
17 minute read
11v11 afdelingen
2020 har på mange måder vendt op og ned på fodboldens verden . Mange nye udfordringer er kommet til . Den største er håndteringen af Covid-19 i fodbold regi . Midt i forberedelsen af forårssæsonen blev vi som bekendt sendt på fodboldorlov på ubestemt tid .
Trænerens fokus på en optimal opstart blev med ét lukket ned . Spillerne skulle nu mod deres vilje selv holde formen ved lige og trænerne være hjemmegående over en periode, En kombination, som for nogle trænere var en noget uvant situation .
Advertisement
Dygtige trænere, deres assistent-trænere og holdledere skulle nu til at vænne sig til ordene håndsprit, afstand samt mundbind . Ord, som aldring har været en træners første tanke, når en træning eller kamp skulle forberedes .
Forårsturneringen måtte udsættes og senere helt aflyses, da Covid-19 satte sine spor i fodboldens verden .
Alle holdene, som var klar til div. turneringer i udlandet, måtte se deres rejser blive aflyst, som dagene gik . Rigtig mange spillere havde set frem til at repræsentere Brøndby IF i udlandet, en mulighed som mange havde brugt sjove timer på at spare op til ved bl .a . Stadionrengøringer, salg af lodsedler osv .
Under Covid-19 har forberedelsen og dagligdagen i 11v11 forgået på andre præmisser end sædvanligt, da klubben lukkede ned . Forberedelsen blev med ét ændret fra at kunne strække sig over marts, april, maj og juni til at skulle ske på få uger efter en gradvis åbning af samfundet .
11v11 afd . er sidenhen blevet større, idet den tidligere seniorafdeling er lagt ind under 11v11 afdelingen . En sammenlægning, som skal være med til at styrke overgangen fra ungdomspiller til seniorspiller . Jeg er sikker på, at seniorholdenes tilstedeværelse i 11v11 bliver en succes for alle .
Trods udfordringen med Covid-19 er vi klar til at skyde efterårssæsonen i gang med håbet om en mere almindelig hverdag i fodboldens tegn .
Tak til alle, som hver dag er med til at drive 11v11 afd . videre og skabe de positive oplevelser og resultater, som er til glæde for os alle .
Husk, at dårlige perioder er med til at udvikle, og udvikling er med til at gøre os endnu stærkere sammen .
Sæsonen 2019/2020
Sæsonen som U14-2 har været en super god sæson med en masse god fodbold, og drengene har været inde i en god udvikling .
Sæsonen startede med Brøndby cup, hvor vi fik en flot 2. plads. Inden sæsonen startede, tog vi på en træningslejr på Lolland, hvor vi fik trænet et par gange, spillet 2 træningskampe og en masse hygge med svømmehal og socialt samvær . Så vi var klar til efterårssæsonen .
Efterårsturneringen spillede vi i mesterrækken . Vi havde søgt om Liga 2, men SBU ville have os i mesterrækken . Det blev til 9 kampe - 9 sejre og en plus målscore på 50 . Så drengen blev ikke presset maksimalt, de havde det sjovt og fik en masse selvtillid med en masse sejre. Det betød, at vi vandt mesterrækken og skulle spille 2 oprykningsfinaler mod Gladsaxe Hero, som havde vundet deres mesterrække om en plads i Liga 2 .
Vi vandt begge kampe, 3-1 ude og 2-0 hjemme . Så var oprykningen klar til Liga
2 .
Vinterbold spillede vi i øst 1 rækken, den vandt vi også med 5 sejre i 5 kampe . Men der skulle vi kæmpe lidt mere for det . Blandt andet havde vi nogle hårde kampe

mod GVI og Fremad Valby . Begge kampe bagud 0-2 og vi vinder 3-2 . Nogle kampe hvor drengene virkelig arbejdede hårdt og ikke gav op .

Vi havde alle glædet os til at komme i gang med liga 2 rækken, men så kom Coronaen .
I denne sæson har vi udvidet truppen med 5 nye spillere . Andi kom fra Glostrup - Lucas fra vores 3 . hold - Leon fra BSF - Zain fra BSF og William også fra 3 . holdet .
Alle er faldet godt til på holdet og bidraget til, at der er kommet mere konkurrence på holdet .
Vi vil også takke Morten Corlin for at prøve et par af vores drenge af på 1 . holdet, hvor det blev til et par kampe og en masse bobletræning . Fedt, når 2 . holdsspillere får mulighed for at prøve sig af på højeste niveau . Det giver en masse til de drenge, men også hele holdet vokser af, at der ligger en gulerod, hvis man arbejder hårdt for det .
Tak til hele holdet for nogle sjove oplevelser og masse god fodbold . Vi glæder os til næste sæson .
Patrick, Vladimir og Morten

Vi startede efter sommerferien med at spille i A-rækken. Vi ville gerne have spillet i mesterrækken, men der spillede U15-2, så vi måtte tage et år i A-rækken.
Det gjorde drengene rigtig godt, og vi endte på 1. pladsen - ubesejret.
Forældrene på U14-2 har som altid været meget aktive sammen med drengene.
Drengene og trænerne ønskede sig en fodboldtur til Barcelona, og før dette kunne blive en realitet, skulle der stadionrengøring til. Vi endte med at tage 2 stadionrengøringer, for selvfølgelig skulle drengene til Barcelona.
Endvidere har forældrene været meget aktive i boderne, når det var deres tur til at tage tjanser, og de har også hjulpet til, når der manglede frivillige i boderne. Tak for den altid gode opbakning, forældre.
I oktober kom drengene, trænerne og holdlederne på den længe ventede Barcelona-tur. Her blev der spillet en masse god fodbold, en del shopping, strandture, en masse badning i poolen, besøg på Barcelonas hjemmebane Camp Nou og en masse hygge med god mad nydt i 7 dage.
I turneringen endte drengene på 3. pladsen. De spillede nogle gode kampe og endte i semifinalen. I semifinalen endte vi i straffespark og tabte med et mål. Vi skulle så havde spillet om 3. og 4. pladsen, men det andet hold trak sig, så vi vandt 3. pladsen uden kamp - det gjorde, at drengene var vildt skuffede, da de gerne ville have vundet det rigtigt med en kamp - rigtig god indstilling drenge.
Vi var så heldige at have forældreopbakning med på turen til Barcelona, som vi har haft på alle vores udlandsture - det er blevet drengenes helt egne sydside fans, og det er så fedt, at de har lyst til at komme og støtte drengene. Tak for opbakningen, forældre.

Traditionens tro havde vi igen juleafslutning i klubhuset med byg selv burger, pommes og saftevand.

Her var der indkøbt pakker til pakkespil, og det gav nogle hyggelige sjove timer med kamp om gaverne.
I februar måned havde vi arrangeret en venskabskamp mod Rønne fra Bornholm. Her blev det til en rigtig god kamp, hvor vi blev rigtig godt udfordret.
Rønne var utrolig glade for at gæste Brøndby og var rigtig glade for Brøndbys gæstfrihed og velvillighed.
Vi deltog også i februar i Brøndbys Future Futsal Cup, og her fik drengene en flot 1. plads.
I marts måned fik drengene en flot 1. plads i futsal turneringen igennem DBU. Her blev de Sjællandsmestre i futsal i B-rækken. Stærkt gået af drengene, da det var første år, de prøvede kræfter af i futsal.
Der er også sket en del på trænersiden på U14-3. Vi var så heldige, at Adel Hadi tiltrådte som træner sammen med Tommy Rudolph. Endvidere fik vi Patrick Jensen til som assisterende træner samt Kevin Jensen som målmandstræner.
Spillermæssigt er der også sket en del på U14-3. En del spillere valgte at prøve nye kræfter i andre klubber, andre sportsgrene, og vi fik 2 spillere op på 2. holdet. Vi har fået en masse nye spillere ind
på holdet, som er blevet taget godt imod og er blevet en del af sammenholdet og fællesskabet.

I marts måned ramte Convid19 Danmark, og alt lukkede ned - også træningen og kampe for drengene. Det var en hård tid for drengene og trænerne, da de savnende fodbolden, sammenholdet og fællesskabet. Her blev der i stedet givet hjemmetræningsøvelser, samt at man skulle løbe min. 3 kilometer 3 gange om ugen, så man kunne holde sig i form til, når vi skulle starte op igen. En meget mærkelig tid for alle.
I slutningen af maj blev der åbnet for træningen igen til glæde for drengene og trænerne.
Da vi ramte juni, havde vi arrangeret hygge hjemme hos en af drengenes forældre, der gerne ville lægge have til.
Her blev det til mange hyggelige timer sammen med drengene, forældre og søskende, med grill, godt vejr og hygge.
Som afslutning inden vi gik på sommerferie, havde vi fodboldkamp mellem drengene, forældre og søskende. Det var en sjov og hyggelig dag. (billede 4)

Vi i trænerteamet glæder os til en ny sæson sammen med drengene.
Vh. Tommy Rudolph, Adel Hadi, Patrick Jensen, Kevin Jensen og Maria Schultz
Forrest fra venstre:
Oliver, Anton, Mathias, Mahmoud, Alex, Emre, Kerem, Berhan, Noah
Bagerst fra venstre:
Thomas, Markus, Mikkel, Filip, Abdullah, Emin, Adam, Viktor, Berat, Alexander, Ayman

Så var årgangen nået til at skulle spille 11-mands fodbold, som vi glædede os til. Før sommerferien fandtes der både et hold 4 og et hold 5, men da det helt naturligt krævede flere spillere, valgte vi at slå holdene sammen til et hold. Der var dog til at starte med 24-25 spillere, på lidt forskellige niveauer, og vi tilmeldte os både med et 11-mands hold og et 8-mands hold, så alle kunne få spilletid. Det blev desværre hurtigt ændret, da vi kort inde i sæsonen pludselig mistede en del drenge af forskellige årsager. Derfor trak vi holdet fra 8-mands rækken og koncentrerede os om at spille 11-mands bold. Vi havde desværre ikke fået spillet mere end et par testkampe, inden sæsonen gik i gang, og det var tydeligt at se på de første turneringskampe. Vores drenge skulle først og fremmest lære hinanden at kende og så også vænne sig til 11-mands fodbold. Vi havde heldigvis tilmeldt os til række 3 og havde så mulighed og tid for at få tømret et hold sammen. Efterårssæsonen endte med et godkendt resultat, hvor vi havnede midt i puljen efter nogle bedre og bedre kampe.
Til vinterbold havde vi igen tilmeldt os til række 3 for stadig at kunne udvikle os. Her fik drengene klart bedre fat i spillet og viste, at de var klar til at udfordre de andre hold. Det hjalp også meget, at det var de samme drenge, som stadig var på holdet, og at man fandt sin position, som vi kunne arbejde på at forbedre til træning. Der blev oparbejdet mere stabilitet, og det virkede til, at drengene fik forstået spillet. Der blev spillet nogle gode kampe, og indtil corona-pandemien indstillede sæsonen, lå vi til at spille med om førstepladsen i vores pulje. Desværre blev puljen jo ikke spillet færdig, så vi fik ikke fundet ud af, hvordan det ville være endt. Men alt i alt var vinterbold godkendt, og vi fik spillet en enkelt god træningskamp, inden vi gik på sommerferie.
Vi glæder os til næste sæson, hvor vi forhåbentlig kan fortsætte i samme stil.
Tak for i år.
Øverst til venstre:
Træner Michael, Ewan, Malthe, Mohammed, Elmir, Hamza, Asger, Mirac, Seth, træner Hans Nederst til venstre: David, Bertram, Anton, Ahad, Zavar, Patrick, Xhibril

Drengene på holdet fik ny træner lige inden sommerferien 2019.
En del spillere valgte at stoppe, så der skulle findes nye spillere til holdet.
Da det var et nyt hold, som skulle lære at spille sammen, havde vi regnet med at tabe stort i mange af vores kampe. Men sådan gik det heldigvis ikke.
Det resulterede i, at vi trænede hele sommerferien, dem der ville.
Efteråret kom, og turneringen gik i gang. Drengene forbedrede sig for hver kamp, der blev spillet, og kom på 8. pladsen ud af 12 i 11-mands.
Drengene vandt rækken i 8-mands.
Futsal skulle der også prøves kræfter med, og der gik de videre til mellemrunden, men røg desværre ud derefter.
Stadion rengøring
Stadionrengøringen skulle også lige klares, så vi kunne komme til Holland i foråret 2020, sådan kom det ikke til at gå, da COVID-19 kom til Danmark og resten af verden.


PU15-2 spillede i efteråret i rk. 2. Vi stod ved sæsonstarten med 14 spillere, og efter de første 14 dage kom der 14 spillere til, som ønskede at prøvetræne med os, og størstedelen valgte også at blive i Brøndby, hvilket også styrkede holdets niveau. Vi gik ubesejret gennem rk. 2 med en målscore på 59-5, og derfor havde vi glædet os til at vise os frem i rk. 1 i foråret, men desværre blev sæsonen jo aflyst.
Henover vintersæsonen spillede vi med både et 11v11 i rk. 1 og et 8-mandshold.
Pigerne deltog med 3 hold i Indendørs fodbold, og alle 3 hold kvalificerede sig til finalestævnet i Roskilde. Her lykkedes det det ene hold at tage guldet, mens de 2 andre hold blev nr. 4 & 5.
Vi deltog i U15-pokalturneringen, hvor pigerne gik hele vejen og vandt finalen på hjemmebane med 6-1 over Tuse IF. Inden da havde pigerne vundet 6-0 i Ringsted i semifinalen, og inden da var det blevet til en 1-0 sejr over Lynge-Broby.
Pigerne har i løbet af året haft sociale arrangementer, Fodboldgolf, Nisseløb, Fællesspisning og en tur til Limone Cup i efterårsferien. Her spillede pigerne sig også til turneringsvinder, med 18-0 i målscore. En tur der virkelig gav noget socialt for pigerne.

Vores tur til Holland blev desværre aflyst, så den oplevelse håber vi at kunne få som PU16 i stedet.
Tak for en god sæson Hanne, Selina, Kim, Carsten og Thomas
Årets Fighter:
Sofia Forsberg de los reyes
Årets spiller:

Caroline Buch

Årets mål: Frida Nielsen




Flere PU15-2 billeder



Træner: Brian Gallon

Assistenttrænere: Anders Peulecke, Johnny S. Pedersen
Målmandstræner: Brian Gruber
Øverst fra venstre: Casper Wassmann, Bilal Buzquurz, Noah I. Flygenring, Mikkel Hansen, Marcus Flittner, Alexander Thestrup, Julius Christensen.
Nederst fra venstre: Oscar Lehmann, Bastian Voldager, Patrick H. Hansen, Oliver Møller, Felipe Strini, Philip Koch, Tobias Marcussen.
Manglende trænere: Brian Gallon, Anders Peulecke, Johnny S. Pedersen, Brian Gruber.
Manglende spillere: Victor B. Jørgensen, Victor Børgesen, Mohammed Mohammadi, Josef M. Khalil, Oliver Jørgensen, Christian Gildesberg, Davie Tran, Aksel Røntved, David K. B. Nti-Bonsu, Abibu Lilala.
Søndag stod i fodboldens tegn på kunsten på Helsinge stadion, hvor toppen af rækken skulle afgøres.
Brøndby IF U17 skulle møde Helsinge U17 drenge i en skæbnekamp – Det var 1´erne mod 2´erne.

Drengene var klar og tændte, og publikum som var mødt talstærkt op og forventede en bragende indsats. Helsinge kunne også bryste sig med at komme foran 2-0, hvilket jo i folkemunde er den farligste føring. Oliver B. Jørgensen, Brøndby IF – Helsinge IF 04.10.2019 Det blev desværre heller ikke den nemmeste 2. halvleg for Helsinge. Småfejl resulterede i to forholdsvis hurtige scoringer fra de gule og blå, og pusten røg af ballonen. Sidst i kampen kunne man godt se resultatet af de mange timer, holdet fra vestegnen bruger mere på træningsbanen end Helsinge – De havde bare lidt mere krudt at give af.
Dette resulterede desværre også i en sidste scoring hos gæsterne, som kunne synge sejrssangen, da dommeren havde fløjtet af.
Skrevet af: Helsinge Fodbold U17 Holdleder, Kamilla Barslund.
Christian Gildesberg, Brøndby IF – Helsinge Fodbold 04.10.2019

Efterår 2019
Sommerferien 2019 skulle vise sig at blive en frisk start for alle omkring U17 efter en turbulent afslutning på sæsonen 2018/2019. Holdet var ikke endt i den ønskede række, og det var lidt med blandede følelser, det nye trænerteam blev sammensat på, dog var det meget kompetente kræfter, som skulle føre holdet videre i den kommende sæson.
Brian Gallon blev ansvarlig for holdet i samråd med assistenterne Anders og Johnny samt Brian Gruber som målmandstræner for U17-årgangen.
Brøndby Cup var første gang, trænerteamet skulle møde alle spillerne, og alle havde set frem til en god opstart med nye relationer og muligheder. Det lykkedes at spille nogle ganske fine kampe, hvor det lykkedes os at nå frem til kvartfinalen. Vigtigst af alt så blev der dannet synergi blandt trænere, spillere og forældre frem mod turneringsstart.
Efterårets turnering startede med en solid 3-0 sejr over naboerne fra Brøndbystrand IK, og dermed havde vi skudt jagten i gang på den gyldne billet til Øst-turneringerne i foråret. Vi lagde rigtig stærkt ud og vandt de første 8 kampe i træk med nogle rigtig gode præstationer og kontinuerligt udvikling i spillestilen og udtrykket. Vi skulle spille 13 kampe i alt, og gennem kontinuerlige forbedringer fra uge til uge lykkedes det at vinde 12 af 13 kampe og sikre os selv mesterskabet samt direkte oprykning med 4 point ned til 2. pladsen og med en samlet målscore på 55 – 7.
Dermed var den første målsætning opnået, og nu skulle der forberedes til at spille i Øst i det nye år, hvor målsætningen var top-2.
Det skulle dog vise sig at blive en udfordrende vinterboldturnering, da 2 nøglespillere skiftede til U17 Divisionen, og dermed skulle vi i gang med justere de taktiske variationer i vores spil. Der kom heldigvis spillere til i løbet af vinteren, som tidligere havde spillet U17 Øst 1 og dermed kunne være med til at løfte niveauet på holdet.
Vinterbold 2019/2020
Vinterturneringen bød på nogle af de stærkeste hold på Sjælland, hvor vi blandt andet skulle en tur til Nykøbing FC og fik kamp til stegen af tidligere divisionsspillere. Det var rigtig vigtig læring og en øjenåbner for alle omkring niveauforskellen, hvor vi i perioder var det bedste hold på banen, men led et snævert nederlag. Trods rigtige gode præstationer igennem turneringen og kontinuerlig udvikling, så var resultaterne ikke på vores side. Vi afsluttede turneringen med en sejr på 2-1 over KB i en kamp, hvor vi både kommer bagud og spiller i undertal de sidste 30 min. af kampen.
Forår 2020
Foråret startede med et intensivt pre-season program, hvor den fysiske del af træningen blev intensiveret, samtidig med at grundformen blev finpudset til sæsonstarten. Vi havde i trænerteamet høje forventninger frem mod Øst 2 rækken, hvor vi skulle fortsætte den udvikling, holdet har været igennem efteråret og sikre en blød overgang til U19. Men skæbnen ville det anderledes, og i marts blev fodbold Danmark sat i stå frem til den anden side af sommerferien.
Sommerferien betød også, at trænerteamet gik hver til sit, og de fleste af spillerne rykkede op i de voksnes rækker.
En stor tak skal lyde til forældrene for altid at bakke op om holdet, være til rådighed ved udfordringer og bidrage til en positiv stemning omkring holdet til blandt andet kampene.
En stor tak skal også lyde til både spillere og det resterende trænerteam for kontinuerligt at bidrage til hinandens udvikling, samt motivere hinanden for hele tiden at ville blive bedre og udfordre sig selv.
Mvh Brian Gallon
Efter en lang vinterpause var status på senior 2, at truppen bestod af 6 spillere. Resten havde valgt at søge andetsteds hen.

Efter hårdt arbejde lykkes det at samle en trup på 18 spillere midt i januar. De nye og gamle bekendte ansigter falder hurtig til, og det sociale lader til at fungere rigtig godt. Der er en god stemning omkring holdet.
Vi får trænet på det system, vi skal spille, og det lader til, at spillerne forstår princippet i det.
Dagen inden corona for alvor lukker og slukker for vores hverdag, spiller vi en træningskamp mod Orient fra serie 3. Vi taber 5-1 efter en meget sløj indsats. Der skal dog tages med i betragtningen, at vi var et helt nyt hold. Corona rammer, og vi er på tvungen pause frem til genåbningen. Efter at have trænet nogle uger, spiller vi med i en sommerturnering på 3 kampe. Den første kamp bliver vundet på papiret, efter at modstanderen ikke kunne stille hold. De 2 sidste kamp bliver tabt meget overbevisende og understreger, at der er lang vej til målet om at kunne være med i serie 1.
