midtjylland

Socialdemokratiet Region Nordjylland

Socialdemokratiet Roskilde

Socialdemokratiet Rødovre

Socialdemokratiet Sorø

Socialdemokratiet Sundby

Socialdemokratiet Syddjurs Vest

Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave

Sydhavnens Tømrerfirma

Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen

SE DIG TILBAGE

Verden forandrer sig hele tiden, og vi står i en brydningstid. Nogle gange kan det være sundt lige at stoppe op, tage et ’break’ og puste ud. Psssssh… Komme lidt ned i gear og tage et tilbageblik på, hvad der egentlig er sket siden sidst.

At se sig tilbage er ikke det samme som at hænge fast i fortiden. Måske skal vi indimellem se os tilbage, før vi rigtig kan se fremad? Måske er det først, når vi ser os tilbage, at vi kan få udsyn – eller klarsyn? Måske er det netop, når vi ser os tilbage, at vi kan finde nogle af svarene på morgendagens udfordringer.

At se tilbage – kigge sig over skulderen og sikre at vi ikke efterlader nogen på perronen – er en del af vores DNA. Vores rettesnor og eksistensberettigelse. Vores politiske kompas.

Tager vi et kig ud i verden, er der rigeligt at bekymre sig om. Der er stadig krig på det europæiske kontinent (krigen i Ukra ine). Og hey… Vi befinder os stadig midt i en klimakrise!

Men hvordan hænger det så sammen med, ”at verden jo bliver et bedre sted dag for dag”, som Helle Thorning-Schmidt udtaler i forsideinterviewet her i DSU’s politiske ungdomsmagasin?

Der er grund til at være optimistisk, siger Helle. And so do we. For selvom ”boomerne” formentlig er af en anden opfattelse, når de skal beskrive nutidens (forkælede) unge, så tillader vi os alligevel at sige, at vores ungdomsgeneration i Danmark er en af de mest vidende og demokratisk engagerede ungdomsgenerationer i hele Europa.

Verden er foranderlig, og derfor forsøger DSU også at forandre verden. Vi tror på international solidaritet og kæmper for demokratisk socialisme i hele verden. I denne udgave af magasinet kan du læse om DSU’ere, der har været på Utøya i Nor ge, et smut til Albanien, EuropPride i Ser bien og en tur over sundet for at hjælpe vores svenske venner under valgkampen.

At være DSU’er er mange ting. Men én ting er sikkert: Som DSU’er er du drevet af et grundlæggende ønske om at skabe for

andring og gøre verden til et bedre sted.

Derfor bliver DSU’ere valgt til kommu nalbestyrelser og regionsråd over hele landet, hvor de skaber konkret forandring og giver ungdommen en stemme i deres kommune eller region.

Derfor tager fagligt aktive DSU’ere initia tiv til Lærlingeoprøret for at gøre op med uddannelsessnobberiet i Danmark. Råber politikerne op og kræver investeringer i erhvervsuddannelserne og fremtidens fag lærte, der skal bygge den grønne omstilling.

Og derfor samles hundredvis af politisk og fagligt aktive unge på Ankersminde Festival – den traditionsrige sommerlejr for arbejderbevægelsens ungdom.

Ja, der er fart på i arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation. Husk at se dig tilbage. Ikke for at hænge fast i fortiden – men for at forstå fremtiden.

Vi unge skal ”turde gå ind på den politiske scene” og ikke bare acceptere, ”at alting skal være, som det var engang”. Det siger Helle Thorning i hvert fald. Og hun har ret. God læselyst!

I SKAL TURDE

Det er for nemt at køre unge over i debatten – men unge skal også turde. Danmarks første kvindelige statsminister har stadig masser af holdninger. Og hun opfordrer unge til at blande sig!

Helle Thorning-Schmidt. Danmarks første kvindelige statsminister. På Instagram, hvor hun har mere end 100.000 følgere, slipper hun sig selv løs. Men hun investerer også noget af sig selv og bruger sin stemme i de debatter, hvor hun har noget på hjerte. Det gælder f.eks. ligestilling, #MeToo og LGBT+, som er nogle af de debatter, der kan dele vandene i befolkningen.

Verden er kompleks, og vi står i en brydningstid. Så hvad falder egentlig Helle Thorning-Schmidt ind, når hun ser på verden i dag?

Der skal handling til meget, meget hurtigt for at få vendt tingene – hvis vi overhovedet kan det”.

Verden er et bedre sted!

På trods af klimakrisen er Helle ThorningSchmidt grundlæggende optimistisk.

”Det er vigtigt at sige, at verden bliver et bedre sted dag for dag – bortset fra klimakri sen. Altså folk har det jo bedre. Befolkningen i det globale syd (udviklingslande, red.) har det bedre”, siger hun.

”Jamen det er sådan et meget broget billede, for jeg er lige så bekymret, som alle mulige an dre er for klimakrisen – som vitterlig er en krise. Og når man så ovenikøbet har krig i Europa, som påvirker vores energi og vores forbrugerpri ser, så er det jo det, der fylder for mig som euro pæer og dansker”, siger Helle Thorning-Schmidt.

Til spørgsmålet om, hvad der er den vigtigste politiske kamp anno 2022, er den tidligere stats minister ikke i tvivl om. Det handler om at løse klimakrisen, som ”bare bliver værre og værre”. Og vi kan se konsekvenserne tydeligt lige foran os, siger hun.

”Jeg synes, vi har set nogle grelle ting i sommer, som virkelig peger på, at klimakrisen ER HER.

Helle Thorning Schmidt var CEO (administrerende direktør) i Save the Children International (Red Barnet) fra 2016 til 2019. Det er bl.a. gennem sin viden og erfaring fra den periode, at hun finder en grundlæggende optimisme, når hun kigger ud i verden.

”Der er lys forude. Hvis vi kigger på det helt store navler, så er der flere børn, som lever uden vold. Der er flere børn, der – altså globalt set –er mere velstående og går i skole. Der er flere piger, der får en uddannelse. Verden er faktisk et bedre sted set fra børn og unges perspektiv”, siger hun og fortsætter:

”Der er stadig nogle ufatteligt store ting, vi skal gøre noget ved, for eksempel børneægteskaber, men grundlæggende går det faktisk frem, og børn har det generelt bedre i dag, end de havde i går og for 10, 20 og 50 år siden”. 

Den skæve repræsentation

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Helle Thorning-Schmidt er en leder – en bosslady. Hun er et forbillede for mange – især unge – kvinder. I 1915 fik kvinder stemmeret i Danmark. Men der skulle gå næsten 100 år, før Danmark fik en kvindelig statsminister. Dermed skrev Helle Thor ning-Schmidt sig i den grad ind i historiebøgerne og rækken af en masse mandlige statsministre.

For listen over statsministre i Danmark gennem tiden tæller foreløbigt kun to kvinder: Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen – begge socialdemokrater.

JA, jeg vil gerne opfordre unge til at gå ind i politik

Mange taler om, at der – desværre – er en skæv repræsentation i dansk politik. Der er for få kvin delige beslutningstagere. Men det er ikke kun ift. kønsfordelingen, at der er en ulige balance.

Det gælder også på andre parametre som f.eks. alder, uddannelsesbaggrund og etnicitet. Der mangler både unge, faglærte og folk med minori tetsbaggrund.

Helle Thorning-Schmidt er helt enig i, at den skæ ve repræsentation er et problem. Men hvad kan vi gøre ved det?

”For det første synes jeg jo, at dét at melde sig ind i DSU og være politisk aktiv – også fra en ung alder – betyder, at man giver sig selv en stemme i forhold til de ting, der sker politisk. Og jeg op fordrer alle… Altså, folk spørger mig tit, om jeg vil opfordre mine børn og andre unge til at gå ind i politik. JA, jeg vil gerne opfordre unge til at gå ind i politik, for det er vigtigt, at unge har en stemme og tør sige noget for at få ting igennem. Det kan man gøre via de politiske ungdomsorganisationer og de politiske partier”.

Det er for ”nemt at køre unge over i debatten”, siger hun og uddyber:

”Man kan diskutere unges forhold, uden at de unge rent faktisk bliver involveret i debatten. Det synes jeg, er et kæmpe problem. Og derfor igen: Opfordring til unge om at gå ind i politik – og særligt kvinder selvfølgelig”.

En af udfordringerne er dog – ifølge Helle Thor ning-Schmidt – at der ofte opstår en træthed, når snakken falder på ligestilling og skæv repræsen tation.

”Der er en tendens til, når man taler om ligestilling eller underrepræsentation af nogle grupper, at man bliver træt af at tale om det. Det gælder både i forhold til ligestilling og racisme, eller hvad det nu måtte være. Vi skal ikke blive trætte af at tale om det. Vi skal blive ved med at have den diskussion for at engagere flere”, siger hun.

Byd nervøsiteten velkommen

I Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er der mange unge medlemmer, som på den ene eller anden måde – med forskellige baggrunde og i forskelligt regi – kommer til at stifte bekendtskab med det at lede, tage ansvar, gå forrest og repræsentere andre unge. Det kan f.eks. være som afdelingsformand i DSU, elev rådsformand på sin skole, ungdomsfor mand for lærlinge/elever i en fagforening eller noget helt andet.

Selvom disse lederroller næppe kan sammenlignes med det at være stats minister i Danmark eller direktør i en global organisation som Save the Children International, er der måske alligevel nogle ligheder og dermed også nogle råd, som

er universelle. For det handler vel i sidste ende om lederskab?

”Mit bedste råd er faktisk at turde. Der er mange mennesker, særligt piger, som lige skal over en nervøsitet med at tage ordet og ville bestemme lidt. Mit bedste råd er måske at sige velkommen til den nervø sitet, der kan være for at træde ind på de poster. Som regel er man lige så god som dem, der sidder rundt omkring, og jo mere ansvar man får, des bedre bliver man også”, siger Helle Thorning-Schmidt og fortæller om sin egen nervøsitet som ung:

”Jeg har også som ung været meget nervøs for at tage ordet og holde en tale eller gøre et eller andet. Men jeg har altid haft lyst til at være med til at forandre, og jeg synes, det er vigtigt at huske på, at ens stemme er lige så god som alle andre – og at man har ret til at være her med sin stemme og sine holdninger”.

DSU’ernes opbakning har sat sig fast Som formand for Socialdemokratiet og statsminister i en socialdemokratisk ledet regering er man udmærket klar over, hvad og hvem DSU er. Efter et kampvalg i 2005 blev Helle Thorning-Schmidt valgt som partiformand, og ved folketingsvalget i 2011 blev hun Danmarks første kvindelige statsminister.

Efter folketingsvalget i 2015, hvor Socialdemokratiet gik frem, men den røde blok samlet set mistede sit flertal, gik Helle Thorning-Schmidt ikke bare af som statsminister. På valgaftenen meddelte hun også sin afsked som formand for Socialdemokratiet efter ti år på posten (2005-2015).

Gennem de ti år er det naturligvis også blevet til mange – rigtig mange – oplevel ser med DSU. Helle Thorning-Schmidt har da også svært ved at vælge, hvad der er dét bedste minde.

”Arhmen, jeg har så mange fantastiske minder med DSU. Det er helt sådan præ sent i mit hoved med alle de fede ting, jeg har lavet sammen med DSU gennem årene. Men noget af det, som jeg virkelig husker tilbage på med varme, var 1. maj (i 2013, red.), hvor det var helt hysterisk. Folk kastede med ting, og det var virkelig

sindssygt. Men hele vejen gennem Kø benhavn og op gennem Jylland, der stod DSU’erne der. I stod helt forrest, og I stod med jeres skilte, og det var bare sådan en varm følelse at komme igennem. I kan se, jeg får næsten tårer i øjnene ved at tænke på det. Det var sådan en varm følelse at være i. DSU’erne gad ikke, at andre skulle have lov at bestemme, at der skulle være sådan en negativ stemning. De havde bare sat sig for, at nu skal vi give den opbak ning, vi nu en gang kan”, forklarer hun.

Det er tydeligt at mærke på Helle Thor ning-Schmidt, at opbakningen fra DSU’er ne er et minde, der virkelig har sat sig fast på nethinden.

Jeg har også som ung været meget nervøs for at tage ordet

”Det, som DSU’erne måske ikke tænker på, er, at når man står på sådan en scene i Fælledparken, eller hvor man nu står, så kan man faktisk godt mærke og se DSU’erne foran sig. De begivenheder, hvor jeg virkelig har følt, at DSU’erne nærmest har slået fysisk ring om mig, det har været noget af det mest, altså… Det går lige i hjertet, når jeg tænker på det stadig”, for tæller en bevæget Helle Thorning-Schmidt.

Hun husker dog i lige så høj grad tilbage på de mange gange, hvor det langtfra har været lige så dramatisk som ”pibe koncerterne” i forbindelse med hendes 1. maj-tale på arbejdernes internationale kampdag i 2013.

”Man kommer ud til en dansk provinsby, og DSU’erne står der og er bare i forreste række med deres gode humør og fis og ballade, hvor der bare er gang i den med sang og musik. Det er bare sjovt at være en del af og føle, at man er en del af DSU. Nu har jeg jo ikke selv været DSU’er og har altid kæmpet lidt for min accept i DSU på den baggrund. Men jeg føler egentlig, at det lykkedes til fulde, og jeg har haft så mange fede oplevelser med DSU, det er helt vildt”.

Unge skal udfordre det bestående

Du er en stor inspiration for mange unge – både DSU’ere og unge i almindelighed. Hvis du skal give et budskab til vores generation og læserne af magasinet, hvad skulle det så være?

”For det første: Bland jer og vær med i den politiske debat. I skal turde at gå ind på den politiske scene. Jeg elsker hver gang, jeg ser en DSU’er blive valgt ind i en kommunalbestyrelse. Jeg synes, det er så fanta stisk, når unge blander sig og siger ”vi har en stemme her”. I har lov til at have en stemme i debatten – så bland jer”, siger Helle Thorning-Schmidt.

Unge må ikke acceptere, ”at alting skal være, som det var engang”, siger hun.

Jeg elsker hver gang, jeg ser en DSU’er blive valgt ind i en kommunalbestyrelse

”I har en mulighed for at forandre verden og stille spørgsmål ved, hvordan tingene var engang. Vi skal ikke altid gå ind på de præmisser, som er der lige her og nu, men forsøge at ændre dem. Og det siger jeg med mit hjerte og mine fødder dybt forankret i den socialdemokratiske bevægelse, hvor vi altid skal for søge at finde balancer. Altså jeg bryder mig ikke om yderfløjene, for der tager man ikke hensyn til de store balancer i samfundet”.

Selvom Helle Thorning-Schmidt mener, at netop evnen til at finde de rigtige balancer, er styrken ved den socialdemokratiske bevægelse, så erkender hun også, at den balancerede tilgang er en udfordring, fordi nemme svar og hurtige løsninger kan have en stærkere appel til unge.

”Jeg synes, det er så sejt, at når man melder sig ind i DSU, så siger man faktisk ja til de store balancer. Og jeg ved godt, at man skal sidde rundtomkring og forsvare sig over for de mest venstreorienterede om, hvorfor man har valgt at melde sig ind i en organi sation og et parti, som – dybest set – er systembeva rende. Men det er også derfor, det er vigtigt, at der kommer unge progressive ind i den her bevægelse, som har lyst til også at finde balancerne og være bredt appellerende. Det skal I blive ved med at turde, men vær også med til at udfordre det bestående”.

5 TIPS til dig med studiejob

Har du styr på arbejdsvilkår? Hvis ikke, så læs med og bliv klogere. Bliver dine arbejdsvilkår overtrådt, kan fagforeningen hjælpe dig med f.eks. at få erstatning.

Husk derfor

• Du har krav på en kopi af en ansættelseskontrakt, som både du og din chef skal have underskrevet.

• Du skal have feriepenge ud over din løn. De må aldrig indgå i din løn.

• Få altid en fyring med begrundelse på skrift. Kontakt 3F, hvis du bliver fyret.

• Hvis du bliver skadet på jobbet, skal din chef anmelde arbejdsulykken senest 9 dage efter, hvis du er væk mere end 1 dag ud over dagen, hvor ulykken skete.

• Hvis du bliver syg, er det aldrig dit ansvar at finde en afløser.

AnkersmindeFestival

Ingen sommer uden Ankersminde Festival – DSU’s traditionsrige sommerlejr for arbejderbevægelsens ungdom. Næsten 300 unge fra DSU og ungdomsfagbevægelsen deltog på dette års Ankersminde Festival. Advarsel: Når du ser de her billeder, er du i stor fare for at blive ramt af Ankersminde-blues!

På Ankersminde Festival er der forskelligeworkshops på programmet. En af dem handlede om VM i Qatar, og der blev efterfølgende malet bannere.

”Hva’ har Danmark brug for?!” På Ankersminde Festival var der kickoff til folketingsvalget. DSU er klar til at give den gas, så vi kan sikre genvalg til den socialdemokratiske regering. Four more years!

Den første dag skal festival­deltagerne lære hinandenbedre at kende. Derfor er dernaturligvis speeddating!

I ”Det faglige telt” blev der afholdt en workshop, hvor konceptet var inspireret af tv-programmet ”Løvens Hule” – men i en uddannel sesedition. Seks forskellige forbund fra ungdomsfagbevægelsen skulle præsentere en uddannelse. De gæve gutter fra Blik og Rør Ung dom havde medbragt remedier for at imponere ”løverne” i panelet.

Sipper juice, sipper af din kop, du’ så uuuh

Popmusik med tilbagelænet og ubesværet attitude. Med sine ligefremme og relaterbare tekster i numre som ”Juice” og ”Ego” formår bandet Blæst at synge ind i nutidens ung dom. Det gjorde de også, da de gav koncert på Ankersminde Festival.

Den sidste aften var der lagt op tilet brag af en koncert med ingenringere end KIDD. Så behøver vi vistikke at sige mere

Ingen sommerlejr uden den legendariske arbejder sangaften, som naturligvis – og traditionen tro – blev sluttet af med sangen ”Vi er DSU’ere”.

Udsolgte koncerter og anmelderroste albums. Artigeardit fyrede op for stemningen, da han gæstede Ankersminde Festival. P.S. Hvor fuck er min drink hen’?

For det ligner, at hun nyder, at jeg er her

Det’ blevet sent, yeah.Du’ blevet træt, yeah.Hop bag på cyklen, jeg kan vis’,hvor du ska’ sov’, yeah

Ankersminde Festival = Fællesskab, nye bekendtskaber og venner for livet

Lærlingeoprøret var naturligvis medpå Ankersminde Festival. Personernepå billedet har alle sammen én tingtilfælles: De er i gang med (eller harfærdiggjort) en erhvervsuddannelse.I DSU er vi stolte af, at SÅ mangefagligt aktive fra ungdomsfagbevægelsen havde valgt at tilmelde sigdette års Ankersminde Festival!

"Sjællands kællinger" vandtflunkyball turneringen på dette årsAnkersminde Festival, hvorkulturminister og tidligere DSU'erAne Halsboe-Jørgensen kiggede forbi.

Den årlige flunkyball­turnering (også kaldet kævle) er sgu ikke for sjov. Her handler det om at vinde!

UPS UPSAND

Tobaksindustrien skal selv betale for deres svineri-skodder: Hvert år smides rigtig mange cigaretskodder i naturen. Hvis man ryger, har man selvfølgelig et ansvar for ikke at kaste sine skodder. Men lige nu betaler vi alle sammen for, at de enten bliver samlet op af en kommunal medarbejder – eller bare havner i naturen. Nu får producenterne selv lov til at betale regningen. Sådan!

AND

At rangliste kvinder er blevet yt Nogle elever på et gymnasium havde lavet en rangliste over 1.g-pigerne på samme gymnasium. Listen blev efterfølgende delt på de sociale medier. Det førte til en bortvisning fra skolen. Det er fedt, at skolerne endelig tager ansvar og siger fra over fra sexistiske åndssvagheder – selvom en uges straf måske er lidt vattet…

Uddannelse på dagsordenen

Efter sommerferien er der både blevet lovet flere penge til den forberedende grunduddannelse (FGU), penge til erhvervsskolerne, og den socialdemokratiske regering har landet en bred politisk aftale om en ny og bedre læreruddannelse. Alt sammen til gavn for nogle af dem, som i alt for mange år har været overset i uddannelsesdebatten!

Signe Molde på udebane

Dine fordomme be- eller afkræftes i Signe Moldes nye program række ”Signe Molde på udebane”. Du kan møde præster, der ikke vil vie homoseksuelle, og du kan møde tykaktivister, klimaskep tikere og andre, du måske tænker dit om. Måske får du et nyt perspektiv, eller også bliver du bare bekræftet i, at dit allerede eksisterende perspektiv nok er meget fornuftigt. Hvem ved?

DOWNS DOWNS

���� ��

SANNA MARIN DANSER HVAD BILDTE DEN FINSKE STATSMINISTER SIG EGENTLIG IND ?? AT DANSE OG HYGGE SIG, OG SÅ HAR HUN IKKE EN GANG FERIE. BUUUUUH, DET ER FOR DÅRLIGT!!!

Enhedslistens skattelettelser

Da Enhedslisten efter sidste års kommunalvalg blev det største parti i Københavns Kom mune, troede vi (fejlagtigt), at deres mange mandater ville gå til at forbedre velfærden, hæve klimaambitionerne og sikre flere boliger til almindelige mennesker og andre ting, som Enhedslisten påstår, at de går op i. Desværre har de nu indgået en budgetaftale med de blå partier på Københavns Rådhus, der giver skattelettelser for en halv milliard kroner. I skrivende stund er det endelige resultat stadig uklart, men udmeldingen glem mer vi ikke!

Iransk kvinde tæsket ihjel for ikke at bære tørklæde En iransk kvinde blev i september anholdt og efterfølgende tæsket, fordi hun ikke bar tørklæde i offentligheden. Den iranske befolkning har heldigvis svaret igen med massive demonstrationer. Vi må aldrig glemme, at kvinder hver dag dør for retten til at gå frit rundt i verden.

VM i Qatar

Lige om lidt er der VM i Qatar. Det er stadig en skamplet på sportens historie. Vi vil bruge spaltepladsen her til at mindes de mere end 6.500 migrantarbejdere, som er omkommet under slavelignende forhold i forbindelse med opførelsen af fodbold stadioner til VM i slyngelstaten Qatar.

HOW TO

HOW TO

AKTIVISME OG INDFLYDELSE

5

Når du har overbevist kommunaleller regionsrådspolitikeren om din sag, kan vedkommende tage den med videre til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.

Her på siden kan du få ideer og inspiration til, hvordan I kan lave fed, synlig aktivisme og påvirke politikken i din kommune eller region. Der er selvfølgelig mange måder at gøre det på, men lad dig endelig inspirere.

1

Få en idé! Der er mange ting, man kan ændre i lokalpolitik. Grønnere gadebelysning, nyt ung domshus, flere buslinjer, bedre seksual undervisning. Find noget, som afde lingens medlemmer brænder for, sæt jer ind i det og formulér jeres ideer!

være miljø-, ungeeller kultu -rudvalget.

sag. Det kunne f.eks.

ket udvalg der kan rejse din

Nu har I en sag! Find ud af, hvil -

flerejo–opbakningbredFåder erbedrejojer,støtterchancerne. godeSesiden.påheridéer

kontakteduskaltil,høreridédinhvorved,duNår deterHerudvalg.relevantedetafmedlemet DSU-politikerlokalenifattageatoplagt somlokalpolitiker),andenen(eller godenharafdelingdinellerdu lokalpoDSU’stil.relationsikkertheltvillitikere hjælpe!gerne

8 8

IDÉER TIL LOKAL AKTIVISME

Lav en underskriftindsamling: Skriv idéen og lidt baggrundsinformation ned. Tag ud i lokalområdet og præ sentér den for folk, som I så skal have til at skrive under. Når I synes, I har nok underskrifter, kan I tage den med videre til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.

4

Tour de Skrald: Træt af skrald i naturen? Tour de Skrald var en national DSU kampagne, der kørte under corona lockdown. Her blev der samlet skrald i naturen, og det blev en kæmpe succes. Så stor at bl.a. miljø minister Lea Wermelin var med på kampagne. Hvis du har en lignende idé til en ak tiv kampagne, der kan skabe opmærksomhed om din sag, er det bare med at få skudt den i gang. Og tøv ikke med at kontakte den lokale presse for at få dem til at dække dit initiativ.

Bannerdrop: Lav en masse fede, farverige bannere og skilte – tag så ud til et synligt område i kom munen, hvor mange mennesker kommer forbi. Stå først og vink med dine bannere og skilte. Hvis det er muligt, kan I hænge skilte og bannere op, så de kan blive set mange dage efter aktionen. På den måde får du også opmærk somhed på din sag.

2 5 8

Gå dør-til-dør: En god gammel klassiker, som vi også stadig benytter os af under valgkampe –nemlig at banke døre. Det rykker at komme ud og se folk i øjnene og vise dem dit engagement for din sag. Tag ud i et boligområde og præsenter din sag – men lyt også til, hvad folk siger! Måske har de nogle gode guldkorn, du kan tage med videre. Og måske er der endda nogen, der vil være med til at kæmpe for din sag.

Tag på torvet! Den synlige aktivisme er også vigtig. Brug en lørdag formiddag på det lokale torv, hvor du taler med byens borgere og fortæller dem om den sag, du brænder for. Det er selvfølgelig også oplagt at tage ud på ungdomsinstitutioner for tale med andre unge om din sag – for DSU er jo en ungdomsor ganisation! Der findes mange flere steder og gode idéer til, hvor og hvordan du kan lave synlig aktivis me. Det er kun din egen fantasi, der sætter grænser. Husk noget lækkert at dele ud – det virker altid!

Arranger en demonstration: Saml alle gode kræfter og arranger en demonstration, hvor der bliver kæmpet for jeres sag. Det kunne være oplagt at gøre det foran rådhuset inden et møde i kom munalbestyrelsen eller en lørdag formiddag på torvet, hvor der kommer mange mennesker forbi. Vigtigst af alt handler det om at få spredt budskabet og få folk med på idéen!

3 6 til sidst

SoMe-storm: Lav en fed, fæn gende tekst med et nice billede og smid det op på alle de sociale medier, du kan komme i tanke om. Sociale medier rykker altså virkelig, når det handler om at få spredt et budskab. Husk, at opfordre folk til at dele jeres opslag og sende positiv energi i jeres retning ved at like, kommentere og dele opslaget.

Spørgeskema: Lav et spørgeskema om din sag. Tag det med på ”dør til dør” kampagne eller på torvet. Måske kan du selv blive klogere på emnet, og – endnu vigtigere – du kan tage svarene med til kommunalbestyrel sen eller regionsrådet, så de sort på hvidt kan se, at der er brug for, at din sag bliver taget op!

Nu hvor du har fået en masse gode idéer til at få opbakning til din sag, er det bare med at komme i gang! Selvom det til tider kan virke som en stor mundfuld, kan man starte selv det mindste sted. Og hvis det går helt galt, kan du altid kontakte Ingrid Kjærgaard, der er projektmed arbejder i DSU, og har helt styr på alt om aktivisme!

FOLKEVALGTE DSU’ERE:

DITTE OG MALTESKABERFORANDRING

Det er snart et år siden, at der var kommunal- og regionsrådsvalg. Hele 46 DSU’ere blev valgt ind i kommu nalbestyrelser og regionsråd over hele landet. To af dem var Ditte Fredensborg fra DSU Aarhus og Malte Mathies Løcke fra DSU Frederiksberg.

Ditte Fredensborg blev valgt til regionsrådet i Region Midtjylland, mens Malte Mathies Løcke blev genvalgt til kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. De er to blandt mange DSU’ere, som – udover at være aktive i DSU – også er folkevalgte.

Ditte og Malte har interviewet hinanden om at være folkevalgt i to forskellige organer og to forskellige steder i landet. Den ene er nyvalgt, den anden er genvalgt.

Nu er du jo politiker i en region, der både har by- og landområder. Hvad mærker du til hele diskussionen om land vs. by?

Region Midtjylland dækker et stort geografisk område, og problematikkerne i RingkøbingSkjern og Aarhus er meget for skellige. Vi arbejder meget med, hvordan vi skaber geografisk lighed i sundhed, og hvordan vi sikrer at alle – uanset hvor i re gionen de bor – har mulighed for at få god og hurtig behandling.

MALTEMATHIES

Hvad fik dig til at tage skridtet og stille op til regionsrådet?

Det var klart, fordi jeg gerne vil være en stemme for en bed re psykiatri og for børn og unges mentale helbred. Derud over følte jeg mig personligt ikke repræsenteret i det sidste regionsråd (2017-2021), hvor gennemsnitsalderen var utrolig høj, og der ikke var ét eneste regionsrådsmedlem under 30 år. Så jeg tænkte, at hvis jeg som ung har det på den måde, er der sikkert utroligt mange andre, der har det på samme måde. Det blev for mig det sidste skub til at stille op.

Synes du, at de ældre politikere tager dig tilstrækkeligt seriøst?

Jeg må være helt ærlig og sige, at jeg var virkelig nervøs for, om jeg ville blive taget tilstrækkeligt seriøst, da jeg jo er 24 år, og gennemsnitsalderen i regionsrådet er 58 år. Men al min nervøsitet har indtil videre været helt unødvendig, for jeg synes virkelig, at min gruppe tager mig seriøst!

Spørger folk dig nogensinde, om du vil stille op til Folketinget på et tidspunkt? Og hvad synes du egentlig om at få det spørgsmål?

Det spørgsmål får jeg hele tiden, og langt de fleste har jo de bedste intentioner, fordi de synes, jeg er dygtig, eller fordi de gerne vil støtte mig videre. Men det kan til tider også have en undertone af, at regionsrådet ikke er nok. Men jeg stillede altså op, fordi jeg bræn der for sundhedspolitik og den forskel, vi kan gøre i regionsrådet.

SKABER FORANDRING

Hvorfor valgte du at genopstil le til kommunalbestyrelsen?

Indtil kommunalvalget i 2021 havde Frederiksberg Kommune været konservativt i 112 år. Meget går godt for byen, men særligt unges vilkår og almin delige menneskers adgang til betalbare boliger har i mange år været underprioriteret. Jeg vidste, at et nyt flertal ville bane vejen til at hjælpe flere unge og fremtidssikre Frederiksberg som en blandet by med plads til alle slags mennesker. Derfor var jeg ikke ét sekund i tvivl om, at jeg ville genopstille og give den en ekstra skalle ved sidste års kommunalvalg. Og heldigvis lykkedes det os jo at skrive historie på Frederiksberg!

Hvad oplever du som den største forskel fra første gang, du stillede op, til nu?

Jeg har fået en helt anden fornemmelse af, hvad der rent faktisk kan være på spil. Når man har brugt fire år i en kommunalbestyrel se, får man en indgående forståelse for, hvad flere mandater til Socialdemokratiet helt konkret vil give af forbedringer for byen og kommunen. På den måde blev jeg endnu mere investeret i en sejr i 2021, end jeg var 2017.

Hvad er du gladest for ved at sidde i kommunalbestyrelsen?

Det lyder måske lidt som en floskel, men jeg er allergladest for at opleve, at mit arbejde gør en forskel. Politik stopper alt for hurtigt ved holdningerne og diskussionerne. Det er et enormt privilegium at få mulighed for at se holdningerne blive til virkelighed og ændre folks liv til det bedre.

Hvad har været den største overraskelse for dig ved at være lokalpolitiker?

Jeg blev meget overrasket over, hvordan min omgangskreds’ opfattelse af mig ændrede sig. Pludselig står man ikke længere blot til ansvar for sine egne holdninger, men også for partiets. Og man skal være klar på til enhver tid at forklare både den lokale og nationale politik. Det tog lidt tid at vænne sig til, og mit bedste råd i den forbindelse er at være tro imod sine egne overbevisninger –også selvom de ikke altid er helt på linje med Socialde mokratiet på Christiansborg.

Hvad er dit bedste råd til et nyvalgt regionsrådsmedlem?

Brug så meget tid som muligt væk fra regionshuset og brug i stedet tiden ude blandt de borgere, du repræ senterer. Politikken skal leve iblandt de mennesker, den berører. Opsøg de vælgergrupper, du gerne vil repræsen tere, og hør dem om, hvad de gerne ser ændret. Over tid kan du skabe et netværk af bekendtskaber, som både hjælper dig til at lave bedre politik, og som giver almin delige mennesker følelsen af, at Socialdemokratiet går op i deres problemer.

DITTEFREDENSBORG

24 år

Arbejder på en efterskole Medlem af DSU Aarhus Regionsrådspolitiker i Region Midtjylland

Største politiske sejr: Vi er lige nu i gang med at lave en ny psykiatriplan for Region Midtjylland, og jeg har virkelig høje forventninger til det!

LOKALPOLITIKER

Drømmer du om at være lokalpolitiker? Så tøv ikke med at springe ud i det! Vi har talt med en masse folkevalgte DSU’ere om det fede, det sjove og det overraskende ved at blive valgt ind i lokalpolitik.

”Den vigtigste kamp for mig i kommunen er, at naturen bliver prioriteret mere økonomisk, end den gør i dag. Men også at vi får et ungdomshus i kommunen”.

– Kristine Andersen fra DSU Sydfyn, medlem af byrådet i Svendborg Kommune

”Det er SUPERHYGGELIGT at være politiker. Man får masser af gode kolleger, som man kan stå og være knalduenig med nede i salen for derefter at drikke en fadøl med dem nede på den lokale”.

– Malte Mathies Løcke fra DSU Frederiksberg, medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune

”Det bedste, jeg har været med til at indføre som kommunalpolitiker, har været at lave et forbud mod spilreklamer i al offentlig transport”.

– Stine Eiby fra DSU Randers, medlem af byrådet i Randers Kommune

”Jeg vil klart anbefale andre at stille op, hvis man har visioner, men samtidig også er god til at indgå kompromis. Man kan ikke få tingene 100 procent, som man gerne vil have det, så derfor er det vigtigt, at man forstår det, inden man stiller op. Politik handler om at få enderne til at mødes og forsøge at trække tingene i den rigtige retning”.

– Tobias Bøgeskov fra DSU Aalborg, medlem af byrådet i Aalborg Kommune

“Det, jeg er mest stolt af at have indført som kommunalpolitiker, er gratis psykologhjælp til unge”

– Nicolaj Riber, støttemedlem i DSU Amager, kommu nalbestyrelsesmedlem i Dragør Kommune og 1. viceborgmester

”Jeg kan helt klart anbefale andre at stille op. Det er det allerfedeste, jeg nogensinde har været med til – at køre en valgkamp, blive valgt og derefter være med til at gøre en forskel i og for den kommune, jeg elsker”

– Signe Nina Egholm fra DSU Holbæk, medlem af kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune

“Jeg blev overrasket over, hvor meget byrådssalen har ligheder med andre institutioner, som vi kender, f.eks. folkeskoleklassen”.

– Sarah Lykke fra DSU Fredensborg, medlem af byrådet i Fredensborg Kommune

Skal du også være kunde i danskernes foretrukne bank?

BLIV UNDERVISER I FAGBEVÆGELSENS SKOLETJENESTE

Synes du, at det er vigtigt, at unge får en god start på arbejdslivet? Har du mod på at udvikle dine kompetencer og formidle vigtig viden til unge om deres rettigheder? Og vil du være en del et fællesskab af undervisere i hele landet? Så kom med på vores underviserhold i Fagbevægelsens Skoletjeneste!

HVEM ER VI?

I Fagbevægelsens Skoletjeneste forbereder vi unge på det første møde med arbejdsmarkedet. Vi underviser de ældste skoleelever i den danske model og taler med dem om deres rettigheder i fritidsjob.

Vi er unge med forskellige baggrunde og vi er bosat i hele landet. Fælles for os er, at vi er drevet af lysten til at undervise, engagement i elevernes læring og ønsket om, at alle unge skal have en god start på arbejdslivet.

VIL DU MED PÅ

UNDERVISERHOLDET?

Vi afholder næste uddannelsesweekend den 19. og 20. november 2022.

mere og ansøg nu på fagbevægelsensskoletjeneste.dk

HVORDAN FÅR DU

FAT I OS?

AKTION: Vi

uddannelsessnobberiet

I september afholdt Lærlingeoprøret en bisættelse foran Undervisningsministeriet, hvor vi begravede uddannelsessnobberiet. En kiste blev fyldt med historier fra lærlinge og elever, der har oplevet uddannelsessnobberi – og der var brandtaler undervejs. Lærlingeoprøret kræver mindre snak og mere handling. Der skal investeres i erhvervsuddannelserne NU!

DSU’s nu forhenværende forbundssekretær, Morgan Krüger er udlært slagter og ny ungdomskonsulent i Fødevareforbundet NNF.

Julie K. Madsen er smedelærling, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og medlem af DSU Lolland.

Anna Lynge Schmidt er kontorelev og aktiv i HK Ungdom Hovedstaden.

KÆREDSU'ERE

Tak, fordi I er en af de ungdomsorgani sationer, der står bag Lærlingeoprøret. I har været med helt fra starten, og en stor del af initiativet til Lærlingeoprøret har rod i netop jeres organisation. I skal vide, at det bliver bemærket.

Alle politikerne snakker om klima og grønne ambitioner. Men hvis Danmark overhovedet skal nå i mål med den grønne omstilling, er der brug for flere faglærte. Særligt VVS-branchen spiller en afgørende rolle, og der er brug for mange flere af vores kammerater og kollegaer. Uden os er der f.eks. ingen varmepumper, ingen fjernvarme og ingen ventilationsanlæg.

Det er os, der bygger fremtidens Danmark og de grønne løsninger. Der for er lærlingeoprøret helt nødvendigt!

Vi sætter stor pris på samarbejdet, vores fælles opgør med uddannelses snobberiet og vores fælles kamp for investeringer i erhvervsuddannelserne!

KAMMERATLIGE HILSENER

Blik og Rør Ungdom

STØT LÆRLINGEOPRØRET!

Skriv under på borgerforslaget om investeringer i erhvervsuddannelserne

LÆRLINGEOPRØRET

Vores opråb handler ikke kun om, at vi gerne vil have, at politikerne graver dybt i lommerne og sikrer bedre økono mi på vores skoler. Oprøret har også en kulturel dimension. Det handler også om ligeværd. Mennesker, der læser mange bøger og er dygtige til at citere Foucault, er ikke vigtigere brikker i samfundets puslespil end smede, tømrere, VVS’ere og elektrikere. Lærlin geoprøret er en kamp for samfundets anerkendelse af unge, der står i lære. En kulturel klassekamp. Hvordan vil det så se ud, hvis vi vandt den?

Året er 2050. Det er 28 år siden, at næsten 300 lærlinge og nyuddannede svende startede et lærlingeoprør. Dengang var der brug for, at resten af samfundet er lige så stolte over vores uddannelser, som lærlin ge selv er. Det hele startede med brok over en hakket vals på Roskilde Tekniske Skole, men Lærlingeoprøret blev en trædesten til et nyt samfund, hvor teoretiske kompe tencer blev ligestillet med de praktiske. En kulturel klassekamp er for længst vundet. Manglen på faglærte er en saga blot.

Aviserne rydder nu lige så mange forsider til 12-tals-teknikere som for superstuden ter. DM i Skills har vokset sig til et kæmpe show, som offentligheden følger med i bag skærmen derhjemme. For Danmark er

nemlig også helt i front ude i verden, når det kommer til kvalitetshåndværkere. Det er hr. og fru Danmark enormt stolte over, og de deltager glædeligt i fejringen af de unge håndværkertalenter.

Folkeskolen er nu mere praktisk. Det har givet mange unge et fast holdepunkt i livet at have skills til at blive håndværker. Unge, der før har følt en utilstrækkelighed i folkeskolen, føler sig nu tiltrækkelige, når de brillerer i værkstedet, hvor det ikke kun er de teoretiske skills, der bliver værdsat, men også de praktiske. ”Man er hvad, man skaber”, siger håndværkslærere til elever rundt om i Danmark. Så når eleverne laver et helt stykke perfekt håndværk, så er de som mennesker helt perfekte i det øjeblik, de skaber det. Det kan være svært at forkla re, hvad det er for en følelse, men alle, der har prøve at pege på noget og stolt sige ”se, det har jeg lavet”, ja de ved, hvad der menes med ”du er, hvad du skaber”. Og det har alle folkeskoleelever, fordi der i kølvandet på Lærlingeoprøret i 2022 også kom en diskus sion af, hvordan vi gør mere i folkeskolen.

Klimakrisen tvang industrierne og ikke mindst håndværkere til at være innovati ve og komme med nye løsninger. Det har givet mere spændende arbejdsliv. Mange klimabevidste unge begyndte at frygte for, at manglen på faglærte betød, at Danmark ikke kunne bygge de løsninger, som er alfa og omega for klimaneutralitet. Derfor begyndte mange grønne organisationer at rekruttere til erhvervsuddannelserne

og kræve investeringer i tekniske hånd værksuddannelser. Det pres honorerede politikerne.

Klimamålene er for længst nået, men det skete kun, fordi mange unge krævede handling; men også fordi de selv handlede ved at gå i lære i grønne virksomheder. De trak i arbejdstøjet – bogstavelig talt.

Lærlinge har arbejdet med CO2-fangst, vindmøller, Power-to-X, pyrolyse, fjern varme og elektrificering. Det gør dansk erhvervsliv og erhvervsuddannelserne til nogle af de vildeste klimauddannelser, og de er enormt populære. Det betød også, at virksomhederne gik sammen og lavede en grøn lærerpladsgaranti til alle unge.

Jeg drømmer om, at samfundet kunne se sådan ud i 2050. Hvis vi scroller tiden tilbage igen, så er det langt fra sådan, det ser ud i dag:

Her synes jeg, man skal spørge sig selv: Kæmper man lige så hårdt for kvalitetsun dervisning på erhvervsuddannelser, som man kæmper for retten til at tage flere bacheloruddannelser, SU på kandidatud dannelsen, mindre karakterpres på univer siteterne og taxameterløft af humaniora? Hvis vores projekt skal blive til virkelighed, er svaret ja.

Carl Emil Lind Formand for Metal Ungdom

Utøyafestivalen 2022

Hver sommer afholder DSU’s norskesøsterorganisation, ArbeidernesUngdomsfylking (AUF), en kæmpesommerlejr på øen Utøya. En sommerlejr med politik, hygge, sang og vafler,men også tid til både spas og refleksion.I år var der arrangeret et Pride-optogpå øen – med masser af regnbueflag ogglimmer. Forholdet mellem DSU og voresnorske kammerater i AUF er helt unikt.På billedet ser du den DSU-delegation,der var med på AUF’s sommerlejr i år.

EuroPride i Serbien

Internationalt Udvalg til IUSY-forsamling i Albanien

I juni rejste Mads Hvidbjerg og Sofie Amalie Stage, der begge er medlem af Internationalt Udvalg i DSU, til den albanske hovedstad, Tirana, for at deltage i IUSY World Council 2022 sammen med unge, de mokratiske socialister fra hele verden. International Union of Socialists Youth (IUSY) er en international paraplyorganisation, som DSU er medlem af. Den demokratiske socialisme har ingen grænser, men i mange lande er befolkningens rettigheder ret begrænsede. Det kræver selvfølgelig international solidaritet – især med dem, der risikerer at komme i fængsel for at kæmpe for det, de tror på!

Den serbiske hovedstad, Beograd, var værtsby for dette års EuroPride i september. Men få dage inden den store parade, valgte myndighederne at forbyde paraden. Arrangøren bag holdt fast – også selvom det ikke var uden modstand. Afskyende blikke, spytklat ter, fuckfingre, overfald og en anti-Pride-demonstra tion med deltagelse af ortodokse præster og højre orienterede nationalister. LGBT+ er stadig et tabu i Serbien, og ægteskab mellem to personer af samme køn er heller ikke juridisk anerkendt. Beograd skulle have været den første værtsby i Sydøsteuropa, siden EuroPride startede i 1992. Kasper Enevoldsen fra DSU deltog gennem Young European Socialists (YES).

I september var der riksdagsvalg i Sverige. Traditionen tro havde en gruppe friske DSU’ere taget turen over sundet for at hjælpe vores svenske venner fra SSU i de sidste – og mest intense – dage under valgkampen. Selvom Socialdemokraterna gik frem, tabte partiet desværre regeringsmagten, da den røde blok samlet set ikke havde flertal.

Anne Pilgaard fra DSU Holstebro-Struer-Lemvig var med. Læs hendes om hendes oplevelser i denne dagbog fra den svenske valgkamp.

Torsdag d. 8. september: Afrejse

Torsdag var afrejsedag. Vi landede sent torsdag aften, hvor vi sluttede rejsedagen med en gang karaoke i baren på vores hostel.

Fredag d. 9. september: Byvandring og partilederdebat

Fredagens program var tætpakket med alt fra byvandring i Stockholm samt oplæg om både Oluf Palme International Center og Socialdemo kraternas internationale arbejde og – naturligvis – et oplæg om Sveri ges Socialdemokratiska Ungdomsförbund (SSU), som er vores svenske søsterorganisation.

SSU har næsten 20.000 medlemmer, hvilket er en del mere end DSU, så det var meget spændende at høre om deres arbejde, heriblandt deres SoMe-arbejde (sociale medier, red.) Bagefter var vi på ”dør til dør”-kampagne, hvor vi var ude at banke døre, ligesom vi gør i Dan mark. Eller ”knacka döra”, som de siger på svensk.

Om aftenen stod den på partilederdebat og pizza med SSU. Vi gik til tv-stationen for at heppe på (daværende, red.) statsminister Magdalena Andersson, da hun kom ud.

Lørdag d. 10. september: Knäcka döra

Hele lørdagen gik med at banke døre. Omkring frokosttid var vi forbi et event med Magdalena Andersson i Rinkeby, hvor vi også var på dør-til-dør bagefter. I Sverige må man gerne dele stemmesedler ud, så de sidste dage gik også med at huske vælgerne på at stemme og i den forbindelse give dem en stemmeseddel fra Socialdemokraterna.

Om aftenen samledes vi igen til pizza hos SSU, hvorefter vi igen i samlet flok gik mod tv-debatten.

Søndag d. 11. september: Valgfest På valgdagen bankede vi de sidste døre med en masse frivillige. En gruppe af os deltog igen til et arrangement, hvor Magdalena Anders son talte.

Om aftenen var vi til valgfest hos Socialdemokraterna. Efterhånden som aftenen skred frem, kunne vi se, at valgresultatet blev tæt. Festen bar tydeligt præg af, at der ikke var tale om en sejr, men ikke desto mindre var det en rigtig god aften.

Mandag d. 12. september: Hjem igen Mandag vendte vi snuderne mod Danmark igen. Trætte, men fyldt op af gode oplevelser og erfaringer fra den svenske valgkamp.

NYTFRA

50 ÅR MED DANSK EU-MEDLEMSKAB

I år fejrer Danmark EU-guldbryllup. Det er en glimrende anledning til at kigge tilbage på 50 års samarbejde – og en mulighed for at rette blikket fremad. Corona-pandemien styrkede det europæ iske samarbejde. Men samarbejdet går for langt, når forslag om EU-mindsteløn bliver fremsat.

Et blik tilbage

Der er sket meget, siden danskerne stem te ja til EF-medlemskabet den 2.oktober 1972. Det Europæiske Fællesskab (EF) blev til Den Europæiske Union (EU), som er blevet en global aktør; Vi har tøjlet de store tech-virksomheder ved at stille dem til ansvar for, hvad der foregår på deres platforme, og vi har skubbet markant på for den grønne omstilling i disse år.

Da Coronapandemien ramte, lukkede med lemslandene om sig selv, og EU’s svag heder kom i fokus. Men det fik vi hurtigt rettet op på. Det stod klart, at der var brug for en fælles indsats. Fælles koordinering, indkøb af vacciner og den ekstraordinære situation førte til en historisk genopret ningsplan.

Putin håbede på at splitte EU og Vesten, da han invaderede Ukraine – men han opnåede det stikmodsatte! Vi står i dag stærkere sammen end før. I Danmark stemte 66 procent af befolkningen ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold. EU’s sanktioner viser, at vi står sammen om vores demokratiske værdier, og at vi støtter ukrainernes ret til at leve i fred uden krig.

Den grønne omstilling går alt for lang somt, og Ruslands krig i Ukraine har sat fokus på vores sårbare energiforsynin ger. Alt for mange lande har været dybt afhængige af Putins gas. Det går ikke, og derfor skal vi have sat højere og mere ambitiøse klimamål, hvor vi socialdemo krater forsat skal skubbe EU i en grønnere retning. For klimakrisen er en bunden opgave, som vi skal løse i vores tid. Både for at skabe nye stærke arbejdspladser og for klimaet.

Et ægteskab er ikke uden uenigheder – EU’s mindsteløn Selvom EU-forholdet har vist sig solidt og stærkt, så skal EU ikke blande sig i løn

dannelse. En lovbestemt mindsteløn kan svække vores danske arbejdsmarkedsmo del. Det kan vi som socialdemokrater ikke acceptere. Det er et principielt spørgsmål, som jeg mener, ikke skal bestemmes af EU, og det er en kamp, vi forsat må tage i Bruxelles.

HVAD SKAL

DER SKE DE NÆSTE 50 ÅR?

Vi går en afgørende tid i møde. Der venter mange store opga ver, som vi skal løse sammen i EU. Det er nu, vi skal handle, hvis vi skal nå EU-klimamålene i 2030. Desuden skal vi sætte hårdere ind mod skattely. EU skal for alvor tage kampen op mod svindel og bedrag i den finansielle sektor. Vi skal sikre, at virksomhederne ikke bare kan flytte deres profit rundt og unddrage sig at betale skat.

Christel Schaldemose

@ChristelSchaldemose

@SchaldemoseMEP

DSU har fået ny

FORBUNDSFORMAND

På DSU’s 44. kongres i maj 2022 blev Katrine Evelyn valgt som forbundsformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Hun træder dermed ind i rækken af forbundsformænd i den mere end 100 år gamle forening. Mød hende her.

Hvorfor meldte du dig ind i DSU?

Jeg er biologisk enebarn, og mine for ældre valgte at få plejebørn. Så jeg har helt fra min tidlige barndom lært, at der er stor ulighed mellem børn. Hvem du er født af og vokser op hos har afgø rende betydning for dine chancer i livet – det er grundlæggende uretfærdigt. Så det var ønsket om at gøre en forskel for de allermest udsatte børn og unge, der fik mig til at melde mig ind i DSU.

Hvad er den vigtigste politiske kamp for DSU?

DSU har masser af vigtige politiske kampe – mere tempo på den grønne omstilling, en mere praktisk folkesko le, mere økonomisk lighed og lige stilling, til kamp for de 45.000 unge uden uddannelse eller arbejde. Men alle disse ting kan kun realiseres med en socialdemokratisk regering. DSU har fået enormt meget indflydelse de sidste tre år, og Danmark er blevet et bedre sted. Det er vi ikke færdige med, så derfor er vores vigtigste kamp lige nu at sikre, at vi kan fortsætte med at skabe forandring.

Hvad har (indtil videre) overrasket dig mest ved at være forbundsformand for DSU?

Jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor godt jeg er blevet taget imod. Der har været mange ”first” med møder i regeringen og hos fagbosserne. Det var jeg selvfølgelig nervøs for, for det er nogle af de vigtigste mennesker i hele landet, men jeg er blevet taget utrolig godt imod alle steder. Det er tydeligt, at båndet mellem DSU og arbejderbe vægelsen er stærkt, fordi DSU prio riterer at være arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation. Det skal vi fortsætte med!

Hvad kan du bedst lide at lave, når du ikke bruger tid på DSU?

Jeg elsker at rejse. Det glæder jeg mig altid til. Og jeg elsker at danse – har gået til standard/latin i ti år, men det er der ikke så meget tid til lige nu. Ellers forsøger jeg faktisk bare at få prioriteret at slappe af, løbe og bruge tid med min kæreste, venner og familie, når jeg har fri.

Hvad er din fedeste oplevelse i DSU?

Det er et umuligt spørgsmål, for DSU giver sgu ikke andet end fede op levelser. Alle valgkampe har været et højdepunkt. Det samme med alle påskekurser og sommerlejre (Ankers minde Festival). Men hvis jeg alligevel skal udpege én oplevelse, så var det min første arbejdersangaften på DSU’s påskekursus i 2013. Det var mit første nationale arrangement, og det var der, jeg for alvor blev enig med mig selv om, at min ungdom skulle bruges i DSU. Det var simpelthen en magisk oplevelse!