11v11 afdelingen 2020 har på mange måder vendt op og ned på fodboldens verden. Mange nye udfordringer er kommet til. Den største er håndteringen af Covid-19 i fodbold regi. Midt i forberedelsen af forårssæsonen blev vi som bekendt sendt på fodboldorlov på ubestemt tid. Trænerens fokus på en optimal opstart blev med ét lukket ned. Spillerne skulle nu mod deres vilje selv holde formen ved lige og trænerne være hjemmegående over en periode, En kombination, som for nogle trænere var en noget uvant situation. Dygtige trænere, deres assistent-trænere og holdledere skulle nu til at vænne sig til ordene håndsprit, afstand samt mundbind. Ord, som aldring har været en træners første tanke, når en træning eller kamp skulle forberedes. Forårsturneringen måtte udsættes og senere helt aflyses, da Covid-19 satte sine spor i fodboldens verden. Alle holdene, som var klar til div. turneringer i udlandet, måtte se deres rejser blive aflyst, som dagene gik. Rigtig mange spillere havde set frem til at repræsentere Brøndby IF i udlandet, en mulighed som mange havde brugt sjove timer på at spare op til ved bl.a. Stadionrengøringer, salg af lodsedler osv. Under Covid-19 har forberedelsen og dagligdagen i 11v11 forgået på andre præmisser end sædvanligt, da klubben lukkede ned. Forberedelsen blev med ét ændret fra at kunne strække sig over marts, april, maj og juni til at skulle ske på få uger efter en gradvis åbning af samfundet. 11v11 afd. er sidenhen blevet større, idet den tidligere seniorafdeling er lagt ind under 11v11 afdelingen. En sammenlægning, som skal være med til at styrke overgangen fra ungdomspiller til seniorspiller. Jeg er sikker på, at seniorholdenes tilstedeværelse i 11v11 bliver en succes for alle. Trods udfordringen med Covid-19 er vi klar til at skyde efterårssæsonen i gang med håbet om en mere almindelig hverdag i fodboldens tegn. Tak til alle, som hver dag er med til at drive 11v11 afd. videre og skabe de positive oplevelser og resultater, som er til glæde for os alle. Husk, at dårlige perioder er med til at udvikle, og udvikling er med til at gøre os endnu stærkere sammen. Afdelingsleder 11v11. Brian Pehrson
40
11v11 afdelingen