Futsal

Den Sportslige leder har ordet:

Efter en flot og god sæson for futsalafdelingen i forrige sæson, deltagende hold til Final Indoor i DBU Sjælland, et enkelt hold med til DM for ungdom og et LIGA Herrehold, som sneg sig ind i top-8 i landet. Så må det siges, at vores profilhold i futsalafdelingen havde udviklet sig en del.

Udover dette, så havde vi også to succesfulde afviklinger af ungdomsturneringer i Brøndby Hallen. Og med 26 futsal-tilmeldinger under DBU Sjælland, og en ungdomsafdeling på græssiden, som spillede mere futsal, der vil vi sige, at med en afdeling med 5 år på bagen, så var det mere end en godkendt sæson. Det var en flot sæson.

Den sæson skulle vi følge op på i denne sæson, velvidende at det ville være noget af det sværeste, vi skulle igennem.

I denne sæson kom vi i 2019 ud og præsenterede Brøndby i internationale turneringer i Sverige og Frankrig. Vi spillede med de bedste hold i Norden og i Frankrig for både senior og ungdom, og vi fik i år rekordhøj tilmelding til futsal i vores klub samlet med 30 tilmeldinger. Det gjorde os til en af Danmarks største futsalafdelinger. I år fik vi også etableret et helårs-tilbud, der kørte fra september til marts. Og kom igen til finalerne ved Final Indoor med ungdommen, og et enkelt hold fik et wildcard til DM i ungdom, så vi for tredje år i træk var deltagende ved de danske mesterskaber i futsal.

Seniorafdelingen rykkede U19 endnu tættere på sig, så U19 blev samlet med vores to seniorhold, så de kunne træne sammen. Det udgjorde en stor trup, og det var helt fantastisk at se så mange spillere samlet med interesse for en sportsgren ved siden af deres græsfodbold. Seniorholdene havde en masse udfordringer, og det afspejlede sig også i resultaterne. Men det vigtigste for os er, at ingen af holdene rykkede ud, og derfor har vi i dag begge hold i de to bedste futsalrækker i regionen. LIGA holdet klarede selv ærterne og vandt nedrykningsspillet. Og reserverne blev reddet af, at nedrykningerne i de to bedste rækker blev suspenderet medio august 2020.

I det sportslige setup skulle vi også skifte ud. Da sæsonen startede, der fik vi et ønske fra afdelingsleder igennem de sidste 2 år Signe Ransdam, at hun ønskede at stoppe som afdelingsleder for futsal. Signe skal have en tak for det store stykke arbejde, hun lavede, da hun var med til at udvikle futsalafdelingen og altid havde styr på de større perspektiver og muligheder, vi havde i klubben. Og den støtte, os på gulvet fik, var fantastisk, og vi var glade for tiden sammen.

Der gik en måned, inden at vi havde fundet vores nye afdelingsleder. Nemlig en mand ved navn Aleksander Carendi. Jeg havde tidligere arbejdet sammen med Aleksander med et lignende projekt, og derfor var der ingen tvivl om, at han skulle med ind over sådan et projekt, som vi havde gang i, i Brøndbyernes IF. Aleks sagde heldigvis ja til opgaven og er i dag et fuldbyrdet medlem af styregruppen for futsal.

LIGA

Vild tur, inden den sidste forløsning til allersidst.

Ligaholdet har i denne sæson været igennem en større transformation efter sidste års kvartfinaleplads til DM. Emil Graulund vendte tilbage til København, og vi mistede Lucas Boss til JB Gentofte, samt en Malik Juhl som vente hjem til Grønland. Udover dem, så valgte vores to Brøndby drenge, Morten Ytte og Jannick Andersson at stoppe med futsal.

Men vi fik også mulighed for at tilknytte den sportslige leder for pige-/kvindeafdelingen, Simon Alexander Nielsen, som målmandstræner.

Vi fik taget Daniel Jespersen i gang, Casper Flyvholm skiftede AIF ud med os, og halvdelen af det hold fra Nørrebro, som var en del af den mislykkedes fusion med SBV 09, kom over til os. Samtidig med det fik vi rykket U19 tættere på os, og det skulle hurtigt vise sig at være en god ide.

Allerede i juli måned, inden at vi er gået rigtigt i gang med sæsonen, ser vi, at der bliver en plads ledig til Nordic Championsship for mesterhold i Norden i Örebro. En hurtig reaktion gør, at vi får tildelt pladsen af turneringens ledelse, og derved skulle vi for første gang til udlandet med vores seniorhold og repræsentere de blå/gule farver. Vi får hurtigt at se, at vi skal bruge nogle ungdomsspillere, og derfor får vi fat på Rasmus Wedege og Victor Ehlers, som iler til og deltager i turneringen. Turneringen var på et højt niveau. Og da vi starter fredag aften med at spille imod de svenske mestre, der vidste vi godt, at det ville være svært. Specielt efter en tur på 6 timer i egne biler, og med 2 timer til kampstart, der var flere spillere og ledere ramt. Men vi leverede en god præstation og endte med at tabe knebent med 3-2 til IFK Uddevalle.

Dagen efter ramler vi så ind i de norske mestre fra Utleira. Og de skulle så vise sig at være en større mundfuld og vi taber med 1-6. Dermed skal vi spille søndag morgen imod Hammerby IF om pladsen om 7. – 8. pladsen. Denne kamp bliver desværre også til et nederlag med et straffespark til Hammerby med 1.30 min af kampen igen, hvor de scorer til 2-3. Med 3 sekunder

igen, får vi et akkumuleret straffespark, men desværre brænder vi det spark, og må tage hjem med en 8. plads i første forsøg. Men en futsal-oplevelse rigere at få lov til at opleve at spille futsal på det højeste nordiske niveau. Det gav blod på tanden efter mere.

Inden sæsonen startede, der blev det offentliggjort, at man i år gjorde LIGAEN mindre, og den kun inkluderede 6 hold. Der ville blive indført et længere kvartfinaleslutspil regionalt og indført et nedrykningsspil for de to dårligste hold i rækken. Derfor blev sæsonstarten ekstra interessant, da vi skulle starte imod vores evige rivaler fra AIF på hjemmebane i den første kamp, hvor vi også for første gang skulle på TV med ugens tv-kamp på SportLive. Det blev en taktisk præget kamp, som vi ender med at tabe 2-3. Det samme sker ugen efter i Valby Hallen med endnu en TV-kamp imod København. Der taber vi bare 1-3. Og faktisk præsterer vi på et meget lavt niveau. Lavere end vi nogensinde har gjort, og derfor var vi også fulde af fortrøstning da sæsonens første sejr kommer i december måned imod FC Fjordbold på hjemmebane i Brøndby Hallen. Resten af december smider desværre ikke mere af sig i forhold til point, og derfor bliver feriedagene imellem jul og nytår også brugt på at få lavet en restart på hele vores futsalprojekt. Aftalerne bliver ændret, fokus bliver entydigt, og derfra kommer der en forandring som vi ikke har set, siden at vi rykkede op i LIGAEN for tre år siden. De sidste 5 kampe i sæsonen, som blev i 2020, blev afsluttet med 3 sejre, 1 uafgjort og et nederlag.

Første sejr blev for andet år i træk imod de forsvarende danske mestre fra JB på udebane i Kildeskovshallen, hvor at vi helt fortjent igen vinder med 6-3. Kontrakniven var tilbage, og defensiven var solid og lukkede af på de rigtige områder på banen, som gjorde, at vi blev svære at spille imod, samtidig med at Danni i målet spillede en fantastisk kamp, og derudover kunne vi også i denne kamp give debut til U19-spiller Marco Vinterberg, der var fremragende i sin første kamp på LIGA niveau.

Næste kamp var sidste Tv-kamp imod LA 12 på hjemmebane, som vi vidste, at vi skulle spille imod igen i nedrykningsspillet. Danni går desværre ud med en skade i opstarten, og vi er generelt hærget af skader. Mo har været ude med en brækket ankel siden landsholdsturen i starten af december. Og vi er i midten af januar ramt af Bech også er skadet, N.Nielsen, Mike, Due og flere spillere render rundt med små skader, som vores behandlerteam kæmper en brav kamp med at holde i skak. Det skaber lidt udfordring i starten, og derfor gjorde det heller ikke noget, at vi kom foran med 2-0. Men som futsal kan, så ender den med at blive 2-2 med 1 minut igen. Men vi ender med at gå til halvleg med 3-2. Anden halvleg har vi flere chancer for at score, men det ender med at LA 12 trækker sig bedst ud og vinder kampen 4-5.

Derefter skal vi en lørdag aften til Fjordbold og spille. Der er godt humør i bussen til Hundested, og drengene er klar på at gå ind og levere en indsats. Kampen ændrer intet ved vores placering, vi ender i bunden uanset hvad. For os handler det om at komme ud og gøre god figur og måske lave lidt ravage i toppen. Første halvleg ender 0-0, men endnu en skade til os, da Torben Holmbæck bliver underløbet efter ti min. og lander skævt ned på sin ankel. Derfor kommer Chris ind i målet igen og holder buret rent frem til pausen. Vi bliver enige om, at vi er godt med og er tilfredse med udgangspunktet for anden halvleg.

Da vi starter anden halvleg, der ved vi ikke, hvad der sker, men Flyv melder sig lige pludselig på bane, som den målscorer, som vi hentede ind fra AIF. Første mål i kampen kommer fra Flyvs fod, og derefter der scorer vi yderlige 3 gange. Med 10 min. igen, der tager cheftræneren beslutningen om at få arbejdet på overtalsspillet. Og dermed går det stærkt den anden vej, og inden vi har set os om, så er vi bagud 4-5. Heldigvis ender det med at vi scorer til 5-5, som bliver resultatet for vores sidste kamp i den regulære sæson.

Resultaterne endte med, at vi skulle spille nedrykningsspil imod LA 12, som vi havde tabt til de to kampe i det regulære resultat.

Den første kamp skal spilles på hjemmebane i Stadionhal 1. Kampen starter med, at vi kommer bagud efter 3 min. Derefter så sker der ikke rigtigt noget de næste 14 min. andet end nogle taktiske hovedbrud for begge hold. Med 3 min. tilbage af første halvleg kommer Hauglund til baglinjen og spiller ind til en Casper Flyvholm, som sætter indersiden på og scorer til 1-1, som bliver pauseresultatet. I anden halvleg scorer Due, N. Nielsen og Flyvholm to gange mere, og LA 12 scorer en enkelt gang. Derved vinder vi første kamp med 5-2 i nedrykningsspillet og har det bedste udgangspunkt inden returkampen ugen efter. Ugen efter ramler vi ind i hinanden i Smørum Hallen foran 300 mennesker. Det bliver en nervepirrende kamp, som ender ud med 3 røde kort, 5 mål og tilskuere, som er inde og verbalt overfuse dommerne til kampen. Vores målscorer var N.Nielsen, Mike Larsen og Morten Hauglund, og LA 12 scorede 2 mål. Dermed reddede vi os selv og får nu vores fjerde sæson i LIGAEN.

En hård sæson var slut, og symtomatisk med så meget andet fra foråret 2020, så lukkede landet ned en måned efter, og derfor fik vi ikke kåret en årets spiller, årets fighter eller årets topscorer.

Men imens de to første handler om vurderingerne fra trænerne, så er den sidste stensikkert.

Patrick Due, årets topscorer med 11 mål i 12 kampe. Due har spillet futsal i nu 4 sæsoner. Han har været med, siden vi spillede i 1. division og har de første år markeret sig ved at være ekstrem stærk i sine defensive aktioner og lave en masse assist. I denne sæson har han fundet nettet i flere kampe og har virkelig steppet op i forhold til at kunne være farlig i begge felter. Det har resulteret i årets topscorer i 19-20 sæsonen.

De to andre må man vente med, fordi alle 3 bliver hyldet til første hjemmebane kamp i sæsonen 20-21.

LIGA reserverne

For første gang nogensinde skulle reserverne til LIGA holdet spille 1.division. Derfor hev vi en samlet trup op med U19-spillerne til seniortruppen for at gøre bredden større og mulighederne for at give vores U19-drenge spilletid i den næstbedste række.

Lad os sige fra starten af at det var en udfordring, som tog tid at vænne sig til. Fra starten af sæsonen af havde vi hevet Soheil, fra det gamle Nørrebro Futsal hold, med ind som bindeled til LIGA holdet for reserverne af. Charlie, Allan og Nalle var også rykket med op, og skulle indgå i teamet omkring reserverne og U19.

Derfor var der mange forventninger til, hvordan sådan et samarbejde kunne være ideelt for de spillere, som måske manglede det sidste for at kunne snuse og være med på Liga niveau.

Men desværre, som det engang imellem sker med en masse håbefulde og iderige planer, så lykkedes det os ikke at komme helt ud over rampen.

Men selv med udfordringer, så er der flere gode kampe i løbet af sæsonen, hvor potentialet virkeligt var at se. Kampen på hjemmebane imod København 2, hvor den ved halvleg står 5-5 og ender 6-6. Der kunne vi se at, hvis vi virkelig tog os sammen og arbejdede i samme retning, så kunne vi skaffe resultater.

Kampen imod oprykker til Ligaen fra Nordhavn Futsal er det uheldigt, at vi ikke vinder begge kampe. Første kamp, 1 december, blev spillet med 7 mand, to målmænd og Soheil var nødt til at hive trøjen over hovedet for at kunne spille sin første kamp. Og kampen ender 3-3 med Bernardo Valente, som med 3 sekunder igen helt fri ved bagstolpen sparker bolden ved siden af målet.

U19

Sæsonen for U19, kan beskrives allerbedst som en rutsjebanetur, hvor vi først er oppe, derefter nede, så oppe igen og til sidst aller nede.

Da sæsonen startede, blev det med en fandenivoldskhed, som var resultatet af to år med mesterskaber ved DBU Sjællands Final Indoor og et sæt sølv og bronzemedalje ved DM. Derfor var tankerne, at de skulle veksles til guldmedaljer i år. Og derfor var sammenlægningen med seniorholdene genial, fordi så kunne der blive sparret med vores bedste spillere og trænere. Og der var mulighed for en masse træninger i lige præcis det, som U19 havde manglet til finalerne de sidste to år. Men det var desværre ikke det, som der skete, da sæsonen skulle til at begynde. Der var meget få spillere til træning. Græsfodbolden fyldte meget, og de aftaler, vi havde lavet, blev ikke rigtigt overholdt. Og DBU Sjælland havde lavet turneringensformen om, så den mere lignede den model, som der blev anvendt i Sjællandsserien for seniorhold.

Det gjorde, at vi spillede i en gruppe med kampe af 2x20 min, imod FC Fjordbold, LSF og Herstedøster IC. De to bedste hold kom til finalen ved Final Indoor og til det danske mesterskab.

Vi lagde ud imod et hold, som vi kendte aldeles godt, i FC Fjordbold. Dem har vi spillet meget imod og havde ikke tabt til dem tidligere. Og denne kamp var ikke anderledes, den blev spillet i et fornuftigt tempo, og kampen var præget af en enorm taktisk forståelse fra begge hold. Efter at have været foran indtil de sidste 3 min. af kampen med 2-0, lykkedes det os at smide det hele på gulvet med 1.00 min. tilbage. Da vi giver bolden op, står den 3-3, og gode råd er dyre. Med 12 sekunder igen erobrer Nicolas Frøidt bolden på midten af banen og tager et soloridt ned imod Fjordbolds målmand og deres ene forsvarsspiller. Og med 3 spillere i angreb, med Frøidt i midten, der bliver det alt eller intet til sidst. Og Frøidt ender med at smide bolden ind med 3 sekunder igen på uret, til kampens resultat på 4-3 til os. Det var lidt for spændende, men det gik, og vi kom videre til de næste kamp imod LSF.

LSF-kampen var der ikke det store at skrive hjem om. Det blev en afklapsning på 11-1, en dag hvor alting kollapsede, og alt gik modsat af, hvad vi havde planlagt. Og så var LSF, så bare meget bedre den dag, end os vores hold, som var ramt af en del afbud.

Sidste kamp imod HIC blev ikke til noget, da HIC meldte afbud, blev de taberdømt, og vi ender med at skulle spille semifinale imod FC Fjordbold fra den første kamp i sæsonen.

I semifinalen var vi lidt ramt af skader fra græsfodbolden, som var begyndt igen. Og vi gik ind til kampen med et håb om at kunne komme til finalen men vidste, at der ventede os et FC Fjordbold hold, som følte sig snydt fra sidste kamp og ville revanchere sig imod os. Og det må man sige, at de gjorde. Der var ikke så meget at stille op, endnu engang havde vi mødt en modstander, som var meget bedre, og vi endte med at skulle tilbage til Vestegnen med et 0-5 nederlag i bagagen og dermed en slutning på vores tid som ungdomsspillere i Brøndby IF Futsal. Uværdigt nederlag til de dobbelte forsvarende Sjællandsmestre og deltagere ved DM de sidste to år.

Et par uger efter vores semifinale og med os godt i gang med fodbolden i vores respektive fodboldklubber, der ringer vores Sportslige leder os op og spørger, om vi har lyst til at deltage ved DM alligevel, som den ene deltager fra Sjælland. Det viser sig, at LSF’s spillere hellere vil med på træningstur med deres græshold, end at spille med om DM medaljer. Så der var en plads ledig, og den kunne blive vores, hvis vi takkede ja. Efter kort betænkningstid blev det til et rungende JA, og vi skulle nu til Holbæk i weekenden den 7. – 8. marts.

Første modstander til DM var de forsvarende Jyske mester fra Eastside Viborg. De drenge havde vundet U17-DM året før suverænt og havde lige spillet deres seniorhold op i 1. division. Så der ventede os en hård kamp. Og med en indledning, hvor at vi manglede 5 mand, der kunne det godt gå hen og blive en udfordring, hvis der ikke kom forstærkninger.

Men kampen gik meget vores vej, vi stod stærkt i vores defensiv, og kom godt afsted i vores kontrafaser og fik kørt de helt rigtige skift på de rigtige tidspunkter. Og derfor er det heller ikke ufortjent, at vi kommer foran 1-0 i første halvleg efter 5 min spillet ved Frøidt. Minuttet efter scorer Viborg desværre på en opdækningsfejl fra vores side af, og kampen er lige igen. Men halvvejs inde i 1. halvleg scorer Agger for os på et perlemål, og det ender også med at blive halvlegsresultatet. Ehlers i midlertidigt presset på en skade, men giver den alt, hvad han har. Frødt og Skalvig er sikker skanse bagud. Imens Damkjær, Bogi, Kevin, Agger og Ehlers knokler det bedste, de kan. Men i pausen flyver Marco Vinterberg ind i hallen og er klar fra 2. halvlegs start. Og det viser sig at være en god ide, for i sidst andet skifte der kommer der en lang bold, som målmanden tror, at han kan bokse ud. Men Marco kommer højest og header den ind til 3-1 med et kvarter igen. Der skulle falde yderligt to mål mere de næste ti min., et enkelt mål til hvert hold. Og da Agger med 3 min. igen, sparker bolden i mål til 5-2, der er vi sikret en finaleplads ved DM.

Finalen blev så imod en gammel kending. Nemlig FC Fjordbold. Nu stod den 1-1 i vunde kampe i sæsonen, og finalen skulle blive med to vidt forskellige halvlege.

Første halvleg blev en kedelig affære med ufatteligt meget taktik, få målchancer men med meget intensitet. Ingen ville lave fejl, der ville koste mål, og ingen chancede så meget, at der kom åbne muligheder på banen. I anden halvleg, skulle der gå fem min., før den første scoring kom. Og desværre var det for vores egen Skalvig, som top uheldigt bliver ramt i baghovedet på et stolpeskud, som efterfølgende går ind til 0-1. Det åbnede kampen, og større målchancer kom nu imod os. Det udnyttede Fjordbold tre min. efter og øgede deres føring til 0-2. Derefter blev vi nødt til at gå i overtalsspillet, og vi har en på overlæggeren, en på hver stolpe. Men med syv min. igen, der sætter Fjordbold bolden ind til 0-3. Det er svært at nå sådan en føring, men vi holder fast i overtalsspillet, og da Jonas Damkjær smider bolden i mål til 1-3 minuttet efter, er troen intakt. Men selv med endnu to stolpe skud, der vil bolden ikke ind, og vi ender med at tabe kampen 1-3.

Dermed fik vi sølvmedaljerne med hjem, og Nicolas Frøidt blev kåret som bedste U19-spiller i 2019/2020 sæsonen. Vi vil gerne takke spillere, forældre og tilskuere for denne sæson fyldt med op og nedture. Stor tak til trænerteamet for seniorholdet af. Det var en fornøjelse og en udfordring at komme igennem året, men stolte skal vi sgu være.

Danmarksmesterskaberne: 2x sølv og 1x bronze.

U17

U17 var med Flemming Knudsen og Ulrik Eriksen tilbage i vante rammer i Brøndby Hallen en gang om ugen til noget futsal hygge. Holdet har de sidste to sæsoner trænet om torsdagen i Brøndby Hallen, hvor dem, som har haft lyst, har kunne træne med.

I sommerferien, spillede U17-drengene også nogle træningskampe imod et U19-hold fra Taiwan, som skulle spille Brøndby Cup. Så de havde prøvet lidt af hvert og var klar til at gå efter det danske mesterskab, da de sidste år måtte se sig besejret i Finalen til Final Indoor. Så målet var at nå Finalen i år igen. Og den blev opnået på en fin semifinalekamp imod Solrød i februar måned, hvor at der blev scoret i overtiden det afgørende mål til vores side.

Til gengæld, blev ugerne derefter nogle vilde nogle af slagsen. Da vores U17-futsalhold til dagligt spillede græsfodbold i klubben som U16, så influerer vi som afdelinger også hinanden engang imellem. En uge før finalen, får jeg af vide, at der skal findes et nyt hold til finalen. Omstændighederne for dette kommer jeg ikke ind på her, men jeg kunne konstatere, at der skulle findes nye trænere og spillere til finalen. Men det lykkedes med noget goodwill for trænerteamet på U17-2 at finde 10 drenge, hvor kun målmand Aksel havde spillet futsal i Brøndby før. Jimmy Schumann og jeg selv Steven Schumann satte os på bænken og vejledte spillere så godt, som vi kunne. Det var desværre ikke nok, og vi led et nederlag på 5-0. og dermed var U17-holdet ude af årets turnering.

Jeg vil gerne takke Flemming og Ulrik for samarbejdet, det har været en sand fornøjelse, og jeg håber på at få muligheden for sådan et samarbejde igen en dag.

U15

U15 startede med at træne tilbage i marts måned 19, da vi prøvede et pilotprojekt, med 2x græs træning om ugen, og 1x futsal. Det var med henblik på en turnering, som skulle spilles i juni måned i Nuits St. George i Frankrig. Derfor var der masser af fokus fra starten af, med både trænere og spillere, hver onsdag, når der fra kl 18.00-19.15 blev trænet futsal. Træningen var sammen med Kosma og Steven, som også skulle være trænere på turen.

Turen til World Futsal U14 Nuits St. George Cup blev noget af en oplevelse.

Fredag morgen møder vi i Kastrup Lufthavn til en weekend i futsals tegn. Vi ved ikke, hvad der venter os, men det er spændende at skulle afsted for første gang til en turnering, vi aldrig har spillet, et sted hvor vi aldrig har været før. Men ikke desto mindre, så ved vi, at vi skal til Schweiz og igennem til Frankrig derfra. I turneringen venter der en del franske traditionshold. I vores pulje, skulle vi spille imod akademiholdene fra Evian, Dijon, Lyon og Auxerre. Første dagen endte fint, og selvom vi mødte forskellige modstandere, så endte vi som nr. 3 i vores pulje ud af 6 hold i 2 puljer. Det betød, at vi skulle spille kvartfinale imod Dijon, som ødelagde os desværre 3-0. Derefter skulle vi op imod Lyon, som vi vandt med 2-1, og så op imod Auxerre for anden gang. Den skulle ende med at gå i straffespark om 5. – 6. pladsen, og vi taber desværre med 10-11, og ender i midten af alle hold på en 6. plads.

Tilbage i Danmark sker der ændringer henover sommeren, nogle forskellige trænerteams er inde over, og pilotprojektet bliver stoppet, og det ender med, at der kommer to forskellige trænerteams på 3 måneder, og der skal kæmpes for futsal for en plads. Det lykkedes til sidst, og U15 får lov til at spille futsal under DBU-turneringerne. Det ender med, at Jimmy Schumann bliver træner for holdet, og han kvalificerer dem til Final Indoor.

Første kamp er semifinale imod Herfølge BK. Det er en tung modstander, som knokler virkelig hårdt for det. Vi er ramt på afbud og er kun 8 mand afsted til turneringen. Semifinalen er hård, men ender med en Brøndby sejr på 3-2. Dermed er U15 klar til finalen og blandt de to bedste under DBU Sjælland område. Finalen står imod Vallensbæk, som drengene også spillede imod i puljen. Det var en anden slags modstander, da Vallensbæk spiller i overtal i hele kampen, hvor de tager målmanden med ud hver gang, at det er muligt. Kampen er en velspillet finale, hvor futsal virkelig er rykket sig meget under DBU Sjælland de seneste par år. Det bliver en flot finale, desværre for os, er Julius blevet dårlig lige inden kampen og ender med at sidde over. Imens kæmper resten af holdet på banen for at få det til at hænge sammen. Desværre bliver det til et knebent 2-3 nederlag, og dermed må U15-drengene se sig slået på målstregen af Vallensbæk, der var lidt bedre på dagen. En stor tak skal der lyde til Jimmy for at have taget sig af holdet midt i kaosperioden, og tak til Brian Pehrsson for samarbejdet med at kunne lykkedes.

Begge hold har været lignende historier igennem, en del turbulens uden for banen, men spillerne, som var på banen, har leveret, og det er primært deres skyld, at begge hold nåede finalerne ved dette års Final Indoor - Stor ros og tak skal der lyde til alle, som har været involveret denne sæson.

Helårs futsal

Da sæsonen startede, der fik vi lavet en aftale med Thomas Sild Rasmussen om et pilotprojekt, som skulle inkludere drenge i alderen 12-15, som skulle prøve kræfter med futsal hele året rundt. Der skulle trænes to gange om ugen med fast base på Lindelundsskolen, og det ville være muligt for spillere fra alle klubber at deltage i denne træning.

Første opgave var et forældremøde, hvor der dukkede 5 forældre op og ville høre om vores visioner og tanker for dette projekt. Dernæst var der muligheder for at stille spørgsmål og få en løs snak om eventuelle tvivl, der måtte være.

Da sæsonen startede, skulle der stille og roligt bygges op, og de første uger stod der kun 6 drenge. Thomas havde fået to unge trænere ind, som skulle prøver kræfter med sådan et hold.

Desværre holdt de trænere kun to uger, og derefter kom der flere og flere til træning. Højeste antal var 22 spillere til en træning. Thomas var ene mand på skansen, og der skylder vi i futsalafdelingen Thomas en stor tak og ros for at få de her drenge til stævner af forskellig art og alle de træninger, som du har stået alene med.

DBU Sjælland turneringen var en lidt blandet landhandel resultatmæssigt, men det vigtigste for os var, at spillet blev bedre og bedre. Spillerne begyndte at tage temaerne til sig og udviklede sig også som futsalspillere. Det bedste bevis kom til Final Indoor, hvor holdet med lidt snilde ville have vundet deres række og kunne have kaldt sig Sjællandsmestre. De ender med en flot sølvmedalje, og sæsonen bliver derefter afbrudt af Corona, som kom og kortede sæsonen af i marts. Men flot var det og noget af en ilddåb og debut for et pilotprojekt, som vi har fået en masse værdifuld erfaring med.

Vi har i samråd med Thomas besluttet, at den erfaring skal vi tage videre og bruge i fremtiden til at få mere fokus på futsal. Men vi skal også sige farvel til Thomas i denne omgang. Thomas skal til at starte noget op i Fjordbold, så derfor fortsætter han i futsalverdenen. Men en stor tak skal der lyde fra os af i Brøndbyernes IF Futsal.

Landsholdet

Med Nicklas Bjørklund ude med en korsbåndsskade, så var det kun Mohammed Youssef, som nåede at præsentere de rød/hvide farver i denne sæson. Det blev til en opvarmnings turneringstur til Kina for Mo, et Nordisk mesterskab også, hvor Mo desværre brækkede sin ankel midt i sæsonen. Og til sidst nåede han at blive klar til EM-kvalifikation i Letland, hvor Danmark kvalificerede sig videre til Playoff kampe til Main Round imod San Marino i oktober.