
20 minute read
8v8 afdelingen
Endnu et travlt år er sluttet for afdeling 8v8.
Der har som sædvanligt været fuldt tryk på og rigtigt mange kampe og spændende turneringer.
Advertisement
De dygtige og engagerede trænerteams formår ved hver eneste træning at udvikle spillerne både som hold og individuelt – og finde det rette niveau til den enkelte, så alle parametre trænes, uanset hvor spilleren måtte befinde sig i sin udvikling.
Der skal derfor lyde en stor tak til alle trænere og ledere gennem sæsonen, der på hver deres fantastiske måde har udviklet og løftet de unge menneskers niveau. I formår altid at give noget ekstra og unikt videre.
Jeg ønsker god vind til dem, der er stoppet, og jeg glæder mig til et godt samarbejde med jer, som der bliver i endnu et år.
Der skal også lyde en kæmpe tak til forældrene for jeres indsats i afdelingen.
Her tænker jeg på bodvagter, kaffe og frugt til kampe.
Bodvagter er en vigtig del af klubbens økonomi, som gør, at vi kan tage til stævner osv.
Jeg glæder mig til næste sæson og at følge arbejdet i afdelingen på nærmeste hold.
PIGER U11
Øverst venstre mod højre.: Ulle, Skov, Hugo, Kim, Dennis, Kenneth, Klavs Midterst venstre mod højre.: Hailey, Leonora, Olivia, Sofie, Liva, Emma H, Vigga, Jasmin, Emma B, Ajwa, Andrea, Amanda, Dahlia, Allan Nederst Venstre mod højre.: Karoline, Emma S, Elif, Ida, Nova, Nela, Vega, Celine, Needa, Fidi, Cille, Clara. Fraværende: Mini, Harris & Julie. 8v8 afdelingen 57
Til Brøndby cup i 2019 gik vi fra U10 til Pige U11. Her fik vi lov til at stille op i drenge B10B – Group 2 puljen, da vi må erkende, at vi ikke kan følge med på fysikken med jævnaldrende drenge A-truppen. Dette var vi også nødt til, da der igen i år ikke var en pulje til piger, vi kunne deltage i. Vi stillede med vores stærkeste hold tilgængeligt. (C, Sømmer, B, Vega, Vigga, H, Nova). I vores pulje var der 9 hold, hvor vi fik en 5. plads pga. målscoreren. Vi vil helst kalde det en delt 4. plads.
Sommeren gik, og pigerne blev indkaldt til at skulle være boldpiger for Dameholdet. Det er et sjovt break fra almindelig kamp og træning, og flere piger stiller op den 11. aug. 2019 til kampen mellem Brøndby og VSK. At skulle være boldpige for voksne kan også godt virke en smule skræmmende, når der bliver råbt højt på banen, og man selv kun er 9-10 år og nybegynder til fodbold. så én af vores piger måtte lige have 10 minutters frisk luft og en opmuntring fra de andre boldpiger, der var med, før hun kunne fortsætte.
Boldpige 2019-2020

Efter vores finalenederlag i Madsbycup juni 2019 har vi arrangeret flere træningskampe mod vores akilleshæl Sundby, der har tidligere Brøndbyspiller Mikkel Bischoff som træner, og hans datter Milla som spiller. Det er et godt hold, og gennem hele 2019 præsterede vores 1.hold ikke at slå dem trods ihærdige forsøg. Sundby har også et 2. hold, som vi i skrivende stund stadig er ubesejret over.
Forældrene til pigerne møder altid talstærkt op til alle arrangementer, vi har på holdet, hvad enten det passer ind i programmet eller ej. Så derfor gengælder en stor del af pigerne dette ved at møde op og bakker op om 2 fædre, der løb ironman i København den 18. August. Opbakningen endte i silende regnvejr og 2 triumferende fædre.
Efter sommerferien blev der spillet DBU bold. Her har DBU igennem længere tid haft problemer
med at arrangere en ren 1. holds pulje til piger. Derfor stillede vores 1. hold op i en række højere, pige U12. Vores 2. hold stillede op i den pulje, vi tror, vi kan matche nemlig pige U11-2. Problemet med U11-2 puljen er, at flere hold, der er meldt til denne pulje, er på 1. holds niveau og skulle have været i den manglende U11-1 pulje. Vores 2. hold får sig nogle gevaldige 2-cifrede nederlag af blandt andet LSF, BSF og Sengeløse. Der bliver aftalt internt mellem trænerne, at vi lige giver modstanderne en lærestreg i returkampene og stiller med kombineret 1./2. holds spillere, hvorefter vi giver igen og vinder disse returkampe og i samme moment fortæller modstanderne, at de er stillet op i den forkerte pulje.
Start september samler ’H’ hele holdet til en 10års fødselsdagsfest på Hermosagaard til fejring, og mange af pigerne møder op til fest og sjov. Til festen er også hendes egne skolekammerater, der får at se, hvordan sådan et pigehold fungerer, når de er samlet. Der bliver selvfølgelig spillet lidt bold i gården. Flere forældre heriblandt nogle trænere valgte også at blive til festen og hjælpe til og følge op på det hele. Igen en del af sammenholdet blandt forældrene.
Vores piger er så gode, at de bliver spurgt, om de vil være indløbspiger på Stadion i Champions League kampen mellem Brøndby Damerne og Piteå fra Sverige. 3 dage efter dét nederlag, skal vi være indløbspiger igen i kampen mellem Brøndby damerne og Odense Q. Vejret er godt, og flere piger er dukket op for at se kampen, hvor der bliver heppet løst fra sidelinjen.
Vigtigste efterårsbegivenhed var træningslejren til Møn start oktober, som blev gennemført efter lidt modvilje fra klubben. Da alle voksne involverede havde fremsendt godkendelse til at indhente børneattest, svandt modstanden dog. Skov var den helt store kreatør af det arrangement, som var en bragende succes. Tilhørende til skolen, vi overnattede på, var også træningsbaner og store lokaler, som pigerne kunne boltre sig på. Skov havde arrangeret træningskampe mod både drenge- og pigehold. Og begge vores hold klarede sig godt. Der blev efter stævnet uddelt sodavand til alle deltagere. Under hele træningslejrens forløb var der god hygge, fis og ballade, og cirka halvdelen var med on tour op og ned ad trapperne ved Møns klint. På denne tur kunne pigerne sidde og hygge på toppens trapper, mens holdleder Hugo stille og roligt døde på vejen op. Han gentager ikke processen til næste års Møn træningslejr, som vi alle ser frem till.


Billeder fra Møn træningslejr


Til vinter var vi tilmeldt Futsal og DBU vinterturneringen. Problemet ved dette var, at vi ikke havde fået tildelt en indendørs træningstid til at træne futsal. Så til første futsalstævne havde ingen af pigerne trænet med en futsalbold endnu. De kom som sædvanligvis godt ud af det alligevel, og både 1. og 2. holdet slog vores akilleshæl Sundbys 1. hold, som ikke var skarpe til at håndtere en futsalbold.
Vi har selv arrangeret træningskampe, hvor vi har samlet 1. og 2. holdet. Til dette har vi besøgt Tårnby og Gladsaxe et par gange, altid med samme resultat. Sejr!
Juleafslutning på vanlig vis i Brøndbyhallen med kage og saftevand den 16. december.
Klubben valgte ikke at afholde futsalstævne for piger, som året før, da klubben ikke vidste, om der var nogen, der ville afholde det. Til trods for at vi havde fået beskeden sidste år, at vi skulle stå for det. Vi blev ikke spurgt, og hurtigt blev det så bare aflyst. Det er svært at forsvare sådan en 1. plads, når der ikke er noget stævne.
Træning – kamp – træning – kamp …. Corona. Alt stoppede... ish. Til trods for at corona-pandemien satte stopper for fællestræningen og kampe, arrangerede 1. holds træner Dennis sjove træningslege til pigerne via de sociale medier. De blev i samme omfang beordret til løb min. 2 gange om ugen, hvilket der kom mange sjove videoer ud af. Vores succes med at løbe YouRun og støtte MakeAwish Danmark blev også aflyst. Dette skulle være gjort den 26. april. Men det hindrede os ikke i at samle svimlende 8250 kroner ind og blev Nr. 1 indsamler til den sag alligevel. Vi vil altid være nr. 1, og vi stopper ikke før det sker!
I maj måned begynder Pro-Defending en Facebook online konkurrence om et træningspas af ens hold inden for sprint og forsvar. Det starter meget sjovt, og vi går videre fra de indledende runder, og pludselig er vi i finalen. Vores modstander i finalen Frederiksværk tyede til beskidte kneb og kontaktede supportgrupper inde fra kattebakken, og så blev det alvor. Store dele af vores forældregruppe kæmpede sig pointmæssigt tilbage via timers sociale medie spam, og da alt håb syntes at være ude, overbeviste træner Kim, Brøndby fangruppen ’Brøndby i medgang og modgang’ med 36.000 følgere om at hjælpe, og så gik det stærkt. Overlegen sejr... igen til Brøndby og gevinsten bliver afholdt på en træningsbane, andet end det normale træningsanlæg pga. manglende baner, den 20. aug. Pigerne og trænerne glæder sig.

Da regeringen valgte at åbne lidt op for udendørs aktiviteter, arrangerede vores 1. hold træningskamp mod Greve (lørdag den 20/6) og Sundby. (21/6). Efter en god kamp/overlegen sejr på 4-1 over Greve lørdag, var det vores akilleshæl Sundby, der stod for skud søndag. Pigerne var tændte efter lørdagens sejr, og endelig kom der hul på bylden. Sejr på 5-3 over Sundby. Endelig! Samme dag spillede 2. holdet også kamp mod Sundby 2. hold. Her var der ingen udskiftere med, og alligevel kørte 2. holdet dem over med 7-2.
Vores hold tæller nu 28 spillere, og vi håber på flere, så vi kan stille op i både rk. 1, 2 og 3.
Vi har sagt farvel til: Laura, Esther, Vera, Malou, Emaly, Lærke og Jessica.

Til gengæld kan vi byde velkommen til: Nela, Mini, Olivia, Liva, Elif, Hailey, Jasmin, Harris og Fidi.
Desuden er Michael Skov tiltrådt og har påtaget sig en allround-opgave og hjælper til som både træner, holdleder og entertainment-manager, og Ulrich er vendt tilbage efter en pause for at hjælpe til på 2. holdet.
U12-3
Efterår 2019/forår 2020
I september deltog B-drengene i Vejen Cup og fik en flot 3. plads. Det var en rigtig god tur, hvor vi overnattede på en nærliggende skole og havde adgang til både svømmehal og trampolinhal. Cup’en blev afviklet på en rigtig fin måde, og vi vil helt sikkert deltage igen. Efterår og vinter gik med DBU kampe og egne arrangerede træningskampe med generelt gode resultater. Vi deltog også, som planlagt, i futsal turneringen, hvor vi denne gang vandt vores pulje.

Efter jul og nytår blev årgangen atter slået sammen. Det gjorde desværre, at vi mistede en del spillere, som enten valgte at holde op eller flyttede til andre klubber. Heldigvis kom der også tilgang af spillere udefra, så holdet igen begyndte at tegne lovende.
I marts kom Covid-19 og dermed nedlukning. Vi nåede dog 14 dages træning og et par træningskampe inden sommerferien.
Pige U13-1
Talentstævne
Vi var til talentstævne i Stensballe sammen med en masse andre hold. I U13-rækken deltog 16 hold fra hele landet.
Vi skulle i puljen spille 3 kampe. Disse kampe gik super fint, vi vandt 2, og den sidste blev uafgjort. I kvartfinalen ventede Farum, som er et nyt hold med en masse dygtige piger, som er kommet til klubben. Det blev en kamp, hvor Farum styrede 1. halvleg, og vi fik styr på 2. halvleg og kom også bedst ud af kampen, da vi fik scoret kampens eneste mål.
Semifinalen stod mod Greve, som er et dygtigt velspillende hold. Vi lagde bedst ud, men Greve kommer mere ind i kampen, og den bølger lidt frem og tilbage. I starten af 2. halvleg skyder Greve på mål og rammer overlæggeren, og bolden ryger lige ned, og Katrine redder bolden. Desværre valgte dommeren at dømme bolden inde, trods ingen andre i miles omkreds så den bold inde. Dette påvirkende pigerne rigtig meget og kunne ses på deres spil resten af kampen. Kampen ender 1-0 til Greve.
En rigtig ærgerlig måde at tabe en kamp på.
Vi får snakket om situationen og får glæden tilbage i pigerne. I kampen om 3. pladsen, som stod mod FA 2000, kæmper vi det sidste, vi kan, og vinder 1-0.
En fint og godkendt stævne.

Pigerne tog en søndag formiddag afsted mod Sverige for at deltage i Kristianstad Futsal Cup, hvor intet mindre end 24 hold deltog I Sverige spilles der kun futsal indendørs, så vi var spændt på, om vi ville få hård kamp.
De tre indledende kampe blev vundet uden de store problemer. Kvartfinalen var dog noget andet, her kom modstand, men til sidst vandt vi. Semifinalen stod mod Karlskrona, som vi havde spillet mod udendørs til Brøndby cupfinalen i sommers. Der vandt Karlskrona knebent i finalen. Men denne her gang var vi bedst og vandt semifinalen 1-0.
I finalen sent søndag aften stod Rödeby AIK klar mod os. De var dygtige, men trods vores træthed, leverede vi god fight og vandt.
Den flotte pokal kunne løftes af de danske blå/gule farver.

Vi har deltaget med 2 hold i DBU Sjællands futsal turnering, hvor begge hold endte med at komme med til futsal finalestævnet.
Holdene lagde ud mod hinanden, og det var tydeligt at se, at de ikke ville presse hinanden, så kampen endte 0-0. Dette resultat var et resultat, der kom i rigtig mange kampe i puljen.
Brøndby 1 vandt en kamp 3-0, og de tre andre kampe endte 0-0.
Trods de andre foregående stævner havde været utrolig målrige, ville bolden ikke i mål, selvom vi var spilstyrende.
Brøndby 2 vandt en kamp 3-0 og tabte en og spillede 2 0-0.
Bolden ville bare ikke i mål.
Selvom der var skuffelse at spore, kan vi være stolte over, at vi fik en 2. og 3. plads i A-finalen.

Vi var en weekend i Aalborg og spille 11-mands træningsstævne for at få lidt føling med 11-mandsbanen.
Det var 4 rigtig gode og udviklende kampe, pigerne spillede.
Fedt at se hvordan pigerne udvikler sig kamp for kamp.

Da vi kom hjem fra AAB, lukkede store dele af verden ned, og det betød, at der ikke var noget fodbold i 3 måneder, hvor vi kun kunne snakke sammen over ZOOM alle sammen samtidig. Vi havde også Snapchat-træning, hvor der var én fra Hadsund, som lagde øvelser ud, og så kunne man lave det i ens eget tempo.
Dette betød samtidig, at vi ikke kunne komme til Holland, som var en tur, vi alle havde set frem til, og Madsby Pige Cup blev også aflyst, som har været en god tradition for holdet at deltage til.
Til sidst vil vi gerne takke forældre og spillere, som har været med på hele denne fantastiske rejse, det har været at være træner for holdet, som startede, da de første af pigerne kom som U5 og ellers er kommet til.

Årets spiller
Sofie V - vild udvikling, tro på sig selv, hjælper sine holdkammerater i medgang og modgang.

Årets udvikling

Ida Gudmundsen - stejl opadgående udvikling, løbevillig, kæmper for at blive endnu bedre.
Årets fighter
Frederikke Pedersen - stort løbepensum, løber gerne ekstra for sine holdkammerater, giver ikke op.

Årets teknikker
Isabella Helleskov-Duus - dygtig teknisk, bruger finter meget i kampe og til træning, trods de ikke altid sidder helt i skabet.
Vi glæder os til at følge holdet og deres videre udvikling i fodboldverden.

Øverst fra venstre: Mulle, Luna, IdaMarie, Pippi, Smilla, Ida, Sofie V og Sofie G Nederst fra venstre: Maya, Frederikke, Klara, Isabella, Katrine og Alma
Henrik og Lone

Endnu en sæson er gået, hvor drengene har præsteret rigtig fint. I efteråret blev det igen til en førsteplads ved Vejen Cup – naturligvis i bedste række. Det gav en masse erfaringer i 11-mands der var præget af ny spillestil, ny træner og en masse nye begreber for drengene.

I forårssæsonen kom vi rigtig godt fra start, og var ved at finde formen, da alt desværre måtte lukke ned grundet Covid-19. Vi har en stor interesse for holdet og fået en del dygtige spillere til. Og samtidig sendt to af drengene videre op på førsteholdet i Masterclass.

Venstre bagerst: Tonny Nielsen (cheftræner), Lasse Haakonsson (holdleder), Nicholai Vedel, Marcus Salmony, Matthias William Hansen, Patrick Nisgaard Nissen, Bishes Dhakal, Frederik Schwalbe Nielsen, Alioscia Lipani, Christian Sønder Frese (assistenttræner), Henrik Schmidt (assistenttræner). Venstre forrest: Marius Fugmann Nielsen, Mikkel Haakonsson, Nikolaj Schmidt, Gustav Torbjørn Terp Mester, Lukas Petersen, Gustav Jepsen Remark, Yasin Teksen, Oskar Møllmann Beck, Mikail Cosan.

Vores dygtige cheftræner, Tonny Nielsen, valgte heldigvis at fortsætte indtil udgangen af 2020, som både spillerne, forældre og det øvrige team er meget tilfredse med. Tonny er kommet med en masse erfaring og en tilgang til 11-mandsfodbold, som er utroligt lærerigt for spillerne. På træningsbanen har vi fortsat etableret mange gode relationer, hvor vi bobler både op og ned og har tre spillere med til Talenttræning hver mandag i Kostalden.
Vi har som en del af vores ”klar fra kampstart” arbejdet med mange nye taktiske oplæg, hvor vi i stort set alle kampe formår at være helt klar fra start. Det lykkes os ofte at få scoret det første mål og selvom det ikke er ensbetydende med sejr, er det vigtigt at komme ud og vise modstanderen, at vi har viljen til sejr.

Sæsonen 2019/2020 startede som normalt, men sluttede noget anderledes end tidligere år.
Cup Danmark 2019
Sæsonen startede som normalt med deltagelse i klubbens eget stævne for breddehold, Cup Danmark 2019.
9 spillere fra HU13-3 suppleret med 3 spillere fra HU13-2 brugte den sidste del af sommerferien på deltagelse i Cup Danmark.
I gruppespillet blev det til en sejr, en uafgjort og et nederlag, hvilket gav en flot andenplads i gruppen, og en plads i kvartfinalen. En kvartfinale som stod mod Brøndby 1, som var klubbens U12 talenthold. De unge talenter fra U12 var en for stor udfordring, og det blev til et klart nederlag. Holdet skulle herefter spille i slutspil B og spille B-semifinale mod svenske Örgryte IS. Efter en god indsats blev det også her til et nederlag, på 1-4. Holdet sluttede derved på en samlet 7. – 8. plads.
Vejen Cup 2019
I september 2019 deltog holdet sammen med en lang række andre Brøndby hold fra 8v8 afdelingen i Vejen Cup 2019.
Det blev en tur som både socialt og sportsligt blev en stor succes. Holdet gik ubesejret gennem turneringen og vandt flot B-rækken, så holdet fortjent kunne løfte pokalen.

Samlet blev det til 3 sejre og 2 uafgjorte, og en målscore på hele 24-5.


Turnering

Kort før slutningen på U12 sæsonen blev der hentet to spillere op fra årgangens 4. hold.
Holdet var igen tilmeldt i B-rækken med en forventning om en topplacering. Det startede flot med to sejre i de to første kampe. Men de efterfølgende tre kampe blev det til nederlag til henholdsvis Køge BK og BK Vest, og et ærgerligt uafgjort mod Albertslund, et resultat som senere skulle vise sig at blive afgørende for holdets placering. De resterende 4 kampe blev vundet, heraf blev den sidste kamp vundet med hele 5-1 over rækkens vindere fra Taastrup FC. Var det uafgjorte resultat mod Albertslund endt med en sejr, ville holdet have vundet rækken foran Taastrup FC og Køge BK. I stedet blev det til en tredjeplads, to point efter Taastrup FC.
Med det, som spillerne have vist i efterårsturneringen og til Vejen cup, var holdets trænere overbeviste om, at man i DBU Vinterbold skulle prøve kræfter af i række 1.
Inden starten på vinterturneringen blev det til tre træningskampe mod rigtig gode modstandere fra henholdsvis række 1 og mesterrækken. Først blev det til en 2-1 sejr over Aakanden GF, herefter 1-4 nederlaget til Holbæk B&I fra toppen af række 1, og sidst et 2-6 nederlag til Stenløse, som spiller i mesterrækken. Så en rigtigt god optakt til vinterturneringen i række 1.
Man kunne ikke ønske sig en bedre start på DBU Vinterbold række 1. En meget solidt og fortjent sejr på hele 6-1 over Hvidovre. I holdet anden kamp blev det til et ærgerlig nederlag på 2-3 til Køge

BK, som senere endte med at blive nr. 2 i rækken. 2019 blev sluttede af med en sejr på 3-2 over Fremad Valby, hvilket gjorde, at holdet overvintrede på en 2. plads.
Hen over årsskiftet blev der skiftet noget ud på holdet. To spillere valgte at stoppe i klubben, mens to andre spillere blev flyttet op på årgangens 2. hold. Modsat kom en spiller til fra Vallensbæk, og to spillere blev hentet op fra 4. holdet. Så forventningerne til det nye år var noget nedjusteret.

Men det startede godt. Første kamp i det nye år var en 11-mands træningskamp mod Glostrup. Ud over de nye spillere var to spillere mere fra 4. holdet med på holdet. Holdet gjorde det fantastisk og vandt sikkert 6-0 i deres første 11-mandskamp.
I turneringen forsatte holdet de gode takter. Det blev til to sejre, en uafgjort og to nederlag inden corona, med en runde tilbage, lukkede alt fodbold ned. Holdet lå på det tidspunkt på en flot 4. plads af point med KB.
I flere måneder var verden en anden uden fodbold, og da fodbolden igen lukkede op, var det med retningslinjer og begrænsninger. Men på tros af dette var det utroligt dejligt at komme i gang igen.
Kort før sommerferien, blev der endelig lukket op for at spille kampe. Det blev til en 11-mands kamp i DBU sommerbold mod Køge BK, som holdet i turneringen tabte 2-3 til, og som fra U14 skulle spille i mesterrækken. Kampen og sæsonen endte med en 6-4 sejr. En god måde at slutte sæsonen af på.

Der skal lyde en stor tak til holdleder John og Lone, alle spillere, forældre og trænerkollegaer på årgangen for et godt samarbejde i en sæson, som blev noget anderledes end normalt.
Og ikke at forglemme en stor tak til Adel, som midt i sæsonen, meget forståeligt, valgte at flytte op og blive træner på U14-3.
Træner Flemming Thomsen


Vores 2019 sæson var lidt en udfordring fra start, da der ingen trænere var på 13-5. Dette betød, at vi skulle træne 2 hold på samme tid, hvilket vi også fik til at fungere, men fandt ud af til sidst at slå holdene sammen til et hold, som så blev et stort U13-4.

Nogle af drengene kendte hinanden fra tidligere, så der var lige nogen kanter, der skulle slibes lidt til. Men det lykkedes, så der nu er en rigtig god kemi og et godt sammenhold mellem drengene.
Drengene glædede sig meget til at komme op og spille rigtig fodbold som 11-mands hold, men som I alle ved, blev overgangen noget anderledes end normalt grundet covid19.
Covid19 fik sat en stopper for alt.
I 3 måneder måtte drengene selv træne efter de ugeprogrammer, vi sendte til dem.
Der var både coretræning, cykling og shipping på programmet.
For at holde motivationen prøvede vi også at træne sammen virtuelt via TEAMS.
Nu er vi endelig rigtig i gang igen og er godt i gang med efterårsturneringen.
Derudover har vi henover vinteren og starten af foråret haft en del drenge til boble-træning hos Flemming oppe på 3. holdet, og en del af drengene er blevet hos ham.
Så alt i alt har det som for de fleste været en noget turbulent, anderledes, men tilfredsstillende sæson.
U13-4 trænerteamet Frederik, Cecilie, Kenneth og Maria