Page 1

SØS WOLLESEN

SUND MAVE SÅDAN! få en god fordøjelse

og et

stærkt immunforsvar


SUND MAVE SÅDAN Sund mave sådan!.indd 1

06/03/13 10.47


Forord

du bliver, hvad du fordøjer 5 Kapitel 1

forstå din fordøjelse 8 ... hvornår er den velfungerende, hvad skyldes ubalancerne, hvad kan du selv gøre, hvad skal du endelig ikke gøre? Bliv dus med din egen fordøjelse Normal og unormal fordøjelse En god fordøjelse har brug for hjælp Godt og skidt – for din fordøjelse Tarmskylninger – virker det? Kan fordøjelsen fikses med piller og tilskud?

9 16 20 26 29

Kapitel 2

MOTIONÉR DIN TARM MED KOSTFIBRE 36 ... om kostfibrenes fremragende effekt, om de forskellige fibertypers ­fortræffeligheder, om mængde og mønster for indtag – kort og godt: Få styr på det med fibre Det får du fra kostfibre To typer kostfibre Kostfibre i tal

37 39 40

Kapitel 3

MÆLKESYREBAKTERIER – PÅ JOB I DIT INDRE 44 ... om alt det, der foregår på bakterie-niveau, om kampen mellem det gode og det onde, om virus og infektion og om at skabe ro i din tarm Forstå din tarms indre miljø 45 Hvad er mælkesyrebakterier? 46 Lær at bruge mælkesyrebakterier 49

2

Sund mave sådan!.indd 2

06/03/13 10.47


Kapitel 4

NÅR FORDØJELSEN IKKE ER GOD 50 ... om de gener, der kommer af en dårlig fordøjelse, og om de sygdomme, der gør det vanskeligt at holde stemningen god i din tarm Prutter og bøvser og for meget luft i maven 51 For lidt mavesyre 57 Refluks og halsbrand 60 Forstoppelse – eller når det bare går for langsomt 64 Er du overfølsom – eller måske allergisk 70 Diarre – når det går lidt for let 77 Irritabel tarmsyndrom og skjult forstoppelse 83 Husk lige galdeblæren 88

Kapitel 5

MEST FOR KVINDER – OG NOGET FOR MÆND

91

... om graviditet, hormoner og overgang – og om at føle sig oppustet, uanset køn, og hvad man kan gøre ved det Graviditet 92 Overgangsalder – før, under og efter 95 Bøvser og oppustet mave – også for mænd 98 Senior-kvinde-liv 102

Kapitel 6

6-ugers kuren – rigtig god fordøjelse 104 ... om kuren, der skal få din fordøjelse på ret køl, skabe balance i dit system og gøre kål på de gener, du alt for længe har levet med fra din mave og tarm Kuren helt kort Uge 1 og 2 – observér og notér Uge 3 – nye mængder og mønstre Uge 4 og 5 – smid ud og tag ind

104 106 108 110

3

Sund mave sådan!.indd 3

06/03/13 10.47


Uge 6 – mod nye horisonter Case: Med Susanne på 6-UGERS KUR Case: Med Benja på 6-UGERS KUR

112 115 121

Kapitel 7

træning til din fordøjelse 125 ... om at træne, så du stimulerer dit system til at omsætte kosten bedre, udnytte næringen optimalt og lette fødens vej gennem hele ­fordøjelseskanalen Sådan kan du træne Læg en plan, der holder

126 127

Kapitel 8

NYE BOLLER PÅ SUPPEN

130

... om råvarernes evner og dine muligheder for at lære at “behandle” dig selv Krydderurter 130 Grønsager 131 Frugt 132 Kød, fisk og fjerkræ 133 Lidt af hvert 133 Undgå så vidt muligt 134 Sørg gerne for 135

Kapitel 9

OPSKRIFTER 136 Oversigt over opskrifter Skemaer til 6-UGERS KUREN

155 157

4

Sund mave sådan!.indd 4

06/03/13 10.47


Forord

Du bliver, hvad du fordøjer Hvad hjælper al rigdom i verden, hvis du ikke kan komme på toilettet …? Toiletbesøg, afføring og prutter er ikke noget, vi taler højt om, men hvis vi gjorde, ville vi opdage, hvor meget vi reelt har til fælles. Og lever med! Hver femte henvendelse til praktiserende læge handler om mavesmerter. Mere end hver tiende dansker har mellem to og fem forstoppelser – om året. Omkring lige så mange lever med hyppigt at føle sig oppustet – alt sammen gener, der kan udspringe af et dårligt fungerende fordøjelsessystem. Skulle en af dem mon være dig? At være ven med sin fordøjelse er en gave, du som regel først værdsætter, når du har prøvet det modsatte. Ikke at man kommer sovende til det. De, der lever med en velfungerende fordøjelse, gør rent faktisk noget for det – nemlig det rigtige. Lige det, der skal til, for at deres system fungerer. Heldigt for dem, tænker du måske, men lad det ikke blive ved tanken, for du kan sagtens få det lige så godt. Når du står med denne bog i hånden, er det sandsynligvis, fordi du er tiltrukket af emnet. Jeg kan fortælle dig, at du har fat i den helt rigtige bog. Her får du nemlig viden om, hvordan fordøjelsen fungerer, og forslag til, hvordan du kan optimere dit system. Jeg sørger for, at du får besked – og når du én gang har forstået værktøjerne, sørger du selv for resten.

5

Sund mave sådan!.indd 5

06/03/13 10.47


Jeg har i knap 20 år rådgivet både mænd og kvinder om kost. Rigtig mange af dem er kommet til mig, fordi de oplevede voldsomme gener fra deres fordøjelsessystem. Halsbrand, opstød eller smerter lige under brystbenet – ubehag, som de havde levet med i årevis og egentlig indstillet sig på at leve videre med. Jeg har også mødt mange, der som udgangspunkt kom med helt andre udfordringer, men hvor løsningen skulle findes i den kost, de spiser. Som foredragsholder har jeg set i ansigterne på tilhørerne, hvor mange der lever stiltiende med endog voldsomme gener. I pauserne møder jeg dem, der kan fortælle, at symptomerne endda kan få dem til at blive hjemme fra arrangementer eller rejser. Ikke småting, når man tænker på, at vi har fordøjelsessystemet med os hele livet. Eller mod os! Det er alle disse mennesker, fra min rådgivning og mine foredrag, og så naturligvis min lægefaglige baggrund, der tilsammen har givet mig ideen til denne bog. Her får du hel basal viden om fordøjelsessystemet og dets funktioner – lige fra du putter maden i munden, til du slipper den igen … Du får viden om kostens betydning og de enkelte råvarers egenskaber, og så får du den viden, der skal til, for at du kan forstå netop dine behov og begrænsninger. Et væsentligt aspekt i det arbejde er 6-UGERS KUREN, som følger med denne bog. Det er mit værktøj til dig. På bare seks uger kan du nemlig identificere, hvad det præcis er, der volder netop dig problemer med fordøjelsen, og finde ud af, hvad du skal gøre i stedet for. Med til kuren hører også råd og vejledning om nye vaner og råvarer samt hjælp til at teste, om det virker. Lyder det lovende? Så får jeg lige lyst til at tilføje, at nok er nogle fordøjelses­ systemer mere følsomme end andre, men jeg har endnu til gode at møde hende (eller ham), der ikke fik det langt bedre med fordøjelsen, end hun havde, inden hun opsøgte mig. Man siger: Du bliver, hvad du spiser! Det er faktisk ikke korrekt. De mange tusinde danskere, der hvert år søger læge eller anden hjælp pga. smerter

6

Sund mave sådan!.indd 6

06/03/13 10.47


eller andre gener fra mave og tarm, vil nok være enige med mig, når jeg siger: Du bliver, hvad du fordøjer! Jeg vil ønske dig en rigtig god fordøjelse. Søs Wollesen, 2013

7

Sund mave sådan!.indd 7

06/03/13 10.47


Kapitel 1

Forstå din fordøjelse … hvornår er den velfungerende, hvad skyldes ubalancerne, hvad kan du selv gøre, hvad skal du endelig ikke gøre? Bliv dus med din egen fordøjelse …

Fordøjelsen er ikke et emne, vi taler højt om – men det burde vi måske, når nu 1,5 millioner danskere går rundt med fordøjelsesproblemer. Lige omkring hver tredje dansker oplever mindst én gang om året symptomer, der skyldes ubalance i deres fordøjelsessystem. Mere end hver tiende har i samme tidsrum to til fem episoder med forstoppelse, mens næsten lige så mange lider af kronisk forstoppelse. Af de mange, der lever med kronisk eller skjult (mere om det senere) forstoppelse, lider hver femte af dårlig ånde, der udspringer af ophobninger i tyktarmen. Mere end hver tredje kvinde døjer med “kronisk” oppustet mave – enten efter måltider eller hen mod aften, hvor det kan blive nødvendigt at liste bukseknappen op. Hver tiende kvinde rapporterer om hyppig oppustethed, mens ca. hver fjerde – mand såvel som kvinde – flere gange om ugen oplever øget og ildelugtende luftafgang, lette mavesmerter og varieret afføringsmønster. Set i det lys er det jo fristende at skele til de hurtige løsninger og korte kure. Eller endnu værre: Prøve at lære at leve med det. Du behøver ikke lære at leve med det, og det kan sagtens blive bedre. Meget bedre. Det handler om at lære din fordøjelse at kende …

8

Sund mave sådan!.indd 8

06/03/13 10.47


Normal og unormal fordøjelse Ryger der lidt for ofte en pære i forlygterne på din bil, kan du vælge at skifte den og køre videre. Det kaldes symptombehandling. Du kan også få systemet kigget efter med henblik på at finde den bagvedliggende årsag til de mange pære-skift. Det kaldes årsagsbehandling. Alt for ofte kaster vi os over symptombehandling, når udfordringerne stammer fra fordøjelsessystemet. For meget mavesyre behandles typisk med medicin, der reducerer produktionen af mavesyre, og forstoppelse behandles med fibre og i svære tilfælde med afføringsmidler. Din fordøjelse er ekstremt vigtig for at holde dig i live, rask og ikke mindst vital og aktiv. Den arbejder døgnet rundt for at optage og omsætte vigtige næringsstoffer, samtidig med at den udskiller overflødige rester i form af affaldsstoffer, og ofte foregår arbejdet, helt uden at du ved det. Når du åbner din mund, tager en bid mad og begynder at tygge, sætter du gang i denne uhyre vigtige proces, nemlig fordøjelsesprocessen. Det er, hvad du putter i munden, der afgør, hvor god en proces du får … Tilbage til symptombehandlingen. Det kan være udmærket at anvende akutbehandlinger kortvarigt, hvis man samtidig sætter fokus på at finde og behandle årsagen. Her skal “behandling” ikke forstås i retning af en medicinsk – hvis det kan undgås – her skal “behandling” betragtes som en omlægning af vaner. Hvis du har problemer med din fordøjelse, er det nødvendigt at se på, hvad du gør, og om nødvendigt gøre noget andet. Det vil sige finde ud af, hvilke føde- og drikkevarer der på ingen måde er gode for din fordøjelse, og hvilke der er. Det er også vigtigt, at du bliver helt fortrolig med de mange opgaver, dit fordøjelsessystem varetager. Jo mere du ved og forstår, jo lettere er det med tiden at træffe de rette valg.

Fast arbejde til fordøjelsen Fordøjelsesproblemer af enhver slags er en af de hyppigste årsager til, at vi kontakter læge eller anden form for behandler. 9

Sund mave sådan!.indd 9

06/03/13 10.47


Jeg kan sagtens forstå hvorfor. De fleste ved kun ganske lidt om, hvordan kroppen fungerer, og det vi f.eks. lærer om i skolen, er ofte kun små dele taget ud af den store – og vigtige – sammenhæng. I butikkerne bugner hylderne af fristende fødevarer og drikkevarer med alenlange varedeklarationer. Tænker du mon over, at alt det, der står i deklarationen, skal ind i din krop? Dit fordøjelsessystem skal forholde sig til hver enkelt ingrediens, nedbryde den, omsætte den og eventuelt udskille den igen. Behøver jeg at nævne, at der må påregnes heftig aktivitet og måske endda overbelastning af dit system? Mange tænker kun kortvarigt over, hvad de putter i munden. De er mere fokuseret på, at fødevaren ser indbydende ud, dufter inviterende og derfor er særdeles velegnet til at opfylde et behov eller stille en sult. Den strategi kan sagtens gå godt og helt uden reaktioner fra fordøjelses­ systemet i mange år, indtil det så at sige kører træt. Med tiden bliver fordøjelsessystemet mere følsomt. Det kan være, at du er en af dem, der på spørgsmål om kost og livsstil beskriver sunde og regelmæssige spisevaner – og alligevel oplever udfordringer med dit fordøjelsessystem. Hvorfor? Fordi dit system ikke er enig med dig. Det behøver ikke at betyde, at du skal lægge alle vaner om. Måske skal du blot kigge på tilberedningen af din kost, sammensætningen eller måske mængderne. Hvis dit fordøjelsessystem overvejende er i god form, kan du sagtens skeje ud en gang imellem uden at blive straffet i længere tid bagefter.

Sådan virker din fordøjelse Ikke to personer er ens – det samme gælder for fordøjelsen. Forskellige mennesker har forskellige fordøjelsesrytmer, men også hos den enkelte kan der være store forskelle over tid. Vores krop ændrer sig med årene og kan derudover reagere på begivenheder rundt omkring os. Fordi fordøjelsesprocessen er så kompleks, og fordøjelsessystemet er så følsomt, er det let at blive forvirret og komme i tvivl. Når du oplever gener 10

Sund mave sådan!.indd 10

06/03/13 10.47


af forskellig art fra dit fordøjelsessystem, er det nærliggende at begynde at spekulere på, om det mon er normalt. Før du kan tænke den tanke til ende og nå frem til en konklusion, er det nødvendigt, at du får et billede af, hvad der kan kaldes “normalt”. Er du meget usikker, så er lægen den rigtige at spørge og blive ved med at spørge, indtil du står med et svar, du føler dig tryg ved.

På kanalrundfart i dit indre Fordøjelsessystemet er som en lang kanal, der strækker sig fra mund til endetarmens åbning. Med hjælp fra leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen, der også hører til fordøjelsessystemet, arbejder fordøjelseskanalen og kirtlerne sammen som ét system. Opgaven er at nedbryde føden, så næringsstofferne kan optages i blodbanen, der så fører de forskellige næringsstoffer derhen, hvor der er brug for dem.

Munden Din mund er ikke alene første stop i fordøjelseskanalen – den er også en meget vigtig del af hele systemet. Er du på jagt efter en sund fordøjelse, skal din indsats begynde her – lige midt i din mund. Al god fordøjelse begynder i munden med, at du tygger din mad grundigt og blander den med alle de enzymer, som dit spyt indeholder. For at kunne tygge din mad ordentligt behøver du to ting: Sunde tænder og god tid. Bruger du ikke tiden til at tygge din mad tilstrækkeligt, går det ud over fordøjelsen i resten af fordøjelseskanalen. Hvis du sluger maden i al for store klumper, vil det være svært for mavesyren at nedbryde den, inden maden fortsætter videre til tyndtarmen. Det vil ikke alene sinke fordøjelsen, men også give problemer med optagelsen af næringsstofferne i maden. Fordøjelsesenzymerne virker kun ordentligt, når maden er findelt.

Spiserør, mavesæk og tolvfingertarm Det eneste sted i dit fordøjelsessystem, hvor der ikke foregår fordøjelse, er i spiserøret. Spiserøret fungerer udelukkende som transportkanal fra mund til mavesæk. 11

Sund mave sådan!.indd 11

06/03/13 10.47


Når du synker, glider maden ned i dette ca. 25 cm lange muskulære rør og ned til toppen af mavesækken. Indgangen til mavesækken er gennem en muskelring, der kaldes mavemunden. Når man synker, bliver muskelringen helt afslappet, så føden kan komme ned i mavesækken. Her sørger muskler i mavesækkens væg for, at føden blandes godt med de safter, som mavesækken udskiller. Maden nedbrydes i endnu mindre bidder. Den halvfordøjede mad passerer herefter gennem en ny muskelring, den såkaldte maveport, og videre gennem den forholdsvis korte tolvfingertarm til den meget længere tyndtarm, hvor den videre nedbrydning af føden fortsætter med hjælp fra andre fordøjelsesorganer.

Lever, galdeveje og bugspytkirtel Under leveren ligger galdeblæren, en lille, ca. ni cm lang pæreformet sæk. Galdeblæren lagrer og koncentrerer galden, der produceres af leveren og opsamles i galdeblæren gennem et meget fint netværk af tynde galdegange. Galde bidrager til nedbrydningen af fedt. Galdeblæren kan trække sig sammen og tømme galde ud i tyndtarmen gennem galdegangen. Bugspytkirtlen frigør fordøjelsesenzymer gennem en kanal, som tømmer sig i galdegangen, således at galden fra leveren og enzymerne fra bugspytkirtlen kommer sammen ud i tarmen. Fordøjelsesenzymer produceres og udskilles desuden i tarmen samt af celler i tarmvæggen. Alt i alt et meget fint system, der i de fleste tilfælde fungerer fuldt automatisk og i relation til den kost, der spises.

Tyndtarmen Det er i din tyndtarm, at de fleste næringsstoffer fra din mad gøres klar til at blive optaget. De bølgelignende (peristaltiske) bevægelser sikrer dels, at maden skubbes videre ned igennem din tyndtarm, dels at alt indholdet i tyndtarmen kommer i rigtig god kontakt med væggen. Undervejs tilføres der forskellige tarmsafter, der nedbryder maden i bittesmå dele, som kroppen kan optage. Næringsstofferne udskilles og optages gennem tyndtarmens væg og ind i blodbanen, via hvilken de fordeles til hele kroppen.

12

Sund mave sådan!.indd 12

06/03/13 10.47


Man skelner mellem de energigivende næringsstoffer – dvs. byggesten til proteiner, kulhydrater og fedtstoffer – og de ikke-energigivende – dvs. vita­ miner, mineraler og andre mikronæringsstoffer. Alle optages de gennem tyndtarmens væg og ind i blodbanen.

Tyktarmen Den sidste del af fordøjelseskanalen er tyktarmen. Dens primære opgaver er at trække væske og mineraler tilbage i kroppen, samt danne og udskille reststoffer og affaldsstoffer i form af afføring.

Omsætning af næringsstoffer Via blodet føres de bittesmå næringsstoffer til leveren, hvor nogle lagres til senere brug, mens andre bygges ind i nye og større stoffer, der transporteres sammen med andre næringsstoffer til andre dele af kroppen. Kroppens celler bruger næringsstofferne ved behov og trækker dem da ind i cellen. Her bliver næringsstofferne sorteret og yderligere nedbrudt. Nogle af næringsstofferne bruges til at danne energi, nogle bruges til at danne nyt væv, og nogle bruges til at danne biologiske stoffer som f.eks. enzymer, der så igen bruges i nye processer. Sådan sker der en evig nedbrydning, produktion og omdannelse. Et helt fantastisk system. Måske er det lidt lettere nu at forstå, hvor vigtigt det er at få tilført gode og næringsrige fødevarer, samt at fordøjelsessystemet virker helt optimalt.

Fordøjelsen kort … Når du tygger din mad, sætter du en større proces i gang. Foruden at findele din mad fra starten er en af de vigtige dele af denne proces de bevægelser, som væggene i fordøjelsessystemet udfører. Der sidder nogle specielle muskler i væggene af fordøjelseskanalen, som den også kaldes. Disse muskler trækker sig sammen på en meget velkoordineret, bølgende og fremaddrivende måde. Man kalder disse bevægelser for peristaltiske bevægelser. De sikrer, at din mad blandes godt og grundigt med de væsker, der dannes i de forskellige dele af fordøjelseskanalen. Der er mange vigtige stoffer i de væsker, som sørger for, at fødevarerne bliver nedbrudt til bittesmå dele, som så kan optages i kroppen. Væskerne gør også, at det, du har indtaget, bliver 13

Sund mave sådan!.indd 13

06/03/13 10.47


meget tyndtflydende, hvilket har betydning for, at alle de små dele af dine næringsstoffer kan komme i kontakt med fordøjelsessystemets vægge og blive optaget. De peristaltiske bevægelser sørger for, at maden kommer hele vejen igennem systemet fra mund til endetarm. Vores krop er ganske enkelt fantastisk indrettet.

Du kan ikke styre alt Bortset fra den øverste del af spiserøret og endetarmens lukkemuskel, så er muskulaturen i fordøjelsessystemet ikke underlagt viljens kontrol. Du kan således ikke selv bestemme om det, du indtager, skal fra mavesæk til tynd­ tarm eller videre fra tyndtarm til tyktarm. Den muskulatur, du ikke selv kan kontrollere, er styret via et automatisk reguleret nervesystem. Det autonome nervesystem består af to undersystemer, det sympatiske system og det parasympatiske system. På medicinstudiet fik vi følgende huskeregel: Det sympatiske er overvejende i arbejde ved frygt, flugt og fare, mens det parasympatiske aktiveres, når vi parrer, prutter og pisser – dvs. ved mere behagelige sysler. De to systemer er modsatrettet hinanden. Når det sympatiske system er i aktion, er du oppe i tempo, hvilket vil sige, at hjertet banker hurtigere og kraftigere og lungerne fyldes med masser af luft, der via blodbanen skydes ud til de muskler, der holder os i bevægelse. Det medfører, at der samtidig er meget lidt fokus på de indre organer – herunder fordøjelsesprocessen. Sker det for længe ad gangen eller for hyppigt, at det sympatiske nervesystem styrer processerne, hvilket f.eks. forekommer i en stresstilstand, opstår der med tiden udfordringer med hensyn til optimal optagelse og omsætning af den mad, du indtager. Det parasympatiske system fordeler goderne mere ligeligt og fungerer bedst, når du er i ro og slapper af.

14

Sund mave sådan!.indd 14

06/03/13 10.47


Stress og pres kan altså også forårsage uregelmæssigheder og udfordringer i fordøjelsessystemet. Ikke den kortvarige, der sikrer, at du når bussen, posthuset eller institutionen inden lukketid, men den langvarige, der påvirker dagsrytmer, humør og søvnmønster i almindelighed og de følsomme organsystemer i særdeleshed. Herunder meget typisk fordøjelsessystemet.

… og hvad er så normalt? Tilbage til fordøjelsesrytmerne og hvad der er sundt og normalt eller det modsatte. Her er det vigtigt, at du husker at acceptere din krops individuelle rytme. Tidligere mente mange mennesker, at det var vigtigt for helbredet at have afføring i hvert fald én gang om dagen. Forskningen har imidlertid vist, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Nogle raske mennesker har afføring tre gange om ugen, nogle har én gang om dagen, nogle mere end én gang om dagen. Alle mønstre kan anses for normale, så længe de udspringer af et sundt fordøjelsessystem. Nedenstående tjekliste angiver de fire hovedpunkter til definition af et normalt afføringsmønster uden forstoppelse: • Har du afføring tre gange om ugen eller mere? • Kan du normalt have afføring uden at skulle anstrenge dig? • Er din afføring normalt relativt blød? • Laver du mere end 30 g afføring pr. toiletbesøg, hvilket svarer til en pæn portion i toiletkummen? Har du svaret “Ja” til alle disse spørgsmål, fungerer din fordøjelse, som den skal, også selvom der kan være perioder, hvor svaret ikke er fire rungende klare ja’er. Måske fristes du til at spørge, om det ikke bare er sådan, at når ens fordøjelse er god, så tænker man ikke videre over det – så fungerer den bare? Både ja og nej – for når fordøjelsen virker, så er det, fordi vi giver den præcis de betingelser, der skal til, for at den kan fungere optimalt.

15

Sund mave sådan!.indd 15

06/03/13 10.47


En god fordøjelse har brug for hjælp For at hjælpe din fordøjelse bedst skal du betragte den som din ven. Venner viser man omsorg og er god ved, og det er, hvad dit fordøjelsessystem har brug for. Fra nu af skal du være opmærksom på de signaler, det sender dig. Mærker du, at maven ikke kan lide det, den får, skal du huske det og lade være med at give den det igen. Vi skal lytte til vores mave og fordøjelse. Oplever du, at det begynder at svie, brænde eller boble, eller får du mavekneb, når du har spist en bestemt fødevare, så undgå den fremover. Vi skal respektere fordøjelsessystemets signaler til os. Desværre er der mange, der i stedet går på apoteket, i Matas eller i en helsekostbutik for at købe sig til lindring. Måske går de endda til lægen for at få medicin, så de kan blive ved med at spise det, de ikke kan tåle. Men i stedet for at snuppe genvejen med lindring i håndkøb eller på recept, så er det langt mere effektivt at finde frem til ondets rod og lære, hvordan du skal spise, så det hverken gør ondt eller sidder fast:

TRE VIGTIGE SKRIDT MOD EN VELFUNGERENDE FORDØJELSE 1. Gør dig klar til at spise • Inden du overhovedet sætter dig, og uanset hvilket måltid der er tale om, skal du strække dig så lang, du er, mens du tager nogle gode, dybe ind­ån­d­ inger – gerne foran et åbent vindue. • Brug lidt tid på at anrette din mad. Her tænker jeg særligt på frokostmad­ pakker. Selvom du spiser direkte fra sølvpapiret, så anret dine madder. Det lille ritual giver dit system tid til at forberede sig på fødeindtag. • Fokuser på at spise stille og roligt – også når du har travlt. Dit fordøjelses­ system reagerer negativt på stress. • Drikker du væske til din mad, så lad det være vand uden brus. • Når du er færdig med at spise, så ret din krop op på sædet og træk vejret grundigt igennem et par gange.

16

Sund mave sådan!.indd 16

06/03/13 10.47


2. “Gør”, når du skal, og gør det rigtigt • Prioriter dit toiletbesøg. Har du det svært ved tanken om, at du skal benytte et toilet på dit arbejde, på en cafe, når du er på besøg hos nogen eller i en flyver? Du er ikke alene. Langt flere, end du sikkert tror, har det på samme måde. Tænk på et lille barn. De går på toilettet, når de skal. Fordi skal man, så skal man. Afføring lugter, hos nogle mere end hos andre, men ud skal det. Så i stedet for at tænke, at du og “dit” er pinligt, så tænk, at vi alle sammen skal af med vores afføring. Så – når trangen melder sig, så giv efter og gå på toilettet. • Den rigtige toiletstilling kan både lette leveringen og afkorte tiden, du skal sidde på toilettet. Hvis du sidder forkert på toilettet, må du presse meget hårdere for at få afføringen ud. Det kan give dig hæmorider eller løs tarm. Når du bliver ældre, er det endnu vigtigere, at du sidder, så det glider – for med alderen falder tarmene lidt lettere ned. • Væn dig til, at du skal bruge dit mellemgulv og ikke inddrage overkroppen, når du skal presse afføringen ud. • Sæt dig på toiletbrættet, så der er lidt plads på toiletsædet bagved dig. Det er vigtigt, at du kan bøje dig let frem i dit hofteled. Sidder du tilbagelænet eller falder sammen i ryggen, kan musklen, der hæfter på halebenet, lukke af for tarmen. Er toilettet for højt, eller dine ben for korte til at nå gulvet, er det en god ide at sætte fødderne op på en skammel eller lignende. Er du ude, er det ikke sikkert, at det lader sig gøre. Så kan du i stedet for lægge en hånd på hvert lår, tæt på knæene og med fingrene pegende ind imod hinanden. Svaj i ryggen for at skubbe halebenet tilbage. Læn dig lidt frem, mens du retter din ryg op, så rettes den nederste del af tarmen ud. Tag en dyb indånding, og pres stille og roligt afføringen ud. • Bliv lige siddende, et par sekunder efter at du har leveret din afføring i toiletkummen. De sekunder bruger din krop til at ophæve trangen til at skulle af med afføringen. Indfører du dette som en slags ritual, så vil du hurtigt opleve en anden ro omkring dine toiletbesøg. En lille ændring med en stor effekt …

17

Sund mave sådan!.indd 17

06/03/13 10.47


3. Lær dine muligheder at kende – og brug dem! • Der er fem grundsten til en sund fordøjelse – mad, væske, fibre, motion og ro. Lær dem udenad og brug dem ihærdigt, bevidst og dagligt uanset om dine udfordringer med fordøjelsen er store eller små, permanente eller forbi­passerende. • Mad: Du skal have mad, regelmæssigt og fordelt over dagen. Spis ikke for meget ad gangen. Dels tager det tid for kroppen at fordøje maden ordentligt, dels er det begrænset, hvor meget din mavesæk, lever og bugspytkirtel kan levere af de enzymer og safter, der er nødvendige for, at fordøjelsen over­ hovedet foregår. Tarmbakterierne skal også have tid til at gøre deres arbejde for at sikre en effektiv nedbrydning og optagelse af maden. Så spis mindre, men oftere, du vil hurtigt kunne mærke en forskel. • Væske: Uundværligt for fordøjelsessystemet er et dagligt indtag af vand på mellem halvanden og to liter. Fordel dit indtag henover dagen og lidt om aftenen. I forbindelse med motion skal du drikke mere. • Væske – og mad: Hvis du gerne vil tabe dig og derfor indtage færre kalorier, så viser undersøgelser, at hvis du drikker et eller to glas vand 15-30 min. før et måltid, så får du lettere ved at skelne imellem sult og tørst, hvilket betyder, at du spiser mindre mad. Når det kommer til fordøjelsen, er det også mest hensigtsmæssigt at drikke et glas vand før maden og meget lidt under selve måltidet. Hvis du “skyller” maden ned, risikerer du, at du ikke får tygget maden tilstrækkeligt, hvilket kan have stor indflydelse på resten af fordøjelsen. Når du tygger, tilsættes der spyt, som gør maden flydende. Det tager tid, men er en vigtig del af fordøjelsesprocessen. Lad maden synke ned stille og roligt, og drik derefter endnu et glas vand. Drikker du for meget i forbindel-

18

Sund mave sådan!.indd 18

06/03/13 10.47


se med et måltid, så bliver den væske, der dannes i mavesækken, fortyndet, og dermed kan fordøjelsesprocessen både forsinkes og forringes. • Fibre: I dag er det næsten barnelærdom, at fibre afhjælper problemer med fordøjelsen, men er du opmærksom på mængde og art? Fibre er ikke bare fibre – og mængden er ikke bare en generel anvisning. Det tager tid og kræver indsigt at finde den rette sammensætning for lige præcis dig. Den får du i kapitel 2, der udelukkende handler om kostfibrenes potentielt stærke effekt på dit fordøjelsesvelvære. • Motion: Jævnlig fysisk aktivitet med periodisk høj puls er den direkte vej til en velfungerende og regelmæssig fordøjelse. Sundhedsmyndighederne anbefaler 30 min. om dagen – det er ikke overdrevet, når det gælder om at opnå effekt på fordøjelsessystemet. Sørg for, at pulsen er ordentligt oppe i fem-ti min. halvdelen af de gange, du motionerer på en uge. • Ro: … tilsat regelmæssighed og en god, dyb og jævn vejrtrækning er den ­sidste af grundstenene. Stress og jag går lige i fordøjelsen – ro, regelmæssighed og luft helt ned i lungespidserne har en formidabel effekt i den ­stik modsatte retning. Ret fokus mod måltidet – uanset om du står over for en madpakke, en buffet eller et gourmetmåltid. Tag nogle dybe ind- og ud­ åndinger, og stræk samtidig kroppen. Skub ikke et måltid foran dig, fordi du ikke har tid. Beslut dig for at spise regelmæssigt! Kroppen og hjernen har brug for næring, og dit fordøjelses­ system har brug for noget at arbejde med for ikke at gå i dvale eller helt i stå.

Væske-tip! Drik ca. 35-45 ml vand pr. kilo du vejer i løbet af et døgn. Læg ekstra til, når du dyrker motion.

19

Sund mave sådan!.indd 19

06/03/13 10.47


Godt og skidt – for din fordøjelse Langt det meste, du skal gøre for at optimere din fordøjelse, er vedholdende og fokuseret hjemmearbejde. Mere om det i kapitel 6, hvor jeg introducerer dig til 6-UGERS KUREN, mit værktøj til dig, der gerne vil af med dine fordøjelsestrængsler. Der er dog situationer, hvor du ikke må tage sagen i egen hånd, men skal søge vejledning hos din læge. Jeg nævner det, fordi du nu kan notere dig, hvordan du egentlig har det i din krop – du skal nemlig altid tale med din læge om dine fordøjelsesproblemer, hvis du har smerter, eller hvis din fordøjelse pludselig har ændret sig, og denne ændring varer i mere end to uger. Med det på plads er det tid til at introducere dig for en række forskellige råvarer, der kan have en negativ effekt på dit fordøjelsessystem: Indtag mindre eller undgå helt ….

Kommentar:

… VED TENDENS TIL FORSTOPPELSE Hvidt brød

Store mængder sinker fordøjelsen

Hvide ris og pasta

Store mængder sinker fordøjelsen

Kartofler

Store mængder sinker fordøjelsen

Kylling og kalkun

Store mængder sinker fordøjelsen

Kød – svin og okse

Enhver mængde sinker fordøjelsen

Æg

Kan uanset antal fremprovokere eller forværre en forstoppelse

Mælkeprodukter

Særligt med højt fedtindhold

20

Sund mave sådan!.indd 20

06/03/13 10.47


Indtag mindre eller undgå helt ….

Kommentar:

… VED TENDENS TIL SURE OPSTØD OG HALSBRAND Juicer – særligt af frugt

Kan reduceres ved at spæde op med vand

Øl, sodavand, vin og kaffe

Øger mavesyreproduktionen

Lakrids og pebermynteprodukter

Irriterer maveslimhinden

Stærke krydderier, salt

Irriterer maveslimhinden

Fed og/eller røget mad og stegte ­fødevarer

Irriterer maveslimhinden

Store mængder af konserveringsmidler

Irriterer maveslimhinden

Løg og hvidløg

Nedsætter spændingen i lukkemusklen fra spiserør til mavesæk

Alle blege kornprodukter og sukker

Øger tendensen til sure opstød og halsbrand

Chokolade – alle slags

Koffein, teobromin og fedtindholdet øger tendensen til sure opstød og halsbrand

Frugter som æbler, appelsiner, grape, mange eksotiske frugter (kerneholdige)

Kan reduceres lidt ved at spise mindre mængder og skære frugten i tern

Ost med højt fedtindhold

Øger tendensen til sure ­opstød og halsbrand – markant

Slik

21

Sund mave sådan!.indd 21

06/03/13 10.47


Indtag mindre eller undgå helt ….

Kommentar:

… VED TENDENS TIL OPPUSTETHED Slik med kunstige sødemidler

Sorbitol og mannitol giver øget luft

Tyggegummi af enhver slags

Du sluger luft

Kål

Tendensen kan mindskes ved at skære det i meget fine stykker samt lyndampe det

Løg og hvidløg

Øger gasdannelsen og irriterer slimhinderne i fordøjelsessystemet

Tørrede frugter som svesker, rosiner og abrikoser

Tendensen kan mindskes ved at skolde dem inden indtagelse

Bælgfrugter, linser, bønner og ærter

Tendensen kan reduceres ved at kombinere det med f.eks. grove ris eller fuldkorn

Frugter som kirsebær, grønne æbler og umodne pærer

Tendensen kan mindskes ved at skære dem i tern og eventuelt kombinere med syrnet mælkeprodukt (hvis man ikke er mælkesukkerintolerant)

Kaffe og store mængder af sort te

Irriterer slimhinderne og øger luft­ dannelsen

… VED TENDENS TIL DIARRE Svesker, figner, rosiner og dadler

Kombineres det med f.eks. fuldkorn, mindskes risikoen

Kunstige sødemidler som sorbitol og mannitol

Store mængder fruktose – naturligt frugtsukker – virker afførende

Kaffe og alkohol

Nogle personer reagerer på meget små mængder

Mælkesukker

Kig efter laktose på varedeklarationen

Umoden frugt

Alle slags

Meget fiberrige produkter

Sund mave sådan!.indd 22

06/03/13 10.47


Indtag mindre eller undgå helt ….

Kommentar:

… VED GLUTENINTOLERANCE Bulgur

Tåles ikke

Couscous

Tåles ikke

Hvede

Tåles ikke

Nogle typer lakrids

Kan indeholde hvedemel

Nogle typer chips

Kan indeholde hvedemel eller stivelse fra hvede

Malt

Er korn, der er bragt til spiring og derefter stoppet ved tørring. Der bruges hvede, rug og byg

Øl - de fleste

Indeholder ofte maltet byg

Sojasauce

Nogle, men ikke alle slags, er en kombination af soja og hvede

Kager, småkager og kiks

Selv små mængder kan udløse ­reak­tioner

Byg, rug, hvede, havre, spelt og boghvede

Selv små mængder kan udløse ­reak­tioner

Morgenmadsprodukter

Selv små mængder kan udløse ­reak­tioner

Mange færdigretter, præfabrikerede fødevarer, pulversupper og dressinger

Selv små mængder kan udløse ­reak­tioner

O BS! Skemaet omfatter ikke “irritabel tarmsyndrom”, fordi tilstanden går på tværs af de fleste områder og viser sig meget forskelligt fra person til person – og i forskellige perioder af personens liv. Derfor vil irritabel tarmsyndrom altid kræve en detaljeret rådgivning fra en fagperson. 23

Sund mave sådan!.indd 23

06/03/13 10.47


Sådan kan du lindre …

Kommentar:

… VED TENDENS TIL SURE OPSTØD OG HALSBRAND Friskpressede safter fra kartofler, kål eller gulerod

Virker syreneutraliserende og bero­ ligende

Fede fisk – f.eks. laks og makrel

Indeholder omega-3-fedt­syrer, som ­reducerer mavesyren. Vær dog opmærksom på, at mange med mavesyreproblemer ikke tåler store mængder fisk

Mandler, bananer, blåbærsaft og rå, finvalsede havregryn

Er syreneutralise­rende og beskytter mavens slimhinder

Fuldkornsprodukter, kogt ris, mørkt brød og bælgfrugter

Nedsætter mavesyrekoncentrationen og styrker slimhinderne

Ananas, honning, dild, kørvel og ­estragon

Gode mod halsbrand

… VED TENDENS TIL FOR LIDT MAVESYRE Friske safter af artiskok og mælke­ bøtter

Gælder for alle forslag, at de stimulerer mavesyreproduktionen samt enzymdannelsen og udskillelsen af mavesyren

Syrlige frugter, herunder ananas og papaja Bitterstoffer fra rucola, broccoli og rødbeder Mandler med skræl Syltede agurker, asier m.fl. Krydderurter generelt

24

Sund mave sådan!.indd 24

06/03/13 10.47


Sådan kan du lindre …

Kommentar:

... VED TENDENS TIL DIARRE Mos af gulerødder, pastinak eller jordskok

Virker beroligende på tarmen og dens bevægelser og kan ligeledes virke lidt stoppende

Tørrede blåbær – men uden sukkereller lakcoating

Gælder særligt ved mave-tarm-infek­ tioner eller betændelsesreaktioner

Hvide ris

Kan virke beroligende og let stoppende

… VED TENDENS TIL FORSTOPPELSE Grønt og frugt

Minimum 4-600 g pr. dag – giver rigeligt med fibre

Fuldkornsprodukter, nødder, bælgfrugter og klidprodukter

Indeholder uopløselige fibre, der øger afføringens volumen i tarmen, så der sker en påvirkning og stimulering af tarmens peristaltik

Dadler, figner, svesker og rosiner

Har en direkte afførende virkning, men giver også øget luftproduktion!

Kaffe i små mængder

Kan ved store mængder have den modsatte effekt

Mælkesyrebakterier

Optimerer tarmfloraen og medvirker til at øge dens funktionalitet

Krydderurter som dild, chili, estragon, citrongræs og ingefær

Fremmer fordøjelsen og stimulerer enzymproduktionen

O BS! Skemaet indeholder ikke forslag til lindring ved tendens til oppustethed – du kan læse meget mere om oppustethed i kapitel 5, Mest for kvinder …, også selvom du er en mand!

25

Sund mave sådan!.indd 25

06/03/13 10.47


Tarmskylninger – virker det? Nej, vil jeg gerne skyde ind – helt fra start. Forestillingen om selvforgiftning via tarmsystemet, altså ideen om at affaldsstoffer i tarmen kan forgifte os indefra, har eksisteret siden antikkens tid. Vore egne fordums kongelige og adelige anvendte – om ikke med behag så med effekt – det, der må betegnes som forløberen til nutidens tarmskylninger – som en måde at komme ubehag efter store festmåltider til livs. Omkring år 1900 var skylning af tarmen en populær behandling, men i 1919 blev hypotesen forkastet af American Medical Association, og lægestanden ændrede praksis. Man blev klogere på, hvad der virkede, og hvad der ikke var hensigtsmæssigt for kroppen. Tarmskyl hørte til den sidste kategori. I begyndelsen af vort årtusinde, hvor detoxbølgen kørte på sit højeste i Danmark, blev denne form for behandling eller terapi, som den nu bliver kaldt, en del af manges almindelige krops- og velværepleje. Siden detox blev et vigtigt ord i markedsføringen af wellness, er der skudt en gruppe klinikker op rundt omkring i Danmark, der tilbyder tarmskylninger under navnet colon hydroterapi. En moderniseret udgave af de oprindelige tarmskylninger/-udrensninger, hvor der ændres på vandets temperatur og det tryk, vandet sprøjtes ind med undervejs i behandlingen. Der er mange salgsargumenter vedhæftet tarmskylninger og colon hydro­ terapi, som går på, hvad behandlingerne kan medvirke til at helbrede, forebygge og ikke mindst rette op på. Ifølge behandlere og producenter kan tarmskylning eller colon hydroterapi afhjælpe en række lidelser fra angst og depression over allergier og eksem til smerter og betændelsestilstande. Det hævdes gerne, at lidelser og ubehag skyldes affaldsstoffer i tarmen, og at det er nødvendigt med en udskylning for at rense ud i skidt og skadelige bakterier og skabe plads til en god tarmflora. En ikke uvæsentlig tilføjelse herfra er imidlertid, at der ikke for nuværende er nogen større videnskabelig dokumentation, der kan understøtte teorierne eller påstandene. 26

Sund mave sådan!.indd 26

06/03/13 10.47


Ikke dermed sagt, at der ikke vil kunne påvises en regulering eller optimering af flere symptomer og tilstande, men de større forkromede studier mangler at blive udført. Det vil måske være på sin plads at beskrive, hvordan man udfører en tarmskylning. Behandlingen går ganske enkelt ud på, at der bliver lagt en eller flere slanger ind i endetarmen, hvorefter der sendes væske ind i tarmhulrummet. For at være sikker på, at væsken når helt op til begyndelsen af tarmen, skal væsken sendes af sted under et vist tryk. Man kan sige, at tarmindholdet spules – eller skylles, om man vil – ud med kropstemperatur-varmt vand. Colon hydroterapi er som nævnt en modernisering eller videreudvikling af den oprindelige måde at foretage tarmskylning på. Ved colon hydroterapi vil man undervejs i behandlingen ændre på vandets temperatur samt trykket, hvormed vandet sendes ind i tarmen på. Det sker for at inddrage tyktarmens egen muskulatur og stimulere de peristaltiske bevægelser som et led i udrensningsprocessen, der efterlader tarmen helt tom. Men er det sundt? Kan det overhovedet fjerne giftstoffer fra kroppen, eller er det bare ikke hen­sigtsmæssigt at anvende disse behandlinger? Hvis tarmskylning eller colon hydroterapi står alene, så er svaret, som jeg skrev indledningsvis et kort og præcist: Nej – det er ikke sundt. I det hele taget vil jeg gerne væk fra ordet “behandling”, når vi taler om tarmskylning, for det er i sig selv ikke en behandling. Den kan indgå – lægeordineret – som del af en behandling eller som en forberedelse til en større undersøgelse af tarmene. Men som vi ser den uden for det konventionelle sundhedssystem, hvor tarmskylningen ofte ledsages af forskellige anbefalinger af afføringsprodukter som tabletter, pulvere til opløsning i væsker eller som drys på mælkeprodukter, samt teer, der skal bruges imellem behandlingerne – der må jeg blankt svare: Nej!

27

Sund mave sådan!.indd 27

06/03/13 10.47


Det er min påstand, at det bliver vanskeligt – hvis overhovedet muligt – at finde en læge, der vil anbefale tarmskylninger som en metode til afgiftning. Af gode og saglige grunde: Dit fordøjelsessystem og tarm kan og skal helt naturligt eliminere affaldsprodukter og skadelige bakterier. Din krop har ikke brug for tarmskylning til at gøre dette. Kan kroppen ikke helt af sig selv, er det den bagvedliggende årsag, der skal ledes efter – ikke en hurtig, men drastisk løsning, der i bedste fald kan betragtes som en symptombehandling frem for en reel løsning. VIRKER SKIDTET? En gruppe amerikanske forskere har undersøgt, hvorvidt tarmskylninger og colon hydroterapi lever op til det lovede. Med den dokumentationsmængde, der foreligger i dag, tyder det ikke på, at behandlingerne er hverken pengene eller umagen værd. Forskerne gennemgik 20 medicinske studier fra de seneste årtier. Derudover granskede de en database, der indeholder dokumentation om alternativ behandling. Alt i alt ser det ikke ud til, at behandlingen har nævneværdigt positive effekter på kroppen. Adskillige studier rapporterede derimod om bivirkninger, hvoraf de mere milde kunne være kramper, mavesmerter, kvalme og opkast, mens de mest alvorlige tilfælde drejede sig om nyresvigt, akut vandforgiftning (for meget vand i systemet som led i f.eks. en detox-kur, red.), infektion samt nogle få tilfælde af perforeret tarm fra slanger, der føres ind via endetarmen. Mange eksperter fraråder på det kraftigste at anvende disse behandlinger, hvis det ikke er på lægelig anbefaling og udført i deres regi. Særligt hvis du lider af kroniske tarmsygdomme, forskellige hjertelidelser eller tilstande og sygdomme i nyrerne.

Set i lyset af, at hver femte henvendelse til praktiserende læge eller speciallæge omhandler mavesmerter af forskellig slags, så er det forståeligt, at mange alligevel forsøger sig med tarmskylningen.

28

Sund mave sådan!.indd 28

06/03/13 10.47


Det er nemlig langtfra alle, der får en forklaring på deres smerter, hvilket naturligvis afføder frustration og desperation. Så går man som patient andre steder hen for at søge en løsning, behandling og måske en forklaring. Endelig skal det lige med, at tarmskylninger faktisk ikke påvirker bakteriefloraen på den måde, det ofte beskrives. Og heldigvis for det. Tarmskylninger kan ikke bare skylle dårlige og usunde bakterier væk for så at få de gode tarmflorabakterier til at vokse sundt og godt. Tarmbakterierne er placeret forholdsvist dybt i tarmens slimhinde, og både de gode og mindre gode bakterier vil hurtigt komme igen. Alt i alt skal denne form for behandling eller terapi anvendes med forbehold, under ordnede og veluddannede forhold og af personale, der sikrer sig, at patientens kropsvæske- og saltbalance er i orden og forbliver det under og efter behandlingen.

Kan fordøjelsen fikses med piller og tilskud? I jagten på en bedre fordøjelse vil de fleste overveje brug af lægemidler eller kosttilskud. Eller begge dele. Min holdning er fortsat, at man ikke skal symptombehandle, men finde årsagen. Alligevel får du lige nogle ord med på vejen – ud fra den betragtning, at markedet bugner af piller og tilskud til dig med den træge mave, luften, forstoppelsen eller smerterne, og jeg vil gerne gøre dig i stand til at gå alle fristelserne i møde på et informeret grundlag.

Afføringsmidler – et mylder af muligheder Lægemidler mod fordøjelsesbesvær omfatter både receptpligtige og håndkøbsprodukter, der virker mod for meget mavesyre, ved sure opstød og halsbrand eller f.eks. som enzymtilskud. Tilstande med for meget eller for lidt mavesyre, manglende eller for lav produktion af enzymer i fordøjelsessystemet, samt andre specifikke tilstande skal behandles i samråd med en læge eller en virkelig veluddannet behandler.

29

Sund mave sådan!.indd 29

06/03/13 10.47


Derudover er der den store gruppe af produkter, der virker for afføringen. Afføringsmidlerne bruges overvejende i forbindelse med forstoppelse, både ved den akut opståede og den kroniske, men kan også anvendes forud for undersøgelser af tarmene eller før en operation. Det er denne gruppe af produkter, der bliver solgt flest af, hvorfor det er dem, der gennemgås her. Denne type lægemidler er ikke receptpligtige og kræver derfor ikke i samme grad rådgivning fra læge eller anden behandler med­mindre, naturligvis, at du har bevæget dig ud i et regulært misbrug. Så kan det være særdeles hensigtsmæssigt at tale med en læge eller anden behandler med henblik på en udtrapning. Jeg nævner ikke produkterne ved navn, men beskriver dem alene ud fra deres virkning. Jeg fortæller også, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med brugen af dem. Læs grundigt, og spørg så din læge eller din apoteker til råds, inden du køber ind.

30

Sund mave sådan!.indd 30

06/03/13 10.47


NÅR DER ER BRUG FOR ET SKUB … Man inddeler udvalget af afføringsmidler i forskellige grupper afhængigt af deres virkningsmekanisme og varigheden af behandlingen. Man kan således vælge mellem …

Dem, der virker på tarmens indhold, enten ved at tilbageholde væske eller ved at trække mere væske ind i tarmen Denne gruppe af produkter er typisk det, man først vælger, hvis der er tale om længere tids behandling. De er nemlig ikke vanedannende i ordets egentlige forstand. Dog skal det tilføjes, at mange med tiden føler, at de ikke kan undvære produkterne. Produkterne er blevet en sovepude. Det vigtige er, at der iværksættes livsstilsændringer, herunder kosten og motionsmængden, så brugen af afføringsmiddel bliver overflødig. Når afføringsmidlerne øger mængden i tarmen og får mængden i tarmen til at fylde mere og blive mere blød, eller hvis tarmen bliver smurt, vil tarmindholdet passere tarmsystemet lettere og hurtigere. Virkningen opstår på grund af den mekaniske påvirkning, der sker, når det større tarmindhold presser på væggen inde fra tarmens hulrum. Virker: Afhængig af type virker de efter 12 til 24 timer for nogles vedkommende med maksimal effekt efter to til tre dage. Vigtigt: For at opnå en god effekt skal midlerne tages med rigeligt vand, ellers kan man risikere den modsatte effekt.

31

Sund mave sådan!.indd 31

06/03/13 10.47


Dem, der virker ved at øge tarmbevægelserne – dvs. fremme peristaltikken Anvendes primært som behandling i kortere tid, dog kan der være tilfælde, hvor længere tids behandling er nødvendig. Det gælder f.eks. ved langsom transporttid gennem fordøjelseskanalen, efter operationer i underlivet, ved forstyrrelser i tarmens vægmuskulatur og dens nerveforsyning, ved flere kroniske sygdomme eller i situationer med medicinsk behandling – såsom morfin, antidepressiva, vanddrivende eller mavesyreregulerende medicin. Fælles for denne gruppe af afføringsprodukter er, at de får tyktarmen til at trække sig sammen, hvilket medfører, at tarmens indhold bevæger sig fremad mod endetarmen. Samtidig forhindres optagelsen af væske fra tarmindholdet. Virker: I løbet af 8 til 12 timer. Vigtigt: Vær opmærksom på, at produkter fra denne gruppe ikke skal anvendes regelmæssigt, medmindre en læge har ordineret det. Produkterne er vanedannende, og du kan udvikle forstyrrelser i tarmfloraen samt i væske- og salt­ balancen.

Dem, der anvendes lokalt i endetarmen Denne type produkter anvendes typisk forud for operationer, i forbindelse med undersøgelser eller fødsler, men bruges også til at afhjælpe lokale forstoppelser. Produkterne fås enten som stikpiller, suppositorier, eller som lavement, klysmaer. Der er tale om variation i virkning fra produkt til produkt. Virker: Lynhurtigt! Regn med 10 til 25 min. efter indsættelsen. Vigtigt: Anvender du denne type produkter for ofte, risikerer du at ødelægge den naturlige trang til at have afføring.

Kosttilskud – lidt af en jungle Når du vælger et kosttilskud, skal du altid følge brugsanvisningen og ikke overdosere, medmindre du er blevet vejledt til at gøre det af en kyndig behandler.

32

Sund mave sådan!.indd 32

06/03/13 10.47


Reaktionerne på produkterne er meget ofte individuelle, det samme gælder den mængde tid, der går, inden produktet begynder at virke. Opnår du ikke umiddelbar effekt – dvs. i løbet af få dage – kan du forsøge dig med at indtage produktet på et lidt forskudt tidspunkt i forhold til det, der er angivet fra producentens side. Det kan i nogle tilfælde gøre en forskel. Har du forsøgt dig med produktet i mere end tre til fire uger, er chancen for, at du opnår effekt, minimal. På næste side finder du en liste over produkter, der stimulerer fordøjelsessystemet. Flere af dem har effekt på mere end ét område i det samlede system – de er listet op under det område, de har bedst og mest effekt for. Vælger du af en eller anden grund at skifte fra ét produkt til et andet, så lad være med at begynde på det nye produkt lige med det samme – lad der mindst gå en til to uger. Husk også at tage noter! Beskriv, hvordan du har taget produktet, hvornår i forhold til din kost og hvilke reaktioner du oplever. Det kan være vigtig viden, hvis du søger rådgivning, eller hvis du senere oplever generne igen og vil gøre noget effektivt ved dem. Du vil se, at der bag nogle af kosttilskuddene står “naturlægemiddel”. Det er en godkendelsesform, der tillader, at producenten må beskrive produktets virkning. Det betyder imidlertid ikke, at præparatet kræver recept. … og husk så, at når noget virker positivt, så er der også en risiko for, at det virker modsat. Det gælder for såvel regulære lægemidler som for kosttilskud og naturlægemidler. Du skal med andre ord være klar over, at der kan forekomme bivirkninger.

33

Sund mave sådan!.indd 33

06/03/13 10.47


MULIGE BIVIRKNINGER AF KOSTTILSKUD OG NATURLÆGEMIDLER Hvis du plukker fra listen af tilskud og naturlægemidler i skemaet herunder, skal du være opmærksom på bivirkninger eller sideeffekter ved brug af disse produkter. Det kan være: • Øget luftdannelse – de første par dage • Ændret afføringsmønster i en til to uger efter opstart • Øget luftafgang, der kan indeholde kraftige lugte • Hudreaktioner – ved blærer skal du stoppe med brug af produkt • Larmende tarme … • Hovedpine

PÅ JAGT EFTER DEN RETTE HJÆLP? Følgende er ikke en fuldstændig opgørelse over virksomme midler – den er at betragte som et informativt udpluk. Du vil opdage, at der er mange flere produkter “derude” med samme mulige effekt. Læs altid indlægssedlen grundigt, prøv dig frem og følg mit råd om at holde en pause, hvis du beslutter dig for at skifte produkt. • Midler mod luft i maven

• Mave i Form – kosttilskud • Obbekjærs Pebermyntekapsler/olie – naturlægemiddel • Physio-JHP Pebermynteolie – naturlægemiddel • Gastrosan Complex – kosttilskud • Valleforce – kosttilskud • Boldocynara – kosttilskud • Gastroform – kosttilskud • Cypar – kosttilskud

• Midler mod for meget mavesyre

• Gastro Gel – kosttilskud • Magnesium – kosttilskud • Aloe Vera-drik – kosttilskud

34

Sund mave sådan!.indd 34

06/03/13 10.47


PÅ JAGT EFTER DEN RETTE HJÆLP? • Midler mod forstoppelse

• HUSK loppefrø – naturlægemiddel – “rumopfyldende“ • Trifalla Special - kosttilskud

• Tarmstimulerende midler mod forstoppelse

• Thea Go – sennesfrø – naturlægemiddel • Thea Bona – sennesfrø – natur­ lægemiddel

• Midler til stimulering af mavens funktion og tarmens bevægelse

• Trifalla – mave og tarm – kost­ tilskud • Mavel – 5 aktive stoffer – kost­ tilskud • Aloe Vera-kapsler – kosttilskud

• Midler til at fremme tarmfloraen:

• • • • • •

Multidophilus – kosttilskud Garpro – kosttilskud BioGaia – kosttilskud Mavebalance 2i1 – kosttilskud Bifiform – kosttilskud Matas Mælkesyrebakterier – kosttilskud • NDS Classic – kosttilskud

O BS! Den mest optimale måde at fremme tarmfloraen på er at kombinere mælkesyrebakterier med fibertilskud. Enten fra kosten eller i form af tilskud.

35

Sund mave sådan!.indd 35

06/03/13 10.47


Sund mave sådan!  

I Sund mave sådan! tager læge Søs Wollesen læserne med på en guidet tur gennem hele fordøjelsessystemet, og hun giver løsninger og lindring,...