ServiceForbundet - Beretning 2021

SERVICE FORBUNDET

BERET NING

1

BERET NING INDHOLD

SERVICEFORBUNDET INTERNT___________________________ 4 Daglig ledelse_________________________________________ 5 Hovedbestyrelsen______________________________________ 5 Forretningsudvalget____________________________________ 5 HB-nedsatte udvalg____________________________________ 6 Målene fra kongressen 2017_____________________________ 6 Ind- og udmeldelser af Serviceforbundet___________________ 7 Optagelse af nye organisationer_______________________ 7 Udmeldelser af Serviceforbundet______________________ 8 Kommunikation, medlem og FIU__________________________ 9 Seniorer__________________________________________ 13 Økonomi, IT og Facility_________________________________ 13 Økonomiafdelingen________________________________ 14 Administrationen___________________________________ 14 Facility___________________________________________ 16 Regionskontoret___________________________________ 16 Faglig Afdeling_______________________________________ 17 Overenskomstforhandlinger_________________________ 17 Eksempler på sager i Faglig Afdeling__________________ 21 Socialrådgiversager_________________________________23 Arbejdsmiljø__________________________________________ 25 Uddannelse af tillidsvalgte_____________________________ 27 RETNING OG MÅL______________________________________30 Mindeord____________________________________________ 33 Samarbejde med faglige organisationer____________________34 Fusion LO og FTF = FH______________________________ 35 Forhandlingsfælleskaber____________________________ 36

POLITISK ARBEJDE______________________________________________________ 37 Corona Trepartsforhandlingerne________________________________________ 41 Et tryggere dagpengesystem___________________________________________ 41 Me too: Sexchikane og krænkelser______________________________________ 42 Erhvervsuddannelser_________________________________________________ 42 Trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse_____________________ 42 Forlig om EUD_______________________________________________________ 43 Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever, lærlinge og virksomheder___ 43 Ny ferielov__________________________________________________________ 43 Seniorpension_______________________________________________________ 45 Værdig tilbagetrækning: Tidlig Pension__________________________________ 45 Atypiske ansættelser_________________________________________________ 45 EU-mindsteløn_______________________________________________________ 46 EU social søjle_______________________________________________________ 46 Brexit______________________________________________________________ 51 FN’s verdensmål_____________________________________________________ 52 Folketingsvalget 2019________________________________________________ 52 Europa-Parlamentsvalget 2019_________________________________________ 52 Internationalt arbejde____________________________________________________ 53 Eksterne samarbejder____________________________________________________ 57 Øvrige samarbejder______________________________________________________ 61 Bilag 1. Ekstern repræsentation____________________________________________ 62 Bilag 2. Retning og Mål 2021 – 2025________________________________________ 66

SERVICE FOR

BUNDET INTERNT

4

DAGLIG LEDELSE

HOVEDBESTYRELSEN

På kongressen i 2017 blev den daglige ledelse af Serviceforbundet valgt: John Nielsen fra Ejendomsfunktionærernes fagforening i Midtjylland blev valgt som forbundsformand, og faglig sekretær Kim Vormsby samt organisationssekretær Finn Johnsen valgt som næstformænd.

John Nielsen DL Finn Johnsen

DL

Kim Vormsby – udtrådt 1. november 2019

DL

Bettina Flittner – udtrådt 1. juli 2020

DL

Peter Johansen

ESL

Robert Andersen

ESL

Bo Kjærulf

ESL

Michael Bovbjerg Hansen

ESL

Kim Vormsby stoppede som næstformand ved udgangen af oktober 2019, fordi han gik på pension.

Henning Lind – indtrådt 1. november 2019

ESL

Torben Knudsen

ESL

2 kandidater stillede op som næstformand. Anette Pedersen formand for Urmagerne og Optikerne og Bettina Flittner næstformand i Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning.

Kresten Bins

ESL

Dennis Zarp Laursen

ESL

Kim Vormsby kommer oprindeligt fra tandteknikerne og Finn Johnsen kommer oprindeligt fra Faglig Puls.

Efter en afstemning i Hovedbestyrelsen opnåede Bettina Flittner flertal og tiltrådte som næstformand i november 2019, men blev sygemeldt 6 måneder efter og fratrådte efterfølgende efter gensidig aftale.

Efter Bettina Flittners fratrædelse vedtog Hovedbestyrelsen, at næstformandsposten som udgangspunkt bevares vakant frem til kongressen i oktober 2021.

Lone Frost

DFKF

Thomas Knarkkegaard Pedersen

DFKF

Dorte Haack

DFKF

Anette Pedersen

UOL

Jørgen Nielsen

L&T

Malene Brendorp Meyer

VET

Thomas Vorre – indtrådt 1. juli 2019

PLF

Rene Holl Majgaard

RAFF

Rene Nielsen

Bank

Lars Gram – udtrådt 1. januar 2019

Mejerist

Morten S. Eriksen – udtrådt 1. september 2018

ROS

FORRETNINGSUDVALGET John Nielsen

DL

Finn Johnsen

DL

Kim Vormsby – udtrådt 1. november 2019

DL

DL

Peter Jørgensen

VSL

Bettina Flittner – indtrådt 1. november 2019 og udtrådt 1. juli 2020

Robert F. Andersen

VSL

Peter Johansen

ESL

Peter Jørgensen

VSL

Ulla Thygesen – udtrådt 1. september 2020

VSL

Conni Lorentsen – indtrådt 1. september 2020

VSL

Bjarne Rødkjær – indtrådt 1. januar 2020

FAKK

Gert R. Schmidt – indtrådt 1. januar 2020

DKTF

Dennis Mahnkopf

Lone Frost

DFKF

Anette Pedersen

UOL

Jørgen Nielsen

L&T

Dennis Mahnkopf

FAP

FAP

5

SERVICEFORBUNDET INTERNT

HB-NEDSATTE UDVALG Ved kongresperiodens start blev der nedsat 2 faste HB-udvalg:

ADMINISTRATION OG IT Ved kongresperiodens start blev Administrationsudvalget og IT-udvalget slået sammen til ét udvalg. Formålet med udvalget har været at debattere problemstillinger af IT og administrativ karakter, så forbundets administration og krav og ønsker fra landssammenslutninger og afdelinger er på omgangshøjde. Udvalget kan også komme med anbefalinger og indstillinger til Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen i forbindelse med større omlægninger eller investeringer i administrationen eller indenfor IT-området.

MÅLENE FRA KON GRESSEN 2017 På kongressen i 2017 blev det besluttet at arbejde med 3 hovedmål for kongresperioden:

At samarbejde med nye organisationer og dermed potentielle nye landssammenslutninger

FIU-UDVALGET Udvalgets opgave er at lægge retningslinjerne for uddannelsen af vores tillidsvalgte og dermed hele fundamentet for de tillidsvalgtes arbejde ude på arbejdspladserne og i organisationen.

t etablere en A kommunikationsafdeling

At få en sundere økonomi i forbundet

6

IND- OG UDMELDELSER AF SERVICEFORBUNDET I år har Serviceforbundet eksisteret som forbund i 110 år. Dansk Funktionærforbund blev nemlig stiftet i 1911. Siden er der sket meget.

Mange organisationer er kommet til, andre har forladt os, og fag er helt forsvundet.

I 1946 bestod forbundet for eksempel af: → Vagtfunktionærerne → Assurandørerne → Sygekassefunktionærerne → Ejendomsfunktionærerne (indmeldt i forbundet i 1928) → Inkassatorerne → Badefunktionærerne → Bankfunktionærerne → Funktionær og inspektørforeningen → Operakoret Hver af de fagforeninger, som i dag tilsammen udgør forbundet, har også en lang historie med mange år på bagen.

Det er et godt billede på, at arbejdsmarkedet udvikler sig, og det har vi også altid gjort.

DEN SAMLEDE MEDLEMSUDVIKLING I KONGRESPERIODEN Kongresperioden har budt på op og

nedture. Vi har i perioden sagt farvel til Rengøring & Service (ROS) og Danske Mejeristers Fagforening (DMF), men også budt velkommen til hele 5 fagforeninger (FAKK, Danmarks Kirketjenerforening PLF, FFT, RAF1917), som samlet mere end kompenserer for afgangen af ROS og DMF. Ved udgangen af 2017 havde vi ca.

18.411 medlemmer, og på nuværende tidspunkt har vi 18.522 medlemmer, altså har vi haft en medlemstilgang på ca. 100.

OPTAGELSE AF NYE ORGANISATIONER Et vigtigt mål på sidste kongres var at arbejde for at optage nye landssammenslutninger i Serviceforbundet.

Det er lykkedes både at tiltrække nye landssammenslutninger og at tiltrække nye medlemsgrupper til eksisterende landssammenslutninger.

fortsat skal kæmpe for at få overenskomstdækket området. Medlemmerne af PLF er plejefamilier, som ikke er ansat af en kommune, men har en individuel kontrakt med aftale om vederlag for hvert anbragt barn. Området er således et eksempel på atypiske ansættelsesformer. PLF kom ind i Serviceforbundet med 500 medlemmer og er i kongresperioden vokset til 760 medlemmer.

Optagelsen af PLF i Serviceforbundet har medført en grænsesag mellem Serviceforbundet og Socialpædagogernes Landsforening (SL), da SL ikke ville acceptere, at plejefamilierne etablerede en egen fagforening. Efter mange møder og forsøg på mægling, blev sagen afgjort i FH’s grænsenævn den 25. august 2021, hvor Socialpædagogerne vandt sagen, så PLF må forlade Serviceforbundet.

PLEJEFAMILIERNES LANDSFORENING (PLF) 1. juli 2019 optog Serviceforbundet Plejefamiliernes Landsforening, som er en forening for plejefamilier. Den blev oprettet i 1974. Foreningens medlemmer besluttede i 2017 at ændre foreningen fra at være en brancheorganisation til at være en fagforening, som 7

SERVICEFORBUNDET INTERNT

FORBUNDET AF KIRKE- OG KIRKEGÅRDSANSATTE (FAKK) 1. januar 2020 optog Serviceforbundet Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte (FAKK), som kom ind i Serviceforbundet med 1.200 medlemmer.

FAKK’s medlemmer er primært ansat ved landsbykirkegårde. Hovedparten af medlemmerne arbejder som gravere, nogle få som kirkegårdsledere eller gravermedhjælpere. En graver kan også være ansat med kirketjeneste og fungere som kirketjener. En mindre del af medlemmerne er tjenestemænd.

DANMARKS KIRKETJENERFORENING 1. januar 2020 optog Serviceforbundet også Danmarks Kirketjenerforening, som kom ind i Serviceforbundet med 535 medlemmer.

Kirketjenere ansættes hovedsagelig ved bykirker. Kirketjeneren varetager en bred vifte af praktiske funktioner inde i kirken. Arbejdet kan inddeles i 2 hovedområder: Renholdelse og vedligeholdelse af kirkens bygninger og arealer samt medvirken ved gudstjenester, kirkelige handlinger og møder. En mindre del af medlemmerne her er tjenestemænd.

erhvervsskoler. Tidligere var der også en del tjenestemandsansatte gartnere og rengøringspersonale i forbundet, men tjenestemandsansættelser på disse områder er stoppet for mange år siden, så derfor er der blevet færre og færre medlemmer af FFT. Det er årsagen til, at FFT har valgt at blive en del af VSL og Serviceforbundet.

RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917 (RAF1917)

UDMELDELSER AF SERVICEFORBUNDET

1. maj 2020 blev Radiotelegrafistforeningen af 1917 (RAF1917) optaget som en del af VSL. RAF1917 kom ind i VSL med 250 medlemmer.

Serviceforbundets særkende er, at selvstændige fagforeninger kan tilslutte sig forbundet og bevare egen suverænitet. Det betyder, at vi som det eneste FH-forbund gør det muligt at forlade forbundet igen, hvis en fagforening måtte ønske det.

Ud over radiotelegrafister består medlemmerne også af teleteknikere, radio-sondefolk, som har stor betydning for DMI’s vejrudsendelser, og AFIS-folk i de små grønlandske lufthavne.

FORBUNDET AF TJENESTEMÆND (FFT) 1. januar 2021 blev Forbundet For Tjenestemænd ved Fødevare- og undervisningsministeriet m.fl. (FFT) optaget som en del af VSL. FFT kom ind i VSL med 183 medlemmer.

Medlemmerne fra FFT er primært tjenestemænd, som er ansat som skolebetjente på universiteter og

Man fusionerer nemlig ikke med Serviceforbundet, men bevarer sin selvstændighed, identitet og overenskomst.

Vores struktur gør det muligt at forlade forbundet, hvis det tjener medlemmernes interesse bedst, fordi branchen udvikler sig, og det giver styrke at samle sig med andre med samme fag.

Det er en mulighed som Rengøring & Service (ROS) og Danske Mejeristers Fagforening (DMF) har benyttet sig af i kongresperioden.

ROS er trådt ud af Serviceforbundet den 30. august 2018 og landssammenslut-

ningens cirka 630 medlemmer er overført til 3F Privat Service Hotel & Restauration, som ROS delte overenskomst med.

Da der var et ønske om, at overflytningen skete med mindre end de 2 års varsel, vedtægterne foreskriver, blev der indgået en aftale med 3F om kompensation til Serviceforbundet.

DMF trådte ud 1. januar 2019, og landssammenslutningens cirka 900 medlemmer er overført til Fødevareforbundet NNF, som også organiserer mejerister.

Begge overflytninger er foregået helt uden dramatik og i fuld fordragelighed.

For både ROS og DMF var det en naturlig udvikling, da der var fællesoverenskomst med henholdsvis 3F og Fødevareforbundet NNF. Samtidig er Serviceforbundet en demokratisk organisation, hvor fagforeningerne i Serviceforbundet skal være enige om forbundets retning og prioriteringer, og er man ikke det, kan man gå andre veje. Det er helt naturligt.

Forbundets største landssammenslutning ESL har gjort sig overvejelser om deres fremtid i Serviceforbundet, og det har resulteret i en urafstemning blandt medlemmerne, som har sagt ja til udmeldelsen.

ESL er derfor påbegyndt en udmeldelsesproces og har opsagt medlemskabet af Serviceforbundet pr. 31. december 2023. Det betyder, at ESL’s cirka 6.000 medlemmer vil forlade Serviceforbundet i den kommende kongresperiode.

Serviceforbundet vil gøre alt for fortsat at servicere ESL’s medlemmer på den bedst tænkelige måde og frem til deres udtræden sikre en god og smidig udmeldelse af Serviceforbundet.

KOMMUNIKATION, MEDLEM OG FIU En ny Kommunikationsafdeling blev etableret i januar 2019. Der er ansat 3 medarbejdere med de rette kompetencer, alt sammen med det formål at profilere Serviceforbundet, landssammenslutningerne og give medlemmerne direkte og relevant information.

Hermed er det andet mål fra kongressen i 2017 opfyldt.

Kommunikationsafdelingen tilbyder alle landssammenslutninger hjælp til: → Indhold til nyhedsbreve og udsendelse af nyhedsbreve → Indhold og optimering af hjemmeside → Optimering af breve og anden kommunikation

→ Presse og debatindlæg → Indsamling af medlemsdata → Rådgivning om kommunikation NYHEDSBREVE Fagbladet Service er afviklet i december 2018 og erstattet af elektroniske nyhedsbreve, som sammensættes til det enkelte medlem på baggrund af medlemsdata om landssammenslutning, afdeling, fag, overenskomstkode, geografi, alder og en række andre parametre. Åbningsprocenten i Serviceforbundets nyhedsbreve til medlemmerne er meget høj sammenlignet med andre forbund.

Normalt er en åbningsprocent på 30% superflot. I Serviceforbundet er åbningsprocenten mellem 61% og 74%.

Der er dog forskel i de enkelte landssammenslutninger. Det er tydeligt, at jo mere indholdet er målrettet det enkelte medlem, jo større er interessen.

Statistikken viser, at medlemmerne især er interesseret i artikler om deres eget fag, løn, overenskomster og særlige problemer i branchen, men også alt om den nye ferielov og faglige sager.

Kommunikationsafdelingen hjælper landssammenslutningerne og afdelinger med at skrive indhold til deres medlemmer, så medlemmerne kan få et 9

SERVICEFORBUNDET INTERNT

10

målrettet nyhedsbrev, og også seniorklubberne har målrettet indhold med i nyhedsbrevet.

Nogle landssammenslutninger gør mere brug af tilbuddet end andre.

I et gennemsnitligt nyhedsbrev er der 50-60 forskellige artikler og 12 forskellige velkomsttekster, der bliver sammensat til et nyhedsbrev målrettet det enkelte medlem. Medlemmerne får kun de artikler, som passer til netop deres profil.

Der bliver også løbende sendt nyhedsmails ud til de tillidsvalgte med information om kommende kurser og arrangementer. Disse nyhedsmails har åbningsprocenter i intervallet 65% til 75% og bliver dermed også rigtig godt modtaget. Erfaringer fra målrettede mails til tillidsvalgte viser, at det får flere til at tilmelde sig kurser.

AD HOC NYHEDSBREVE Udover det faste nyhedsbrev sendes der nyhedsbreve ad hoc, når der er behov for det. Det kan for eksempel være for at fortælle om resultatet af overenskomstforhandling eller lignende.

Under Coronakrisen er der blevet udsendt mere end 50 ad hoc nyhedsbreve målrettet bestemte medlemmer med særligt behov for information.

TRIGGERMAILS Udover nyhedsbreve sendes der også triggermails. Det vil sige mails, som automatisk bliver sendt ud på baggrund af regler, og hvordan det enkelte medlem er registreret (TR, AMR, TR, dimittend, i restance m.v.). Det kan være i form af én enkelt triggermail eller en serie af mails i et mail-flow.

Følgende triggermailprojekter er igangsat i kongresperioden: → Kvitteringsmail ved indmeldelse på hjemmeside → Nyindmeldte vagter i staten om tilladelse til virksomhedstræk → Velkomstflow til DFKF – herunder et særlig flow til dimittender → Medlemmer i restance med påmindelse om at kontakte medlemsafdelingen → Ikke tilmeldt betalingsservice → 21 år: Information om forsikring → Tillykke med valget AMR og TR Et eksempel på triggermails er mails til medlemmer, som er i risiko for at blive restanceslettet, fordi de ikke har betalt kontingent til tiden.

Formålet er at få nedbragt antallet af restanceslettede ved at give dem relevant og lettilgængelig information på et tidligt tidspunkt, inden regningen bliver alt for stor.

Allerede et par uger efter, at medlemmet ikke har betalt kontingent til tiden, bliver der sendt en mail.

Teksten i mailen er tilpasset i forhold til, om medlemmet er nyindmeldt og aldrig har betalt, eller om det er et medlem, som har betalt via betalingskort eller betalingsservice, og helt særlige regler og tekster for de medlemmer, som er på virksomhedstræk.

Resultatet har været, at forbundet har kunne nedbringe antallet af restanceslettede.

SMS SMS anvendes til at indsamle information fra medlemmerne. Medlemmerne får en personlig SMS med link til en personlig landingpage, hvor de nemt kan registrere data, som kan indlæses i medlemssystemet.

Forbundet har brugt SMS til at få e-mailadresse på medlemmer, som ikke havde en e-mail i medlemssystemet. I samarbejde med DFKF har SMS også være anvendt til at få registreret medlemmernes fag til brug for overenskomstafstemning og målretning af informationer.

Resultatet har været, at forbundet har fået flere e-mailadresser og fag registreret i medlemssystemet.

11

SERVICEFORBUNDET INTERNT

INDMELDELSESBLANKETTEN Indmeldelse i fagforeningen sker via den digitale indmeldelsesblanket på forbundets og fagforeningernes hjemmesider.

Ved starten af kongresperioden har et projekt arbejdet med at mindske frafaldet i blanketten og gøre det nemmere at melde sig ind.

Det siger 30% ja tak til. Hvis de ikke fuldfører indmeldelsen, bliver de ringet op af Medlemsafdelingen, som får mere end halvdelen meldt ind over telefonen.

Det er de færreste af dem, der falder fra, som i mellemtiden er blevet meldt ind selv eller ved kontakt til fagforeningen, når Medlemsafdelingen tjekker inden opringningen.

Ved kortlægning af frafaldet har forbundet søgt at forbedre blanketten, så det blev hurtigere at melde sig ind med færre forhindringer i form at vanskelige og obligatoriske spørgsmål.

I sommeren 2021 er der igangsat et projekt, som skal gøre det muligt at betale det første kontingent ved indmeldelsen med kort eller MobilePay.

Det er sket ved at fjerne felter i blanketten, gøre færre felter obligatoriske og ved at lave nye logikker, så spørgsmål kun vises på blanketten, hvis det er relevant i den pågældende situation.

STRESSBEREGNER, VIDEO OG MAIL-FLOWS

Arbejdet er blandt andet sket i samarbejde med et konsulentfirma med speciale i adfærdsdesign og nudging.

Resultatet har været, at statistikken viser, at det er blev hurtigere at melde sig ind, og færre faldt fra undervejs.

Samtidig er der tilføjet en service, hvor man kan blive ringet op, hvis man går i stå i indmeldelsen. Det er nu påkrævet at vælge mellem ja og nej til at blive kontaktet, hvis man går i stå, eller der opstår tekniske problemer under indmeldelsen.

12

I samarbejde med Faglig Afdeling har Kommunikationsafdelingen lavet en stresstest, 2 videoer med socialrådgivernes gode råd om stress og et mail-flow.

SERVICEKALD I MEDLEMSKONTAKTCENTRET Alka’s medlemskontaktcenter laver servicekald til forbundets medlemmer.

Det er velkomstkald og opkald om opdatering af medlemskontaktoplysninger og arbejdsplads samt genbestilling af medlemskort.

Kommunikationsafdelingen har i kongresperioden gennemgået alle ringema-

nus med Alka’s medlemskontaktcenter for at sikre, at de fremover lægger mere vægt på faglige fordele og i højere grad omtaler landssammenslutningen fremfor Serviceforbundet, når de taler med medlemmerne.

Medlemmerne har en stor tilfredshed med samtalerne. 94% svarer, at de er tilfredse med at blive ringet op af Medlemskontaktcenteret.

MÅLING AF MEDLEMSTILFREDSHED I 2021 har Kommunikationsafdelingen igangsat et projekt, som skal teste, hvordan forbundet løbende kan spørge til medlemmernes tilfredshed for at se, om man på sigt kan bruge dette til at forudse, om et medlem vil melde sig ud.

Det sker ved at bruge det anerkendte NPS (Net Promoter Score), som er ét enkelt spørgsmål, nemlig ”Vil du anbefale Veterinærsygeplejerskernes Fagforening til andre i branchen?”.

Spørgsmålet skal sendes på mail og stilles ved samtaler i Medlemskontaktcenteret og svarene skal vises på medlemmets profil i medlemssystemet.

Test er igangsat med medlemmer af flere landssammenslutninger.

SENIORER Arbejdet i seniorklubberne har været præget af Corona, hvor mange aktiviteter er blevet aflyst, men fra august 2021 er der igen gang i aktiviteterne.

Via Faglige Seniorer har seniorklubberne kunnet søge penge til aktiviteter fra Sommerpakken og fra Velux-fonden. Det betyder, at seniorerne har fået andre tilbud, end de plejer. Blandt andet havnerundfart, men også gratis biografture, foredrag og koncerter i hele landet.

Der er også gang i det ældrepolitiske arbejde blandt andet i Faglige Seniorers kommunegrupper, og flere seniorklubber er involveret i ældrerådsarbejdet og ældrerådsvalget i efteråret 2021.

Seniorklubberne er meget tilfredse med, at de nu har mulighed for at sende invitationer og nyhedsbreve ud gennem Serviceforbundets kommunikationsafdeling.

ØKONOMI, IT OG FACILITY Det 3. mål på kongressen i 2017 var at få en sundere økonomi i forbundet.

Grundlæggende har økonomien udviklet sig meget positivt i kongresperioden, og vi har godt styr på vores indtægter og udgifter.

Resultatet for kongresperioden er tilfredsstillende +37,3 millioner kroner, hvilket er en markant forbedring i forhold til sidste kongresperiode, hvor resultatet var skuffende med -12,8 millioner kroner.

De mange beslutninger, der blev truffet og gennemført i sidste kongresperiode, har bidraget til denne kongresperiodes flotte resultat. Dermed synes målet om markant forbedret økonomi fuldt indfriet, og vi står styrket til fremtiden, både organisatorisk og økonomisk.

De finansielle poster er forbedret med 25%, hvilket skyldes bedre forrentning af investerede midler.

Omsætningen er faldet markant sammenlignet med sidste kongresperiode, men det skyldes primært, at a-kassen ved indgangen til denne kongresperiode blev fusioneret med Min A-kasse. Det medførte et naturligt tab af indtægter i form af a-kasse administrationsbidrag.

Fusionen medførte et tilsvarende fald i udgifter.

Der er på nuværende tidspunkt allerede truffet beslutning om og gennemført en række nødvendige besparelser.

Besparelserne rammer både personale og øvrige omkostninger, og det vil være umuligt helt at undgå visse forringelser af ressourcer og serviceniveau.

Udlejning af vores ejendom er også gået godt. I kongresperioden er der indgået lejekontrakter med yderligere 4 lejere. Det betyder, at udover Serviceforbundet huser forbundshuset på Ramsingsvej én yderligere fagforening, én NGO, en ungdomspolitisk organisation og én a-kasse.

Samlet set er den ordinære drift forbedret med 60 millioner kroner sammenlignet med sidste kongresperiode.

Trods en sund økonomi skal forbundet se på fremtidens udfordring på det økonomiske plan. Dette skyldes, at ESL forlader Serviceforbundet med udgangen af 2023. Udmeldelsen medfører et stort indtægtstab, som forbundet allerede nu er i gang med at forberede, og yderligere tiltag vil ske i de kommende år.

På personalesiden er der indgået fratrædelsesaftaler og aftaler om nedsat tid for en række medarbejdere, ligesom vakante stillinger ikke er blevet besat.

Besparelserne vil ramme bredt, hvor vi bl.a. kigger på udgifter til møder og rejser, hvor vi kan omlægge nogle af møderne til at være digitale. Herudover ser vi på personalegoder, sociale arrangementer, facility & intern service samt udgifterne til eksterne konsulenter.

Der arbejdes ud fra en plan på 4-5 år, hvorefter der skal være balance i tallene igen. Planen indeholder både bespa13

SERVICEFORBUNDET INTERNT

relser og intensiv søgning efter nye fagforeninger, men også udvidelse og udvikling af nye indtægtskilder.

ØKONOMIAFDELINGEN Økonomiafdelingen har overordnet set haft 3 fokusområder, hvoraf det vigtigste har været understøttelsen af det overordnet mål om en forbedret økonomi i Serviceforbundet, et mål som synes indfriet. De 2 øvrige fokusområder er mere rettet på Økonomiafdelingen.

Fokus har været på markant forbedring, optimering og ensretning af services og arbejdsgange, så vi kan drive en effektiv og eftertragtet økonomiafdeling.

Det sidste fokusområde handler om at udvide antallet af administrationsaftaler, hvilket er lykkedes, eftersom der i kongresperiode er indgået nye administrationsaftaler med PLF, FAKK og Inspektørernes Kompetencefond.

Udover ovenstående har Økonomiafdelingen stået for implementeringen af Power-BI og understøttet en lang række af andre initiativer i Serviceforbundet.

I slutningen af kongresperioden har vi startet 2 nye initiativer, som ligger i tråd med det fokus, som vi forventer vil dominere den kommende kongresperiode. Det ene handler om automatisering af løntjek, og det andet handler om support til Faglig Afdeling 14

og fagforeninger i forbindelsen med overenskomstforhandlinger.

I den kommende kongresperiode skal økonomiafdelingen agere mere udadvendt samtidig med, at vi ønsker at servicere endnu flere fagforeninger og andre relevante organisationer.

ADMINISTRATIONEN I kongresperioden har den interne struktur og administrative ledelse af forbundet undergået en del forandringer.

Der er etableret en kommunikationsafdeling, som efterfølgende er lagt sammen med medlemsafdelingen for at sikre en kontinuerlig linje i vores kommunikation gennem hele medlemsrejsen.

Med fokus på økonomi og optimal drift er Økonomi, IT og Facility lagt sammen under administrationschefen.

I 2021 er der etableret en stilling som chef for Faglig Afdeling. Faglig Afdeling har hidtil været under ledelse af den ene næstformand, men da stillingen blev vakant, efter at Bettina Flittner fratrådte, blev der i januar 2021 ansat en leder til Faglig Afdeling.

Ansættelsen skete ud fra et ønske om også at sikre Faglig Afdeling mod turbulens og lignende ved at skabe

stabilitet i afdelingen gennem en ansættelse af en leder, som selv arbejder med faglige sager.

I forlængelse af ansættelsen af en leder af Faglig Afdeling besluttede Daglig Ledelse at ændre den interne ledelsesstruktur, da de hidtidige 5 administrative ledere var for mange.

Det betyder, at der siden udgangen af 2020 har været 3 administrative ledere:

→ Faglig Afdeling ledet af chef for Faglig Afdeling Anders Dupont Dall

→ Kommunikation og medlem/FIU

ledet af kommunikationschef Susanne Fasting → Økonomi, IT, HR og Facility ledet af administrationschef Jonas Ekelund Andersen Jonas Ekelund Andersen blev ved samme lejlighed udnævnt til administrationschef, som udover at være chef for Økonomi, IT, HR og Facility har ansvaret for den løbende og tværgående koordinering i den samlede organisation.

ANSATTE I SERVICEFORBUNDET Der er 24 ansatte i Serviceforbundet.

Som resten af landet blev Serviceforbundet ramt af nedlukningen i forbindelse med Corona. I løbet af kort tid blev den daglige drift omstillet, så alle funktioner kunne udføres hjemmefra. Møder blev afholdt på Teams og telefoner besvaret fra stuer, køkkener og gæsteværelser i privaten.

I denne omstilling var ledelsen meget opmærksom på udfordringen omkring det manglende sociale samvær. Der blev således hurtigt arrangeret hyppige afdelingsmøder, personalemøder og f.eks. ”motionstime” hver eftermiddag, hvor medarbejderne gik på Teams, fik rejst sig fra stolen og lavede strækøvelser mv.

I det store og hele kom det digitale samarbejde overraskende hurtigt til at fungere, så den daglige drift kunne køre. Naturligvis har der også været udfordringer i perioden, hvor f.eks. udviklingsopgaver har været lidt vanskeligere at håndtere.

Siden maj 2021 er personalet begyndt at vende tilbage på kontoret efterhånden, som alle er blevet vaccineret.

IT På it-området er den indledende kongresperiode primært gået med konsolidering og forbedring af eksisterende systemer ovenpå en årrække med store og omfattende it-implementeringer og projekter.

I kongresperioden har IT-afdelingen også spillet en central rolle i optagelsen og it-implementeringen af de nye fagforeninger i Serviceforbundet og understøttet de mange medlemsog kommunikationsinitiativer, som er gennemført i kongresperioden.

Samtidig er vores it-sikkerhed gradvis blevet forbedret, en udvikling som vil fortsætte fremover i takt med den generelt øgede trussel fra hackere og andre med ondsindede intentioner.

I slutningen af kongresperioden er der blevet implementeret Teams og Power-BI, ligesom dokumenthåndteringssystemet er flyttet over i en cloudversion.

Som det er tilfældet mange andre steder har IT-afdelingen brugt mange ressourcer på GDPR-implementeringen og Corona-epidemien.

IT og teknologi kommer til at spille en central rolle i den kommende kongresperiode, og her bliver IT-afdelingens bidrag vitalt for indfrielsen af de

vigtige fastsatte mål. Samtidig skal it-driften selv undergå en udvikling, hvor fokus er på ressourceoptimering og forenkling.

Persondataforordningen GDPR har affødt mange opgaver i Serviceforbundet.

SLETNING AF DATA Sletning omfatter sletning af data, som forbundet ikke har hjemmel til at opbevare (f.eks. data om udmeldte medlemmer), og sletning fremadrettet, dvs. udarbejdelse og implementering af procedurer og arbejdsgange for sletning fremover. Opgaven omfatter tilpasning af vores it-systemer, herunder især WorkZone og Nanna.

Procedurer og dokumentation er udarbejdet, oprydning i drev og mailbokse er gennemført, sletning i Nanna er igangværende, uddannelse af medarbejdere er gennemført, og forankring af sletteopgaven hos afdelingslederne er etableret.

DATABEHANDLERAFTALER Der er indgået en lang række databehandleraftaler blandt andet med Min A-kasse, landssammenslutningerne vedr. administrationsaftaler, PlusKort, Alka m.fl.

15

SERVICEFORBUNDET INTERNT

TILLIDSVALGTES DATAANSVAR

REGIONSKONTORET

FACILITY

I kongresperioden er der sket større ændringer på vores regionskontorer, og vi er kommet i mål med vores ønske om et yderligere bofællesskab med Min A-kasse, eftersom vores regionskontor i Aalborg nu også er flyttet til nye faciliter sammen med Min A-kasse.

Det betyder, at alle Serviceforbundets regionskontorer i Aalborg, Århus og Fredericia således er på samme adresse som Min A-kasse. Det er til gavn for vores medlemmer og samarbejdet med Min A-kasse

I vores afdeling for ejendomsdrift og intern service er kongresperioden i høj grad gået med at komme på plads i vores ejendom i Valby, som vi flyttede ind i 2016, og tage imod og sørge for ombygninger i forbindelse med de mange nye lejere.

Da regionskontorerne er bemandet af ejendomsfunktionærernes afdelinger i syd, midt og nord, vil den fortsatte drift af regionskontorer skulle drøftes i forbindelse med ESL’s udmeldelse af Serviceforbundet med udgangen af 2023.

Vi har lavet en afdækning af tillidsvalgtes arbejdsopgaver og datarolle, udarbejdet udkast til instruks samt e-learning for tillidsvalgte.

GDPR er efterhånden godt implementeret i Serviceforbundet, hvor vi er gået fra projekt til daglig drift, hvor vi behandler medlemmernes data med respekt.

I Coronaperioden blev der stillet større og øget krav til Facility på grund af de mange myndighedskrav og anbefalinger, som fulgte i kølvandet.

Facility servicerer i samarbejde med kantinen i dag et mangfoldigt og alsidigt hus, som bruges flittigt og på mange skæve tidspunkter. Vores ejendom og facility er et stort aktiv for Serviceforbundet, og det bidrager til indfrielsen af vores mål.

16

I tillæg til regionskontorerne er Serviceforbundet og vores fagforeninger også repræsenteret på 3 adresse i Københavnsområdet, Sønder Omme i Jylland og et mindre satellitkontor i Odense.

og ressourcer til fremtidig håndtering af lignende sager. Fonden har i kongresperioden opbygget en formue på 3,5 millioner kroner. Der har ingen sager eller omkostninger været i kongresperioden.

Formuen er opbygget via overførsler fra Serviceforbundet.

TEKNOLOGIFONDEN Teknologifonden blev flittigt brugt i sidste kongresperioden, hvor Serviceforbundet var igennem en stor teknologisk opgradering af stort set alle systemer.

I den nuværende kongresperiode har aktivitetsniveauet været lavere, men der har været gennemført en række vigtige projekter, såsom implementering af nyhedsbrevssystem, Teams og Power-BI, hvorfor de samlede omkostninger i kongresperioden er løbet op i cirka 4,2 millioner kroner. Fonden får sin finansiering fra overskuddet fra Konfliktfonden, som i perioden har givet et samlet tilskud på 6,5 millioner kroner. Formuen i fonden er ved udgangen af kongresperioden 4,3 millioner kroner.

ADVOKATFONDEN

AKTIVERINGSFONDEN

Oprettelsen af Advokatfonden skete i forbindelse med de tidligere større konkurser i flybranchen, som afstedkom meget store, langvarige og komplicerede konkurssager. Formålet med fonden var derfor at sikre tilstrækkelige midler

I forbindelse med budgetlægningen for 2019 besluttede Hovedbestyrelsen, at der fremover ikke skulle indbetales til fonden, hvilket i praksis vil være en nedlæggelse af Aktiveringsfonden, når midlerne er opbrugt.

Fonden blev i 1994 oprettet til at styrke landssammenslutningernes faglige aktiviteter.

Der var imidlertid enighed i Hovedbestyrelsen om, at landssammenslutningerne i det daglige faglige arbejde bedre ville have mulighed for at bruge midlerne konstruktivt uden at skulle igennem fondens bestyrelse, ligesom det ville gøre forbundet mere attraktivt i forhold til nye medlemsgrupper med et lavere forbundskontingent.

I forbindelse med kongressens dagsorden om indkomne forslag vil der være en række forslag til vedtægtsændringer, hvor et af forslagene vil være en nedlæggelse af Aktiveringsfonden.

KONFLIKTFONDEN Konfliktfondens primære formål er at sikre tilstrækkelige ressourcer i tilfælde af overenskomstkonflikter. Der har ikke været konfliktudbetalinger i denne kongresperiode, men fonden har givet et tilskud på 6,5 millioner kroner til Teknologifonden. Konfliktfondens formue er øget med 7,9 millioner kroner i kongresperioden, således at den samlede formue i Konfliktfonden nu udgør 79,2 millioner kroner.

FAGLIG AFDELING Et stort antal sager passerer hvert år igennem Faglig Afdeling. Gennemsnitligt behandler Faglig Afdeling årligt cirka 125 sager, store som små.

Dette har også været tilfældet i kongresperioden, hvor Faglig Afdeling har deltaget:

→ På de Kommunale – Regionale – Statslige områder 2018

I kongresperioden er det blevet til cirka 400 faglige sager og 100 overenskomstsager.

→ På det private område i 2020 → På de Kommunale –

Sagerne kan dreje sig om personsager som afskedigelse, bortvisning og elevsager eller fortolkningsager af overenskomster.

Deltagelsen kan være som hovedforhandler eller som bisidder. Den enkelte landssammenslutning og Faglig Afdeling aftaler, hvordan den pågældende overenskomst skal forhandles.

Sagerne søges altid løst lokalt med lokalforhandling og mæglingsmøder af tillidsrepræsentant, afdeling eller landssammenslutning, inden de går videre til Faglig Afdeling, som holder organisationsmøder, og i sammenarbejde med FH faglige voldgifter, ved fortolkninger af overenskomster eller ved bortvisningssager. I begge tilfælde medvirker Faglig Afdeling også som sidedommer. Sagerne kan også anlægges ved Arbejdsretten.

OVERENSKOMSTFORHANDLINGER I samarbejde med landssammenslutningerne deltager Faglig Afdeling i overenskomstforhandlingerne.

Regionale – Statslige områder 2021

SERVICEFORBUNDET INTERNT

OK18

OK20

OK21

Serviceforbundet varslede konflikt for kødkontrollen, hvorefter Moderniseringsstyrelsen varslede lockout med undtagelse for alle i kødkontrollen.

Under OK20 blev en lang række af Serviceforbundets landssammenslutningers private overenskomster forhandlet i kølvandet på industriog transportforliget.

CFU-forliget på det offentlige område blev indgået som en 3-årig aftale. Den overordnede ramme blev 6,75%, med en forventning om en generel lønstigning på 5,05% fordelt over de 3 år.

Nogle af de væsentligste temaer under forhandlingerne var naturligvis lønstigninger, styrkelse af fritvalgsordningerne, barnets anden sygedag og tilpasning af feriefridagsordningen til den nye ferielov.

0,20% af rammen blev forhandlet til andre formål, herunder bl.a. en forbedring af pensionsordningen, hvor karensperioden er nedsat fra 4 til 2 år, samt en seniorbonus på 0,8% af lønsummen fra 62 år, der kan konverteres til 2 fridage eller pension.

Den økonomiske ramme blev 8,1% fordelt på løn 5,6%, 0,53% til puljestigning og en reguleringsordning på 0,47% samt en reststigning på 0,5%.

Det giver i alt ca. 7%.

De generelle lønstigninger bliver placeret over perioden 1. april og 1. oktober.

Reallønsfremgangen er på ca. 1% i forhold til lønudviklingen på de private lønninger og inflationen.

Samlet set lå ja-stemmerne meget højt blandt de medlemmer, som afgav deres stemme.

Stemmeprocenter i Serviceforbundet:

Stemmeprocenter i Serviceforbundet:

KOMMUNER/REIGONER: Stemmeprocent: 44,6% Ja: 90,9 % Nej: 9,1%

PRIVAT: Stemmeprocent: 43,8% Ja: 93,3% Nej: 6,7%

STATEN: Stemmeprocent: 48,7% Ja: 85,3% Nej: 14,7%

CO-INDUSTRI Stemmeprocent: 38,7% Ja: 81,7% Nej: 18,3%

18

Herudover forbedringer for tillidsrepræsentanter indenfor Folkekirkens område. Der blev ikke afsat midler til forhandling af organisationsaftaler i 4-ugers vinduet, der løb fra den 15. februar til 15. marts.

CFU-forliget blev stemt hjem, og for OAO’s vedkommende med en stemmeprocent på 51,7, hvor 81 pct. stemte ja.

CORONA SITUATIONENS BETYDNING FOR ARBEJDET I FAGLIG AFDELING

Stemmeprocenter i Serviceforbundet: STAT: Stemmeprocent: 47,6% Ja: 89,4% Nej: 10,6% REGIONER Stemmeprocent: 37,5% Ja: 100% Nej: 18,3% KOMMUNER Stemmeprocent: Ja: Nej:

42,9% 95,8% 4,2%

Nedlukningen af Danmark i marts 2020 genererede rigtig mange ekstra opgaver i Faglig Afdeling.

Ikke mindst på grund af stort behov for rådgivning af landssammenslutninger og medlemmer om de mange nye regler og udfordringer.

mange af medarbejderens hidtidige særvilkår blev opsagt. Det afstedkom mange både individuelle og kollektive sager i VSL og Serviceforbundet.

En stor del af vores medlemmer har under Corona skulle passe deres arbejde med de ekstra udfordringer, det har givet. Det gælder for eksempel, vagter generelt, plejefamilier, veterinærsygeplejersker, optikere, raffinaderiteknikere og ejendomsfunktionærer.

Der kom rigtig mange spørgsmål fra medlemmerne omkring deres ansættelsesretlige status, opsigelser, hjemsendelser uden løn, ferieafholdelse, arbejdsdeling m.v.

Der blev indgået flere trepartsaftaler mellem FH, DA og Staten om lønkompensation og arbejdsdeling m.m., som generede mange spørgsmål fra landssammenslutningerne til Faglig Afdeling.

FH udarbejdede vejledninger, som blev opdateret løbende med nye spørgsmål/svar.

Især frisør-medlemmer blev ramt af hjemsendelse, og det medførte mange henvendelser og spørgsmål.

Særligt lufthavnene blev hårdt ramt af Corona-nedlukningen, hvilket resulterede i massefyringer, særligt blandt security.

Herudover opsagde CPH en lang række lokalaftaler med fagforeningerne, hvor 19

20

Eksempler på sager i Faglig Afdeling SAG OM MANGLENDE INDBETALING AF ATP I MINDST 10 ÅR VSL erfarede i løbet af vinteren, at Securitas ikke havde indbetalt ATP af afholdt ferie for både nuværende og tidligere medarbejdere i mindst 10 år tilbage i tiden øjensynligt på grund af en fejl i deres lønsystem.

Serviceforbundet rettede henvendelse til Securitas med krav om:

→ At de rettede op på fejlindbetalingerne af egen drift. Ifølge ATP-loven har arbejdsgiver pligt til at indbetale ATP-bidrag til ATP hvert kvartal.

Der er bødestraf for brud på betalingspligten. → At der skulle ske efterbetalinger til både nuværende og tidligere medarbejdere. → At der skulle indberettes og indbetales manglende ATP-bidrag 10 år tilbage, og at de skulle bringe forholdet i orden fremover. → At arbejdsgiver både skulle betale egen og arbejdstagers andel. → At Securitas skulle tage kontakt til ATP, og hvis man ikke gjorde det, så ville Serviceforbundet bede ATP

gå ind i sagen. → At evt. arbejdsretlig forfølgelse af manglende indbetaling af ATP kræver omtale i overenskomsten. → At flere forbund måske skulle være opmærksomme på, at ATP-bidraget reelt kan aftales i overenskomsten, eller følger man bare A-bidrag.

Securitas er fortsat i gang med at rette op på de manglende indbetalinger.

SAG I TVISTIGHEDSNÆVNET OM ARBEJDSGIVERS TRUSLER, CHIKANE OG STALKING OVER FOR EN ELEV Tvistighedsnævnet tog i slutningen af 2017 stilling til en sag, rejst af Serviceforbundet på vegne af DFKF, om en frisørelevs ophævelse af sin uddannelsesaftale på grund af trusler, chikane og stalking fra arbejdsgivers side.

Eleven blev midt i august 2016 sygemeldt med en alvorlig håndeksem som følge af allergi over for farvestoffer mv. Efter dette tidspunkt begynder arbejdsgivers chikanøse og aggressive adfærd.

Det var Serviceforbundet og DFKF’s opfattelse: → At eleven var berettiget til ensidigt at ophæve sin uddannelsesaftale på grund af klagers truende og

chikanøse og stalkerlignende adfærd.

Klagers adfærd var helt uacceptabel og ligger langt ud over grænserne for, hvad man som elev eller ansat i det hele taget skal acceptere fra sin arbejdsgiver. → Herunder især forløbet på erhvervsskolen, hvor han overfusede hende i en grad, så skolen valgte at aflyse eksamen, fordi en fortsættelse heraf var til fare for eleven, og arbejdsgivers efterfølgende adfærd, hvor han dukkede op på hendes bopæl flere gange og kiggede ind ad hendes vinduer. → At eleven derfor skulle frifindes for arbejdsgivers erstatningskrav.

Serviceforbundet fik medhold i, at det ikke er acceptabelt, at en arbejdsgiver udviser en sådan truende, aggressiv og chikanøs adfærd over for en elev.

Nævnet fastslog, at arbejdsgiver ved denne adfærd havde misligholdt ansættelsesforholdet groft, og at eleven derfor kunne ophæve aftalen uden at skulle betale erstatning. Serviceforbundet fik ikke medhold i selvstændig påstand om godtgørelse for tab af uddannelsesgode, da eleven havde rejst sagen for sent.

SAG I TVISTIGHEDSNÆVNET OM ARBEJDSGIVERS MANGLENDE UDDANNELSE AF ELEV I november 2019 tog Tvistighedsnævnet stilling til, om det var berettiget, at en 21

SERVICEFORBUNDET INTERNT

arbejdsgiver ophævede en uddannelsesaftale med en ejendomsfunktionærelev med begrundelsen omfattende og udokumenteret fravær fra arbejdspladsen.

Det var Serviceforbundets opfattelse, → At uddannelsesaftalen var uopsigelig, og at de af arbejdsgivers anførte eksempler på fravær fra elevens side enten var lovligt forfald, berettiget eller ikke havde et sådant omfang, at der var tale om væsentlig misligholdelse fra elevens side. → At arbejdsgiver derimod havde et stort ansvar for, at uddannelsen af eleven var kørt af sporet, idet man slet ikke havde løftet sin opgave som uddannelsesansvarlig. Man havde ikke holdt uddannelsessamtaler, hvor arbejdsgiver kunne rådgive og vejlede eleven både omkring interne regler og uddannelse, ajourført uddannelsesmapper, eller på anden måde forestået den nødvendige oplæring af eleven, og man havde heller ikke overholdt uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsesordningen. → At arbejdsgivers ophævelse af elevens uddannelsesaftale derfor var uberettiget, og arbejdsgiver derfor skulle betale en godtgørelse for tab af uddannelsesgode på 53.000 kroner i overensstemmelse med aftalen mellem DA og LO. → Under sagens behandling i Tvistig22

hedsnævnet tog arbejdsgiversiden, DA, initiativ til at opfordre parterne til at forlige sagen, efter proceduren var afsluttet. Dermed signalerede DA, at de formentlig ville votere til Serviceforbundets fordel i sagen under alle omstændigheder, men at de på den anden side heller ikke ville give os fuldt medhold.

Sagen blev herefter forligt i Tvistighedsnævnet med betaling af 35.000 kroner til eleven for tab af uddannelsesgode.

indførelse af den ny ferielov.

→ At en faglig voldgift ikke kan tage stilling til, om en overenskomstbestemmelse skal ophæves eller ej. → At arbejdsgiverparten kun kan ophæve en overenskomst eller overenskomstbestemmelse ved, at man konflikter sig ud af overenskomsten eller aftaler en ny overenskomst. → At hvis modpart ønskede en ny formulering af bestemmelsen, måtte man indlede forhandlinger herom.

Opmanden i faglig voldgift gav Serviceforbundet fuldt medhold heri.

FAGLIG VOLDGIFTSSAG OM, HVORVIDT EN FAGLIG VOLDGIFT KAN AFGØRE OM EN OVERENSKOMSTBESTEMMELSE SKAL UDGÅ AF OVERENSKOMSTEN ELLER EJ I april 2021 skulle en faglig voldgift mellem Dansk Frisør og Kosmetikerforbund og Frisørmesterforeningen tage stilling til en principiel sag, nemlig om, hvorvidt en bestemmelse om elevers optjening af SH-betaling skulle udgå af overenskomsten, herunder om Voldgiftsretten kunne afgøre dette, eller om det beroede på en forhandling mellem parterne.

Det var Serviceforbundets opfattelse: → At parterne ikke var uenige om selve fortolkningen af en overenskomstbestemmelse, men om hvorvidt den kunne opretholdes eller ej efter

FLERE FAGLIGE VOLDGIFTSSAGER HVOR ARBEJDSGIVER HAR DOKUMENTERET, AT VAGTEN SOV ELLER ”BLUNDEDE” Vi har hen over de seneste par år ført flere sager, hvor arbejdsgivers synspunkt har været, at vagten har sovet eller i hvert fald har været uoplagt/ uopmærksom i et upassende omfang, henset til vagtopgavens natur.

Uanset, at sagerne har haft mange forskelligartede momenter mv., så har udfaldet i alle sagerne været, at arbejdsgiver har fået medhold i at opsige, og bortvisning har været berettiget.

Der foreligger således nu en ganske klar retstilstand, hvor man må sige, at

vagtarbejdet fordrer en sådan agtpågivenhed og årvågenhed, at en hver form for hvilelignende tilstand kan være årsag til afskedigelse og/eller bortvisning. Dette er således en vigtig besked til vagterne.

SOCIALRÅDGIVERSAGER Serviceforbundets 2 socialrådgivere har hjulpet mange medlemmer med arbejdsskader, erhvervsbetingede lidelser, sygdom, fleksjob, ansøgning om pension og kontakt med kommunen.

Her er nogle eksempler på sager, hvor socialrådgiverne har hjulpet medlemmerne.

TRAFIKUHELDET, DER MEDFØRTE MANGE SAGER I marts 2018 kører en ejendomsfunktionær i bil fra arbejde til hjem og bliver impliceret i et voldsomt trafikuheld. Han havde været på arbejde i forbindelse med aftale om vinterbekæmpelse og kører galt i en snedrive, hvor han sidder fast. Da han stiger ud af bilen, bliver han påkørt af en modkørende bil og får voldsomme skader flere steder på kroppen.

Han bliver opsagt i sit job, og er i dag ansat i et fleksjob, hvor han arbejder 10 timer om ugen.

Sagen afstedkom 4 sager i Faglig Afdeling 1. En faglig sag via EFK og ESL hvor medlemmet fik tilkendt en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

2. En forsikringssag på grund af trafikuheld, hvor man fik større godtgørelse for svie & smerte, samt større beløb for tabt arbejdsfortjeneste.

3. En arbejdsskadesag - anerkendt i AES, hvorefter arbejdsgiver og Alka anker. Ankestyrelsen stadfæster anerkendelse og mén på 30 procent.

Siden midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab på 60 procent, som vi anker. Ankestyrelsen har endnu ikke truffet afgørelse.

4. En sag om sygedagpenge og fleksjob.

Sagen viser, hvor mange forskellige personer i Serviceforbundet, der kan blive involveret i en og samme tragiske begivenhed, hvor et medlem får brug for assistance fra mange forskellige vinkler.

Medlemsafdelingen og a-kassen har i øvrigt også været involveret i forhold til medlemmets nye status som fleksjobber.

ERSTATNING FOR FALD PÅ GRUND AF MANGLENDE GLATFØREBEKÆMPELSE En vagtfunktionær faldt baglæns ned på jorden på et isglat område uden for en af DTU’s bygninger.

DTU blev ved Østre Landsret fundet ansvarlig for mangelfuld glatførebekæmpelse, og det blev vurderet, at der var årsagssammenhæng mellem faldet og medlemmets senere konstaterede diskusprolaps.

Hovedspørgsmålene i sagen var, om DTU var erstatningsansvarlig, og om der var årsagssammenhæng mellem faldet og den diskusprolaps i lænderyggen, som vagten fik konstateret flere måneder efter.

Landsretten fandt, at DTU havde en forpligtelse til at sørge for, at der blev udført glatførebekæmpelse på ulykkesstedet, og at DTU ikke havde godtgjort, at glatførebekæmpelsen var forsvarligt tilrettelagt, således at den også omfattede og blev udført på det sted, hvor vagten faldt. Landsretten fandt herefter, at DTU var erstatningsansvarlig, og at det var bevist, at vagten havde straks-symptomer i form af lænderygsmerter efter faldulykken, og at det var faldet, der forårsagede den senere konstaterede diskusprolaps i lænderyggen.

23

SERVICEFORBUNDET INTERNT

DEN UNGE FRISØRS ARBEJDSSKADESAG Serviceforbundet førte et stort civilt søgsmål på vegne af DFKF mod en arbejdsgiver i frisørbranchen. Sagen medførte et påbud om ventilation fra Arbejdstilsynet og efterfølgende fra Arbejdstilsynet også politianmeldelse af arbejdsgiver med større bøder til følge. Den unge kvinde må leve med astma og allergi resten af livet, fordi hun har været udsat for giftige dampe på grund af manglende udsugning og arbejdsgivers smølen med arbejdsmiljøet og ansattes helbred.

Sagen har medført betydeligt fokus på arbejdsmiljøet i frisørbranchen og på arbejdsgivernes ansvar for et ordentligt arbejdsmiljø, og sagen blev omtalt i flere medier.

Ved dommen blev den unge frisør samlet tilkendt 2,5 millioner kroner i erstatning.

Vi har fået anerkendt 2 sager (2 diagnoser) i AES.

NYT ULYKKESBEGREB SOM FØLGE AF HØJESTERETSDOM En højesteretsdom, der statuerede, at alene ulykker, der får væsentlige følger, kunne anerkendes efter arbejdsskadelovgivningen, medførte et 24

stort pres fra FH’s side for at få ændret loven, så man kunne vendte tilbage til tidligere retstilstand, hvor der ikke er krav om øjeblikkelige skader mv.

Først i begyndelsen af 2019, efter massiv politisk diskussion på Christiansborg, ændrer afgørelserne sig.

Kommunerne begynder her at bevilge førtidspension til vores medlemmer.

Der er derfor sket en justering af arbejdsulykkesbegrebet pr. 1. januar 2020.Flere får nu anerkendt deres arbejdsskade, hvilket principielt og mentalt betyder meget for det skadelidte medlem, også selvom det ikke umiddelbart fører til erstatning.

I 2019 og 2020 er der ligefrem en ”pukkel” af medlemmer, der får bevilget førtidspensioner. Vi har blandt medlemmerne været involveret i et meget betydeligt antal sager, hvor vi efter 2019 har fået tilkendt førtidspension.

ÆNDRINGER PÅ FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET

SAGER OM SENIORPENSION

Før 2019 lykkes det sjældent at få en bevilling af førtidspension igennem i det kommunale system. Kun helt klare sager med medlemmer, hvor lægesystemet vurderede, at alle muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet var udsigtsløse, gik igennem til en bevilling af førtidspension.

Siden begyndelsen af 2019 har mange medlemmer søgt og fået bevilget seniorpension. Kommunerne blev i efteråret 2018 af Beskæftigelsesministeriet gjort opmærksom på, at når borgerne opfyldte betingelserne for at kunne få bevilget seniorpension, så var de berettet til en bevilling. Dette betød, at kommunerne ikke længere skulle vurdere, om der i stedet for var mulighed for at fastholde personen på arbejdsmarkedet via et fleksjob.

Ofte blev vores medlemmer sat på uendelige jobafklaringsforløb og på den lave ressourceforløbsydelse til endnu en afklaring og udskydelse af afgørelsen, hvilket skabte stor frustration hos medlemmerne. Mange medlemmer under 40 år, som burde være på førtidspension, var på ressourceforløb eller på jobafklaringsforløb med bevilling op til 5 år ad gangen.

SAGER OM TIDLIG PENSION (ARNE-PENSION) Tidlig Pension kan søges fra 1. august 2021, og de første kan gå på ordningen 1. januar 2022.

Serviceforbundet oplever en stigende interesse for rådgivning om Tidlig Pension (Arne-pension).

Det er medlemmer, der har rigtig mange arbejdsår bag sig, der føler sig trætte og slidte, som har svært ved at se sig selv i arbejde helt frem til, de bliver 68 år gamle eller mere, før de kan søge folkepension.

efter de sociale kapitler i overenskomsten.

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTÅRET 2019

Har medlemmerne under 6 år tilbage til folkepensionsalderen, kan man søge om etablering af et seniorfastholdelsesfleksjob, uden at arbejdsgiveren skal forsøge at fastholde i 12 måneder.

FH og medlemsorganisationerne afviklede i samarbejde en stor landsdækkende kampagne ”Arbejdsmiljørepræsentantåret 2019” for at styrke synligheden, respekt og anerkendelse for de mere end 25.000 arbejdsmiljørepræsentanter i deres daglige arbejde.

Dette betyder, at en del medlemmer fortsat kan arbejde frem til, de selv siger stop.

Der har også været en stigning i sager om § 56, hvor arbejdsgiver friholdes for udgifter ved tilbagevendende sygdom, sager om personlige hjælpemidler og om PA-ordning (personlig assistent) m.m.

FASTHOLDELSE PÅ ARBEJDSMARKEDET Flere og flere medlemmer ønsker at forsætte på deres arbejdsplads, selvom de har store problemer med at holde til det ofte hårde fysiske arbejde.

Forbundets socialrådgivere rådgiver i stigende grad om muligheden for at få bevilget et fastholdelsesfleksjob eller et seniorfastholdelsesfleksjob.

For, at der kan etableres et fastholdelsesfleksjob, gælder de almindelige regler for fleksjob: at der er en kronisk varig sygdom, der giver en nedsat arbejdsevne. Arbejdspladsen skal i minimum 12 måneder før ansøgningen have forsøgt at fastholde den ansatte

ARBEJDSMILJØ Gennem ansættelse af 2 socialrådgivere hjælper Serviceforbundet fagforeningerne med at føre arbejdsskadesager og deltage i forhandlinger med kommunale myndigheder om etablering af fleksjob og andre sociale foranstaltninger for medlemmer.

Serviceforbundet er medlem af flere branchemiljøudvalg og arbejder for, at de skal initiere indsatser til glæde for vores fagforeningers medlemmer.

Kampagnen bød på konferencer, møder, kurser, debat- og aftenmødearrangementer specielt for arbejdsmiljørepræsentanter.

I forbindelse med Arbejdsrepræsentantåret havde Serviceforbundet en del aktiviteter blandt andet:

→ ½ dags kursus/seminar med emnet PTSD, som blev udbudt i samarbejde med Fængselsforbundet, HKKF og Politiforbundet. Her kom læge Peter Lund Madsen med et oplæg om PTSD og dens påvirkning af hjernen.

Kurset blev også streamet. → kursus om arbejdsmiljørepræsentantroller og opgaver, tid til arbejdsmiljøarbejdet, kompetencer og uddannelse. Dette kursus blev også udbudt i samarbejde med Fængselsforbundet, HKKF og Politiforbundet. → kursus om arbejdsmiljørepræsentant, psykisk arbejdsmiljø og stress samt forebyggelse.

25

PSYKISK ARBEJDSMILJØ I september 2020 kom en ny bekendtgørelse, som gør det tydeligere for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, hvilke regler der gælder, når man skal forebygge problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det var en vigtig milepæl og gør Danmark til et af de første lande i verden med lovgivning om psykisk arbejdsmiljø.

Bekendtgørelsen samler de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø og gør det lettere for virksomheder at orientere sig i de relevante pligter på området og sætte gang i et systematisk og målrettet arbejde med at forebygge problemer.

UDDANNELSE AF TILLIDSVALGTE Siden 2016, hvor Serviceforbundets nye grunduddannelse startede, har i omegn af 225 kursister været gennem det første modul: Basismodulet.

93 kursister har deltaget på det afsluttende modul.

DELTAGELSE PÅ TILVALGSMODULERNE: → Forhandlingsteknik & Strategi: 110 → Kommunikation & Personlig gennemslagskraft: 77

→ Organisering, modul 1 & modul 2: 40 → Kommunikation & Forhandling (slået sammen fra 2021): 14

ÅRETS ARBEJDSMILJØINDSATS 2021 BFA har valgt Serviceforbundet/VSL’s PTSD-filmprojekt til arbejdsmiljøindsats 2021 med et budget på over 400.000 kr.

Projekt ”Forebyggelse af PTSD” indeholder en film, der beskriver, hvordan man kan forebygge og håndtere PTSD inkl. case-historier. Målgruppen er politi, vagter, forsvar og fængsler. Der skal lyde en stor tak til Martin Nielson hos VSL for hans store indsats i dette projekt og i forbindelse med Arbejdsmiljørepræsentantåret.

→ Ansættelse, Afskedigelse

Udfordringerne i 2020 og første halvdel af 2021 har været mange, og vi har forsøgt at gøre alt, hvad der har været muligt for at hjælpe vores tillidsvalgte godt og trygt igennem grunduddannelsen. Men det har været en svær opgave.

I lighed med andre forbund og med Konventum har Serviceforbundet være nødt til at aflyse en lang række kurser.

Kurserne er startet op igen efter sommerferien 2021.

I forbindelse med udsættelsen af kurserne har vi sendt ekstra information til både de kursister, der har fået afbrudt deres kursusforløb og til de tillidsvalgte, som endnu ikke har taget hul på grunduddannelsen.

& Bisidderrollen: 104

→ Principper for løn & arbejdstid: 83 Tallene viser, at cirka halvdelen afsluttede grunduddannelsen. Årsagen til, at ikke alle afsluttede grunduddannelsen, kan være flere ting. Nogle stoppede som tillidsvalgte, andre er blevet udmeldt, fx fordi de har været medlem af ROS eller Mejeristerne.

Og især Covid-19 har været årsag til, at en lang række kurser blev aflyst eller udskudt, hvilket har medført, at mange ikke kunne afslutte grunduddannelsen.

KOMPETENCEAFKLARING I forbindelse med det afsluttende modul får kursisterne tilbudt kompetenceafklaring. Formålet er dels at afklare den enkelte tillidsvalgtes kompetencer og klarlægge, hvor disse skal styrkes, dels at koble behov for kompetenceløft sammen med et konkret kursusudbud.

Princippet er, at kursisten får svar på, hvad grundkurset har givet og hvilke anbefalinger, der er til de tværfaglige kurser. Målet er en plan for fremtidige kurser og at udbygge sin kompetence på FIU-kurserne.

27

SERVICEFORBUNDET INTERNT

NYT UNDERVISNINGSHÆFTE Der er i 2020 udgivet et undervisningshæfte til den nye grunduddannelse.

Heri bliver den tillidsvalgte introduceret til arbejdet som tillidsvalgt, ligesom vi kommer ind på de metoder og bagvedliggende idéer, der også bliver arbejdet med på Basismodulet.

SKILLS Serviceforbundet har de sidste par kongresperioder haft stand på Skills.

I denne kongresperiode foregik Skills følgende steder → 2018 i Herning → 2019 i Næstved → 2020 i Bella Centret → 2021 blev aflyst på grund af Corona Standen er typisk godt besøgt, og i løbet af dagene er der en lille konkurrence af faglig karakter, der giver anledning til, at der kan veksles nogle ord om den danske fagbevægelse og Den Danske Model.

28

RET NING OG

30

MÅL

RETNING OG MÅL Da Serviceforbundet godt halvvejs i kongresperioden havde indfriet kongresmålene, begyndte processen med at definere nye mål. Det resulterede i programmet ”Retning og Mål”, som definerer mål og indsatser for den resterende og kommende kongresperiode.

Det er således første gang i Serviceforbundet historie, at der på kongressen forlægges et skriftligt program for den kommende kongresperiode.

Strategiprocessen tog naturligvis sit udgangspunkt i Hovedbestyrelsen, som påbegyndte arbejdet i marts 2019. I sommeren 2019 godkendte Hovedbestyrelsen et indsatsprogram for den resterende kongresperiode. Programmet har udgjort fundamentet for den kommende kongresperiode med ”Retning og Mål 2021-2025”.

1. Nuværende landssammenslutninger 2. Effektivt forbund 3. Tiltrække og fastholde 4. Nye fagforeninger 5. Fakta og viden 6. Politik Implementeringen af denne form for styringsværktøjer bidrager til klare prioriteringer i det daglige og giver en rød tråd igennem hele organisationens arbejde.

Siden sommeren 2019, hvor Hovedbestyrelse godkendte Serviceforbundet første indsatsprogram, har vi arbejdet med og gennemført mange forskellige værdiskabende og vellykkede initiativer, og de aktiviteter, der ikke er nået i mål, er enten nedlagt, tilpasset eller videreført i Retning og Mål for den kommende kongresperiode.

Udpluk af afsluttende og igangværende projekter og initiativer: → Atypiske ansættelser → Medlemstilfredsundersøgelser → Undervisning i IT-systemer → Implementering af intern projektmodel → Samarbejdet med pensionsselskaber → Ny digital udmeldelsesblanket → Reduktion af restanceslettede → Øget tilmelding til FIU-uddannelser → Tilpasning af organisationsog ledelsesstruktur → Implementering af Teams → Kommunikationsinitiativer → Nye betalingsløsninger → Nye værktøjer til løntjek For den kommende kongresperiode har vi fortsat de samme 6 politiske og administrative indsatsområder som nævnt ovenfor. Disse uddybes og konkretiseres i bilag 2.

Målet for den kommende kongresperiode er medlemsvækst på 2 parametre, dels vækst i antallet af fagforeninger i Serviceforbundet, dels vækst og øget fastholdelse af medlemmer i de enkelte fagforeninger.

Programmet er inddelt i 6 indsatsområder, som er nedbrudt i konkrete forslag og initiativer, som I kan læse mere om i bilaget ”Retning og Mål 2021-2025”.

31

SERVICEFORBUNDET INTERNT

Til den kommende kongresperiode er der i ydermere udpeget 3 højt prioriterede indsatser og mål, som benævnes Must-Wins.

MUSTWIN #1 Vi skal tiltrække nye fagforeninger til fællesskabet.

Det skal opnås via: → Målrettet og opsøgende strategi og en kompetent optagelsesproces, hvor synergier identificeres. → Øget synlighed og kendskab, flere samarbejdspartnere og alliancer, og ved fortsat fokus på selvstændighed og egen profil for fagforeningerne. → Fortsætte med at tilpasse og udvikle ydelser og services til fagforeningerne, sætte retningen og udvikle nye.

MUSTWIN #2 Vi skal organisere freelance og soloselvstændige, platformsarbejdere med tilknytning til fagforeningerne.

Det skal opnås via: → Et velbeskrevet værditilbud → Værdiskabende medlemsfordele → Veldrevet demokratisk, fagligt og administrativt setup.

MUSTWIN #3 Vi skal udvikle services, ydelser, systemer og værktøjer, som understøtter fagforeningernes virke.

Det skal opnås via: → Vi skal fortsætte med og intensivere vores indsat med at tilpasse og udvikle Serviceforbundet, så det

understøtter fagforeningernes behov og virke med de rette ressourcer, services, kompetencer og systemer.

Retning og Mål for den kommende kongresperiode har været drøfter på flere møder i Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen, og det er en enig Hovedbestyrelse, som indstiller for kongresperioden 2021 – 2025 til godkendelse på selve kongressen.

MINDE ORD Mindeord Jørgen Spurr Tidligere kasserer hos ESL Jørgen Spurr døde pludseligt den 28. december 2019, 83 år gammel.

Jørgen var gennem hele sit liv fagligt aktiv, først som tillidsrepræsentant hos Sanitørerne. I juli 1986 blev han valgt ind som faglig sekretær i ESL. Jørgen har grundlagt Miljø- og Sikkerhedsorganisationen i ESL, og i 1991 blev Jørgen også valgt som kasserer i ESL. Dette hverv varetog han på bedste vis, altid med orden i tingene og påpasselighed i pengesagerne, frem til delegeretmøde i 2001, hvor Jørgen takkede af efter mange års fagligt arbejde, dels som TR, dels på miljø- og sikkerhedsorganisationsområdet, dels som kasserer for ESL, for at nyde sit otium blandt andet i sin kolonihave, men i særdeleshed også med et godt spil bridge med vennerne.

Mindeord om Børge Willumsen Siden sidste kongres har vi jo desværre måttet sige farvel til Børge Willumsen. Han gik bort den 20. oktober 2019, 94 år gammel.

Selvom det er mange år siden, at Børge havde sin daglige gang i Dansk Funktionærforbund (Serviceforbundet), lykkedes det ham at holde fast i sit livslange arbejde for fagbevægelsen generelt og for Dansk Funktionærforbund (Serviceforbundet) i særdeleshed.

Fra 1983 til 1988 var Børge hovedkasserer i Dansk Funktionærforbund (Serviceforbundet), og før det var han kasserer i Ejendomsfunktionærernes Fagforening København og også i Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning.

Børge stoppede i 1988 sit virke som hovedkasserer i Dansk Funktionærforbund (Serviceforbundet), og en af Børges sidste store arbejdsopgaver, før han gik på efterløn i 1988, var netop styrkelsen af seniorarbejdet, så det undrede jo ingen, at Børge herefter blev en aktiv del af Faglige Seniorer helt frem til 2014.

Børge fulgte til det sidste med i, hvad der rørte sig inden for fagbevægelsen og i verdenen i det hele taget, og han var altid med på en frisk bemærkning og en god historie om sit mangeårige virke i fagbevægelsen. Selvom Børge gik på efterløn i 1988, er det de færreste i Serviceforbundet, der ikke ved, hvem Børge Willumsen var, nemlig en legende i Dansk Funktionærforbunds (Serviceforbundets) historie.

Jørgen blev indmeldt i Funktionærforbundet 1. august 1976 og forblev medlem frem til sin død i december 2019, og han var således medlem af Dansk Funktionærforbund (Serviceforbundet) i 43 år.

Børge var medlem af Dansk Funktionærforbund (Serviceforbundet) fra den 24. marts 1956 og forblev medlem frem til sin død i oktober 2019, og han var således medlem af Dansk Funktionærforbund (Serviceforbundet) i 63 år.

Æret være Jørgen Spurr’s minde.

Æret være Børge Willumsens minde.

33

SAM ARBEJDE

MED FAGLIGE

ORGANI SATIONER

34

FUSION LO OG FTF = FH På en stiftende kongres 13. april 2018 besluttede FTF og LO at lægge sig sammen til FH fra 1. januar 2019. FH har 64 medlemsforbund med tilsammen 1,3 millioner medlemmer.

Serviceforbundet er en del af den nye hovedorganisation, og Serviceforbundets forbundsformand John Nielsen er centralt repræsenteret i både FH’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Med den nye organisation står fagbevægelsen nu meget stærkere, når vi taler med én stemme for eksempel, når der skal forhandles tre-partsaftaler, afgives høringssvar m.m.

FH har nedsat en række politiske udvalg: → Økonomi og Velfærd → Beskæftigelse, Erhverv, Socialpolitisk og Integration → Uddannelse og Forskning → Arbejdsmiljø → Familie- og Ligestillingspolitik → EU/Internationalt → Arbejds- og Ansættelsesret → FIU → Organisationsudvikling

En ny lokal struktur i FH betyder, at Serviceforbundets landssammenslutninger og afdelinger har skulle tage stilling til, hvilke af de 17 FH-sektioner, de vil tilmeldes. Landssammenslutningerne har kunne vælge mellem at betale kontingent til alle sektioner, nogle sektioner eller et solidaritetsbidrag, som fordeles til sektionerne.

Kerneopgaver i de lokale FH-sektioner: → Beskæftigelse (Repræsentation i RAR, samarbejde med kommuner og jobcentre) → Uddannelse → Erhvervsudvikling → Arbejdsmiljø → Velfærd → Indflydelse på arbejdspladsen → Socialdumping, udbud, udlicitering mv. → 1. maj → Valg → OK-indsatsen

OK OPLYSNINGSINDSATSEN Kendskabet til OK-mærket vokser stadig, og FH kører løbende kampagner for at øge kendskabet.

Formålet med mærket og kampagnerne er at informere om, at de OK-mærkede fagforeninger forhandler overenskomst.

Tilbagevendende kampagner for OK-mærket er: → Stem til OK ” Husk at bruge din stemme” → Feriekampagne ”Din ferie er ikke kommet af sig selv, men af overenskomsten” → Løntjek → TR

Serviceforbundets repræsentation kan ses i bilag 1.

35

SAMARBEJDE MED FAGLIGE ORGANISATIONER

En undersøgelse fra efteråret 2020 viser, at 81% af de adspurgte har kendskab til OK-kampagnen: → 82% associerer mærket med fagforening → 78% med overenskomst → 81% med kvalitet → 58% finder det attraktivt at være medlem af en fagforening, der bærer OK-mærket. → 84% af alle adspurgte finder, at det er vigtigt, at min fagforening har viden om mit fag/profession. Blandt FH-medlemmerne er svaret 90%. → 83% svarer, at en overenskomst sikrer, at jeg har gode løn- og arbejdsvilkår. → 72% svarer, at det er vigtigt for mig at arbejde på en arbejdsplads med overenskomst. → 71% svarer, at det er vigtigt for mig, at min fagforening kan hjælpe mig med relevant efterog videreuddannelse.

36

FORHANDLINGSFÆLLESKABER Serviceforbundet er med i en række forhandlingsfælleskaber, hvor vi deltager på møder og i fællesskab koordinerer indsatsen op til overenskomstforhandlingerne.

Vi er medlem af OAO, CO-I, CO-10 og Forhandlingsfællesskabet på det kommunale og regionale område.

36

POLI TISK

ARBEJDE

SERVICEFORBUNDET INTERNT

POLITISK ARBEJDE Serviceforbundet har lagt stor vægt på at øge Serviceforbundets synlighed og politiske interessevaretagelse i kongresperioden.

→ Kirsten Normann Andersen, SF → Marianne Vind, Europa-Parlamentet → Anne Honore, Venstre → Hans Andersen, Venstre → Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard

Af initiativer kan nævnes:

ANERKENDELSE FRISØRERNES ARBEJDSSKADER

HALSKRAVER TIL VETERINÆRSYGEPLEJERSKER, NÅR DER SKAL TAGES RØNTGEN

Frisørerne står med en meget stor udfordring med at få anerkendt deres arbejdsskader, når det berører ’muskler og skelet’. Faktisk er det i en redegørelse fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard opgjort, at i perioden 2006 – 2020 blev der anmeldt 1.115 muskel/ skelet lidelser, og færre end 10 af dem er blevet anerkendt. Det svarer til, at 99,7% af sagerne er blevet afvist.

Når der skal tages røntgen på et hospital eller hos tandlægen, skal personalet forlade rummet for at undgå røntgenskader, men når et dyr skal røntgenfotograferes, må en veterinærsygeplejerske holde dyret uden at være beskyttet mod røntgenstråler. Derfor er det et ønske fra Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, at medlemmerne skal have krav om at bære halskrave.

Af denne årsag kan det i frisørfaget ses, at der i gennemsnit kun går 8,5 år fra uddannelsens start til de må forlade faget.

Dette problem har vi i fællesskab rejst i debatindlæg og på møder med en lang række politikere blandt andet med MEP Marianne Wind, Folketingets Sundhedsog Ældreudvalg, Beskæftigelsesudvalget og senest på et møde med Sundhedsstyrelsen.

Gennem en lang række debatindlæg og kontakter til politikere forsøger Serviceforbundet sammen med Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund at få ændret lovgivningen.

Der har fx været kontakt med: → Morten Skov Christiansen, næstformand i FH og deres ansvarlige på erhvervssygdomsområdet → Lennart Damsbo, Socialdemokratiet 38

Marianne Wind arbejder for at få emnet på dagsordenen i EU, og den 10. januar 2022 er der planlagt en høring i den store fællessal på Christi­ansborg, hvor Anne Honore, Venstre, har sagt ja til at være vært. Her vil en lang række personer, organisationer, politikere og

andre offentlige myndig­heder deltage.

Formålet er at rejse den fornødne fokus på problemet.

AFLYSNING AF JULEGUDSTJENESTERNE 2020 Corona-nedlukningerne og risikoen for smitten har ramt alle brancher. I december så personalet i Folkekirken med større og større bekymring på, at smitten steg med ny mutation og julegudstjenesterne nærmede sig.

Det betød blandt andet, at flere gik sammen og foretog en underskiftsindsamling med krav om ikke at holde julegudstjenester med mange deltagere.

I samarbejde med FAKK og Danmarks Kirketjenerforening var Serviceforbundet med til at lægge pres på for at sikre, at de ansatte ikke skulle udsættes for smitterisiko ved gudstjenester juleaften med mange deltagere. Der blev lyttet til os, og gudstjenesterne den 24. december endte med at blive aflyst, da sundhedsmyndighederne skærpede kravene til antal deltagere og sang blev forbudt.

Dog blev det besluttet at aflyse samtlige gudstjenester hen over julen og nytåret.

Efter dette forløb kom der en skarp udtalelse fra biskoppen fra Viborg Stift om, at de kirkefunktionærer, som havde ydret et ønske om aflysning af julegudstjenesterne, burde til tjenestelig samtale. Serviceforbundet kontaktede kirkeministeren, og denne udtalelse blev herefter trukket tilbage.

LANDSFORENING AF MENIGHEDSRÅD ØNSKER AT BLIVE EN ARBEJDSGIVERFORENING Serviceforbundet, FAKK, Danmarks Kirketjenerforening og de øvrige forbund for kirkefunktionærer er bekymrede over Landsforening af Menighedsråds ønske om at blive en arbejdsgiverforening.

Derfor har Serviceforbundet sammen med FAKK og Danmarks Kirketjener-

forening holdt en konference for alle forbund med kirkefunktionærer, hvor daværende kirkeminister Joy Mogensen deltog. Efter konferencen mødtes forbundene og vedtog en fælles udtalelse mod Landsforening af Menighedsråds ønske.

På Menighedsrådenes årsmøde i august 2021 besluttede foreningen, at den vil arbejde for at blive en arbejdsgiverforening og overtage forhandlingsretten.

Foran de faglige organisationer på kirkeområdet står nu en fælles kamp for at forhindre dette. Denne kamp vil vi støtte i Serviceforbundet, blandt andet via vores politiske kontakter og ved synlighed i den offentlige debat.

DSB`S BRUG AF HJEMMEVÆRNET DSB gik med planer om, at Hjemmeværnet skulle patruljere på DSB’s områder for at forhindre graffiti og hærværk.

Serviceforbundet blev kontaktet af en faglig kollega med denne viden og tog straks kontakt til VSL, hvorefter der blev søgt aktindsigt og skrevet til forsvarsministeren. Det fik DSB og Hjemmeværnet til at trække forslaget.

Forslaget ville have medført, at private aktører på vagtområdet ville konkurrere med Hjemmeværnet, som er finansieret via Finansloven.

GULE VAGTER I ARBEJDSRETTEN OG MINISTERIER Vagtservice Danmark er en gammel kending af VSL. Firmaet har en gul overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening og Det Faglige Hus. Overenskomsten er meget ringere end VSL’s overenskomst på området.

1 januar 2020 overtog Vagtservice Danmark vagtopgaverne i Arbejdsretten og Forligsinstitutionen, som G4S tidligere havde haft.

Serviceforbundet og VSL reagerede straks, tog kontakt til FH’s formand Lizette Risgaard og sikrede dermed, at problemet blev taget op med de relevante ministerier.

Samme firma har kontrakt med en lang række styrelser og ministerier, og VSL og Serviceforbundet har gennem lang tid og på mange møder gjort myndighederne opmærksom på firmaets manglende overholdelse af arbejdsklausulerne, som betyder, at VSL’s overenskomst skal følges.

Senest har VSL via flere debatindlæg belyst emnet, og Serviceforbundet har trukket i sine politiske kontakter.

Det har resulteret i, at Vagtservice Danmark med kort varsel har mistet opgaver i flere ministerier.

39

40

BRUG AF MUNDBIND I DYREKLINIKKER Under Corona blev der indført krav om mundbind mange steder i Danmark.

Men der var ikke krav om, at kunder skulle bære mundbind i dyreklinikker.

Derfor tog Serviceforbundet sammen med Veterinærsygeplejerskernes Fagforening problemet op i sektorpartnerskabet med Sundhedsministeriet, hvorefter det blev vedtaget, at der skulle bæres mundbind, hvor der sker salg i venteværelser, hvilket vil sige i stort set alle dyreklinikker.

CORONA TREPARTSFORHANDLINGERNE Corona-nedlukningen gav behov for at indgå en lang række aftaler på arbejdsmarkedet. Aftaler om test, lønkompensation, hjemsendelse, sygdom og meget andet.

Ikke mindre end 15 tre-partsaftaler i løbet af Coronakrisen har virkelig vist styrken i Den Danske Model.

1. T repartsaftale om tilpasning af lønkompensationsordningen i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark, indgået i april 2021 2. Trepartsaftale om at forlænge lønkompensationsordningen frem til den 30. juni 2021, indgået i marts 2021

3. Trepartsaftale om forlængelse af lønkompensation i alle brancher indgået i januar 2021 4. Trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen indgået i december 2020 5. Trepartsaftale om justeringer af IGU-ordningen indgået i december 2020 6. Trepartsaftale om genindførsel af lønkompensationsordningen indgået i december 2020 7. Trepartsaftale om forlængelse af midlertidig arbejdsfordelingsordning indgået i november 2020 8. Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar indgået i november 2020 9. Trepartsaftale om lokal lønkompensationsordning som følge af ekstraordinær smitteudvikling i Nordjylland indgået i november 2020 10. Trepartsaftale om midlertidig ordning med barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn som følge af covid-19 indgået i september 2020 11. Trepartsaftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning indgået i juni 2020 12. Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder indgået i maj 2020 13. Aftale om forlængelse af trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation indgået i april 2020

14. Aftale om styrkelse af trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation indgået i marts 2020 15. Trepartsaftale om midlertidig lønkompensation indgået i marts 2020

ET TRYGGERE DAGPENGESYSTEM Serviceforbundet er sammen med de øvrige forbund under FH og FH fælles om et dagpengeudspil: Stop udhulingen.

Baggrunden for forslaget er, at dagpengenes dækningsgrad falder år for år.

Forslaget går ud på, at dagpengesatsen hæves de første 3 måneder af dagpengeforløbet for a-kassemedlemmer med en vis medlems- og beskæftigelsesanciennitet. A-kassemedlemmer, der har været beskæftiget i sammenlagt 2 år ud af de seneste 3 år, og som har været medlem af en a-kasse i de seneste 2 år, får op til 2.000 kroner mere om måneden de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

A-kassemedlemmer, der har været beskæftiget i sammenlagt 2 ud af de seneste 3 år, og som har været medlem af en a-kasse i de seneste 4 år, får op til 4.000 kroner mere om måneden de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

Derudover skal der sættes en prop i de løbende forringelser, der sker via mindre-reguleringen. FH foreslår at stoppe 41

SAMARBEJDE MED FAGLIGE ORGANISATIONER

udhulingen og aflyse mindre-reguleringen i 2022 og 2023. Dagpengene vil på den måde følge lønudviklingen i stedet for prisudviklingen og dermed opretholde kompensationsgraden.

Serviceforbundet har aktivt støttet forslaget med debatindlæg.

ME TOO: SEXCHIKANE OG KRÆNKELSER

Tanken er at skabe et stærkere incitament hos arbejdsgiverne til at leve op til forpligtelsen om at forebygge seksuel chikane.

2. Vi vil i fagbevægelsens top gå forrest for at bidrage til den kulturændring, der skal til. Og vi skal også se indad.

For de samme sexistiske kulturer og strukturer kan også findes hos os selv – i de fagpolitiske magtrum og på arbejdspladserne i fagforeningerne.

Me Too har fyldt meget i den offentlige debat i kongresperioden.

ERHVERVSUDDANNELSER Serviceforbundet var sammen med 52 andre forbund under FH medunderskriver på et åbent brev, der kom i landets store aviser fredag den 23. oktober 2020.

Overskriften var ”Toppen af fagbevægelsen vil gøre endeligt op med seksuel chikane i vores samfund” og budskabet er: 1. K onkret foreslår vi at indføre et ’indirekte objektivt arbejdsgiveransvar’, så arbejdsgivere fremover skal hæfte for chikane, der udøves af kolleger, ledere, kunder, klienter og andre, som den ansatte i kraft af arbejdet kommer i kontakt med, medmindre arbejdsgiveren kan godtgøre, at der forud for chikanen har været iværksat passende forholdsregler.

42

I kongresperioden har der været en positiv udvikling på antallet af elever, som vælger at tage en erhvervsuddannelse.

Således er 8 procent flere begyndt på en erhvervsuddannelse i januar 2021 sammenlignet med året før. Det svarer til at 23.000 elever er startet på 2. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb i januar 2021. Årsagen til den stigende tilgang til erhvervsuddannelserne er, at arbejdsmarkedets parter, skolerne og regeringen løbende har haft fokus på erhvervsuddannelserne ikke mindst med trepartsaftaler om lærepladser og aftale om fagligt efterslæb, som blandt andet har betydet, at antallet af lærepladser er steget i 2020. Trepartsaftalen fra efteråret 2020 flyttede også tidspunktet for, hvornår man får sin læreplads, og

dermed er der større tryghed for faktisk at kunne gennemføre sin uddannelse med en læreplads i en virksomhed.

TREPARTSAFTALE OM VOKSEN-, EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE I 2017 kom der en trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse. Den betyder, at lønmodtagerne i fremtiden får langt bedre muligheder for løbende at udvikle deres kompetencer i takt med kravene på arbejdsmarkedet. Det bliver nu langt mere attraktivt og enkelt at sende lønmodtagere på voksen-, efterog videreuddannelse. De økonomiske vilkår styrkes markant i et mere overskueligt og sammenhængende efteruddannelsessystem.

Samtidig får virksomhederne flere penge i godtgørelse, når de sender medarbejdere på efteruddannelse – fra 80% til 100% af højeste dagpengesats. Og uddannelsesinstitutionerne får samtidig flere penge og større frihed til at udbyde og afholde mere relevant efteruddannelse. Desuden er der gjort op med den hidtidige styring, hvor skolerne hvert år har fået udmeldt et loft for, hvor meget efteruddannelse, de kunne udbyde.

Fremover er det behovet for efteruddannelse, der afgør aktiviteten. Der er også aftalt en særlig indsats for at forbedre

danskernes basale færdigheder som at læse, skrive og regne.

FORLIG OM EUD I 2018 kom et forlig, som skulle gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Forliget skulle sikre et bedre indhold og kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og gøre vejen fra folkeskolerne ind på erhvervsuddannelserne nemmere for de unge.

Målet med aftalen var at sikre flere faglærte, fordi Danmark kommer til at mangle tusindvis af faglærte i fremtiden.

Det gælder også indenfor Serviceforbundets fagområder.

TREPARTSAFTALE OM AT VIDEREFØRE INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSEN (IGU) I marts 2019 kom en trepartsaftale om videreførelse af integrationsgrunduddannelsen (IGU) i 3 år under de hidtidige rammer, dvs. 20 ugers uddannelse for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alderen 18-39 år med mindre end 5 års ophold i Danmark, og dimittendrettigheder efter fuldført IGU-forløb.

Målet med aftalen var at fortsætte den positive udvikling, hvor beskæftigelsen blandt nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er steget markant siden den første IGU-aftale i 2016.

TREPARTSAFTALE OM EKSTRAORDINÆR HJÆLP TIL ELEVER, LÆRLINGE OG VIRKSOMHEDER I maj 2020 kom en trepartsaftale med en række initiativer, der skal holde hånden under lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne og give en økonomisk håndsrækning til danske virksomheder ovenpå Corona-krisen.

Indholdet var blandt andet en midlertidig løntilskudsordning med højere kompensation, en midlertidig nedsættelse af AUB-bidraget, og at der fremadrettet bliver indført en mere fleksibel ordning for AUB-bidraget.

Målet var at initiativerne samtidig skulle understøtte trepartsaftalen fra 2016, hvor der var aftalt en målsætning om 8.000-10.000 ekstra lærepladser i 2025.

holde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse.

I forbindelse med den nye ferielov blev feriepenge optjent mellem 1. september 2019 og 31. marts 2020 indefrosset og anbragt i Lønmodtagernes Feriefond forvaltet af LD Fonde, hvor de skulle komme til udbetaling ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

For at sætte gang i økonomien i forbindelse med Corona-krisen besluttede Folketinget dog at gøre det muligt at få udbetalt de 108 milliarder kroner i indefrosne feriemidler.

Det skete over 2 omgange. I efteråret 2020 kunne man søge om 3 ugers indefrosne feriepenge. I marts 2021 kunne man søge om de resterende 2 uger.

2,3 millioner lønmodtagere fik udbetalt 86 milliarder kroner, hvilket efter skat svarer til godt 51 milliarder kroner.

77% af lønmodtagerne valgte at få udbetalt deres feriemidler, og 900.000 lønmodtagere valgte at lade en del eller hele opsparingen stå i Lønmodtagernes Feriefond som en aldersopsparing.

NY FERIELOV Aftalen indeholdt også forbedringer af ordningen, herunder et løft til danskundervisningen og en sikring af, at barsel og længerevarende sygdom kan forlænge IGU-perioden.

Fra september 2020 blev der indført en ny ferielov med samtidighedsferie, hvor man som lønmodtager optjener og afholder ferie over samme periode. Det betyder, at nye på arbejdsmarkedet kan

Den nye ferielov har medført en del intern uddannelse og rådgivning og har været et meget læst emne på hjemmesiden og i nyhedsbrevene til medlemmerne.

43

SENIORPENSION I maj 2018 indgik den daværende Regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) et forlig med DF og Radikale Venstre om Seniorpension for nedslidte. Seniorpension erstattede den hidtidige seniorførtidspension og giver ret til seniorpension, hvis man har 6 år eller mindre til folkepension: Kravene for at få Seniorpension: → Man skal have haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med 20 - 25 års sammenlagt beskæftigelse, hvor en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer opgøres som fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse kan omregnes forholdsmæssigt til fuldtidsbeskæftigelse. → Man må højst have en arbejdsevne på 15 timer eller mindre. Arbejdsevnen vurderes i forhold til seneste job uanset branche. Der skal alene foretages en vurdering af borgerens nuværende arbejdsevne. Det betyder, at der ikke skal iværksættes beskæftigelsesrettede indsatser. Det betyder også, at en person, der er nedslidt som murer, ikke kan henvises til i stedet at arbejde fx i butik.

Seniorpensionsordningen trådte i kraft den 1. januar 2020, og socialrådgiverne i Serviceforbundet har siden hjulpet flere medlemmer med at få Seniorpension.

Forliget om Seniorpension indeholdt også en pulje til at forebygge nedslidning på arbejdsmarkedet. Der blev afsat en ramme på 100 mio. kr. årligt fra 2020 til at forebygge arbejdsbetingede skader og nedslidning.

Rammen afsættes til virksomhedernes forebyggelsesindsatser mod nedslidning, som udmøntes via fradrag for virksomhedernes særlige forebyggelsesindsatser. Fradraget kommer oven i virksomhedernes almindelige fradrag for udgifter til personale.

VÆRDIG TILBAGETRÆKNING: TIDLIG PENSION Serviceforbundet har sammen med en række andre forbund arbejdet politisk for, at vores medlemmer får en ret til tidligere pension, da mange på arbejdsmarkedet ikke kan holde til at arbejde frem til, de bliver folkepensionist grundet den stigende folkepensionsalder.

Under valgkampen gav Socialdemokraterne et valgløfte om tidlig og værdig tilbagetrækning for danskere, som har været længe på arbejdsmarkedet.

Partiet brugte bryggeriarbejderen Arne i kampagnen. Derfor bliver resultatet Tidlig Pension også kaldt for Arne-pension.

Et forlig har nemlig sikret, at de første, som er fyldt 61 år kan søge om Tidlig Pension fra 1. august 2021.

De første kan gå på Tidlig Pension fra 2022.

Tidlig Pension giver mulighed for at forlade arbejdsmarkedet 1-3 år før folkepensionsalderen, hvis man kan dokumentere 42, 43 eller 44 år på arbejdsmarkedet.

Ancienniteten skal som grundlæggende princip opgøres fra det fyldte 16. år frem til 6 år før folkepensionsalderen.

Hovedparten af de perioder, der tæller med i ancienniteten, vil automatisk kunne dokumenteres på baggrund af årlige opgørelser fra blandt andet ATP-data og skatteoplysninger. Men mange medlemmer kommer til at lede efter dokumentation for at kunne opfylde betingelserne.

Serviceforbundets socialrådgivere oplever allerede nu stor interesse for Tidlig Pension.

ATYPISKE ANSÆTTELSER Atypiske ansættelser er løst ansatte, tilkaldevikarer, platformsarbejdere, nultimekontrakter, ulønnet praktik.

Nogle som lønmodtagere. Nogle som selvstændige. Nogle midt i mellem.

Atypiske ansættelser medfører usikker indkomst. Ingen eller ringe pensionsordninger.

45

SAMARBEJDE MED FAGLIGE ORGANISATIONER

Dårlige barselsvilkår. Ingen efteruddannelse. Og ringe dækning ved arbejdsskader.

I dag er det næsten hver tredje i Danmark, som ikke arbejder i en fast fuldtidsstilling.

I sin afsluttende tale for folketingsåret 2021 omtalte Mette Frederiksen problematikken med de atypiske ansættelser, at der skal findes en løsning i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og det hilser vi naturligvis velkommen i Serviceforbundet.

I EU er der iværksat et stort arbejde for at finde ud af, hvornår man er lønmodtager eller selvstændig, og forbundene under FH har sammen med FH iværksat en undersøgelse frem til FH’s kongres i 2022, som skal illustrere, hvordan den danske fagbevægelse kan rumme og organisere de atypiske lønmodtagere.

I vores nordiske samarbejde SUN vil man i den kommende kongresperiode have dette emne som tema, fordi udfordringen findes i hele Norden.

Derfor lægger Hovedbestyrelsen også op til vedtægtsændringer, så Serviceforbundet kan iværksætte arbejdet med at kunne rumme, organisere og servicere disse atypiske grupper fremover.

46

EU-MINDSTELØN Debatten om kommissionens forslag til en EU-bestemt mindsteløn er stadig i gang, og Serviceforbundet deltager aktivt i debatten blandt andet med debatindlæg og samtaler med politikere.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvordan det ender, men alle kræfter er sat ind hos FH, de øvrige forbund, den danske regering og hos de lande og EU-parlamentarikere, som er skeptiske over for forslaget.

Senest har Danmark, Sverige, Østrig, Nederlandene, Irland, Polen, Ungarn, Estland og Malta skrevet under på et fælles brev til det portugisiske EU-formandskab. På et virtuelt ministermøde blev udfordringerne diskuteret, og på tværs af landene hersker der skepsis over for, om et direktiv om mindsteløn er den rette vej at gå. Samtidig vil landene arbejde for at udvide alliancen til endnu flere lande.

EU SOCIAL SØJLE EU har en social søjle, som består af 20 politiske pejlemærker hen mod et mere socialt retfærdigt Europa.

Det er på mange måder en rigtig god ide, men desværre har vi set, at søjlen bruges til at fremsætte forslag om lovgivning på områder, som medlems-

landene selv bør klare. Ikke mindst når det gælder arbejdsmarkedsforhold.

Det mest bekymrende eksempel er, at Kommissionen henviser til søjlen i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om EU-mindsteløn.

Vi mener, at den konkrete udformning af arbejdsmarkedet, socialpolitikken mm. bedst varetages i medlemsstaterne.

EU-lovgivning på disse områder er ikke vejen frem.

Det vil ødelægge Den Danske Model, hvis EU trækker fælles løsninger ned over de 27 forskellige lande.

Samtidig kan man se, at lande med høj overenskomstdækning og en aftalebaseret løndannelse uden politisk indblanding giver de bedste resultater. Derfor skal den sociale søjle ikke misbruges til at indføre en EU-mindsteløn.

20 POLI TISKE PEJLE MÆR KER I EU´S SOCIALE SØJLE

1. UDDANNELSE OG LIVSLANG LÆRING

4. AKTIV BESKÆFTIGELSESSTØTTE

Alle har ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet.

Enhver har ret til rettidig og personligt tilpasset hjælp til at forbedre sine muligheder for beskæftigelse eller for at udøve selvstændig virksomhed. Det omfatter retten til støtte til jobsøgning, kurser og omskoling. Enhver har ret til at overføre sociale rettigheder og uddannelsesrettigheder i forbindelse med jobskifte.

2. LIGESTILLING MELLEM KØNNENE Ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd skal sikres og fremmes på alle områder. Det gælder blandt andet for deltagelse på arbejdsmarkedet, ansættelsesvilkår og karrieremuligheder.

Unge har ret til fortsat uddannelse, en læreplads, et praktikophold eller et godt jobtilbud inden 4 måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller er færdiguddannede.

Kvinder og mænd har ret til samme løn for arbejde af samme værdi.

5. SIKKER OG FLEKSIBEL BESKÆFTIGELSE

3. LIGE MULIGHEDER Uanset køn, racemæssig og etnisk oprindelse, religion og tro, handicap, alder og seksuel orientering har enhver ret til lige behandling og muligheder, hvad angår beskæftigelse, social beskyttelse, uddannelse og adgang til offentligt tilgængelige varer og tjenesteydelser. Vi skal fremme lige muligheder for underrepræsenterede grupper.

Uanset typen og varigheden af ansættelsesforholdet har arbejdstagerne ret til rimelig og lige behandling med hensyn til arbejdsforhold, adgang til social beskyttelse og uddannelse. Vi skal fremme overgangen til tidsubegrænsede ansættelser.

→ Vi skal sikre den nødvendige fleksibilitet hos arbejdsgiverne til hurtigt at tilpasse sig ændringer i de økonomiske forhold i overensstemmelse med lovgivningen og de kollektive overenskomster.

47

→ Vi skal fremme innovative arbejdsformer, der sikrer arbejdsvilkår af høj kvalitet. Vi skal tilskynde til iværksætteri og selvstændig virksomhed. Vi skal fremme erhvervsmæssig mobilitet.

→ Vi skal hindre ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår, bl.a. ved at forbyde misbrug af atypiske kontrakter. En prøvetid bør være af rimelig varighed.

6. LØNNINGER Arbejdstagere har ret til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard.

De skal sikres passende mindstelønninger, så behovene hos arbejdstageren og dennes familie opfyldes inden for rammerne af de nationale økonomiske og sociale vilkår, samtidig med at adgangen til beskæftigelse og incitamenterne til at søge arbejde bibeholdes. Vi skal hindre fattigdom blandt personer i arbejde.

Alle lønninger skal fastsættes på en gennemsigtig og forudsigelig måde i overensstemmelse med national praksis og i respekt for arbejdsmarkedets parters uafhængighed.

7. OPLYSNINGER OM ANSÆTTELSESVILKÅR OG BESKYTTELSE I TILFÆLDE AF OPSIGELSER Arbejdstagere har ret til ved ansættelsesforholdets start at blive underrettet skriftligt om deres rettigheder og pligter, bl.a. om prøvetiden.

Forud for en opsigelse har arbejdstagere ret til at blive underrettet om årsagerne og til at få et rimeligt varsel.

De har ret til adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og i tilfælde af ubegrundet opsigelse ret til at klage og til at få en passende kompensation.

8. SOCIAL DIALOG OG INDDRAGELSE AF ARBEJDSTAGERNE Arbejdsmarkedets parter skal høres om udformningen og gennemførelsen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker i overensstemmelse med national praksis.

Arbejdstagere eller deres repræsentanter har ret til at blive underrettet og hørt i god tid på områder, der er relevante for dem, særligt om overførsel, omstrukturering og sammenlægning af virksomheder og om kollektive afskedigelser.

Vi skal støtte øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter for at styrke den sociale dialog.

9. BALANCE MELLEM ARBEJDSLIV OG PRIVATLIV Forældre og mennesker med omsorgsforpligtelser har ret til passende orlov, fleksible arbejdsformer og adgang til omsorgsydelser. Kvinder og mænd skal have lige adgang til særlig orlov for at kunne opfylde deres omsorgsforpligtelser og tilskyndes til at benytte sig af den på en afbalanceret måde.

De skal tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, samtidig med at deres uafhængighed og retten til kollektive skridt respekteres. Aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter skal gennemføres på EU-plan og i de enkelte medlemslande, hvis det er relevant.

49

SAMARBEJDE MED FAGLIGE ORGANISATIONER

10. ET SUNDT, SIKKERT OG VELTILPASSET ARBEJDSMILJØ OG DATABESKYTTELSE → Arbejdstagere har ret til en høj grad af beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

→ Arbejdstagere har ret til et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres faglige behov, og som giver dem mulighed for at forlænge deres deltagelse på arbejdsmarkedet.

→ Arbejdstagere har ret til at få deres personoplysninger beskyttet i et ansættelsesforhold.

11. BØRNEPASNING OG STØTTE TIL BØRN → Børn har ret til prismæssigt overkommelige pasningstilbud af høj kvalitet.

→ Børn har ret til beskyttelse mod fattigdom. Børn fra socialt dårlige kår har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder.

50

12. SOCIAL BESKYTTELSE Uanset arten og varigheden af ansættelsesforholdet har arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende på sammenlignelige vilkår ret til tilstrækkelig social beskyttelse.

13. ARBEJDSLØSHEDSUNDERSTØTTELSE Arbejdsløse har ret til passende aktiveringsstøtte fra de offentlige arbejdsformidlinger til at komme ud/tilbage på arbejdsmarkedet og passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en rimelig varighed i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse. Understøttelsen må ikke ødelægge incitamentet til hurtigt at komme i beskæftigelse igen.

14. MINIMUMSINDKOMST Alle, som ikke har tilstrækkelige midler, har ret til tilstrækkelige mindsteindkomstydelser, som sikrer et værdigt liv i alle dets faser, og effektiv adgang til varer og tjenesteydelser, der kan understøtte dette. For dem, der kan arbejde, bør mindsteindkomstydelser kombineres med incitamenter til at komme ud/tilbage på arbejdsmarkedet.

15. ÆLDRES INDKOMST OG ALDERSPENSION Pensionerede arbejdstagere og selvstændige har ret til en pension, som svarer til deres bidrag og sikrer en tilstrækkelig indkomst. Kvinder og mænd skal have lige muligheder for at erhverve pensionsrettigheder.

Alle ældre har ret til en indkomst, der sikrer et værdigt liv.

16. SUNDHEDSYDELSER Alle har ret til rettidig adgang til prismæssigt overkommelige forebyggende og helbredende sundhedsydelser af høj kvalitet.

17. INKLUSION AF PERSONER MED HANDICAP Personer med handicap har ret til en indkomststøtte, der sikrer et værdigt liv, tjenesteydelser, som sætter dem i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, og et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres behov.

18. LANGTIDSPLEJE Alle har ret til prismæssigt overkommelig langtidspleje af høj kvalitet, herunder hjemmepleje og lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser.

19. BOLIGER OG STØTTE TIL HJEMLØSE A. Der skal være adgang til socialt boligbyggeri eller boligstøtte af høj kvalitet for dem, der har behov for det.

B. Udsatte personer har ret til passende støtte og beskyttelse mod tvangsudsættelse.

C. Hjemløse skal have adgang til passende husly og tjenesteydelser for at fremme deres sociale inklusion.

20. ADGANG TIL GRUNDLÆGGENDE TJENESTEYDELSER Alle har ret til adgang til basale tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder vand, sanitet, energi, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation. Hjælp til adgang til disse tjenester skal være tilgængelig for dem, der har behov for det.

BREXIT Baggrunden for Brexit er folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab den 23. juni 2016, hvor 51,89 procent af vælgerne stemte for at forlade EU, mens 48,11 procent stemte for at forblive i EU. Sammenfatning af aftalen om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien: Den 31. december 2020 forlod Storbritannien EU’s indre marked og toldunion.

Den 24. december 2020 lykkedes det for parterne at nå til enighed om en ny aftale, der vil regulere forholdet mellem de 27 EU-lande og Storbritannien fremover i lyset af Storbritanniens nye position som tredjeland. Aftalen dækker bl.a. varehandel, tjenesteydelser, bestemmelser om fair konkurrence og bæredygtighed, fiskeri, transport, energi, mobilitet af personer og koordinering af sociale ydelser.

Aftalen er først og fremmest en bred aftale om handelssamarbejde, der er EU’s mest vidtgående bl.a. i forhold til toldog kvotefri handel med varer. EU’s andre handelsaftaler indeholder sædvanligvis både kvoter for diverse varer samt (sænkede) toldsatser. Aftalen dækker også tjenesteydelser, men med flere begrænsninger, som også vil påvirke danske virksomheder og lønmodtagere.

51

SERVICEFORBUNDET INTERNT

Aftalen indeholder en lang række bestemmelser, der skal sikre fair konkurrencevilkår. Det gælder både i forhold til regler for statsstøtte, beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, miljøbeskyttelse og indsatsen mod klimaforandringer. Der er aftalt ”non-regression” klausuler, som skal forhindre en sænkning af de standarder, som er gældende pr. 31. december 2020, men det er ikke lykkedes at få aftalt en dynamisk tilpasning fremadrettet. For at kunne sikre overholdelse af aftalerne om fair konkurrence er der indført et omfattende afsnit om tvisteløsning.

Det vurderes, at hvis der havde været tale om et koldt Brexit, altså at Storbritannien havde trådt ud af EU uden en aftale, så havde det alene i Danmark betydet 70.000 mistede arbejdspladser.

FN’S VERDENSMÅL FN’s verdensmål tiltrækker sig stadig stigende politisk opmærksomhed.

FH har prioriteret fokus på følgende 8 ud af de 17 verdensmål: → Mål 4: Kvalitetsuddannelse → Mål 5: Ligestilling mellem kønnene → Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst → Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur → Mål 10: Mindre ulighed 52

→ Mål 13: Klimaindsatsen → Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

→ Mål 17: Partnerskaber for handling.

Serviceforbundet støtter blandt andet FN’s verdensmål via medlemskab af ”Broen til fremtiden”.

FOLKETINGSVALGET 2019 Folketingsvalget den 5. juni 2019 blev udskrevet af Venstres statsminister Lars Løkke Rasmussen den 7. maj 2019. Det skete efter 4 år med regeringsmagten hos Venstre Folketingsvalget viste meget klart, at de fleste vælgere har vist, at de ønsker en ny retning for Danmark. Hvor der ikke skæres ned, men investeres i velfærd, uddannelse, grøn omstilling og tryghed for alle.

Mette Frederiksen blev den 26. juni 2019 udpeget som statsminister og leder af en rent socialdemokratisk regering. Et egentligt regeringsgrundlag blev ikke fastlagt, men mellem parterne i den røde blok blev der forhandlet et såkaldt ’forståelsespapir’ på plads, kaldet ”Retfærdig retning for Danmark”.

Det fokuserede især på klimapolitik, velfærd, ulighed, uddannelse, integration og internationalt engagement.

EUROPA-PARLAMENTSVALGET 2019 Ved EP-valget i 2019 blev det tydeligt, at den danske opbakning til EU var voksende; EU-skeptiske partier som Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU fik dårlige valgresultater, hvilket også må ses som en konsekvens af Storbritanniens udmeldelse af EU og de store britiske udfordringer med at få Brexit til at falde på plads.

Der skulle vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet, samt et fjortende mandat, som vil indtræde i parlamentet når Storbritannien udtræder af EU, hvor det samlede antal parlamentsmedlemmer bliver reduceret fra 751 til 705, og antallet for de enkelte lande reguleres.

Marianne Vind, der kommer fra fagbevægelsen, stillede op for Socialdemokratiet og blev ikke valgt i første omgang, men da Mette Frederiksen udpegede Jeppe Kofoed til udenrigsminister, så trådte Marianne Vind ind på den ledige plads.

Serviceforbundet har efter EP-valget fortsat et rigtig godt og tæt samarbejde med Marianne Vind, som i EP har et stort fokus på arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder.

INTER NATIONALT

ARBEJDE

INTERNATIONALT ARBEJDE

Serviceforbundet er repræsenteret i en række internationale organisationer.

Det internationale arbejde er vigtigt, selvom det kan synes fjernt fra medlemmernes hverdag.

Den internationale udvikling har nemlig stor betydning for det danske arbejdsmarked, og den udvikling, vi ser i andre lande, varsler, hvad der er på vej til os.

Hvilke kampe vi skal tage op sammen med fagbevægelsen i andre lande.

Et eksempel er udviklingen i andelen af atypiske job. Det vil sige et job med færre rettigheder som job med o-timers kontrakter, vikarjob uden overenskomst, korttidsansættelser, platformsansansatte og ”selvstændige” uden ansattes rettigheder.

40% af alle job i EU er atypiske ansættelser. I Danmark er det hver 3. job.

Når nye job skabes i EU, er det ofte atypiske job. Når der skabet 5 nye job er de 4 atypiske.

De usikre job betyder, at det er svært at få lån i banken, købe bolig og planlægge fremtiden.

Atypiske ansættelser er også en medvirkende årsag til, at flere og flere med arbejde er fattige eller det man kalder working poor.

54

Man er working poor, hvis man tjener under 60% af landets median-indkomst og samtidig er i arbejde mindst halvdelen af tiden.

I Danmark lever 182.000 lønmodtagere og 32.000 selvstændige under EU’s fattigdomsgrænse.

Det skaber en underklasse også kaldet et prekariat.

SUN FORMANDSKAB SUN som står for Service-og Tjenestebranchens Union i Norden havde kongres den 19. – 20. august 2021, og det skulle afvikles i Torshavn på Færøerne, men det blev besluttet at afvikle kongressen virtuelt grundet Corona.

SUN’s medlemsforbund repræsenterer tilsammen cirka 100.000 medlemmer.

Formandskabet går på skift mellem de 5 lande, som er repræsenteret i SUN Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Danmark, og det er Danmarks tur til at løfte opgaven.

Serviceforbundets formand John Nielsen blev valgt som formand for SUN for de næste 4 år.

Det er en opgave, Serviceforbundet har løftet tidligere og dermed har erfaring med.

Det betyder, at Serviceforbundet udover formandskabet også bliver sekretariat for SUN og skal stå for planlægning af indkaldelser af møder, mødestyring, økonomistyring og selvfølgelig planlægning og afviklingen af SUN-kongressen i 2025.

Temaet for den kommende kongresperiode bliver atypiske ansættelser, platformsarbejde m.m., men der er også fokus på EU-politikken på beskæftigelsesområdet, og her tænkes specielt på forslaget fra EU-kommissionen om en mindsteløn i EU.

UNI GLOBAL UNI Global Union har afholdt en vellykket 5. Verdens kongres i Liverpool med Temaet ”Vi gør det muligt!” og samlede næsten 2.000 deltagere fra 523 medlemsforeninger i 113 lande og yderligere 400 personer fra lokale fagforeninger, der deltog i åbningsceremonien.

Under kongressen blev Ruben Cortina enstemmigt valgt som Uni Global Union’s nye præsident og Christy Hoffman blev enstemmigt valgt som Uni Global Union’s nye generalsekretær.

UNI Global Union har base i Nyon i Schweiz og repræsenterer mere end 20 millioner arbejdstagere fra over 150 forskellige lande i de hurtigst voksende sektorer i verden – færdigheder og

tjenester. 90% af de nye arbejdspladser forventes at være i disse sektorer i det næste årti. UNI arbejder for at sikre, at disse job er anstændige, og at arbejdstagernes rettigheder beskyttes, herunder retten til at deltage i en fagforening og kollektive forhandlinger.

Gennem sine sektor og globale fagforeninger, repræsenterer Uni arbejdstagere i rengøring og sikkerhed, handel, finans, gaming, grafisk og emballage, hår og skønhed, information, kommunikation, teknologi og tjenesteydelser industri (IKT), medier, underholdning og kunst, post og logistik, privat pleje og social sikring, sport, vikarer og agentur arbejdstagere, og turisme industrier samt fagfolk og ledere, kvinder og unge.

UNI’s Breaking Through-strategi handler om at ændre spillereglerne på det globale arbejdsmarked og sikre retfærdighed og lighed for arbejdstagerne.

UNI arbejder for at organisere arbejdsstyrken i den globale servicesektor i en tid med hidtil uset usikkert arbejde og ungdomsarbejdsløshed.

UNI EUROPA Som den europæiske fagforeningssammenslutning for 7 millioner servicearbejdere taler UNI Europa for de sektorer, der udgør rygraden i det økonomiske og sociale liv i Europa.

UNI Europa har hovedkvarter i hjertet af Bruxelles og repræsenterer 272 nationale fagforeninger i 50 lande, herunder: handel, bankforsikring og centralbanker, spil, grafisk og emballage, hår og skønhed, informations- og kommunikationsteknologitjenester, medier, underholdning og kunst, posttjenester og logistik, privat pleje og socialforsikring, industriel rengøring og privat sikkerhed, professionel sport og fritid, fagfolk/ledere og vikaransatte.

UNI Europa repræsenterer den største region i UNI Global Union. UNI Europa er organiseret efter sektor og regioner. Hver sektor og region er direkte repræsenteret i forretningsudvalget. UNI Europa’s regionale konference finder sted hvert fjerde år.

Uni Europa holdt konference den 27. – 29. april 2021, som svarer til en kongres og afvikles hvert 4. år.

Fagforeninger mødtes her til den første virtuelle udgave af UNI Europa Regional Conference. Over 900 delegerede og fagforeningsgæster deltog i onlinearrangementet, som var vært for UNI-tilknyttede fagforeninger fra de 3 fagforeningsfamilier i Belgien.

De delegerede stemte om beslutningsforslag, der satte organisationens politiske prioriteter for de næste fire år og udnævnte UNI Europa til leder.

Fremad gennem kollektive forhandlinger: Kernen er den fælles forpligtelse til at gå videre gennem kollektive forhandlinger.

Regionalsekretæren skitserede 3 strategiske akser i denne forbindelse: 1.

Bottom up, organisering: opbygning af et stærkt medlemsgrundlag, der engagerer sig i fagforeningsaktiviteter og kollektive forhandlinger.

2. Top-down, der især påvirker EU’s politikere for at skabe en gunstig ramme for kollektive forhandlinger.

For det første vil vi ikke hvile, før offentlige kontrakter kun går til virksomheder med kollektive overenskomster.

3. Samarbejde med multinationale selskaber for at skabe et forhandlingsmiljø for vores associerede selskaber. Vores første prioritet i denne henseende er vores kampagne for at bringe Amazon i overensstemmelse med den europæiske sociale model på arbejdspladsen og videre.

Konferencen bekræftede også UNI Europa’s lederskab: Peter Hellberg fra Unionen, Sverige, er formand for UNI Europa.

55

EKSTERNE SAM

ARBEJDER

EKSTERNE SAMARBEJDER

PEN SIONS KASSER

INDUSTRIENS PENSION

VELLIV

Serviceforbundet er igennem vores forskellige landssammenslutningers medlemsgrupper på CO-industrioverenskomsten medejer af Industriens Pension, herunder medlemmer af VSL, Faglig Puls og RAFF.

Ca. 900 veterinærsygeplejersker har deres pensionsmidler hos Velliv, og pt. kommer eventuelle nyheder fra Velliv til Serviceforbundet via Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Samarbejdet mellem Serviceforbundet og Industriens pension er rigtig godt, og strømmen af viden m.m. deles hyppigt.

PENSIONDANMARK Cirka 10.000 medlemmer er omfattet af overenskomster med pension i PensionDanmark. Det betyder, at de fleste medlemmer af Serviceforbundet har deres arbejdsmarkedspension i Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab PensionDanmark.

Medlemmer kommer fra VSL, ESL, DFKF og Faglig Puls.

PensionDanmark er et kundeejet pensionsselskab, og derfor er der ingen aktionærer, der skal tjene penge på medlemmernes pensionsopsparing.

Derfor er administrationsomkostningerne meget lave.

Serviceforbundet er repræsenteret i PensionDanmarks bestyrelse ved forbundsformand John Nielsen.

58

AP PENSION Langt størstedelen af medlemmerne hos Raffinaderiteknikernes fagforening er medlem hos AP Pension. Der er ikke pt. et formaliseret samarbejde.

SAMPENSION Serviceforbundet har medlemmer fra VSL, FAKK, Danmarks Kirketjenerforening, ESL og Faglig Puls i SamPension.

Serviceforbundet er her repræsenteret i Sampensions Kundegruppe for Statsansattes bestyrelse ved næstformand Finn Johnsen, og også her ses et godt samarbejde.

PFA Ca. 1600 urmagere og optikere har deres arbejdsmarkedspension hos PFA. Serviceforbundet, som sidder i Pensionsudvalget sammen med Anette Pedersen, har et godt og konstruktivt samarbejde med PFA, og samarbejdet ses udbygget.

MIN A-KASSE Allerførste dag i kongresperioden var en historisk dag i Serviceforbundet og for vores medlemmer. Det var nemlig pr. 1. januar 2017, at vores a-kasse fusionerede med Min A-kasse på baggrund af godkendelsen på a-kassens delegeretmøde i 2016. Vores medlemmer blev fra første færd serviceret af Serviceforbundets tidligere medarbejdere, som blev overdraget til Min A-kasse, og det er i stor udtrækning fortsat tilfældet i dag.

Det har fastholdt og videreført viden om vores fag og branche til Min A-kasse og gjort overgangen betydeligt nemmere og mere smidig.

Den strategiske beslutning skal ses i lyset af vores let dalende medlemstal på daværende tidspunkt og de massive investeringer i a-kassesystemet, som vi

stod foran. Siden vores fusion med Min A-kasse er flere andre a-kasse fusioneret eller har indgået store samarbejdsaftaler. Det er vores forventning, at vi i fremtiden vil se yderligere sammenlægninger eller samarbejder blandt a-kasser.

Min A-kasse er en tværfaglig a-kasse med cirka 91.000 medlemmer og 117 ansatte og er med deres kontorer godt repræsenteret på hele landkortet.

Der var selvsagt stor fokus på fusionen i 2017-2018 indtil hverdagen og samarbejdet kom ordentligt på plads, og de seneste år har fokus især været på at identificere og udnytte de synergier, der ligger i samarbejdet med Min A-kasse, hvor vi vurderer, der er et stort potentiale, særligt i forhold til at varetage vores medlemmer interesse og tilbyde gode service- og medlemsfordele, men også i forhold til deres og vores strategiske mål og indsatser.

Vi har i dag et dagligt og velfungerende samarbejde med Min A-kasse, som varetager en lang række af vores kritiske kontingent- og medlemsprocesser, og på flere områder er Min A-kasse en central del af vores fundament. Det gode samarbejde skyldes blandt andet, at vi bor ”dør om dør” i både Valby, Århus, Fredericia og Aalborg. Den nemme tilgang til hinanden gør vores dagligdag

nemmere, og vi har altid en åben livslinje til hinanden.

ARBEJDERNES LANDSBANK

Sammen med Min A-kasse driver vi flere udviklingsprojekter blandt andet om betalingsløsninger, og vi har løbende statusmøde om vores samarbejde.

Ligeledes har vi gennem Min A-kasse fået gode nye samarbejdspartnere, hvor vi løbende hjælper og sparre med hinanden om fælles problemstillinger – et samarbejde, som vi håber udvikler sig løbende i de kommende år.

Serviceforbundet har et omfattende samarbejde med Arbejdernes Landsbank, da vi både investerer en stor del af vores midler i samarbejde med banken, og også bruger banken som den daglige bank til almindelig økonomisk drift.

Forbundsformand John Nielsen er repræsenteret i bankens rådgivende repræsentantskab, og formanden for Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund Lone N. Frost er også repræsenteret.

I september 2020 blev Serviceforbundets næstformand Finn Johnsen valgt som formand for Min A-kasse på deres virtuelle delegeretmødet, og det er vores ønske og mål, at Min A-kasse i de kommende år skal have endnu mere fokus på udvikling, vækst og synergierne til de faglige organisationer. En udvikling, som vi ønsker at bidrage og understøtte i vores samarbejde.

Fremtiden byder på et endnu tættere samarbejde med Min A-kasse.

Arbejdernes Landsbank gennemførte i 2021 en større strategisk kapitaludvidelse, som formentligt skal ses i lyset af bankens opkøbsstrategi. Serviceforbundet deltog i kapitaludvidelse og købte aktier for yderligere 11,6 millioner kroner.

ALKA Alka er blandt Serviceforbundets vigtigste og samarbejdspartner, da der her tilbydes medlemmerne en række forsikringstilbud med en rabat, som netop opnås via medlemskabet af Serviceforbundet, og includeret i medlemskabet er der en gruppelivsforsikring.

59

EKSTERNE SAMARBEJDER

Serviceforbundets gruppelivsforsikring i Alka er en obligatorisk kollektiv livsforsikring, der sikrer medlemmernes efterladte en sum på op til 50.000 kroner ved dødsfald.

til fagbevægelsen. Serviceforbundet har en forventning om, at dette gode samarbejde vil fortsætte mange år frem.

13.405 medlemmer er omfattet af gruppelivsforsikringen. I kongresperioden er der betalt 4.552.600 kroner til boet efter 239 medlemmer.

Med medlemskortet PlusKortet kan medlemmerne få rabat i 1.300 butikker og webshops.

PLUSKORT

Forbundet tilbyder også en billig fritidsulykkesforsikring. 11.603 medlemmer er tilsluttet fritidsulykkesforsikringen.

FORBUNDS INDBOFORSIKRING Medlemmer af Serviceforbundet kan få en billig indboforsikring hos Alka. 3.156 medlemmer har tegnet forbunds indboforsikringen. 2.911 får rabat på deres bilforsikring.

Alka blev solgt til Tryg i 2018, hvilket betyder, at kunderne nu får bonus fra Tryg.

Det gælder både for medlemmer med private forsikringer og selve forbundet.

Selv om Alka nu er en del af TRYG, er det lykkedes Alka at holde ånden og de gode samarbejdsrelationer til forbundene. Dette samarbejde vedligeholdes og udvikles gennem ”Den fælles arbejdsgruppe”, der ledes af underdirektør John Dahl, der igennem mange års arbejde har indgående kendskab og relationer 60

Et medlem kan typisk spare ca. 4.000 kroner årligt gennem PlusKort.

Rabatten kan fås ved at vise medlemskortet eller appen. Der findes ikke tal for, hvor mange der bruger kortet, da rabatten gives, uden at kortet registreres. 29% af forbundets medlemmer bruger PlusKort appen, viser tal fra juni 2021. Der ligger over gennemsnittet for alle forbund, som er på 23%. Tilslutningen til appen er stigende år for år. 7% af medlemmerne har et Guldkort.

I kongresperioden har ordningen skiftet navn fra LO Plus til PlusKort.

Det nye navn i 2019 har givet anledning til at gennemgå alle breve, mails og tekster om PlusKortet. Kommunikationsafdelingen arbejder sammen med PlusKortet om at finde en teknisk løsning, så landssammenslutningens navn og logo fremover kan flettes ind i breve, mails, kort o.l.

ØVRIGE

SAM ARBEJDER

ØVRIGE SAMARBEJDER

FIC Serviceforbundet samarbejder med Forum of International Cooperation FIC, som er en NGO, der kæmper for rettigheder til mennesker med få ressourcer: sociale, økonomiske og demokratiske rettigheder og muligheder for uddannelse og beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Dette gør FIC gennem debat og oplysning i samarbejde med lokale og nationale organisationer og foreninger i Danmark, Europa og Østafrika. FIC bor til leje i Serviceforbundets forbundshus.

FORBRUGERRÅDET TÆNK Serviceforbundet er medlem af forbrugerrådet Tænk, hvis hovedformål er forbrugerrettigheder og forbrugerbeskyttelse. Serviceforbundet har et omfattende samarbejde med Tænk og har aktivt samarbejdet om kampagner. Der kan drages mange paralleller mellem forbrugerbeskyttelse og fagbevægelsens varetagelse af medlemmernes interesser. Frem til juni 2021 har forbundsformand John Nielsen siddet i rådets bestyrelse, men pt. er Serviceforbundet repræsenteret i rådet ved forbundsformand John Nielsen og næstformand Finn Johnsen.

BROEN TIL FREMTIDEN Serviceforbundet er med i netværket ”Broen til fremtiden”, som er bestående af grønne og sociale bevægelser, faglige 62

organisationer samt forskere. Netværkets udgangspunkt er, at det haster med at få skabt fælles løsninger med baggrund i en dansk tradition for samarbejde på tværs.

Klimaforandringerne har store konsekvenser økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt og for vores livsgrundlag og udvikling. Broen til fremtiden støtter og tager udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål og Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grad.

FORENINGEN TIL STØTTE AF SYGDOMSRAMTE ERHVERVSAKTIVE BORGERE Serviceforbundet er medlem af Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive mennesker, som giver tilskud til et rekreationsophold, hvis man har været udsat for en sygdom, fysisk eller psykisk, eller en arbejdsskade, der gør, at man i kortere eller længere tid er sygemeldt fra sit arbejde. Formålet med tilskuddet er at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og dermed tilbage på arbejdsmarkedet.

Ovennævnte samarbejder er blot nogle af de eksterne repræsentationer og samarbejder, som Serviceforbundet er en del af og som skal ses værende med til at præge og påvirke områder i vores samfund, der har indflydelse på medlemmernes liv, både det private liv og arbejdslivet.

BI LAG

1

ORGANISATION

HVERV...

REPRÆSENTANT

ALKA Forsikring A/S:

Suppleant til bestyrelsen Den fælles arbejdsgruppe

John Nielsen Finn Johnsen og Susanne Fasting

AOF:

Hovedbestyrelsen Den fælles arbejdsgruppe

Finn Johnsen Finn Johnsen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

Delegeret

John Nielsen

Arbejdernes Landsbank:

Rådgivende repræsentantskab

John Nielsen

BAU:

Repræsentantskabet

Finn Johnsen

Bolind:

Bestyrelsen

John Nielsen

CO-10:

Repræsentantskabet

John Nielsen

CO-Industri:

Centralledelsen Forretningsudvalget Ferielovsudvalget Forhandlingsudvalget Industriens Pensionsudvalg Mødeplanansvarlig Overenskomstudvalget Tillidsrepræsentantudvalget

John Nielsen og Finn Johnsen John Nielsen Finn Johnsen Finn Johnsen Finn Johnsen Finn Johnsen Finn Johnsen Finn Johnsen

CO-Søfart

Bestyrelsen

Dennis Mahnkopf

By- og Boligudvalget Erhvervs- og Plenarforsamlingen

Peter Johansen

Det Kriminalpræventive Råd:

John Nielsen

63

BILAG 1

ORGANISATION

HVERV...

REPRÆSENTANT John Nielsen John Nielsen

Fagbevægelsens Hovedorganisation:

Hovedbestyrelsen Forretningsudvalget Politiske udvalg FH: Arbejdsmiljø Arbejds- og Ansættelsesret Beskæftigelses, erhverv, integration og socialpolitik EU/Internationalt Familie- og Ligestillingspolitik FIU Organisationsudvikling Uddannelse og forskning Økonomi og Velfærd

Fagbevægelsens Hovedorganisation:

Øvrige udvalg FH: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forhandlingsudvalg nedsat ad hoc ifm. OK-forhandlinger FH’s Skoletjeneste PlusKortet Medlemskontaktscenter - Styregruppe OK-oplysningsindsatsen - Følgegruppe Rådet for grundlæggende erhvervsrettede udd. (REU) Samarbejdsrådet DKF/FH Udvikling af den offentlige sektor

Finn Johnsen og Robert Andersen Finn Johnsen og Peter Johansen Finn Johnsen og Thomas Vorre John Nielsen og Peter Jørgensen Finn Johnsen Finn Johnsen og Michael Bovbjerg Hansen Finn Johnsen Lone N. Frost Finn Johnsen John Nielsen Finn Johnsen Jonas Ekelund Andersen Finn Johnsen og Susanne Fasting Finn Johnsen og Susanne Fasting Finn Johnsen Torben Vangsgaard Peter Johansen Finn Johnsen

Faglige udvalg: Serviceerhvervenes Uddannelses Sekretariat.

Forretningsudvalg Formand for fællesudvalget (bestyrelsen SUS) Uddannelsesudvalget for ejendomsteknikere Tandteknikerfagets faglige udvalg

Finn Johnsen Finn Johnsen Torben Vangsgaard Dennis Mahnkopf, Kim Vormsby, Dorte Rasmussen og Cecilie Munk

Forbrugerrådet Tænk:

Rådet

John Nielsen og Finn Johnsen

Repræsentantskabet

Lone N. Frost, John Nielsen og Finn Johnsen

Bestyrelsen

Finn Johnsen

Forbrugsforeningen: Handelsbranchens Koordinationsudvalg:

64

ORGANISATION

HVERV...

REPRÆSENTANT

Industriens Pension:

Kontaktperson

Finn Johnsen

International Koordinering:

Arbejdsgruppen

John Nielsen

For tandteknikere For tilsyns- og ejendomsfunktionærer For Falck-ansatte

Dennis Mahnkopf, Kim Vormsby og Dorte Rasmussen Torben Vangsgaard Finn Johnsen

Konventum:

Repræsentantskabet

Finn Johnsen

Kooperationens Hus:

Bestyrelsen

Finn Johnsen

Min A-kasse:

Formand for bestyrelsen Forretningsudvalg

Finn Johnsen Finn Johnsen

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO):

Forretningsudvalget Forbrugsforeningen af 1886 (repræsentantskabet) Kundegruppestyrelsen for statsansatte i SamPension: Statslige forhandlingsudvalg Den administrative baggrundsgruppe

Finn Johnsen Finn Johnsen Finn Johnsen Finn Johnsen Anders Dupont Dall

PensionDanmark:

Bestyrelsen i PensionDanmark A/S Bestyrelsen i PensionDanmark Holding A/S

John Nielsen John Nielsen

PFA:

Pensionsudvalget vedr. Ur & Optik Pension

Finn Johnsen og Anette Pedersen

SAM Pension:

Kundegruppebestyrelsen for statsansatte

Finn Johnsen

Service- og Tjenestebranchens Union i Norden:

Bestyrelsen i SUN. Formand

John Nielsen

UTH-Fonden:

Bestyrelsesmedlem

Finn Johnsen

Kompetencefonde:

65

BILAG 2. RETNING OG MÅL 2021 – 2025 Vi står på et stærkt fundament.

BI LAG

2020-2021 blev på ingen måde den afslutning på kongresperioden, som vi havde håbet og forventet. Ingen havde forudset den historiske nationale og globale nedlukning, som fulgte i kølvandet af COVID-19 epidemien.

2

FREMGANG I FÆLLESSKAB Retning og mål for kongresperioden 2021-2025

66

Vi var kommet stærkt fra land efter kongressen i 2017, og der var iværksat og endda afsluttet mange vigtige initiativer allerede ved udgangen af 2019, og heldigvis for det - set i lyset af de restriktioner og den nedlukning vi har været ramt af siden marts 2020.

I perioden fra oktober 2017 til december 2019 var vi lykkedes med at tiltrække flere ny brancher til fællesskabet, der var kommet styr på bundlinjen, og der var ydermere etableret en kompetent kommunikationsafdeling og implementeret segmenterede nyhedsbreve.

I foråret 2019 blev det politiske fundament for det videre arbejde med ”Retning og Mål” vedtaget af hovedbestyrelsen, og dette har siden udgjort vores sigtelinjer og prioriteringer.

Vi skal i den kommende kongresperiode bygge videre på det politiske grundlag og de resultater, vi har opnået indtil nu, og blive endnu mere målrettede.

Vi skal bruge erfaringerne fra de seneste par år og Corona-krisen til at udvikle og styrke Serviceforbundet såvel politisk, fagligt og administrativt.

Vi skal spille aktivt ind for at opnå politisk indflydelse bl.a. for at forbedre vores dagpengesystem, arbejde for at mindske fattigdom og mindre ulighed på den anden side af Corona-krisen.

DET POLITISKE FUNDAMENT Serviceforbundet formål er at organiserer alle lønmodtagere inden for de eksisterende brancheområder.

Serviceforbundets skal øve indflydelse på løn- og arbejdsforhold samt arbejde for uddannelse og opkvalificering af medlemmerne.

”Serviceforbundet skal servicere og støtte landssammenslutningerne gennem fælles og individuelt tilpassede administrative løsninger, og samle landssammenslutninger i et stærkt faglig fællesskab med fokus på synergier og relationer.”

Hovedbestyrelsen vedtog samtidig 6 politiske og administrative indsatsområder:

Hovedbestyrelsen har i foråret 2019 formuleret nedenstående sigtelinje for arbejdet med ”Mål og Retning 2020-2021”, som ligeledes udgør sigtelinjen for arbejdet i den kommende kongresperiode.

NYE FAGFORENINGER

NYE FAGFOR ENINGER BESKRIVELSE AF INDSATSOMRÅDE: Serviceforbundet skal arbejde med at tiltrække flere fagforeninger til fællesskabet, hvortil vi har brug for en række værktøjer, som kan kvalificere arbejdet med at optage nye brancher, hvilket kongressen bl.a. har banet vejen for, ved i vedtægten at ændre formålsparagraffen og begrebet landssammenslutninger.

(Det indskrevne tager udgangspunkt i, at dokumentet retning og mål er vedtages på kongressen. Vi kan så slette de 3. første bomber i Indsatser)

POLITIK NUVÆRENDE LANDSAMMENSLUTNINGER

FOKUSOMRÅDER: → Udbrede kendskab til

TILTRÆKKE OG FASTHOLDE

→ Samarbejde med faglige organisatio-

EFFEKTIVT FORBUND

→ Metodisk og taktisk opsøgende

Serviceforbundet

ner og politiske partnerskaber.

FAKTA OG VIDEN

arbejde

→ Professionel optagelsesproces

67

BILAG 2

INDSATSER: → Ændret formålsparagraf → Nyt begreb for

POLITIK

Landssammenslutninger

→ Vedtægtsændringer → Drejebog for optagelse → Opsøge og invitere minimum 5 relevante fagforeninger pr. år.

→ Afholde 2 årlige arrangementer med

kontingentet → Oprettelse af solidaritetspulje

PEJLEMÆRKER: I kongresperioden skal vi lykkedes med at optage nye fagforeninger, udbrede kendskabet til Serviceforbundet samt udvide omfanget og kvaliteten af vores services.

alliancer

→ Understøttes af debatindlæg, kampagner og lign.

BESKRIVELSE AF INDSATSOMRÅDE: Vi skal søge bedst mest mulig faglig og politisk indflydelse til gavn for landssammenslutningerne og medlemmerne.

aktuelle emner

→ Næstformandspost holdes vakant → Økonomiydelser indarbejdes i

→ Understøttes af faglige og politiske

→ Understøttes af møder med politikere eller lign.

→ Udarbejdelse af årshjul for politiske og kommunikative indsatser

→ Hvert år skal vi opsøge nye faglige og politiske alliancer

FOKUSOMRÅDER: → Kendskab til LS og Serviceforbundet → Mere mediesynlighed → Arbejdsmarkedspolitik → Løse udfordringer og problemstillinger

→ Alliancer og samarbejdspartnere → Indflydelse INDSATSER: → Serviceforbundet skal arbejde for et forbedret dagpengesystem

→ Serviceforbundet skal arbejde for, at der ikke indføres en EU-mindsteløn

→ Serviceforbundet skal sammen med landssammenslutningerne arbejde for politiske løsninger på udfordringer, som ikke kan løses via overenskomstforhandlinger → Tale, budskab og medietræning gennemføres i hver kongresperiode. → Debat og fastsættelse af politiske fokusområder og prioriteringer i Hovedbestyrelsen

→ Afholde 1-2 politiske eller faglige event pr. år.

PEJLEMÆRKER: Vi skal lykkedes med at udvide antallet af samarbejdspartnere, og løbende fastsætte politiske fokusområder, som understøttes af indsatser.

NUVÆR ENDE LANDS SAMMEN SLUTNIN GER

BESKRIVELSE AF INDSATSOMRÅDE: Serviceforbundet skal servicere og støtte landssammenslutningerne gennem fælles og individuelt tilpassede administrative løsninger, og samle landssammenslutninger i et stærkt fagligt fællesskab med fokus på synergier og relationer.

FOKUSOMRÅDER: → Åbenhed og tilfredshed → Behovsafdækning og forventningsafstemning

→ Vidensdeling og opkvalificering → Fællesskabet → Fleksibilitet og omstillingsevne → Højt informationsniveau → Principielle faglige sager INDSATSER 2021-2025: → Vi skal arbejde for implementering af fælles faglige og sociale arrangementer. → Vi skal arbejde for organisering af freelance, solo-selvstændige, platformsarbejdere o.lign. → Vi skal opsøge og prioritere faglige principielle sager. → Vi skal sikre løbende forventningsafstemning med landssammenslutningerne → Vi skal arbejde for at sikre løbende tilbud om faglig opkvalificering af

landssammenslutningernes valgte og ansatte. → Vi skal arbejde for at sikre bedre rammer, betingelser og fælles forståelse i forretningsudvalget og hovedbestyrelsen. → Vi skal sikre løbende tilgængelige ressourcer og økonomi, der kan allokeres til opgaver, projekter og udviklingsinitiativer hos landssammenslutningerne. → Vi skal udvide omfanget af administrativ og faglig støtte til landssammenslutningerne. → Vi skal arbejde og have fokus på, at kendskabet til landssammenslutningerne øges hos medlemmerne

PEJLEMÆRKER: I kongresperioden skal vi påbegynde organisering af freelance og solo-selvstændige, samt platformsarbejdere, udvide de administrative ydelser, samt inkluderer økonomi- og bogholderiydelser i forbundskontingentet, oprette solidaritetspulje og udvide advokatfondens virkeområde. Vi skal udvikle og løfte Faglig Afdeling gennem individualiseret og nærværende service, og flytte baren fagligt og opsøge flere principielle sager.

samt afholde 2-4 udviklings- og evalueringsmøder med landssammenslutningerne pr. år.

Vi skal løbende afdække landssammenslutningernes tilfredshed samt have 3-6 igangværende projekter med landssammenslutningerne.

TIL TRÆKKE OG FAST HOLDE BESKRIVELSE AF INDSATSOMRÅDE: Vi skal i samarbejde med landssammenslutningerne understøtte arbejdet med at fastholde eksisterende medlemmer og tiltrække nye medlemmer.

Vi skal årligt gennemføre 2-5 faglige/ sociale arrangementer, gennemføre 5-10 interne eller eksterne undervisningsseancer i egne systemer og værktøjer, 69

BILAG 2

FOKUSOMRÅDER: → Fælles og individuelle tilpassede løsninger

→ Kommunikation og markedsføring → Tilfredshed og loyalitet → Kontingent og betalingsmuligheder → Udvikling af nye medlemsfordele → TR og AMR → Medlemmernes behov/ønsker → Platforme/Freelance/solo-

talingsløsninger. Herudover skal vi have påbegyndt organiseringen af freelance og solo-selvstændige i de brancher, som har tilknytning til landssammenslutningernes fag og brancher.

→ Efterlønnere og seniormedlemmer

EFFEKTIVT FORBUND

INDSATSER 2021-2025: → Nye tilbud og initiativer til TR og AMR → Maildomæner til alle LS → Mobilepay, kortbetaling og straks-be-

BESKRIVELSE AF INDSATSOMRÅDE:

selvstændige

taling ved indmeldelsen → Nye tilbud for efterlønnere og seniormedlemmer → Kortlægning af medlemsrejsen → Ny hjemmeside inkl. Selvbetjeningsuniverset ”Mit forbund” → Digital TR/AMR → Karrierecoaching og jobbørs

PEJLEMÆRKER: Vi skal i kongresperioden bidrage til øget fastholdelse, samt tiltrækning af medlemmer blandt landssammenslutningerne, og inden udgangen af kongresperioden have opgraderet hjemmesider og implementere nye be70

Serviceforbundet skal løbende optimere og udvikles, så Serviceforbundet drives så moderne, effektivt og fleksibelt som muligt.

INDSATSER 2021-2025: → Vi skal arbejde for at øge kvaliteten i vores interne projektarbejde

→ Vi skal undersøge og eventuelt arbejde hen imod et mere service og cloudbaseret IT-miljø → Vi skal arbejde for bedre aftaler indenfor IT og telefoni → Vi skal undersøge og eventuelt arbejde hen imod etablering af et kernesystem, hvori vi både kan administrere medlemmer, medlemsoplysninger og -sager. → Vi skal arbejde for optimal tilrettelæggelse af processer og arbejdsgange, og øget automatisering heraf. → Vi skal arbejde for implementering af en model til brug for gennemgang af omkostninger og kontrakter.

PEJLEMÆRKER: Målsætningen er, at vi skal realisere og effektivisere således at vi kan geninvestere det vundne i flere værdiskabende faglige og politiske aktiviteter.

FOKUSOMRÅDER: → Kompetencer → Systemer → Processer → Kontrakter

Inden kongressen i 2025 skal vi have implementeret en projektmodel, optimeret og moderniseret vores IT-miljø, opgradere økonomisystem, begyndt anvendelsen af robotics, samt udskiftet eller økonomisk optimeret vores dokumenthåndteringssystem.

FAKTA OG VIDEN BESKRIVELSE AF INDSATSOMRÅDE: Vi skal bistå landssammenslutningerne med relevante oplysninger af medlemmerne, deres fag og brancher, på en simpel og let tilgængelig måde

FOKUSOMRÅDER: → Arbejde for bedre værktøjer → Arbejde for at bedre datakvalitet → Arbejde for flere data, om medlemmerne, deres fag og branche.

INDSATSER: → Etablering af systemgrupper som varetager NANNA, Workzone og BI

→ Indføre loyalitetsmåling via NPS → Udarbejde rapport hver 2. år i

samarbejde med landssammenslutningerne om branchen, fag og medlemmer, samt beslægtede brancher i forhold til udviklingen af arbejdsmarkedet. → Udvide og inddrage antallet af samarbejdspartnere med henblik på yderlige data og viden.

PEJLEMÆRKER: Vi skal i kongresperioden udvide vores medlemsdata og videreudvikle vores BI-løsning, således det understøtter vores strategi og ønsker om udvikling, og implementerer og løbende monitorering af medlemmernes tilfredshed/ loyalitet (NPS).

Serviceforbundet skal arbejdet for fortsat øget synlighed og kendskab, flere samarbejdspartnere og alliancer, og ved fortsat fokus på selvstændighed og egen profil for landssammenslutningerne.

AFRUNDING OG MUST-WINS

Serviceforbundet skal forsætte med at tilpasse ydelser og services til landssammenslutninger, sætte retningen og udvikle nye.

Vi står på et stærkt fundament – et fundament baseret på fællesskab og solidaritet, som har fokus på fremgang og udvikling i fællesskab, til gavn for vores medlemmer og samfund.

MUST-WIN #2 - Vi skal organisere freelance og solo-selvstændige, platformsarbejdere med tilknytning til landssammenslutningerne.

Vi går den kommende kongresperioden i møde med oprejst pande og tro på fremtiden, tro på Serviceforbundets helt unikke model og opbygning, og motiveres af den forskel, vi gør for landssammenslutningerne og medlemmerne.

Vi har tre højt prioriterede indsatser og mål for kongresperioden 2021-2025 MUST-WIN #1 - Vi skal tiltrække nye fagforeninger til fællesskabet.

Dette skal opnås via en målrettet og opsøgende strategi, en kompetent optagelsesproces hvor synergier identificeres.

Dette skal opnås via et velbeskrevet værditilbud, værdiskabende medlemsfordele og et veldrevet demokratisk, fagligt og administrativt setup.

MUST-WIN #3 – Vi skal udvikle services, ydelser, systemer og værktøjer som understøtter landssammenslutningernes virke.

Vi skal fortsætte med og intensivere vores indsat med at tilpasse og udvikle Serviceforbundet, så det understøtter landssammenslutningernes behov og virke med de rette ressourcer, services, kompetencer og systemer.

71

serviceforbundet.dk

/Serviceforbundet