Sådan bruger du bogen I denne bog er der fokus på det hele barn. Det gælder indlæring, motorik, synet og de andre sanser samt barnets psykiske velvære. Det hele hænger nøje sammen, og her er fokus på hvorfor, hvad og hvordan. Du får en viden om, hvorfor tingene hænger sammen, som de gør, hvad det betyder for dit barn og et forslag til, hvordan du kan ændre på det. Alle forældres ønske er at gøre det bedst mulige for deres børn. Denne bog hjælper dig med at blive bevidst om, hvordan du som forælder kan stimulere dit barn, både psykisk og fysisk. Derefter er det nemmere at tage fat på de områder, der er vigtige for dig og dit barn. Der vil ikke være fokus på amning, sengetider, søvn, ernæring, spisetider, søskenderelationer eller barnets relationer til andre end dig i denne bog. Det er naturligvis også vigtigt, men kan læses andre steder. I hvert afsnit om den aldersmæssige udvikling vil der være stort fokus på dit barns vigtigste sans, synet. Synssansen alene bruger over 25 % af hjernens samlede energi. Det første år – kom godt fra start
Hele grundlaget for dit barns kommende indlæringsevne, selvbillede, sociale omgang med andre samt hans/hendes kropslige formåen bliver grundlagt i det første leveår. Her udvikles barnets grundlæggende selvværd, selvtillid, empati, tillid til omverdenen, motorik, syn, samsyn, hjerne og hele sanseapparatet. I bogen finder du masser af viden og inspiration til at stimulere din baby i dette første vigtige år. Er dit barn forbi sit første år, er der dog ingen grund til panik. For det første har du sikkert stimuleret dit barn rigtig godt uden at tænke over det. For det andet er det altid muligt at stimulere og træne kroppens og hjernens funktioner efterfølgende – det er aldrig for sent. Det tager blot længere tid at ændre vaner og kompensationsmønstre, jo ældre man bliver, så jo hurtigere du går i gang, desto nemmere er det. Mulighed for at gå i dybden
Bogens første del giver anvisninger på, hvordan du i hverdagen kan stimulere 9
Superbarn.indd 9
25/06/15 13.24